A 3 person problem, or i am just a bad dog? fuck this shit ( Diana og Violet )

6 måneder senere ( det tidsrum Kuuma har været væk i fra Diana, for og passe på Violet, men har dog været hos Diana nogle gange for og give informationer omkring en gruppe varulve han har samlet, de ikke mange, men de hårdførte, dog at Violet er med, er noget da findes ud af i emnet for Diana, så vel som hvad da ellers sker )

tøj: profil billedet's våben og udstyr, men typisk tøj som militær læder støvler, sorte kamp bukser med hvide underbukser, en sort commando sweater med Diana's Wolf Pack mærke på med en hvid Tshirt inde under.

tidspunkt: kl 17:34.

område: tæt på Diana's hule, blandt alle hende's snart 50 - 60 varulve, og ellers de sædvanlige omgivelser.

de varulve Kuuma har med: 3 veteran varulve soldater og 8 normale varulve soldater med 4 kvinder.

tøj: samme tøj som Kuuma, bare maskeret med elefant huer eller sorte tørklæder, med light eller medium udstyr og SMG og Assasult våben.

Kuuma vidste ikke hvor længe de havde kørt i lastbilen, men de havde skiftes til og køre, selv om Kuuma havde siddet sammen med Lille Ulv under hele køre turen, og været bekymret for hvad da skulle ske, som alle ulvene havde kunne mærke det, men havde ikke stoppet dem for og snakke venskabligt sammen eller andre hyggelige ting, dele mad og drikke under turen, dog havde Kuuma holdt kærligt om lille ulv, imens de kørte, han havde været hos hende i 6 måneder, dog været hos sin Alpha flere gange, for og reportere omkring karavaner med mad, udstyr, matriale, og andre ting, til kobbelt, og han havde været der lidt, men havde nok virket lidt fraværende, men det var fordi han skammedet sig til dels, han's menneskelige elskedet Diana højere end livet selv, men Lille ulv gav han's varulv nogle varme følelser, og han vidste overhoved ikke hvad han skulle gøre hvis det gik galt, han ville beskytte Lille Ulv da hun bar han's barn, men han ville aldrig kunne skade sin Alpha, så han sad meget urolig imens de kørte, og han skævedet til lille ulv, strøg kærligt hende's store mave, og han's visir var slået op, så man kunne se han's ansigt, og han's varme gule øjne vidste ikke den bekymring han havde, fordi han vidste på ingen måder hvad da kunne ske, og han var nervøs, men han var osse usikker på hvad han ville gøre, måske tage sit eget liv hvis det gik fuld kommen galt, og da kunne ske noget, han vidste det ikke, bare de kunne finde en løsning på tingene, dog vidste han at det havde været forår da han havde været med Lille Ulv i hytten, så det måtte snart runde op til december nu, dog føltes det underligt, måske var de i jule humør? han vidste det ikke, men han kunne se hvad da skete, og da chafføren bankedet på en rude og sagde der var 5 minutter endnu, og da de var gået, stoppedet den op og han hørte de mange varulve kalde på deres våben brødre, så de kunne se de nye an, og Kuuma så kærligt på Lille Ulv, imens han vidste at en varulv eller flere ville hente Diana, og han sagde blidt til Lille Ulv.
''vi er fremme, Lille Ulv, er du klar?''
han lød rolig og blid, imens han så på hende med et roligt blik.

Violet havde puttet sig godt ind til Kuuma under dne lange køre tur og var faldt i søvn i hans farm. hun sov dog ikke trykt.... hun havde været urolig for denne tur, siden de havde planlagt den. hun vidste det var nødvendigt og hun ville også havde det gjort og snakket med Kuumas elskede alpha, men hun var stadig nervøs. nervøs for at miste Kuuma og stå med barnet alene. hun lå uroligt i Kuumas arme.
hun vågnede da det bankede og der blev sagt der var 5 minutter til de var der. hun bevægede sig stille rundt i hans farvn og så træt op på de varme venlige gule øjne. hun smilte svagt og meget kort. hun var glad for at se de øjne og ikke det dumme visir. hun rettede sig så lidt op og rejste sig stille op da de var stoppet. hun støttede sig let til Kuuma, da hendes mave nu var så stor at den var virkelig tung at gå med. hun fulgte med Kuuma imens hun støttede sig til ham og betragtede alle de fremmede ulve. det var lidt rart at være i nærheden af varulve i en flok eller et kob, men hun fik også grimme minder af det. hun sukkede stille og så op på Kuuma med sine skinnende grønne øjne "jeg er klar" sagde hun med et lille nik og så lidt rundt igen med et studerene blik.

Imens de var på vej hen til hende, var Diana ude sammen med Alexis, for at ordne det sidste der skulle til, for at få territorie udvidelsen på plads. Det havde krævet en del arbejde, da Diana var nød til at wipe out hele nabo klanen af dyr, der ejede det område for at overtage det, men hun havde i det mindste fået god hjælp af hendes wolf pack, da denne territorie udvidelse trossalt var for varulve klanens skyld, men nu var det overstået efter Alexis og Diana, havde været derovre og udrydde den sidste del af klanen, og hun havde fået området mærket af hendes bioraptore Kong og Ace, som var lige i hældende på damerne.

Da de kom tilbage til søen, var der straks en af Dianas varulve, der kom hjem til hende for at fortælle hende, at Kuuma var kommet tilbage. Det der undrede Diana mest, var da han sagde at Kuuma havde en gravid varulv med sig, hvilket fik hende til at tænke på, om det måske var hende han havde været så optaget af, de sidste 6 måneders tid. Diana var lige nu iført sort og tæt siddende tøj, med flere praktiske lommer, hendes karasu dukke på ryggen, en sort tæt siddende maske der dækkede hele hendes hoved, udover hendes øjne og mund, samt hendes røde hat(se billede) og Alexis havde det samme tøj, bare uden hatten og med et sværd på hendes ryg i stedet for en dukke.

Diana tog Alexis med sig mod det sted, hun fik af vide Kuuma skulle befinde sig, og da de nåede dertil, stoppede hun da hun stod på en gren for at se lidt på dem, se på den gravide kvinde Kuuma havde med sig, og studere hende et øjeblik før hun og Alexis hoppede ned fra træet, og begyndte at gå hen til køretøjet. Hun stoppede overfor Kuuma, Alexis ved hendes højre hånd og så på dem, uden at sige et ord da Kuuma kunne få lov, til at starte denne samtale.

