Lad os finde de sværd. (Violet)

Violet så tilfreds på den store døde basilisk og derefter hen på Dust. hun nikkede kort som tak "det kunne da være hyggeligt.. hvis du tager ud på flere af disse rejser vil jeg helt klar med" hendes læber var formet i et tilfreds roligt smil og det var tydeligt på hende humør hun havde det godt med den slags ting her. da dust begyndte at samle gift fra det store bæst's tænder i en pose, gik Violet lidt rundt om basilisken for at studere den for alle former for viden, men da Dust så var færdig var hun hurtigt over ved ham igen. hendes blik fulgte lidt pose han lagde i sin longcoat. det var en ting hun vidste, gift fra forskellige væsner som basilisken, kunne være utrolig nyttige i kamp og til fælder og sikkert mange andre ting. hun betragtede Dust i lidt tid med et tænksomt dog roligt blik og et smil på læben. der var noget over ham der fascinerede hende meget.. han prøvede ikke bare at overleve som så mange andre i denne verden.. han virkede faktisk som om han havde store ambitioner. hun så så lidt mod døren som skulle føre ind til rummet med sværdet de ledte efter. hun så lidt på Dust og nikkede så "lad os det" sagde hun roligt med et smil og gik med ham hen til døren og idet han åbnede løftede hun sin hånd lidt op foran øjnene på grund af alt det skinnende metal der lå derinde. det var ellers noget af en skat med en del værdig i. hun gik roligt ind og fik vænne sig lidt til lyset derinde fra. hun begyndte med det samme at lede tingene igen af værdigenstande og eventuelle brugbar ting.

Dust gik med hende indenfor, mens han kneb øjnene sammen, indtil hans pupiller havde trukket sig sammen, og han derved kunne se bedre derinde. Han tog en sort og stærk læder agtig pose frem, og prikkede Violet på skulderen mens han holdt den imod hende, indtil hun havde taget imod den og kunne bruge den til at samle ting i, mens Dust gik hen mod et podie, der stod overfor døren de var kommet ind af.
"Sikke dog et smukt sværd!" sagde han roligt mens han nærstuderede, det store skriftrulle lignende sværd, der var lige så langt som Dust var høj, og som stod på podiet. Han rakte let ud efter skaftet, og lagde hånden om det stærke men dog bløde læder der omgav skaftet, for så at løfte sværdet op og bevæge det langsomt foran sig, og studere hver en detalje ved sværdet.
"Tag bare hvad du vil have Violet, vær så grådig som det passer dig!" sagde han roligt, og fortsatte med at studere sværdet, mens noget af hans sand målrettet kom ud af hans krop, og gik efter nogle bestemte værdigenstande så som en smule dolk, og et par fine smykker.

Violet mærkede en prikken på sin skulder også meget hurtigt om på Dust.. hun så så på posen og smilte skævt, hvorefter hun tog imod den og ledte videre. hun fandt en del smykke hun tænkte nok godt kunne sælges for en slat penge. hun fandt en smule våben i form af knive og dolke, som hun også puttede ned i posen. hun hørte sp Dust og så hen med ham. med det samme fik hun øje på sværdet der lignede lidt en skrift rulle og lagde hovedet let på skrå. hun gik rolig hen mod ham og så nysgerrigt på sværdet "wow..." sagde hun med et små grådigt smil. ikke fordi hun ville have sværdet mere fordi det så så utrolig smukt ud og hun virkelig have lyst til at røre det. hun hørte så Dust igen og så lidt på ham, hvorefter hun så ned i sin pose. hun havde ikke så meget endnu og der va stadig en masse hun kunne tag af "godt for jeg føler mig utrolig grådig" sagd ehgun med et lille grin og så igen på sværdet med det nysgerrige blik... det var tydeligt hun havde lyst til at røre det, men holdte igen.
hun så så mod alle tingene igen og gik roligt derhen igen, hvor hun med det samme begyndte at rodde videre og fik hurtigt fyldt posen, hvorefter hun tog sin taske af og begyndte at fylde op i den. dog lod hun sit blik flere gange falde på det smukke sværd.
hendes opmærksomhed faldt så på en halskæde af sølv.. sølvet var lavet som flotte torne grene flettet ind i hinanden, uden om en gammel hug tand. roligt holdte hun halskæden op foran sit hovede og betragtede den spidse tand der var holdt fast af sølvet der ignede flettet torne grene. hun så så hen på Dust med et tænksom blik, hvorefter hun med en tøvene bevægelse tog halskæden på. den falt feminint ned over hendes hals og barm. det passede meget godt til hende. hun var ikke typen der gik med smykker men denne halskæde var lidt speciel.

