battle royal(åbent for 2 mere)

//regler for emnet: ingen medbragte våben af nogen art eller armor for den sags skyld tilladt. Ingen evner af nogen overnaturlig form tilladt, så i må ikke bruge jeres race evner eller speciale evner, medmindre jeres speciale evner er sådan noget som våben brug, eller kampsport.

Tid: formiddag lige op til klokken 12:00
Sted: evakueret ø
Omgivelser: frodig skov og få bygninger
Vejr: forholdsvis fornuftigt

Det var formiddag og Dust vågnede op i noget der lignede et klasselokale, med en lettere dunkende hovedpine. Han var blevet placeret ved et bord, og sad lænet henover det, og mens han lige prøvede at komme til sig selv, sad han og kiggede ned i bordet mens han prøvede at komme i tanker om, hvordan fanden han var endt her, og hvor her egentlig var henne. Langsomt rettede han sig op, mens han så sig omkring, blot for at opdage at han ikke var den eneste der var her. Han var blevet sat bagerst i lokalet så han nemt kunne se, at der befandt sig 41 andre væsner her, nogen af dem sad ved et bord lige som ham, resten lå tilfældigt placeret rundt på gulvet.
De var dog ikke alene i lokalet. Oppe foran tavlen stod der en gammel mand, og cirka 15 soldater var spredt rundt omkring i lokalet, alle sammen bevæbnet med maskine pistoler og magnum 44 snydere. *Hvad fanden foregår der her?* tænkte Dust mens han så rundt, og betragtede de andre 41 væsner der lige så stille vågnede. Han lagde mærke til, at der var lige så mange mænd som der var kvinder herinde, og efterhånden som de vågnede virkede de alle lige så forvirret, som Dust selv følte sig lige nu. Det var som om at de eneste der vidste hvad der foregik her, var den gamle mand oppe ved tavlen, og de cirka 15 soldater der stod rundt omkring dem.

Imens de andre vågnede, lagde Dust mærke til at de alle sammen havde et underligt halsbånd på, hvilket fik Dust til at mærke efter om hans egen hals. Han havde selv et på, men hvad i hede hule helvede var det for noget? Da de andre så var vågnet, og havde haft en rimelig tid til at komme til sig selv, trådte den gamle mand et par skridt frem, og begyndte at tale til dem.
"Det ser ud til i alle sammen er kommet til jer selv, så jeg vil gerne byde jer velkommen her til øen!" begyndte han med et skummelt smil på læben "I undre jer nok over hvordan i er havnet her, men det er nok jeres mindste problem lige nu! I befinder jer lige nu på en evakueret ø, og grunden til i er her er egentlig meget simpel, ser i verden er ved at være alt for overbefolket, og militæret mener derfor at vi skal gøre en bemærkelsesværdig indsats, for at sænke mængden af væsner, så resten af verdens befolkning har en større chance for at klare sig bedre! I er derfor blevet udvalgt til disse organiserede lege, så vi kan komme over befolkningen til livs, samtidig med at vi kan bringe en gang underholdning ud til verden!" den gamle mand tog en smøg frem, satte den i sin mundvigen og tændte den, hvorefter han lod smøgen sidde i hans mundvigen, så han kunne puste en røgsky ud en gang imellem, mens han stod og informerede dem om hvad der foregik her.

"Hvad fanden er meningen med alt det her, hvordan fuck har i tænkt jer at vi skal mindske befolkningen, bare ved at være på den her korte ø?" vrissede en af kvinderne hidsigt, mens hun rejste sig op for at virke truende mod den gamle mand.
"Det er så det vi når til nu trunte, så hvis du gider holde din kæft så forklare jeg det!" sagde den gamle mand med en kold stemme, og et ondt glimt i øjet "I har nok efterhånden lagt mærke til, at i alle har et sølv halsbånd rundt om jeres hals! Dette halsbånd neutralisere alle jeres specielle evner, så i kan ikke bruge jeres race evner eller nogen evner af overnaturlig art, derudover er der installeret en sprængnings enhed i halsbåndet! I har fra klokken 12:00 midt på dagen og 3 dage frem, til at dræbe hinanden!" nogen af de andre så skræmt på ham, mens Dust forholdte sig roligt da dette blev sagt.
"Kampen her er først vundet, når der er 3 væsner eller derunder tilbage, og hvis der er mere end 3 tilbage når dagene er gået, vil halsbåndet eksplodere og alle har tabt!" sagde han med et ondt smil på læben, mens flere gispede af frygt "Halsbåndet vil også eksplodere, hvis i prøver at forlade øen på egen hånd, før legen er slut! I vil alle få udleveret en taske hver, der indeholder vand og mad til en dag, en tilfældig genstand der muligvis eller muligvis ikke kan bruges som våben, et kort over øen så i har en ide om hvordan den ser ud, og til kvinderne er der diverse hygiejne relaterede objekter, i tilfælde af i får brug for det! I vil nu blive kaldt op en efter en, i får udleveret en tilfældig taske hver, og i bliver derefter sendt ud på øen! Legen begynder for jer i det sekund i træder ud af skolen her, så i må hellere nyde jeres sidste øjeblik med afslapning!"

Den gamle mand grinede ondt efter hans sidste bemærkning, mens et par soldater kom ind med 2 vognfuld tasker, hvorefter de blev kaldt op en efter en, og fik kastet en taske i armene, så de kunne fortsætte udenfor. Da Dust blev nævnt gik han roligt op og fik sin taske, gik ud på gangen mens han kiggede i sin taske, men han var ikke tilfreds med våbnet, så han lukkede tasken og gik ind til dem igen.
"Det her er ikke min taske!" sagde han koldt og kastede tasken i armene på gamlingen, tog en ny og gik sin vej igen. Manden grinede roligt af ham "Der kan i se, i skal passe på typer som ham!" sagde han roligt og pegede efter Dust, der nu var kommet udenfor og straks løb over i et buskas, hvor han gemte sig for så at at holde øje, med hvem der kom ud fra skolen, så han kunne se de andre væsner an. Han havde været nummer 3 der blev kaldt op, så der ville komme 39 andre væsner han ville se nærmere på, så han var mere bekendt med hvad han havde med at gøre.

Phoneix's hoved, ankler, og håndled gjorde ondt. Hun rullede en gang med nakken og mærkede noget metal om hendes hals. 'Hvad i alverden?' hun spærrede øjnene op og mærkede at den var låst fast. Hun drejede hovedet for hurtigt og det hele kørte rundt i hendes hoved. Med et enkelt blik på hendes håndled havde hun en idé om hvad der var sket med hende, men hvor hun var og hvad hun lavede her vidste hun ikke.
Hun trak lidt op i hendes bukser så hun kunne se sine ankler. Samme mærker som på hendes håndled. Alt her skej at det var farligt og hun ville være i sikkerhed hvis hun skiftede form... men det kunne hun ikke. 'Hvad?!' hun tog sig til hovedet og kunne mærke tårerne presse på. Der var ingen tid til at koncentrere sig om hvor hun var eller hvad der ville ske. Hun ville bare væk.
Uden mere overvejelse lagde hun hovedet ind mod muren og tog en dyb vejrtrækning og hun nøs. 'Fandens til støv.' hun havde ikke sin maske og heller ikke sin medicin.
Endelig kiggede hun langsomt rundt. Her var andre end hende... Hvad var det for et rum? her var borde og en tavle. Oppe foran kunne hun se en mand og nogle soldater med våben. Var det dem som havde ført alle her ud?