Kuuma havde mærket Lille Ulv da puttedet ind til ham under hele køre turen, og han havde holdt blidt om hende, han var stadig bekymret for hvad da skulle ske, og da der var blevet sagt 5 minutter, han havde mærket Lille Ulv vågne, og bevæge sig i han's favn så vel som kigge op i han's øjne med trætte øjne, og han hjalp hende roligt imens han kunne se de mange varulve i området, var usikre på om de ville angribe, men han ville ikke lade dem skade Lille Ulv, og det var tydeligt da han stod foran hende så hvis nogen skød ville de ramme kuuma, ikke at de havde ildkræft til og gøre den store skade på han's panser, selv om han havde våben med da kunne gøre god skade på han's udstyr, som han var usikker på om han skulle vise dem, dog så han sin Alpha oppe i en gren, med Alexis ved sig, og han så dem hoppe ned, og han så roligt de varulve han havde med, stille sig bag ham, så de var bag Violet, og Kuuma var foran Violet, altså var Violet beskyttet af de få ulve, selv om Diana's næsten 60 varulve hurtigt kunne tage sig af dem, men han håbedet på det bedste, og da han's Alpha åbenbart ville have han startede samtalen, sagde han underdanigt og blidt.
''jeg er tilbage, min Alpha, og jeg har 16 varulve med mig, og da er yderliger 20 på vej, regner jeg med, hvis det går som panlagt, og hvad med jer, min Alpha?''
han lød som sig selv, helt normal, selv om det var tydeligt han var nervøs, som Diana burde kunne kende på ham, da han's øjne blev ved med og scanne alle Diana's varulve, selv om varulvene han havde med, osse var hende's, så var han usikker på hvem de ville kæmpe imod, men de ville nok holde sig neutrale så det var Kuuma imod 60 varulve og Diana og Alexis, men han sukkedet så lavt og sagde blidt.
''dette her er Violet, en varulv jeg reddet sidste.. forår.. og var hos da hun var såret oppe ved den canadiske grænse, hvor hun ville være frosset eller sultet ihjel, hvis jeg ikke var på jagt.. ja.. øhm..''
han klødet sig stille i baghovedet, usikker på hvad ord han skulle bruge eller om han bare skulle holde sin store kæft lukket, og han sagde stille.
''vi har osse mad, våben, og udstyr så vel som patroner med''
han nikkedet til varulvene bag sig som begyndte og læsse kasser af, selv om veteran varulvene blev bag Violet, som et slags skjuld af medium panser og en tung shotgun og to tunge kamp riffler, med skarp ladt ammunition.

Violet så lidt op på Kuuma og derefter på varulvene bag sig. hun brød sig ikke om at skulle stå gemt mellem ham og de andre varulve. hun ville hellere stå ved Kuumas side med lige så meget værdighed og styrke og se hans alpha i øjnene. hun kunne ikke lide hun skulle stå der og virke svag og hjælpeløs. hun sukkede stille og så på de to personer der kom hen til dem. hendes med hatten måtte være Alphaen, da det virkede som om det var hende Kuuma snakkede til. hun så lidt op på Kuuma og trådte så frem ved siden af ham, da han omtalte hende. hun så direkte på kvinden med hatten med de skinnende grønne øjne og et meget roligt selvsikkert blik. hun vilel fremstå med værdighed, for hun var ingen svag varulv. hun så dog lidt op på Kuuma for at se hans reaktion og det var tydeligt for hende at han var nervøs og det bekymrede hende lidt, dog sagde hun intet flyttede bare blikket tilbage på Kuumas Alpha og smilte roligt.

Diana så Kuuma i øjnene mens han snakkede, men rettede hendes lyserøde øjne mod Violet, da hun stolt stilte sig ved siden af ham. I det øjeblik han sagde ordet forår i hans forklaring, så vidste Diana hvad der havde foregået mellem de 2, hun vidste at de fleste varulve havde parrings sæson i foråret, og hendes graviditet passede med tiden og Kuumas underlige opførsel. Under normale omstændigheder ville de fleste kvinder nok, flippe skråt over den her situation, og Diana ville normalt have slået klik over det her, lige som hun gjorde den gang hun fik det sidste kul varulve, uden Kuuma havde sagt noget om det, men denne gang skete der noget helt andet.

Diana løftede sin hat, tog masken af så de nye kunne se hendes ansigt, og derved genkende hende som deres alpha, og tog så hatten på igen mens hun så på Kuuma.
"I nytilkomne varulve, flokkens medlemmer vil hjælpe jer med at integrere jer, så i følger med dem, Mathias du udpeger de folk du skal bruge og sørger for, at de nye forsyninger bliver behandlet som sædvanlig!" beordrede hun roligt, og straks reagerede en af ulvene der var Mathias, og fulgte hans alphas ordrer "Violet du bliver placeret i mine hule, indtil barnet er blevet født og i er i stand til at bosætte jer i skoven, sammen med resten af flokken, og Kuuma du må slå dig ned sammen med hannerne ved søen, der hvor det første kul varulve blev placeret!"

Da ordrerne var blevet givet, rakte Diana sin hånd frem mod Violet, som et tilbud om at hun skulle følge med Diana, så hun kunne hjælpe Violet med at komme hen til hendes hule, der lå oppe af en skrænt som godt kunne være problematisk når man var gravid.

Kuuma vidste at Lille Ulv ikke brød sig om det, men han var usikker på situationen, og han så roligt sin Alpha ind i øjnene, med et usikkert blik, og han så roligt sin Alpha rette øjnene imod Lille Ulv da hun stilledet sig frem, han gjorde intet for og stoppe Lille Ulv, men de 3 veteraner fulgte tæt med Lille Ulv, og han stod forvirrede og holdt øje med sin Alpha og Lille Ulv, med et nysgerrigt blik da han's Alpha ikke flippet skråt eller noget, han kunne ligne et giga spørgsmåls tegn da han's Alpha intet sagde, men da skete noget andet.

Kuuma så sin Alpha løfte sin hat og tage masken af, han sagde stadig intet, vidste at Lille Ulv smiledet, og han holdt roligt øje med sin Alpha og alle hende's varulve, og han så bare blank ud af han's Alpha gav ordre, men nikkedet så roligt til sin Alpha da han hørte hende, strøg stille Lille Ulv's arm, og fulgte roligt med de andre varulve, da han havde hørt sin Alpha bede ham om det, som fik ham til og gøre det, han gik roligt ned til søen for og lægge sine ting og tage sit panser af, og roligt bevæge sig tilbage.

