endnu en dag, endnu en nat(phoenix)

Tid: aften
Sted: new Miami
Vejr: overskydet
Omgivelser: folk

Det var lykkedes Nagato at komme ind i Miami, trods det faktum at byen var lukket for fremmede, på grund af hele den der zombier epidemi der var brudt ud. Man kunne godt mærke på dem der var i byen, at der var blandede meninger omkring situationen, nogle troede ikke rigtig på det, mens flere var mobset over at deres by var lukket ned, da det gjorde at ingen rigtig kom ind eller ud, det var svært at få fat i vare til byen, og det brød folk sig sku ikke så meget om.
Nagato kom gående ind på en bar, og satte sig ved et rundt bord. Han bar 2 sværd ved sin højre hofte, og havde forholdsvis afslappet tøj på, det mest bemærkelsesværdige ved ham var nok, den jakke han havde på som var en lidt stor sort jakke, med en hvid kant og hætte samt en hætte. Fordi han kedet sig lidt, tog han en pistol frem, og lagde den på bordet foran sig, sammen med en fornuftig stor pose guldmønter, da han havde tænkt sig at lege russian roulette, med den første der turde tage kampen op med ham.
"Nå er der nogen der tør lege med mig, i kan enten gå herfra med en pose guld i lommen, eller et ekstra åndehul i hovedet!" sagde han udfordrende, med en legesyg undertone i hans stemme, og et smil på læben mens han gav tegn til bartenderen, der kom med en drink til ham og fik betaling med det samme, hvilket han virkede forholdsvis tilfreds med. Der gik ikke lang tid før den første udfordre kom, han satte sig overfor Nagato med et lumskt smil på læberne, og han tog pistolen, tjekkede om der var en patron i tromlen, og rullede den før han klikkede den i og pegede den mod sit hoved. Der kom et klik da han trykkede på aftrækkeren, og den klikkede et tomt kammer i tromlen, og han lagde den frem mod Nagato, da det var hans tur til art prøve.

Tøj: militære bukser, sort stram top og militær støvler.
Våben: En enkelt M9 håndpistol og en længere dolk.

Hun kunne se den nye mand som havde sat sig ned og havde fundet en pistol frem. "Han er da ikke rigtig klog." mumlede hun for sig selv. Men den måde han sagde det på var ret tillokkende. Med hænderne i lommen stillede hun sig lidt ved siden af ham.
Flere folk var begyndt at stimle sammen om dem og kigge nysgerrigt til. Hun stod med hænderne i lommen på hendes militær bukser og smilede svagt da modstanderen tog pistolen og klikkede den af.
"hmm... jeg giver en drink til alle der er med i spillet!" Et stort smil bredte sig om hendes mund da flere og flere kom til og satte sig ned. "Okay, 7 drinks tak!" skreg hun hen i mod bartenderen. Hurtigt blev de lavet og serveret for dem.
Hun stillede sig bag fyren og lagde hænderne på stolen. Hans tøj var opsigtsvækkende, men på en måde var det godt, ellers havde han nok siddet alene hele natten og i morgen med.
I mens pistolen gik på tur voksede præmien indtil det var hans tur. Hun smilede sødt til ham og lagde hovedet på skrå så hendes hvide hår hang ned over hendes skulder. ”Nåå, så er det blevet dig og hvis du nu ikke skulle have mulighed for at snakke bagefter, kunne jeg så byde på endnu en drink?” hun lod sine hænder ligge på stoleryggen og smilede sødt til ham.

Nagato kunne godt lide, den opmærksomhed det vækkede omkring ham, især da en yndig lille dame kom hen, og bød drinks til alle der deltog i spillet, og på den måde fik deltager mængden op på 7 alt i alt. Han holdt øje med dem der tog pistolen, og da det var hans tur til at tage pistolen, var der allerede 2 der havde skudt hjernen ud på sig selv, mens de andre virkede enten mere selvsikre ved situationen, eller mere nervøse over om de ville ende på samme måde. Nagato tog let pistolen op med en elegant bevægelse, og skiftede kugle i den efter hans sidemand havde skudt sig selv, før han smilede drillende til Phoenix.
"Hvis jeg kan tale bag efter, kan du servere den fra den bedste tilskuer plads der findes!" sagde han legende, og rykkede lidt væk fra bordet for at indikere, at han mente at hun kunne sidde på hans skød. Han så let ned på pistolen igen, og i et kort næsten ubemærkeligt lille sekund glimtede hans øjne, i samme sekund som han fik tromlen til at snurre og klikkede den ind, og med en stor selvsikkerhed rettede han pistolen mod sit hoved, og trykkede aftrækkeren der fik våbnet til at klikke. Han smilede legende til de andre ved bordet, mens han sendte pistolen videre, før han så op på Phoenix med et smil, da han uden de andre havde lagt mærke til det havde brugt lidt lampeånd magi, til at få tromlen til at ramme en af de 5 tomme pladser der var i den da han lukkede den.
"Nå det var noget med du ville byde på en drink smukke?" sagde han legende og blinkede drillende til hende "Bestil hvad du kan lide til dig selv, og det samme til mig så er jeg tilfreds!" han rakte hende pengene der skulle til, for at betale for hvilken som helst drink, bartenderen måtte have og byde på.

