en ensom kvinde(åbent for en til 2 væsner)

Tid: eftermiddag
Sted: Louisville
Omgivelser: ja sådan lettere befolket
Vejr: solskin og behagelig temperatur

Diana var kommet til byen Louisville, sammen med hendes 2 kældedyr King og Ace, der begge var nogle velvoksne bioraptors. Diana var som så ofte, klædt i røde løse bukser, en rød cardigan med hvid krave, udover en hvid trøje der viste en velformede kvinde krop, og over hendes hvide smukke hår, bar hun en rød hat der var pyntet som en mad hatter hat,(se billede) og på hendes ryg havde hun et fint sværd, og en form for puppe bundet ind i hvidt stod, der så stor nok ud til at indeholde et menneskestørrelse væsen. Men i modsætning til normalt, hvor hun plejede at have et glad og gakkede ansigts udtryk, gik hun idag med et trist ansigts udtryk, da hun så sent som tidligere på denne dag, havde forladt hendes nu ekskæreste og den klan de havde sammen, da hun ikke længere havde lyst til, at hun blev forbundet med den klan, hun ellers engang troede ville blive til noget godt.
King og Ace kunne godt mærke på hende, at hun ikke var i godt humør idag, og mens de gik gennem Louisvilles gader, holdt de sig tæt ind til hende og snakkede med hende, med deres eget sprog der lød som en blanding, mellem velociraptor lyde og supersoniske lyde, og Diana var fuldt ud istand til at kommunikere med dem, på deres eget sprog. Væsnerne omkring dem, så ikke ud til at være så glade for at komme tæt, på de store bioraptors hun gik sammen med, hvilket kunne ses da flere væsner, tog lidt mere afstand til dem når de passerede hinanden, og i Dianas øjne var det et godt eksempel, på den ensomhed hun følte for tiden.

Da de nåede til "den flyvende mink" som den lokale bar hed, så hun stille op på dørvagterne mens hun gik ind, og King og Ace tøvede ikke et sekund med at følge efter, dørvagterne stoppede dem ikke engang, da disse væsner normalt var utroligt farlige, og Diana havde alligevel ikke tænkt sig, at lavede ballade derinde. Da hun kom indenfor, var der flere der så op på hende, men de så ned igen da Diana bare gik op og bestilte noget at drikke, til hende selv og til hendes bioraptors, før hun fandt et tom bord hvor hun satte sig, mens King og Ace lagde sig ved bordet. Hun overvejede seriøst, at leje et værelse for natten her, det var mere behageligt end at ligge ude i naturen, selvom vejret var godt for tiden.

//Can i join this one? Eller er der et sted man skal sige til først?//

//det et åbent emne, så du joiner bare hvis du har lyst ^^

Varmen udenfor, samt traditionen, havde drevet Evan ind på Den Flyvene Mink. Han kom her hvergang han var i Louisville, hvilket ikke var så tit taget i betragting at han rejste meget. Faktisk rejste han hele tiden, og havde gjort det hele sit liv. Den støjende bar så ud til at være fuld af de mennesker der plejede at komme her, dem der fik tidligst fri fra deres arbejde. 
Evan sad selv ved et bord, normalt ville han have siddet i baren, men der var ingen ledige barstole, og han havde desuden taget et stykke arbejde med, som han sad og fiflede med. Et apperat med en 6' skærm, en kameralinse og en masse ledninger. Han brugte lige nu en urmagerskruetrækker til at skrue noget fast inde i den.
Evan var iført en lang rød frakke, med hvide kanter. Den stod åben og inden under havde han et par almindelige, løse sandfarvede bukser fuld af lommer og en ganske almindelig mørkeblå hættetrøje. Frakken så ud til at blive brugt en del, da den var fuld af svedmærker og havde huller her og der. Frakkes hætte var slået tilbage, så man kunne se hans mørke hår. Så man hans ansigt kunne man se hans ene hvide øje der så ud til at være blindt, det andet var brunt. Han havde også en serie neonblå tatoveringer i andsigtet. 
På bordet stod der en flaske med påskriften Amasac Cherry 15% med en klar væske i. Han havde også en tallærken med 4 uspiste sandwiches, med æg og bacon.

Han vente kort hovedet da han ofangede biosignaturen fra mindst én raptor, via sit Auspex øje. Han vente hurtigt hovedet, tænkte at det måtte være en fejl. Han vente hovedet tilbage til sit abejde og hurtigt hen mod de to store bioraptors der lige var kommet ind i lokalet. Hans første tanke var at gribe efter sit våben, en tung pistol der sad fast med en magnet i has bælte, men ventede for at se hva de gjorde. Han var trodsalt biolog, blandt andet. 
Han så først kvinden bagefter, da de to Bioraptors lagde sig ved det bord hun satte sig ved, bordet lige ved siden af hans. Den ene raptor lagde sin snude tæt ved hans ene fod. Han så ned på den, ikke med frygt men mere med interesse, i blikket. Tænk at de kunne blive så tamme.

