[Afsluttet] The sound of thunder - Selena + Edward

S: den nedlagte skole som han en gang styrede og han nu bor i
T:14.00
O: opsætningen i hans laboratorium samt den lille hygge krog som han havde indrettet til Felix
V: skyget og snart vil der nok komme en storm
P: en lang brun trenchcoat, alt andet er fra et jakke sæt. undtagen jakken der mangler

Edward Jaeger var en gang en respektable mand han havde en kone og en søn på vej. han var forstander for en kostskole i dark city som hjalp de børn der boede der til at få en uddannelse. alt dette inden han fyldte 25, det ændrede sig ret drastisk, hans kone døde af en uforklaret sygdom og dermed tabte sønnen i processen. dette fik ham til at blive en lille smule gak, fra den dag var midlet lige meget han ville gøre sig selv og sin klan stærkere få flere børn og få den til at blomstre. klanen var alt han havde tilbage, Lusus Naturae var den klan der havde taget ham ind som 7årig og opfostret ham efter hans forældre døde i en brand derfor eksperimenterede han på alle eleverne indtil der ikke var en eneste af dem tilbage. en storm var ved at trække op uden for hans vindue og han satte sig i sin lænestol ved det lille bord han havde de bøger han læste på. hans kat Felix hoppede op i hans skød og spandt let "hvad har du dog lavet i dag du har været helt væk i dag" han aede den halv store kat.

regnen begyndte og hamrer ned mod jorden og ramte den elegante kvinde krop der stod klædt i hendes stramme læder rustning en hætte var trukket op over hovedet og det eneste man som sådan virkelig kunne se var de krystal grønne øjne der skindet mod den gamle skole som pigen have tænk sig og søge ly i. kvindens 9 haler blafret blidt bag hende og gav hende en stor mystik.
den stramme læder rustning var også fyldt med udstyr. på hendes venstre del af hoften sad et gammelt samurai sværd af smukkeste kvalitet smedet af et ukendt metal. hendes ene pistol sad på hendes venstre ben mens den anden sad lige lidt under brystet. en gas maske gang i højere side og over skulderene hang hendes kære FN SCAR SSR sniper i dens ram.

en anden ting der var mystisk var en 9 halet ulv ved siden af hende som så på skolen og virket som om den tænkte. selena var kommet af 2 grunde til dette sted 1 for søge ly 2 for finde ud af om der var noget hun kunne bruge. men lyset i vinduet ændret alt i stor stil.
hun begyndte og gå ned af bakken da et stort lyn flænget himlen og oplyste så vedkommende inde på skolen ville kunne skæmte hende i det korte sekund der var lys.

da mørket igen faldt løb hun stærkt og det var en klog beslutning. et lyn flænget igen himmelenden og der hvor hun have været var hun ikke mere. hun var kommet ned fra bakken og en bakke dækket hende. hun drejet ned af bakken og gik i ly af den til en af dørende til kælderen og fisket noget frem fra lommen.
en lille nål som hun stak ind i nøgle holdet og lidt tid efter lød et opmuntrende klik
"ja sådan baby

mumlede hun tilfreds og åbnet døren og gik ind i klæder gangen.

en lille alarm gik i gang over konsolen med alle sikkerheds kameraret. han så en kvinde og en ulv, de havde begge ni haler. han smilede for sig selv og tog kontrol panelet og mikrofonen som han tændte for "det er ikke høfligt at bryde ind i folks hjem" han trykkede på en knap og en stor metal plade på 10 millimeter smadrede ned foran dem og han åbnede en dør ved siden af dem "lad mig vise hvad jeg gør ved folk der bryder ind her" inde bag den dør der var åbnet var de bure med de banditter der havde overlevet hans eksperimenter "kan i lide mine kæle dyr" nogen af dem havde fået forstørrede muskler i et af lemmerne mens andre var blevet splejset med dyre dna så der var halve panter mænd og en enkelt med slange hud "disse ti er de sidste overlevende af mine elever, de andre... ikke så heldige" han lod sine arme hvile på konsollen "de stærkeste overlever og de her har fejlet, jeg kan lide at have dem omkring mig de mindre mig om hvordan fejl ser ud" han lænede sig tilbage i stolen med Felix på hans skød, han kløede den kælne kat lidt bag øret "og der er en ting mere hvis du ser Brutus lad værd med at flygte, det er for nemt for ham" den eneste elev der overlevede hans forsøg hvilket gjorde ham stærkere og en glimrende vagt hund mod indtrængere. han lukkede den næste dør op ud til en anden gang "kom og find mig" han smilede og aede Felix hen over hans bløde pels.

selena sprang tilbage for den store metal dør mens hun hørte ´mandens stemme. hun så også det ene kamera og smilede til det mens hun fisket en smøg frem tænde den mens hun så burene gå op en efter en. hendes grønne øjne så ind i kammeraet og nikket ved hans ord om den stærkeste over lever.
selena skodet hendes sidste smøg og så på de forsøgsdyr hun stod overfor og smilede. 8 personer talte hun.
da døren til gangen igen åbnet rystet hun på hovedet mod kammeraet. den fint følgende mikrofon i kameraet sendte en skrigende lyd ind til Edward's højtaler sværdet skar luft og lydens bølger over i det det blev lysnet og det gav altid en voldsomlyd igennem en mikrofon i starten.
den første af forsøgende sprang mod selena og brølet voldsomt mod hende den var klar til og flænse hende. i stedet for flytte sig sprang selena op sekundet før den ramte jorden og rattet sværdet foran væsenet. dens dødskrig lød igennem højtaleren sammen med lyden af knogler og kød og indvolde der blev skåret op i et fint snit. selena landet elegant på fødderne og med et slag fik hun alt blodet væk fra sværdet. hendes stemme lød flabet over for Edward
"første nede

hun trak en røggranat i hendes side og rodet med den de 7 andre forsøg brølet af hende. hvad hun lavet kunne Edward ikke se men noget lavet hun. en forvokset kæmpe løb vredt mod hende med en tynd tingest hun ikke vidste hvad lignet. hun smed sværdet i skeden og løb mod de 2 personer der løb mod hende.
og sprang frem af mod den store. røg granaten blev plantes i dens mund og splinten sad i selena's finger. i det den sprang skete der noget som man ikke skulle tro. da røg granater laver deres røg via forsvor og er sikret mod at det ligger kommer man normalt ikke i kontakt med det konstant brændene materiale. men selena have afsikret den og nu skreg den høje kæmpe i store smerter hans ansigt begyndte og bryde i brand.

den tynde løb mod selena og have ikke bemærket den store ulv der sprang mod ham før det var forsent og dens tænder boret sig ind i halsen på det lille væsen og med et ryg rev hovedet af så noget af rygraden kom med.
som for være mere flabet vinket selena til kammeraet og råbte
"jeg skal nok finde dig lille ven.

hun forsvandt ud i mørket på det ene kamera og dukket op på nogle af de andre mens hun løb ned af gangen. hun stoppet ved nogle rør og lyttet på kameraet og lyttet til dem og nikket til freds. hun trak hendes sværd og med en bevægelse skar hun dem over i et huk vand dampen begyndte og fylde rummet og gangen og måtte give en ubehaglig varme der nede snart ville man blive kogt levende.

dog dukket selena op et sted Edward nok ikke have forventet hun have brugt vandet og dampen til og skjule hvad hun ville for ham før han kunne forberede sig på det. en voldsom eksplosion fik bygningen til og gynge lidt under ham og på et af kammeraende over der hvor hun var sprang gulvet op og smadret en masse.