Imens han puttede en ny patron i tromlen kiggede hun på den døde krop og smilede. hvis han fortsatte sådan kunne han jo vinde, men selv hans held måtte jo vende. Da han to våbnet og skød, skete der ingen ting. "Du er bare heldig." Hendes hænder bevægede sig op til hans skuldre og grinede blidt til ham da han gjorde an til at hun kunne sidde på den bedste plads.
Igen skød han og kuglen var der ikke. 'hmm... er der noget lusk bag det her? han er så mystisk... der ligger noget skjult.' hun tænkte hun logisk. "hmm… et navn jeg må kalde dig?" hendes øjne lyste mildt rødt. Den lyse hud fik dem til at se nærmest uvirkelige ud.
Langsomt nikkede hun og så sig rundt. Baren havde et større udvalg af drinks, der var forskellige grader, Meget alkohol, lidt alkohol og ingen alkohol. Hurtigt snuppede hun pengene og blinkede til ham. "Som du ønsker, skal du få." et lille glimt afslørede hendes glæde og frustration over at hun ikke vidste hvad han var eller hvem han var.
Hun knurrede en ordre til bartenderen og han blev forskrækket over at hun havde forandret sig så hurtigt som hun havde. "Kom nu forhelvede, jeg har ikke hele aftenen." hun lod fingrene glide hen over bardisken og så sig over skulderen da hun hørte et enkelt brag og endnu en mand var faldet i legen. "latterligt spil." mumlede hun for sig selv og kiggede efter den store bunke med værdiggenstande.
Der var fire tilbage i spillet. Mon hun kunne få en andel i bunken hvis hun forførte den heldige? eller ville det være spild af tid, hvis han nu skød sig selv? hun havde ingen idéer.''
Efter et stykke tid var bartenderen færdig med de to drinks, med så meget alkohol i som over hovedet muligt. "Det var du længe om." mumlede hun og gav ham pengene. Hun skiftede i humøret og smilede glad til ham. "Her er der en." hun satte sig på hans skød og lagde armen om hans hals. "Nu ikke gøre noget du vil fortryde vel?" hendes stemme var sukker sød og lav.

Nagato grinede let ved hendes bemærkning, da han udmærket godt vidste at det ikke var held, men det kunne Phoenix selvfølgelig ikke vide noget om. Han smilede legende til hende, da han mærkede hendes hænder på hans skuldre, og fulgte hende kort med øjnene, da hun gik over i baren for at bestille drinks til dem. Han hørte i den grad godt hendes humør skift, mens han fulgte med i pistolens tur rundt om bordet, der gik noget hurtigere, efterhånden som der blev færre at spille imod, og allerede før hun var nået tilbage, var der endnu en der havde skudt hjernen ud på sig selv. Da hun satte sig på hans skød, lagde han let armene om livet på hende, og så hende i øjnene mens hun snakkede til ham.
"Hvorfor skulle jeg fortryde noget, når det er med en smuk lille dame som dig?" spurgte han legende, og tog en slurk af sin drink som hun var kommet med "Er der da noget jeg kan gøre, som du vil få mig til at fortryde?" han tog imod pistolen, og rullede tromlen igen. Igen glimtede hans øjne et kort sekund, før han lukkede tromlen på plads, og rettede pistolen mod sit hoved blot for at klikke den, og sende den videre til den næste. Han lagde armene om livet på hende igen, og holdt hende tæt ind til sig, mens han virkede til at nyde hendes opmærksomhed, og det at hun virkede så kæk og sød mod ham, mens hun sagtens kunne råbe af bartenderen, når hun krævede sin drink.
"Hvis jeg vinder, får jeg så et sejres kys, eller skal jeg arbejde hårdt for at gøre mig fortjent, til lidt kærlighed fra din side af?" hviskede han legende i hendes øre, lige efter fyren efter Nagato, havde skudt sig selv. Nu var der kun 2 tilbage foruden Nagato, og han havde skam ikke tænkt sig at tabe, især nu hvor denne smukke lille skabning der sad på hans skød, var begyndt at give ham sin udelte opmærksomhed, han ville skam gøre sit, for at beholde hendes udelte opmærksomhed rettet mod ham. Han forblev stadig mystisk overfor hende, hans legesyge personlighed gav ham et interessant præg, især når man tænkte på at kun hendes legesyge, kunne vække denne interessante side i ham.

