[Uafsluttet] The way of the shinobi is firce (Akula og Phoenix)

S: the dark city
T:15:00
O: små bøller der stjæler med arme og ben
V: skyfrit
P: en lang overkappe der skjuler hans gi inden under, en strå hat samt bandager lagt hen hans næse og mund

Akula St. Clair, ikke lige et navn for en shinobi normalt men nu var det sådan at intet var normalt for dæmonen fra New Orleans, han gik gennem gaderne med hans hænder inden under hans over kappe med en hånd på sin kunai kniv der sad i sin holder. det var næsten sødt at se de sidste små bander prøve at overleve her, det var det perfekte sted for ham og hans klan at bo ingen ville se på det her sted som en trænings lejr for ild shinobier. de var de sidste af slagsen, alle de andre klanere var næsten væk der fandtes stadig få vand shinobier og nogle enkelte jord men ellers ingen hvilket gjorde ild til de stærkeste. Akula var selv en Jonin, det næst højeste niveau af Shinobi. han gik ned af gaden da tre drenge gik ud foran ham med store køller i hænderne "giv os alt hvad du har" Akula bevægede sig ikke og i et øje blik trak han tre kaste nåle og kastede dem så de ramte lige i halsen på de tre. han gik bare hen over dem og videre mod området hvor de holdt til. hvis militsen nogensinde fandt dem måtte de flygte igen,millitsen ville sikkert bruge dem til at dræbe alle der så forkert på en kamp vogn. han nåede frem til en stor port og bankede på. en låge skød åben "hvad er kode ordet" Akula stod helt stille og sagde ikke en lyd, et par øjne hoppede ind i hans syns felt "nå set er dig Akula san vi troede du ikke ville være tilbage før i aften" Akula blev lukket direkte ind i hoved gården og gik ind i sit telt, der var intet andet end en seng alt andet ville bare forstyrre ham.

p: militære bukser. Rød meget slidt hættetrøje, militær støvler i læder.
Våben: En længere dolk og en M9 HW sort pistol

Phoenix befandt sig i en baggyde i Miami, pustende og hivende efter vejret. Hun havde løbet langt og havde ingen pause holdt. Hendes lunger skreg på mere luft end hun kunne hive ind. Hun begyndte at hyperventilere for at få mere luft, men det hjalp ikke. "For… bandede… idioter!" pustede hun, men hun kunne ikke huse hvorfor hun havde løbet.

Da hun fik nok luft til at kunne trække vejret begav hun sig ud af baggyde og hen i mod en kæmpe port. "Hvad fanden er det?" mumlede hun for sig selv. Kunne hun trænge igennem? Var der noget bag den lukkede port? eller var det for at lokke folk til og dræbe dem? Hun tænkte og tænkte, men opgav til sidst. Hurtigt satte hun sig op ad muren. Her kunne hun måske få lov til at være i fred? eller kunne man overhovedet være i fred?! I den tid hun havde levet havde, alt handlede om at banke hende, prøve at aflive hende eller andre påfund.
Hun kunne mærke hendes ulv under overfladen. 'du vågner ikke nu!' tænkte hun og kiggede sig omkring da hun fik øje på 3 gutter som lå i en underlig position. 'hvad fanden er der sket med dem?' hun rejste sig op og gik langsomt hen i mod dem. Der var kaste pile i deres hals. Hun lagde fingrene på den enes hals. 'næsten lige blevet dræbt.' tænkte hun for sig selv og så sig om. 'Hvis jeg er her for længe, ender jeg som dem.' hun rejste sig hurtigt op og løb hen imod den mur hun havde siddet op af før.