og hvem fanden sprang op fra holdet selena efter fuldt med hendes ulv. hun fik øjet på kammeraet og vinket sødt.

han smilede af at hun fandt vej op selv om hun sprængte et hul i hans gulv. han rejste sig fra sin stol og gik ud af døren, han vidste præcis hvor hu var og hvor hun var på vej hen. han gik langs en lang korridor mens han havde en mikrofon i en knap hul af hans trench coat. han så rundt om hjørnet "jeg vil gerne takke dig for at skille mig af med de bæster, de var fejl. uperfekte og ubrugelige undtagen til en ting" hans intellekt gjorde at han kunne se en modstanders kamp stil på lang afstand. han gik ned af den gang som hun snart ville komme til han gik ind i et gammelt klasseværelse og satte sig op af muren ud til gangen "hvad nu hvis jeg fortalte at jeg ikke var på mit kontor mere han tog en lille gas maske på der dækkede kun hans næse og mund og da han hørte hende håne ham lige ude foran den dør han stod bag trak han proppen af en lille flaske han havde i sit bælte og rullede den ud under sprækken i døren. hun reagerede hurtigt men han var hurtigere til det, da hun tog sin gas maske på brugte han den lilla røg som knockout gassen lavede til at snige sig ind på hende og plante en dosis af den flydende version af bedøveren både hende og hunden var nu kollapset midt i gangen og han stod over dem begge "skak mat, tak fordi i spillede" han løftede pigen op over hans skulder så hun lå stabilt og tog hunden i hans arme. han tog dem tilbage til hans laboratorium og lagde pigen på bordet og fjernede alt hendes udstyr samt rustningen mens han puttede hunden ned i et titaniums bur som han en gang havde brugt til Brutus da den var på størrelse med en dreng i sjette. han låste den og der efter spandt han tøsen fast til bordet med stål klamper da hun kom til sig selv stod han og undersøgte hendes mund, han havde skåret alt hendes tøj af så hun kun var i undertøjet "facinerende arbejde en kunstig dæmon" han mumlede lidt for sig selv og skrev i sin bog "jeg gad vide hvad hun mere kan" han satte sig i en stol i hjørnet. hans gule øjne mindede om hans brors. de kunne bore som to små tryklufts bor og få selv den sejeste til at ryste i skræk eller fortælle hvad han vil vide.

Selena vågnet op med en dunrerne hovedpine kvalmen var stor men snart fik selena øje på og rev i armen og mærket hun var spændt fast og hendes stemme lød rungende igennem rummet nærmest unaturligt og vrede bluset op i pigen.
den 9 halet ulv krummet sig sammen ikke af frygt fra Edward men for selena og han så Edward med et blik der sagde noget i stil stop mens legen er god.
selena's vrede var tydelig i pige barnet.

"hvad fanden er du for en mand uden mod. som en kujon gemmer du dig og bedøver mig for lege med mig på denne måde"

hendes blik kigget langsomt på borende og så på resten af rummet et lille billede af Edward med hans kone stod på boret og selena smilede stort og grumt. hendes grønne øjne boret sig ind i Edward og hendes blik var hånende og med en spyttende stemme røg det ud af hende

"voldtog du også din elsket og børn hvis du have nogle på denne måde ville du nyde se din kone side sådan her klar til og få flænset hjernen ud dit monster"

hun slappet af efter ordne faldt fra munden og pustet ud stille og roligt og roen gik over hende hun så på Edward der sad og på boret hun smilede mildt og kigget på hendes jakke kæft hvor var hun røg trængende. de grønne øjne peget Edward mod jakken mens hendes stemme lød mere høflig.

"hvis du endelig vil lade en kriger dø ved en tabers død så giv mig da i det mindste en smøg før jeg dør eller bliver til en af dine vandskabninger"

pluslig lød den 9 halet ulvs stemme efter selena's lyden fra dyret i buret var dyb gammel og vis dog med en næsten underlig ungdommelighed.

"selena du fik sendt vores sidste koordinater til Diana og hendes wolf klan ikke?

selena smilede stort og nikket til Bones mens smilet vokset frem og de grønne øjne vidste det var alvor det de 2 snakket om.

"jo bones min egen og tror også de ved og lade en af Kuuma's delinger klar til og bombe lortet synder og sammen men de er her først om nogle timer så tror sku det slut"

selena så på Edward der i jagttog deres samtale

"mine smøger tak eller har du slet ingen menere og PS dit udstyr trænger til en opdatering det håbløs bag ud'

det var tydelig på selena af dette med udstyret vidste hun en del om og have prøvet det før på egen krop men det ville aldrig kunne gøre et andet væsen til dæmon det var umuligt og gøre vidste Edward men hun måtte have været ude for noget andet noget med mere avanceret udstyr eller vide hvor der var noget.

han så bare på hende da hun sagde det med hans kone. et lille tiks slog gennem hans øje da hun sagde det men hans smilede bare mere grusomt.

"min elskede døde af en sygdom, og nej jeg falder ikke for kødets lyster mere, alt jeg tænker på er kolde hårde fakta. som for eksempel hvordan du blev lavet, falske lille dæmon"

han smilede lidt over hende reaktion på hvad han sagde. han havde studeret alle væsners anatomi samt evner opførsel.

"jeg læste om det forsøg der skabte dig, meget imponerende, men jeg vil sige mine små skabninger er mere imponerende"

da ulven snakkede om deres position smilede han bare indnu mere og samtidig med han tog en blodprøve fra hendes underarm og tog den hen til et mikroskop til undersøgelse

"jeg vil ikke regne med at Kuuma kommer her og ødelægger min skole, det er af en meget simpel grund, kig in i mine øjne og så for du måske en lede tråd"

han lænede sig ind over hendes hoved og stirrede med hans gule øjne ind i hendes grønne, han havde de samme øjne som sin bror Kuuma.

" det er rigtigt min kære storebror er Kuuma, og han ville aldrig røre et hår på sin lille bror selv hvis han har et af deres medlemmer"

han så hen på sine ben save kanyler hamre syle og mange andre gameldags instrumenter.

"virkelig det såre mig at du syntes mit udstyr ikke er opdaterede, når vent det her er ikke min operations stue, det er hvad jeg kalder vente rummet"

han så på hendes krop og måtte indrømme at hun ikke så dårlig ud, men han havde opgivet det for lang tid siden.