Da han igen klikkede pistolen smilede hun sødt til ham. "hmm..." hun lod sine fingrespidser løbe ned af siden på hans hoved. "Der er ting du vil fortryde... men jeg ved ikke hvad det er." sagde hun legesygt. 'Det her bliver spændende.'
Hun mærkede hans arme om livet på hende og smilede, sødt. Hun lagde bække arme om nakken på ham og begyndte at nusse ham. Imens han spurgte hende om han måtte få et sejers kys, grinede hun hult. "Åh... det ved jeg ikke, men måske, eller måske ikke. Hvad ved jeg, vi får at se, hvis du vel og mærke overlever, det her spil du har sat igang." et lille kækt smil landede på hendes læber. hun havde ham hvor hun ville have ham, men hvis hun jokkede i spinaten, ville det være ude med hende. 'Tag dig sammen Phoenix!' skreg hendes hjerne.
"Hør, jeg fik ikke fat i hvad du ville kaldes, du mystiske herre." hun blinkede til ham og så sig til siden for at holde øje med hvem der var her. Hendes humør var skiftende, så hvis han ikke passede på hende og føjede hende, var det ikke pistolen der gik på omgang dom dræbte ham...
Langsomt lod hun sin hånd løbe ned over hans hals, krageben, skulder og ned til hans hånd. Berøringen var blid og rolig.

"Hvorfor skulle jeg dog fortryde noget, når det kommer til sådan en lækker lille sild som dig?" spurgte han drillende, og strøg hende let op af ryggen uden han lod sig det mindste påvirke af, at ingen ved bordet døde under denne omgang. Det var egentlig gået rimelig effektivt for sig ellers, men selvfølgelig kunne man ikke forvente at der døde nogen, hver eneste gang pistolen gik sin gang rundt om bordet, der efterhånden var ved at smurt ret godt ind i blod og hjernemasse, fra de 4 døde der lå ind over det. Den ene af de 2 kvinder der sad tilbage ved bordet sammen med Nagato, var begyndt at blive lidt febrilsk over alt det blod der lå på bordet, og prøvede at skubbe præmien der lå på midten, lidt væk fra noget af det blod der langsomt flød op i mod det. Selvfølgelig reagerede den rødhårede kvinde på det, ved hidsigt at gribe fat i hendes arm.
"Hey prøver du at stjæle af præmien, før du har gjort dig fortjent til den?" spurgte hun hidsigt, og så den febrilske unge dame i øjnene, hvilket gjorde hende helt forskrækket "N...nej jeg prøvede bare på at... flytte præmien væk fra blodet!" sagde hun febrilsk, og prøvede i et mislykkede forsøg, at trække sin hånd til sig, men rødtoppen havde for godt fat i hende, og tvang hende væk fra bordet. Nagato mistede dog ikke øjenkontakten til Phoenix lige med det samme, men da rødtoppen begyndte at trække den febrilske væk fra bordet, så han kort over på dem med et misbilligende blik, og drejede så hovedet mod Phoenix igen, for at se hvordan eller om hun overhoved reagerede på situationen.

Hun udstødte et lille fnis. "Jeg har jo sagt jeg ikke ved hvad du ville fortryde endnu." hun smilede sødt og så på de døde kroppe. Hun kunne godt lide det hul der var kommet i hovedet på dem. Hun grinede svagt og tomt.

Imens de to kvinder brokkede sig, kunne Phoenix ikke koncentrere sig. "hør," hun rejste sig op og gik hen til dem for at stoppe det de havde gang i. "Tag jer sammen!" hendes vrede var vokset under den korte tur hen i mod dem. "Det er blod og hjerne. Det har du i kroppen, vil du se?" Phoenix trak sin M9 og sigtede. "Spil spillet og lad være med at brokke dig, så fjerner jeg taberne." den rødhåret kvinde så noget mut ud. "Problem? for hvis der er ordner jeg det gerne." hun vinkede hende over i mod bordet og sikrede pistolen. "Bartender!" hun råbte det så alle kunne høre det og han kom hen til hende. "En klud." han løb om bag ved og fandt en.
roligt gik hun hen og hev de døde væk, tog præmien op og tørrede bordet. "Sådan. Spil så!" kommanderede hun til den rødhåredekvinde.
Stille satte hun sig igen på den mystiske herre. "Hmm... hvor var det nu vi var." hendes stemme var blevet blid igen. "Nåå, ja. Jeg har nogle ting i ærmet." hendes hånd tog fat i stilken på glasset og drak noget af væsken.
Hun kunne ikke fordrage at spille længere. Hun måtte snart finde en måde at få det afsluttet på. en tanke slog ned i hende, men den kunne ikke bruges da hun var oven på ham. 'for en i helvede, kunne de to kællinger ikke snart dø?'

