My own wonderland can and will become your nightmare. (Selena)

//Dette er et åben emne men kun for dem, som jeg ikke har emnet med før(også selvom det er med en af jeres karakterer, som jeg ikke har emnet med før, eller dem som har emnet med mine andre karakterer og kender min identitet bag dem), for jeg vil gerne emne med nogle af jer, som jeg ikke har emnet med før. Jeg har dog nogle krav og kritier før emnet starter. Jeg kan nogle gange have for travlt med at svare, men generelt vil jeg altid svare inden for 1-3 dages tid. :)Og der skal være krea i jeres svar, altså i skal ikke kun skrive under 5 linjer til mine svar, for så dør jeg så meget i krea. Men tilgengæld behøver i ikke svare med lige så mange linjer som jeg :)Hvis i ikke kan overleve at nogle af mine svar som kan være på over 100 linjer, så sig endelig til, jeg kan sagtens tilpasse mig. :)
Og Husk at dette er robotdoom city, ingen ude over cyborgs tager normalt herind af gode grunde pga de farlige robotter og husk radioaktiviteten//

Sted: Midt inde i byen.
Omgivelser: ødelagt by, ellers rets så stille ingen robotter ind til videre.
Vejret: tunge skyer over hovedet.
tid: Sent på eftermiddagen.
Årstid: Vinter.

En frisk kulde maste sig igennem den ellers tunge luft fyldt med støv og radioaktivitet. Geigertællerens lyd bippede roligt og lavt, da niveauet ikke steg fra det høje niveau, som det ellers var på, da den var på middel, hvilket var ret højt i forhold til de steder, hvor mennesker og menneskelignende væsner normalt befandt sig.
Alt var stille, lyden af verden syntes at blive hæmmet af de tunge mørke skyer over den store knuste by.
Men benzinlugten fortalte, at her for ikke særlig lang tids siden havde der været kamp lige der af robotkarakter, hvor den kvindelig skikkelse stod helt alene og forladt på noget, som måske engang havde været en stor gade, men hvor de tårnhøje bunker af bygningsmaterialer stod stolt i vejret langs denne "vej".
Luften var ikke helt så slem, når man trak vejret igennem en kulfiltergasmaske, kunne Medusa konstantere. Men alligevel gled de lyse hænder op imod gasmasken og rev den af.
Der var intet mere hun hadede end at føle sig fanget. En gasmaske gav en fornemmelsen af at være en fugl med bundet vinger. Nej hellere ånde frit, når man lige så godt kunne gøre det.
Dog havde hun intet imod den sorte tætsiddende kampdragt, som dækkede næsten hele hendes høje femine krop end hovedet og hænderne, da den skulle beskytte hendes for den værste radioaktivitet.
En bippen lød og Medusa kiggede ned på sin hånd, hvor armbåndsuret gjorde opmærksom på sig selv. Med en halv irriteret bevægelse smed hun pillen i munden fra den lille beholder, som skulle rense hendes krop fra de radioaktive skader, som hun fik, når hun havde været så længe her.

Olivengrønne øjnes blik blev kastet tilbage imod retningen, hvor hun var kommet fra. Derude ca 5 km væk, vidste hun, at i en stor panseret jeep ventede hendes kære bande på hende. Et smil gled på hendes læber, men tankerne begyndte straks at komme et andet sted hen, da hun spottede et halvt ødelagt højhus, som gav muligheder for at klatre.
Musklerne begyndte straks at arbejde, mens Medusa tvang kroppen fremad, hvor fødderne hele tiden undgik disse mange ledninger, som var hist og her overalt i jorden. Følelsen af hendes krops bevægelse gav hende et sensuelt sus i hendes krop, der var intet mere hun elskede end at bruge sin krop!
Det fik alle tankerne til at glide borte, som om tankerne var små sten på en overflade, hvor stormens rasende vinge kom og tvang dem til at forsvinde fra overfladen.
Stålets kolde overflade var under hendes hud, mens hun svag sig op på et vandret stålbjælker, som engang havde været del af en bygningsvægge. Med kræften fra hendes fart og de mekaniske knogler fik hun svunget sig op.
Hurtigt som en abe klatrede hun videre op af de ødelagte cemenmurer og stålbjælker overalt, og undervejs kunne hun ikke undgå at lade sin mekaniske skarpe hale slippe fri fra tøjet af.
Hurtigere end forvente og med et lettere forpustet åndedragt satte hun sig nu ca 30 meter over jorden og så den ødelagte storby brede sig for hendes blik. I det fjerne kunne hun se nogle store bevægelse, højst sandsynlig nogle store robotter, som kæmpede, da et rungende ekko af brag i det fjerne mødte hende. De grønne øjne lavede en næsten lydløs lyd og jo det var skam to halvødelagte robotter, som kæmpede imod hinanden, kunne Medusa se med sine zoomende øjne.

Et lille smil gled på hendes læber, mens hun kiggede over resten af landskabet og mærkede den kolde vind fra gletsjeren i det fjerne, hvor den evige og kolde vinter bed sig altid først. Tankerne begyndte at vandre, som junglemyrer der vandrede efter mad. Sådan sad hun lænet op af stålbjælken med den kølige metalflade under sig og med det ene ben bukket og det andet hængede ude over bjælken. Det glødende røde år med stærke orange nuancer strålede halvt om halvt på hendes hoved, som stod i kontrast til hendes lyse hud og sorte tætsiddende tøj.
Selvom hun elskede sin klan, selvom hun elskede at plyndre og det, så elskede hun alligevel at være her i denne by. Som en vaskeægte cyborg, så var byen af robotter beroligende for hende, som den var også for mange andre. Her var der ingen, som ville angribe en, og der var næsten aldrig mennesker eller væsner her pga byens farlige vogtere. Så dejligt og fredligt var stedet her... Medusa var virkeligt ikke i humør til at blive forstyrret lige nu.

den kolde brise fløj gennem hendes lange hår og gav en dejlig opfriskende fornemmelse. hun satte sig på en bænk som ikke var ramt af nogle af de store murbrokker fra de forfaldene bygninger og svinget hendes store taske over skulderen og begyndte og lede i den.
lidt tid fandt hun det hun ledte efter et opdateret kort over området og studeret det nøje mens hun skrev kadinoter ned. hun greb gas masken som sløret hendes syn og to den af for beder og kunne se og lage den ved siden af. det gav ingen meningen hendes GPS have sagt hun var langt væk fra robotdoom city men kortet sagde noget andet. det mærkelig var bare hun skulle været styrt på nogle robotter hvis de var her men hun have ikke set nogle. hun stak armen armen frem og kom til og rave hendes maske ned og støvet vivlet op og hun hostede og følte en svag svien i øjne. "for helvede da også" hostede hun svagt hun to masken og lage i tasken og rodet lidt i den og fisket en chokoladebar op og rev papiret af og begyndte og spise af den.

smagen var sød og cremet med blødt og flydene karamel fyld inden i et glad "hmmm" kom fra hende. hun så ud mod gaderne i byen og tænke over hvem der mon have levet her i hendes tid var det new york måske eller en anden stor by og hvordan var alt endt sådan her et blidt pust kom fra hende. hun rejste sig og tjekket om alt sad fint, den stramme lederustning hun have fået af en venlig mand som tak for hjælpe ham med hans bil sad godt og varmet godt. hun hun vente sig om og rodet i tasken og trak en lang kappe med uld inden i over sig "aaaarg" sagde hun nydende den varmet godt trak armen under kappen og løsnede den FN SCAR hun have sidene på ryggen og to den frem. der kom 2 bip fra den og hun greb i det sorte firkantet stykke plastisk og rev det langsomt ud en skærm med en radioaktivitetsmåler kom frem hun så opgivende på den hun skulle til og finde noget der kunne hjælpe hende tænkte hun.

hun lage geværet ned på jorden og lukkede tasken og svang den over skulderene de 3 spænder spændt hun ved maven og de 2 ved skulderene. hun satte sig på hug og to hende gevær op. og kigget lidt rundt en gammel kaffe bar så meget indbydene ud måske lidt varmt og drikke der hvis noget virket hun rystet på hovedet og begyndte og gå lidt frem af. men hun så op på himlen som var begyndt og blive svagt rød af den kommende solned gang. hun smilede ved tanken og overvejet tage op i en af de store bygninger for se den. hun så på skærmen på hendes SCAR og gav slip på fronten og hendes finger løb over skærmen et display kom frem og hun trykkede på lys. et skarpt grøn LED lys kom frem og lyste godt op i de mørke gyder.

luften var støvet og hun overvejet tage hendes rustning på igen. men droppede det. lydene fra byen to til men hun have endnu ikke mødt nogle som helst eller nogle andre og det var hun enligt glad for hun have bidt sig uklar med en støre mand i området og i raiskab have han sat en lokal dusør på 4.000 på hende. så hun var bare nitraseret i og komme væk. nogle små velkendte pive lyde kom fra hendes for lamme på jakken og ud kravlet en lille Firera med noget på dens hale spis og lage sig på hendes skulder hun aet den blidt og sagde "ja ja Majken" og stak hendes arm ned i lommen og fisket en lille klump op. den så glad ud og rejste sig på bagbene og stak frem med dens små forben. hun gav den og en glad piven kom fra den og den gnasket den lille klump i sig hun smilte da den pivet fornøjet og kravlede tilbage til hendes for lomme.