Han kom tilbage, for at hjælpe til med og læsse af, og imens han stod og sænkedet kasser ned, håbedet han at de kom ud af det med hinanden, eller om de besluttede sig for at flå han's skind af og bruge det som tæppe? han klukkedet da han faktisk fandt tanken morsom, og nogle af varulvene så spørgende på ham, han rystedet på hovedet med et dumt grin på ansigtet.

Violet lyttede til Dianas ord og så rundt på varulvene der meget hurtigt gik i gang med deres opgave. det hele fungerede som i hendes gamle flok.. hun så lidt ned på sin mave, hvorefter hun så op på Kuuma. hendes hæder knyttede hprdt sammen da hun hørte Dianas ord om hvad der skulle ske med hende selv. skulle hun nu til at bo i en ny flok. hun så med et let uroligt blik på Kuuma, men så så helt roligt over på Diana og derefter ned på hendes hånd. hun tog forsigtigt imod hendes hånd og fulgte med uden at tøve og uden en eneste lyd. hun så lidt på deres hænder der nu var lukkede om hinanden og fornemmede den fremmede hud. meget kort så hun om på Kuuma med et tænksomt lik imens hun gik. hun skulle ikke bo i en ny ulve flok og hendes barn skulle ikke vokse op i den form for rang fordeling. hun ville ikke tilbage til det hun var vokset op i, selvom denne flok nu ikke virkede så voldsomme og ikek gjorde tingene på helt samme måde, men den mindede hende nok om sin gamle flok til hun ikke brød sig om tanken om at skulle flytte her til. så kunne hun bedre lide sin lille lejlighed i las vegas, som Nagato jo havde frisket op for hende. hun rystede så alle sine tanker ud af hovedet da hendes ene ben gav efter under hende da det begyndte at gå op af. med det samme tog hun til sin mave, som om det ville beskytte den og så ned på sine fødder. hendes tilstand svækkede hende virkelig meget og det irriterede hende voldsomt meget.

Diana var hurtigt ved Violets side, og hjalp hende med at støtte sig til hende selv, så hun og barnet ikke kom noget til. Diana hjalp hende det sidste stykke op af bakken, så de nu stod på en slags afsats uden for hendes hule.
"Den her flok er ikke lige som de andre du nok har oplevet, jeg er alpha og Kuuma er beta men udover det er alle lige!" sagde hun stille mens hun tog Violet med sig ind i hulen "Vi er alle lige i den her flok som en familie, jeg acceptere ingen indbyrdes kamp i min flok, og indtil videre har det udviklet sig meget godt!"

Hulen var indrettet som en normal lejlighed, og Diana tog hende med ind i soveværelset hvor hun kunne sidde behageligt i sengen, hvorefter Diana så stille på Violet med et tænkende og dog trist blik.
"Jeg ved ikke hvordan situationen er mellem Kuuma og dig, men jeg må tage tingene som de kommer!" sagde hun stille "Du er velkommen til at blive en del af min flok, her vil du og barnet blive behandlet godt!" hun så op da Mathias kom ind for at fortælle, at hendes ordrer var blevet udført. Diana nikkede til ham og han gik igen, mens Diana rettede sig op og smed sin maske, på en kommode der stod et stykke fra sengen, før hun gik mod køkkenet, men hun stoppede dog i døren og så på Violet.
"Du sover i min seng mens du bor her i hulen!" sagde hun stille "Er du sulten? Eller mangler du noget andet?" man kunne godt mærke på Diana, at hele denne situation var svær for hende. Den mand hun elskede så højt, var lige kommet hjem med en kvinde der ventede hans barn, og alligevel behandlede Diana hende som en velkommen gæst, der gerne måtte blive en del af hendes familie. Ikke lige just noget de fleste kvinder var istand til, men Diana satte sin flok frem for hendes følelser, og Violet var lige som hendes flok var Violet en forladt varulv. Derfor ville Diana hellere byde hende velkommen, end smide en gravid kvinde ud af hendes skov.

Kuuma kunne fornemme på Lille Ulv at hun var lidt usikker på tingene, og han så roligt på hende da hun så på sin mave og så på ham, han havde bemærket det urolige blik hun havde sendt ham, og han havde smilet forsigtigt til hende, og osse til sin Alpha, han havde set Lille Ulv tage sin Alpha's hånd for at se dem gå ind i hulen, og han var selv begyndte og hjælpe til, imens han bekymredet sig, fordi han vidste det havde såret sin Alpha, han var ikke idiot, men han var usikker, han havde aldrig haft til hensigt og såre sin elskedet Alpha, sin mage, dog følte han's varulv en slags forbindelse med Lille Ulv som gjorde det svært for ham, han elskedet Diana, men holdt osse af Lille Ulv, og han var meget bekymret, for han ville ikke kunne bære at miste nogen af dem, og imens han arbejdet tænkte han på disse ting.

da han var færdig, gik han ikke op til hulen, men gik roligt ud til søen, iført sine militære læderstøvler, sorte kamp bukser og en commando sweatshirt, og tænkte stadig på sin Alpha og Lille Ulv, vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre, han skævedet tilbage da to unge varulve, en han og en hun, var fulgt nysgerrigt efter ham, da det ikke lignedet ham og være så tænkende, og slet ikke så bekymret, og han bad dem pænt om og gå, og de gjorde som han sagde, og han fortsatte så roligt ned til stranden, håbedet på det bedste imellem sin Alpha og Lille Ulv, han satte sig dog på en sten tæt ved vandet og så ud over omgivelser med sine gule bekymredet øjne, han sukkedet lavt, hvorfor skulle lavet være så svært som varulv, så man nærmest havde to sider? hvilket han havde, han lukkedet øjnene da han mærkedet den sindsyge han gik og skjulte på, vidste ikke om den var god eller skidt, han vidste dog at han havde gjort grimme ting med den sygdom, vidste ikke hvad, og han vidste ikke hvorfor han tænkte disse ting igennem, måske var han bare bange for at Lille Ulv eller han's Alpha ikke kunne sammen, måske ville de ryge i totterne på hinanden? han vidste det ikke, og han sad i totalt tavshed og så udover omgivelserne.