Diana lagde godt mærke til, at der ved bordet ved siden af hende, sad en eller anden gut alene, og fikumderede med en maskine, men hun så ikke nærmere på hvad han lavede eller hvad han var for en, da hun koncentrerede sig om at sætte den hvidt indpakkede ting, hun gik rundt med på ryggen fra sig, og sætte sig ned for at tage en slurk af sin drink. Hun sad med ryggen til Evan, så hun lagde ikke mærke til, at Ace lå med hovedet tæt på ham, man skulle ellers tro det var svært for de store dyr, at lægge hovedet ned når man tænkte på, at de havde en tyk knogle stikkene ud, på henholdsvis hver side af hovedet, samt en på toppen og en på bunden af hovedet, men de klarede det nu meget godt alligevel.
Diana så dog op, da en bande på omkring 8-9 væsner trådte ind, og råbte og skreg i deres samtale med hinanden, og det virkede nærmest som om de prøvede på, at overdøve alle andre der var tilstede på denne kro, som om det var en eller anden konkurrence. Diana så op på dem med et irriteret blik, da hun næsten med det samme fandt det irriterende, at høre på dem larme så meget, og det var i det øjeblik en af dem opdagede, at hendes 2 bioraptors lå ved hendes bord, hvilket han hurtigt fik fortalt til de andre, som blev helt overgearet af det, så de gik alle sammen hen mod Diana og hendes dyr.

"King, Ace, angrib dem!" sagde Diana, i det hun var sikker på, at de ikke lige just havde gode intentioner, King og Ace var da også hurtigt på benene med deres højde, der var mere end et hoved mere end det højeste bandemedlem, mens de udstødte deres supersoniske lyde. Banden veg ret hurtigt tilbage, da de store dyr blottede tænder, ham der lignede bandens tøsedreng, var den første der gik efter døren i håb om at slippe uden kamp, men han var så også den første der blev dræbt, da King sprang direkte ud efter ham, og nærmest uden at tøve greb fat i ham, og forsvandt ud af døren hvor man kunne høre, at han skreg og hylede op efterfulgt af en klam lyd, der lød som om han blev revet midt over. King kom ind lidt efter, med overkroppen i kæften og blod på hovedet, han lod den falde til gulvet og så truende på resten af banden, og både ham og Ace begyndte at gå rundt om banden, med en truende adfærd klar til at angribe den næste, der enten flygtede angreb eller skildre sig ud fra banden.

Evan så stadig på dyret, der slappede af. Hvordan i alverden havde hun overtalt dørmanden til at lukke de kræ ind. Han trak ikke foden væk, den ville nok ikke æde den. Og hvis den gjorde fik den nok mere ondt i tænderne end Evan ville få i foden. Han lagde ikke mærke til at der kom flere ind i barstuen. Han hørte kun kvindens uvarslede kommando, før det store dyr væltede hans bord i sin iver for at udføre sin herskerindes behov. Evan faldt næsten ned ad sin stol, mens hans drink, mad, værktøj og opfindelse faldt til jorden.
Et øjeblik forstod Evan ikke hvad der skete. Han hørte nogle skrige, nogen af rædsel andre af smerte. Han så blod der sprøjtede, da han vendte sig om. De to bioraptors lod til at være gået amok, på hendes befaling. Af ren refleks tog han sin pistol, ikke den store han havde, men en mindre og mere slank en, med et langt løb. De resterende mænd havde trukket deres våben og det afgjorde sagen om hvem han skulle skyde. Hans øje sigtede for ham og han skød den første mand der rettede sin pistol direkte mod kvnden ved bordet, som om han mente at det ville hjælpe på hans raptor problem. Evan ramte ham med fire skud der blev affyret i meget hurtig rækkefølge, men uden en lyd fra det slanke skydevåben. Kun en svag summen kunne høres hvis der ikke havde været så meget larm herinde. Et springvand fra de hollowpoint-bullets han brugte, sprang fra mandens Skulder, bryst, hofte og mave hvor pistolen ramte. Evan lod sig glide ned fra stolen og sad på knæ, mens han søgte efter sit næste mål, men de rasterene mænd var optaget af raptorene, og var ikke en trussel for hverken Evan eller de andre mennesker herinde der ikke var flygtet endnu. Desuden kunne han ikke få et sikkert skud ind når de store reptiler sloges i nærkamp med dem. Han overvejede en flashbang, den ville også lamme Bioraptorene men Evan tænkte at det nok ikke var en dårlig ting. Imidlertid lå de få granater han havde med i den store firkantede taske, der lå på den anden side af de væltede bord, så han kunne ikke så nemt få fat i dem.

Den brummende lyd fik Ace til at reagere, ved at væse af Evan, da han stod tættest på Evan da han affyrede sit våben, og for en der ikke vidste hvordan disse væsner fungere, kunne det komme som noget af en overraskelse, at noget så stort kunne reagere på så lille en lyd i alt den larm. Men bioraptoren angreb ham ikke, da ordren omhandlede banden, og Evan ikke havde angrebet hverken King eller Ace, så det store dyr vendte sin opmærksomhed mod banden igen, og nærmest synkront gik de store dyr til angreb, i et kaos af blod, skrig, skud og flænsede kropsdele der blev smidt ud til siderne. De store dyrs tykke hud, blev ikke påvirket af deres simple patron skyddere, og derfor gik kampen ret hurtigt fra en kamp, til et æde gilde for 2 kæmpe reptiler dyr, der uforstyrret af de forskrækkede tilskuere, stod og åd af de afdøde bandemedlemmer.
Diana havde ikke rigtig fuldt med i kampen, hun kendte sine kældedyr ret godt, og vidste de kunne klare situationen alene, så hun drak bare af sin drink imens de kæmpede færdig, og begyndte at spise. Man kunne tydeligt se hendes triste humør, aftegnet i hendes ansigt, som hun sad der og så ned i bordet, hun havde ikke så meget som set op et eneste sekund, efter hun havde sagt sin ordre, hun havde bare dtirret på sin drink, og havde taget en slurk engang imellem. Først da hun var færdig med drinken, så hun på hvor langt King og Ace var nået med at spise, og man skulle da tro de ikke havde spist i lang tid, så meget som de havde pløjet igennem, og et opmærksomt væsen kunne måske regne ud, at det samme galt Diana, men hun bestilte intet spiseligt.
"King og Ace kom så!" sagde hun stille og rejste sig op, gik hen til den forskræmte bartender og fik et værelse, før hun gik mod værelses afdelingen med bioraptorende.