Akula gik rundt i sit telt og tog sin kappe og overgi af, der var en stor spiral på hans ryg og tegn der løb over hans arme og ben som sluttede i fire tegn, selve spiralen var omgivet af 6 mindre tegn. han gik hen til et spejl og tog bandagen af der sad om hans mund og næse, det han så i spejlet ville skræmme de fleste. hans mund var syet sammen med de samme sejl som var på hans arme og ben og hans hud var dels svejset sammen over der hvor hans mund burde være. han satte sig sig på sin felt seng da han hørte nogen komme gående mod hans telt, meget hurtigt bandt han sit ansigt ind igen. en anden af hans kammerater kom med en rulle til ham "der er en ny opgave til dig" han så på en rulle "din mission er at bringe den her rulle til søster klan ved Deadmans wonderland, det er Kaze kage der selv har bedt om dig og kun dig. du må ikke kigge på indholdet" hans øjne vred sig mod sin kammerat med en knusende blik og hvad er faren på denne mission dette blev ikke sagt ud i luften men det blev sat ind i den andens hoved "je... jeg kan ikke holde til det... klasse 4 nivau" han svang i hans knæ og væltede ned på sine knæ "men du er jo stum" hans øjne flakkede før han besvimede. en rolig tanke skød gennem ham *måske for meget* han tog sin overgi på og sin strå hat samt kappe og tog rullen fra den besvimede shinobi og gik gennem lejren som der var blevet sat op af hokagen lederen af ild klanen, han var den der fandt Akula og hjalp ham af med sin dæmon form med tegnene. han gik ud af portene og gik hen over de tre lig. som han havde dræbt men han lagde mærke til noget anderledes, han glemte aldrig et lig i den position den lå i og den her var blevet rykket. hans øjne skannede området og gik frem af. han var på vagt over for alt og alle. han knappede låsen op til sine nåle og gik langs den smalle gyde. de gule øjne var på vagt. han var ekstra forsigtig på grund af trussels niveau et det var meget højt hvilet betød at der ville være andre shinobier efter rullen som han havde og de ville ikke tøve ikke end gang i et minut. han bevægede sig langsomt men sikkert. han affyrede seks nåle der ramte en piges tøj han, slappede af og gik videre.

Da hun havde sat sig ned mærkede hun hvor meget hun havde givet sig. Hendes ben rystede og syrrede. Langsomt lod hun bare syrren tage over og der efter forsvinde. Hendes vejrtrækning faldt og steg, da hun mærkede en velkendt smerte. 'Du holder dig bare inde!' skreg hun i sit hoved til ulveformen, men som om den ville høre på hende, den havde ikke været ude i lang tid og var begyndt at blive urolig.

Efter at have siddet ned i længere tid kom en skikkelse ud af porten, hun rejste sig hurtigt op og gled i skjul bag en af murene på en bygning. Hun skulle ikke nyde noget af at være for tæt på en fremmede, nu. Men hun kunne stadig se ham. Hans gang hen mod de døde og den måde han blev opmærksom på om der var andre rundt om.

Da hun ikke kunne se ham mere slappede hun kort af... men inden hun havde set sig om sad der seks kastepile i hendes højre side af tøjet, Og nu kunne hun ikke holde til det mere, ulven var for stærk og hun forvandlede sig til en stor hvid ulv. (Udsenede kan ses i profil)
Ulven snusede op i luften og gav en lav knurren fra sig. 'Jeg ved du er her.' hun luskede rundt for at finde ham eller hende der havde skudt efter hende. Han gik ikke langt fra ulven.
En dyb og advarende knurren kom dybt fra ulvens strube. Tænderne var blottet og ørene var rejst, halen var lige og potterne stemte var stemt i jorden. Et enkelt hyl udstøde den og var klar til angreb.

Akula gik bare videre ned af gaden og da han hørte hylet smilede han og vendte sig om og tippede sin strå hat lidt tilbage og så på en stor hvid ulv. den stormede mod ham i et forsøg på at angribe ham, han bevægede sig så hurtigt at man ikke kunne se at han byttede sig selv ud med en skralde spand og var hoppet op i luften. mens han var i luften trak han 4 nåle og kastede dem så de ramte 4 steder langs rygraden og paralyserede hende. han landede på hendes ryg og lavede en række håndtegn hvor efter han blidt rørte et sted på nakken og hoppede op igen. han landede igen og i en røg sky blev pigen igen menneskelig. han så på hende med et skrækindjagende smil har du nogen ide om hvem du lægger dig ud med han så hende lige ind i hendes øjne med sine egne gule. han så lige ind i hendes sjæl du er ikke rigtig klog at stillle dig op imod mig han vendte sig rundt og begyndte at gå.