Dust smilede roligt til hende, da hun var kommet hen til ham, for at se nærmere på sværdet han stod med. Han kunne godt se grådigheden over hende, og hendes lyst til at røre ved Shibuki sværdet, og for hans vedkommende måtte hun også gerne røre ved det. Men da hun så gik hen til skattene for at tage for sig, smilede han blot tomt af hende mens han satte sværdet på sin ryg, sammen med de 2 andre han gik med. Det var godt nok lidt tungt med de 3 sværd på en gang, men heldigvis skulle han umiddelbart ikke kæmpe mod nogen, med 3 sværd alt i alt så, så længe det kun var til transport var det iorden.
"Godt du er grådig et sted, hvor du bare kan tage for dig af varende!" sagde han roligt, og betragtede hende tage for sig af godterne. Da hun tog halskæden på så han lidt på hende, og nikkede så anerkendende "Den klæder dig rigtig godt!" tilføjede han let.

Violet så lidt mod dust da hun hærte ham og nikkede roligt "det er sjældent man kan tillade sig at være grådig på den her måde" sagde hun med et lille smil. hun sørgede for hun havde fået fyldt både posse og taske op, hvorefter hun rejste sig op. hun gik rolig hen til Dust igen og så lidt ned på sin halskæde "mmh.. mange tak" sagde hun med et lille smil, hvorefter hun så op på Dust igen "men upraktisk.. den kan side fast i kamp.." sagde hun med et lille skuldertræk. det var tydeligt Violet var meget praktisk anlagt og nok ikke rigtig lod sig selv fornøje sig med sådanne ting generelt. men hun havde sådan syntes godt om denne halskæde og ville nok gemme den. hun så så lidt om på Dust nu 3 sværd og igen kom hendes lyst til at røre dem frem. dog var hun ikke sikker på at hun måtte.


//sorry jeg først svare nu, men havde endnu en nedtur ><

Dust kunne godt høre på hende, at Violet var den type der tænkte meget praktisk, måske endnu en grund til, at Dust havde fundet hende egnet til at komme med, på denne opgave for at få fat i hans ny erhvervede sværd. Han lagde også mærke til, at hun så på hans sværd, som om hun gerne ville røre ved det det, så derfor tog han Shibuki sværdet fra hans ryg, og holdt det frem mod hende med siden af sværdet mod hende, så hun kunne nær studere det så tosset som hun ville.
"Den kan være mere praktisk end man umiddelbart skulle tro, og ellers hvis du synes den er problematisk, kan du jo altid gemme den ind under tøjet, så den ikke dingler for meget, eller er alt for nem for dine fjender at få nallerne i!" sagde han roligt "Og rør du bare sværdet, du ser alligevel så nysgerrighed ud, så jeg vil ikke benægte dig at lade din nysgerrighed, få lidt frisk luft ved at lade dig nær studere det sværd, du har hjulpet mig med at skaffe!" han smilede et tomt smil til hende, og lod hende slå sig løs med at se på hans sværd.
Da hun ellers var færdig med det, satte han sværdet om på ryggen igen, og så sig omkring efter en udgang, og han opdagede hurtigt en mulighed overfor den de var kommet ind af, så han gik roligt hen til den og så nærmere på døren, da den ikke lignede en hver anden dør. Det så ud som om den var svejset fast fra den anden side af, som om nogen var gået igennem, og havde svejset den for at holde andre væsner fra at passere igennem der, men det stoppede selvfølgelig ikke Dust. Han tog Shibuki sværdet frem igen, og slog døren med sværdet, så sværdet lavede en eksplosion der smadrede døren ind, så de kunne gå igennem det hul i væggen, som han nu havde lavet.

Violet så spørgene på Dust da han rækte sværdet frem og hun lyttede opmærksomt til hans ord. hun så lidt ned på sin halskæde, hvorefter hun løftede lidt ud i hendes top og gemte halskæden væk under toppen. det var en god idé.. så kunne hun faktisk god gå med den en gang imellem. hendes tanker blev hurtigt afbrudt da han sagde hun godt måtte nærstudere sværdet og uden tøven lagde hun meget forsigtigt sin finger på klingen... et spændt smil formede sig på hendes læber og det indre barn skinnede igennem de grønne øjne. hun havde altid beundret sværd så meget. med en let og forsigtig finger lod hun sin finger glide hen over klingen og lod alle sine sanser studere sværdet. det var tydeligt hunhavde en ulv i sig på den måde hun studerede sværdet. med en utrolig forsigtighed over for det fremmede som en ulv, men med en hvalps barnlige nysgerrighed. da han så igen lagde sværdet om på ryggen, rettede hun lidt på sin taske og riffel og så på Dust med et roligt smil. det simrede lidt i hendes finger som havde rør sværdet, da det for hende havde været en stor oplevelse. roligt fulgte hun så efter Dust hen til døren der var svejset fast... da Dust så træk SHibuki sværdet igen og slog det mod døren, gik hun et kort skridt tilbage da hun hørte braget fra explotionen. hun så så hulet der var kommet frem og kravlede igennem efter Dust.