Violet lyttede til hvad Diana sagde men svarede dog intet igen. fulgte bare med ind i hulen som lignede en lejlighed inratsmæssigt. det var nu meget okay. hun fulgte med ind på soveværelse og satte sig ned på senge. her duftede stærkt af Diana "du virker som en god leder.." sagde hun stille og så lidt ned på sin mave. en bedre leder en den hun slev havde slået ihjel... men om hun ville kunne klare at leve i en ny flok.. leve blandt så mange igen.. hun var jo van til at være alene og havde da godt nok de sidste mange måneder prøvet at blive social, men hun nød nu stadig ensomheden.
et lille suk forlod Violet da Diana igen snakkede. Violet anede ikke engang slev hvad der var mellem hende og Kuuma.. hun vidste bare hun var tiltrukket til hans indre ulv og han fik hende til at føle sig tryk.. og at de havde en særlig forbindelse igennem barnet. hun så så op på Diana igen og skulle lige til at sige noget, da en kom ind. hun lukkede igen munden og så lidt væk. hun kunne godt mærke Diana ikke havde det godt med situationen.. hun kunne ikke forstå hun accepteerede det og bød hende velkommen. stille rystede hun på hovedet og så efter Kuumas elskede Alpha "jeg.. er en smule sulten.." sagde hun og havde egentlig først tænk Diana bare kunne gå, men hun kunne ikke klare den splid hun havde fået skabt "hør.. jeg... jeg havde ikke i sinde at skabe problemer mellem dig og Kuuma.. han elsker dig og det er dig han vil have, det ved jeg.. jeg kan ikke isge det ikke gør mig ked af det, for holder virkelig meget af ham, men jeg vil ikke være i vejen for jer.. lige fra da han nævnte dig første gang kunne jeg se det var dig der skulle være hans mage.. hans livspartner.." hun stoppede sig selv, da hun kunne mæke det gjorde ondt på hende at sige det. en livsmage.. hun så stille ned på sin mave og rystede stille på hovedet. dette var ikke det hun havde ønsket.. hun kunne ikke lide Diana tog det på den måde.. stille knttede hun sine hænder og lukkede sine øjne..

Diana fik et lille smil på læben, da Violet sagde hun var en god leder, da hun var den første der havde sagt dette til hende, men hendes smil forsvandt hurtigt igen da tankerne kom tilbage til hende. Violet var selvfølgelig velkommen til at bo her i skoven hvis hun ville, men hvis hun hellere ville hjem til hvor end hun boede, ville Diana ikke stoppe hende da hun ikke brød sig om, at tvinge folk til at gøre noget mod deres vilje når det ikke var nogen, Diana anså som en af hendes fjender. Hun nikkede let da Violet sagde hun var sulten, og hentede hurtigt en tallerken med kød og grønt, som hun havde stående i køleskabet fra sidste måltid.
"Jeg undskylder at kødet er koldt, men jeg har ikke så meget bedre lige nu!" sagde hun stille, og satte sig ned ved siden af hende, efter hun havde givet hende tallerknen.

Diana så stille på Violet mens hun lyttede til hende, og selv om hun blev lidt varm indeni over hendes ord, kunne hun også godt se på Violet at det gjorde ondt på hende at sige det. Diana ville nok have det svært ved at tilgive nogen lige med det samme, men som sagt var hun leder for en flok, og hun satte flokkens velbefindende frem for sit eget, så måtte hun bare håndtere sine egne problemer efterhånden som hun fik tid til det.
"Det... Er sødt af dig at fortælle mig dette, men jeg har selv meget svært ved denne situation!" sagde hun stille "Kuuma har altid været så god og trofast, men jeg føler det her som et stort tillidsbrud, og det hjælper ikke på det at i holdt det hemmeligt for mig i alt den tid! Men jeg er nød til at håndtere det som det er nu, jeg kan ikke få mig selv til at sende dig væk, så derfor er jeg villig til at byde dig ind i flokken!"

Hun rejste sig langsomt op igen, for at gå hen i døren og se om på Violet.
"Jeg er nød til at tjekke op på nogle ting, så er jeg tilbage om lidt tid, så slap du bare af og find dig til rette imens!" sagde hun stille før hun ændrede sit ansigt fra trist, til bestemt og dog gakkede som altid, da det var sådan flokken plejede at se hende til hverdag, og det var mest af alt for at de ikke skulle tro der var noget galt.
Hun gik uden for hulen og fik fat i et par varulve som havde været der længst tid, og bad dem om at sørge for, at tjekke op på de nytilkomne og give Kuuma besked om, at komme hen til hulen så hun kunne snakke med ham.

Kuuma vidste ikke hvad der forgik ind i hulen, selv om nogle varulve forsøgte at nærme sig ham igen, sukkedet han bare af stille depression og sorg, mest fordi han's menneskelige elskedet Diana, og han's indre varulv elskedet Lille Ulv, som gjorde han fik løst til og hamre sit hoved ned i en sten, hvilket han havde lært fra sidste gang, at ikke hjalp en skid, og en af de varulve da var kommet, spurgte stille hvad da var galt, han svarede bare at det var noget private men han afsløredet at han's menneskelige jeg elskedet deres Alpha men han's indre varulv elskedet Violet som han kaldte Lille Ulv men han frygtedet at miste dem begge eller bare den ene og anden, og det accepterede de så med stille undren, og han sad roligt for sig selv, dog med varulvene der, som en slags trøst, at han ikke var alene, og det endte dog med han hamredet næven ned i en sten så den flækkedet, og varulvene så lettere nervøse ud, en af hunnerne løb stormende over til hulen, for at fortælle at Kuuma var fuld kommen uden af den, dog havde hun set den varulv som Diana havde sendt, og varulve hunnen stormede ind og så roligt på varulven da bad ham komme til hulen, han rejste sig op, tørredet støv og lidt blod af sine knoer, og begyndte roligt at gå imod hulen.

han havde gået i 5 minutter, og var kommet ind, dog var den varulve hun der havde fortalt Diana og Violet om Kuuma's fortvivlelse så vel som sorg og bekymring, væk, og da Kuuma kom ind, gav han et stille kys på sin Alpha's kind og et stille kys på Violet's kind, mest så den ene og anden ikke skulle mene han valgte, dog satte han sig meget stille, alt for stille, selv for en, så det burde være foruroligende, ikke at han ville være voldelig, men det var tydeligt han havde det skidt, som i meget meget skidt, men han forblev tavs til han blev spurgt om noget af den ene eller den anden.