Den ellers kolde vind var begyndt at blive doven. Lummerheden begyndte at tage over, men det var stadigvæk en underlig lummerhed.
Kvinden med det ildrøde fønixhår lagde ikke så meget mærke til denne skiften, da hendes tanker var langt væk i hendes tankestrøm, som hendes blik vandrede ud over landskabet.
Medusa huskede så tydeligt, som det var minutter siden, hvordan smerten havde været i hendes krop, da hendes elskede personer løftede hende, mens hendes ødelagte krop hang i deres arme. Selvom alt havde været så tåget dengang, så husker Medusa stadigvæk alle de vigtige ting, især hvordan smerten var, da metallet blev ført ind i hendes krop. Men den følelse hun huskede allermest var, hvordan det var, at vågne op med en ellers ødelagt og ståret krop, som var blevet healet af det kolde metal.
Et skævt smil kom på hendes læber, da hun dengang straks mærkede den nye magt i hendes krop, hvordan hun kunne styre noget så dødt og koldt som metal, som det var hendes eget kød og blod, hvordan hun var blevet mere mægtigere end de fleste cyborgs overhovedet eksisteret.
En lyd i det fjerne tog hendes opmærksomhed og fik hende revet ud af sit mindehav. En irritation gik igennem hendes krop, men alligevel kunne hun ikke undgå at prøve at finde kilden til larmen, som lige var i nærheden.
De grønne øjne zoomede ind på noget, som var langt tættere på end regnet med. De ellers strålende oliven grønne mekaniske øjne skiftede brat om til en gullig grøn farve, og hovedet blev lettere bukket, hvor halen var oprejst, og der var ingen tvivl om, at hun var anspændt, klar til det nye.

Selena sad jo lige så fint på sin bænk, og det var forståeligt, at hun aldrig havde opdaget den 5 meter skrotlignende robot, som begyndte at rejse sig op bag ved hende, som en tårnhøj kæmpe genopstået fra graven. Larmen fra dens krop var så høj, at der var ingen tvivl om, at den var der, da alle dens halvødelagte og rustne dele larmede virkeligt meget. Dens krop, som ellers havde ligget i dvale, havde ligget halvt begravet i de bunker af skrot, metal og bygninger, som lå overalt i byen.
Delene hang fra dens krop, metal og ledninger hang således også, men der var ingen tvivl om, at det krævede noget stort kaliber at kunne klare dette metalvæsen andet hvis man vidste nøjagtig hvilken ledninger man skulle skærer over.
Dens arm svang sig, som lignede allermest en halvødelagt kæmpesværd med mange skarpe kanter og sider imod Selena.

Selena hørte larmen og gispet og vende sig om tids nok til og se bænken hun have siddet på blive forvandlet til splinter. luften var tung i hendes lunger og støvet fik det til og svig svagt i næsen. den store robot foran hende rejste sig op i dens fulde højde og Selena måbet ved synet af den. den's øjne lystet med et svagt blåligt lys og buret sig ind på hende. en dyb knirkene lyd kom fra dens rustene arm da den hævet sværdet og svinget til i mod Selena igen fra siden. Selena satte af og sprang tilbage i en baglendes salTimotale og landet på bene elegant på alle 4. hun rejste sig med en stor elegant bevægelse og to sigte mod den store robot med hendes FN SCAR hun have og skød 4 skud af 2 i hvert øje. en svag piv'ene lyd kom fra hendes lomme og den lille fine Firera sprang op på hendes skulder og piv'et vred af den store maskine. Selena så den hale var hævet og fik en ide og smilet og Piv'et højt og dyret så på hende med et forståene blik.

selena greb den lille tingest på halen og rev den af dens hale lyste i kraftige blå farver da den var langt over en normal Firera 5000 grader nok mere de 8000. den rejste halen for ikke brænde selena og hun smilet til robotten som sad fast og kigget et stort hold i armen var hendes mål nu. hun spænet frem og sprang op på den sværd den lille bitte Firera piv'et og sprang af hende ned i hulet på armen og begyndte og løbe rundt inde i den store robot mens dens hale smeltede ledninger og metal sammen og flere gange så man gnister inde fra den og halen af og til kom ud af metal. selena løb videre op af den og sprang ned af dens ryg og dukket sig da sværdet brød gennem stålben og fløj lige over hovedet på hende. pluslig gav robotten nogle kramper og fald sammen stangen af brændt metal plastisk og alt muligt andet kom stigenede mod selena. som hostet voldsomt da kampen have viftet en masse støv om som muligvis var radioaktivt som sikkerhed greb hun hånden i lommen og fisket en blå pille op og slugte den for at forbygge og rappere hendes krop. den lille Firera kom stolt springene mod hende og stoppet med halen i vejret selena bukket sig ned og klappet den på hovedet med hendes finger og gav den dens lille dut på halen på igen og den sprang op af hendes arm og piv'et glad og sprang ned i lommen.

med tunge skridt gik selena til bage hvor hun have kastet hendes FN SCAR og tjekket den den var ok luften var nu fugdig og havl klam og lyset forsvandt mellem skyskarprene og skyggerne smøg sig længere ind som rovdyr mod et bytte langsomt og videne. vinden var ikke til og mærke ned mellem disse bygninger selena nød ro'en. så var det robotdoom city pis hun måtte finde en ud vej nu vidste hun.

hun så sig omkring og blev afbrudt da 3 skud ramte ved siden af hende. 5-6 robotter som lignet nærmest tiger løb mod hende med nogle gevær på ryggen. hun vente sig om og løb ind i en bygning. et gammel hotel så det ud til hun så op af i den store lobby og til venstre en dør der stod lidt åben. fuck det hun spænet hen og sparket den op køkkenet hun lukket døren og håbet robotterne ikke fandt hende her hun sneg sig langsomt da hun ramte en og følte en mærkelig aura. dog stod hun stille i håbet om dette ikke gjorde noget mod hende.

Afbrydelse var noget, som medusa hadet. Det var som den pivende lyd af tavlekridt, der gled hen over tavlen med højlydte protester, det var noget, som bare ikke passede ind i livets puslespil.
Men da Medusa kunne se med sit zoomende blik, at robotten var ved at smadre denne pigebarn, så kunne et lumsk og morende smil ikke undgå at spille på Medusas fine femine læber.
Fantasien havde været hurtigere end virkeligheden, da Medusa havde set for sit indre blik, hvordan blodet ville sprøjte overalt, men i stedet så hun at der var ingen herlig sødmefyldt blod, som flød over hele den bedste jord. Nej i stedet undgik kvinden det, næsten som i en fodboldskamp sad medusa og buhede for sig selv, da hendes hold ikke var vindene ind til videre.
Noget bevægeligt tog hende opmærksomhed, lyden af metal lød igen, da øjnene zoomede ekstra meget ind og der så hun et bitte nuttet væsen, men noget tog endnu mere hendes opmærksomhed var, at hun kunne tydelig se på kvindens og dyrets kropssprog, at der forgik meget mere end som så imellem dem.

Alt det andet skete rets så hurtigt og Medusa var overrasket over resultatet, selvom hun havde heppet på robotten, så kunne hun godt lide at kvinden vandt alligevel.
Støvler lød hårdt imod jorden, da den kvindelige skikkelse i et skeletbygningstårn havde hoppet ned.

Der var ingen tvivl om, at hun havde mødt nogle bæster af robotter. De var nok også de mest berygtede tilbage under den store krig. Selvom de ikke var så store og fancy som alle andre store robotter, så kunne disse russiske robotter noget, som alle andre ikke kunne. De var enkelt og simple af bygge og man kunne putte hvilken som helst slags kanon eller våben på deres krop, hvilket gjorde dem yderst effektive, så ligesom tilbage under anden verdenskrig, da de store tyske kæmpetanks kom rullende, så kunne de farlige tyske tanks ikke stå imod en hær af billige russiske blikdåsers høje antal.

Buldren af ting, som gik i stykker, var tydeligt i lobbyen, hvor man kunne høre en form for mekanisk snerren, mens tunge skridt gik langsomt rundt for at finde deres kvindelig byttedyr. En høj bippen lød og efterfulgt af deres høje mekaniske væsen, hvor der var ingen tvivl om, at de havde fundet Selena, da de havde infrarød radar indbygget i deres kroppe. Døren sprang op med en voldsom kraft, hvor disse robotter næsten kravlede oven på hinanden for at komme hurtigst ind af døren.
To store af disse tigerrobotter havde halvt skrællet af rød maling, som viste, at disse var ikke som de andre, og som Selena nok hurtigt fandt ud af. Deres mekaniske kæber åbnede op og et stort løb var i gabet på dem, straks kom altfortærende og kærtegnende flammer ud af deres gab, som spring mange meter frem imod selena, hvilket ville få tvunget hende til at løbe videre, hvor den eneste anden dør førte ud til festsalen i dette hotel.

Dryppende vand kom fra det halvt ødelagt loft og ting lå alle vegne, men Selena mødte noget, som hun nok ikke havde forventet. En kvindelig skikkelse stod midt i hele denne store sal, hvor hele hendes perfekte clomankrop var iklædt i sort stramt kampdragt, som dækkede fra tå, fingrespidser til halsen. I bæltet hang hendes gasmaske og et par andre våben. Der var ingen tvivl om, at hun var kilden til det, som Selena havde haft følt tidligere, og hvis Selena havde været succubus længe nok, så kunne hun tydeligt fornemme, at dette var en clomans, da hele hendes sjæl var radikalt anderledes fra andre menneskers, hvilket var et kendetegn, især var det tydelige også ved hende, at hun var en ældre clomans ikke som de unge, som kun er få år gammel, som man stadigvæk kan måde, men også så var hendes sjæl fyldt med stærke følelse, som var for unaturligt til at kunne være menneskeligt.
Det ildrøde hår lignende næsten flammer, men hvor hovedet ellers var vendt nedad, så snart Selena kom ind med sit slæng af de ultimative drabelige fangirls, så rejste den kvindelig skikkelse sin høj, hvor hovedet blev løftet og vendt imod Selena men især med robotterne, som alle prøvede at komme igennem døren på sammen tid.
Højgrønne olivenfarvet øjne stirrede med intensitet imod robotterne, hvor hendes skarpe ørneansigt havde en neutral mine.
De første robotter kom igennem, som var dem med skydevåben, men da kvinden knipsede, så faldt de første to robotter sammen, hvor elektriciteten knitrede for en stund før de blev slukket.

