Lad os finde de sværd. (Violet)

Tid: aften
Sted: Armarillo
Vejr: fornuftigt
Omgivelser: ikke så mange

Solen var lige så stille ved at gå ned, og folk søgte mod deres hjem for at undgå nattens skumle aktiviteter. Solens sidste stråler gjorde himlen rødlig, og gav dette tidspunkt mellem dag og nat, en beroligende stemning med god hjælp fra det lettere lune hver. Men det var ikke alle der søgte hjemad, det var slet ikke alle der søgte tryghed i familiens skød, eller ville nyde det sidste af dagen med et varmt måltid mad, eller hvad folk nu end lavede når de kom hjem, for en mørk skikkelse var på vej ind i byen, og rettede næsen mod en bar hvor han skulle mødes med en kvinde, der skulle følges med ham denne nat. Denne mørke skikkelse bedre kendt som Dust, eller 'dæmon sandet fra skyggerne' skulle have fingrene i nogle sværd, som han mente skulle befinde sig i denne by eller dens omgivelser, hvilket han havde brugt lang tid på at lede efter.

Dust havde allerede fundet 2 af sværdene, der hørte til i en samling på godt og vel 7, og de 2 sværd var Samehada der betød hajskind og som var et levende sværd, med savtakkede blad, og evnen til at æde energi fra andre, bøje sig og dele energien med dens ejer, og det andet sværd var kubikiribocho der betød den halshuggede forskærekniv, der havde evnen til at absorbere metal i blodet den kom i kontakt med, og reparere sig selv med det. Disse 2 sværd havde været en god hjælp for ham, på hans vej mod hans hævngerrige livsmål, men de var skam ikke nok for Dust, han ville have alle 7 sværd i samlingen og lære at styre dem alle, så han kunne blive mere magtfuld end han allerede var.

Da han nåede ind i byen, rettede Dust sin næse mod den bar han skulle møde en varulv i, han havde søgt efter en han fandt egnet til at hjælpe ham med denne opgave, og han mente at denne Violet var egnet til at hjælpe ham, efter han havde hørt lidt om hendes fortids mørke historie. Han åbnede roligt døren ind til baren, der næsten var helt tom på denne hverdags aften, og gik op i baren for at sætte sig ned, efter han havde sat sine 2 sværd fra sig op af bordet. Det så ikke ud til at Violet var kommet, så han bestilte en drink som han hurtigt fik, og begyndte at drikke af med tydelige tegn på, at han havde gode manege trods hans mørke og hævngerrige liv.

//dette r nok lidt ligegyldigt for dig, men kom bare til at tænke på at jeg nok lader VViolet opleve dette før hun ved hun er gravid, men det burde ikke skabe nogle problemer for dig for mine andre emner er ret langt fremme i tiden ^^//

Violet Gik med roligt og sikre skridt. hun så lidt rundt på de sidste få folk der var på vej hjem. hendes skinnende grønne øjne så rundt på de mørke omgivelser. hun havde gået rundt i byen i noget tid og vidste hun nok snart skulle gå til den bar hun skulle møde den fremmede Dust. hun var stadig ikke helt sikker på hvad hele denne situation handlede om, men hun havde besluttet sig for at mødes med Dust, da hun jo elskede at komme ud og opleve nogle ting og se verdenen. hun strøg sin slanke hånd gennem det sne hvide hår og rettede lidt på hendes goggles som sad i hendes hår. efter lidt tid, hvor hun bare havde gået rundt og set lidt på byen, stoppede hun op og vente sig i en bestemt retning. hun måtte tage sig sammen og gå til den bar og mødes med Dust. Med et lille suk begyndte hun og gå igen og meget hurtigt kom hun frem til den bar hun havde aftalt at mødes med Dust. først stod hun bare og stirrede på baren i noget tid og så let ned af sig selv, hvorefter hun så valgte at gå ind. med rolige skidt forsatte hun ind igennem baren og så lidt rundt på de få folk der var, imens hun snuste efter en bestemt duft. hun fik så øje på en der sad for sig selv, som hun havde en idé om nok var hendes aftale. med den formodning gik hun roligt mod ham og stilte sig ved hans bord "Dust formoder jeg?" hendes stemme var silkeblød og med en utrolig rolighed over sig. de skinnende grønne øjne så med samme ro på ham. hun udtrykte ikke rigtig andre følelser en at hun var rolig.

//det skam bare jorden søde ^^

Dust hørte nogen komme ind af døren, og straks mærkede han med sin aura sans, at det var en varulv der var kommet ind, hvilket så måtte betyde at hans aftale nu var ankommet, og hans planer om at få fat i sværdet shibuki nu kunne sættes i værk, når hun var sat ind i planen. Da Violet så var kommet hen til hans bord, så han op på hende ved lyden af hans navn, der blev sagt med hendes silkebløde stemme. Hans øjne var følelsens forladte, og nærmest som var de levende hvilket de var, men der var intet at se i dem overhoved.
"Du har fuldstændig ret Violet, sæt dig ned så kan jeg føre dig ind i mine planer!" sagde han roligt og lavede en gestus med hånden, mod pladsen overfor ham.

"Først og fremmest kan jeg så byde på en drink, mens jeg fortæller dig om mine planer?" spurgte han så høfligt han kunne, trods det faktum at hans stemme lige som hans øjne, var forladt for alt der hed følelser "Det kan nok hjælpe dig med at holde nerverne i ro, når vi kommer frem til målets gemmested!"

Violet hævede lidt det ene øjenbryn da hun så det følelses forladte blik og et lilel smil tegnede sig på hende læber. interessant.. hun så så på stolen over for ham, da han lavede en gestus til hunbare skulle sætte sig. hun satte sig stille og rolig ned og så med et meget studerende blik på ham. det undrede hende stadig hvorfor han havde valgt hende, for hun var ikke aldrig nem at omgås. men nu var det heller ikke fordi han virkede som den mest sociale person. stille rystede hun tankerne af si og lyttede til mandens stemme i fuldstændig stilhed. først da han var færdig med at snakke rettede hun sig lidt op "hmm en drink ville da være rart" sagde hun roligt og lænede sig en smule tilbage i stolen "men bare rolig nerver kommer ikke til at blive et problem." sagde hun roligt imens hun betragtede ham med et meget studerende roligt blik.