Violet tog imod maden og tog sig på ingen måde af at kødet var kold hun spiste det bare. hun havde åbenbart været mere sulten end hun havde troet. hun lyttede til det Diana sagde imens hun spiste. selvfølgelig føltes det som et tillidsbrud.. det kunne hun sagtens sætte sig ind i.. og hun ville også havde fået sagt det til hende noget før.. men det hele havde bare været for meget... hun så lidt ned på sin mad og bed sig lidt i læben "jeg er så ked af jeg har skabt denne tillidsbrud og tristhed.." sagde hun så og så ned i gulvet.. hun følte ikke hun kunne gøre andet en at undskylde. hun havde det så skidt med det hele. det var underligt for hende at hun havde det så svært med det.. hun så så lidt op og efter Diana igen, da hun sgade hun skulle ordne noget. hun sagde intet så bare efter hende. hun så lidt ned på sin mad og fik spist det sidste dog med dårlig samvittighed. hun kunne ikke forstå Diana ville lade hende blive i flokken når hun var skyld i al den splid..
efter lidt tid så hun kuuma komme og et stor smerte opstod i hendes bryst. hun mærkede den lille sparke i maven og hendes blik så meget væk. hun kunne lugte hans blod. hun sukkede stille og bed sig i læben. hun mærkede godt kysset, men vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på det. hun ville ikke stå imellem Kuuma og Diana.. de skulle have lov til at have deres.. Violet havde det alligevel også nemmest med at være alene, så skabte hun heller ikke problemer som denne.

"Du behøver ikke undskylde for det her, skaden er sket og vi må tage den herfra, så lad os nu bare finde ud af det på bedst mulig vis okay?" Sagde Diana stille, før hun havde sendt varulven efter Kuuma. Da en af de andre kom for at fortælle, at Kuuma var helt ude af den, nikkede Diana blot og sagde at hun havde sendt bud efter ham, og sendte varulven ud igen, mens hun ventede på at Kuuma kom derhen. Da han så endelig kom og kyssede dem begge på kinden, virkede Diana ikke særligt modtagelig for hans tegn på hengivenhed, hun så blot lidt væk fra dem begge indtil han havde sat sig ned, og først der så hun på dem. Man kunne se på hende, at galskaben pressede på lige under overfladen, men hun kæmpede for at holde hovedet koldt, hun vedligeholdte hendes rolige men dog triste ansigts udtryk, og holdt tårene væk.

"Kuuma du af alle burde vide, hvordan jeg ville reagere på det her, men du burde også vide at jeg foretrækker at du fortæller mig tingene så snart du ved det!" Sagde hun stille mens hun stod og så på dem begge "Jeg ville have nemmere ved at tilgive dig, hvis du havde sagt det med det samme, i stedet for at holde det hemmeligt i alt den tid, og nærmest holde dig væk i et halvt år! Violet du burde næsten også vide bedre, du ligner en fornuftig kvinde og jeg forstår ikke, hvorfor nogen af jer ikke bare har sagt det til mig!" Diana gik lidt rastløs frem og tilbage, men stoppede så igen tydeligvis fordi hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv.
"Men som det er nu, kan vi ikke gøre så meget ved det der er sket, og som jeg ser det har jeg en gravid varulv jeg trods mine følelser gerne byder velkommen i min flok, og en mand der er splittet mellem 2 kvinder! Kuuma i mine øjne har du mistet meget af min tillid, og trods jeg ved du elsker mig er du stadig nød til at genvinde min tillid igen!"

Diana så på dem hver sær, mens hun snakkede til dem men hun kunne lade vær med at tænke på, om hun skulle tilkalde Dust til den her situation. Men hvad skulle det hjælpe udover, at hun kunne finde ud af hvor meget hun kunne stole på Kuuma og Violet? For en gangs skyld, ville han lade det op til dem at få hendes tillid, i stedet for at sende dem gennem den slags testing situationer.
"Mine ordrer vedbliver som før, så Violet du får min seng for denne nat, så finder vi ud af noget i morgen når jeg har samlet tankerne, Kuuma du sover ude ved hannerne nede ved søen!" Sagde hun stille og vendte dem ryggen for at gå "Jeg bliver nød til at gå, jeg har brug for frisk luft og lidt ensomhed!" King og Ace hendes 2 bioraptore kom hen til hende, da de kunne mærke på hende hvor galt hun havde det, og de ville følges med hende.

Kuuma havde mærket at han's Alpha ikke var ret modtaglig over for ham, og vidste hun ikke havde kigget da han havde kysset Lille ulv på kinden, han sagde dog intet, han var stadig ubehaligt stille, dog hørte han sin Alpha, så vel som Lille Ulv sukke, og han kendte sin Alpha godt nok til og vide at den var gal med hende, hun prøvede at holde sit hoved koldt, selv om hun var trist på ansigtet, og han vidste ikke om da osse ville komme tårer, han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv og var meget længe om at svare, før han svarede meget stille.
''ville ikke skabe problemer.. og.. jeg.. ved ikke..''
han lød tom og forvirredet, trist, ked, fuld kommen væk fra verden, og han kunne ligne en da kunne begynde og græde hvert øjeblik det skulle være, selv om han forsøgte og holde en maske af stille sorg, da han holdt af dem begge, dog sagde han intet, ingen ord kom i han's hjerne, intet, så han forblev bare tavs.

Han hørte den næste sætning, om at fortælle hende det, og om hvordan hun ville reagere, han svarede så stille så det kunne være svært og høre ham, hvis de havde været mennesker, og han's ord lød.
''ville ikke gøre noget forkert.. prøvede bare at handle rigtigt, og ja.. ved det ikke..''
han sagde intet til det med at holde hemmeligt, svarede dog stille på det med at holde sig væk, dog kommenterede han ikke på det han's Alpha sagde til Lille Ulv.
''jeg var usikker på hvad jeg skulle gøre.. og jeg ville ikke lade Lille Ulv alene, hvis da skulle ske noget.. øhh..''
han blev stille igen, og klødet sig bare på sit skaldet hoved, og han fulgte roligt sin Alpha's lette rastløse gåen frem og tilbage, og så hende stoppe op, kiggede dog ned igen da han hørte hende, kommenterede det ikke, da han ikke turde, ikke fordi hun var han's Alpha, men fordi han ikke ville sige noget da kunne gøre tingene værre end de var, som Diana burde vide, da han tit var tavs når hun skældte varulvene ud når de var for vilde ved hinanden eller andre dumme ting som at slås med hinanden over en pige eller noget andet, og han skævedet stille til Lille Ulv, for og se hvordan hun tog det hele, dog så hun osse trist ud, men han turde ikke gøre noget lige nu.