Nagato fulgte med i hendes reaktion på situationen, og da Phoenix havde sat sig på hans skød igen, lagde han armene om den søde engel af en varulv hun var, når hun tiltalte ham, han smilede legende til hende da den paniske pige tog pistolen op, rettede den mod sit hoved, og trykkede aftrækkeren af med et knald. Endnu en spiller var sat ud af spil, og nu var der kun 2 tilbage, nemlig rødtoppen og Nagato. Han ville gerne se hvordan Phoenix ville reagere, hvis han tabte spillet og hun troede han var død af det, så da han tog pistolen op og drejede tromlen, lod han den klikke ind så patronen var foran trickeren, og rettede pistolen mod hans hoved.
Da han trykkede af, skød pistolen ham direkte i hovedet, og han lod sig blive slap i kroppen, som om han var blevet dræbt af skuddet, og sad med hovedet hængende nedad, mens hans arme blev slappe omkring Phoenix'es krop. Rødtoppen grinede blot af ham, og begyndte at samle hendes gevinst sammen.

Hun smilede sødt til ham da han lagde armene om hende og grinede svagt da den stakkels kvinde skød sig selv. "nåå, en tilbage, hvem vinder." hun trykkede næsen mod hans og rørte let ved hans nakke. Hun kunne ikke lide at sidde ved ham, men det skulle gøres. så da han tog pistolen og trykkede på aftrækkeren og et knald lød, blev hun forskrækket og mærkede hans arme blive slappe.
"nå, så forsvandt hans held. Hun slap ham og fjernede hans arme. Hun smilede til kvinden der rakte ud efter præmien. "nåå, hvad tror du lige du skal?" Phoenix smilede ondt og trak hendes pistol. "lad den ligge eller skal jeg vriste pengene ud af dine døde hænder?" pistolen var rettet mod kvindens hoved, men hvad gjorde hun? kvinden grinede højt og tirrede Phoenix. "Dumt." et knald lød og kvinden faldt til jorden. "Dem her snupper jeg." roligt gik hun hen og tog pengene fra liget.
En skam at den ung mand som ham skulle lade livet, men er glad for at jeg fik noget ud af det. En eller anden fjern ligene." hun gik hen til Nagato og kyssede ham på hovedet. Noget havde han da fortjent.

Uden for havde vinden taget til, men det rørte hende ikke. "Hvor skal jeg så hen?" Hun gik ned af gaden og fandt et åbent vindue. Roligt stak hun hovedet ind og så to der lå og elskede. Hurtigt trak hun sig tilbage og gik ned mod en baggård, her kunne hun være, men hun skulle først finde et sted at købe magasiner.
Hendes skridt var lange og rolige, hun havde ikke travlt. Da hun kom til en lukket butik bankede hun 3 gange holdte en pause og bankede 4 gange. hurtigt blev døren åbnet og Phoenix gik ind.
Inden for var der våben så langt øjet rakte. "Magasiner til en M9." hun rystede posen med penge og smilede til manden der havde åbnet døren for hende.

Nagato blev siddende helt stille, mens Phoenix dræbte den rødhårede kvinde og tog præmien fra hende. Hvad hun ikke så efter hun havde kysset ham var, at Nagato smilede for sig selv mens hun gik, og da hun var gået udenfor skete der noget, der fik de resterende levende væsner, til at stirre dumt på Nagato. Patronen blev skubbet ud af skudhullet og ramte gulvet, så man kunne høre det i stilheden der var kommet, efter Phoenix var gået, og såret lukkede sig før Nagato rejste sig op, mens han kort tog sig til hovedet, før han så op med et skummelt smil.
"Jamen det var jo sjovt at lege, men nu må jeg også videre!" sagde han for sig selv, selvom alle kunne høre det, før han forlod baren.

Da Phoenix var begyndt at gå, fulgte Nagato efter hende hen til våben handleren, og da han havde fundet ud af, hvor hun ville hen med hendes stjålne gevinst, knipsede han med fingrene og tryllede sig selv ind i våben handlen, så han stod i mørket.
"Det var da ikke pænt af dig, at skyde vinderen af spillet, nu hvor jeg havde ladet hende vinde!" sagde Nagato og kom frem fra mørket, så Phoenix kunne få lov at se hans ansigt, og se at hun havde efterladt ham levende "Men tilgengæld snød jeg også, jeg brugte trossalt magi, til både at undvige og modtage kuglen! Og jeg fik vist ikke præsenteret mig selv! Mit navn er Nagato, lampe ånden!" hvis hun vidste lidt om lampe ånder, burde hun straks kunne regne ud, hvorfor han stadig var i live.