Evan sukkede da kampen ophørte, og de to raptors begyndte at mæske sig. Alle havde enten flygtet ud af lokalet, sad forstenet på deres stol eller var besvimet. Evan samlede sine ting sammen. Det ene bordben var faldet af det bord han sad ved, så han lod det ligge, men tog istedet sin taske og tog noget op af den, før han satte den på ryggen. Hans mad var nu en bunke affald på gulvet, så den lod han også ligge, sammen med den knuste flaske. 
Han samlede sit hurtigt værktøj sammen samt det apparat han havde arbejdet på op. Skærmen var flækket, men en tykflydende klar væske sivede ud af kameralinsen. Han samlede det nu ubrugelige stykke mekanik op og satte sig tungt ned ved kvindens bord, og smækkede apparatet op på boret foran hende. Hans ansigts udtryk var ikke ligefrem behageligt. 
"To måneders arbejde." Sagde han uden indledning. "Og så ikke så meget som en undskyldning." Sagde Evan. Evan havde ikke set hvad der helt var sket så chocket sad stadig i ham. Hvis hun prøvede på noget med de to raptors var han parat til det. 
"Jeg ved ikke hvad man gør der hvor du kommer fra, men hvis jeg brutalt myrdede nogen, og det gik ud over andre, så ville jeg som et minimum hjælpe dem op."

Diana så ikke engang op, da han satte sig ned ved hendes bord, og hun var allerede gået væk fra bordet, da han snakkede om at man som minimum, godt lige kunne hjælpe andre. Hun så blot over på ham efter hun havde fået nøglen "Hvis man møder et væsen, der uden tøven kan dræbe eller give ordre til det, forventer du så de har hjerte nok til at hjælpe? Den her verden er hjerteløs, den tykker søde folk og spytter dem ud igen!" sagde hun stille, og hendes stemme indikerede en tydelig hjertesorg, der praktisk talt var til at tage og skære ud i skiver. Hun sagde ikke mere til ham, men fortsatte bare sin gang mod hendes værelse, med King og Ace gående efter sig, hun var ikke rigtig i humør til, at snakke med folk der var gnavne over noget. Normalt ville hun da også have hjulpet, men for tiden havde hun bare ikke humøret til at være sød og social.
Da hun nåede hendes værelse, låste hun døren op og genede biorapterne ind først, før hun gik ind af døren selv, lukkede den og låste den efter sig. Hun satte sin puppe og sit sværd fra sig derinde, før hun fandt et håndklæde frem, så hun kunne tørre King og Ace rene for blod "I 2 er nogle være grisebasser, i har jo blod over det hele!" sagde hun stille, og smilede stille for sig selv af dem, hun gav dem et kys på forhovedet når hun havde tørret dem færdig, og satte sig så på sengen. Lyset havde hun ikke tændt, så der var forholdsvis mørkt derinde, men det var hun vant til så det gjorde ikke hende noget, King og Ace kom hen til hende, og nussede sig ind mod hende i et forsøg på, at få hende til at tænke på gladere tanker, og det hjalp da også lidt, da hun sad og nussede med de store dyr.

"Jeg forventer ikke at du gør noget som helst. Jeg kan se at du er i dårligt humør, så jeg skal nok glemme det. Men en undskyldning for at ha smadret mit arbejde har aldrig skadet nogen, og det ville tage dig to sekunder." Sagde Evan, og vente tilbage til sit arbejde. Han ville være nødt til at lave et nyt kunstigt øje. Han lod hende gå, hvorfor skulle han dog stoppe hende. 
Han blev siddende ved det bord i lang tid, han kunne sætte arbejdet på det nye kameraøje når han kom tilbage til bilen. 
Han bestilte noget ny mad og alkohol og sagde til kroværten at han kunne sætte det på raptordamens regning, da hun jo var skyld i dens ødelæggelse. Kroværten sagde at han ikke turde, men Evan slog frakken til side så han kunne se Evan våben. Han var ikke sikker på om kroværten bare droppede regningen eller om han rent faktisk sendte den til kvinden, men Evan var også ligeglad. Han slap i det mindste for at betale, han var jo ikke ligefrem rig.

Diana sad og nussede lidt med King og Ace, indtil hun kunne mærke på dem, at de var ved at være trætte. Hun forstod dem godt, det havde været en lang dag, og de havde lige spist, så fordøjelsen optog noget af energien på at virke, så hun lod dem ligge sig til at sove på gulvet, mens hun selv rejste sig op, tog sit sværd på ryggen og sikrede sig, at hun stadig havde en skriftrulle under hatten, og et par stykker under jakken, før hun gik nedenunder for at få noget mad, hun kunne trossalt ikke leve af luft og drinks. Da hun kom derned, så hun at Evan havde bestilt noget nyt at spise, hun gik hen i baren og bestilte noget sundt mad, men hun nægtede at betale på grundlag af at det lignede en svinesti, med alt det blod og døde væsner, der lå og flød på deres gulv. Da hun havde fået sin mad, gik hun hen og satte sig overfor Evan, uden at røre ved hans ting eller noget.
"Jeg var måske lidt hård ved dig før!" sagde hun stille med en lettere tænkende mine "Så jeg tænkte på, om du kunne bruge den her som undskyldning?" hun fremdrog en skriftrulle, og satte den foran Evan, spiste lidt af hendes mad og huggede af munden, før hun forklarede hvad det var "I den skrifrulle, har jeg udførligt skrevet hvordan man laver dukker, der ligner mennesker mest muligt, både så de udseender noget der føles som aura og kropsvarme, og så har jeg lavet en udførlig forklaring, der beskriver hvordan man gør det så det bliver selvstændige robotter i stedet for dukker!" hvis Evan valgte at kigge i skriftrullen, kunne han se hvor detaljeret og lige til hun havde skrevet tingene, det var overskueligt at læse igennem, og det var næsten åndsvagt at tænke på, at en som Diana der slet ikke lignede en engineer type, havde opfundet grund opbygningen til så menneskelignende dukker, og endda sørget for at man også kunne lave robot versionen.