//undskyld det ikke blev så langt, men har en del smerter som gør det svært at holde koncentration >< //

Dust lavede tegn til bartenderen der kom hen til dem, og han ventede tålmodigt til hun havde fået sin drink, før han tog en lille slurk af sin drink og begyndte at fortælle, hvad hans planer gik ud på.
"Godt for hvor vil skal hen, er det vigtigt at du er i stand til at holde hovedet koldt, for vi skal have fat i et våben, der ligger godt gemt i et undergrunds kammer, der er beskyttet godt af forskellige fælder!" sagde han roligt og lænede sig tilbage i hans stol, mens han vedligeholdte øjenkontakt med hende "Jeg håber du er kvik både intellektuelt, og sådan rent fysisk da fælderne kan variere mellem angreb, dødelige fælder og prøver der kræver man kan bruge hovedet!"

//det okay søde ^^ har du ondt?

Violet fik hurtigt sin drink og tog en lille slurk. hun drak sjælendt noget med alkohol i, da hun ikke have pengene til det generelt også fordi hun sjældent var steder man drak sådan noget. dog nød hun smagen. hun lyttede grundigt til hvad han sagde og så direkte ind i hans øjne. et våben i et undergrunds kammer.. spændende. et lille smil formede sig på hendes læber, da det hele begyndte at lyde mere spændende. hun havde det fint med fare, fik faktisk en god følelse af farlige situationer. hun tænkte lidt over det han sagde til sidst. hun var måske ikke den klogeste, men hun kunne da regne en del ting ud og hun var meget adræt og hurtigt "det bliver ikke et problem.. jeg er hurtig og adræt og mit hoved skal nok også kunne følge med" sagde hun med et lille nik og lagde hovedet let på skrå, imens hun studerede hans øjne som hun stadig så direkte ind i.

// ja der er et eller andet der har sat sig fast i min ryg så jeg næsten ikke kan bevæge mig uden det gør sådan fuldstændig latterligt ondt, så har ligget hjemme hele dagen ><

Dust lyttede til hendes silkebløde stemme, da hun svarede på det han havde fortalt hende, og nikkede forstående til det da hun var færdig. Han kunne endda mærke noget over hende, som om hun godt kunne lide at der var fare indbefattet, i det de snart skulle ud og lave, og det kunne han godt lide ved hende, der var godt nok mange kvinder i denne verden der var af farlig karakter, men han syntes stadig der var noget specielt over en kvinde, der godt kunne lide lidt fare og eventyr her i livet.
"Det er godt at vide, men der er et par ting mere jeg gerne vil vide om dig før vi tager afsted, bare så jeg er på den sikre side hvad angår dine evner!" sagde han roligt "Fortæl mig har du en speciel evne, og hvis ja hvad er det og hvor god er du til den! Og så om du bruger våben, og dine kamp evner som varulv og menneske form!"

Violet tænkte lidt over hans spørgsmål og sad først i lidt tid. hun burde måske ikke stole på ham, men hvis de skulle afsted måtte hun jo nok nødt til at svare "jeg har en evne.. jeg kan standse tiden i en lille stykke tid hvor jeg som den eneste kan bevæge mig.. nu længere tid jeg holder tiden stille nu mere energi mister jeg.. men dne kan være meget brug bar i kritiske situationer..jeg har min riffel og en dolk.. jeg er rimelig god til at bruge begge dele og som sagt jeg er hurtig og adræt som menneskeform og jeg er ikke bange for at slå fra mig eller dræbe, det vil sige jeg tøver ikke hvis jeg ser det nødvendigt.. jeg er sjældent i min Varulve form.. da jeg i nogle år har nægtet at bruge den, fordi mit temprament er meget stort når jeg er forvandlet, men hvis jeg for brug for det, kan jeg sagtens udvikle mig og kæmpe som en vinder.. jeg er opdraget med den stærkeste overlever, så jeg er den stærkeste" forklarede hun roligt og meget ærligt. hun var ikke tit i varulve form, men i hendes gamle flok var hun trodsalt den stærkeste og hendes kampe i varulve form havde hun aldrig vundet. nok også fordi hun ikke gav eefter for nogen smerte.. hun stopepde først når kampen var vundet.

Dust lyttede mens han betragtede hende, og tømte sin drink da hun så var færdig og stilte glasset fra sig, før han så på hende igen med et roligt blik.
"Jeg er vant til at håndtere varulve, så jeg har ikke noget imod hvis du forvandler dig til den form, bare husk at passe på hvis en fælde skulle gå af, det er ikke altid det godt at være stor, hvis fælden er et mangfoldigt angreb!" sagde han roligt og rejste sig op, og tog hans 2 våben på ryggen "Jeg går lige op og betaler, så kan du drikke færdig imens!" han gik hen til bartenderen, og begyndte at snakke lavmælt med ham.

Efter en samtale der nok varede omkring 10 minutter, betalte Dust for de drinks han og Violet havde fået, samt lidt ekstra for den information bartenderen havde givet ham, før han kom tilbage til Violet og smilede roligt til hende.
"Alt skulle være på sin plads nu, så lad os se at komme afsted og finde shibuki sværdet!" sagde han roligt "Hvis vi er heldige kan det være, at sværdet ligger i et kammer sammen med andre godter, og hvis du finder noget du kan bruge til noget, er du velkommen til at tage for dig, af det du kan have med!"

Violet nikkede stille til det han sagde, som et svar. hun betragtede lidt de to sværd han tog med sig og smilte svagt. sværd var det eneste våben hun ikke havde den store erfaring med, men hun havde altid beundret klingen på sværd. hun så så lidt efter ham da han gik. undlod at sige noget. hun fik bundet sin drink, sad lidt og ventede på Dust. hun så roligt op da hun så Dust komme tilbage efter en 10 minutters tid, hvorefter hun roligt rejste sig op, tog sin taske og riffel over skulderen "så lad os komme afsted" sagde hun roligt og bevægede sig så ud af baren. hun vidste godt nok ikek hvor de skulle hen, men hun vidste Dust nok ville følge med. hun håbede lidt på der var flere ting i det kammer de skulle ned i, for hun kunne da godt bruge nogle nye våben.. eller bare ting at sælge så hun kunne få flere penge på lommen.
hun betragtede lidt byen uden for Baren og smilte svagt for sig selv. hun glædede sig faktisk til at komme afsted og se hvilke fælder og fare de skulle igennem. hun så lidt på Dust og studerede med igen lidt. det kunne nok også være meget interessant at finde ud af hvem han var, for han virkede da meget interessant. meget mystisk og den følelses kolde yndre mindede hende lidt om hendes flok på godt og ondt.