Hun tabte det magasin hun havde i hånden. Da han snakkede knurrede hun vredt. "Hvad i!" hun for sammen og vendte sig om så hun kunne se ham stå i live. "Du døde ikke!" hun kiggede på ham med sammen knibende øjne og tog sig til næseryggen og blev sur. Den havde hun ikke set komme. En lampe ånd... så har jeg nogle ønsker ik?"
Hun samlede magasinet magasinet op og klar gjorde M9'eren. "Jeg dræbte dem pga. dem her." hun holdte posen op og smilede. "hvis du vandt, havde jeg gjort det sammen. Som jeg gjorde ved hende.” hun smilede koldt og så hen i mod manden. "Hør, Nagato. Du ville være sten død hvis du ikke havde skudt dig selv." hun vendte om på hælen og købte 3 magasiner og gik mod udgangen. "Hvorfor lod du hende vinde?" spurgte hun i forbi farten og gik ud af døren. Hun havde intet at gøre med ham og det ville hun heller. Den eneste grund til at hun havde charmeret ham var pga. penge.
Pludselig stoppede hun op på et gade hjørne. talte tiden og efter 4 kom to mænd gående. Hurtigt smuttede hun ind ad den åbne dør og kiggede sig omkring med et stille smil. Hendes evner til at komme ind de mest underlige steder var fantastisk. Her havde hun været et par gange.
Henne ved døren kom to muskel mænd ind. de havde bække grønne uniformer på og sorte bukser. "Hmm.. skal, skal ik." hun bestemte sig at gemme sig for dem. Lige nu havde hun ikke brug for at komme i flere problemer end hun allerede var i. "Hvor er den forbandede ulv til Phoenix?" 'For en i helvede.' En af kvinderne havde set hende og kravlede ned til hende. "Hvad laver du nu her igen." Phoenix genkendte Mary og sagde stille. "Ik noget skal bare have nogle penge." hun smilede skævt. "og undgå at blive fanget af bøf et og bøf to."

"Du får ingen ønsker, så længe du ikke er i besiddelse af mit scepter, det lagde jeg trossalt ikke på bordet!" sagde han med et legende smil på læben, mens han holdt scepteret frem så hun kunne se det, men han gemte det væk igen under hans jakke "Åhh ja jeg skulle også huske at fortælle noget, som jeg vist glemte at fortælle dig om, pengene er absolut intet hver, det er chokolade mønter hele bundtet!" han vidste det var svært at kende forskel på dem, og virkelige mønter, men det var også derfor Nagato havde brugt dem, for at snyde dem der ville deltage i spillet. Ham hun lige havde købt magasinerne af, hørte selvfølgelig hvad han sagde, og tjekkede mønterne med det samme, og han blev stik tosset over at det rent faktisk var sandt.
"Og lad mig lige spørge dig en gang, efter du så mig skyde mig selv i hovedet, og alligevel slippe uskadt fra det, hvordan ville du så have sluppet væk med slikket, ved at skyde mig hvis jeg ikke dør af dig?" spurgte han tænkende, og fulgte efter hende som om han ikke havde bedre at tage sig til, hvilket han egentlig heller ikke havde "Jeg brugte hende egentlig, til at se hvordan du ville have reageret på det hele, og alt efter hvordan du håndterede det, kunne du have fået mit scepter! Men du er sikkert ligeglad, du virker til at være en del mere interesseret i chokoladen, end i at få 3 ønsker opfyldt!" han grinede let mens han fulgte efter hende, og så på hende mens hun holdt øjne med tiden.
Da de 4 mænd kom gående, og Phoenix smuttede for at slippe væk fra dem, fulgte han egentlig bare efter hende, og virkede fuldstændig ligeglad med om han afslørede hende eller ej, han lignede faktisk mere en der morede sig over st følge efter hende. Da hun begyndte at snakke med denne Mary, hørte han hvad hun sagde om, st hun prøvede at slippe fra de 2 stærke mænd, og det gav ham en ide om hvordan han kunne lave noget sjov med hende.
"Hey i 2 bøffer derovre, leder i efter en ung varulv med hvidt hår, og en rød jakke?" spurgte han højlydt, så de så over på ham og lyttede efter hvad Nagato sagde "Hun gemmer sig lige her, og hun har lige dræbt en kvinde, for at stjæle en helt masse chokolade mønter!" han pegede på det sted Phoenix gemte sig "Jeg kan godt få hende ud derfra, hvis i gerne vil have det!"