Evan så ikke at kvinden satte sig, for når han var optaget af sit arbejde var hele hans opmærksomhed på dette. Skaden på maskineriet var heller ikke så stor som han havde troet. Han ville være nødt til at fikse det med udstyr han ikke havde lige her, men han behøvede ikke at gro et nyt. Han opdagede hende først da hun begyndte at tale. Han havde taget sit hætte over hovedet og på hans tallerken lå der nu kun en halv sandwich tilbage. 
"Tænk ikke på det." Sagde han og tog sin hætte af, for bedre at kunne se på hende. "Jeg reagerede heller ikke så pænt." Han kløede sig lidt i håret, undskyldnings samtaler gjorde ham altid forlejen. Han havde også haft lidt tid til at falde ned på jorden igen. Det var trods alt ikke første gang nogen afbrød hans kombinerede arbejds- og frokostpause, med en voldsom episode og det ville ikke blive sidste gang. 
"Det behøver du ikke." Sagde Evan, så meget var der jo heller ikke at undskylde for. "Men jeg vil gerne se den." Sagde han. 
Evan åbnede skriftrullen, forsigtigt for ikke at skade den. Gad vide hvorfor den var skrevet på så gammeldags maner, som regel brugte man almindeligt papir og bøger hvis man ville undgå at bruge digitale midler.
Han spekulerede på om disse dukker var drevet af chakra, den energi som en tidligere arbejdsgiver ved navn Dust kunne udnytte, og som Evan havde fundet ud af at han kunne se med sit mekaniske øje, hvis han indstillede det rigtigt. Dette lignede noget der havde med den slags at gøre. 
Hvis han selv skulle lave systemet ville han bruge elektricitet, eller måske give dem en biologisk drivkraft, alt efter hvad han havde til rådighed af ressourcer. 
"Det her, er ret imponerende." Sagde Evan. "Har du lavet dette?" 
Der stod et forfatternavn i bunden, men Evan viste ikke om dette navn tilhørte kvinden der sad foran ham. 
"Må jeg spørge hvad sådan en dukke skulle bruge til?"

"Tja det sker for selv den bedste, at man ikke lige reagere på den bedste måde, lige når noget sker!" sagde hun stille, og så lidt på den dims Evan sad og arbejdede på, som hendes bioraptor blandt andet havde væltet, da han havde væltet Evans bord tidligere "Hvis du vil se den så kig bare nærmere, jeg har selv designet dukkens infrastruktur og opbygning, lige det her er kun grund opbygningen og de er meget åbne, for våben tilføjelse og sådan! Og den teknologiske version, påkræver sådan set bare nogen, der kan opbygge en energi kerne, med hoved forbindelse til den kunstige intelligens, og med drive nok til at dukken selv kan bevæge sig, men udover det ligner det et virkeligt væsen!"
Hun havde haft god tid, til at designe op til flere forskellige slags dukker, og den skriftrulle hun havde givet ham var hendes originale optegning, til de dukker hun kaldte for moren og faren, og det var den optegning der havde dannet stort set hele grundlaget, for hendes kamp dukker som hun havde lavet. Denne tegning var også grundideen, til hvordan hun lavede, hendes såkaldte levende dukker ud af virkelige væsner, det havde krævet nogle modifikationer, men udover det havde hun klaret det ret godt.

"Hvis du laver dukken efter disse anvisninger, kan den ikke bruges til andet end basal kamp eller underholdning, men hvis du indbygger våben og fælder i dukken, er den utroligt god til marionet kamp!" sagde hun, og virkede opmuntret af at snakke med nogen, der syntes om hendes håndværk med dukker "Det her design er basis opbygningen til kamp dukker, men jeg har også udviklet fange dukker og væsen dukker, så jeg har større muligheder i kamp og til hverdag! Faktisk har jeg en dukke siddende hernede, som jeg efterlod da King og Ace angreb de der tosser, der gik mig lidt på nerverne!" hun løftede hånden mod et bord ikke så langt fra dem, hvor noget der lignede en shapeshifter, med en aktiv aura og chakra strøm sad bum stille, og havde gjort det lige siden kampen sluttede. Ud af hendes fingre, strømmede tynde og stærke små tråde af chakra, som greb fat i ledende på shapeshifteren, og i takt med at Diana bevægede fingrene, reagerede shapeshifteren på det ved at rejse sig op, og komme hen til dem og sætte sig ned. Nu hvor han var tæt på, kunne man se at shapeshifteren var en dukke, lavet ud af et virkeligt væsen.