Det krævede enormt meget koncentration fra Medusa at bruge sin evne til at føle nøjagtig det punkt, som var centralpunktet i robotten, og så kappe ledningerne over ved brug af dens eget metal i ledningerne. Det var derfor, at hun så så neutral og koncentreret ud.
Men så kom de store røde ud og dem havde Medusa aldrig mødt før, så hun vidste ikke, hvor hun skulle kappe strømmen henne, da de var opbygget anderledes, da de var en ældre model.

Høje hæle klingede imod salens hårde gulv med en hurtigt takt med halen svingende efter sig, da den kvindelig sorte skikkelse løb meget hurtigt med sin unaturlige styrke pga cyborgdelene i hendes krop, hvor hun sprang og endte imellem de to robotter.
Med hver sin hånd på siden af deres hoveder, tog hun og smadrede deres hoveder sammen, ikke bare kun med sin styrke, men også med sin evne, hvor hun lod metallet blive blødt og så sætte sig sammen, således at hoveder sad fast i hinanden.
2 andre af disse tigerrobotter var stadigvæk i live.

Selena så på kvinden og undret sig over hvad hun var for en slags person. hun rejste sig fra gulvet og så kvinden smadrer de 2 robotter sammen og hendes hjerte sprang et slag over da hun så de andre lå og var kort sluttet. hendes krystal klare øjne så dybt ud i rummet og hun traf en beslutning som nu skulle få betydning for dem begge. hun drejet sig og greb om tasken's spænder og klikket den op. et stort bom lød da tasken ramte gulvet. lyden af et perfekt smedet sværd der blev taget ud af dens skede klinket i den lyd som kun luft der bliver skåret kunne lave. selena stod nu med hendes sværd i begge hænder med støvet omkring sig som sløret hende mildt. det løst hængende hår bevæget sig blidt fra den brise der kom igennem de knuste vinduer. og et stort skrig på noget russisk kom før hun spænet mod de 2 robotter.
den rødhåret kvinde landet på jorden og i det hendes støvler ramte gulvet med et rungene lyd igennem den ellers store salg løb selena nok til og se følge hende og gyse ved denne mærkelig Aura. dog tænkte hun ikke næremere over det da hun faret forbi.

da hun nået hen til den ene robot regnet den anden det ud og nærmest måbende sprang den til hendes højere side. den anden have ikke regnet denne adfærd ud da den ikke var naturlig under krigene længere. let og elegant svang selena hendes sværd ind i hovedet på den ene af robotterne som ikke have nået og springe væk og drejet hendes sværd sværd så klingen ikke længere stod op lodrat men vandrat og spænet over på den venstreside. på denne måde da den anden robot åbnet ild i troen om hun ville angribe den have hun brugt dens makker som skjul. hun trak sværdet ud af robotten som faldt ned og gav en let røg et skud i hoved computeren have slukket den totalt ned. selena smilet ved synet af hvor den anden robot stod mens den ladet. den stod under en af de største og tunge lamper hun have set som hang meget løst. et let og elegant spark i gulvet og en støre sten til hendes hånd fløj op og hun kastet den og et let Bing lød igennem salen og robotten så sig mere end forivret rundt. før den store lampe ramte den og lyden af metal der blev knust under lampen skar igennem alle's ører. selena skar ansigt ved lyden.

hun smed sværdet i skeden og så på kvinden med det flamme røde hår og bag hende bag ved lå alle hendes våben FN scaren lå på jorden og det var tillokkende og farer hen og skyde hovedet af den kælling tænkte hun. hendes Aura var dybt mærkelig men også tiltrækkende med et straf af skræmmende alt i en så om sige. Selena's stemme lød på ingen måde til og vide hvem denne kvinde var men dog respekt fuld og uden frygt da hun så på kvinden og sagde. "hvem er du og hvad laver du her" selena måtte være et mærkeligt syn for medusa her ude. en så smuk personmed 9 flotte haler viftende bag hende og dybe grønne øjne der lignet skoven om morgen med dug på ved sommertid. hendes velformæt krop var hellere ikke ringe og hende bryster sad stramt under dragten hun have på. sværdet sad på selena's højere side. og hendes lange hår var støvet men brunt med et blåt skær som var naturligt kunne man se.

stilheden blev kun afbrudt af vinden og en blid smerte kom i selena's ene arm og hun greb til den. en svag blod streg kom ud mellem hendes hænder da hun have angrebet robotten have nogle små metal splinter skåret i hende ikke alvorligt dog og kun en lille skramme. smilet sprede sig på Selena's læber da hun afventet den rødhåret kvindes svar og hun håbet at kvindes mærkelig Aura og der med person ikke blev fornærmet over blive tiltalt som ligeværdig frem for mere.

Lyden af en klinge var mere end nok til at tage Medusas opmærksomhed, så da de grønne øjne vendte sig halvt bagud lige ud af øjenkrogen, så blev øjnene blev vidtåbne og de blå øjne blev isblå. Ikke nok med at denne mytiske dæmoniske kvinde svang med sin krop med en elegance som en balletdanser, hvor sværdet lignende en forlængelse af hendes eget legeme.
Sjældent havde Medusa set med sine egne øjne en ægte sværdkæmper, men hvad mere tog hendes opmærksomhed, det som virkeligt havde påvirket hende og gjort hendes øjne isblå, som normalt var et symbol på grådighed eller beundrelse hos hende, når hun så noget smukt.
Det var sværdet... Et smukt og enkelt.. Alle sanserne i Medusas krop var rettet imod dette sværd, hvor hendes metalsanser straks mærkede på hvert eneste del af dette metal, og der var ingen tvivl om, at det var et perfekt mesterværk, noget som kun kunne komme fra fortidens storhedstid.
De røde læber, som stod i kontrast til hendes lyse hud, var let åbnet, hvor man lige kunne skimte de sølvhjørnetænder, som var lidt længere end almindelig menneskehjørnetænder.

Medusa simpelthen slukkede for sine ører, således at hendes øre ikke blev ramt af denne skærende lyd. Under hele forløbet havde hun stået der på sammen sted og bare studeret denne kvinde, mens hendes egen hale af skarpe metallet havde svunget fra side til side som en kat på lur. Hvis man tog sig tid til at kigge en smule nærmere på Medusas legende hale, så ville man helt klart ikke undgå at bemærke noget underligt, fordi for enden af hendes hale bestod den af et rent gennemsigtigt materiale, men dem, som havde sagkyndige øjne, ville opdage, at denne gennemsigtige sølvspids var rent faktisk en stor skarp diamant, som havde krævet mange liv igennem Medusas levetid.
Selvom sværdet havde først taget den fønixhåret kvindes opmærksomhed, så var der ikke gået lang tid, før hun virkelig lagde mærke til den kvinde, som besad dette sværd.
At hun svang den så godt var noget, som Medusa ikke kunne undgå at bemærke, og især elskede hun, hvordan hun kæmpede. Men hvem var hun? Hvad var hun i det hele taget? Medusa var jo faktisk kun et menneske, så hun havde hverken aurafornemmelser eller andet til at guide sig, hvad denne kvinde var, men ingen tvivl om, hun var langt fra naturlig.
Det, som i sidste ende virkeligt tog hendes opmærksomhed, var de mange smukke haler, som svang sig bag denne besynderlige kvindemenneske. En knugende fornemmelse i Medusas guldhjerte begyndte at presse sig mere på, ejerfornemmelsen stak sine hænder igennem jorden til underbevidstheden og greb fat i alt det, som de end kunne få fat på, som grådige zombier. De ville have hende kvinden, hun var unik! Et perfekt eksemplar til hendes klan bestående af alle mulige mytiske og anderledes folk.

Men Medusa var langt fra så dum, selvom hendes følelser buldrede i hendes sjæl, som den evige voldsomme tredje verdenskrig i hendes sjæl, så havde Medusa kontrol. Det var også den eneste grund til, at hun havde levet så længe som en clomans, selvom hun var så psykisk ustabil, som knap de færreste kunne hamle op med, så havde hun for længst fået tøjler på sine vilde følelsesbæster af hellhounds. Kold vand blev slået i blodet på hende, især da denne kvinde begyndte at tale til hende, hvor et halv lumsk ulvesmil blev sendt tilbage til kvinden med de 9 haler.

Kropssporg var Medusas helt store talent, ikke nok med besad hun den enorme store viden for at nemlig kunne komme ud med sine egne følelser, således at hun ikke ville blive fortabt i følelsernes vold, men således havde hendes fine opmærksomhed på sin egen krop, givet hende et talent for at analysere andre. De små tegn, som næsten ingen kunne se, men som var så tydelige for hende, som solen midt om dagen. Hånden gled igennem hendes fine røde hår, hvor hun med vilje trak tiden ud med at svare.
De små tegn hist og her på kvindens krop afslørede hende, hun var nervøs og undrende overfor Medusa, men hvor Medusa måtte dog indrømme, at hun skjulte det godt.