Dust nikkede roligt og gik med Violet udenfor, hvorefter han så sig omkring for at sikre sig den retning, som de skulle lægge ud med at gå hvilket han hurtigt fandt ud af, og begyndte at gå sammen med hende i den retning. I følge de mange bøger, væsner, og andet som han havde fået informationer ud af, angående de sværd han ledte efter så burde shibuki, være gemt i noget der lige så godt kunne være et skatte kammer, så hvis sværdet stadig var dernede, burde skattende det muligvis var gemt sammen med også være det.
Som hun selv syntes om ham, var Dust en ret så mystisk personlighed, han var en af de få væsner som man kendte til, men som man aldrig kendte helt, han havde altid sine onde planer om hævn og kaos, og man kunne aldrig vide hvad for noget kaos han gik og bryggede på. Han var den type man foretrak at være venner med, især hvis man manglede en assassin/hitman type.

"Jeg håber virkelig at dette ikke er en dead end, lige som det var sidste gang jeg prøvede at finde shibuki, der blev jeg ledt til en lille poker biks i en by i Rusland der hed shibakama, som en fyr udtalte shibukimama grundet en medfødt tale evne defekthed!" sagde han tænkende, mens han gik sammen med hende ned af en side gade, indtil de nåede udkanten af byen. Han så sig lidt omkring og tog Samehada sværdet fra hans ryk, og bandt bindet af spidsen på sværdet hvilket afslørede dets takkede blad, og bladets spids åbnede en mund fuld af haj tænder.
"Samehada kan du mærke dig vej til Shibuki?" spurgte han roligt. Sværdet kom med en underlig lettere supersonisk hajlyd, og begyndte at vise dem vej.

Violet fulgte bare roligt med Dust og så rundt på omgivelserne. hun elskede at studere nye omgivelser og denne by havde hun aldrig været i før. hun så så lidt på Dust igen og prøvede lidt at se hvad han tænkte over. han var svær at læse, men det vidste hun også hun selv kunne være. dog var hun selv ved at blive bedre til at løsne op. ikke meget men lidt. hun lyttede så til hans fortælling og fik et lille smil på læben "jamen så håber jeg da virkelig at dette føre til noget" sagde hun med en rolig stemme og så igen rundt på deres omgivelser. fulgte med ham ned af en side gaden og studerede hans møde at trække sit sværd på og hvordan han pillede stoffet af. hendes skinnende grønne øjne så meget nysgerrigt og dybt fascineret på den takkede klinge. hun lytteede til hans stemme og hørte så lyden fra sværdet. et skævt smil tegnede sig på hendes læber. det var langfra et normalt sværd. hun så hvordan den begyndte at vise vejen og igen fulgte hun med Dust. det var et fascinerende sværd an havde sig der og langsomt begyndte det at gå op for hende at disse sværd han smaldede på måske ikke bare var normale sværd, men nogle helt speciele nogen. hun så så på ham igen og lagde hovedet let på skrå "hvad er det egentlig for nogle sværd? og hvad skal du bruge dem til" spurgte hun roligt og stak sine hænder ned i sine slidte jakkes lommer.

Dust havde i sit liv kun åbnet sig overfor et eneste væsen, og det var hans skytsvæsen der gik under dæknavnet Vanillia, men overfor alle andre væsner var han som en lukket bog uden titel. Der var selvfølgelig nogen der kendte ham bedre end andre, men kun hans skytsvæsen kendte ham rigtigt, men da hun spurgte til de sværd både ejede nogen af og ledte efter resten, smilede han roligt over hendes nysgerrighed, og man kunne godt se på ham at hun havde sat fingeren, på noget han godt ville snakke om, og derved en måde at komme lidt ind på ham på, da disse sværd havde stor betydning for ham. Hans begyndte at fortælle, mens han fulgte Samehada.

"Både det sværd vi leder efter, og de 2 jeg går med som hedder Samehada og kubikiribocho, er en del af en samling på 7 sværd af særligt god kvalitet og sjældenhed, og deres sidste ejere var en gruppe der hed 'Kiri No Shinobigatana shichinin shi' der betyder de 7 ninja sværdmænd fra Kirigakure!" forklarede han roligt mens de gik "Der findes ingen ligemænd i sværdenes verden til disse sværd, da de nærmest alle har hver deres egenskab magisk eller ej! Foreksempel betyder Samehada hajskind på vores sprog, og han er et levende hajsværd med evnen til at æde andre væsners chakra, og dele den med ejeren, mens kubikiribocho betyder den halshuggede forskærekniv, og er i stand til at absorbere metal fra blod og bruge det, til at reparere sig selv!" Dust stoppede da Samehada pegede direkte mod et spot på jorden, der så lidt anderledes ud end jorden omkring det spot.

"Jeg tror vil har fundet indgangen, til vores spændene eventyr!" sagde Dust med et smil på læben, mens han så på Violet. Dust bøjede sig ned og mærkede på spottet, og fejede så på det for at afsløre, at grunden til det så anderledes ud var fordi det var en skjult lem, hvor omgivelserne havde dækket det til på naturlig vis. Dog var det ikke en normal lem, for den var lavet af sten og havde en kvadratisk indhulning, med 8 sten firkanter i hver med en del af et billede.
"Hmm det her var en svær en!" sagde han tænkende "Det ser ud til at vi skal danne et billede, ved at flytte de 8 billeder til deres rigtige plads!" billedet skulle når den var samlet, forestille de 7 sværd samlet med det sværd de ledte efter i midten og fremhævet, og den øverste højre plads skulle være tom.