"Det er et fantastisk stykke mekanik. Det minder mig om noget af mit eget teoretiske arbejde." Sagde Evan. Han ragte ned i sin taske og fandt sin data-slate, som han lagde på bordet. Det var egentlig bare en stor touchpad, som Evan brugte til sit arbejde. Han fandt nogle arbejdstegninger frem på skærmen. "Dette er arbejdstegninger jeg har lavet. Dette er kun teoretisk arbejde dels fordi jeg ikke har remedierne til at gøre det til virkelighed, dels fordi der er en moralsk barriere jeg vil være nødt til at krydse, for at føre det ud i livet. Det sidste er det mindste af mine problemer med denne skabning." Sagde Evan. 
"Dette er så langt jeg er nået med at lave en biomekanisk slave, ud af noget der engang var et menneske." Sagde Evan. "En Servitor om man vil. Alt hvad der engang var et menneske, slettet fra hjernen og erstattet med, hvad man nu end vil have den til. Hvorfor bruge tid og kræfter på at lave halvt færdigt kunstig intelligens når alle mennesker render rundt med en supercomputer i hovedet. Jeg kan ikke lave A.I. men dette er lige mit fagområde." Sagde Evan.

Evan så til mens dukken kom nærmere. "Den har både biosigns og chakra." Sagde Evan. "Man kan se at du har lagt dig i selen for at lave den så realistisk som muligt. "Er denne dukke lavet ud af et andet væsen?" Spurte Evan, han ragte hånden ud og rørte ved dens hud for at se hvordan den føltes, om det stadig var hud, eller hvad den måtte være lavet af.

Diana så på hans data dims da han havde taget den frem, mens Evan fortalte om hvad han havde nået, hans ideer var da rimeligt gode, og efterhånden som han fortalte begyndte hendes hjerne at tænke, hvordan man bedst kunne efterkomme det han ville lave, og stadig gøre det med en virkelig person. Hun tog en tom skriftrulle og en blyant frem, og begyndte at optegne et menneske med blodåre skelet og hjerne, dog havde hun kun tegnet den ene hjerne halvdel, den manglende hjerne halvdel var den kreative halvdel, og den fjerdedel af kraniet manglede også. Hun optegnede en komponent der kunne erstatte den manglende hoved del og hjerne, hvorefter hun udførligt nedfæstede hvordan man erstattede, det originale skelet med et ecso skelet der var meget stærkere, og som kunne styres af den nye hjernehalvdel, efterfulgt af en forklaring om hvordan han kunne bruge nanotek robotter, til at vedligeholde kroppens infrastruktur og gøre det muligt for den mekaniske hjernehalvdel, at styre resten af kroppens funktioner.
"Den her burde kunne give dig, lige den biomekaniske tjener du vil have, hvis du kan følge de her anvisninger korrekt, burde du kunne skabe en der adlyder dig!" sagde hun mildt, og skubbede rullen hen til ham "Du starter med at skabe de forskellige dele, den ene hjernehalvdel der skal erstatte, væsnets kreative halvdel hvilket er central systemet, og uden den hjernehalvdel kan offeret ikke tænke kreativt nok, til at gå imod dig eller skabe en escape metode! Ecso skelettet er stærkere end det originale, og kan kobles til den nye hjerne halvdel, så den del styre kroppen, og med nanotek robotter i blodomløbet, kan de fungere som kroppens nye reperations system, de kan også gøre det nemmere for mekanik hjernedelen og dig, ved at de kan lave en skades rapport, sende den til mekanik hjernen, som så kan give dig skades rapporten!"

Hun lænede sig tilbage igen, og spiste lidt af sin mad efter hun havde sat dukken ned, hun så lidt på ham mens han rørte ved dukken, for at se hans reaktion på at den føltes totalt som et levende væsen. På selv en lille afstand, kunne den til stor forveksling let ligne den originale person, hvis man ikke vidste det var en dukke eller at der var nogen der styrede den, og det var blandt andet derfor ingen havde tænkt over, hvorfor det så ud som om den havde siddet og sovet, ved det bord huin havde placeret den ved.
"Faktisk har jeg ikke følt, at det var særligt svært at lave dem, jeg har lavet kamp og fange dukker i mange år, og designet mange forskellige ideer til nye dukker, en dag begyndte jeg at lege med ideen om, hvordan man kunne lave en dukke inde i et væsen, så dukken ville ende op med at være en kopi af originalen, krydset med en dukke jeg kunne kontrollere! Senere hen efter jeg fandt ud af at jeg kunne gøre det, begyndte jeg at designe våben inde i dem, så de også var bedre i kamp!" forklarede hun med et smil "Foreksempel ham her han er en gift dukke, han har gift våben gemt overalt!" hun åbnede munden, så en gift pil affyre kom frem, kæben gled længere ned så gift pilen klikkede på plads i underkæben, og et lille rør kom frem som både kunne fyre giftgas ud, og skyde små giftkuller til langdistance angreb.

Evan lyttede til Dianas teori. Han rystede på hovedet, da hun var færdig. "Nej du forstår ikke. Jeg vil ikke af med den højre hjernehalvdel. Servitorens evne til at tænke kreativt, og selvstændigt løse de opgave den for stillet, skal være intakt. Den skal gøre det en AI ikke kan. Det er fontallapperne jeg skal af med." Evan fandt et tredimensional billede af en hjerne frem på sin dataslate. Det jeg skal have skrællet væk er det tidligere menneskes identitet, det der gør at den er en person og ikke bare en drone der gør hvad den for besked på. Det hanler ikke om at fjerne dele af hjernen, det handler om at om programmere den. Den skal mindwipes, så den kun har det tomme hylster af et grundmenneske tilbage, der med en computer kan formes, til en selvtænkende og samtidig viljeløs slave.
Eventuelle mekaniske opgraderinger kan installeres efterfølgende. Jeg har aldrig arbejdet med nanitter, men jeg har lavet en smugle forskning i et mikrobiologisk implantat der kan noget af det samme. Jeg tænke ikke på den første jeg ville lave, som en krigsmaskine, jeg tænker på at bruge den til noget mere praktisk. Men det ville være en meget effektiv soldat hvis man udstyrede den til det.