Selena grinet højt og tårne løb ned af øjne på hende på grund af grinet det var virkelig op hjerteligt og hun moret sig over noget. mærkerne på hendes hals var old gamle runer og på et sprog selv ikke de ældste kunne forstå.
hendes stemme lød opgivende da hun hørte dette med Kuuma og det med han ville have svar.
"søde hvad end du så heder finder du aldrig svar da videnskaben aldrig vil anerkende min sande historie men jeg villig til og fortælle dig den på en betingelse at du giver mig min frihed når jeg fortæller dig den og tro hvert et ord er sandt

de grønne øjne så ind i Edward's og vidste pigen talte sandt det eneste pigen ville have var hendes frihed mens hun fortalte den og så måtte han tage den derfra det var hun lige glad med men han måtte i det mindste vide at den bedste kilden til viden var kilden selv.
selena smilede og hendes stemme lød faktisk rat så cool.
"alså du bange ligger der en pistol i jakken men jeg har viden meget viden om mange ting som jeg tror du vil finde meget fine du kan tro mig eller lade hver men ville det ikke være trist at alt min viden og historie gik tabt med mig

hun skævet mod hendes jakke hun var rimelig ryge trængende. hun smilede og hendes stemme lød fin

"jeg tror skam på dig med det med kuuma ikke vil rør dig normalt men nu det ikke ham der har kordinaterne men hans elsket Diana og hun er nær ven af mig. det faktisk Kuuma's og Diana's skyld jeg er kommet så langt var det ikke for dem en mørk nat var jeg blevet forladt blødende med knuste arme sammen med en hær af trænet lejesoldater i form af Screechers

hun smilede vendeligt til ham og hendes stemme lød spøgende

"hvad heder du?

han tænkte sine muligheder igennem længe og hårdt, alt hvad der kunne ske ved hun slap fri var at han ville blive overfaldet af tøsen men det var nemt nok at overkomme, det svære var at det ikke var hans bror der stod i en leder position på det her tidspunkt.

"jeg kan se mine muligheder er meget svage, med mindre jeg sender mine små venner ud"

han pegede mod glas døren hvor en sværm af hans egen kreation fløj rundt, de var små firben lignende væsner med knivskarpe tænder i fem rækker og for at toppe det af havde de flagermuse vinger, noget lige ud af et mareridt

"alt jeg skal gøre er at trykke på knappen lige der over og så angriber de alt inden for en radius af 100 meter fra skolen"

han lagde en hånd under hans hage og smilede lidt for sig selv

"men det betyder jo så at min kære bror nok ikke bliver så glad"

han gik hen til bordet og stillede det op på højkan med hjælp fra nogle hængsler og så på hende

"alt føre til skolens destruktion, og hvis jeg slipper dig fri kan jeg ikke stole på du bare giver op og tager hjem"

han tænkte længe over dette, der var kun en udgang for dette. han trak en lille fløjte frem fra sin lomme og et hyl kunne høres gennem skolen. han fløjtede en gang i den og rungende fodtrin kunne høres som små jordskælv gennem gangene

" ah mine børn er på vej, trode du virkelig at jeg kun udførte eksperimenter på mine elever, nej de var ikke frivillige men lærene der imod dansede efter min fløjte, så at sige"

fodtrinnene stoppede lige bag ham. han vendte sig rundt til at se kun to af dem ud af de fire der overlevede hans forsøg den største var Brutus eller Alexander Niegher som han hed en gang før han gik med til Edwards forsøg, han havde været idræts træner så hans muskelbygning var perfekt til hans forsøg. detsværre havde de den bivirkning at hans hjerne var blevet reduceret til den af et barn den anden var michelle som entlig var hendes rigtige navn og fordi hun stadig holdt lidt af den personlighed som hun havde før var det svært at skille sig af med hendes navn. hun var blevet lavet om til en cyborg af nogle kolleger som han havde. hun satte sig på knæ foran Edward og Brutus stod bare og smilede

"hejsa Papa, hvorfor kaldte du på os, vi havde det sjovt med at lege med den lege kammerat du fandt til os, men han gik i stykker"

Brutus holdt halvdelen af et menneske op i sign ene kollosale hånd, han var større en Kuuma og formentlig også stærkere end ham. hans syn var dårligt men hans andre sanser var meget skarpere. Edward så ned på michelle og så på Brutus

"mine børn vil i venligts fortælle vores gæst om den lille overraskelse som ingen andre ved om skolen her"

Michelle rettede sig op, først nu så hun kvinden der lå på bordet

"med glæde fader, skolen her blev bygget så eleverne ikke kunne snakke ud af med mobile apperater, som mobiler computere eller, sporings enheder, den eneste måde er gennem faders land radio"

Edward smilede til hende skævt og så på Selena med et skævt smil

"ser man det, din lille sporer er intet værd her, ikke detsto mindre lader jeg dig stå på dine egne ben for at forklare din hemmelighed og tage de cigaretter du hele tiden har snakket om"

han havde en kanyle i baghånden der havde et serum der kunne få et offer til at se dødt ud men i virkeligheden bare låst i sin egen krop. hvis alt gik galt ville han få hende til at stikke ham med den. det ville sende Brutus ind i et vredes andfald og han ville banke hende til støv. Felix hans lille kat hoppede fra stole ryggen over på Edwards skulder og hvæsede mens den krummede ryg. med et knips af sine fingre gav tøjlerne slip.

"sådan min del er fuldført hvad med din ende af aftalen"

selena rejste sig og ømmet sig som håndledende og smilet mens hun rejste sig de smukke 9 haler stod bag hende og blafret. de grønne øjne så mod Edward og de andre væsner og smilet stort mens hun gik mod hendes ting og stoppet foran dem. hun rodet dem igennem og smilet mens hun mærket alle væsenerne æde hende med øjne. hun rodet i jakken og hæv en smøg frem og tændte den og vendte sig mod tasken og åbnet den og rodet i den og fandt en silke kjole frem og trak den over sig.

hun vendte sig om mod Edward og så skiftevis på ham og hans væsener og smilet stort mens hendes næse lugtet ud i rummet og hendes stemme lød højt mens hun så på Edward.

"næste gang du overvejede stå med noget stærk bedøvende i en kanyle bag dig så lad hver med og spilde på din hånd det stinker virkeligt langt væk"

nu var Edward's nød plan om hvis det kom til kamp afsløret og han måtte tage hatten af for selena som hun stod i silkekjolen og med røgen svagt ud af munden.
hun gik langsomt forbi hans væsener mod et vindue og sprang op i det og satte sig til ratte. det var tydeligt Edward skulle have tålmodighed til historien.
hun startet mens hendes silke stemme lød igennem rummet.

"mit navn er selena og jeg er nær ven til Kuuma og Diana de redet mig i denne syge verden da jeg vågnet efter hvad vi kan kalde en langt lur.

hun suget på smøgen og pustet langsomt røgen ud.

"jeg blev født før 3 verdens krig af min elsket mor som fik mig med en stor forretningsmand og de elsket mig af hele deres hjerte min mors søster var en dejlig kvinde og elsket mig og min søster maria meget. dog skete det frygtelig at mine virkelig forældre døde i en fly ulykke da jeg var 6-7 år gammel og min mors søster to sig til os

hun kigget trist ud af vinduet som om hun søgte noget en person.
men hun forsatte mens hun røg det sidste af smøgen.

"min mors søster var gift med den sidste ægte samurai familie Tuhkan det må selv du vide ellers er du ikke en ægte mand

hun smilet kækt til alle i rummet.

"han lærte mig de old gamle kunstner i sværdets kunst og smedet mig mit sværd og alt om den gamle kampstil og ting som du ikke kender til vores kampkunst sider i min rygrad for videnskaben anerkender ikke vores taktiker men de virker og sådan nogle som skriger over det da det ikke kan lade sig gøre"

Edward have to muligheder enden løg pigen ellers passet det hvad hun sagde men hvordan kunne hun overleve men hvem kan bruge et sværd som hende hun have et sværd der passet og brugte det så selv de bedste kriger i denne verdens standart lignet små amatør og hvad mere vidste det hun sagde var sandt var da hun greb hendes tøj hun have vidst alle i rummet da hun åbnet tasken at der lå håndgranater og skyde våben og kunne nemt have dræbt alle men have hun ikke gjort.

for hende betød hendes løfte mere end hendes liv. det var typisk for en ægte kriger af den gamle skole som de ikke fandtes mere. disse ting var ikke noget man lærde.

selena forsatte mens hun så på ham.