"Nå men det sværd vi leder efter, hedder som sagt Shibuki der betyder skumsprøjt, og dens evne er at når man slår med det, sender det en eksplosion ud som går ud over det den rammer!" forklarede han tænkende mens han flyttede rundt på et par af prikkerne, for at se om det hjalp på det at løse gåden.

Violet kunne godt se på Dust at disse sværd var et emne han vidst godt ville snakke om. hun smilte skævt og lyttede meget spændt og interesseret i alt han fortalte. det lød som nogle utrolig spændende og kraftfulde sværd. hun så så Samehada sværdet pegede ned på jorden og undrene lagde hun hovedet på skrå. hun studerede Dust bevægelser og lyttedetil hans stemme meget nøje. hun satte sig ned på hug ved lemmen og så lidt på firkanterne med et studerende blik "det kan umuligt være så svært" sagde hun tænksomt og så lidt op på ham da han begyndte at fortælle om det sværd de ledte efter. en eksplotion. et skævt smil formede sig på hendes læber. de sværd blev da bare mere og mere interessante. hun forstod godt Dust var så optaget af dem. hun så lidt på lemmen igen og så på de Dust rykkede om på. okay måske kunne den godt være sværde en hun havde troet. hun lod sig så komme til og rykkede lidt rundt på nogle af firkanterne, da hun syntes hun havde set løsningen, dog var det ikke helt det rigtige "hmm.. skal du igennem sådan nogle ting her hver gang du er ude og finde et nyt sværd?" spurgte hun så om med et roligt smil på læben.

//sorry min krea er sådan ret død lige nu ved ikke lige hvorfor ^^//

// det okay søde ^^

Dust så lidt på mens hun flyttede lidt rundt på klodserne, og da hun stoppede igen var det som om, hans hjerne viste ham alle trækkende der skulle til, for at færdiggøre dette spøjse lille puslespils lignende halløj, som de var nød til at gennemføre for at komme videre.
"Ikke lige just og eksakt, de 2 jeg allerede har anskaffet vant jeg på ærlig vis, ser du sværd som disse fungere på den måde, at du skal vinde deres accept for at kunne bruge dem!" sagde han roligt mens han rykkede rundt på felterne "De lever efter en gammel myte om, at sværd der er blevet berørt af magi eller store mængder chakra, kun kan overtages af en ny ejer som enten dræber dets tidligere ejer, eller overvinder i kamp begge dele på ærlig vis! Ifølge denne myte er det sådan, at hvis for eksempel jeg dør af en naturlig årsag og stadig ejer sværdet, er det min pligt overfor sværdet at vise det den ære, at finde en måde hvorpå sværdet kan se at den næste der finder sværdet, er værdig til at styre sværdet ved hans eller hendes hånd!"

Han rettede sig roligt op da felterne sad rigtigt, og så på mens hele pladsen langsomt rykkede ned, og flyttede sig til side for at afsløre en hemmelig skakt nedenunder det.
"Jeg vant mine 2 sværd i ærlig kamp mod deres ejere, dengang jeg var en tur ind i en dimensions fortid, og var der fra år 1800 og mere end 200 år frem!" sagde han roligt og så på hende "Men de sidste 5 sværd, er gemt her i vores dimension, da deres sidste ejere døde mens de ejede dem! Nogle af sværdene er begravet med deres sidste ejere, mens nogle af dem lige som shibuki er begravet i disse hemmelige, og beskyttede kamre!" han gik først ned i skakten, mest for at undgå at hun endte i en fælde, da han hellere vikke risikere hans eget liv for hans opgave, end han ville ofre hendes.

Violet så på hvad han rykkede rundt på og lyttede opmærksomt på hvad han sagde. så han mente han ville kunne styrrea lle sværdene.. var han mon stræk nok til at kunne det. hun rettede sig roligt op imens hun så på ham med et tænksomt blik og et rolig smil. hun så lidt på pladen der langsomt sank ned "okay så.. du skal bevise for sværdene at du kan stærk nok til at styre dem.. alle 7 sværd.. " hendes stemme var meget tænksomt og det samme med hendes ansigts udtryk. hun så ned i skakten der som tilsynde og derefter så hun på ham med et roligt blik "du har været tilbage i år 1800? det må være en helt anden slags tid en denne.." sagde hun lidt forundrene. hun havde altid haft lyst til at se hvordan tidligere tider havde set ud... om de havde været mere fredlige og trygge at leve i en denne. hun rystede så hurtigt tankerne og lyttede til da han sagde videre. okay så han havde altså været tilbage i tiden og vundet de to sværd på ærligvis og nu ville han finde resten. hun kunne dog ikke helt forstå hvordan han så kunne bevise de 5 andre sværd at han var dme værdig. hun fulgte rolig med ham ned og så lidt rundt omkring "men hvordan vil du vise dig værdig for de andre sværd?" spurgte hun så undrende og så på ham med et roligt blik og et lille smil, hvorefter hun igen så rundt med et studerene og meget opmærksomt blik.

"Jeg skal som sådan ikke bare bevise min styrke overfor sværdene, jeg skal bevise min værdighed overfor dem, og vinde deres tillid for at de acceptere mig som sværdets føre!" forklarede han roligt mens han kiggede lidt rundt i skakten, for at finde ud af om der var noget lys dernede "Jeg læste i en sjælden bog, at den sidste der ejede Shibuki sørgede for, at den næste der lægger hånd på Shibukis skaft og kommer levende ud herfra, bliver sværets næste retmæssige ejer! Hele meningen med denne skakt, er at den fungere som prøvelser der beviser ens værd, så klare vi dette her begge 2, er det i bund og grund bare hvem af os der griber sværdet først, og om den person kan klare den anden!" han smilede til hende og blinkede, da han sagde det sidste mest som en lille joke.

Dust trådte forsigtigt længere ind i skakten mens han ledte efter lys, og snakkede med Violet.
"Tja 1800 tallet er vand i forhold til nu, for den dimension jeg var i lå tæt op af vores dimension, og er der vores forfædre kom fra, men dengang var der ikke særlig meget teknologi, og modstanden er langt fra den samme da væsnerne der ikke er vant, til den samme modstand og kamp i det daglige liv, som foreksempel du og jeg er!" fortalte han roligt og skulle lige til at sige noget, men han blev afbrudt da han pludselig trådte på noget, der startede nogle lyde der lød som en fælde. Dust begyndte med det samme at opløse sig til sand, og danne et beskyttende sand skjold om Violet men så gik det op for ham, hvad det var han havde aktiveret. Fakler blev på magisk vis tændt fra starten af skakten og hele vejen hen til målet, og Dust samlede sig igen.