Den mand som sad ved tavlen rejste sig op og begyndte at tale. Hun lyttede opmærksomt til hvad han sagde. Hun kunne ikke holde sig i ro, og flyttede på sig, men det var ikke nok, hun skulle bare op og stå. Men hvis hun rejste sig op ville de så skyde hende? eller det der var værre?
En klump dannedes i halsen da han sagde de skulle have nogle folk af vejen. 'hvorfor stillede de ikke bare folk op og skød dem? det ville være meget letter og det ville ikke tage så lang tid, men da han havde talt færdig gav det hele mening. De skulle dø så folket kunne få underholdning. 'Mennesker og andre væsner har en underlig sans for underholdning.' tænkte hun hårdt og kiggede igen rundt, på de andre væsner.

En kvinde rejste sig op og brokkede sig. Men satte sig dog hurtigt ned igen. Da han talte igen gik der et gys igennem mængden. Phoenix sad dog bare og prøvede at koncentrere sig om hvad der blev sagt og regne ud hvad der kunne være i hver enkelt taske. Våben, alt fra knive til mindre skydevåben og maden... frugt eller tørret kød? hun vidste det ikke. Men der var ikke andet end at få en taske og se hvad der gemte sig i den. Imens hun tænkte opfangede hun det med halsbåndet. 'ingen skiftning til ulv?' hun sukkede og slog armene om sig selv for ikke at komme til at gøre noget dumt, hun prøvede bare at gøre sig så lille som over hovedet muligt så hun ikke ville være en trussel for nogen.
Da manden var færdig med at tale råbte han navne op og det 3 navn reagerede hun på. Dust. Hendes hjerte hamrede af sted. Han kom tilbage og tog en ny taske. Det skulle være nu hvis hun skulle finde ham. Helt ubevist rejste hun sig op og gik hen forbi manden selv om han begyndte at råbe af hende. ”Hold nu kæft!” hun tog en sort og grøn taske, som hun havde holdt øje med. Smed den op på ryggen og satte i løb udenfor. Hun stoppede dog i åbningen og kiggede rundt. Hendes hvide hår var sat op i en hestehale og blafrede svagt i en brise, hvor efter hun satte i løb ud mod det nærliggende område med høje træer. Hurtigt klatrede hun op og smækkede benene om stammen. I en bevægelse tog hun tasken af og kiggede ned i den. Der var en kniv, en pakke med noget tørret kød og en vanddunk. ”Hurra.” mumlede hun for sig selv med et lille smil på læben.
Da hun havde kigget alt igennem kiggede hun ned for at holde øje, om hvordan de andre så ud. Det her ville blive 3 nerve pirrende dage.

Kuuma vågnedet op med en bikubbe af en hovedpine, men da kom en utilfreds knurren fra ham da han ikke magtedet at stå op, så han lænedet sig op af den væg han sad op af og sov videre, indtil han vågnedet da han hørte nervøse, vrede, bekymredet, stemmer og han rejste sig op, iført sit biker tøj, med tunge militær støvler, grønne militær bukser, et par fingerløse læderhandsker, sin biker lædervest ( info i profil ) med en stram hvid shirt inde under, og han spærredet øjnene op da han mærkedet koldt stål om sin hals som fik ham til og fare op og hamre hovedet i loftet med en banden, dog satte han sig ned da han så soldaterne, nok var han ikke så kvik, men han kunne se de var bevæbnet og han var ikke, dog bemærkedet han hurtigt Dust og Phoenix, blandt de forskelige væsner.

Han så på den gamle mand som trådte frem og han sad bare og lyttedet, sagde intet, men holdt øje med alle andre så han kunne huske dem, det var dog svært med deres fært, men han holdt fortsat øje med Dust og Phoenix, dog så han op på den gamle mand der havde budt dem velkommen, på en måde, dog undredet Kuuma sig ikke rigtig over hvad dette her var for noget, han havde selv engang, da han var i Occulta, været med til og lave den her slags lege for de rige i Occulta, han sad dog bare og lyttedet tavs med, han kendte rutinen, reglerne, og hvis han ikke var så rolig, så ville han være fløjet på soldaterne, og været død, så han tænkte så detk naget, lyttedet stille med.

Han så kvinden rejse sig op og brokke sig, han rystedet bare på hovedet, han så gyset ryge igennem mængden, dog generedet det ikke ham, han sad bare og ventedet, han havde ikke behov for at høre de sidste ord, han kendte alt for godt rutinen, og han så bare roligt op på de forskelige tasker, han håbedet at de stadig brugte de samme tasker med samme ting, så havde han en lille ide, han rystedet på hovedet, tænkte for meget.
han hørte fyren råbe navne op, og han reagerede ikke på Dust eller Phoenix, dog så han dem rejse sig op, først Dust og han smiledet lidt da han så Dust, han så roligt på Phoenix, han havde tænkt sig at opspore hende og snakke med hende, finde ud af noget, da det var 3 væsner, han skulle osse finde Dust, sammen kunne de 3 nok klare sig, håbedet han, men da han blev kaldt op, rejste han sig op i sin fulde højde og trampedet over til den gamle mand, og han sagde roligt.
''davs du gamle, du ser ud til og huske mig, hehehehe''
han gik over og tog en taske, og traskedet roligt ud af døren, han kunne dufte Dust over i busken, duften af sand, og han sagde roligt.
''Dust, holder du øje med dem da kommer ud? og finder du så mig? vi skal osse finde Phoenix og lægge en plan, har dælemene ikke tænkt mig og dø her''
han vinkedet til busken som Dust gemte sig i, og han snusedet som en jagt hund i luften og løb efter Phoenix, og han tjekkedet ikke sin taske men løb bare videre,og han stoppedet op nede for træet og så op på hende, sagde lavmælt, men da hun som varulv burde høre ham.
''Phoenix, jeg ved du er der oppe, jeg har givet Dust besked om at jeg ville finde dig, og så må vi 3 holde sammen, jeg går lidt længere væk, hvor jeg kan se jer begge to, hvis en af de andre sku få sjove ideer''
han gav hende et varmt smil før han løb afsted op imod en bakke, for at stille sig der, han kunne små se indgangen, lidt af Dust og lidt af Phoenix, han så ned i sin taske og knurredet surt, en suppe ske? var de seriøse? han sukkedet dog lavt og lagde den tilbage, og se på en pose med grønsager og en vand dunk, og en lille medic pose med nogle forbindinger i, smerte stillende og lidt andet nyttigt, men der var ikke just meget han kunne bruge, og han satte sig til og vente på Dust og Phoenix, han håbedet de ville samle sig så de alle 3 kunne gå sammen og håbe på overlevelse.