"jeg er født menneske men er nu dæmon som du ser. ved ikke om du kender til den gode historie om soldat programmet MOM"

historierne var mange om dette men Edward måtte afvise alt om dette det kunne ikke lade sig gøre som videnskabs mand ville han sige at så stærke NANO robotter var umuligt men en flot tanke men ellers vidste han ikke andet.

hans gule øjne var rolige over at hun kunne lugte at det var en bedøver, han så på hende da hun fortalte og gik så frem mod hende da hun var færdig

"hvis jeg skal være enig ranker din historie kun som den tredje underligste i alt min tid som alkymist, jeg håber de ved at alkymisme er halv videnskab halv magi. det er derfor vores eliksire virker, de har et magisk element fra de dele den er lavet af. i alkymi går intet tabt, det gør intet i verden. for ekslempelets skyld kunne vi sige du døde en dag. din krop ville nedbrydes i jorden og planter ville blive gødet som ville bringe nyt liv. alt er et,et er alt hvis vi ikke var her ville der mangle store dele i universet og det er det en alkymist udføre på en daglig basis"

han så bare på hendes krop og da hun nævnede MOM programmet kom der et lille flash back af en mand der havde vandret ind i landsbyen som en tikkende bio bombe og sprang mid i landsbyen inden det havde han råbt noget i stil med "vi mødes i helvede MOM" ingen havde fattet det på det tidspunkt

"jeg er ingen engenieer men jeg kender til deres gøre mål i Nano teknologi"

han så på hende med et lille smil på læben og satte sig i sin stol og trak sin bog frem som han skrev ned i den med en ekstrem fart

"min tur til at fortælle en historie der skete lang tid før selv den første verdenskrig lige da Alkymismen startede og dem vi kender som elders i dag vandrede frit og terroriserede menneskerne"

han lukkede sin bog og så op på hende med et smil, han havde vidst fanget hendes opmærksom hed om ikke andet bare en smule.

"vores helte skal forblive navnløse indtil den er ovre, den ene var en smart ung mand der havde en ide til at gøre verden et bedre sted alt i alt at være for mennesket, den gang var der en stor krig mellem Varulvene og the elders. de kunne ikke fordrage hinanden for de var begge efter menneskene og som resultat af dette blev menneskene fanget i krydsilden. men denne mand havde en partner som led under grådighedens lede klør, han ville have udødelighed som elderne havde. dette førte tit til diskutioner mellem dem og til sidst en dag i laboratoriet de havde delt i mere end ti år lykkedes det den grådige at blive udødelig men det kom med en pris han fik også sulten fra the elders men han kunne til gengeld gå i solen og røre ved kristne relikvier uden at brænde op. da hans makke fandt ud af dette blev han rasende og søgte hans tidligere makker for at advare ham om hvad der ville ske mellem dem. den grådige lo bare af ham og sagde han var lige glad. da de skilte veje fik den kloge en familie og svor at intet skulle ske med dem, han lærte hans sønner alt hvad han vidste om alkymi og at kæmpe mod elders og tog igen ud for at søge sin tidligere makker og blev dræbt. navnene på dem var Victor Van Helsing og grev Vladimir Dracula. og her er noget top hemmeligt muligvis er mig og min bror efter kommere af selv samme van helsing. måske det kan ikke siges med sikkerhed"

han så på hende med et smil og så så hen på sine to børn, brutus stod og så på ham med et smil som altid og michelle stod og pillede ved sine negle

"nu har jeg fortalt dig en historie vil du så forklare hvad du laver her i min del af byen"

han rettede på sine hansker og på sit slips og rejste sig op.

"for at besvare dit spørgsmål fra før, så er jeg professor Edward Jaeger af skt. brutalis skole for alkemiske vidundere"

han bukkede dybt for hende og smilede til den store sorte skygge lige ved siden af hende.

"så kunne du være her Vincent. vi har ventet i længe på at du gad dukke op"

Vincent trådte ud fra skyggen, eller retter han var skyggen hans øjne var blodrøde og hans krop lignede en på omkring de 27. han havde en glød af mørke over sig og et kækt smil på læben.

"åh far altså du ved hvordan jeg er når jeg er sulten. oh sikke en lækker bisken du har fanget di her hvad hedder du så smukke"

han skulle lige til at læne sig op af bordet da han blev trukket hen ved siden af de andre af Michelle og fik et ordenligt slag i hovedet

"hold din kæft din egocentrede dummernik"

små lyn skød mellem de to søskende mens de skændtes indtil Edward slog sin stok i gulvet. og de blev stille som graven.

Selena smilet og nikket ved Edward fortælling om manden om vampyrer og varulve. hun rejste sig da hun hørte hun kendte til MOM og vreden plusset sig op i hende og hun rejste sig vredt og gik forbi ham hen mod buret til hendes kære ulv og i et voldsomt spark skreg metallet et døds skrig da lågen faret forbi hans skabninger og smadret ind i væggen med et stort brag og selena vendte sig om mod dem med et smil.
"undskyld men bare det du kender min gamle skaber og død fjende som ellers lever i hemmelighedens sker gør jeg ikke vil lade dig fange mig igen uden kamp.

den store ulv fulgte med hende tilbage forbi hans børn som så forivret på lågen og kvinden med 9 haler. hun smilet stort og hoppet op i vinduet igen og tændte en ny smøg mens hun pustet ud og en tårer glæd ned af kinden ved hendes skæbnesvangreres nat.

"jeg er ikke færdig med min historie. nogle måneder efter jeg flyttet ind til min mors søster have taget os til os og min mor og far var kommet i jorden skete det ingen ville have troet på hendes mand Samata Tuhkan kendt som den sidste samurai spurgte mig om jeg ville lære den gamle kunst.

hun smilet ved mindet om hendes plage far og hans foragt da hun have spurgt ham flere måneder før og hans ord. (man lærer ikke kvinder og slås da sværdet bliver urent) ordende lød i hovedet på hende. Edward ville også vide man først fik sit sværd når ens lære ikke kunne lære en mere og han vidste også at navnet Tuhkan var den største slægt blandt samuraier der har levet. hvis han var glad for historier ville han vide selena var en.

"jeg stod i træning dag og nat i skolen og efter skolen nogle dage sov jeg ikke 4 dage i streg fordi jeg trænet. da jeg fyldte 13-14 kan jeg ikke huske gav min plage far mig ansvaret selv jeg fik mine 3 sværd har dog kun et på mig for jeg dør aldrig"

ulven lå ved hendes føder og kigget på alle Edward fine børn og slikket sig sulten om munden. han smilet til Edward og blottet hans fine lange tænder som have et stygge af en ryg knogle i munden fra en af hans skabninger han sad klar hvis han ville prøve noget selena forsatte efter have skoddet smøgen.