"Nå der kan man se, jeg troede fandme lige jeg havde aktiveret en fælde!" sagde han tænkende og lagde hovedet på skrå "Lad os da komme videre, nu hvor vi rent faktisk kan se noget!" han smilede roligt til hende, og begyndte at binde Samehada ind igen, placerede sværdet på ryggen og trak kubikiribocho, for at være klar hvis de pludselig skulle få brug for at forsvare sig mod nogen... Eller noget.

Violet så meget opmærksomt rundt i skakten og var meget opmærksom på hvor hun gik. mørket generede hende ikke så meget da hendes ulve øjne hjalp lidt på mørkt. hendes øre var dog fulgt fokuseret på Dust stemme, så hun fik hele hans fortælling med og det det gik op for hende hun faktisk også kunne gøre sig fortjent til sværdet så hun lidt på ham med et skævt smil "mmh så er du heldig jeg ikke er god med sværd og har det bedre med skyde våben" sagde hun små drillende. selvfølgelig ville hun ikke tage sværdet. hun havde ingen erfaring med sværd og det virkede som et vigtigt ting i Dust liv så han skulle selvfølgelig bare have det sværd.
igen så hun omkirng sig da Duat snakkede videre om 1800 tallet... det virkede som om den tid havde været som et paradis i forhold til. måske også lidt kedeligt. godt nok kunne Violet ikke lide den verden de levede i, men der skete da altid noget. hun så lidt på Dust igen og nikkede til det han sagde og skulle lige til at svare ham i det den høje lyd startede og med det samme fik hun trukket sin riffel fra sin skulder og ladte den meget hurtigt. hun opdagede så hun var omringet af sand og så meget forvirret rundt om sig. doog lidt efter så hun sandet samlede sig ved hendes side og Dust kom til syne igen. hun så undrene på ham og hævede det ene øjenbryn imens hun sikrede riflen så den ikke pludselig ville gå af, hvorefter hun tog den over skulderen igen "okay.. hvad gjorde du der?" spurgte hun lidt mistænksomt, da hun ikke havde regnet med han havde sådan en emne. hun havde godt hørt han havde en speciel evne, men sand?.. hun smilte dog stadig roligt, for hun var ikke bange for ham eller noget hun skulle bare lige forstå hvad der lige var sket. hun så llidt på faklerne der var blevet tændt og fulgte roligt videre derind sammen med Dust "det var da heldig nok det var lys, for der var ret mørkt før"

Dust kunne ikke lade være med at smile over hendes kommentar, da han havde haft den samme tanke som hende om, at hun også kunne vinde sværdet for næsen af ham, men selvfølgelig var der nogle ting som spillede ind, der gjorde at han var faldet til ro ved tanken.
"Det ved jeg du kan, men jeg ved også hvor svært det er at håndtere et 50 kg tungt sværd, det tog mig nemlig flere måneder at lære og det var på trods af, at jeg på det tidspunkt havde omkring 500 års kræfter og erfaringer med kamp og sværd håndtering, opbygget inde i min krop!" sagde han roligt og smilede til hende "Tror du ikke lige jeg følte mig som en totalt nybegynder, da jeg skulle løfte hvert enkelte sværd med begge hænder, og knap nok kunne svinge dem uden at få overbalance?" han smilede et tomt smil ved tanken, mens han gik med hende ned af gangen.
Han så let på hende da hun havde spurgt ham, hvad der egentlig lige var foregået, da han havde beskyttet hende ved hjælp af sandet i hans egen krop, og på sin vis kunne han godt forstå hvis hun undrede sig over det, for at møde en der havde en krop der var lavet af sand, var en særdeles sjælden ting at opleve, og ikke lige just noget man hørte om sådan tilfældigt i en samtale. Men Dust havde skam en meget veludviklede viden, om hvordan man anskaffede sig magiske genstande der kunne give en styrke mæssige fordele, enten ved at man havde genstanden i sin besiddelse, eller som i dette tilfælde ved at spise det, og modtage den kræft der gemte sig i frugten.
"Hvad der skete lige der, er et udfald af at jeg har anskaffet noget der hedder en djævlefrugt, som jeg har spist af for at få dens magiske evne!" forklarede han tænkende.

"Ser du disse djævlefrugter er specielle frugter fra helvede, der kan kategoriseres i 3 grupper, alt efter hvad for en evne de giver når man spiser dem! Den svageste kategori af frugterne, kan give dig evner som foreksempel at du bliver til gummi, kan splitte din krop op i dele uden det gør ondt, gøre dig til den smukkeste person i verden, så du kan få en hver til at blive forelsket i dig, så det er sådan nogle basale evner der regnes for svagere end de 2 andre typer!
Den midterste kategori giver dig evnen til at forvandle dig til et dyr, og fungere på den måde at hvis du foreksempel spiste en tiger frugt, vil du kunne vælge mellem at være i menneske form, tiger form eller et mellem stadige, og du får det dyrs fordele og ulemper oven i dine egne styrker og svagheder!
Den sidste og stærkeste er logia frugter, de giver dig evnen til at styre et natur element, såsom is, lyn, eller i mit tilfælde sand! Jeg kan styre sand omkring mig, gøre min krop til sand, og tja lige som med alle de andre frugter, er det kun fantasien der sætter grænser for, hvordan man bruger frugternes evner! Ulempen ved alle frugterne er bare, at frugtens kræft man får når man spiser den, forsvinder når man bliver udsat for vand, og man vil aldrig kunne svømme igen, og så smager frugten af helvedes til!" han så let på hende, for at se om hun havde forstået den sygeligt store forklaring, som han lige havde givet hende "Og ja det sku dejligt med noget lys, det gør det så nemmere at finde rundt hernedde!" tilføjede han smilende.