Dust sad og gennem rodet sin taske, for at se hvad han havde fået, mens han kiggede op hver gang, der var nogen der kom ud fra skole. Han så godt Phoenix komme ud lige efter ham, og han holdt øje med hvor hun gik hen, da hun sikkert var kommet ud så hurtigt, fordi han var en af de første der var gået ud. Dust var fanget i mellemstadie mellem engel og dæmon, og på grund af halsbånd et vidste han ikke, om han kunne spise skygger som madvare, eller han var afhængig af sine rationer samt dem han fik fingrene i, når han dræbte nogen af de andre elever.
Dust fandt hurtigt ud af, at han havde gjort det rigtige ved at skifte taske, for i hans anden taske lå der et grydelåg, men i den han havde her foran sig, lå der et segl der for at være simpel, lignede en tyk finpudsede stav med et krumt blad i den ene ende. Den kunne han sagtens få til at fungere som mordvåben, indtil han fik fingrene i en andens våben. Da Kuuma kom ud og brugte næsen til at finde Dust, smilede han et tomt smil, for hvis Kuuma kunne bruge hans mest basale evner, kunne der være en chance for at Dust kunne æde skygger. Da han nævnte Phoenix pegede Dust instinktivt mod det træ hun sad i, og holdt skiftevis øje med Kuuma og dem der kom ud, indtil alle 42 væsner var kommet ud derfra.

Han lukkede sin taske mens den sidste løb ud i skoven, tog den på ryggen og greb sit segl, før han sneg sig gennem skovens tykkere områder op til Kuuma, og smilede roligt til ham med et lumskt smil. Dust kiggede kort på Kuumas skygge, og han kunne mærke hans sædvanlige lyst til at æde skygger, hvilket han antog som et godt tegn på at han måske kunne æde de andre væsners skygger. Efter denne antagelse var noteret bagerst i hans hjerne, så han op på Kuuma igen mens han tænkte at med hans sult efter skygger, kom også den lette svækning fra solens stråler, der påvirkede hans halve skyggedæmon side, og selvom den ikke var så stærkt påvirkende mens han var i mellemstadie, kunne han stadig godt mærke det.
"Det er da altid noget, at der er kommet 2 med her på øen, som jeg ved jeg kan arbejde sammen med, og det faktum at der skal være 3 overlevende tilbage, er kun til vores fordel!" sagde han roligt og ventede med at sige mere, indtil Phoenix var kommet hen til dem, så de alle 3 var samlet. Imens han ventede på hende, tog Dust kortet frem der lå i hans taske, for at finde ud af hvor de befandt sig henne på øen, hvordan den var opbygget sådan terræn mæssigt, og fandt så et par steder de kunne bruge som centrale gemmesteder, som de fordelagtigt kunne forsvare, og steder de kunne bruge som samlings steder, hvis de blev skilt fra hinanden.

"Godt så lad mig se jeres våben, så vi ved hvad vi har at gøre godt med til at starte med!" sagde han roligt, og så op ffra kortet for at se på dem. Han rettede kortet så de kunne se det alle 3 "Jeg foreslår vi bruger det her sted på midten af øen, som mødepunkt hvis vi bliver skilt fra hinanden! Og der ligger nogle fordelagtige gemmesteder vi kan bruge, til når i 2 har brug for at få sovet ud, og der er min plan at jeg holder nattevagterne så i kan sove, da jeg til dagligt ikke sover på grund af den sandfrugten jeg har spist! Og i er vel begge 2 klar på, at hvad end vi møder på vores vej der er levende, skal vi så vidt så muligt sørge for at efterlade det dræbt, og tømt for rationer, hvilket vi får mest af hvis vi får dræbt så mange så muligt, inden det første døgn er gået!"
Han så skiftevis på dem, for at høre hvad de havde at sige til hans overordnede plan, og han virkede til at være åben overfor indput og ideer, fra deres side af. Han vidste at uden hverken hans sværd eller evner, var Dust nået nemmere at komme til livs, og selvom han var rimelig god til at få så meget ud af det han havde som muligt, var hans chancer for at overleve stadig bedst, hvis han arbejdede sammen med Phoenix og Kuuma, og siden de før havde mødtes og var forholdsvis bekendte med hinanden, havde de bedre chancer for at overleve sammen, end de havde hver for sig.

Oppe i træet sad Phoenix og kunne se alle der gik eller løb forbi hende. Da der var en som stoppede neden for træet gjorde hun sig klar til at kaste hendes kniv, men hun nåede lige at stoppe før hun kastede den. "Kuuma, for en i helvede!" mumlede hun svagt, men hvor var hun glad for at se ham. Et lille smil var poppet op på hendes læber. Hun lyttede stille og nikkede. "Ja jeg kommer. Smut nu med dig." hun grinede stille og holdte udkig efter om der var nogen der havde opdaget hende. "Den fyr er jo utrolig..." hun sukkede og rystede på hovedet.
Hurtigt og adræt kravlede hun ned af træet og nåede kun lige at undvige en pil der var skudt ad sted mod hende. "Hey!" hun vendte sig om og så ind i øjnene på den kvinde der havde brokket sig. "Vi kvinder må stå sammen!" sagde hun hurtigt. Kvinden slap hendes bue og kiggede under søgende på Phoenix. Men det skulle hun ikke have gjort. Phoenix kastede kniven og ramte kvinden i halsen. "Men stol ikke på nogen." hun grinede og rev ryg sækken af hende tog hendes kniv ud af kvindens hals og kiggede på den. "Du sviner da også alt til." hun rystede på hovedet og tørrede kniven af i hendes bukser. Tog buen og tasken. tog kokkeret med pile, gik hen til træet, hvor den pil der blev skudt efter hende, ud af barken og kiggede på den. Der var ikke noget specielt over den, så hun jog den i kokkeret og løb hen mod Kuuma og Dust

Hun kunne svagt se de 2 fyre stå og snakke lidt inden hun sluttede sig til dem. "Hey." hun smilede glad. "Hvor er jeg glad for, at jeg ikke er den eneste der er her." hun stillede sig hen ved siden af de to drenge og smed tasken. "Der er allerede faldet en. Hende kvinden der brokkede sig. Hun angreb mig, men fejlede ved at stole på mig." hendes smil entrede sig en smule.
Da Dust spurgte om våben viste hun den bue og de få pile der var, samt hendes kniv. "Og så har jeg noget tørret kød, samt jern og noget tyk snor." hun kiggede koldt rund for at se om andre skulle have nærmet sig.