Dust kunne godt se på hende, hvor nysgerrig hun var da hun stod og studerede sværdet, mens det tydeligt kunne ses i hendes øjne, at hun var en varulv med den nysgerrighed og forsigtighed, hun udviste mens hun rørte ved sværdet. Den slags fascination af ting, så han sjældent med det liv han levede, han var altid omgivet af væsner der ikke viste den slags fascination, og ensomheden der kun gav ham kulde, så derfor syntes han det var godt at se nogen, der var nysgerrig omkring det han fandt, en som rent faktisk gerne ville se nærmere på tingene, i stedet for bare at sige hvad han skulle gøre, og sendte ham ud på mission.
Da de var kommet igennem det hul, der erstattede døren som Dust lige havde ødelagt, kunne man nærmest lugte det før man så det. Der var skeletter i hele lokalet, og der lugtede af død derinde, indelukket død skabt af et forseglet lokale, og væsner der havde gemt sig derinde, for at slippe væk fra noget der måske for længst var væk nu. Eller havde de måske gemt sig, fordi basilisken var derude og de ikke kunne besejre den? Eller havde de gemt sig der, fordi der var noget de ikke kunne udføre? Det var forsent for Violet og Dust at finde ud af nu, så de kunne lige så godt bruge tiden på at lede efter en udgang, i stedet for at lege dødsdoktore.
"Hmm interessant, gad vide hvorfor dette rum eksistere, hvis det kun skulle have en udgang, i form af den eneste dør man kan komme herind af?" spurgte han tænkende, mens han gik rundt i rummet, og prøvede at finde ud af hvordan de skulle komme ud derfra "Hvorfor mon alle disse væsner, bare har sat sig ned for at dø her sammen? De har som sådan ikke nogen tegn på deres knogler, der indikere at de har kæmpet for overlevelse, og at dømme ud fra det faktum at de fleste af dem sidder op af væggen, eller ligger op af hinanden eller med deres hoved placeret i en andens skød, skulle man tro at de bare har sat sig ned, og ventet på at de tog deres sidste åndedrag!" han gik hen til midten af dette cirkulære lokale, og så direkte op i loftet med et tænkende blik. Der var noget ved midten af det buede loft, der ikke så ud til at passe sammen med resten af loftet, et stort punkt der så ud til at være lavet anderledes end resten af dette sted, som de befandt sig i.

Violets skarpe lugtesans fangede med det samme den døde lugt og hendes næse begyndte at vrikke irriteret. det var en klam lugt, ikek at hun ikek havde lugtet den før, for det havde hun flere gange. men den var stadig træls i hendes stærke næse. hun så lidt tænksomt rundt på de døde væsner og undrede sig over de samme ting som Dust.. hvorfor havde de bare sat sig til at dø? "det kan være det var nogle svage folk... men hvordan er de kommet forbi basilisken?.." hun lagde hovedet let på skrå og fik så øjne på at Dust stod og kiggede op i loftet. roligt fulgte hun hans blik op i loftet og kunne de det buede på en forkert måde "kan det der havde noget med noget at gøre?" spurgte hun så roligt og studerede loftet grundig. mån det var en udvej? igen så hun rundt på alle de døde væsner.. mon de havde set loftet? hvis loftet var en udvej havde de væsner virkelig ikke gjort ret meget for at komme ud. hendes skinnende grønne øjne fokuserede så igen på Dust med et tænksomt blik "nogle idéer?" spurgte hun så roligt og så op på loftet igen med det tænksomme blik. hvordan kunne de tjekke om loftet var en vej ud.. måske han kunne løfte hende op og hun kunne finde ud af noget hvis hun kom tættere på. der var noget forkert over dette rum.. hvordan var alle de væsner overhoved kommet herind? de skulle jo både forbi basilisken og den svejsede dør? og hvorfor havde de ikke taget sværdet med sig? det passede bare ikke sammen inde i Violet hoved.