En af tiger robottene var ikke blevet dræbt, med velsmurte led rejste den sig lydløst og gik nærmere imod Selena bagfra. Hovedet på Medusa tiltede en smule til siden, hvor hun bare mærkede den komme nærmere, men hvor hun undlod at kigge på den, for at ikke afsløre, at den var der. Med en tigers mange gange fordoblede styrke sprang denne tigerrobot imod Selena bag fra, hvor der i stedet kom et enormt brag, da den faldt på gulvet ved siden af Selena. Selena ville bare have haft set, at medusa havde taget sin hånd frem og som om hun havde skubbet noget usynligt til siden. Voldsomt var dette metalvæsen blev smadret ned i gulvet ved siden af Selena.

Medusa mærkede trætheden melde sig, da hendes kræfter krævede enormt meget energi. Så derfor gled hendes fingre ned i lommen og tog en energibar op. Dog denne energi var meget speciel, dens indhold var komprimeret således, at den ca 0.5 kilo ren kompakt energi var blevet presset ned til denne lille chokoladestørrelses bar, som stadigvæk vejede 0.5 kilo. Medusa nød smagen af den, ikke fordi den smagte specielt godt, men den rene energi var godt for hende, hvor der var over 20.000 kcal i denne bar.
Abnormt højt, men for medusa var det kun 1/5 del af hendes daglige energiforbrug, fordi hendes evne krævede så mange kcal for hendes krop.

"Åbenbart er jeg her for at sørge for, at du undgår at dø
Sagde hun grinende, mens hun faktisk var glad for, at Selena havde henvendt sig så  direkte til hende, især når hun vidste, at kvinden var ikke glad for hendes tilstedeværelse.
Ja som sagt kunne det ikke undgå at minde hende om de fleste af hendes bandemedlemmer, første gang de selv havde mødt hende. De alle havde på en eller anden plan haft det svært ved at møde hende.
Men nu heldigvis nu hvor hun kendte alle sine bandemedlemmer så godt, som var som børn for hende, og hun kunne analysere deres kropssprog, så kunne hun så meget være for alle disse væsner, som ellers havde været outkasts for alle og enhver.
Energibaren blev hurtigt ædt færdigt efter, at hun havde svaret delvist på hendes spørgsmål.
Medusa behøvede ikke kaste et blik bagud for at se, at Selenas ting var bag Medusa. Da hun kunne mærke våbenes metal.
De høje hæle klingede imod gulves, mens hun vendte sig halvt 90 grader om og gik flere skridt bagud og viste med hånden, at Selena måtte gerne gå hen og hente hendes ting. De isblå øjne stirrede med stor intensitet på Selena, hvor blikket til tider gled ned på hendes sværd. Da selvom Medusa aldrig ville stjæle det, da hun havde mange fine eksemplar derhjemme, så kunne hun alligevel ikke lade vær med at beundre det.

//hey og mig som troede, at jeg var den langsommste til at svare XD //

Selena så meduse hæve hånden og hendes hjerte banket som en sindsyg af frygt hun skulle til og sætte sig klar til og farer frem og angribe hende med hænderne. pluslig lød et stort brag fra siden af hende efterfuldt af en tyg støvsky. selena hostet en del mens hun hørte medusa's blide stemme og smilet blidt til den rødhåret kvinde hendes stemme lød glad "ja det kan jeg sku godt se" sagde hun og smilet ned til den store tiger robot. hun kigget over mod medusa og så hende gå. selena spænet forbi medusa greb rygsækken og smed den over skulderen et lille klik lød da hun spænde den fast hun bukket sig ned og så på hendes FN scar den så fin ud. hun greb dens rem og svinget den over skulderene.

medusa som gik stille og roligt over mod hende var nu en mystisk sag syntes selena sværdet hang på siden af hendes hofte. et smil spredte sig på hendes læber og hendes stemme lød blid da ordne kom ud af hendes mund "hvem er du englig" tørsten i halsen på hende var ubeskrivelig efter alt den støv hun rakte hånden bag rygsækken og greb en vandflaske et svagt klik lød da den blev taget af rygsækken.
følelsen var ubeskrivelig. det kølige vand glæd ned i halsen og gjorde virkelig godt. da hun have tømt det halve af flasken smilet hun undskyldene til medusa og rakte den ud til hende. mens hun ventet på svaret.

vinden blæste koldt gennem de knuste roder og tankerne fløj igennem hende især hvor bones var hun turde dog ikke nævne noget for denne rødhåret kvinde og knyttet hånden for holde spøgesmålet inde. det ville os lyde dumt noget i stil med hej tak for du redet mit liv du har ikke set en 9 halet ulv.
hendes haler strøg bag hende og den yndefulde side af hende var blid. hun tydet en del begær ved medusa men lod det ikke styre hende. hun undersøgte kvinden som virket så mystisk igen det lange røde hår de mærkelig øjne og hendes evner det var ikke noget der gav mening i hendes hoved.

men hvad gjorde det snart alt i mens hun ventet på medusa's svar gik en tanke igennem hende. hun kunne ikke bruge hendes navn der var penge på hendes lille hoved fra flere sider og hun viste dog ikke nok om denne kvinde til og vide om hun kunne stole på hende. hun have godt nok redet hendes liv men det var ikke en grund der var stor nok følte hun.

Et skævt lumsk smil på Medusas læber kunne ikke lade vær med at dukke frem, når hun kunne se, at Selena tydeligt misforstod hendes løftede hånd, som om hun ville gøre noget imod det smukke pigebarn foran hende. Men dog elskede hun de små gnister, som var næsten som glimmersølv, sådan som de lyste op hist og her af den knuste og smadret robot. Trætheden var stadigvæk i hendes krop, selvom hun havde hurtigt haft spist den bar der, men nok energi havde hun stadigvæk til at forsvare sig, hvis dette pigebarn alligevel ville gå imod hende. I Medusas øjne lignede Selena en halv forsvarsløs hvalp, og aldrig i denne verden havde hun gættet, at Selena faktisk var så meget meget meget meget ældre end hende selv. Men Medusa havde jo heller ingen aurafornemmelse, så hun havde ingen chance for at gætte det.

Et øjenbryn var løftet i Medusas ansigt, da hun ikke forstod, hvorfor Selena absolut skulle spæne forbi hende. Begge Medusas hænder blev velplaceret på siden lige over hendes hofter, men hun bare fulgte Selena med sin grønne oliven blik, som dog for et øjeblik blev helt huskyblå, da et øjeblik af grådighed af kødelige lyster efter Selena slog igennem hende. Medusa gik hen til en af de smadret robotter og rev maskingeværet af den, fordi den ene havde en sjælden og god kvalitets M134 Minigun.
Medusa svarede først, da hun tog flasken. I lommen tog Medusa en lille pose frem, hvor hun dryssede en smule pulver i flasken, og da ingen farve dukkede frem i det gennemsigtige vand, så smilte Medusa til Selena og tog en slurk.
"Desværre jeg måtte lige teste, at dette vand ikke var forgiftet"
Pulveret bestod af en blanding med masser af forskellige ioner, som fungerede som indikatorer for de mest almindelige hovedgrupper af diverse gifte. Der var dog så lidt af disse ioner i vandet, at det ikke var mere giftigt end en meget mild radioaktivitet.

Medusa rakte flasken tilbage til Selena og begyndte at gå imod den dør, som hun var kommet ind af selv, som ikke var den sammen vej, som Selena havde været igennem. Døren knirkede, da den blev åbnet op og straks kom lyset fra udenfor ind.
Den slanke sorte skikkelse med den store maskingevær i hånden stod i døråbningen og holdte døren åben, det var tydeligt, at hun ville gerne have at Selena fulgte med hende.
"Hvem jeg er? Betyder det virkeligt noget? Men hvis du endelig vil vide det, så er jeg Medusa Victorias, leder af the shadow of the ravens
Selena havde i hvert fald været rundt nok i verden til at høre om the shadow of the ravens, da banden var enormt kendt især i underverden, hvor banden var kendts for den mystik, for Medusas altså genkendelige skikkelse og de de mange næsten halvumulige missioner, som hendes bande har udført.

Medusa var ikke i tvivl om, at der gik mange tanker igennem pigebarnets hoved, men Medusa ventede bare tålmodigt, da hendes tidligere rastløshed var forsvundet, især da hun var især blevet nysgerrigt med dette pigebarn. Hvad lavede hun dog her midt i Robotdoom city? Hvem var hun i det hele taget? og hvorfor havde hun ni haler? MAnge nysgerrige spørgsmål var i medusas hoved, og for hvert nyt spørgsmål, som kom i Medusas hoved, desto mere nysgerrig og interesseret i pigebarnet blev hun..

selena så på kvinden der kom tilbage med et stort maskingevær i hænderne. da medusa greb vandet og helte hendes hvide pulver i blev selena lettere fornærmet hendes stemme lød drillende med en del sjov i "søde ven hvis jeg ville dræbe dig via gift have jeg fået den i dig uden du opdaget det! hun to flasken og helte resten ud af flasken og så på medusa igen og med et smil lød hendes stemme med et lille grin "ikke personligt drikker bare ikke andet end rent vand og intet pulver tak et lille klik lød bag medusa da tasken blev løsendet. snart kom et lille bum fra den store taske da den ramte jorden. Selena greb hendes gevær på skulderen og to det ned foran hende. nogle små knapper rundt omkrin gjorde hendes FN SCAR nem at om bygge var jo tros alt hele ide'en med en generason 3 SCAR jo. nogle klik kom fra hendes hænder der arbejdet i en fart selv medusa måtte tage hatten af for.

selena puste til hendes hår der var faldet foran hovedet og lage så SCAR'en foran hende og greb med begge hænder hendes tasken og begynde og rive alt muligt op fra den meget store taske.
noget der mest lignet en en lidt mærkelig næsten sammentryg metal stang en længere front og støtte ben. et smil kom da hun så op på medusa som kigget mærkeligt på hende. hun greb det mærkelig stykke metal og begyndte at klikke på det og folde det ud nu lå der et længere løb som hun glaskede i hendes SCAR. nogle klik og løbet sad fast. selena greb nu fronten og smækket den og smed støttebene på et lille klik lød og så sad de fast.