Da han viste kortet, kiggede hun bare. "Se nu har jeg ingen forstand på kort... eller sådan noget." hun rystede på hovedet og stak hænderne i lommen på hendes militære bukser. "Men et højt sted ville være en god idé, man kan se alt og folk kan ikke se dig." sagde hun og kiggede rundt igen. "Men som jeg sagde. Jeg har ikke forstand på det." hun nikkede kort og så på Dust og Kuuma. Hun var heldig, ikke nok med at de begge var gode inde for overlevelse, kendte hun dem begge, Kuuma hendes Alpha og Dust... han havde lappet hende sammen et par gange og hjulpet hende. Et lille smil bredte sig om hendes mund. Hun havde aldrig troet de 3 skulle mødes sådan, Men sket var sket og det kunne ikke komme ud af det.

Efter længere tid kom hun i tanke om noget. "Kan i huske hvordan i kom her til?" hun så først på Kuuma og der efter på Dust. "Jeg har blå mærker på håndled og ankler, samt en gevaldig hovedpinde." hun tog sig til hovedet og lukkede øjnene. Det gjorde forfærdelig ondt. Som om en eller anden havde slået hende i hovedet med noget tungt.
Hun så på sit spidserne af sit hår. intet blod, men det var filtret og sad i uorden. Hun havde helt sikkert været oppe og slås.

Kuuma fulgte med i hvad da skete rundt omkring, han klukkedet dog muntert da han hørte hende, og han svarede venligt.
''haha er jeg så svær og se? skulle man ikke tro, Phoenix! cool, vi mødes hvor vi kan, pas på din ryg, ellers gør jeg det for dig, HAHA!''
han så ikke op på hende, så folk skulle tro han snakkedet til træet og han var totalt gal, dog var han osse gal, dog hørte han Phoenix og gav et venligt klap med en knyttet næve på brystet af sig selv og løb afsted ud i skoven, imens han roligt nu stod fra sin post og så over på kvinden da skød en pil efter Phoenix som fik ham til og knurre vredt, dog så han hende undvige den, og fulgte med i hvad da skete mellem dem, han nikkedet tilfreds da han så Phoenix dræbe kvinden og rode hende's ting igennem og tage hende's våben, han nikkedet tilfreds og begyndte at løbe imod Dust og Phoenix.

Kuuma så stod roligt og ventede på Dust og Phoenix, usikker på hvad planen var, som nok var bedre end han's egen, dog kunne han dufte Dust, og han ventede roligt, så så han Phoenix komme over til sig og han smiledet glad, sagde venligt hej til hende og Dust, han nikkedet med et venligt blik på Phoenix da hun sagde en var faldet og han grinte med et venligt smil, han så dog roligt på Dust da han spurgte til våben og Kuuma stak sin hånd ned i tasken og fandt sin suppe ske frem med et stort smil som en da ikke forstod to potter pis af hvad da skete, selv om han's øjne modsagde det med et alvorligt glimt bag den blide sindsyge munterhed, med et blik som en da kunne dræbe med de bare næver eller sten, eller hvad han kunne få fingerne i, selv en suppe ske, og han sagde roligt.
''en suppe ske, en pose grønsager og en lille medic kit, dig Dust?''
han nikkedet til Dust's ord, imens han overvejet hvad han skulle gøre, han fik øje på et stort stykke træ, og han lagde suppe skeen, og gik over, samledet det tunge stykke træ op og han klaskede det imod hånden som en improviseret kølle og han trak på skulderne, gik roligt tilbage med træ køllen i hånden.

Kuuma viste den store kølle frem med et bredt smil, dog så han stille på kortet, og han svarede roligt.
''det fyrtårn her over, kan osse være et godt stand punkt, medmindre da kommer en rød zone, dog giver jeg dig ret Dust, at din plan lyder bedre, da folk nok vil vælge tårnet som første samling's punkt, hmm? okay Dust din plan er bedre end min haha!''
han stod roligt med den store kølle som var enorm for dem, og sikkert kunne slå et væsen eller to i stykker ved hjælp af primativ brutalitet og galsindet råstyrke, dog så han roligt imens Dust forklarede dem tingene, og han nikkedet roligt, til Dust's ord, han smilte selv blidt til Phoenix og Dust.

Han stod roligt og studerede sin improviserede kølle, hvor han knækkede nogle grene af og roligt gjorde den mere bekvem, da han hørte Phoenix, og han så nysgerrigt på hende, svarede hende roligt.
''hmm.. nope et hul i hovedet, Phoenix!''
han så roligt på dem begge to med et tænkende udtryk i øjnene, imens han så på dem begge to, han så ud til og tænke tilbage i tiden, da han havde et dybt og tomt udtryk i øjnene, dog undrende imens han så stille på dem, sagde så roligt.
''da jeg var i militæret, da plejede vi og bruge bedøvelses gas, hmm?''
han så tænkende på dem om det kunne give mening.

Dust hilste på Phoenix da hun kom hen til dem, og smilede roligt da hun informerede dem om, at hun havde dræbt den højrøstede kvinde. Bue og pil var en god tilføjelse til deres våben, det betød da i det mindste at de havde et skyde våben i samlingen, men at de kun havde et, der på krævede den slags reload for hvert skud, var for det meste på sit højeste, hvis brugeren af våbnet var hurtig på hånden og ude af syne for målet, så de måtte ud og skaffe nogle flere våben, inden de andre fik brugt ammunitionen på det de havde fået.
"Godt så vi er nød til at få fingrene i nogle skyde våben til jer 2, personligt er jeg mere en melee fighter, så når vi får fingrene i flere skyde våben får i dem, sammen med et melee våben hver, og så tager jeg resten!" sagde han roligt og så sig omkring "De madrationer vi skaffer får i, hvis ellers jeg stadig kan leve af skygger, kan vi lige så godt bruge det til noget! Og du har nok ret med fyrtårnet Kuuma, og vi går af samme grund heller ikke efter husene, medmindre vi er sammen alle 3 og har en plan! Jeg har også tænkt på at når vi er sammen, kan vi lige så godt gøre brug af de fordele vi har, så siden i 2 er langt bedre til at bruge næse og ører end jeg er, foreslår jeg vi holder en gruppering, hvor i er på hver side af mig så kan i advare os alle sammen hurtigere, hvis i sanser nogen nærme sig os, og så har jeg lige langt til jer begge 2 så vi kan hjælpe hinanden, med at besejre fjenderne!"