"Jeg tror ikke de kom forbi basilisken, jeg tror mere de blev fanget, samtidig med ast basilisken blev lukket ind i det lokale, som vi dræbte den i!" sagde han tænkende og så rundt på skeletterne. Han gik en tur rundt i rummet, og nær studerede alle skeletterne for at se på dem, hvad de var for nogen "De kan ikke have været af bevingede racer, ingen af dem bære tegn på, at været født til at bære vinger! Ser du alle racer der fra naturens side har vinger, har nogle bestemte tegn på deres knogler, som regel nogle tegn man også finder hos fugle, og allervigtigst burde deres rygsøjle vise tegn på, en forbindelse til de knogler der burde være i alle vinger! Så om de kendte til loftet eller ej, de ville ikke kunne komme ud den vej! Og det skulle ikke undre mig, at de svejsede døren inden fra, for svejse mærkerne var ikke på ydersiden af døren! De gemte sig helt klart for noget, og prøvede at holde det ude!"
Han gik roligt hen til Violet igen, og så op i loftet igen med et tænkende blik. Ud af hans krop, spredte sig et par smukke hvide engle vinger, noget der overhoved ikke passede til en dæmon som ham, men hvis man var vågen og odds på at Dust også havde skytsengle aura over sig, ville man nok ikke undre sig helt så meget over disse vinger. Han smilede roligt til Violet, og frigjorde noget sand fra sin krop, som samlede sig under hendes fødder i form af en tynd plade, og løftede hende op til midten af buen som loftet dannede, hvor loftet så anderledes ud end alle andre steder, hvorefter han fløj op til hende. Han baskede nærmest lydløst med vingerne, og begyndte at nærstudere det underlige punkt på loftet.
"Det ligner næsten som om, nogen har forseglet det her sted, med en kork prop løsning!" sagde han tænkende, mens han mærkede på spottet "Det er den samme måde man forsegler vin flasker på, man stikker noget ned i halsen på flasken, som regel en kork prop lavet i den størrelse, der passer bedst muligt til halsens størrelse, for at forsegle den på bedst mulig vis, så forseglingen er lufttæt! Principielt tror jeg det er det samme her, hvem end der har forseglet dette sted, gjorde det med noget de kunne tage ud og sætte i igen, som det ellers passede dette væsen!" han så hende i øjnene med et sigende blik, før han lagde hænderne mod det anderledes sted. Han ville have hende, til at hjælpe ham med at skubbe til den, i et forsøg på at se om de kunne skubbe den op, så de kunne komme igennem hullet.

Violet lyttede til det Dust sagde imens hun så rundt på skeletterne.. han havde nok ret, det virkede også mere logisk. hendes blik faldt så på Dust igen imens hun lyttede til hans forklaring om hvorfor de ikke kunde havde været bevingede væsner og derfor nok ikked kunne havde kommet ud af loftet "gadvide hvad det var de så gemte sig for? for det var vel ikke Basilisken.." sagde hun tænksomt og så lidt rundt igen. gad hvide hvad det var for noget de gemte sig for og mon det stadig levede. det gjorde det vel nok ikke så ville de nok havde mødt det, men Violet var nu stadig meget opmærksom. hun så så på DUst igen og så det smukke hvide engle vinger og hævede det ene øjenbryn. hun havde godt fra starten af lagt mærke til at hans en speciel duft, men hun havde ikke tænkt så meget over det og da hun fandt ud af han var en sand dæmon havde hun egentlig bare gået ud fra den tanke. det var ikke noget dr havde fanget hendes interesse så meget, men nu når hun så engle vingerne kunne hun da godt dufte en snært af engel, men så lidt det ikke var noget hun havde lagt mærke til før. hun stod lidt og betragtede de smukke vinger i det hun mærkede gulvet under hende begyndte at bevæge sig og i det hun kiggede ned fik hun øje på DUsts sand. et roligt smil tegnede sig på hendes llæber, da han igen fik overrasket hende med det sand. hun havde åbenbart ikke den store fornemmelse af sandet når det bevægede sig. da den tynde plade af sand begyndte at bevæge sig op af mod loftet med hende, rettede hun sit blik op på loftet. hun ænsede godt DUst kom op ved siden af hende med sine flotte vinger, selvom de var helt lydløse. hendes skinnende grønne øjne faldt så på Dust igen da han igen begyndte at snakke og hun lyttede grundigt til hvert et ord, hvorefter hun igen så på loftet i det område det såanderledes ud. så hvis det var lige som med kork prop så ville de væsner vidst heller ikke havde haft megen ilt at gøre godt af dernede.. hendes tanker blev dig afbrudt og hendes bblik faldt igen på Dust da han nævnte det ville være muligt at åbne og og lukke op for som man lystede.. det vil sige dette sted næsten kunne bruges som et fange hul hvor man bare kunne smide fanger ned. hun rystede hurtigt sine tænker væk da det gik op for hende hun tænkte for meget over det og hjalp så med det samme DUst med et skubbe til det anderledes sted. hun havde godt opfattet hans sigende blik og fanget hvad han ville have hende til. hun skubbede alt hvad hun kunne mod det anderledes område på loftet.