Han så ikke op fra bordet da hun snakkedet, kun da han så kort op på hende og på Lille Ulv, han vidste ikke hvad hun havde i sindet, han overvejet lidt at løbe sin vej, men han kunne ikke efterlade sin Alpha eller Lille ulv, og hvad med barnet? han vidste det ikke, måske var det bedst han forlod området? de burde begge to kunne se han tænkte på noget, og han hørte sin Alpha, nikkedet bare stille til hende, han gik med sit ansigt's udtryk ud af hulen, med et stille nat nat, som næsten ikke kunne høres, dog vidste han ikke hvad han ville gøre hvis det hele gik skævt, hvis Lille ulv blev for nervøs for tingene, hvis han's Alpha osse blev for ked, han var fuld kommen blank, så han tog bare de få ejendele han havde hos Diana, pakkedet dem, og tog sine ting med sig, og gik over imod søen, til hannerne, men inden han kom der over, drejedet han til højre, og gik uden om søen, for at gå hele vejen rundt om søen, og over i den anden ende, og lidt inde i skoven, lagde han sine ting i sin militær taske, tog en sovepose frem, og åbnedet den, for at opdage den var for lille, så han lagde sit hoved på tasken som indholdt han's personlige ting, så vel som våben udrustning, lidt mad, penge, alle sine personlige ting, og han lå længe, så over imod lyset fra lejer bålene, og så der efter op på himlen, og lod stille tårene løbe let ned af sine kinder, med en stor lyst til bare at forlade området, vidste dog ikke om han gjorde det rigtige eller forkerte, men kunne han overhovedet det? kunne han gøre noget rigtigt? han vidste det ikke og han hamredet så næven ned i jorden, men vendte så sit ansigt imod militær tasken, og lod stille tårene løbe ned i tasken, med tanken om, inden solen stod op, at forlade området, men ville de følge efter ham? og ville de så være i fare? han var i stor tvivl, og besluttede sig for at blive, for nu.

Violet sad stille og lyttede til Dianas ord. alle de ting hun sagde til Kuuma gjorde ondt på Violet at høre. bare hun havde stoppet ham den gang i sneen.. godt nok ville hun så stadig være jomfru, men det ville da også være bedre en dette. hun lukkede stille sine øjne og kunne slet ikke holde til at høre på Dianas ord og Kuumas svar tilbage. og da hun selv fik noget på sig rystede hun bare stille på hovedet. havde hun ikke set på hende.. vhvordan kunne hun fremstå som en fornuftig kvinde når hun sad der med en stor gravid mave som på ingen måde havde været planlagt. hun åbnede sp stille sine øjne og så på Diana med et undskyldene blik. hun havde aldrig følt en så stor skyld.. ikke engang da hun slog sin bedste veninde ihjel.. livet handlede ikke bare om overlevelse længere.. det handlede også om følelser og andres følelser. hun forblev dog stille og lyttede til alt der blev sagt. hun så efter Diana og derefter så hun på Kuuma og skulle lige til at sige noget til ham, men det hun så han pakkede sine ting for at gå, tav hun og så ned i gulvet. nu sad hun alene.. alene et helt fremmed sted med en forfærdelig skyldfølelse. hun rystede stille på hovedet og rettede sig en smule op. hun kunne ikke live i Kuumas liv, hvis dette gjorde ham så ulykkelig. hun ville have han var lykkelig.. lykkelig med den han var bestemt til at være sammen med. Violet var bestemt til at være alene. hun ville ønske intet af alt dette var sket.. det hele var bare blevet for indviklet. det hele var meget nemmere den gang det bare gik ud på at overleve.. hun rejste sig stille op og gik en smule rundt på værelset imens hun holdte ved sin mave. hun kunne mærke barnet i maven og kunne mærke den kraft det havde fået efter hun havde mødt Nagato "hvad syntes du lille ven?.. skal jeg ikek bare lade de to væsner få hinanden.. jeg har ødelagt nok.. og du skal ikke ind i dette kaos.. verdenen er slem nok i forvejen og hvis du så skal til at leve i denne verden med den splid.. det går ikk" hendes silkebløde stemme var lav og mild.

Diana så godt hvor Kuuma gik hen, da han var gået med hans ting og hvis hun kendte han ret, kunne han godt finde på at forlade skoven, og det ville hun ikke have at han gjorde. Han havde måske såret hende dybt med denne situation, men hun elskede ham stadig og ville ikke miste ham, så på hendes gåtur gik hun rundt om søen og hen til ham, for at sætte sig ned ved siden af ham som han lå der i soveposen. Hun bøjede sig forsigtigt ned over ham, og kyssede ham kærligt på panden, satte sig op igen og så udover søen.
"Jeg har tænkt lidt over det på min gåtur, og jeg er lige som faldet lidt til ro igen!" Sagde hun stille og lagde sin hånd på hans, i håb om han ville tage imod den "Jeg elsker dig Kuuma og jeg vil ikk miste min elskede mage, og selvom jeg er blevet meget såret, så er du stadig min søde beta vovse og min elskede mage! Jeg vil gerne have vi finder ud af det her sammen, og Violet er velkommen til at blive en del af flokken og en del af vores liv, sammen med jeres barn!" Hun bøjede sig ned og gav ham et forsigtigt kys på munden, i håb om han ville gengælde det "Jeg går tilbage og snakker med Violet! Vil du ikk være en skat og komme i morgen tidlig når du har sovet? Så spiser vi sammen og finder ud af, hvad vi gør herfra okay? Sov godt smukke!"

Hun nussede hans kind blidt mens hun så ham i øjnene, før hun rejste sig op og gik tilbage til hulen, hvorefter hun gik indtil Violet og satte sig ved siden af hende.
"Jeg har lige snakket med Kuuma, og jeg vil gerne have vi finder ud af det sammen!" Sagde hun stille og så Violet i øjnene "Jeg vil gerne have du bliver en del af familien, hvis altså du gerne vil være det! Og hvis du gerne vil være det, byder jeg jer gerne velkommen med åbne arme, for jeg elsker Kuuma og siden du nu er en del af hans liv, vil jeg også gerne finde ud af at holde af dig og jeres barn!" Hun strøg forsigtigt hendes hånd, og tog hendes hånd i sin "Jeg tror ikke vi fik hilst ordentligt på hinanden! Mit navn er Diana!" Hun smilede forsigtigt, i et forsøg på at vende deres ulykkelige følelser til en lidt gladere stemning.