Han tog sig tid til at høre hvad de havde at tilføje, både undervejs mens de snakkede, og selvfølgelig også til det han lige havde fortalt, for selvom Dust ikke var typen der normalt kæmpede med partnere, var han stadig god til at danne taktikker og bruge det de havde at gøre født med, til både hans og de andres fordele, men det var også en god ide at lytte til hvad de andre havde at sige, da selvom de måske som Kuuma følte sig mere som en kriger af sind, kunne han skam stadig komme med en tilfældig ide, som kunne være en fantastisk ide, lige meget hvor åndssvag den var. Og af ren vane vidste Dust godt, at 3 vidt forskellige hjerner og tankegange tænkte meget bedre sammen, end adskilt med en af hjernerne som den der bestemte.
"Jeg er i besiddelse af et segl, ret effektivt til kamp med begge ender, samt en ret god sammensætning af en dags mad rationer, og et mini medic kit der er forholdsvis brugbart!" repeterede han uden at fjerne tasken fra hans ryg, eller tvivle et sekundet på hvad han havde "Vi er nød til at sætte i bevægelse, vi er for lette at finde hvis vi står stille og taler! Og vi må holde vores stemmer lave, så vi har nemmere ved at observere fjender, og er svære at høre når vi er i bevægelse!" han så tænkende på Phoenix da hun nævnte at hun havde en kniv, og noget tyk snor og kom til at tænke på, at han kunne bruge dette til at lave, et mellemdistance våben ved at binde dem sammen.

"Phoenix her tag mit segl, og stik mig din kniv og det tykke snor du har, jeg kan bruge det til at udvide min angrebs rækkevidde!" sagde han roligt "Seglet kan du sætte i en bæltestrop, så du hurtigt kan trække den hvis du får brug for, at trække den mod en lidt for nært gående modstander!" da de begyndte at snakke om, hvorvidt de kunne huske hvordan de kom hertil, begyndte Dust også at tænke på det. Han kunne komme i tanket om, noget med at han var blevet gjort våd, som om nogen havde kastet en balje vand ned over ham, og mens han tænkte over det tog han sig instinktivt til skulderen, da han havde en prikkede følelse i den, der for ham mindede ham om at den slags prikken normalt kom, når han lige var kommet sig over en eller anden form for smerte.
"Kom med vi er nød til at komme ud og dræbe, jo flere vi får klaret på vores første dag indtil i får brug for søvn, jo nemmere bliver det for os at forsvare os, når i 2 får brug for jeres skønheds søvn!" sagde han tænkende, som om hans tanker stadig var optaget af, hvordan pokker han var endt her på øen "Hold jeres våben klar, og husk at være på vagt hele tiden, jeg vil helst gerne have at i 2 klare jer bedst muligt! Hvis vi kommer til skade for tidligt, kan det gå udover hvordan vi klare os fremad rettet!" han så på kortet en sidste gang, og udpegede et sted de kunne gå hen som han viste dem i stilhed, hvilket han gjorde i den paranoide tanke, at hvis nogen skulle være i nærheden af dem og betragte dem lige nu, hørte personen i hvert fald ikke hvor de var på vej hen, og på den måde han vidste dem det på, kunne det blive svært at se hvad pokker han pegede på.

Et lille smil kom frem på hendes læber da Kuuma trak suppeske'en frem. "seriøst? Har du fået en suppeske?" hun grinede svagt og så på Kuuma.
Han var vel bare uheldig, eller også var det det meningen han skulle have et dårligt våben, så han ikke kom tilbage... Hurtigt skubbede hun den sidste tanke væk og gned sig i øjnene. Hvis de skulle et sted hen hvor der var støv, ville hun hurtigt afsløre hvor de var. Så inderst inde håbede hun på at der ikke var støv i store mængder, men man kunne aldrig vide.
Men da Kuuma fandt en støre kæp, smilede hun svagt. Manden kunne jo finde våben hvor som helst her, det havde jo også sine fordele.

Imens Kuuma og dust begyndte at snakke stod hun bare og kiggede roligt rundt, men hun hørte små brudstykker af samtalen. Noget om, ikke at gå hen til et fyrtårn og noget om en rødzone... Hvad var rødzone? Og det kunne umuligt være godt... "hvad er rødzone?" spurgte hun stille og så ned i jorden. Det med at hun ikke vidste hvad det var fik hun følelsen af at være dum og uvidende.

Da Dust kom med forslaget om at de skulle gå på ver deres side af ham, smilede hun svagt og nikkede. Hun kunne nemt se for sig hvis Dust ikke gik i midten og ikke lagde mærke til den mindste bevægelse og det kunne jo nemt koste dem alle 3 livet ikke at være opmærksom nok. "helt fint, har det bedst når jeg kan se det meste af hvad der sker." et lillle smil hoppede dog frem igen da Dust begyndte at snakke om at spise skygger. Det var nu ret smart, så behøvede han jo slet ikke st tænke på at holde igen med maden.

Dust snakkede om noget med et segl og hun kiggede nærmere på våbnet. Yderst brug bart hvis man kunne håndtere det.
Så da Dust bad om hendes snor og kniv,  gav hun ham den uden at protestere, som hun under normale forhold ville have gjort.
Roligt lod hun sine fingre løber over knivsbladet og mærke hvor skarbt det var. For lige at afprøve våbnet gik hun to til tre skridt væk fra dem og svinge det langsomt i luften indtil hun fandt den nemmeste måde at slå ihjel.

Efter at have svinget lidt med seglet, så hun undrene på ham. "Hvor skal vi hen?" hun kiggede i den retning som han selv gjorde og lignede et stort spørgsmål, men begyndte dog at gå efter ham og op på hans ene side. 

// sorry seriøs forsinkelse.. XD og med det vil jeg give jer en surprise, en lille smag på Kuuma's sindsyge! når han ser en race han hader... XD

Kuuma så fornærmet på Phoenix, dog var det ikke seriøst ment kunne man se, han trak på skulderne og sagde muntert.
''kan da sagtens slå ihjel med den? gider bare ikke..''
han grinte bredt, og stod nu og svingedet det store stykke træ, dog blev han opmærksom på Dust's ord, og Kuuma svarede roligt.
''Dust har ret i de ting han siger, men da vi som sagt skal videre, så vil jeg ikke spilde tiden med snak''
Kuuma trak på skulderne og holdt roligt den store kæp over sin skulder, klar til eventuelt slag.

Kuuma stod roligt i sin egen verden af overvågning, ved og lytte, skæve over alt, dog hørte han Phoenix's spørgsmål om røde zoner og han svarede venligt.
''en rødzone er en fare zone, da vores halsbånd vil sige boom hvis vi går ind i en''
han smilte roligt, og han så roligt på Dust, da han snakkedet, og Kuuma svarede roligt.
''det fint med mig den plan at vi går sådan, men er det ikke lidt svært, ikke og blive set, når man er så stor som jeg er?''
Kuuma lød undrende, mest fordi han ikke var taktikker, han slog bare alt ihjel i en bestemt retning, dog havde han omløb nok i hovedet til at tænke sig bare lidt om, han stod dog roligt og ventede.

Kuuma så roligt på Dust som snakkedet om seglet, og han så roligt til imens Phoenix så på det, han fulgte stille med i hvad da skete, han vidste hun ville have protesteret, da han kendte sine kaptajner alt for godt, han smiledet roligt til hende, han ville prøve og dække hende, osse Dust, dog så han hvordan hun svang den, han nikkedet godkendene, som erfaren soldat og trænet Heavy Iron Bear kamp unit.