Med hendes hjælp, begyndte det anderledes sted at give efter for deres pressen, og lige så stille gled den op af, selvom der skulle noget arbejde til fra deres side af, for at få den ud. Dust tænkte selv på hvad dette sted kunne have været brugt til, og han havde en ide om, at det ikke var brugt som fange kælder, men derimod noget helt andet. Døren var svejset til fra dette rum af, dem der befandt sig herinde havde frivilligt sat sig til at dø, og selvom de ting de havde været igennem kunne få en til at tro, at man kom ind af den lem de var kommet ind af for at komme hertil, så kunne det sagtens være at det hele før i tiden, var designet til at man skulle gå den anden vej. Måske væsner blev smidt ned i dette rum, og skulle overleve vejen ud for at få deres frihed, en ting der oftest blev brugt afstraffelse af forbrydere, eller kunne være blevet brugt som en voldsom form, for mandigheds prøve.
Efter et rimeligt stykke arbejde, gav det anderledes punkt i loftet endelig nok efter, til at de kunne fjerne det helt fra hullet, og Dust gav den sten agtige prop et sidste hårdt ryk, så den blev skubbet op med en voldsom kræft og smidt til siden af Dust, der fløj op igennem hullet med stenen, og landede ved siden af den. Han virkede forpustet efter at have fløjet op af, med mere vægt på ryggen end han var vant til, samtidig med han skulle presse noget opad på den måde, og holde en anden oppe i luften som hjalp ham. Han løftede let sin hånd, så Violet blev løftet op til ham, sandpladen under hendes fødder landede på jorden, og spredte sig for at vende tilbage til Dust. De var kommet op til jordens overflade igen, og den friske luft gav en let brise der viftede gennem deres hår, og gjorde det bånd Dust havde for panden mere tydeligt, hvor det ellers normalt var ret gemt under has hår.
"Dejligt med noget frisk natteluft, jeg er godt nok vant til lugten af død, men lugten af muggen død, kan godt virke lidt irriterende når det ikke er min skyld, at døden er bragt til mine omgivelser!" sagde han roligt og så Violet i øjnene, med et tomt smil til hende, mens han trak sine engle vinger ind igen, så han lignede den Dust hun indtil videre var mest vant til at se.

Violet mærkede godt det anderledes område af loftet let rykkede på sig lidt og det fik hende bare til at skubbe endnu mere. hu var ikke van til at skubbe op af og det kunne hun mærke i kroppen, men det stopepde hende ikke i at skubbe alt hvad hun kunne. da hun så mærkede det lystnede sig helt lod hun sig slappe lidt af igen, da Dust fløj op med den prop lignende sten ting og kort efter begyndte sandpladsen under hende at lette sig op og igen mærkede hun den faste grund under sig. hun tog en dyb og lang indånding af den friske luft for at skifte alt den dårlige lugt i hendes næse bor og lunger ud med frisk og let luft. samtidigt nød hun brisen der let legede med hendes hår, så de lange snehvide lokker dansede rundt i deres fulde længte imens de kortere lokkere svagt svævede om hendes hoved og ansigt. de skinnende grønne øjne mødte Dusts øjne med et roligt og tilfreds blik "jeg forstår dig... frisk luft og rene dufte er altid rart efter sådan en dunst af gammel død" sagde hun med den silkebløde stemme.det var utroliig rart også at være ude i en mere overskuelig oplysning. hendes blik så så lidt omkring dem "men hvor er vi nu?.. ved du hvordan vi kommer tilbage?" spurgte hun roligt og så igen på dust med et roligt smil.

"Hmm porten vi gik ind af, lå så vi havde byen på højre side af os da vi gik ind, og hvis jeg ikke tager helt fejl, gik vi mere mod venstre end højre i den snoede gang, så hvis jeg skal give et kvalificeret gæt, tror jeg at byen ligger foran os, når vi stiller os ved åbningen vi kom op af, så vi står med front mod den dør der er nede i rummet!" sagde han roligt tænkende, mens han nød den friske luft der kun var svagt påvirket, af den gammel død lugt, der kom op af hullet "Men heldigvis efterlod jeg lidt af min egen krops sand i baren, så jeg kan bruge sandet til at mærke hvor byen er henne!"
Dust gik ned i knæ, og formede en cirkel med hænderne ved at sætte de samme fingre mod hinanden, så tommelfingrene var øverst, og resten var samlet nederst i cirklen. Dette var en vane han havde, når han analyserede situationer eller mærkede efter hans eget krops sand, over større afstande som der var mellem dem og byen. Da han mærkede hvor sandet var henne, og hvor det befandt sig i forhold til dem, åbnede han øjnene igen og rejste sig op, med et roligt smil på læben, mens han vendte sig i den rigtige retning.
"Godt så vi skal den her vej!" sagde han roligt, og så hende i øjnene med hans blodrøde øjne, før han lavede et nik med hovedet, som tegn på hun kunne komme med ham "Hvad har du så tænkt dig at lave, når du kommer hjem igen? Vil du gemme dine ny tilegnede rigdomme, eller nyde livet lidt og bruge det på at forkælde dig selv?"