Kuuma var ked af over at have forladt Lille Ulv alene, og det skammedet han sig lidt over, fordi at hun var ny, og kun kendte ham, dog havde han osse hørt sin Alpha komme, og han så stille op på hende, da hun bøjede sig ned og han så bare stille på hende, mærkedet hende's kys på panden, og så opmærksomt på hende som en god vovse, trods sorgen i han's ansigt, og han lyttede roligt til hende, svarede hende blidt.
''det lyder godt, min Alpha''
han så hende lægge sin hånd i sin, og han klemte blidt om hende's hånd med sin, for at vise han tog imod hende's hånd, og han hørte hende, svarede så forvirrede som en med to sider, da han havde to sider af sig selv, han's menneskelige og han's ulv, men han svarede stille.
''elsker osse dig, min elskedet mage, det var aldrig min mening og såre dig, min elskedet, og ja det er jeg, og vil osse gerne have vi finder ud af det, men Lille ulv er en lone wolf type, tror du hun ville blive? og.. problemet for mig ligger i at min menneskelige elsker dig højere end livet, min Alpha, men min indre ulv føler sig forbundet til Lille ulv, Violet du ved.. og det gør jeg føler en indre kamp med mig selv, og har bare en trang til og skrige mit vanvid ud over skoven, men.. tror du hun bliver her? og er du sikker på du vil kunne acceptere at mig og lille ulv har et barn?''
han så stille på hende da hun bøjede sig ned, og gav ham et forsigtigt kys på munden, som han blidt besvarede, han hørte hende, nikkedet blidt til hende og svarede roligt.
''okay min elskedet, bare vær blid ved hende, okay? ikke at jeg tror da sku gå noget galt, og jeg kommer så snart solen står op okay, sov godt min elskedet, og hils Lille ulv, og sig godnat til hende fra mig af, okay?''
han gav hende et hurtigt kys på munden før hun gik, så vel som mærkede hende's blide nussen på han's kind, han så ind i hende's øjne, så vel som han så hende gå imod hulen, og han faldt så roligt i søvn.

Violet satte sig efter lidt tid hen på sengen igen, da hun ikke kunne blive på benene ret længe med den tunge mave. hun sukkede stille og nussede sin mave i håb om at babyen kunne mærke hende. hun kunne ikke lide den stilhed der var i hulen og slet ikke når hun vidste Kuuma var væk og hun anede ikek hvad han havde tænkt sig. hun så så Diana komme ind og lod hende bare sætte sig ved hendes side. hun lyttede til hvad der blev sagt og så så frem for sig med et tænksomt blik "jeg... jeg vil gerne være velkommen her.. men jeg høre ikke til i en flok.." hun stoppede sig selv så lidt ned på sin mave "men jeg vil gerne være en del af jeres liv.. og jeg vil gerne have mit barn skal kunne nyde sin fars slevskab.. men jeg vil ikek have for meget kaos i dets liv.. jeg vil ikke skabe mere splid i mellem jer.." forklarede hun imens hun så på Diana med det skinnende grønne øjne. hun mærkede så den feminine hånd i sin og så ned på den, hvorefter hun så på Diana "Jeg.. hedder Violet.." sagde hun stille og trykkede hendes hånd let, hvorefter hun stille slap den igen.. hun så lidt ned på sin mave og lagde hovedet let på skrå "jeg har overvejet at forlade stedet.. så i to kan være sammen.. jeg ved Kuuma nok vil blive ked af det, men.. som sagt jeg vil ikke skabe mere splid mellem jer og jeg vil næsten tro han vil kunne komme hurtigt over mig.. ulve kommer trodsalt hurtigt videre" hun vidste godt det ikek var helt sandt, for hun vidste hun ikke bare ville kunne komme videre og chancen for Kuuma kunne var sikkert også lille, men hun kunne bare ikke se hvordan det hele skulle gå godt, efter hu havde set den tristhed det havde skabt ved både Diana og Kuuma.. hun håbede Diana kunne forstå hende, men hun anede ikke hvad hun helst ville have som svar.. om hun helst vilel have en forståelse og så bare kunne gå eller en der faktisk vilel have hende til at blive.. hun vidste det ikke. hun brød sig bare ikke om de følelser hun havde set den aften..

Diana havde valgt at svare på Kuumas spørgsmål, når de alle 3 var samlet den følgende morgen, da hun var ved at være træt og ikke helt kunne samle tankerne ordentligt lige nu, men hun havd dog nikket til ham da han havde sagt, at han ville komme ved sol opgang, før hun havde gået tilbage til hulen og Violet.
Hun smilede lidt over at Violet præsenterde sig selv, og lyttede så til hvad hun ellers sagde. Diana kunne godt forstå hvordan hun havde det, men hun kendte også Kuuma godt nok til at vide, at hans varulve side nok fortsat ville holde af Violet om hun var her eller ej, så Diana ville prøve at finde ud af det så alle gik glade ud af det, selvom det lige nu så ret svært ud.
"Hør du er velkommen til at blive her i flokken, for Kuumas varulve side er meget forbundet til dig og du er trossalt mor til hans kommende barn, og jeg vil ikke smide dig ud for det der er sket, for i mine øjne ville det være det samme som at benægte halvdelen af ham!" Sagde hun mildt og nussede forsigtigt Violets hånd, i håb om et mere venskabeligt forhold mellem dem "Men hvis du ikke vil bo her forstå jeg det godt, men du skal vide at du altid er velkommen til at komme her og besøge os, og være en del af flokken om du bor her eller ej! Jeg elsker Kuuma og mit hjerte er stort nok, til at rumme jeres barn og dig!" Hun smilede lidt til Violet og gav hende et forsigtigt kram, før hun rejste sig op og finde en madras frem, som Diana kunne sove på.
"Jeg er ret træt og Kuuma kommer i morgen ved sol opgang, så hvad siger du til at vi får sovet lidt ud? Du får sengen da jeg gerne vil have du og barnet sover ordentligt, så sover jeg her på madrassen!" Sagde hun træt og slog madrassen ud. Hendes seng var godt nok stor nok, til at der kunne sove 3 mennesker på den med god plads, men Diana vidste ikke hvordan Violet havde det med at sove sammen med andre, så hun tog gerne madrassen på gulvet.