selena sang stille en lille sang på et sprog som medusa sikkert ikke forstod men teksten og tånegleget var lidt hval søgeliget. 2 klik lød da magasinet faldt ud efter selena's finger var gledet næsten umærket over magasin knappen. selena greb det som noget naturligt magasinet i håndet og klasket et lidt støre magasin i geværet. denne ombygning have ikke taget mere end et par få minutter. til sidst rodet hun i tasken og hæv et rødpunkt sigte og lod det bare glide ned over toppen på geværet. hun rodet en sidste gang i tasken og lod et kiggeret sigte glide ned foran rødpunkt sigtet og med en blid håndbevægelse skubbet hun kiggeret sigtet til siden så det kun var rødpunkt sigtet hun sigtet med nu. hun greb alle delenede og tjekkede om alt var der og så op mod medusa som stod og i jagtog hende i døren.

selena's ører gik som en kats der skulle til og slås uden hun selv bemærket det ved navn'et jo Kuuma have skam fortalt om hende men hun have også hørt en masse andet. et smil kom på hendes læber da hendes stemme lød glad og blidt "jeg må jo vide navnet på min rednings kvinde ikke ellers kan jeg ikke takke dig medusa
selena så på medusa mens hun rejste sig og stod med hendes ombygget FN SCAR i hendes ene hånd. den var nu mest blevet til en FN SCAR SSR Sniper/long rate assault riffel. hun greb om tasken og svang den over skulderen og smed våbnet over i den anden hånd og lod hendes arm glide gennem rimmen før hun smed fronten på våbnet ned i den anden hånd og smilede til medusa mens hun gik med blide skridt mod døren og mærket vinden mod hendes hår hendes haler blafret bag hende.

da hun gik forbi kunne den rødhåret kvinde se nogle virkelig gamle mønstre på selena's nederste del af halsen. selena trak op i lederet for skjule dette for medusa men hun måtte nok have lagt mærke til det i et kort stykke tid og håbet på hun ikke stillet spørgsmål. da hun stillede sig ude i køkkenet stak hun armen om bag sig og åbnet tasken og rev hendes gasmaske frem. et lille klik lød da hun spændte den fast på siden af hendes leder rustning så den var klar. lyden af lynlåsen der lukket tasken efter sig var klar. selena så ud i køkkenet og smilet måske var der noget de kunne bruge. hun rodet rundt igennem skufferne og åbnet skabende i køkkenet et efter et. hun fandt nogle forskelige ting og smed dem på boret og spænet rundt i køkkenet efter medusa måske have set på dette noget tid stoppede selena og kigget på boret ikke det mest brug bart men dog nogle ting. et par cd'er med noget musik af forskelige bandt. en tablet som ikke var pakket ud af æsken i nu. nogle dåser med noget mad i mente hun.

hun så ud af vinduet og så på Medusa og smilet blidt til den rødhåret kvinde "noget du vil have? hendes opførsel måtte også vise medusa at pigebarnet var vand til og overleve. alt hvad medusa måtte have set måtte kun have givet hende flere spørgsmål. over se hvorn hun samlet geværet som om det var noget alle kunne og hvordan hun rodet tingende igennem før hun tænkte på og gå. selena stod nu som medusa måtte have set hende første gang sød lille pige ren og uskyldig og uden på nogen måde og ligne en der var van til og dræbe som så stod i stor kontrast til sværdet og hendes FN SCAR SSR som hun brugte sig til og støtte op af som en stok. et andet spørgsmål måtte være hvor fanden selena have fået fat i det gear af et våben.

Medusa kom med et fnys, da Selena sagde, at hun ville have haft forgiftet hende uden at have opdaget det. Medusa trak bare på skuldrene, mens hun tog sin tår færdig.
Alt i alt så studerede Medusa pigebarnet nøje, hvordan hun tog dele efter dele frem fra hendes taske, hvordan hun sagkyndigt satte det sammen og behandlede det. Mens hun bare studerede dette væsen arbejde, så var der en underlig følelse i hendes indre, en, som hun aldrig havde mærket før, som dog var så tydelig! Medusa rystede på hovedet, nej nu var hun da ved at blive lettere sentimental, hun kunne da ikke være gang i at blive forelsket i hende, kunne hun?
Medusa havde aldrig oplevet forelskelse eller kærlighed i den dur før, absolut ikke. Med halv sammenknebet øjne kiggede hun på Selena, havde denne pigebarn en indflydelse på hende? var hun en succubus? Jo Medusa var sådan set sikker på, at denne mytiske dæmon var en succubus, men hun havde ikke følt den der meget direkte berøring af en succubus, når de virkeligt ville forføre nogen, som hun mange gange før havde oplevet. Mange af dem havde dog bare fundet sig i den situation, at de var blevet byttet i stedet for, at Medusa havde været deres.

Sådan der, som Selena stod med sine våben og det hele, så kunne Medusa ikke undgå at trække på smilebåndet, hun så jo pragtfuld ud og so far var hun en kvinde inden for Medusas smag. Medusa elskede til tider de svage kvinder, men i sidste ende elskede hun de kvinder, som var lige så stærke, som hun var selv, det gav en udfordring, en udfordring, som hun selv savnede.
Øjne, som hele tiden var på Selena, kunne ikke undgå at bemærke, de underlige tegn på hendes bare hud. Det gav en kriblen og krablen efter at stille og roligt tage tøjet af pigebarnet og beskue hendes krop og så meget mere end det.
Medusas krop sitrede for en stund, hvor knoglerne var tæt på at knage pga den sitren som for ned og op af rygsøjlen. Halen svang som altid fra side til side, mens blikket fulgte Selena gå forbi hende, hvor hun kom Medusa yderst nær i åbningen. Et øjeblik opfangede Medusa den sødelige og i særdeleshed kvindelige lugt fra Selenas krop, som var langt bedre end de mest velduftende blomster i verden. Heldigvis kunne Medusa prise sig lykkelig for, at hendes lange liv havde givet hende muligheden til at have et jernkontrol over sine følelser. Dog ville ikke det kunne gå forbi Selenas næse, da hun var et væsen, som følte efter lyster og følelser hos folk.
Dette gjorde, at hvis Selena virkeligt lagde mærke til Medusa, så var der ingen tvivl om, at hendes følelser var buldrende stærke som en flok bison, men alligevel var det tydeligt på Medusas kropssprog, at hun mere end kontrollerede sine følelser, hvilket nok var sjældent, at Selena mødte folk, som kunne måske sine følelser så meget, som Medusa kunne.

Selena blev atter ved at stige i graderne hos Medusa, anerkendelsen blev bare kun større og større, da ikke nok med var kvinden klog på våben og selvforsvar, hun var gudeskøn og så havde hun åbenbart hjerne imellem ørerne på hende. Medusa rystede bare med hovedet, mens hun stod lænet op af dørkarmen med armene på skrå og igen holdte øje med alt, hvad kvinden end fortog sig. Selvom det var stadigvæk værdifulde ting, som Selena havde, så kunne Medusa altid komme tilbage efter det, da det var de færreste, som overhovedet nærmede sig stedet her og desuden havde hendes klan nok af ting, så det var der ikke behov for.
I alt den tid, hvor Medusa havde haft kigget på hende, så endelig slap hun blikket fra Selena, og så skråt imod jorden, som om hun lyttede eller fornemmede noget.
"Vi er nødt til at ser at smutte, jeg kan fornemme en langt større robot er på vej hertil, sikkert lokket hertil pga larmen.
Den klikkende lyd af et ladet våben kom, da Medusa havde taget det lange båndmagasin ud og stod med kuglerne i hånden og puttede dem i igen. Hvis Selena virkelige lagde mærke til hende, så ville hun ikke kunne undgå at mærke, at Medusas aura blev stærkere og tydeligere, som om hun brugte sine evner, og for øjnene af Selena så hun kuglerne ændre form. Kuglerne smeltede sammen i par og ændrede noget form, således at disse kugler var blevet langt mere hårde og kunne trænge igennem hårdt metal.
Hvis Selena observerede Medusa, så ville Medusa ligge mærke til det, da ude over at sikre sig, at hun kunne skyde det, som de end kom i nærheden af, så gjorde hun dette med vilje meget synligt foran Selena for at se hendes reaktion, hvor inden Medusa traskede videre for at komme ud af dette sted, så sendte Medusa hende lige et skævt charmerede smil

selena nikkede blidt til medusa ved den rødhårets kvindes ord om de skulle væk. jo selena følte medusa's aura og begær i stor stil og hun nærmest slikkede sig om munden selv dog have hun hørt nok om kvinden til ikke og tænke på mad nu. hun vente sig om og skovlet tingende i tasken.
lyden af et klikkende våben gav et ryg i hende og med en fart som kunne tage vejret fra de fleste vente hun sig om og greb sværdet. hun stiret på medusa med et vredt blik der ramte medusa's øjne og en vred stemme lød fra pige barnet mens hun undersøgte det medusa gjorde med hendes våben og måtte indrømme det var utroligt hvad kvinden kunne men skjulte det.
"vidste jeg ikke du varder have jeg kastet en kniv mellem øjne på dig.
lige så vredet svaret lød så de grønne øjne undskyldene og afsløret pigebarnet have levet nærmest i en konstant jagt kun med små pauser.
selena drejet hovedet for Medusa ikke skulle se flere følser fra øjnene. da hun vendte hovedet faldt det stykke hun have trukket op for skjule symbolerne ned og blottet sig for medusa øjne.
runer på et old gammelt sprog selv ikke de ældste kunne forstå sad på selena's hals. de var en salg's kvittering fra helvede så om sige. da hun opdaget det trak hun op i det og stak hånden ned i tasken og hæv en gasmaske op. smilet ramte hende og hun så på medusa og tænkende ned på gasmasken. hun have ikke set medusa have en og rakte masken ud foran medusa med et spørgende som for give medusa første rat.