Violet lyttede til det han sagde og lagde hovedet let på skrå, imens hun kiggede i den retning han forklarede. det passede sikkert meget godt, men da han nævnte at noget af hans sand stadig kllå på baren i byen, fik hun et rolig smil på læben og betragtede bare hans lille 'ritual' han lavede mod jorden. hun sagde intet og lod ham bare gøre det han nu skulle gøre. så så så i den retning han udpegede som værene den rigtige vej og roligt fulgte hun med ham mod byen "hmm.. jeg gemmer nok halskæden.. meeen resten skal sælges så jeg har til husleje de næste par måneder" sagde hun med den silke bløde og meget roligt stemme, hvorefter hun så op på Dust "hvad skal du? ud og lede efter flere sværd?" spurgte hun roligt med et let smil pg studerede ham roligt med blikket. hun så lidt på det rolige smil han havde på læben og kørte roligt ind hånd igennem det snehvide hår, der stadig dansede let rundt i den blide vinde.

//sorry jeg først svare nu, har lige skulle samle noget krea ^^

//jeg lever da stadig, så jeg har da heldigvis overlevet :-P og er glad for du er tilbage, selvom jeg først nu tænkte over at du var væk XD

"Hvis du gør det rigtigt, kan du skam få penge nok, til at betale husleje 10 gange om måneden, det næste år!" sagde han roligt drillende, da han vidste at den mængde værdier hun havde taget, var utroligt meget værd. Hun kunne tage tage en af de større ting, give den til hendes udlejer, og så skulle der nok gå en hel del tid, før han eller hun ville komme tilbage, og spørge efter mere husleje. Mens de gik derudaf, smilede Dust et følelses tomt smil til hende, da det havde været hyggeligt at have hende med, imodsætning til hvis han havde gjort det her, helt alene.
"Tja jeg skal have opsporet de sidste sværd, samt fundet dem selvfølgelig, men jeg har også nogle andre planer, som jeg er i gang med at sætte i værk, jeg mangler bare en tricker sådan, at det bliver svære at spore årsagen tilbage til mig!" sagde han tænkende, mens han så lidt frem for sig. Man kunne godt se byen i det fjerne, så der kunne ikke være så langt dertil igen, og det var da bedre end hvis de skulle gå, flere km for at komme derhen.

//jamen godt nok så er der jo intet problem XD

Violet så lidt på Dust og smilte lidt af det han sagde "jamen, så håber jeg jeg kan gøre det rigtigt.. jeg er ikke så god til alt det med hvad ting er værd... jeg er ikke så materiel hvis du forstår" sagde hun med et lilel skulder træk, men ville helt klart overveje det Dust sagde og nok gøre meget ud af at få så mange penge ud af alt det hun havde samlet som muligt.
hun så det følelsestomme smil fra Dust og betragtede det lidt. han var den mest følelsesløse person hun nogensine havde mødt, men på en god måde. han var nem at omgås og der var ikke så meget at diskutere. hun lyttede lidt til det han fortalte og nikkede stille "de planer er nok ikke nået jeg skal blande mig i.. hvis det ikke skal kunne spores tilbage til dig altså" sagde huns må drillende, da hun vidste hun nok aldrig ville sladre.. sådan var hun ikke.. hun blandede sig ikke i andres kampe. også derfor hun aldrig skulle i en klan igen. hun fungerede bedst alene, så hun holdte sig mest neutral om de fleste ting. hun så lidt fem for sig og kunne lige skimte byen i det fjerne. hun kørte let en hånd igennem håret "så er vi der jo snart" sagde hun med et lilel suk og smilte roligt til ham. det havde været en god oplevelse og rart med lidt spænding og hun havde da lært en hel del. hun håbede hun ville møde denne mand igen, hvornår vidste hun ikke, men hun håbede det virkelig.

"Du skal nok klare dig, hvad angår salget af de værdigenstande du ikke vil beholde, især hvis du sælger dem i rigmands kvarterende, der kan man som regel få en del penge, ud af denne slags ting du har med dig der, uden at du skal gøre et særligt stort stykke arbejde, især hvis du sælger dem på en auktion, der byder de som regel som vanvittige, så du tjener helt vildt meget på ingen tid!" sagde han tænkende, og virkede til at have prøvet den slags før, hvilket han faktisk også havde gjort, da han trossalt havde levet et langt liv, og havde samlet en del værdifulde ting, som han havde solgt igen, fordi han ikke selv rigtig kunne bruge det til noget, andet end at tjene penge på det.
"Hvad angår mine planer, skal du nok finde ud af hvad de går ud på når det hele går i gang, men indtil videre er det nok bedst, at du ikke ved for meget, vi kan jo nødig have at andre væsner tror, at du havde noget med det at gøre!" sagde han roligt og smilede til hende "Men bare et godt råd: når kaosset går i gang, gør du bedst i at holde dig fra Las Vegas, for der kommer til at være meget død og smerte, når mine planer bliver iværksat!" han blinkede til hende, efter at have givet hende denne lille hentydning, mens de lige så stille nåede tættere og tættere på byen, og man kunne se på omgivelserne, at de skiftede fra natur til by.