Violet lyttede til det han sagde og grinte en smule, da hun fandt det ret komisk at han havde været som en nybegynder med de specielle sværd "skal du så starte forfra med hvert sværd?" spurgte hun med hovedet let på skrå. hun ville nok havde meget svært ved at kunne styre de sværd så, for hun havde ingen erfaring og det at han kunne havde besvær med det selv med han lange og gode erfaring, ja så ville hun aldrig kunne komme til at kunne styre dem ordenligt. det passede nok meget godt det så var Dust der skulle havde dem.
da dust så begyndte at fortælle om djævle frugten begyndte det at blive svært at følge med. det var en del han sagde på en gang og det omhandlede noget hun intet vidste om, men hun fangede det hele med forståelse. han havde simpelthent spist en frugt og fået kontrollen over naturelementet sand. hun sp lidt ned på sine fødder imens hun tænkte over alt det han havde sagt, hvorefter hun så så op på ham igen "hvor fandt du så den frugt?.. hvordan ved du alle de ting bpde om sværdene og de frugter der?" spurgte hun undrene med et roligt smil. han var en meget interessant mand.. han virkede så klog på nogle meget specielle ting og det interesserede hende meget med det specielle ting. hun vidste jo ikke meget andet en at dræbe hurtigt og effektivt også at overleve. det var det hun ligesom havde lært i livet, men han vidste så meget om nogle meget underlige ting. det kunne da være vildt nok hvis hun kunne få fat i sådan en frugt bare en svag en, som måske kunne forstærke hendes evne? det ville egentlig bare være nok for hende. hun så lidt rundt på faklerne og derefter lidt tilbage over sin skulder for at se om lemmen havde lukket sig igen eller om den stadig stod åben.

"Altså sværdende er meget forskellige fra hinanden, og hvert enkelte sværd påkræver at jeg træner med det, for at jeg kan lære at bruge det ordentligt, men nu hvor jeg har lært at styre de 2 jeg har på min ryg, så kan jeg nemmere lære at håndtere dem af sværdende som er tunge, for de tungeste af sværdende vejer 50 kg lige som de 2 jeg har, men fordi de er så forskellige kan man godt sige jeg starter forfra hver gang, selvom jeg allerede har lært det mest basale!" forklarede han roligt og smilede tomt til hende "Foreksempel burde det sværd vi leder efter, være forholdsvis nemt at lære for mig, da det eneste jeg skal vende mig til er sværdets eksplosions evne! Men foreksempel et af de andre sværd, er en økse og en hammer der sidder sammen med en læderstrop, og jeg kan jo godt kæmpe med hver enkelte våben, men med det sværd skal jeg jo øve mig i, at kæmpe med begge dele samtidig og mens det sidder sammen!"
Lemmen de var kommet ind af var allerede lukket efter dem, og med et stoppede Dust som en impulsiv reaktion, han rakte en arm ud til siden og stoppede Violet, i samme øjeblik som gift pile blev fyret ud af væggen til højre for dem mod venstre. Der kom flere ud af hver åbning, og stederne pilene kom ud fra dækkede cirka 10 meter fra foran dem og videre hen, og da det stoppede igen smilede han tomt til hende.

"Man skal sku passe på med de her gamle steder, den gang de blev lavet vidste væsnerne hvad de havde gang i, så fælderne er stadig aktive den dag i dag!" sagde han mens han så hende i øjnene, før han langsomt tog et par skridt frem for at tjekke om der var flere pile, men der skete ikke mere "Nå men for at svare på dine spørgsmål, så fandt jeg ud af at sandfrugten var i skyggedæmonernes besiddelse, og ved hjælp af en fyr ved navn Makuro, fik jeg fingrene i den! Og grunden til at jeg ved sådan nogle ting, er fordi jeg har en god evne til at opspore viden om sjældne ting, da det interessere mig utroligt meget, især fordi ting som foreksempel djævlefrugter og disse sjældne sværd, giver direkte gode muligheder for at man bliver stærkere! Men man skal huske en vigtig ting med djævlefrugter, og det er at hvis man spiser mere end en, vil ens grådighed efter magten, sammensat med frugtens ondskabsfulde indretning, gøre at man dør af det!"
Han så sig lidt omkring, mens den skakt de gik i begyndte at snog sig lidt, og tvang dem til at gå mere mod højre, indtil de nåede til en mur der underligt nok havde noget der lignede 5 sidder, mejslet ind i væggen sammen med en række tal der stod neden under, og noget der lignede knapper med tallene 1-9 stillet op som på en mobil. Dust stoppede foran væggen, og begyndte at analysere situationen for at finde ud af, hvad pokker det var de stod overfor.

"Hvis du gerne vil, kan jeg skaffe dig en af disse djævle frugter, jeg har rigtig mange af dem i min samling, og jeg ved hvad hver enkelt kan!" sagde han tænkende, mens han stod og analyserede væggen "Men før du svare på det spørgsmål, og det er selvfølgelig hvis du overvejer at sige ja, så vil jeg gerne bede dig om at tænke nøje over, om du kan undvære evnen til at svømme resten af dit liv, og om du kan leve med det faktum at evnen bliver svækket, hvis du bliver udsat for lidt vand, og ubrugelig hvis du bliver udsat for mere end det!" han så kort over på hende da nåede til ordende hvis du bliver, og gjorde så sætningen færdig før han igen så på talende, rørte lidt ved dem og så op på siderne.
"Det her er et kode system, bygget på at talende udgør en side, en linje og hvilket bogstav i linjen vil skal bruge!" sagde han tænkende dels til hende men også til sig selv "Bogstaverne må så blive omdannet til et tal, baseret på deres placering i alfabetet, og den tal rækkefølge vi får må så være koden, som vi skal taste ind på knapperne!"