Hun lyttede til ham og tabte underkæben. "CHOKOLADE!" hendes øjne lynede. "Du spillede med chokolade..." nu var hun nød til at betale med penge. Så det gjorde hun. Men nu var hun ikke bare vred, hun var rasende på ham. "hmm... hvis jeg ikke kan dræbe dig med en kugle... Hmm tror jeg har noget i ærmet." et drilsk smil landede på hendes læber.
"Hvis jeg ville tage dit scepter. Havde jeg gjort det.” Hun smilede koldt og kiggede på ham.

Da Nagato råbte op, stivnede hun. 'HVAD HAR HAN GANG I!!!' hun for op og sprintede væk. Var det hans måde at være på. "nar!" pustede hun da hun rundede det første gade hjørne.
Hun stoppede op og kiggede bag ud. Mændene fulgte efter men havde tabt hende af syne. "Hvad skulle det til for?!" hun kiggede op og kravlede op ad muren. Oppe på taget havde hun en god udsigt og ville ikke selv blive set. hurtigt og nemt fandt hun et våben, hun havde gemt her oppe. En enkelt sniper. Hun havde været i lære hos en ven som havde lært hende lidt af det hele.

"Ja jeg smed chokolade mønter på bordet, bare for sjovs skyld, så nu mangler du da i hvert fald ikke chokolade, hvis du har lyst til det!" sagde han lumskt drillende, og virkede totalt upåvirket over hendes vrede, men derimod som om det morede ham at hun blev så rasende på ham "Og hvad end du gemmer i dit ærme, når du ikke langt med det søde ven! Hvis en kugle for panden ikke kan dræbe mig, hvad regner du så med kan?" han smilede glad til hende, og så på hende mens hun for op og sprintede afsted, efter han havde afsløret hendes tilstedeværelse. Selvom han havde været lidt af en nar overfor hende, syntes han stadig at hun var lidt af en kær lille dame, så han kunne da godt finde på at give hende hans scepter, så hun kunne få 3 ønsker opfyldt af ham, og måske kunne det være et lille plaster på såret, efter han havde været sådan overfor hende. På den anden side, havde hun jo også prøvet at snyde ham under spillet, men det var han da ligeglad med, for hun var sjov.
"Tja jeg gjorde det for at drille dig!" sagde han lige efter hun havde sat sig op på væggen, og han var dukket op ved siden af hende "Selvom du kan være lidt af en ballademager, synes jeg sku om dig lille varulv, så hvis du vil kan jeg godt afhjælpe problemet?" Han så spørgende på hende med et let smil på læben, og virkede til at være færdig med at lave ballade, og gøre livet surt for hende.

Han havde fat i noget, men nu havde han jo ikke mødt hende. "Jeg har mange ting i ærmet som kan få dig til at forsvinde eller blive dræbt." hun kunne godt lide at være hemmelighedsfuld over for nogen og Nagato var en af dem.

Da han pludselig sad ved hendes side sukkede hun. Hvorfor fulgte han efter?! "Hør fister," hun kiggede direkte på ham og kneb øjnene sammen. "Hvis du syntes det er sjovt, er det en ting, men hvis du afslører hvor helvede jeg er, er jeg på den. De to fyre er ikke lige frem mine venner... eller jeg kender ikke bøf 1 og 2... men jeg var ikke sød... eller det kan man ikke sammenligne med, arr! pointen er at du ikke skal få mig i støre problemer end jeg er i.."
Et hurtigt smil dannedes om hendes læber da han syntes om hende. "Og jeg siger tak.” hurtigt kiggede hun ned og så de to mænd, komme gående med maskingeværerne trukket. "For en i..." hun hev fadt i Nagato og trak ham ned på bygningens tag så de lå fladt ned. "Ikke et ord! og jeg har ikke brug for din hjælp." sagde hun hårdt og kiggede ud over kanten for at se, hvor langt de var nået. "Jeg tror hun er gået den vej!" den ene af bøfferne pegede hen i mod den baggård, hun lige havde været i. "Nej, hun er fortsat ned af vejen."
Efter længere tid besluttede de sig og gik om i mod baggården.

"Du vil gerne have min chokolade, men du vil ikke have min hjælp? Du er en gakked lille dame, nu skal du bare se her!" sagde Nagato efter hun havde fået ham, til at lægge sig ned på taget. Han rejste sig op i det mændene, var på vej ind i baggården og grinede af dem, med et flabbet og kækt smil på læben, i det han lavede en identisk bevægelse med begge hænder, der mindede om at han skruede pære ind i hofte højde. Med et var bøfferne tryllede væk, som havde de aldrig været der, og Nagato grinede bare glad, mens han så på Phoenix med et alt for kækt smil.

"Lad så vær med at lægge der, og flade ud som et dovendyr, stik mig en af de chokolader du stjal, eller du får med mig og bestille!" sagde han drillende, og rakte tunge af hende som om, han var totalt ligeglad med alt hvad der foregik omkring ham. Han var alligevel lidt af en spradebasse, når det egentlig kom til stykket, det var bare ikke altid han fik mulighed for, at vise denne ukuelige side af ham selv.