Ulven stormede i mod ham. Den viste tænder og knurrede af ham, men inden hun så sig om var han væk og hun smadrede ind i en skralde spand. ulven rejste sig op og kiggede rundt, men da den fik øje på ham, var det for sent. Da han landede på hende ville hun gerne bide ham så hårdt og rive ham i 2, men det kunne hun ikke. Følelsen af ikke at kunne gøre noget, var forfærdelig.

Phoenix hostede og hakkede da hun kunne trække luften ind i sine lunger. På et øje blik fandt hun ham. "Hvem fanden er du?" sagde hun hårdt, men da hun så på ham for svandt hendes hård hed og blev til frygt. "Du snakker? men hvordan? du har jo forbindinger over munden." hendes hoved gjorde hende om tåget og det var ikke kun fordi hun lige havde været en ulv, nej det her var en anden slags hovedpinde. Hun rystede på hovedet over han spørgsmål og rejste sig prøvende op. "Hvordan gjorde du det?" hun kiggede på hendes arme, fingre og hænder. 'hvordan var det her muligt?'
Da hun vendte opmærksomheden mod ham var han på vej væk. "EY!" hun satte i løb efter ham og råbte: "Hvad skulle jeg rammes for?!" hun greb sin pistol og ladede den. "Svar mig!" men da han fortsatte sigtede hun og skød i mod ham.

han så tilbage på hende og smilede da hun skød. han bevægede sig som om alt andet stod stille. han gik hen til kuglen der var stoppet midt i luften og puffede til den så den bevægede sig ind i muren hvor efter han gik tilbage på sin plads og smilede da han så hendes ansigt. han så på hende med et hånende blik og gik tættere på og bevægede sig rundt om hende og han trak en kunai mens han hold en hånd på hendes ryg tid til at dø han skulle lige til at banke kniven ind hendes ryg da en hånd greb om hans ogkniven fløj ud af hans hånd og landede på jorden"kom nu Akula vi har ikke tid til at lege nu vi skal videre med rullen" han så bagud for at se hans to gruppe partnere akataku og shintopa kitsune "jeg er enig broder selv om det var sjovt at se ulve tøsen prøve at ramme akula med en kugle" Akula puffede pigen væk og tvillingerne lagde hænderne over hende "det er meget dumt at irritere ham. han udryddede halvdelen af en lille landsby fordi de så sjovt på ham" Akula gik bare videre "desuden var det i hans normale form han forseglede sin dæmon form det samme sekund han lærte hvordan man gjorde. han sagde aldrig hvorfor men vi har en ide om det. han dræbte sin egen familie i vrede" Akula vendte sig om og så lige ind i hendes øjne det er delvist sandt ud over det kede jeg mig bare en lille smule han viftede med hånden og de to tvillinger fulgte efter ham "det var hyggeligt at snakke med dig ulve tøs du kunne måske blive en god shinobi" de nåede op på siden af Akula "tror du hun vil følge efter broder min" Akula smilede så godt han kunne sammen med de andre " selvfølgelig broder min hun er ung, og hun er meget kampklar" de gik side om side.

Da hun havde affyret kuglen, drejede den pludselig i en anden retning og ramte muren. 'Hvad? Hvordan? Ham...' tre små ord der gav mening i hendes hoved. Hun kunne bare ikke helt forstå, hvordan det kunne lade sig gøre, men det havde hun ikke tid til, han var på vej over mod hende. Svagt kunne hun se en Kunai kniv blive trukket. Hun havde lært at bruge af en flink, men meget underlig, ven.
Hun kunne mærke hans hånd på hendes ryg og høre ham. "Jeg skal fandme ikke dø nu." mumlede hun svagt og forventede det værste, men det dybe stik kom ikke. Langsomt åbnede hun øjnene og så ned, kniven var ikke i hans hånd længere og hun fik et puf i ryggen.

"Irritere ham?! Han startede med at ramme mig med 6 kaste pile! Jeg havde ikke gjort en skid! Han kunne sq bare styre sig, jeg kan ikke styre min ulv, men jeg ved hvordan man holder den hen. Men jeg kunne ikke da jeg blev skudt! Så jeg er pisse ligeglad med om jeg irriterede ham." Sagde hun koldt mod den ene der havde talt til hende og knyttede sine hænder.
Alt den vrede som havde hobet sig op inde i hende skulle bare ud og den eneste måde den kunne komme ud på lige nu, var gennem ord.

