Lad os finde de sværd. (Violet)

"Der er mange væsner, denne verden skal renses ud for, blandt andet den menneskelige race, ser nu er faldet en del led i fødekæden, siden den gang væsnerne rigtig kom til verden, og der er alt for mange ukontrollable typer ude i verden, der skal ryddes ud i dem, for at verdens freden kan holde længere, men de kan i det mindste bruges, som en del af selve krigen, for at pointere den smerte der skal skabe freden!" sagde Dust roligt, mens han gik efter Violet ind på baren, og fulgte med hende over til det bord, hun havde fundet til dem ud af øjenkrogen. Han satte sine 3 sværd fra sig op af væggen, før han satte sig ned overfor Violet, så de bedre kunne se på hinanden når de snakkede sammen.

"På min side, skal du skam ikke redde nogen som helst, du skal bare gøre det du kender bedst til, fra den gang du stadig var i dit gamle varulve kobbel!" sagde han med et skummelt smil på læben "Vi skal sådan set bare rydde ud i verden, og sørge for at indføre så meget smerte, som os overhoved muligt! Så kort sagt de svageste må dø, for at de stærkeste kan overleve!" han fangede en af bartendernes opmærksomhed, så han kom hen til dem, og ville skrive ned hvad de gerne ville have. Dust selv, bestilte en af de mere stærke drinks, og lavede en gestus mod Violet, for lige som at sige at han gav, hvad end hun nu havde lyst til at drikke.

Violet tænkte over det der blev sagt og nikkede til det "enig... mennesker og de fleste mutanter er der ikke ret meget ved.. de er enden svage eller for dumme til at kontrollere deres evner eller deres personlighed.." sagde hun med et lille smil og trak let på skuldrene. hun havde endnu ikek mødt et menneske eller en mutant hun brød sig om eller som hun havde respekteret som dygtige overlevere. hun betragtede ham lidt da han satte sig overfor hende. det lille smil forsvandt langsomt da han nævnte hendes gamle kobbel og roligt lænede hun sig tilage i stolen "hvad ved du om mit gamle kobbel?" spurgte hun roligt og fik et roligt smil tilbage på læben. hun ville nok stadig vælges Dust side og han havde vel ret det var det samme som ved hendes gamle kobbel.. de stærkeste overlever, dog kunne hun ikke lide han vidste til hendes gamle kobbel. hun så lidt på bartenderen med et tænksomt blik og valgte så en mindre stærk drink da Violet ikke ligefrem var van til alkohol og derfor nok ikke kunne holde til ret meget. hun så så igen på Dust med et betragtende blik og et roligt smil "jeg vil nok stå ved din side og kampe som jeg er van til.. så du kan sikkert godt regne med mig" sagde hun med den silke bløde stemme.

"Hmm der er dog en mutant, en kvinde fra det gamle Rusland, der blev født før krigen startede, og som jeg stiftede bekendtskab med, for ikke så lang tid siden, hun er dog noget særligt, af alle mutanter skulle det ikke undre mig, hvis hun er den med mest potentiale inden for overlevelse!" sagde han tænkende "Det skulle ikke undre mig, hvis du støder på hende en dag, hun er interesseret i kvinder, så en som dig skulle nok kunne fange, hendes opmærksomhed og forkærlighed for kvinder!" han smilede sit tomme smil, mens han så Violet i øjnene med et tænkende blik i hans eget "Mit kendskab til dit gamle kobbel, er faktisk ikke det helt store, at råbe hurra for! Jeg ved bare, at jeg nedslagtede et par stykker af de stærkeste, bare for at lære mere om din baggrund, men da det så var klaret, gik jeg min vej, da jeg havde fået det jeg var kommet efter! Men hvis jeg skal være ærlig omkring dit gamle kobbel, må jeg da lige tilføje, at det var godt du skred fra dem, en med dine særlige egenskaber, kunne aldrig rigtig have opnået noget særligt, hvis du var blevet hos dem!"
Alene den måde han snakkede om hendes kobbel på, og den måde han sagde det på, da han nævnte at han havde nedslagtet et par af dem, virkede mere eller mindre henkastet, som om det ikke havde gjort et synderligt indtryk på ham, men bare det at Violet sad overfor ham nu, måtte da betyde at han havde fundet et eller andet, der havde fået ham til at vælge hende som selskab, til den opgave de lige havde været ude på, ellers havde de da nok aldrig mødt hinanden, i hvert fald ikke på den måde, som de nu engang havde mødt hinanden på.
"Godt, for jeg har faktisk overvejet lidt at samle folk omkring mig, der findes nok nogle flere ude i denne verden, der kunne være potentielle med sammen svorende, til de ideer jeg er begyndt at sysle med, her på det sidste!" sagde han tænkende, og tog en slurk af sin drink. Dust var lige som Violet, ikke den helt store drikker, han havde en hvis gave i sig, der påkrævede at han drak sig fuld, men denne gave havde også en ulempe, i form af at han som fuld, ikke selv havde fuld kontrol over sig selv, så derfor drak han ikke så meget af gangen, for at undgå den pludselige overgang, fra ædru til fuld, der gjorde det muligt for hans gave at blive aktiv.