dette var måske i medusa's verden det rene selvmord at give udstyr væk til en man ikke kendte af ren høfdelighed måtte smide nogle tanker i hovedet på hende. selena smilet blidt til den rød håret kvinde og syntes nu hun ikke virket så slem som rygterne sagde men hendes navn måtte ikke nævnens for hende. Kuuma have stærkt advaret hende første gang hun nævnte nævnte medusa og hun husket hans ord.
dog ville selena lade medusa bevise hun ikke var det monster og syge sind folk snakket om. selena frygtede ikke kvinden på nogen måde men tænkte sig bare om have medusa ikke det ry hun have ville selena stole mere på hende.
langt fra hørte selena en dyb rumlen fra den store robot medusa snakket om.

de grønne øjne kigget rundt hun ville ikke ud på gaden for vis larmen have tiltrukket den hvad have den ellers ikke tiltrukket tænkte hun. de 9 haler fløj bag pigen mens hun tænkte over hvad de nu skulle gøre og afventet medusa og gas masken. det var nærmest en test tænkte hun mens medusa så på den. enden greb hun den og viste tillid eller afviste og viste hun have en selv.
ellers ville hun teste den eller afvise den mistroisk ved selena's tidligere kommentar om at ville hun forgifte medusa ville hun ikke opdage det.

selena's opførsel var ikke typisk for en Succubus selena var ikke blevet fuckket op af hendes måltider da hun have været fuldt bevist om de kun var mad og derfor ladet hver med og kende dem dette ville højst sandsynlig sige hun have elsket og haft sex før hun blev Succubus men på den anden side hvordan kunne det lade sig gøre. de grønne øjne så med et smil og vidste faktisk opghjerteligt venedelighed mod medusa på trods af det måske var tydeligt for medusa selena have hørt om hende men det var også tydeligt for hende pigen ikke frygtet hende på nogen måde.

En rungende latter slog hen imod Selena, det var ikke en hånlig latter, men en hjertelig latter, som fyldte meget. Det var usædvanligt for kvinder at grine sådan, da selvom Medusa grinede med den kvindelige klang, så plejede kvinderes grin være fine og tilbageholdende.
"Jamen dog, skræmte jeg det kære pigebarn
Selvom Medusas respekt for Selena eksponentielt voksede, så var den ikke på det niveau endnu, hvor hun ville kalde hende for en rigtig kvinde. Det var en dårlig vane fra Medusas side at kalde alle andre kvinder under Vladimirs søster Diana for pigebarn, og hun mente intet ondt med det.
I hendes indre smilede hun over, at hun fik den ønskede reaktion fra pigebarnet af, måske kunne det være med til at bibeholde Selenas interesse i Medusa.
Hendes holdning fik Medusa til at have lyst til at trække pigebarnet ind til sig. Straks rystede Medusa på hovedet af det, da det vaar noget underligt noget. Men ja Medusa kunne ikke benægte den underlige og i særdeleshed ukendte følelse i hendes indre.

Selena skulle bare vide, at mange af de grumme rygter om Medusa var mere end rigtige, men ja hvis man var så heldig, at man kunne smutte ind i bagvejen og komme ind i Medusas sikkerhedszone, så ville man i hvert fald undgå at selv blive ramt af Medusas onde eller bare mindre sympatiske side af hende selv.
Men ja Kuuma var helt klart en af dem, som havde været mere end uheldig, især da selvom at han har sluppet væk, så ville Medusa have kløerne fat i ham for nemlig at skaffe sig adgang til den pige, som hun mere end gerne ville have kløerne i nemlig Nikita. Hun huskede stadigvæk tydeligt, hvordan dette pigebarn havde udfoldet sig i sin majestætiske pragt foran sig, og selvom hun havde snuppet hendes bytte/kuuma lige ud af hænderne på hende, så ville Medusa mere end gerne have pigen i hendes klan.
Gasmasken var hurtigt blevet grebet imellem hendes hænder. Hun så på den og hendes halvsammenknebet øjne gled hen på Selena, hvor Medusas øjne mere end bevidnede om, at hun var klar over, at Selena testede hende. Medusa kastede den tilbage med en kommentar.
"Spild ikke min tid kvinde da jeg har andet at tage mig til end at du skal prøve at vurdere mig.
Medusa blev klar over, at hun havde nu haft kaldt hende for kvinde, hvilket undrede hende meget.

"Jeg har en ide om, hvor vi kan gå hen.
Medusa viste med hånden i hvilken retning hun skulle gå, som var igennem en af dørene som førte til en af de steder, hvor de ikke havde været.
Med en vuggende kvindelig gang gik Medusa bag ved hende med den store maskingevær på skuldren, og for et stykke tid så slap Medusas blik ikke de 9 haler, som svingede bag pigebarnet. Hvordan ville pelsen dog føle? De så jo enormt bløde ud.
Medusa tog så føringen for ikke at lade sig blive fristet for meget. Hurtigt kom de op af gange og op af trapper til en højere etage og her gik Medusa hen til et hul i vægge, hvor en stor bjælke fra en store bygning overfor dem havde styrtet ned ind i denne bygning.
"Jeg havde set den tidligere, da jeg kom over ind her. Den kan vi kravle ned af ind til den anden høje og halvødelagte bygning
Bjælken gik i en rets så skæv vinkel, faktisk så man let ville kunne glide ned, og det virkede helt sindssygt, at medusa straks sprang op og så begyndte at gå ned af den, selvom den havde en vinkel på - 40 grader. Men som Selena nok hurtigt ville se, så der hvor Medusa gik, der var metallet under hendes fod bøjet sig i et hul, som blev lidt trinagtig.
"Kom nu bare, det er ikke farligt.
Sagde hun, mens hun var 10 meter ude på den og der var over 40 meter hen til den anden og ca de 30 meter ned til jorden. Medusa mærkede, at hendes kræfter tog på hende, så derfor havde hun hånd søgt efter hendes sidste nødrations og højenergi bar. Mens hun ventede ude på bjælken på hende. Faktisk havde Medusa ikke så meget lyst til at holde for lang afstand til Selena, for hvad nu hvis at hun faldt ned?

selena greb hendes gas maske og smilet og spændte den fast til hendes rustning igen og svang den fine FN SCAR SSR over skulderen og i jagt to medusa lidt tid da hun peget og nævnte den vej selena vendte sig om og begyndte og gå mod den hendes haler svang stille bag hende og et overrasket blik kom da medusa nærmest spænet forbi hende og førte and. og åbnet døren. en stor gang med trapper op og ned hvor af medusa gik op.
selena studeret Medusa med et sulten blik ind til medusa åbnet en dør til et rodet rum med et kæmpe hold i muren og hun gik langsomt og roligt med medusa hen til holdet og så hende springe op.
de grønne øjne smilet til den rødhåret kvinde og lige så farlig medusa lige så klar var selena på og gribe til forsvar.

Kuuma's ord om ikke at opsøge medusa fløj rundt i hovedet på selena men hun måtte finde denne kvinde hvorfor vidste hun ikke men Medusa ville sikkert på en eller anden måde kunne hjælpe hende med og finde Maria. selena faldt i staver og fisket billedet op og så på et minde om hende og Maria som børn.
og overhørte der med medusa's forklaring på hvordan hun kendte stedet men da hun kaldte faldt selena tilbage til virkeligheden. dette afsløret tydeligt at hun lige have været fanget i et minde og billedet have stor betydning for hende.
med et undskyldende smil lød hendes stemme.
"sorry medusa"

med ordne begyndte selena og træde ud og opdaget de små trappetrin medusa have lavet overrasket over kvindens evne til og styre metal på denne måde gik selena med en elegance som en model på trods af den store heling de 9 haler svang og holdt vægten så hun næsten gik ubesværet. mens de gik over den lange metal stang lød selena's stemme bag medusa.
"er du her så alene eller sammen med nogle. hvis du forstår det farligt og løbe rundt her jeg var næsten ved og blive smadret af en kæmpe bunke sardindåser før vi mødtes"
hun smilet blidt til medusa. hun have fået hendes stemme til og lyde på en måde så det virket til hun aldrig have hørt om medusa men i virkeligheden have hun hørt mere end nok til og være på vagt for denne kvinde.

da de var kommet næsten helt hen til enden og medusa sprang ned fra bjælken greb vinden selena og hun var ved og miste balancen men før medusa kunne gøre noget rattet hun sig op og smilet og gik det sidste stykke. hun var yderst smidig da hun sprang ned fra bjælken og smilet til medusa. den lange riffel blev taget af skulderen og selena snuste lidt og hendes ører peget frem den lange riffel blev sat op foran hende og uden et ord begyndte hun og gå ind af en gang. hun have fået færten af noget nogle døre inde stillet hun sig op af vægen og vidste med en finger medusa skulle være stille. før hun let gik foran døren og med et vel rattet spark smadret døren ind og ganske sandt.