violet lyttede opmærksomt imens hun så om på lemmen, som var lukket. hun støtte så ind i hans arm og stoppede lige med det samme og så frem. med det samme så hun alle gift pillene der fløj ignnem luften. okay så det var sådanne fælder de kunne regne med. et lille smil tegnede sig på Violets læber, hvorefter hun så op på ham "det er lidt utroligt fælderne stadig virker, men ja de måtte havde styr på hvad de lavede" sagde hun med et lille skulder træk. det var nu ret fascinerende at disse oldgamle fælder stadig virkede den dag idag. hun tænkte så lidt tilbage på det Dust havde sagt om sværdene og tænkte det lidt igennem. sværdet med de to dele i sig lød meget specielt og ikke ret meget som et sværd, så hun kunne godt forstå det nok kunne være svære at lære at bruge. dog sagde hun ikke noget til det da samtalen jo ligesom var gået lidt videre. hun fulgte bare med Dust, nu med blikket frem og lidt på gulvet for at være sikker på hunikke udløste nogle fælder. hun hørte så navnet Makuro og lagde hovedet let på skrå.. det navn kendte hun.. hvem var det nu det var. en dæmon så vidt hun huskede. hun så idt på Dust "jeg har mødt ham Makuro før.." sagde hun med en lille mumlen og så lidt rundt igen. så Dust var god til at opspore information om sådan nogle ting og han virkede nu også lettere magt glad. ikke direkte magt syg, men han var glad for at havde lidt magt virkede det som om.. hvertfald styrken der følger med magt. hun nikkede så hurtigt for ligesom at vise ham hun havde hørt det han sagde. Violet var ikke altid så god til at svare og give respons på det folk sagde, men hun håbede Dust godt vidste hun havde hørt efter og var interesseret i det han snakkede om.
Da Dust stoppede ved den besynderlige væk, stoppede hun også selv og så lidt på tallene. det var altså nogle mærkelig gåder og systemer de skulle løse. hun så analyserende på det og prøvede virkelig at forstår systemet. dog blev hendes tanker afbrudt da hun hørte Dust igen og hendes blik faldt roligt på ham. først virkede hun meget interesseret, men da han kom med hans advarsel kunne hun mærke hun tøvede lidt.. hvis hun ikke kunne være i kontakt med vand, ja det ville nok komplicere en del ting. hun så så lidt tid på ham "jeg vil tænke over det" sagde hun så, da det virkelig var noget hun skulle overveje, da det ikke altid ville være så nemt at undgå vand.
igen så hun på talene imens hun lyttede til han sforklaring af hvad det gik ud på "det lyder underligt.. altså talene giver os nogle bogstaver, som vi skal få til nye tal?" hun var tydeligvis forvirret og det hun selv lige havde sagt havde forvirret hende endnu mere. hun var måske ikke så klog igen, men hvad kunne man gøre hun havde aldrig studeret noget, kunne kun de mest basale ting som at tælle og alfabetet og ting som det..

Dust smilede roligt til hende, både over det hun sagde angående fælderne, og det faktum at hun kendte til Makuro, og da hun sagde hun ville tænke over det med djævlefrugten, nikkede han anerkendende til det og håbede at hun forstod, at hun sagtens ville kunne tåle vand, frugten gjorde bare sådan at hun ikke ville kunne svømme mere, og at hun ikke ville kunne bruge sin evne så længe hun var blevet udsat for vand, da det trossalt var godt for hende at forstå dette, så hun kunne tage det med i hendes overvejelser, hvis hun seriøst overvejede disse stærke fordele hun kunne få ud af frugten.
"Sådan kan man godt sige det kære, men prøv nu at se her så viser jeg dig hvordan det fungere!" sagde han roligt og løftede fingeren op til talrækken, der stod indser de 5 sider. Han startede med at lave en linje af sand fra hans krop foran det første tal, så lavede han et koma der skildre det første ene tal fra de andre, han lavede et koma mere der skildre 2 tal fra resten af linjen, og en linje mere der skildre 2 tal mere fra resten af linjen. Sådan fortsatte han hele vejen hen, så det hele tide var for eksempel "\2,13,31\" hele vejen hen, og så pegede han på talende mens han forklarede hende det.
"Det første tal der står alene, hentyder til hvilken af de 5 sider vi skal kigge på, det næste par tal der står lige efter er hvilken linje vi skal kigge på, og det sidste par tal hentyder til hvilket bogstav i linjen vil skal tage!" forklarede han med et mildt smil "Normalt står det sidste par tal for hvilket ord det er, men i det her tilfælde er det et bogstav, og nu skal jeg vise dig hvorfor!" han begyndte at følge koden, og så skiftevis på talrækken og siderne. Efterhånden som han fandt bogstaverne, dukkede de op i rækkefølge på hans højre arm, og da han var færdig holdt han armen frem så hun kunne se på den.
"Nu skal du bare se her, grunden til at vi skal bruge et enkelt bogstav i stedet for et enkelt ord, er fordi de bogstaver jeg nu har her på armen her, de indikere et bestemt tal ud fra hvilket nummer de har i rækkefølgen!" han smilede roligt til hende, for at se om hun var med så langt "Altså hvis a er tallet 1, b er tallet 2 og så videre derudaf, så er koden sådan her!" han løftede sin venstre arm, og begyndte at mumle alfabetet for hver bogstav der stod på hans arm, og hver gang han nåede bogstavet dukkede tallet op på hans arm.
"Og voila her er koden der skal tastes ind på knapperne!" sagde han så da han endelig blev færdig med bogstaverne. Han rettede sin opmærksomhed mod knapperne med tallene på, og hastede tallene på hans venstre arm ind. Da han så havde gjorde det, fjernede han tallene og bogstaverne på hans arme, og tog sandet på væggen ind i sin krop igen, mens der kom lyde fra gamle tandhjul, og med et åbnede en dør sig for næsen af dem. Dust smilede roligt til Violet og blinkede til hende, før han gik ind gennem døren i den ellers spærrende væg. Da han kom ind af døren stoppede han dog brat op, ved synet af det væsen der gemte sig derinde, for de befandt sig nu i et slags mellem rum, og i den anden ende af lokalet var der en dør, men imellem Dust, Violet og døren var der en kæmpe basilisk, der var en slange født af et høne æg.
"Hmm hvorfor tænkte jeg ikke på, at der skulle være en survival test mit i det her?" sagde han roligt og så mod Violet da hun kom ind, og med det samme smækkede døren bag dem "Fuck! Violet nu høre du godt efter, for den her basilisk skal dræbes lige på stedet, men en så gammel som den kan ikke bekæmpes med sværd og skydere! Den har et svagt punkt placeret på struben, det er en lille underlig plet lige der hvor hovedet slutter og kroppen starter, og så snart du ser det spot bruger du din evne til at stoppe tiden, og stikker din kniv ind i det punkt!" beordrede han med fattet mine.