Evan kiggede betragtede dukken og hørte de gentagende klikkende lyde fra den. "Den har simpelthen våben over alt." Sagde Evan. "Hvad er det for en slags gift, er det fra naturen eller er det noget mere kemisk?" Spurte han. Huden var blød, men når man følte ordenligt på den kunne man godt mærke at noget alligevel ikke var helt som det skulle være. 
"Hvis det var mig så ville jeg bruge en form for konterminant i stedet. Den arbejder sig ind selvom det går lidt langsommere. I voredage er det ret nemt at beskytte sig mod de fleste giftstoffer. "

"Hvis det er den del du vil have væk, så erstat det med en mekanisk udgave du kan regulere, for hvis den del af hjernen mangler kan de måske ikke lære eller huske ordentligt, deres evner til foreksempel at huske hvor køkkenet er eller hvordan man udføre, en opgave du før har bedt dom om at gøre, vil forsvinde hvis du fjerner een del af hjernen hvor hukommelsen skal være henne!" sagde hun tænkende og tømte sin tallerken, før hun satte den fra sig "Men samtidig er du stadig nød til, at skabe en ting der skal sidde i hjernen, og virke som central kontrollen over hele lortet, for lige som en normalt robot, skal den have noget der organisere og kontrollere dens infrastruktur! Og alligevel skal du passe på med, at lave en ny frontallap der virker alt for godt, for den skal bruge minder for at huske, men hvis den begynder at så tvivl om dens tilværelse på grundlag af minderne, ender den med at vil væk fra dig, så derfor skal den indbyggede del i hjernen være istand til at gøre, så robotten kun lære af de ting og husker de ting, som du gerne vil have den skal lære og huske af!"

Hun smilede mildt, imens Evan spurgte angående giften, og stadig nær studerede hendes menneske dukke, både med hænder og øjne især da hun vidste ham 2 af de fælder, som hun havde bygget ind i munden på ham "Jeg bruger en speciel biokemisk gas, der er luftbåren, vandbåren men ikke smittefarlig mellem en rask og en der har indåndet gassen!" forklarede hun gladeligt "Gassen den her dukke bruger, er gasartens svar på vand rigets piratfisk, den er bygget op på den måde at den arbejder på celle niveau, og æder alt den kommer i nærheden af, og så snart der ikke er mere tilbage af offeret at spise, begynder den at æde sig selv, i mangel på andet at spise! Den kan ikke aktiveres, før den kommer i kontakt med væsner der enten lever eller har levet, så den er harmløs indtil aktivering, og dræber sig selv nårn frokost tid er overstået! En yderst effektiv gift, der er være at finde symptomer på og derved kurere, da smerte over alt spredende fra et sted, ikke er et symptom på en bestemt slags gift, der er særligt kendt for omverdenen!"

"Jeg tænker ikke at fjerne noget at hjernen. Jeg skal bygge en form for attatchment, noget der sidder direkte ind i hjernen på den. Men det gode ved en mindwiped servitior er at man ikke behøver ret meget implantatværk. Så længe man har udraderet dens personlighed, vil den tage imod enhver ordre den bliver givet. Jeg er ikke helt færdig med min forskning endnu, men jeg ved at det bliver nødvendigt at fjerne små dele af hjernen og indsætte et device der regulere hvem den vil tage ordre fra, men det er en relativt simpel computer." Sagde Evan. "Jeg har uheldigvis ikke mødt et væsen som jeg syns fortjener sådan en skæbne." Evan havde et problem med denne teknologi på et helt andet niveau end han kunne forklare. Uden at han selv viste det, var han blevet lavet til ikke at have nogle form for skrupler når det kom til hans opfindelser, men da han var vokset op med en far der havde lært ham moral, så var han meget splittet når det kom til den slags dilemmaer. Dette var grundet til at Evan havde så svært ved at overholde regler overhovedet.

"Hvilken form for gas gør sådan?" Spurte Evan. Det lød som om gassen indeholdt levende elementer, der hurtigt åd alt hvad den kom i nærheden af. "Necrotizing Fasciitis - kødædende bakterier, er det sådan noget vi er ude i?" Spurte Evan. "En bioaugmented form der virker præcis på den måde man gerne vil ha'? Jeg ved i hvert fald at det eksistere."
Evan spiste videre på sin sandwich som om det at tale om kødædene bakterier og kemiseke våben ikke rørte hans appetit overhovedet. Han var alt for vandt til at arbejde med biologi til at den slags rørte ham efterhånden.

"Det jo ikke sjovt, hvis du ikke vil fjerne mindst en vigtig del af hjernen, og erstatter den med en kontrol enhed, der kan fungere som hoved åre til hele dit projekt!" sagde hun og virkede sur, men på en komisk måde, mens dukken krydsede armene for hende "Og i øvrigt er det farligt for dig, at omdanne et stadigt levende væsen på den måde, for så længe hjernen, hjertet og motorikken stadig er fuldt ud i kontakt med hinanden, og består af mindst 90-95 % af originalen, kan resultatet du får ud af væsnet, stadig ende med at vende sig imod dig, eller prøve at flygte fra dig, fordi hjernen prøver at omgås dine kontrol enheder, og få selvstændig kontrol over treenigheds kontakten! Det er derfor jeg foreslår, at du fjerner mindst 15 % af hjernen og erstatter den med kontrol enheden, samt erstatter hele skelettet med et ecso skelet, som har direkte kontakt til kontrol enheden, for det betyder at treenigheden er brudt, så hjernen er nød til at arbejde sammen med styre enigheden, for at få lov til at bruge kroppen, og hvis hjernen ikke vil adlyde styre enheden, forhindrer styreenheden hjernen i at flygte!"