"MOM lavet i Nano robotter ja men de gjorde også noget andet de lavet supper soldater under NATOS eget flag. de fanget børn og brugte dem på syrer eksperimenter end du kan lave de

varmen steg i rummet bare ved selena's vrede steg voldsomt ved mindet og mærket på hendes hals lyste op. de gamle runer nærmest brændte rødt og udvidet sig langsomt og stod så stillen. selena's aura var lige gjort stærkere og selv hendes ulv pivet svagt da han følte det og gik over til Edward. selena forsatte

"en nat satte de ild til vores nye hjem min mors søster og min plage far var ude og det skulle ligne en ulykke MOM's soldater var kun interesseret i min søster Maria og have vidste ikke jeg var hjemme med hende. da flammerne stod om mig græd jeg men da Maria skreg blev noget vrede i mig vækket jeg greb min sværd og kløvet soldaten over i to med et slag. de andre soldater begyndte og skyde men ramme kunne de ikke og dem som kunnede kugler pranget af på min klinge. efter have fået slagtet 8 stykker mærket jeg udmattelsen og blev taget med min søster"

"efter mange år i krig og som bio Cyborg blev jeg langt i dvale og vågnet med en opdaterings fejl som gav mig fri vilje og flygtet fra MOM jeg have sovet omkring 1800 år og vågnet op i denne verden. jeg blev jagtet i flere dage for til sidst og blive redet af din bror og Diana de fandt mig med brækket og forvrængende arme stor tudende og troede jeg var et skvat men Kuuma kom til og give lidt piv'en fra sig da jeg greb ham i vrede"

hun rejste sig og gik langsomt hen mod Edward og Vincent og smilet mens hun talte videre.

"jeg mødte en skygge dæmon ved navn Makuro som jeg vil kalde min elsket den dag i dag vi rejste langt men til sidst i kamp mod ham grunden behøver du ikke vide faldt jeg da han gennem boret mit hjerte med min oldefars gamle sværd. jeg endte i helvedet og kan ikke som sårn huske noget der fra og kunne jeg ville jeg ikke sige det til dig men jeg lavet en handel med ham her fyren lucifer og vågnet op som dette og dette"

hun peget på sig selv da hun stoppet foran de 2 Edward og vincent og smilet. hun peget på mærket på halsen og der var varmt bare mærket glødet svagt og nu kunne Edward se hvad det var for nogle mærker på halsen det var et sejl en lås for det monster selveste lucifer djævelen selv kald ham hvad du vil have skabt. Selena vidste ikke at det hun have inden i sig var et lille stykke af selveste underverden. hvis Edward dræbte selena ville han og hans væsener ikke overleve 2 sekunder med den satan på fri fod men man kunne kun fange dem i den person som dæmonens store kærlighed lå ved så Edward kunne ikke fange den og så dræbe selena.

pigebarnet andet ikke alvoren af mærket og ulvens stemme lød bag Edward

"du holder kæft og siger intet til hende forstået jeg er ved og lære hende alt om hvad der sket og det skrider langsomt frem af vi søger en som kan lære og kontroller hende de kræfter og vi kender allerede en så spar dig dit tilbud."

bones ulven Edward have over for Edward understreget at ville han lade dem dø skulle han intet sige og helere ikke hvis han lod dem leve bones ulven have styr på alt. hans aura var også følbar nu væsnet var gammelt meget gammelt og en dyb visdom gemte sig bag de blå øjne der så vredt på ham.

selena smilet til Vincent og gik hen til ham og stoppet foran ham. hendes stemme lød drillende og selvsikker

"se nu lille vincent hvad den lille lækker bisken kan gøre"

hun sprang op på den høje tingest og lod hendes fingere glide i et sjovt mønster som Edward ikke kunne nå og se men resultatet var mere end forbavsende. Vincent faldt sammen på jorden og gispet voldsomt selena have plokeret hans luftveje og spæret for det stykke i hans nervebaner der gjorde han kunne bevæge sig alt han kunne var og ligge og gispe.

hun gik lidt rundt om ham før hun satte sig på hug og gik tilbage lidt efter fik han bævelsen tilbage og selena smilet til Edward og hendes stemme lød undskyldende.

"alså din skabning har ingen opdragelse så måtte lige lærer ham real nummer 1"

hun smilet blidt og drillende til Edward. det var tydeligt at hun var en særlig person ud over det sædvanlige hun kunne ting som Edward ikke andet man kunne. pluslig lød selena's stemme tænkende.

"alså i denne krig mellem jer varulve og vampyrer tager jeg ikke part jeg har mødt vampyrer som har redet mit liv og din bror varulven Kuuma har også. varulve og vampyrer er meget venlige væsener men på hver deres måder men i begge har rådende kar mellem jer"

hun smilet til de andre væsener og lågen der sad i vægen fra hendes spark faldt ned på gulvet med et stort brag så Edward fine væsener troede der var tale om skud og de sprang til siden og selena begyndte og grine højt mens hun tændte en smøg til.

"det ikke kun vores fortid og familie der gør os til dem vi er det også der historien giver også mulighed for ændre det der står skrevet i vores navn er dig og Kuuma virkelig børn af Victor Van Helsing så kan i ændre historien i hans navn i kan da starte med og lette jeres hjerter for had over for vampyrerne"

hun røg lidt på smøgen og smilet til bones som stod og savlet svagt mens hun kløet ham bag øret

han så bare på hende med et smil. hun havde ikke forstået det hele af historien, han rejste sig og gik forbi ulven og kløede Brutus bag øret og han smilede

"mine børn har alle stadig deres personlighed undtagen min kære Brutus, jeg har skam prøvet men jeg stoppede for år tilbage med at prøve at opdrage ham der, han var skørte jæger den gang og han er skørte jæger nu"

han smilede og gik hen til bordet og tog en flaske op og et reagens glas sammen med det.

"jeg er meget ked af at du ikke forstod min historie, ser du den handlede ikke om vampyre og varulve men om Van Hellsing og Dracula, de to klaner har været i krig i tusind vis af år låst i evig kamp for at holde den første Dracula i graven som han fortjener som straf for hans grådighed"

han rystede indholdet indtil det skiftede farve fra en rød til gylden, han hældte indholdet af reagens glasset ned i den store flaske og rakte den til hende

"det her skulle modbygge kvalmen du får af bedøvelsen, som burde tage effekt om 3, 2, 1"

som han sagde det kunne han se hun vaklede så han gav hende flasken og lod hende bunde den

"personligt har Vampyr virussen altid fascineret mig på den måde den går ind og ændre på ens dna struktur og helt ændre din race, komplet fascinerende at tænke på"

han rettede lidt på sit skæg og dagdrømte lidt, han gjorde det meget tit efterhånden af en underlig grund, han kom til sig selv og så på hende med et spørgende ansigts udtryk på han ansigt

"flere spørgsmål"

selena's øjne boret sig ind i Edward's og deres udtryk var alvorligt hun stod med flasken og kigget på Edward og så lød hendes stemme til ham.
"du har mistet alt familie jeg har min lille søster der lever. jeg skal indrømme jeg fortalte dig min historie i forsøget og håbet om du ville lade mig gå. Maria er der ude og hun bliver jagtet af MOM det eneste jeg ønsker er hun er i gode hænder"

selena kigget på flasket og smadret den i gulvet og mærket kvalmen ramme hende da flasken blev knust. hendes stemme nærmest skvulpet fra opkastet der snart kom.
"hvad fanden end du gav mig så vil jeg hellere lide end.."

en tyg stråle ramte Edward's fod og selena's verden snoret rundt. før hun faldt om og lå stille og rolig. den 9 halet ulv som hun have nusset kom kurende hen mod Edward og blottet hans tænder og hans stemme lød styk og fik selv Brutus ville krumme tær af den.
"du kalder dig selv en videnskabsmand men har glemt hvad det vil sige videnskab handler om"

han stillet sig over pigen så det var klart for Edward at lige meget hvad der skete ville han dø for beskytte pigen der lå på gulvet. hans blå øjne mindet mest af alt om havet og regnes dråber.
hans krumme ryg var et klar tegn på kamp lyst og hans tænder var længere end man skulle tro.
de 9 haler svævet bag ham.