Hun himlede med øjnene og så på Nagato. "Jeg vidste jo ikke at det var chokolade! Jeg troede det var guld... eller penge." Hendes tålmodighed var ved at rinde ud. Hun betragtede ham.
Hans lettere blå pjuskede hår, den muskuløse krop... Han var en flot fyr, det måtte hun give ham. Da han havde lavet de identiske bevægelser, stirrede hun ned i gården. De var væk. "Okay… det var ret cool." hun smilede et koldt smil til ham.
Det var ret imponerende.
Inde i hende var der en kamp som skulle vindes, der var to muligheder, enten sige tak og de ville måske være venner, eller også kunne hun blive stik tosset over at han havde hjulpet hende. Da hun blev enig med sig selv, kiggede hun hårdt på ham. "Jeg behøvede ik, din hjælp..." hun sukkede opgivende og smilede svagt, hun havde tabt den og lukkede kort øjnene.

Da han snakkede om chokoladen grinede hun. "Hvis du vil have den, så kom og tag den og jeg er ikke et dovendyr... slapper bare af." hurtigt tog hun chokoladen og stak dem ned i hendes bukselomme. "Min chokolade, jeg har 'arbejdet' for den." et kækt smil spillede om hendes læber. Nagato var en okay fyr, godt nok var han totalt sindssyg, men der skulle også være noget specielt, det var der også her. I en stille bevægelse lagde hun hænderne under hovedet og sukkede højt.

Nagato kravlede hen til hende, lagde sig med hovedet på hendes mave, bare for at drille hende lidt, og smilede så let til hende "Jamen det var da så lidt, du siger bare til en anden gang, hvis du kan bruge lidt ekstra magi i dit liv, så kan det være du får det, sammen med mere af det chokolade, du åbenbart er så glad for, at du vil dræbe for st få fingrene i det!" sagde han drillende, og rakte tunge af hende "Og jeg slås ikke med kvinder, medmindre i virkelig selv lægger op til det! Jeg er efterhånden nået til den mening i livet, at det er nemmere bare at tage tingene som det kommer, og der er da ingen grund til at bruge kræfter, på at udfordre skæbnen ved at slås med smukke kvinder som dig, bare for chokoladens skyld!"

Han smilede lidt til hende, og kravlede henover hende, så han lå oven på hende, med et drilagtigt smil på læben, og han prikkede hende drillende på næsen "Ja du har nok ret, et dovendyr kan bevæge sig med en top hastighed på 4 km i timen, når de flygter fra noget, og så hurtigt syntes jeg da ikke du løb!" sagde han drillende, og hoppede ned fra hende igen.

Hun sukkede og rystede på hovedet. "Jeg har absolut ikke brug for mere i mit liv... jeg har nok at tænke på... alt for meget." Det sidste var næppe til at høre. Hun lukkede øjnene og prøvede at ignorere det tanker der var i hendes hoved.
Da han havde lagt sit hoved på hendes mave grinede hun. "Og jeg skal heller ikke have noget af den chokolade. Jeg vidste det jo ikke!" sagde hun opgivende og satte sine hænder foran hendes ansigt, så man ikke kunne se at hun fik farve i kinderne.
"Hm.." sagde hun tænkende. "Det er klogt ikke at slås med mig, fordi enten kryber du væk, eller bliver båret væk i en kiste." sagde hun kækt og blinkede til ham.

Da han kravlede hen oven på hende. lagde hun hovedet på skrå og grinede ad ham, da han prikkede hende på næsen. "Nah, 4 km i timen, det er alt for hurtigt for mig, tror højest at jeg kan komme op på de 1 km i timen, eller mindre." sagde hun i et blødt toneleje.
Imens han hoppede ned fra hende, sukkede hun og rejste sig op så hun sad på hendes knæ. "Hvorfor hjalp du mig?" spurgte hun lige ud. Det var lidt underligt at han havde gjort det, men helt af hvilken grund? Hun havde skudt ham, råbt ad ham, prøvet at komme af med ham og leget med ham. Intet af det var sødt eller godt. Det var bare ondt gjort af hende.

"Lad nu vær, en varulv som dig burde da have bemærket, at der var et eller andet galt med pengene på bordet, eller var du virkelig så optaget af mig, at du ikke kunne skildne mellem skuespil og virkelighed?" spurgte han med et drillende smil på læben, mens han klappede hende drillende på hovedet, og så hende i øjnene "Den eneste grund til, at vi skal i omklamring af nogen art, skulle da kun være hvis vi laver noget, der skal foregå bag lukkede døre, for det er sikkert forbudt for børn!" han grinede lidt for sig selv, og smilede til hende.