Violet lyttede til det han sagde og lænede sig en smule frem mod ham. en mutant med forkærlighed for kvinder.. hun skulle være stærk nok? tjo det kunne da godt være. men Violet ville se det før hun troede på det. derfor nikkede hun bare stille og lagde hovedet let på skrå imens hun så ind i Dusts øjne. den måde han snakkede om hendes gamle kobbel på fik et lille smil frem på hendes læber "jeg tvivler på det var nogle af de stærkeste du overvandt.. de stærkeste er ikke til at komme i nærheden af udover hvis du er en del af koblet, ingen ude fra ved hvor de opholder sig.. men jeg er da overrasket over du fandt dem og gad tag den lange rejse bare for at tjekke dem ud" sagde hun roligt og virkede ikke videre overvældet over han havde dræbt nogle fra hendes kobbel. det havde hun gjort op til flere gange.. men det undrede hende nu han sagde han havde dræbt nogle af de stærkeste. dog rystede hun tankerne fra sig det betød alligevel ikke noget for hende "du har ret i det var godt jeg ikke blev der.. af flere grunde.. men lad os droppe dette emne.. jeg har ikke mere til overs for det kobbel og ikke i sinde at ænke mere på dem" sagd ehun roligt og tog en lilel sib af sit glads. hun fik så et lilel smil på læben og lænede sig tættere på "okay en ting til.. jeg er den stærkeste fra det kobbel.." sagde hun med et skævt smil. det var vel derfor han havde valgt hende? hun girnte kort for sig slev og tog endnu et sip. hun lyttede til det han sagde og så ned i hendes glas på den flydene væske "jamen du siger bare til hvis du skal bruge mig.. jeg er altid klar på noget spænding i livet" sagde hun roligt og lænede sig tilbage i stolen igen imens hun betragtede hans øjne.

"Hmm så du har også den mening, lige som dem jeg prøvede at tvinge til at afsløre, hvor dit kobbels stærkeste var henne!" sagde han tænkende, og tog en tår af sin drink, mens han så på hende "Men de var godt nok stædige, jeg tror jeg dræbte 4 eller 5 af dem, langsomt og smerte fuldt via tortur, og ingen af dem havde lyst til til at snakke, og det irriterede mig faktisk ret meget! Jeg gad godt have haft fat i bare en, af dem som stod højest i hirakiet, bare for at se hvor stærke de var, men det lykkedes mig aldrig at finde nogen! Men nok om det!" han tog en slurk til af sin drink, og virkede forholdsvis ulæselig igen, da emnet skiftede over til hans planer. Hendes tilbud om, at han bare skulle sige til, hvis han havde brug for hendes hjælp, faldt i god jord hos ham, da han godt kunne se potentiale i at have hende, på hans side.
"Jeg har en god ide om, hvordan du har det med at i være i et kobbel, men jeg har et forslag til dig, som jeg gerne ser dig overveje! Hvad siger du til at komme med i min organisation, jeg kunne nemlig godt bruge en som dig, på mit hold af væsner?" spurgte han roligt, og så hende i øjnene.

Violet hævede let øjenbrynet imens hun lyttede tild et han sagde og et lille grin forlod hende da han sagde det faktisk havde irriteret ham lidt han ikke havde kunne komme til nogle af dem der var højest i hirakiet. de alle var trænet til ikke at sige noget og helle dø end at afsløre hvor resten af koblet og især hvor de stærkeste var. hun sagde dog ikke rigtig noget til det han sagde for hun gad ikke snakke mere om koblet, så hun holde bare til et roligt smil og de grønne øjne betragtede ham imens han tog en slurk af hans drink. hun tænkte lidt over det han sagde og lagde hovedet let på skrå, imens hun roligt lænede sig tilabeg i stolen. hun holdte øjenkontakten med ham "jeg er ikke god til at være underdanlig.. og lytte efter en leder, men hjælpe en ven kan jeg godt.. så jeg kan godt være en del af din organisation, men du skal nok regne med jeg vil kunne fungere som en flok medlem" forklarede hun roligt. hun håbede han forstod, det gjorde han sikkert. det var bare hun var ikke god til at være under andre og få kommandoer. hun handlede altid efter sin egen vilje og fornuft, men hvis en ven bad hende om hjælp eller bad hende om at gøre noget for personen kunne hun sagtens være med. så hun ville altid hjælpe Dust og gerne deltage i hans organisation. han forstod det nok, han kendte hende uhyggeligt godt følte hun.

"Du må forstå kære Violet, at organisationen ikke er som en klan eller et koble af varulve, vi er en uafhængig samling af stærke væsner, og som sagt er vi til at starte med, forholdsvis anonyme for omverdenen, og vi vælger aldrig side, vi tager kun imod store opgaver, imod betaling fra klienten og det er lige som det, vi til at starte med gør!" forklarede han roligt "Så egentlig set er du en del mere fri, end du er i en klan eller et koble, de opgaver eller missioner vi tager imod, der kan du selv vælge fra hvis du ikke vil, og du kan selv vælge om du vil være med en partner på mission, eller om det er noget du kan klare alene, du skal bare være forberedt på at når verdenen begynder at kende til os, er det bedst med en partner at gå med, det gør det svære at få vores medlemmer ned med nakken!" han tog en tår af sin drink, for at fugte ganen mens de snakkede sammen.
"Men selvfølgelig vil din hjælp blive værdsat, hvis du ønsker at tjene lidt ekstra, på nogle af de opgaver vi tager imod!" tilføjede han roligt.