Mere nåede han ikke at sige til hende, før den store basilisk gik til angreb på dem med munden på vid gab. Dust smed sig ind imellem Violet og basilisken for at beskytte Violet, og greb hårdt fat i dens store hugtænder for at tvinge den ud til siden, så slangen fortsatte ind i ham og smadrede ind i væggen, så hans sand krop blev mast flad mod væggen. Hans sand krop spredte sig med det samme, og han samlede sig igen ved dens hale som han greb hårdt fat i, og han trak til alt hvad han overhoved kunne, så basilisken blev trukket tilbage med ham og hvæssede vredt af ham. Den snoede sig for at vende hovedet mod ham, men nu var Dust forberedt for han slog dens mund sammen, ved at slå den brutalt i kæben, greb om dyrets hoved med forlængede sand arme, og tvang den til at se opad så spottet blev blottet.
"Nu Violet dræb den!" sagde han lidt halvråbende, da han anstrengte sig meget for at holde den fast.

Violet så lidt på Dust da hun hørte hans ord og nikkede bare roligt, hvorefter hun så på talrækken. hun så meget opmærksomt på det han lavede og lyttede til han sforklaring imens. det mest eforstod hun og kunne godt se hvordan det hang sammen. dog var hun glad for Dust var så klog og kunne holde styr på alle de tal og bogstaver. hun mærkede en lille stikken i tendingen og kløede sig let i hovedet. hun forstod hvad det gik ud på, men det virkede virkelig indviklet. hun nikkede så ligesom for at vise at hun var med og fulgte med i hver en ting han lavede. hun så så på hans arm, da han sagde han havde koden og hun pustede let ud. nu måtte der godt snart ske noget kamp, for alt den hjerne træning, gjorde ondt. hun rystede så hurtigt sine tænker ud af hovedet, da hun så han tastede koden ind. hun smilte roligt til ham, da hun så hans smil og blinket. han var altså en speciel person "det var inviklet" sagde hun med et kort grin og så så døren åbne sig op foran dem. lyden fra de gamle tandhjul skar lidt i Violets stærke øre og det hjalp bestemt ikke på hendes lille hovedpine fra den sidste opgave. hun gik så rolig med ind i mellem rummet og så med det samme det kæmpe slange dyr..en basilisk. et tilfreds smil tegnede sig så på hendes læber. det var tydeligt den unge varulv var glad for der nu skulle ske noget kamp. det passede hende rigtig godt, for nu var hun på hjemme bande. men i det døren smækkede i bag dem og hun hørte Dust stemme igen. den kunne ikke bare slåes ihjel, selvfølgelig ikke. hun så så på basilisken og nikkede bare til det Dust sagde "forstået". hurtigt fik hun taget sin dolk af fra sin støvle og opdagede så det store væsen angreb den. hun nåede dog ikke gøre andet før Dust gik ind foran hende og fik tvunget det store væsen til den anden side. med store øjne så hun hvordan Dust blev mast, dog blev situationen ændret da Dust dukkede op igen med sin sand krop. den evne var altså virkelig praktisk. hun nåede så ikke tænke mere da hun hørte Dust og med det samme stoppede tiden. hun sprang op på Basiliken og skyndte sig hen til struben og lige i det tiden startede igen, fik hun stukket dolken direkte ind i plette, med en ordenlig kraft da dolken kom dybt ind og den store slange fald død om. blodet flød nedover Violets hånd og med lidt besvær fik hun trukket dolken ud igen som nu også var dække af Basiliskens blod. hun så med et tilfreds smil hen på Dust og hoppede ned på gulvet igen "det gik ret godt..." sagde hun roligt og fandt et stykke stof frem fra sin taske, hvorefter hun tørrede den blodige dolk af og derefter fik det værste blod af sine hænder.

Dust mærkede da hun aktiverede hendes evne, men siden den kun galt hende var det eneste han så, at hun det ene sekund stod der hvor han havde efterladt hende, og det andet sekund stod ved dens hoved og ja næsten ved siden af ham, og huggede hendes dolk op i struben på basilisken, der reagerede med det samme på at blive dræbt. Dens modstand forsvandt hurtigt, og blev erstattet af at dens krop blev slap og var tung, men Dust blev ved med at holde hovedet oppe, indtil Violet havde trukket hendes dolk ud igen, og han kunne smide dens slappe krop fra sig.
"Det klarede du godt Violet!" sagde han roligt til hende, mens han smilede til hende "Måske vi burde arbejde sammen lidt oftere, du har en god kampgejst og nogle fordelagtige evner inden for kamp, til at bakke din kampgejst op med!" han blinkede til hende, og tog noget der lignede en pose med slange fra et hospital frem, lige som dem man brugte til væsner der var for beskadiget til at gå på toilettet, når de skulle tisse. Han gik hen til slangens mund, åbnede dens store gab, og begyndte at tømme dens gifttænder for en klar og vand lignende væske, der helt klart måtte være dens gift. Da posen var fyldt, måtte den indeholde omkring 2 liter gift, og Dust lukkede posen af, for at ligge den ind i hans longcoat igen, med et roligt smil på læben.
"Jeg havde godt nok ikke regnet med, at denne tur også ville bringe mig en af de farligste gifte, som der er kendt fra naturens side af!" sagde han roligt. Han rettede sig op, så mod døren og derefter på hende "Det sværd jeg leder efter, burde befinde sig lige inde bag den dør! Hvad siger du til vi går derind, og ser på hvor mange skatte der befinder sig derinde, sammen med sværdet?"
Han kunne ikke lade være med at smile lumskt ved tanken om, snart at have Shibuki i sin besiddelse, for ikke at glemme tanken om at Violet, ville få muligheden for at få fat i så meget værdig, som hendes hjerte kunne begære, og som de begge kunne bære ud derfra. Dust gik hen til døren og åbnede den, og det var næsten før man blev blændet af, alt det der skinnede i lyset fra faklerne.