Volet nikkede let til det han sagde og så på ham med et roligt smil "jamen da vil jeg huske.. jeg kunne godt bruge en del penge" sagde hun med et lille grin og så lidt frem for sig. han havde allerede lært hende meget og hun var glad for at havde mødt ham. hun håbede virkedlig det ville mødes igen, da hun faktisk syntes om ham. han var så rolig og lige til, der var ikek så meget følelses mæssigt bøvl, som hun efter hånden var ved at finde ud af der var i livet. så det var godt med en der var nem, for hende ihvertfald, at snakke med. hendes skinnende grønne øjne blev igen rettet mod DUst da han fortalte og at lille grin forlod hende da han nævnte las vegas. hun holde sig lidt for munden for at stoppe grinet. hun vidste ikke helt hvorfor men det morede lidt han sagde hun skulle holde sig fra las vegas når det udbrød kaos. det var jo egentlig en skidt ting for hende, men af en eller anden grund morede det hende. hun rystede så lidt på hovedet og så op på Dust igen med et smil der prøvede at holde et grin tilbage "jeg bor og arbejder i las vegas så jeg kommer til at have svært ved at holde mig der fra" sagde hun stadig med smilet på læben. hun kørte let en hånd igennem det snehvide hår "undskyld jeg griner lidt.. det morede mig bare lidt" sagde hun med et kort grin og tog en dyb indåning. hun så lidt rundt på de huse der langsom begyndte at overtage de ellers så naturlige omgivelser.

"Tja det bliver nok et problem så, for når først jeg får sat mit kaos i gang i Las Vegas, bliver der nok ikke meget at lave, udover at kæmpe for sin overlevelse, for lukommet kommer fandme til at brænde, i den ellers så lysende og glade storby!" sagde han roligt, og smilede tomt til hende over, at noget han havde sagt kunne få hende til at grine "Det gør skam ikke så meget at du griner, lidt glæder i livet er vel sundt for følere! Hvad ville i ellers gøre, uden et sundt grin og en sjat glæde en gang imellem?" han så let på hende, mens de kom tættere og tættere på den bar de havde mødtes på.
Da de var nået ret tæt på den, stoppede Dust op og gik ned i knæ, han lagde hånden mod jorden, og så fremad. Der gik et øjeblik før man kunne se, hvad det var han stod og lavede, for lidt tid efter kom en lille slange af sand, ud under døren fra baren og snoede sig hen til ham, blot for at kravle op af hans arm, og blive en del af hans krop igen"Det godt at føle sig hel igen, det ikke altid lige sjovt at skilde sig op i dele, som et eller andet puslespil!" sagde han roligt, mens han rejste sig op og knejsede i nakken.

Violet overvejede lidt det han sagde og trak let på skuldrende. hun var af en eller anden grund slet ikke bekymret over det.. det ville sikkert blive virkelig hårdt og om hun kunne blive i byen vidste hun ikke, men hun ville kæmpe for sit hjem det vidste hun. hun så lidt på ham "jeg klare mig nok.. jeg lever alligevel bedre i kaos.. men jeg tror på det bliver et stort lokum og sikkert en hård kamp at overleve, men jeg overlever nok.. men hvorfor lige las vegas?.. hvorfor vil du skabbe denne kaos?" spurgte hun så mere af ren nysgerrighed. hun havde ikke i sinde at stoppe ham eller dømme ham, af en eller anden grund. det at der skulle ske noget, ja det virkede faktisk nærmest mere lokkende end skræmmende. hun smilte lidt for sig selv "du har ret... jeg griner alt for lidt, så det var egentlig rat rart" sagde hun nærmest med en glad tone. hun vidste ikke ret tit den slags følelser, men det var vel en god ting hun var begyndt på det.
Violet stoppede lidt efter Dust og så om på ham, hvorefter han så mod der de havde mødtes.. med det samme fik hun øje på denne lille slange af sang og fulgte den med blikket hen på Dust der sad på hug. hun smilte roligt imens hun betragtede ham med et studerende blik "det forstår jeg godt.. det må være lidt ubehageligt at være adskildt fra en del af sig selv så længe" sagde hun med et lille skuldertræk og så mod himlen. det var mærkeligt det allerede var slut..

"Verden er fuld af krig, hævnlyst som min egen, vrede og konstante mord, og det vil aldrig ophøre med at ske, det er en del af alle væsners natur, og så længe de lever vil krig leve!" forklarede han roligt "Grunden til at jeg vil skabe kaos, er for at væsner kan føle smerten, og gennem smerten vil alle væsner tvinges til at skabe fred, en fred bygget på frygten for smerten! Verdens væsner vil med tiden glemme smerten igen, og starte en ny krig, der igen vil minde dem alle sammen om smerten, og freden vil igen opstå! Fred kan kun finde sted, i periodiske skift mellem krig og fred, og derfor har jeg valgt at starte med Las Vegas, da det er en af denne kaotiske verdens, mere kraftigt befolkede områder!"