"Vendt, dræbte han sine egne? Wow, så er man kold." hun sagde det i en lige gyldig tone og kiggede undersøgende på Akula.
Da hun så ham vifte de to tvillinger hen mod sig sagde de et eller andet om, at blive en god shin-et-eller andet.
Uden videre omtanke satte hun efter dem og spurgte opgivende: ” Hvad fanden er en shin-hvad var det nu?" hun så på dem alle tre og løftede det ene øjenbryn, i et håb om et svar.

de vendte sig om næsten samtidig og så på pigen "vi er shinobi, eller ninja som folk kender os alle andre steder" de gik længere tilbage "for at være præcis mener jeg at vi er shinobierne der tjener ild landet og den 10 hokage" den ene af tvillingerne tog sin overkappe af og viste sit bånd han havde om skulderen "vi er fra landsbyen gemt i jorden" båndet viste tre pigge og var om et rødt bånd "det røde bånd repræsentere det blod vi har spildt for vores by som Jonin" den anden smed sin kappe og viste røde prikker "plus kitsune klanen har det der hedder keke genkai, det betyder at vi har en speciel teknik eller jutsu som kun vi kan lave ingen andre heller ikke wonderchild der henne" de så på Akula. Akataku smilede "hvad siger du til at komme med" alle andre end Akula og Akataku "men broder min..." Akula smilede og nikkede "er du sikker Aku" han nikkede igen "meget vel hun kan komme meed hvis hun har lyst" hvis hun døde ville det ikke betyde særlig meget.

"De 10 Hokage? og det er?" hun lagde armene over kors og kiggede på Akula, uden at vige med blikket. "Og i er ninjaer... Hmm... så har jeg set det med." et lille grin plantede sig om hendes mund og et drilsk glimt i hendes øje.
Hun fattede ikke det med at have spildt blod så hu spurgte: "Spildt blod? hvad skal det sige? Og lad være med at tale i gåder så stiller jeg bare flere spørgsmål."
hun gik langsomt hen i mod dem og truttede munden. "Okay, hvis jeg ville med, hvad skulle jeg så gøre og hvad er jeres plan?" hun stoppede op foran den tvilling der havde talt til hende. "Og Dig der med bandagerne. Du besvarede ikke mit spørgsmål, hvorfor skød du mig?" hun kiggede igen direkte ham ind i øjnene uden at vige med blikket eller lave nervøse trækninger.

han så på hende med et blik hun var ikke bange, han smilede bag forbindingerne jeg beklager men efter som jeg skal være på vagt angreb jeg dig men nu tilbyder jeg dig en plads for at se hvorfor vi er på vagt han så bare på hende med et glimt i øjet. han mærkede et jag af smerte og hostede en lille smule blod bredte sig på hans bandager og han kollapsede så tvillingerne greb ham "ikke igen nu, hvor er haku" de hjalp ham op fra sine knæ "han er på vej men han skulle noget inden" Akula rettede sig op i deres arme i samme kom en dreng løbende "hvad laver i drenge han har brug for det her" drengen trak en flaske frem og hev bandagerne til side fra hans mund så man kunne se de tre segl over hans mund "her drik det nu" haku tvang drikken ned i hans mund og ned i hans hals, det smagte fælt men han drak det hele. Haku blev slået i baghovedet "Haku din idiot hvorfor kommer du først nu" han tog sig til hovedet og så rundt "pssst hvem er tøsen" de smilede "hun kommer med os" han så rundt "arh hold op hun kommer bare til at være en pil i røven" de to tvillinger gav han et slag over nakken "det her er Akulas ide, så hvis du brokker dig mere skal vi nok sørge for at du for en pil i røven" Akula tog fat i hans skulder "undskyld Akula sensei" han smilede.