Han skulle til og sige noget til Dust og Phoenix da han duftede det, den hadet duft, og han's vrede og sindsyge blev på knap et sekund, udløst, og han stormede som var utroligt, selv for ham, afsted imod duften af denne hadet race, og hvis de fulgte efter ham, ville de få et syn af han's indre sindsyge.

Han stormedet igennem skoven med sit primitive bat over skulderen, for at springe over en å, storme meter efter meter frem, tættere og tættere på duften, for at springe ned af en bakke og lande med et stort brag foran en ung succubus, som så forskrækket på ham og en ung cyborg mand da trak en pistol for at rette den imod ham, men for ikke at trykke på aftrækkeren da Kuuma's primitive bat ramte ham midt i ansigtet, og Succubussen skulle til at løbe, da Kuuma's enorme hænder greb fat i hende og smed hende ind i bakken så hun faldt ned og hostede lavt af smerte og forpustelse, den unge cyborg var allerede død, da han's kranie var blevet ødelagt ved Kuuma's rå brutale men øvet slag havde ramt ham, og Kuuma smed sit bat fra sit for nu, for at gå over imod succubussen og sparke hende brutalt i underlivet, og da hun skreg af smerte fik hun bare et spark i ansigtet så det begyndte og bløde fra hende's næse og let fra munden, Kuuma vidste ikke om Phoenix og Dust var fulgt med ham, men han's galskab og vrede ville ikke stoppe, og han lod så slagne hagle ned over succubussen som lå og skreg på hjælp og af smerte, han sang roligt imens han sparkede hende i maven, i underlivet, slog hende i ansigtet, sparkede hende i ansigtet så hende's hoved ramte en sten, dog levedet hun stadig, dog med en del smerte, og han løftede hende hårdt op og nikkedet hende en skalle, og han hamredet så sit knæ op i æggestokken på hende så da begyndte og komme en hæs hvæsen fra hende, da den enorme smerte, som resultat, af at han havde ødelagt hende's æggestok, og blodet begyndte at løbe ud af hende's køn, dog så Kuuma ikke ud til og tage sig af det, han fortsatte med og sparke og slå hende, smide hende ind i stenene, ind til han's hænder var blodige og han's trøje osse var, han fortsatte sit galskab i yderliger minutter, indtil de fleste knogler måtte være brækket, blodet løb fra hende's underliv, mund og et sted fra øret så vel som næsen, hun så bedede op på ham og han løftede sin store militær støvle som osse var smurt ind i blod, for at presse den imod hende's strube, og langsomt kvæle hende, og han nynnedet roligt videre på sin sang, hvis man kendte disturbed the animal, ville genkende, og da hun til sidst lå stille med tomme næsten glade øjne over at være sluppet for smerten, rejste han sig op, gik over til de tasker da lå på jorden, og rodet dem tavst igennem, for at finde to magasiner til pistolen, som han tog op fra den døde cyborg's hånd, han tjekkedet den stille igennem, og proppedet den i bukselommen efter at have afsikret den, han tog deres ting over i sin egen taske, noget tørret kød og nogle dåser majs og ærter, forude en strøm knippel, som han tog istedet for sit bat, for at se efter Dust og Phoenix, med et tomt blik som en da var blevet blottet for følelser, og så man ham i øjnene ville man spore en enorm sorg fra en gammel ting da ikke var glemt, han vidste ikke om de havde gemt sig, for ikke at blive mål for han's galskab, eller om de slet ikke var fulgt med, og han græd stille for sig selv i nogle sekunder, før han tørrede sine øjne, og gik ud for at lede efter dem, hvis de ikke råbte ham an.

Dust tog imod kniven og den wire Phoenix gav ham, og begyndte at binde det sammen, så han fik et våben med større radius, da han kunne svinge kniven uden for en arms længde nu. Han vidste at Phoenix var støv allergiker, så selvom man ikke rigtig kunne se det på ham, håbede han faktisk på at de fandt noget, såsom allergipiller eller en gasmaske, som hun kunne bruge til enten at dæmpe sin allergi med, eller beskytte hendes ansigt med. Han lyttede efter da Phoenix spurgte angående rød zone, og siden Kuuma kom ham i forvejen med at svare, nikkede Dust blodt med hovedet, da svaret jo var rammende.

Han nåede lige at begynde at gå sammen med Phoenix, da han hørte Kuuma reagerede på en duft, først skulle Dust lige til at gøre sig klar til angreb, men så bemærkede han at Kuumas vrede og sindssyge, var blevet aktiv af hvad end han kunne lugte, og da han satte af måtte de handle fandens til hurtigt. Han vidste det sikkert ikke ville virke, hvis han råbte efter Kuuma, det ville bare afsløre deres position yderligere, så han kunne lige så godt lette røven, og få Phoenix med sig inden Kuuma kom for langt væk, så de ikke blev splittet ad.
"Kom Phoenix følg hans duft, vi er nød til at holde gruppen samlet, ellers kan det sænke vores chancer for, at det er os 3 der overlever det her pis!" sagde han roligt, og satte hurtigt i bevægelse i den retning, som Kuuma var løbet i. Han vedligeholdte et tempo, som Phoenix kunne følge med i, så de faktisk løb side om side, og på den måde hurtigt kunne sige til ham, hvis de skulle ændre den retning de løb i. 'Hvad pokker sker der med dig Kuuma?' tænkte han mens han løb efter ham 'Hvad er det der gør ham så aggressiv?'

Da de nåede frem, stoppede Dust oppe på en afsats og stoppede Phoenix, nu hvor de var nået frem til Kuuma, og hvis hun ikke havde lyst til at se på ham dræbe dem, ville Dust ikke være den der tvang hende til det, men selv stod han og betragtede hele scenariet, med armene over kors og et roligt blik. Denne form for basal og fysisk vold, havde han ikke brugt i flere århundrede, hvis han endelig endte i en situation hvor han var nød til at kæmpe med hænderne, foretrak Dust at bruge de kamp teknikker han havde brugt så meget tid, på at lære og perfektionere. Det kunne uden hans sandevner godt vise sig, at være problematisk at være nærkamps typen, især hvis modstanderen var i besiddelse, af et projektil affyrende våben, eller med andre ord en skyder af nogen art. Selvom Dust havde mødt hans skytsengle væsen, og hans aldrings proces derfor var stoppet, var han stadig ikke udødelig.
"Kuuma!" sagde han roligt da han var færdig, med at smadre cyborgen pg succubusen "Vi er nød til at blive sammen i gruppen, den slags individuelle og spontane handlinger, kan blive årsagen til at mindst en af os eller flere blive dræbt af det!" han hoppede ned fra afsatsen, og landede ved liget af cyborgen som han tjekkede for brugbart materiale, før han rettede sig op og så på Kuuma igen "Der kunne sagtens have gemt sig nogen i området, som sidder i den rigtige position til at dræbe os, lige på stedet!" han gik hen til succubus liget, og tjekkede det igennem lige som med det andet, før han så på deres tasker "Har du set på, hvad der er af medicin i taskerne, eller om de havde en gasmaske? Phoenix er som du nok ved støvallergiker, og en af tingene kan hjælpe hende med, at forhindre hende i konstant at nusse nær støv!"