"kig på pigen hun brød ikke ind for stjæle men for søge husly desværre er rygterne om dig mange. en hver der har nogle kært ville slås frem for banke på døren. din bror svor at beskytte selena fra alle og kender du og jeg Kuuma rat vil han selv dræbe dig hvis hvad han vidste du kunne tænke dig og gøre ved pigen her"

ulvens stemme var overaskende dyb i forhånd til det stemme bund den måtte have. bones lod en af hans haler rører selena's krop og lod den anden stryge over Edward's hånd.

med et ville Edward føle alle selena's håre år som forsøgs barn hendes flugt fra mom. hendes død foran Makuro's sværd i valget mellem de 2 hun elsket mest. han ville følge hvad pigen have været igennem. om Edward så have et gram menneskelighed tilbage eller et gram godt i sig ville han have dette som et minde så længe ulven ønsket det.

han smilede til ulven lidt selv sikkert, mens han tørrede brækket af sin sko med den klud han havde i sin lomme

"gode gud i behandler jo mig som om jeg har holdt jer fanget i femten år, se det fra min syns vinkel, jeg sidder i mit fredelige hjem i mine egne tanker da en kvinde og en hund bryder ind gennem min kælder, for ikke at sige hun håner mig dræber mine eksperimenter og springer et hul i mit gulv, det er virkelig ikke fair at se mig som skurken, og tænk over det jeg har ikke gjort jer noget ondt"

hans smil var varmt, et smil han havde brugt meget som rektor på skolen over for de uartige elever efter som han prøvede at være meget diskret med at han havde ondt af dem.

"jeg kunne jo have smidt jer ind i mit skønne lille drivhus og ladet mine små væsner gnaske på jer, men nej ved i hvorfor, jeg ville høre jeres historie og dømme om i var nogle slemme mennesker, og når jeg endelig prøver at hjælpe mod din vens kvalme smider hun det på gulvet lige før hun skyder en stråle bræk ud over mine fine nye sko, desuden ville kuuma før eller senere råbe af mig for at have taget en af hans løjtnanter"

hans gule øjne så direkte ind i ulvens blå med et gennem trængende blik, man kunne se på lang afstand at han talte sandt

" og siden i leder efter husly havde i måske tænkt på at banke på hoveddøren, jeg er meget høflig og giver gerne husly men alle er bare bange for mine børn"

hans tre børn så lidt rundt for at undgå hans blik, de havde en tindens til at slå banditter ihjel, alle dem der så forkert på skolen ville blive dræbt.

ulvens vrede blev tydelig i dens øjne og den så vredt over på Edward børn. dens tænder blev blotter og alle hårende rejste sig på dens ryg de blå øjne udvidet sig som om ulven var på et form for adrenalin kik og dens stemme runget i rummet.

"bange det tør jeg fucking sige vi har fundet 4 gennem gnavet lig. en sindsyg mand som tigget os om ikke at gå mod den her skole. vi er blevet jagtet i 3 dage af nogle væsener der minder om de forbandet tingester der kan flyve og du kalder dig selv venligsindet"

enden Edward kunne nå og gøre noget sprang bones op på hans bryst og med et forsvandt skolen for Edward øjne alt sløret sig og samlet sig igen. han stod op og lå ikke ned som da han mistet synet. ved siden af ham stod bones. med et nu fredeligt udtryk.
de stod i et morderne hvidt rum hvor et stort vindue stod med en gruppe forskere med hvide kitler på og en masse udstyr bag dem. dette var selv udstyr som Edward aldrig drømte om fandtes.
bones stemme lød nu til Edward rolig og forklarende.

"Edward jeg prøver ikke angribe bare se hvad der sker vi kommer tilbage til virkeligheden om lidt"

på Edward højere side lød en blid klynken. der sad en meget ung pige nok ikke mere end de 11-12 år gammel med håret nede for øjne. da døren gik op trutte en mand ind i en kittel manden have sort hår og samme skæg som Edward. hans ene arm var mekanisk men ellers så han venlig ud. han gik mod dem og lige igennem Edward og satte sig foran pigen der var stoppet med og græde.

da pigen hævet hovedet og hendes hår blev strøget tilbage så Edward de grønne øjne som have været i den dæmon der have kastet op på hans sku lige før. hun have bare ingen haler eller mystiske symboler hun var faktisk bare et menneske. et uskyldigt barn fanget i dette rum der ellers emmet af sindssyge.
manden der sad foran hende smilet og pigens ansigt blev blegt ved lyden af hans stemme.

"kære selena vi er ikke de onde vi er bare folk der prøver hjælpe andre så vil..." et spark ramte manden hårdt i maven og han mistet alt luften.

pigen sprang op fra stolen og løb over ham og landet foran vinduet på fødderne perfekt selv så ung var hun trænet til og være en kriger dog ikke til angreb kunne man se men til forsvar. den lille pige nærmest skreg ordne fra den lille mund men man forstod hendes følelser var had og frygt over for denne mand.
"hvor har du taget maria hen svin det eneste jeg vil have er min lille søster og om jeg skal dræbe dig og 100 af dine soldater som har brændt mit hjem ned gør jeg det"

nu gjorde pigen noget man ikke skulle tro førelserne have taget over den lille pige spænet skrigende mod manden med metal armen der vendte sig om og i nogle sekunder stod ansigt til ansigt med Edward hans øjne strålet af glæde ved tanken om det han nu kunne tillade sig. da selena stod i Edward greb manden pige i hovedet og smadret hende ind i væggen. et skrig lød fra pigen da hun ramte vægen og et knæk kom fra armen. han slap hende og hun landet på gulvet og græd. men i stedet for lade hende være vendte manden sig om og begyndte og sparke til pige der lå og græd og skreg af smerte og frygt.

blikket i manden var tydelig det tændte ham faktisk at banke denne pige halvt ihjel. da pigen begyndte og være stille greb han hende og løftet hende mens han fisket et glas med noget selvløsende grøn væske frem og helte i kroppen.
han vendte sig om og små løb ud af lokalet.
pigen der lå på jorden begyndte og skrige af smerte mens huden på hende begyndte og bule rundt omkring i en stor fart. blodet flød fra munden sammen med det selvlysende grønne stof og pigen var næsten ved og blive kvalt.

bones stemme lød til Edward

"vi har ikke meget tid men sådan var hendes liv med videnskabsmænd og folk af din slags der omtaler dine træ væsner som børn hun levet hele sin barndom sådan her og vågnet op omrking 1800 år efter og have mistet alt på nær hendes søster der var ude for noget der var 1000 gange være end dette og selena var den gang her 11 og søsteren 7 velkommen til selena's barndom"

pluslig forsvandt alt om Edward igen og han lå på gulvet mens hans 3 børn greb om ulven der slåsset med dem lidt og til sidst vred sig fri og stillet sig foran selena mens han så med triste øjne på Edward og et flammende had på hans skabninger. nu måtte Edward traffe sit valg han have selv haft børn og han vidste selv hvordan det var og miste alt.

han satte sig op og løftede en hånd så hans børn stoppede, han rejste sig op med et blankt blik inden han så på hende med et smil og brød ud i latter.