3 døde kroppe lå på gulvet hun gik ind med militær rutine og søgte værelset igennem før hun gik hen til en af kroppende og strøg en finger igennem noget blod og gned det mellem fingerende blodet var brunt på grund af metallet var rustet og selena smilet mens hun begyndte og rode igennem deres ting. energi drik en hval vodka en mappe med papir med et stort symbol på fløj ned i tasken på hende i en fart. hun så sig bag ved og fandt en dunk benzin og smilet mere. hun samlet ligene og helte benzinen ud over dem.
hun så på medusa som så på hende med et sært blik.
"alså bare fordi de har været døde længe har de ikke mindre kræv på fred vel?" de grønne øjne vidste at hun have i sinde at brænde ligene af respekt for dem og for give dem fred et gammelt ritual fra hendes egen tid.

De grønne øjne, som straks forvandlede sig om til den dybe blå farve, så på Selena, som sad fast i imellem den fysiske og hendes mentale verden af minder. Det ene øjenbryn var lettere løftet, mens nysgerrigheden voksede og lå på lur som en tiger i Medusas sind. Hvis Medusa kunne så ville hun have haft åbnet kraniet på pigebarnet og fundet de tanker eller minder, som pigebarnet endt tumlede rundt med, men desværre var virkeligheden en anden, det var jo ikke ligesom Medusa selv, som rent faktisk havde en black boks i sin krop, hvor alle hendes minder, tanker osv blev lagret i.

Medusa fejede bare hendes undskyldning af med hånden
"Tsk tsk lige meget anyway
Hun lod som om hun var uinteresseret, men pigebarnet havde bare steget endnu flere takter op i mystik-skalaen og det var noget, som MEdusa kunne i særdeleshed lide!

Øjne, som for længst var blevet grønne igen, så op på Selena, som gik som en smuk ballerina på snor. For et øjeblik stod hun halvt og savlede og var tæt på at lade kæben falde ned til hendes hæle. Men da vendte høg-blikket sig og hendes øjne lavede en mikro lyd af at hendes øjne zoomede, desværre var bygningen for tyk til at hun kunne se igennem den med special infrarød. Men hun kunne mærke det, den nærmede sig.
Men hendes klassiske kattesmil vendte sig op imod Selena.
"Ja jeg er skam her alene, jeg ville ikke lade mine elskede klanmedlemmer komme til skade, og desuden er jeg jo cyborg, de fleste robotter lader jo en være.
Afsluttede hun af med et kattesmil, mens hun vendte sig om. Men den stadigvæk fulde opmærksomhed på Selena, så mærkede hun det! Halen blev slynget i en lynhurtigt fart for at kunne nå at følge med den krop, som hurtigt vendte sig om med armene halvt straks ud. Men den kære ballerina fandt sin takt igen og gik bare videre. En vis rødme gled op til kinderne på de ellers rets så lyse kinder, da hun blev forlegen over, at hun havde reageret så instinktivt, når hun jo ingengang var en del af hendes klan!

Medusa var mere end glad for, at hun bare kunne vandre stille og roligt bag kvinden, men nu begyndte hun at ranke sig op, især da den kildrende fornemmelse af nysgerrighed begyndte at gløde i hende. Ikke en eneste detalje blev glemt mens de grønne øjne studerede Selena.
Der gik lige et par sekunder før Medusa svarede non verbalt, da hun bare trak på skuldrene og viste, at hun i hvert fald ikke ville gå i vejen for hende, hvis det var virkeligt det, som hun ville. Medusa fulgte ikke så meget i at Selena hældte benzinen ud og den grimme lugt af brændt hud og hår og sammen med de beskidte klæder, nej hendes opmærksomhed var kun rettet imod den store robot, som nu var alt for tæt på i følge hendes smag. Langsomt vandrede den høje føniks skikkelse sig imod vinduet, og hvor øjnene blev store. En massiv top tunet kamprobot med en højde på 20 meter var lige ude for den bygning, som de tidligere havde været i, og det var tydeligt, at den ledte efter noget.

Selena mærkede straks et greb omkring sin arm og lige meget om hun var færdig eller ej, så blev hun revet med Medusa, mens Medusa vidste med fingeren foran munden, at hun skulle være stille og hvis det ikke var nok, så ville hendes skarpe og meget autoritær blik nok sætte Selena på plads.
selena mærkede straks en hånd på hendes brystkasse, at hun skulle standse og stille sig helt op af væggen. Det slidte vindue med et halvfærdigt gardin lyste igennem med lyset udenfor, men lige pludseligt blev det mørkt. Man kunne intet hører, da denne robot var til forskel fra andre top tunet og havde smidige mekaniske led. Så forsvandt lyset og Medusa trak vejret igen, som hun ellers havde holdt inde.
Selena mærkede den varme ånden fra hvisken i hendes øre.
"Vi skal væk her fra og det kan ikke gå stærkt. Hvis det er den robot, som jeg tror det er, så er det en robot, som vi burde frygte med uden tvivl. jeg ved ikke, hvor godt du kender om legenderne om stedet her, men det siges at denne sorte robot er selveste Lillith moder computerens kæle dægge, og han er en led satan

Selena så mere end forivret på Medusa hun andet godt hun have en gruppe med sig men en klan. det var tydeligt for Medusa Selena ikke andet meget om hende og hun have hørt få rygter muligvis andet hun ikke helt hvem hun var.
med øjne talte Selena da hun så på Medusa med et blik der var mere end forivrede som om hun ikke andet hvem Medusa og hendes klan var men hun holdt mund og trak på skulderne.
"ja er ikke så vand til hmmm"

det var tydeligt Selena lige have fanget sig selv i en fælde hun have opdaget og hun så ned mens de gik.
hun tænkte i en fart over om hun kunne fortælle medusa sandheden om hvem hun var eller om hvad hun have været og hvad hun vidste. hun vidste at Medusa kunne lide en god handel og det ville Selena's viden heldigvis kom ligene og Selena lavet hendes ritual.
dog blev det afbrudt og hun blev kastet op af vægen ren refleks mens hun drejet hovedet greb hun på håndledet og på Medusa så hun ville kunne vride armen om på hende i et ryg.
dog blev grebet slap da hendes øjne ramte den rødhåret kvindes øjne.
Selena lystret og så den store skikkelse hun ikke have lagt mærke til og så frygtsom på den.

hendes stemme var en svag visken og hun nikket hun andet ikke noget om byen men hun kunne forstille sig den kunne give en god røvfuld.
"Alså medusa hvad fanden er det her for en by og hvem helvede er du sådan fuldt ud"

et blik så på Medusa og Selena traf nu en beslutning det var alt eller intet Medusa måtte vide hvem hun stod med og hun måtte vide hvad Selena vidste og hvorfor.

"jeg ved vi ikke har tiden men du må vide noget om mig"
de grønne øjne så frygtsomt på hende før hun visket videre.
og snakket i et tempo som fik de fleste til og stå af men hun håbet medusa ville forstå.

"mit navn er Selena Selena Thunkan du har sikkert hørt om dusøren på mit hoved dog ikke i denne form jeg har ikke fortalt dig noget af frygt men du virker alså virkelig rar og jeg forstår ikke de ondsindet ting jeg har hørt"

smilet var bredt på pigen og de sidste ord der kom over hendes læber før hun afventet Medusa ordrer kom med et venneligt smil.
"Jeg skal nok fortælle dig alt når vi ude så må du selv vælge hvad du gør men giv mig tid til og forklar når vi har og lad os så komme af sted du viser vej håber du kan forklare mig hvad det er for et jeg er havnet"

Det ene øjenbryn fløj højt op i vejret, hun gentog halvt Selenas spørgsmål, som om hun lige skulle have en gentagelse for at forstå det.
"Hvad er det for en by?
Hendes sortklædte krop gled hurtigt videre igennem huset forhåbenligt med Selena i hælene, mens man kun kunne mærke en mindre rysten i huset fra den store robot lige udenfor, som kiggede flere gange ind ad vinduerne. Da Selena var kommet tæt op af hende, mens de stod i en i dørkam og ventede på, at de kunne forsætte videre, så svarede Medusa med en lavmælt stemme, mens hendes øjne hele tiden fulgte robotten, selvom hun ikke kunne se den, men kun føle den pga alt dens metal..
"Hvis du virkeligt intet kender til denne by? Så er du godt nok mere uheldig end uheldig. Der er en grund til at alle frygter denne by og gerne tager en stor omvej rundt om byen, men det henleder mig så hen på spørgsmålet. Hvem er du? Siden at du ikke kender til denne by? Den er jo verdensberømt
Rysten blev svagere, som om den gik længere væk og Medusa viste hurtigt, at de skulle løbe nu for at komme videre og forhåbentlig væk fra den robot.
Medusa var træt, det var hun mere end klar over, selvom hun viste ingen tegn på det. Mens hun løb, prøvede hun at koncentrere sig om robotten for at finde dens hjernepunkt, hvor hun kunne kappe hjerneledningerne over, men der var intet af finde. En havde været i særdeleshed snedig med at lave denne robot, tænkte hun for selv lige før, at hun stoppede brat op og Selena højst sandsynlig ville brase ind i Medusa. Medusa kunne heldigvis med sine meget stærke cyborgdele holde hendes kroppe oppe i en meget skæv vinkel, hvor hun greb den faldende Selena, hvis hun nu havde braset ind i hende.
Der var en god grund til, at Medusa var stoppet op. Inde i det rum, som de var lige ved at løbe ind i, stod en af de hundelignende robotter og stod på vagt ved vinduet, hvor den kiggede udenfor.
Med et syntes selve rummet af springe, da den massive sorte robotarm straks smadrede igennem væggen og tog den robothund og smadrede den til pulver. Medusa brugte det som en chance og førte dem begge ned af trapper, da der nok ikke var flere gange og smadre vægge at løbe igennem fra hus til hus.
"Og når ja jeg har ikke præsenteret mig fuldt ud, det plejer jeg ellers. Men jeg er Medusa Victorias også bedre kendt som lederen af the shadow of the Ravens eller Ravnedronning. Jeg ved ikke, hvilken andre informationer du ønsker at vide om mig, men du må gerne spørge løs pigebarn.
Ned af trapperne kom de til lige udenfor, Medusa viste at de skulle løbe nu, fordi den sorte robot stadigvæk stod og legede med den anden robot og samtidig kiggede efter noget.