Da Kuuma fortalte hende om rødzone, kunne hun godt se det med hvorfor de ikke skulle nærme sig. Så hun nikkede tavst og kiggede igen rundt.

Ikke ret lang tid efter at hun havde sluttet sig til Dust kom Kuuma rasende frem og stoppede ikke ved dem. Hvad end der havde trykket på hans knapper, var det her alvorligt. Hun nikkede kort og fulgte tavst efter Kuuma, ved siden af Dust. Færden var stærk, hun kunne nemt finde ham og det han nu var efter. Hvad havde han gang i? han kunne afsløre dem eller få dem alle dræbt... Hun ville ikke tænke på det sidste, det var ikke sådan her det skulle ende, de skulle alle ud.
Hendes ben flyttede sig hurtigt så hun løb ved siden af Dust.

Pludselig blev lugten af død og had meget stærk. Kort lavede hun en grimasse og fortsatte til Dust stoppede hende.
Hun kunne se Kuuma tæve en succubus kvinde og en død cyborg ligge ved siden af. Men hun ville ikke se det, så hun gik 1 skridt væk fra kampens bedste pladser og lukkede øjnene, men på dem måde blev hendes sanser bare skraber. 'tænk ikke på det, tænk ikke på det, tænk ikke på det...' hun blev ved med at gentage det for hende selv. Det virkede ikke... hun kunne høre hvordan kvinden skej af smerte. Hun satte hænderne for ørene og prøvede at ignorere det der skete så tæt på hende. 'hvordan kan Dust bare stå der og se på?' hun åbnede svagt øjnene og kunne se Dust stå og betragte det der skete.

Da det var færdigt kunne hun mærke sin tomme mave vende og dreje sig. Lige nu var hun ret glad for at der ikke var noget mad i den. Langsomt kom hun til sig selv og hoppede ned til Kuuma og Dust for ikke at misse noget. Hun nikkede tavs. Dust havde ret, hun havde brug for noget der kunne dæmpe hendes allergi... men hvad skulle de mænd overhovedet vide at hun havde allergi, hun gik hen til succubusen og kiggede på hende. 'Stakkel… ‘ der var lidt følelse i det ord hun tænkte. Hun var blevet tævet ihjel...

Kuuma havde ondt i hovedet og var ilde til mode, dog prøvedet han og slappe af da han så Dust og Phoenix komme over til ham, dog kendte han ikke til noget af det da var hændt mellem de to, han vidste bare de var fulgt efter ham og han så undskyldene på Dust og Phoenix med et trist blik, han bukkedet osse stille sit hovedet imens han blev skældt ud af Dust, dog nikkedet han og så stille undskyldene på Phoenix, og så ud til og tænke lidt, før han gik over til cyborgen, og begyndte at rive han's trøje i stykker til det blev til et tre kantet stykke stof, og han gik så over til Phoenix og bandt det om hende's ansigt, så det burde hjælpe lidt på hende's allergi, han vidste ikke hvor meget, og dog så han op på dem, fulgte dem stille med øjnene, han trak igen på skulderne, mest fordi lige nu ville han bare finde et skjule sted sammen med dem for og finde ro i sig selv, han svarede dog stille.
''undskyld..''
Han så stadig ud til og være i stand til og tænke klart, selv om det osse var tydeligt han ikke havde i sinde og sige ret meget lige nu, men han's øjne var igen vagtsomme over for lyde og bevægelser, klar til og yde dem støtte i kamp, dog stod han afventende, og holdt øje med Phoenix og Dust, i håb om de kunne komme væk, finde et sted og lægge en plan, forude andet, måske finde fordele eller forsyninger, dog stod han nu bare afventende og så stille i jorden med et trist og stille blik i ansigtet, prøvedet diskret og tørre blodet fra sine knoer væk.

Dust var ikke så modtagelig overfor undskyldninger, han gik blot forbi Kuuma og klappede ham en enkelt gang på skulderen, før han tjekkede taskerne igennem ved hjælp af sit sand, for lige at se om der var mere de kunne bruge, før han så om på de 2 varulve, og lavede et nik med hovedet, for at give tegn til at de skulle følge med ham, før han begyndte at gå. Han havde pakket de ting han fandt i ofrenes tasker, ved at putte dem ned i hans egen, og mens han gik pakkede han sit improviserede våben sammen i hans ærme, så han havde det lige klart til angreb, hvis han skulle få brug for det med det samme.

"Vi tager grotten der ligger på nordøst siden, som vores allerførste gemmested, den ligger tættest på vores nuværende placering, derefter flytter vi til en af de 3 andre jeg har fundet, alt efter hvordan rødzonerne bliver placeret!" sagde han roligt "Og hvad angår beskyttelse, så opsætter jeg fælder omkring alle vores gemmesteder, og jeg kan som sagt være nattevagt, eftersom jeg ikke sover! I får brug for den energi, hvis vi alle 3 vil overleve, den her åndssvage ø ting!" da de nåede frem til den hule der var deres mål, spejdede Dust rundt i sine omgivelser, for at se om han kunne opfatte nogens tilstedeværelse, før han vendte din opmærksomhed, mod de 2 varulve.
"Hvis i begynder at campere, og gøre hulen klar til at vi hurtigt kan flygte, så begynder jeg at gøre fælderne klar, det kommer nok til at tage noget tid, men i siger bare til hvis i har brug for noget!" sagde han tænkende, mens han gik hen mod et træ og så op af det. Han tog sin taske af, og smed den hen til Kuuma, før han tog longcoat og trøje af, og lagde det pænt fra sig, så man nu kunne se hans dødeligt blege hud, der lignede mest af alt en slagmark af ar, da han havde flere skudt i låget syge ar. Han greb fat i træstammen, og kravlede op i træet med en behændighed, som et dyr der hørte til her i skoven, og han forsvandt hurtigt op imellem trækronerne.

Phoenix sukkede svagt og glemte kort hvor de var og hvad det skulle, men blev revet tilbage i virkeligheden da Kuuma var kommet hen og havde bundet et stykke stof om hendes næse og mund. ”Tak.” mumlede hun og så skævt hen i mod Dust.
Hun så ham pakke tingende i hans taske. Hurtigt fandt hun tilbage til sig selv. ’Tag dig sammen, du skal overleve det her.’ Tænkte hun hårdt til sig selv og knyttede næverne.