"Gassens grund opbygning var faktisk ret svær at lave, men jeg fik ideen da jeg så en muteret Venus fluefanger, æde et andet dyr der overlevede, ved at spytte dens spise syre ud, i kæften på Venus fluefangeren! Du ved lige som fluer spytter syre på deres mad, for at opløse den, og gøre det nemmere at spise det!" sagde hun glad "Som jeg sad der og så på, mens plantens mund gik i stykker af syren, fik jeg tanken om hvordan man kunne få en gas, til at æde et levende væsen! Dens grund opbygning er faktisk bygget på de bakterier, der opstår når noget rådner, de bakterier der forårsager nedbrydningen, jeg fangede så nogle piratfisk, og studerede dem for at finde det i dem der gjorde, at de blev sådan nogle aggressive ædere! Da jeg havde fundet og separeret stoffet, fandt jeg en måde at blande det med bakterierne, så der opstod en gasart af det, som så indeholdte de nye pirat bakterier, som æder alt biologisk materiale der kan indånde det!"

"Hver eneste gang jeg fjerner noget af hjernen fjerner jeg noget af det serviroten er i stand til. Selvfølgelig skal der sidde en kontrol unit i, men der skal ikke være nogen fri vilje tilbage der kan gøre oprør. Dette bliver et alternativ til AI, ikke en fusion af AI og menneske hjernen." Sagde Evan. Jeg ville starte med mennesker og ikke bruge andre væsner i starten, hjernerne er meget forskællige fra hinanden." Fortsatte han.
"Hvad skal servitoren med et metalskelet, når den har et udemærket biologisk skelet den kan bruge. Jeg vil kun udstyre den med de ting den skal bruge. Der er garanteret nogle der vil bruge denne teknologi til krigsførelse, så lad dem give dem rustning på. Min prototype skal kunne bruge et svejseapparat, bære rundt på ting og lave kaffe. Din metode vil bare skabe en hjælpeløs statue, hvordan skal noget uden fri vilje kunne kæmpe imod."

Han lyttede fortsat til hendes forklaring af gassen. "Gensplejsning er fantastisk ikke?" Sagde han med et glimt i øjet. Nogle af de bedste opfindelser og grummeste våben finder man i biologien."

"Du forstår dig vist ikke, på det enkelte væsens evne til at søge selvkontrol og frihed, hvis du prøver at lave et menneske om, til en bionisk tjener styret af en lille tilføjet dims eller to, kan det ende med at det originale menneskes personlighed, vil genopstå med tiden, og kæmpe imod det du har gjort ved mennesket!" Diana smilede mildt til ham, mens hun styrede dukken sådan, at den vente isen mod ham og skålen åbnede, så man kunne se at hjernen var fjernet, og erstattet med mekanik til angrebs styring "Da jeg startede med at lave mine dukker ud af væsner, måtte jeg lave mange eksperimenter for at finde ud af, hvad jeg kunne efterlade og hvad jeg skulle fjerne i dem, for at få de resultater jeg ville have! Jeg fandt ud af, at hvis hjernen havde kontakt til skelettet og hjertet, og stadig var minimum 85 til 90 procent aktivt, så ville væsnet på et eller andet tidspunkt, genvinde eller endda genskabe en form for intelligent bevidsthed, som med det samme ville ønske frihed, og prøve at bekæmpe den der styrede dem! Så gør det du sagde der, og det ender med at de stikker dig i ryggen, men fjern en af de 3 komponenter, og erstattet det med noget du kontrollere, så har du ødelagt livs cyklusens harmoni!"

Med et glad smil, lukkede hun dukkens hoved igen, og rettede den op så den sad ordentligt, før hun åbnede brystkassen så han igennem noget af indmaden kunne se skelettet "Og et ecso skelet gør dem forøvrigt meget stærkere, jeg laver dem med det, fordi den slags skelet gør at mine dukker, slår meget hårdere igennem, og så knækker skelettet ikke så nemt, da et normalt skelet er meget svagere end et ecso!" hun lukkede dukken igen, og satte trøjen på plads, før hun lænede sig tilbage på sin side plads "Hvad skulle man gøre uden gensplejsning, denne verden ville være død nu, hvis gensplejsning ikke eksisterede! Men nu har jeg spist, og jeg har hentet min dukke, så jeg vil gå op på mit værelse, og ligge mig til at flyde mellem King og Ace, for de er søde og svare mig ikke igen, når jeg fortæller dem om livscyklus en!" hun rakte drillende tunge af ham, og lavede et sjovt ansigts udtryk samtidig, før hun og dukken rejste sig op samtidig, for at gå mod værelset "Men hvis du ikke vil sove alene, og kan opføre dig pænt, så må du godt komme med op!" tilføjede hun mildt.

"Og du forstår dig ikke ret godt på hvordan hjernen virker." Gav Evan igen. "Person er død der er kun den rå hjerne tilbage, klar til at forme. De to zombie vira er et par udemærkede eksempel. Hele hjernen er aktiv, men personligheden er væk og kommer aldrig tilbage. Mennesket det engang var, vil være død og borte, mens kroppen og hjernen kan udnyttes."
Evan tog den siste bid af sine sandwiches. "Jeg siger ikke at processen vil være perfekt første gang, men nogle år med prototyper vil give os svaret på den bedste løsning.

"Jeg er sikker på at der kan laves mange gode robotter med eksoskelet, men de bliver tunge og klodsede af det. Hvergang man fordobler størreslen firdobler man vægten. Man kan holde vægten nede med carbonplader i stædet for plast-steel, men problemet forsvinder aldrig helt. Jeg vil som sagt ikke lave en robot, men forvanlde hvad der før var en ulydig forbryder til en trofast, mindwiped slave."
Jeg er ikke så meget til det med sikkerhedsprotokoller, man kommer ikke nogen vejne hvis man ikke tør gå hele vejen første gang, i stædet for a gemme os bag det vi kender." Sagde han.