Phoenix kiggede underligt på Akula, da han knækkede sammen og hostede blod. Blodet var nemt at lugte. Stærkt og fælt. Hurtigt rystede hun på hovedet for at glemme stanken. Menneskeblod og dyre blod, der var så stor forskel på deres lugt. Hun løftede hurtigt blikket da en dreng kom løbende over i mod dem.
Uden at vige med blikket kiggede hun nysgerrigt med i hvad der foregik. Der blev hældt noget ned i hans mund, men kunne man kalde det en mund? den var syet sammen, med 3 kraftige segl. "Wow." mumlede hu svagt for ikke at forstyr.
Men da drengen, som lige var kommet, spurgte hvad hun lavede her og at hun var en pil i røven. "Hør knægt, Det er ikke det smarteste at provokere en varulv... og heller ikke hvis jeg var almindelig." et drilsk smil dannedes om hendes læber. Han skulle bare se hvad der ventede ham hvis han fornærmede hende igen. "Og bare for at irritere ham, skal jeg med." hun grinede koldt og lagde armene over korts. Det her skulle nok blive underholdende.

de smilede til hende undtagen Akula der rettede sine bandager til igen "så lad os komme af sted vi har en hel masse tid vi skal have indhentet en masse spildt tid, vi skulle have startet i går" Akataku gik ned af gaden "men vi tager det i et stille og roligt af henhold til vores nye ven" de gik langsomt gennem gaderne. han så tilbage "når ja vi glemte at sige hvad vores mission går ud på at bringe den her rulle til en anden lejr af shinobier på den anden side af byen" Akataku smilede og gik ned ved siden af hende "fik jeg nævnt mit navn, jeg er Akataku og min kære bror er Shintopa, du har selvfølgelig mødt vores charmerende teamleder Akula og hans elev Haku. han er ikke særlig glad på det her tidspunkt for ny ankommende i den her del, ser du vores lille mission har tiltrukket alt for meget opmærksomhed fra en gruppe af ninja der ikke har nogen tildelt landsby de er rouge som andre ville sige" han smilede og gik videre "har du andre spørgsmål" de andre gik foran og Haku gik hen ved siden af Akula "Akula sensei jeg har endelig lært hvad våben jeg vil bruge" han trak en lille le med en kæde frem "jeg har lært at bruge den mens du var ude på din sidste mission" shintopa rækte sin hånd i luften "jeg indrømmer at have trænet ham med leen men han har selv trænet på den jutsu du lærte ham" han så bare på sin elev vis mig det han rodede sin elev i håret "ok Akula sensei se det her" han lavede en serie hånd tegn "fire style: dragon claw jutsu" hans arme lyste op med flammer "se selv jeg kan det nu" Akula smilede til hans elev du lære hurtigt men du har stadig 32 andre jutsu han smilede

Hun fnyste. "Tag den med ro? Haha, sjovt. Jeg følger med hvis jeg gider." sagde hun koldt. At tage den med ro var ikke en del af hendes ordsprog. hun kunne bare ikke klare at folk skulle bedømme hende, når hun nu var en pige, det var ikke til at holde ud! Hun var en Marksman hun var en af de få piger der tog opgaven alvorligt og ikke var bange for at flække en negl eller brække noget, hun var hård og kold.
Da Akataku havde præsenteret sig, smilede hun en smule. "Okay, så jeg er sammen med en sensei, en elev og 1 sæt tvillinger... Det bliver hyggeligt." det sidste mumlede hun svagt for ikke at virke alt for irriterende. Hun kunne ikke holde masken da han snakkede om en rulle. "HAHA!" hun slog hurtigt en hånd for munden og grinede lavt. "I skal aflevere en rulle, til en anden lejer. og der er 'onde' ninja'er efter jer... okay hvad er det her for en dårlig vittighed?" hun rystede på hovedet og kunne ikke tage det seriøst, men efter et længer stykke tid fandt hun ud af at det ikke var en joke.
"Ømm... jeg vil gerne undskylde det før... jeg troede det var en seriøst latterlig joke. Okay, det gjorde ikke det hele meget bedre." hun tog hænderne op til ansigtet og gned sig i øjnene. "Hvad er det så, som er så vigtigt i den rulle?" hun nikkede hen i mod Akula, som hun regnede med havde rullen da han var team-leder.
Lidt længere væk kunne hun se Akula og hans elev snakke, eller det var en halv samtale da hun ikke kunne høre, hvad Akula sagde, men da drengens hænder og arme flammede tabte hun kæben og så forvirret på ham. "Hvad fanden skete der?" spurgte hun stille og skulle lige komme sig over at drengen kunne have ild hænder. "er du en Phoenix?" spurgte hun koldt.