Hun nikkede kort og gik roligt op på Dust’s ene side. Hun ville ikke sige noget eller gå i vejen, det kunne godt være at hun var van til at overleve, men normalt var hun selv og kunne gøre hvad der passede hende. Men her skulle hun følge med to andre og gøre hvad der blev sagt, ikke stille spørgsmål ved noget, bare gøre det.
Roligt kiggede hun på Dust og nikkede til set han sagde. ”Fint.” Hurtigt gik hun hen mod grotten og kiggede ind. Sten, sten og atter sten. Hvis hun nogen sinde skulle få noget søvn skulle de fleste sten væk og ikke spærre for udgangen. ”Suk…” mumlede hun og begyndte at flytte på nogen af de sten der var ved hulens åbning. ’Hvad skete der? Hvordan endte jeg her?’ hun sukkede og kneb øjnene sammen. Hendes håndled gjorde ondt og det samme med hendes hoved. ’Jeg er nød til at finde ud ad det, uvisheden gør mig skør.’

Efter noget tid satte hun sig ved hulens munding. De største sten var blevet rykket og alle de små sten var blevet sit hen i enden af hulen. Hendes hoved gjorde ondt, alt i hende skreg på mishandling. ”Hvad fanden skete der? Hvorfor kan jeg ikke huske noget?” mumlede hun lavt og trak stoffet af. Hun så rundt og kom i tanke om den taske hun havde på ryggen, hurtigt tog hun den af og stillede den mellem sine ben.
Hun gnubbede sine håndled og kiggede nærmer på mærkerne. Der havde været ræb bundet om hendes hænder. ”For en i…” mumlede hun lavt og lagde hovedet tilbage mod klippen.

skal vi fortsætte her uden Kuuma eller skal vi bare lade det ligge? :) //

//Vi kan godt fortsætte uden ham hvis det er, men da kun hvis du har lyst? (:

Kan vi godt :3 vil gerne ^^

Imens Phoenix begyndte at gøre hulen klar til beboelse, begyndte Dust at gøre området klar med fælder, ved at bruge de ting de nu havde fra deres egne rationer og de 2 andre væsners rationer. Siden han ikke kunne bruge sine egne sandevner, måtte han jo bruge sit hoved, og der var det en god ting at han engang havde været trapper, for det gav ham den fordel at han var god til at lave fælder, selvom han ikke længere havde adgang til sine sædvanlige evner. Han var smart nok til at bruge så meget af naturen som muligt, så han sparede på deres egne wires og sager, ved for eksempel at lave fælder ud af lianer, træ, jord og plante livet i omgivelserne, han brugte for eksempel lianer til snubletråd, og til at holde store stykker træ oppe som kunne falde ned og hamre fjender ned, han lavede huler i jorden med skarpe træpæle i bunden og dækket over med et tyndt lag græs, holdt oppe af et netværk af tynde grene, for ikke at glemme snuble fælderne hvor fjender ville blive slået af en naturversion af bjørnefælder. Han brugte dog lidt wire, til at dække de sidste områder, og da han kom tilbage til Phoenix, koblede han disse wires til nogle klokker som ville ringe svagt, og fortælle Dust hvilken retning modstanderne kom fra. Da dette var gjort, gik han hen til Phoenix for at snakke med hende, da han kunne se på hende at hun ikke havde det godt med den her situation.

"Jeg kan se du stadig har lidt problemer med situationen, min kære lærling!" sagde han roligt, og gik i knæ foran hende så han kunne se hende i øjnene mens de snakkede sammen "Jeg gætter på det må være svært for dig at begribe, hvad det er der foregår her, men når vi slipper ud af det her så skal jeg nok sørge for, at du får en god oplevelse at koble af på! Det kunne jo være hvis du havde lyst, til at komme på et godt hotel, eller noget andet du godt kan lide!" han brugte sin engle aura, til at give hende et varmt og betryggende smil, i stedet for hans sædvanlige tomme smil, mens han tog hendes hånd i sin og strøg hendes håndryg med tommelfingeren. Man kunne mærke på Dust at han prøvede at gøre sit bedste, for at tage sig af Phoenix og være en god mester for hende, han vidste ikke selv hvorfor hun var blevet fanget til den her situation, men nu hvor hun var her sammen med ham så ville han gøre hvad han kunne, for at få hende med sig igennem det i levende live, og han tænkte at det måske ville være en god ide at give hende noget godt at tænke på, noget lyst hun kunne se frem til så hun ikke koncentrerede sig, om den dystre situation hun var havnet i lige nu.

"Hvis du nu slapper lidt af, så gør jeg hulen klar til i beboelse, og så kan vi få slappet lidt af, mens tid stadig er! Hvis du har brug for at sove, så gør bare det, for hvis du kan hvile ud nu, så kan det være vi kan fange nogle fjender på sengetæppet, når de falder i søvn i løbet af natten" sagde han med sin aura påvirkede glade stemme. Han vidste ikke helt om han kunne tillade sig at rejse sig, og rydde resten af hulen ud for hende, eller om hun havde brug for at han lige blev hos hende lidt og snakkede med hende face to face, så han valgte at indtil videre blev han stående foran hende, og snakkede med hende.

”Har ikke problemer ved den her situation… det er mere hvordan jeg er kommet her, som irritere mig.” mumlede Phoenix svagt til sin mester og trak på skuldrene.
”Når jeg kommer ud her fra, helst i live og ikke i en pose.” jokede hun. ”Så vil jeg bare hjem til Klanen og slappe af.. men tak mester.” sagde hun stille og smilede oprigtigt til Dust. Den varme følelse der kom fra Dust undrede hende. ’hvordan kunne han bruge sin engleaura med det halsbånd på?’ tænkte hun, men sagde ikke noget.
Et roligt klem sendte hun til Dust, med den hånd han nussede. ”Dust, sluk for den aura. Jeg har det fint, jeg er bare… forvirret over hvordan jeg er havnet her. Ikke bange eller noget i den stil? Det her er min hverdag, hvis vi lige fjerner det med at jeg har et halsbånd på.. det plejer jeg nemlig ikke.” grinede hun svagt og prøvede at lette den tunge stemning der var havnet i hende.

Da Dust nævnte at hun måtte sove, tøvede hun ikke. ”Jeg lægger mig bare her. Uh! Det er den bedste måde at myrde på! når de sover!” Jublede hun og kravlede lidt ind i hulen så man ikke helt kunne se hende, med mindre man gik helt hen. ”desuden kan du godt glemme at snakke følelses snak med mig, det har jeg aldrig været god til… og jeg har ikke brug for at snakke om hvordan jeg er havnet her.” drillede hun og trak den røde hætte op.
Tasken hun havde, blev brugt som en pude. Ikke helt så blød men god nok til at hun kunne falde i søvn. ”Hvis der er nogen der nærmer sig, så siger du lige til.” Mumlede hun og faldt i en let søvn.

//undskyld den korte længde.. skal lige i gang igen D:

//hey søde (: jeg havde helt glemt vores emne her, og det er jeg da ked af XD gør det noget vi afslutter det, da jeg er lidt ude af træning, med min karakter og hans sand evner :b

// så det jo godt man ikke må bruge sine evner eller race evner :P men klart, laver du et Referat af hvordan de klare sig? :3

//Ja jeg sender et ind (:

//Fantastisk :) Out//