Da han havde opsamlet den manglende del af sig selv, gik han hen til hende, og så hende kort i øjnene, mens han rettede lidt på sin arm, efter det manglende sand havde kravlet ind, i lige præcis den arm den var kravlet op af.
"Hvad siger du til, at komme med ind og få en drink, jeg plejer som regel at tage en enkelt tår, når jeg har opnået succes i mine egne planer?" spurgte han roligt "Så kan vi jo, også fortsætte vores samtale over en drink, hvis altså du har lyst?"

Violet lyttede opmærksomt til det han sagde og kunne på en måde godt sætte sig ind i det. han havde vel ret i at den eneste måde at fred kan opretholdes var hvis den var bygget på frygt for en stor smerte... det vilel hvertfald virke på rigtig mange væsner. hun nikkede så stille "så det er egentlig en god gerning i en ond handling... interessant, jeg håber du kan komme igennem med den, det vil nok tage en del tid, men hvsi det lykkedes ja så vil det jo kun være godt.." sagde hun roligt og kørte let en hånd igennem det snehvide hhår imens hun tænkte lidt om hans tilbud.. en lilel drink ville vel ikke skade "jo tak.. det kunne være hyggelig med en lille sludder og lidt inden bors" sagde hun med et roligt smil og så lidt mod baren, hvorefter hun roligt gik imod det. hun så lidt om på ham "kom" sagde hun med et skævt smil.

"Et drab skaber hævnlyst, hævnlyst skaber mere død, død skaber krig, og krig bringer en smerte som alle bil mærke!" sagde han tænkende, mens han gik med hende mod baren "På et eller andet tidspunkt, vil krig opstå med eller uden hjælp, det er bare et spørgsmål om tid, så hvorfor ikke fremprovokere det, så freden kan komme hurtigere, og hjælpe jorden med at regenerere, indtil den næste krig opstår! Under krigen kan jeg nemmere opnå min hævn, uden det resultere i mere end en følelse til krigens aktivitet og ondskab!" Dust virkede til at vide hvad han snakkede om, han var den type der først kunne se ud til, at være chaotic-evil, men hvis man lærte ham bedre at kende, ville man vide at han brugte chaotic-evil, som en del af en større og mere genial plan.

"Der er en ting jeg har tænkt på, som jeg gerne vil have svar på, noget jeg har tænkt på siden jeg fandt dig Violet, og måske en del af grunden til, at jeg gerne ville have dig med mig, på denne lille tur vi har været ude på!" sagde han roligt, og holdt døren ind til baren for Violet, som en gentleman "Hvis krig opstår, og du blev tilbudt at stå ved min side, som en del af en alliance udelukket for at bringe smerte til verden, ville du så overveje det, taget i betragtning af at man er mere sikker, hos den der kæmper uden mål, eller ville du stå på de godes side og redde så mange som det er muligt?"

Violet kunne sagtens se hvad Dust mente.. hun havde bare aldri rigtig følt hævnlysten, men hu forstod hvad han sagde og kunne sagtens så hvordan det kunne være en god måde at få en hurtig fred. en verden il aldrig blive fredelig til rodden.. der vil altid være ondskab og kaos, men med den plan Dust havde så kunne freden komme hurtigere og det ville være nemmere af forberede sig på det næste kaotiske chok.. det gav mening. hun nikkede dog nbare stille til det han sagde og smilte roligt "det lyder som om du har styr på det Dust... så kan vi nok også få renset lidt ud i denne verden.. " sagde hun med et lille skuldertræk. det var en ting hun havde taget med fra sin gamle klan.. de stærkeste overlever, så via en krig kunne man få renset ud i folk deralligevel ikke ville kunne klare sig selv.

hun gik rolig ind i baren da Dust holdte døren for hende og hun sendte et skævt smil til ham. de skinnende grønne øjne så lidt rundt i rummet og hun fik hurtigt øje på et bord de kunne sidde. imens lyttede hun til hans spørgsmål. det var tdyeligt hun tænkte lidt over det han sagde, imens hun gik over mod bordet "hmm.. jeg er ikke typen der redder folk i større kampe.. det er meget sjældent jeg redder andre, da jeg ikke føler det er mit ansvar.. jeg elsker altid en god kamp.. jeg har dog aldrig deltaget i en direkte krig, da ingen angreb mit gamle koble da ingen turde... men jeg tror nu godt jeg kunne overveje at stå ved din side.. ren og skær på grund af kampen.." forklarede hun roligt imens hun betragtede ham ned det skinnende grønne øjne. hun satte sig så ved bordet.