Da de var kommet over på den anden side og ind i en ny lejlighed, så hørte hun Selena snakke vold hurtigt, så det gik lidt tid før Medusa svarede, da hun tog optagelserne i hendes black boks og lod optagelsen blive afspillet en smule langsommere i hendes hoved. Lige kort efter tog hun sig for øret og så snakkede hun ud i den blå luft med et mytisk smil på hendes læber, mens hun så på Selena med et gådefuldt blik over de nye informationer.
"Ulve i reden, kom til roden, ravnen har en gylden orm med sig
Det var meget kodesprogsagtig det Medusa sagde, mens hun talte til radioen i hendes øre.
"Jamen dog..
Medusa gik en vuggende gang hen til Selena, som måske ved første øjenkast kunne virke truende, men det var bare mere dominerende eller udtryksfuld, hvor Medusa lod hende krop komme tæt op af Selena med sin høje højde på de 2.10.
Selena mærkede en finger under hendes hage løfte hendes ansigt op imod Medusas.
"Så du er Selena Thunkan. Jo dig har jeg skam hørt om før, fik skam også et tilbud, men afslog heldigvis. Manden var for højrøvet til at jeg gad det, da han ville kommandere rundt med mig, som om jeg var hans køter, næææ nej sådan noget finder jeg mig ikke i. SÅ vil jeg hellere selv snuppe byttet uden at dele.
Men jeg kan i hvert fald ikke benægte, at du er noget af et interessant og pudseløjerlig væsen. Bare rolig jeg vil i hvert fald ikke give dig til nogen.
Det var tydeligt at Medusa havde voldsom interesse for Selena, faktisk så det næsten var skræmmende. Især da de små detaljer som form osv fra Selenas snakken pirrede hendes nysgerrighed voldsomt.
Medusa mente personligt, at de stod i sikkerhed i lejlighedsgangen, hvor den store robot gøglede rundt på den anden side, så derfor havde hun halvt slået sit metal sensor system fra, da tog energi at koncentrere sig, hvilket hun ikke skulle have haft gjort.
I mørket af lejligheden lurede der det, som var også en af de store legender fra her. Stille og roligt inde i selve væggende snorede sorte ledninger i massevis og krøb og slangede sig nærmere hen imod Medusa og Selena.
Vægten forsvandt under medusa, da en håndfuld sorte ledninger brasede sig igennem gulvet og snorede sig omkring Medusas fødder på et split sekund og så hev hende udenfor, hvor ledingerne bare borede sig igennem trægulvet og igennem jorden. Medusa selv kunne ikke lade vær med at komme med et lille hvin over forskrækkelsen, da hun havde lige stået i sin forførelsesmode.
Selena ville også finde sig selv i den sammen situation, og selv hvis man skød og kappede ledningerne over, så ville nye dukke op fra jorden af eller så ville stumperne med knistrende elektricitet, som kunne give en stød, også prøve at tage fat i en.
Robotten havde hurtigt vendt opmærksomheden imod de to, som nu nok kæmpede vildt med at prøve at komme fri fra de mange tykke ledninger, som gjorde krav på dem, som om de var deres egendom.
Medusa selv brugte sine kræfter til at smelte dem samme ved brug af deres metalkerne i ledningen og alt muligt, men indså hurtigt at det ville dræne hende for meget, så ud af hendes underarme brød knivskarpe blade ud af huden frem sammen med blodet, hvor sårene hurtigt blev dækket med metal for at hun ikke skulle forbløde. her brugte Medusa sine arme og sammen med sin skarpe hale, som var på sidderne skarpe pga de bevægelige led til at rive ledningerne fra hinanden.
Men det var forgæves, da den store 20 meter super robot åbnede op for nogle kanaler i brystkassen på den, hvor grønligt tungt gas væltede sig over Selena og Medusa og ville straks få dem til at besvime.
Medusas verden for hendes øjne var underlig grøn, mens alt var tåget. Den sorte robot skikkelse bukkede sig over dem, hvor medusa med rødglødende øjne nåede lige at sige, før øjenlågene faldt i og hun sov i en dyb søvn pga den høj koncentreret gas, som blandt andet bestod morfin.
"You fucking bastard!

Selena's blod flød voldsomt i årende ved Medusas opførsel over den tillid hun vidste denne rødhåret kvinde ved og sige hendes eget navn og den opførsel hun pluslig fik pisset mere end Selena hun lyttede til Medusas stemme og hvad hun sagde men da Medusa nævnet tilbudet slog det klik for Selena med en håndtering der selv ville slå medusa ud have Selena trukket den ene Pistol en M9 stod nu rattet mod Medusas hoved mens Selena talte koldt som om hun ikke have lavet andet hele livet end og dræbe for sjov. den varme stemme som Medusa have hørt før Selena var væk og de ellers så livlige grønne øjne viste at Medusa have rørt noget dybt i Selena's sind noget så ja smerte fuldt at Selena ikke længere kunne håndtere den smerte og måtte sætte et punktum for medusa til hvor grænsen gik.

"du har snakket med jack tonga kan jeg forstå og det er grund nok til jeg skulle pløkke rasternede af din hjerne masse ud på vægen. jeg har på ingen måde kæmpet mig den sindssyge vej igennem den her fuckt op verden jeg vågnet op i for blive din forgylde orm Medusa jeg vil skide på om hvor stærk du er men bare det du har snakket med Jack har liget fået dig til og dykke en del hvis du vidste hvad den mand vil med mig og hvem han arbejder for ville du hellere gerne udlevere mig for rede din egen røv og jeg siger dig de er nogle sataner de forbandet svin har”
det var tydeligt for den rødhåret kvinde hvis hun var god til og aflæse kropssprog hun have trådt lige ind i et mentalt minefelt ved og fortælle Selena at hun have snakket med ham der have udgivet dusøren på hende. ikke kun på grund af det gjorde medusa farlig for Selena men også noget mentalt skete i pigen der stod foran det var tydeligt at en masse minder væltet frem i den kroppen på den flotte dæmon medusa stod over for.
det kolde metal løb der var rattet mod Medusas hoved var som en måde og fjerne noget mentalt fra medusa for Selena så længe løbet var der så kunne hun slutte minderne følte hun. dog begyndte hun og ryste på hånden hvilet ikke lage til hende hun plaget nemt og kunne dræbe med koldt blod uden problemer.

minderne røg op i hende og mærket på halsen begyndte og udvide sig begyndte og udvide sig for øjne af medusa. så hun det gamle symbol smyge sig op af kroppen halsen og ned af kroppen for komme frem på de hænder der holdte pistolen.
Selena mærket kroppens blodkar udvide sig og hørte en lukkende stemme inde i hende selv et syret minde om handel fra underverden der gav hende lov at vågne op som en dæmon frem for leve i evigheden i dødens længer.
dette var en forsmag på hvad hun kunne få af styrke hvis pigen blot overgav sig. til den indre dæmon og overgav kroppen og med et skrig forsvandt symbolerne og trak sig tilbage i det gamle symbol og Selena så på medusa med de flotte grønne øjne der var kølige dog nu med en tårer ned af kinden og et ansigt der vidste smerte som kun få ville forstå men muligvis kunne medusa forstå det hun følte.
med et ændret selena udtryk og greb begge hænderne om pistolen og sigtet mod medusa.
hun have set vægen smuldrer bag den rødhåret kvinde

med et spilet Selena øjne op og spændte hanen på pistolen 4 skud lød lige foran Medusas hoved og ville skabe kæmpe lysglimt foran hende. Dog var kuglerne ikke rattet mod Medusa men de ledninger der pluslig greb fat i hende.
Selena så Medusa gå til kamp men et plusligt lød et brag nede fra gulvet ran refleks sprang Selena op på en bjælke en stor sort ledning fløj mod Selena fra siden og med et huk med sværdet hun have trukket mens hun sprang op af holdet i luftet kløvet hun den over. Hvis Medusa i kampens hede så op ville hun se Selena Springe fra væg til væg bjælke gulv og hukke ledninger over der faret igennem  alle vægende.
hendes haler fungeret som sejl til og styre farten på faldet og hun greb også fat i dele af vægende med dem dog alt sammen kun for man kunne se hvad det vilde ende med.
Langsomt men sikkert omringet Ledningerne hende og gassen begyndte også at drive op mod Selena.  
Selena have ikke bemærket gassen som pluslig ramte hendes luftveje hun troede først det var støv og valgte der for ikke tage hendes gas maske på og indså med det samme da hun lugtet dele af gassens type det var en fejl hendes krop blev træt og snart mistet hun viljen over den. Hun følte luften flyve mod huden og en dybe smerte da hun faldt ned i den lejlighed Medusa og hende have været i.
smerten fra da hun ramte gulvet og landet foran Medusa kun for mærke hendes krop hoppe en gang til og flyve et godt styk til højere og hører lyden af noget voldsomt blive smadret muligvis men Selena andet ikke hvad det var eller følte smerten da alle dele af kroppen var totalt bedøvet af gassen.

//Selena jeg er glad for din kreativitet, men du glemmer vist den uskrevet regel om, at hvis den ene er gamemaster af emnet, hvilket jeg er, da jeg i tidernes morgen sagde til dig, at jeg ville lave et specielt plot med dig, det betyder så, at du ikke kan blande alle mulige andre ting i emnet. :) //

håber ^^ svaret behager MAMA beder