Kuuma havde set på sin Alpha da hun gik, og han så hende nikke til ham, hvor efter han var faldet i dyb søvn, dog drømte han en del underlige drømme, om Lille Ulv der forlod stedet da hun var bange, om han's Alpha der sad i dyb sorg, han drømte om et dødt barn da blevet født, som åbnede sine øjne og sagde noget lavt til ham før den næste drøm kom, hvor både Violet og Diana sad sammen og græd, og han vågnedet flere gange i løbet af natten.

Han vågnedet næsten morgen inden solopgang og var helt stille, da han stod op, og smed sit tøj i fuld offentlighed, for at gå ud i vandet og bade for at blive vasket, bare for og se lidt ordelig ud for sine piger, da han ikke vidste hvad han skulle kalde både han's Alpha og Lille Ulv, og han kunne ikke vælge imellem dem, de havde en halvdel af ham hver, så han gjorde sit bedste for og være venlig, imens han barberede sig ansigt og hoved, så vel som under sine arme og sine ædlere dele, mest for hygiejnes skyld, og da han var færdig, steg han op og tørredet sig, tog sin typiske sorte uniform på, tog alle sine ting som han fik pakket sammen, og gik imod hulen, for at lægge sine ting på sin sædvanlige plads, og han så blidt ind på Lille Ulv og han's Alpha som lå og sov, og han gik stille ud i køkkenet, for at finde kød, æg, grønt frem, så vel som lidt frugt, og begyndte at lave en slags brunch, på en sund måde, udover baconen og røre æg, men han kunne lige så godt forkæle dem lidt, og han arbejdet hurtigt og let, med og klare de fleste af tingene, så vel som lave frisk juice, og gøre maden så perfekt som muligt, og han lagde roligt tingene i skåle som han stilledet på bordet, så vel som bestik og talerkerner, og gik så stille ind til Lille Ulv og sin Alpha, gav blidt Lille Ulv et kys på panden, for at vække hende, og sige stille at der var morgenmad, i håb om hun hørte ham, og han gik så over til sin Alpha, gav hende et blidt kys på panden, og sige det samme til sin Alpha, før han, i respekt hvis de enten sov i undertøj eller andet, gik han ud i køkkenet for at vente på dem.

Violet lyttede til det Diana sagde og tænkte lidt over det. hun nikkede stille som svar, forblev dig tav. hun så ned på hendes hånd Diana nussede og smilte svagt. denne kvinde var virkelig storhjertet og det gjorde hende glad hun havde mulighed for at komme her som hun lystede, for bo der ville hun ikke kunne klare. hun mærkede det lille kram og det var tydeligt hun ikke var van til den kontakt. hvertfald ikke fra andre end Kuuma, men det havde føltes okay. hun lagde sig stille ned og betragtede Diana imens hun gik rundt "tak.." sagde hun så endelig som svar på det hele. hun kunne nok sige meget mere, men et tak føktes rigtigt. hun sp lidt ned på Diana da hun lå på madressen "god..godnat.. diana" sagde hun venligt og smilte forsøgene til hende, hvorefter hun lagde sig til rette. hun lå længe vågen og stirrede ud i luften. men til sidst faldt hun i søvn.
hun vågnede svagt af duften af mad, dog vågnede hun ikke helt. ikke før hun mærkede det bløde kys på panden og hørte Kuumas beroligene stemme. det gav en varme i hende at hun vidste han var her og at han stadig ville kysse hende. hun åbnede stille øjnene og så ham kysse Diana på panden. hun smilte svagt og sukkede træt. hun lagde stille sine hænder på sin mave da hun mærkede barnet bevæge sig. det kunne hun stadig ikke helt vænne sig til. langsomt fik hun sat sig op og gned sig i øjnene. hendes hår sad og strittede ud til alle sider.

"Du behøver ikke takke kære ven!" sagde Diana mildt mens hun uden at føle sig genert, smed alt andet end tresserne og tog en nat trøje på. Hun syntes ikke selv hun havde noget at skamme sig over, hun havde trosalt også en slank og sund krop, faste D skåls bryster, og hendes slanke krop viste at hun var stærk trods hendes feminine træk, og man kunne på ingen måde se at hun var 500 år gammel, hun lignede en på godt og vel 18 år. Hun fandt en ekstra dyne frem, og puttede sig under den på madrassen, før hun smilede til Violet der sagde godnat.
"Godnat Violet sov godt!" sagde hun mildt, og lagde sig til at sove.

Diana der altid havde haft et godt sove hjerte faldt hurtigt i søvn, men hun vågnede ved lyden af Kuuma der lavede mad, men hun blev dog liggende og slappede lidt af, indtil Kuuma kom ind og kyssede hendes pande. Hun satte sig dovent op, og valgte at komme ind til mad bordet iført hendes trusser og lange trøje, satte sig ned på en af stolene, og smilede lidt til Kuuma.
"Godmorgen skat!" sagde hun mildt og pillede lidt ved hendes pjuskede nakkehår "Du har da været en produktiv lille vovse!" hun lænede sig lidt tilbage i stolen, og det var tydeligvis en fordel for hende at have hendes galskab, for det virkede som om hendes galskab havde hjulpet hende, med at falde mere til ro og komme tilbage til hendes glade jeg.

Kuuma så blidt på dem begge to, da han havde været der inde, og han havde blidt set over på Lille Ulv's øjne, og sendt hende et blidt og varmt smil, han havde set hende sætte sig op, inde fra køkkenet af, som fik ham til at gå ind og stryge hende over håret, imens han's Alpha dovent stod op, og han spurgte varmt og blidt.
''kommer du ud og får morgenmad, og skal du have hjælp?''
han gav hende et blidt strøg over kinden, før han gik ud til sin Alpha, og sagde kærligt.
''godmorgen, min Alpha''
han knurredet blidt til hende imens han hørte hende, og svarede så kærligt.
''ja det har jeg, hehe, jeg hjælper Lille Ulv her ind, medmindre hun gerne selv vil klare det, og du virker i godt humør, min Alpha''
han gav hende et blidt kys på kinden, før han gik ind til Lille Ulv, og satte sig hos hende, for at spørge blidt.
''kommer du selv ind, og får lidt god mad, eller vil du gerne have hjælp?''
han rørte blidt ved hende's mave, kort, men blidt og varmt, imens han så afventende på hende,