"ah så du er den lille pige min tip oldefar eksperimenterede med, din stakkel, du kan ikke se ligheden mellem os tillad mig"

han justerede sit hår så han lignede manden i synet. han tog også sin jakke af og rullede sit ærme op. man kunne se en muskel ansamling der krøllede op i en stjerne.

"tro ikke at jeg er på hans side, det mindre jeg har med dem at gøre jo bedre, det her er det sidste som min kære farmand gav mig inden han brændte inde i huset med min mor"

hans øjne blev til skyggede og hans børn så urolige ud og gik ud af døren.

" det sidste han sagde til mig var at jeg var en vandskabning en bastard, uren, han havde mistænkt min mor for at have en affære med en anden mand, han tog et brænd varmt stykke metal og stak den på min arm"

han satte sig i sin stol med et glas vin og bundede det i en slurk

"jeg har mistet alle jeg holder af præcis som dig og jeg har kun min klan at leve for"

hans gule øjne svejede lidt og han kunne mærke tåre men han holdt dem tilbage, ingen skulle se ham sådan, han gik hen til hende og tog hende i kraven

"SÅ DU SKAL IKKE KOMME HER OG SIGE JEG IKKE VED NOGET OM AT MISTE"

han satte hende ned igen og gik gennem rummet til den side hvor han havde sin sengog lagde sig i den, han mærkede den prikkende fornemmelse af at nogen så på ham

"i kan blive i nat hvis i lader mig være, jeg vil være alene"

det svage smæld fra døren kunne høres og han faldt i søvn.

selena stod uden foran døren og vreden strålet ud af øjne hans så kaldte børn stod der og vreden var voldsom fra selena der ved ordne om minderne og bones fremvisning af dem for Edward have været på nippet til både forsøge og dræbe ulven og Edward ulven stod og pivet bag brotos og de 9 haler på ham var trukket helt ind. Selena strøg blot forbi og bemærket ikke at kvinden manglet. hun gik ned af gangen og stoppet foran foran et billede af en yngre Edwaard i en glas ramme hun var for langt væk til at han kunne høre hvis noget gik i stykker eller om der blev råbt i et vredt skrig smadret hun hånden ind i billet af Edward og smilet ved synet af blodet blande sig med malingen og glasskårende der rev billedet fra hinanden. dog blev glæden til smerte fra glasset der have boret sig ind i hånden og blodet faldt ned fra hånden hun frøs os det eneste hun have på var silkekjolen men kulde hjalp den ikke meget mod.

sulten var hun også hun have ligget på gulvet og hørt alt hvad Edward have sagt og hun var skide lige glad med dette gale svin hun have mest af alt lyst til og tænde ild til hele lortet her og skride.
hun var næsten blevet til et af de monstre der have stået og hvis hun skulle have stået med det svin af en skørte jæger have hun skåret pikken af ham og tvunget den i kæften på ham. hun var fanget i en skole med 3 liderlig svin og en kvinde der mest af alt mindet om en sur nar.
hun mumlet blidt bag sig noget fra en sang hun have hørt på radioen under kirsebærtræerne den gang ingen bomber have ramt hendes elsket hjem det var omkvædet fra Remember The Name.

hendes stemme var silkeblød men passet til rap musik da den også var skarp og hun ramte ordne på en måde som vidste hun have fuld kontrol over ordne. hun følte en aura tæt på en kvindelig aura og hendes stemme lød vredt og skuffet
"var det ikke Michelle du hed? og hvorfor er din far sådan et røvhold en forbandet idiot og ville du forhindrer mig i og dræbe ham og nej ikke noget af det før det er af helt dybt personlig grunde nu"

tårne faldt ned fra kinderne på selena og de 9 haler omsluttet hende for skjule ansigtet det var tydelig for kvinden i mørket at selena ikke nød og vise sig som sårbar.


Alt i mens selena var løbet forbi stod bones bag Brotos og rystet helt. han så på Vincent og hans stemme lød alvorligt.
"ved godt du kan li og jage skørter men pas på med den kvinde her ellers har du ikke nogen fiskestang tro mig" han smilet til ham vendeligt.

Michelle havde fulgt efter hende sammen med Vincent. da hun blev opdaget sukkede de begge, Vincent sukkede lidt

"du er så opfat som som du er smuk min smukke"

han lænede sig frem til hende men trak sig tilbage da hun snakkede til ham. han smilede til hende med lidt for meget selvtillid

"du knuser mit skrøbelige hjerte, eller hvad der er tilbage. men det er ikke det vi kom for, det kan godt være fader stoler på dig men det gør vi ikke helt endnu"

Michelle hostede lidt og rettede sig op, hun gik hen og gav Vincent et slag over baghovedet. han tog sig til hovedet og faldt på knæ

"hvis du vil have min bror undskyldt, han er ikke den kvikkeste meen han for jobbet gjort"

hun smilede venligt, det var første gang Vincent havde set hende smile nogensinde. hun gik hen ved siden af brutus som var kommet til

"nogen dage tror jeg Brutus er klogere end Vincent, men det er han for rar til at være"

Brutus rødmede lidt og satte sig op af vægen sammen med vincent der stadig tog sig til hovedet

"hvad angår vores far hader han når folk siger at der er noget han ikke forstår. han har levet gennem mest lige så meget"

hun tog en lille kugle og smed den mod jorden og da røgen løftede sig sad kun Brutus tilbage, han var faldet i søvn.

Selena var mere end vred og oprevet indvendig. mest af alt have hun lyst til og gå ind og skære halsen over på Edward da han var i familie med hendes tidligere skaber og skride fra stedet. hendes fodtrin ramte gulvet og hun gik ned til hun kom til noget der var indrattet som en stue.
ulven bones have valgt og blive væk fra hende for give hende luft så selena var helt alene nu.
de grønne øjne begyndte og falde ud og trætheden ramte hende. hun gik videre af en gang og fandt et klasselokale hyggeligt nok endeligt og kigget rundt en sovesofa af de beder forhåndsvis nyt beklædning et bor ved siden af.
blodet droppet let fra hånden fra billedet men hun var ligeglad. alt kunne rande hende lige nu det eneste hun ville var væk her fra og finde Maria og så bare ud af væk fra alt finde et sted og kalde hjem og håbe MOM aldrig fandt hendes nye jeg. hun satte sig i vinduet som var et stort vindue og kigget ud det var stort nok til hun kunne side med hele kroppen op i det og hun kigget ud af vinduet. hun begyndte og blive træt stormen raset mod roden.

følelsen var meget stærk og hun kunne ikke holde sig vågen og pluslig faldt hendes øjne i og alt blev sort.
den spinkle krop med de smukke 9 haler sad i vinduet for overbøjet og små mumlet da hun drømte. det var blandet men det var noget med nogle kirsebær træer og Maria det var et barndoms minde fra nogle dage før de soldater der bortførte hende og hendes søster sparket døren ind og alt ville ændre sig i hendes liv.

kroppen begyndte og ryste da den korte silkekjole ikke var synderlig varm og vinduet ikke et af de mest tætte mod vind men selena vågnet ikke men sov tungt bones have rejst den lille krop rystet symbolerne på halsen var tydelig og oldgamle håret hang ned af den anden skulder på hende og de 9 haler lukket sig om hende for holde hende varm.