"Så det du siger er, at du bevidst vil lave et levende væsen, om til din personlige zombie slave? Det flot, godt gennem tænkt, vi har nemlig slet ikke nok zombier i verden!" sagde hun drillende, og smilede lidt til ham "En zombies hjerne er ikke det du skal gå ud fra, for zombievirusen gør det, at den kickstarter en gnist i døde væsners hjerne, som stadig er der et stykke tid efter døden, men den kickstart gør at ingenting virker som det skal, motorikken er næsten lig nul, hukommelse er der ingenting tilbage af, det tager flere måneder at oplære en zombie i meget små ting, og alt de vil er at æde selvom de overhoved ikke er sultne! Du skal ikke lave det om til en zombie hjerne, du skal bruge den levende hjerne, og modificere den med en kommando kontrol, ellers får du ikke hvad du vil have!"

Diana havde før læst om zombier, og hun havde fundet dokumenter om dem, nedfæstet af nogen der for længst var døde, men som åbenbart havde studeret dem, og der havde hun læst om den af virusserne, der gjorde døde til zombier, for ikke at glemme alle de ting denne afdøde, havde fundet ud af zombierne. Diana forestillede sig at det var en eller anden nørd, der virkelig gik op i at studere dem, for der havde været mange papiret med tanker og resultater.
"Og et ecso skelet er ikke særligt tungt, hvis du bruger den type jeg bruger, for jo tungere en dukke er lavet, jo svære og mere klodset bliver den at håndtere, så måske du skulle overveje det, det ville buffe din kommende slavers praktiske arbejde effektivitet!" sagde hun, og gik så videre op mod sit værelse. Evan måtte selvom hvorvidt han vile med eller ej, hun vidste hvert fald at hun var træt nu, og at snakke med en der genstridigt holdt fast i sine meninger, havde hun ikke overskud til, hun vidste godt hun selv var en stædig rad, men når det kom til udvikling af ting, havde hun lært at det var bedre at lytte til andres forslag til forbedringer, end det var at klamre sig til sin egen ide om, hvordan det man ville udvikle skulle opbygges.

"Jeg ved hvordan zombiens hjerne virker. Jeg har studeret dem i lang tid, de er en stor kilde til facination, jeg har sågar skrevet en afhandling om dem." Sagde Evan irriteret. Hvorfor gik alle ud fra at han ikke viste hvad han talte om. "Lad være med at belære mig om dem. Zombien er et eksempel på princippet i min nye tjæner, ikke det jeg ønsker. Der er som du selv sagde nok zombier i verden, dem behøver vi ikke flere af. Jeg taler om at TOTALT slette alt hvad der er i hjernen så man kun har de grundlæggende funktioner tilbage. Funktionerne i det autonome nervesystem, er der for eksempel ikke nogen grund til at slette. I øjeblikket kan proceduren slette alt hvad der er i hjernen, men kan ikke vælge den inderste hjerne fra, men det er et spørgsmål om præcition. Bagefter installere man de funktioner i selve hjerne og bruger den som biocomputer, uden behov for at installere nogle mekaniske komponenter."  

Evan begyndte ubevist at følge efter hende, mest for at kunne tale videre. Hvis hun bare gik midt i deres diskution var der ikke nogen der fik glæde af noget.
"Der er massere fordele hved et eksoskelet, men det er ikke en robot jeg vil lave." Sagde han. "Hvorfor så ikke bare hive hjernen ud og sætte den i en matalkrop, eller bare undvære hjernen. Jeg kunne jo godt give den rustning på, men det er jo ikke en kriger jeg vil lave."

"Sig mig er alle drenge virkelig så genstridige, og diskussions søgende?" spuegte hun mildt, og så på ham "Jeg har mødt en anden for ikke så lang tid siden, han var også totalt stædig og lige meget hvad jeg sagde, var det som om han stædigt holdt fast i sin mening, som om min ikke rigtig fungerede i forhold til hans! Du er lidt på den samme måde! Alle mine ideer, bliver klassificeret som mere eller mindre ubrugelige, fordi der findes en bedre måde at gøre det på, men indtil videre har dine metoder kun virket svære end mine, men ikke lige frem så meget bedre!" hun rakte let tungen ud, og kiggede på ham samtidig, for at lave et drillende ansigts udtryk, og så så fremad igen "Men kan det ikke være lige meget, jeg er ligeglad med robotter og levende slave agtige væsner, jeg laver dukker for pokker, så hvorfor diskutere jeg dette emne med dig? Jeg kom blot tilbage, for at give dig mit eksempel på det, og du vil ikke bruge det til noget, så længere er den vist ikke!"

"Og som sagt i rest my cass, jeg har forbedret mine dykkere holdbarhed med ecso skelet, og du ser åbenbart ikke forskellen på ecso skelet og rustning, eller ecso skelet og robot, så jeg gider virkelig ikke forklare dig forskellen, når du ikke vil se den!" sagde hun let, og åbnede døren ind til hendes værelse. Hun satte earthling dukken i hjørnet, mens King og Ace så dovent op på dem, og kort udstødte deres supersoniske lyde for rent faktisk at kunne se dem, Diana slap dukken med sine chakra tråde, og satte sig ned på sengen tættest på bioraptorerne, så hun kunne nusse dem mens hun snakkede videre med Evan "Men har du så noget samtale emne, der ikke omhandler noget du genstridigt vil golde fast i, lige meget hvad jeg fortæller dig?"