Haku så bare på Akataku "virkelig guys hvordan kunne hun få lov at komme med" han gik længere frem "jeg mener hun ved ikke en gang hvad chakra er" han stoppede og sukkede "jeg løber i forvejen og tjekker for fælder" han forsvandt nærmest i en sky af støv. Akataku smilede til hende og lagde en hånd på hendes skulder "tag dig ikke af ham han er bare nede over at du blev taget med bare sådan når han selv skulle vente 4 år før han måtte komme med på team missioner" han smilede til hende men det fadede hurtigt da hun stadigt så ud som et stort spørgsmåls tegn "åh du ved virkelig ikke hvad han snakkede om, lad mig nu se hvordan er det de forklare det på grundtræningen" han tænkte sig om "nårh ja alt levende har et chakra netværk det er livs energi, Shinobier som os kan manipulere med den ved hjælp af specielle håndtegn og mentale barriere der bliver brudt" han nikkede mod hvor Haku havde været "derfor kunne Haku forme ild fra hans næver og op af armene. jeg har ikke de samme evner da jeg bruger en anden slags teknikker der bedst kan forklares som illusioner men det er de ikke efter som jeg kan skade folk med dem få deres hjerne til at forvandle sig selv til grød hvilket gør mig god til at afhøre folk" han smilede og pegede på Shintoba "min bror kan lave op til seks kloner af sig selv som har en brøkdel af hans styrke, dog er de meget kraftfulde. og vores kære leder Akula har lært alle teknikker som er firestyle teknikker som der er kendte der er bare et problem og det er de er gemt bag det segl han har på sin ryg, det er også derfor han ikke kan tale normalt han forseglede sin dæmon form under det segl efter som den var ved at tage over hele hans krop og styrede ham, det er måske en stor pris hvis man spørger alle andre end ham" han så rundt med et øje på alt der var usædvanligt det samme gjorde Akula lidt længere fremme "du ville høre hvad der var i rullen ikke, for at være ærlig ved vi det ikke for vores mission gør det specifikt at vi ikke må læse den for alt vi ved kan det være en top hemmelig opskrift på Ramen nudler" han smilede da de gik videre ned af gaden.

Hun grinede svagt da eleven smuttede i en støvsky. "Så han er sur over at jeg fik lov til at komme med før han gjorde?" Et bredt smil bredte sig om hendes mund. "Nu er jeg helt sikker på at jeg skal med, hehe." hendes smil falmede lidt da Akataku begyndte at forklare hvad et chakra var. "nåå, så vidste jeg det faktisk godt... normalt om taler jeg det bare livs energi." hun satte bække hænder op foran øjnene og grinede stille. Efter en rum tid tog hun dem væk fra øjnene og lagde hovedet på skrå.
"Så du kan få ens hjerne til at blive som smør? Forme den som du vil eller hvad?" hun kiggede undersøgende på ham og blinkede et par gange med øjnene.
Det her var så meget at få af vide på engang. Hendes hjerne kogte snart over. Akula der ikke kunne snakke med nogen pga. hans dæmon, Akataku der kunne lave ged i ens hjerne og Den anden tvilling hun ikke lige kunne huske, kunne lave kloner af sig selv, og Haku der kunne lave ild... 'min hjerne brænder!' skreg hun indvendigt.
"Også er der mig som bare er en forstyrret varulv, det er en hyggelig flok jeg er sammen med." et lille ironisk smil landede på hende mund.
"I ved ikke hvad der er i rullen… seriøst…" hun sukkede tungt og begyndte at gå.
Hvis hun var for længe samme sted ville dem hun flygtede fra måske finde hende? eller også havde hendes hjerne lavet noget om hun havde set for længesiden? hun vidste det ikke. Alt havde forandret sig det seneste stykke tid.