Edward havde svært ved at sove så han stod ud af sin seng og tog en frakke på. han havde tænkt sig at gå den sædvanlige rute rundt på skolen mens han læste en af sine bøger. han havde stadig ikke læst dem alle. nogen var arve stykker andre var bare tekst bøger som han havde fundet interessante. han tog en bog mens den ved siden af faldt ned og slog op på den første side 'denne bog tilhøre Noah Jaeger af MOM' Edward havde aldrig set den her bog før så han samlede den op og gik sin sædvanlige runde på skolen mens han læste i den.

'journal for tirsdag den 29 november: der var flere forsøg på små piger, jeg ved ikke om jeg kan holde det her ud mere, hver gang jeg ser dem ser jeg min datters ansigt i stedet for. det smerter mig at se dem sådan her, den eneste grund jeg er her nu er for min lille pige, hun bliver den næste hvis jeg ikke fortsætter, hvor jeg afskyr dem alle sammen, heldig vis blev Anton ikke fanget sammen med de andre så der er stadig håb om hjælp. alle pigerne er i chok efter hvad forsøgene lavede på dem'

der efter skiftede hans håndskrift til en mere usikker og rystende 'journal for den 5. december: de er døde, Mina og pernille, de døde fordi jeg nægtede at gøre det her mere, jeg var nød til at tvinge en af pigerne op mod vægen, det værste var at det var som at kigge ind på mig selv, det jeg som havde skubbet hende op mod vægen var ikke mig, og nu er de begge døde, til den der læser det her er det for sent at rede en som mig, mine synder rækker langt over alt det gode jeg har gjort, og hvis det er dig der læser det her Anton så vid at jeg ikke døde forgæves, jeg har planer om at fjerne den sovende pige fra det her sted men hvis jeg ikke klare den så vid at du og dine efterfølgere har pligt til at beskytte hende med jeres liv. ingen undtagelser.'

Edward stoppede op midt på gangen og lukkede bogen, var det virkelig hvad der skete, han gik gennem gangene og fandt hende siddende op af vinduet, hun sov. han tog sin frakke af og lagde den om hende mens han lagde bogen opslået på den side han lige havde læst, hvis der var nogen der skulle have den var det hende ikke Edward, for ham ville det bare være endnu en bog på hylden, men måske ville den være til hjælp for hende. han gik tilbage til sit sove værelse og lagde sig ned under lagnerne og lukkede øjnene.

Selena vågnet og blev overrasket over jakken og så ud i mørket. det var blevet sent nat og stormen var taget lidt af. hun så undrende på bogen. omslaget virket bekendt et gammelt logo som var helt væk og kun svagt undret hende. hendes arm rakte ud efter den og hun følte på den en nærmest ubehalig følelse kom i hende før hun åbnet bogen.

det hjalp dog hellere ikke synderligt da hun genkendte håndskriften. manden der have skabt selena's robotter den gang have skrevet dette. hun læste det færdig og en dårlig smag ramte hende i munden fede svin bandet hun mildt og rejste sig og satte kursen mod Edward værelse.
bones der lå og sov så pluslig selena nærmest små løbe forbi ham med et vredt udtryk i hovedet. blodet var kommet hende til hovedet og hvis Konan ikke have forsejlet hendes dæmon for nogle dage siden have hun smadret hele stedet nu og lagt Edward fine skole i grus.
da hun kom til døren ind til Edward stoppet hun ikke foran men i et voldsomt spark flået hun døren af hængslerne og gik vredt ind uden ord smed hun kjolen på jorden og gik hen til hendes ting. hun greb den store lederrustning og var i den på et 1 minuts tid og spændte den hun have ryggen til Edward hun greb bogen hun have lagt på boret. og med en slyngende bevæelse som om det var det mest afskyelige i verden kastet hun den mod Edward.
hun vendte sig om og svang hendes FN SCAR SSR riffel over skulderen og spændte det smukke sværd i hendes venstre side som altid.

han have ikke fjernet pisoler og andet udstyr fra jakken som den lå der. selena gik med tunge skridt hen til et af vinduerne i Edwards værelse og trak sværdet og i et slag faldt glasset sammen for snittet og alt glas løsnet sig fra vinduet og selena's stemme lød mere end hades fuld.
"viser du mig nogen sinde sådan noget pis igen står du på min døds liste det svin der skrev raporten var ham der lavet forsøg på Maria lige meget hvad hans grund var håber jeg han led voldsomt under det og hold kæft med og sige noget forstået jeg er færdig tak for natten men nu jeg skredet forklar bones det han finder mig"
med ordne sprang hun ud af vinduet og landet i et træ overfor som hun sprang ned af og løb ud i mørket stormen to til som om den ville æde hende og mørket nærmest grinet af det knuste vindue.

Bones kom løbende ind og så forivret rundt omkring og fandt Edward i sengen og hans stemme lød forivret og nervøs
"hvad fanden sker der og hvor er selena's ting? og hvor er dine børn og hvad fanden har tændt hende sådan af hvad fanden sker der" ansigtet vidste tydeligt han ikke andet noget om hvad der skete.

Edward lagde sine hænder i folder og da nogle glas skår kom flyvende lænede han sig lidt til siden. han så på det ødelagte vindue og så døren. det her ville nok tage de sidste doller han havde for at fixe det "ah god morgen bones, mine børn er ude og hente forsyninger i nærheden og jeg tror selena er sur fordi jeg viste hende sandheden, det er sjovt at tænke at hun har rettet sit had mod en mand der blev holdt mod sin vilje. ved du hvad, du er meget bedre at snakke med, det må jeg give dig" han smilede venligt "åh og nu hvor du er her så kan jeg vel lige opsummere det hun ved, det familie medlem der i sin tid lavede forsøgene på hende blev holdt mod hans vilje, hvis han ikke gjorde hvad de sagde døde hans kone og datter, de kappede enda en arm af ham for at slå det fast med ti tommer søm" han tog en kop fra bordet og en kande som han hældte op fra "jeg kan heller ikke lide det, at den familie jeg hadede har helte i blandt sig" da Bones stod i karmen smilede Edward bare venligt "bare kom på besøg hvis i nogen sinde vil spille et spil skak eller noget, åh og bones jeg har en lille gave til Selena for at bevise jeg ikke er den onde her, han gik hen og gav en lap papir "en lille gruppe af oprøre er blevet set på de her kordinater lederns navn er Maria, det er ikke meget at gå på men jeg håber det hjælper lidt på hendes syn af mig, jeg vil så nødigt være uvenner med nogen fra min brormands klan" han smilede og satte sig på sengen "vi ses igen snart, ni haler" han åbnede sin dagbog og begyndte at skrive ned.

Bones smilet til Edward og hans stemme lød venlig.
"tror også du god nok på bunden og kunne nok godt se os blive venner en gang men lige nu må jeg følge Selena"
han gik hen til ham og greb sedlen med en hale og smilet kom frem på hans læber.
"tak tror hun vil blive god nok igen i bare kommet skævt ind på hinanden"

med ordne forsvandt bones ud i den voldsomme regn og overlod Edward til hans egen verden.

[slut for emnet her Men vil gerne prøve lade Selena møde dig igen når hun har fundet Maria hva siger du til det PS hvad skriver han i bogen hvis man må hører det]

//det ved kun han XD (med andre ord jeg ved det heller ikke selv hvad jeg vil bruge det til endnu XD)//