"Jamen så er jeg jo glad, så skal jeg ikke anstrenge mig så meget for at fange dig, selvom en km i timen, er ret så hurtigt!" sagde han tænkende, og lagde sig ned ved siden af hende, mens han så op på himlen. Hendes lige ud spørgsmål, fik ham til at se på hende, og tænke sig lidt om før han svarede "Fordi selvom du har været en slem lille dame, overfor mig, var der stadig nogen efter dig, og det ville være svinsk af mig bare at være ligeglad, så jeg hjalp dig! I øvrigt synes jeg du er ret sød, når altså du gerne selv vil, så jeg vil da ikke lade nogen skade dig, du er langt smukkere i et helt stykke!"

”Jeg havde ikke lagt mærke til at det var chokolade… Og måske var jeg optaget af noget andet.” hun smilede blidt og fjerne de hænderne fra hendes ansigt for at kigge på ham. Hun så det drillende smil og mærkede hans hånd klappe hendes hoved. Lige nu havde hun bare lyst til at kravle ned i et hul og aldrig komme op igen. Opmærksomhed gav hende kvalme.
Hun kunne ikke lade være med at smile over ham. ”Forbudt for børn, bag lukkede døre? Hm, det lyder fristende.” Sagde hun sødt og lagde hovedet på skrå, så hun kom til at se lidt uskyldig ud.

Imens han snakkede grinede hun svagt. ”Ja, du skulle nødigt lave alt for meget.” hun smilede svagt og kunne ikke sidde stille.
Uroligt rykkede hun på sine ben og kiggede rundt. Da han så gav hende komplimenter, rødmede hun svagt og kiggede væk.
’Rejs dig og gå.’ Sagde en stemme i hendes hoved, men hun ville ikke rejse sig… men heller ikke blive her. ”Nagato… lad være… jeg rødmer, og dets uden så ville det ikke være svinsk af dig, det ville være normalt.” hun sukkede og rejste sig op.
Roligt lod hun sit blik glide hen over den befolkede by. ”Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tro om dig.” sagde hun svagt og satte sig på kanten med benene ud over, så de dinglede frit. Der foregik så meget i denne by, i hendes hoved, i hele verden. ”Hvordan finder man sig selv?” spurgte hun opgivende og lukkede øjnene. ’Hvis jeg lader mig falde, hvad vil der så ske?’ tænkte hun.

"Og hvad monstro kunne det være, der kunne distrahere eders tanker så meget, at eders næse ikke opfangede pengenes chokolade agtige duft?" Nagato smilede drillende til hende, da hun kiggede op på ham, efter han havde lavet denne 1800 tals efterligning med en over komisk undertone, og et tilhørende åndssvagt ansigts udtryk, plus for det ikke skulle være løgn en Shakespeare lookalike med sin hånd, som om han holdt et kranie i hånden som han talte til, selvom ordene i den grad var tiltænkt Phoenix "Kunne eders yndige duftorgan, være fraværende i funktion grundet den gentleman, de så snedigt prøvede at forføre, med deres yndige feminisme og skønhed?"

"Hmm så du lader dig friste, af ikke børnevenlige senge aktiviteter? Hvor spændene!" han sad lidt med tungen lidt ud af munden, vippende fra side til side, med et grinagtigt tænkende ansigtsudtryk, og øjnene rettet mod hende for at se hvad hun lavede mens de snakkede "Uhh og sikke du rødmer, når man smør om sig med søde ord, du er da ret sød når man tænker over det! Men jeg lader vær nu, vi kan jo nødig have du bliver totalt ballon rød i bæret! Og du kan tro om mig hvad du vil, men du må endelig ikke tro alt for meget, for ikke alt er rigtigt, men nogle ting er sikre som foreksempel at jeg efter nogle årtusinder, er blevet et mere neutralt væsen, og alt efter hvem der har min lampe, så tilpasser jeg mine ønske opfyldninger efter, hvordan ønskeren er som person!"

Han skulle da lige tænke sig lidt om, da hun spurgte om hvordan man finder sig selv "Altså det er vel en proces man gennemgår igennem livet, der formes gennem ens oplevelser i livet, og efterhånden lære man mere om den man er og sådan?" sagde han tænkende, og sad lidt med et tænkende udtryk. Han så så på hende igen, tryllede hans scepter frem og placerede den, ved siden af hende "Jeg ved det her ikke er meget, men det er noget særligt! Gem dette scepter til en dag du får brug for lidt lampeånds magi, og sig så ordene på scepterets skaft hvis du vil bruge et eller flere af dine 3 ønsker, og så kommer jeg med det samme, og er din lampeånd til du har brugt dit sidste ønske!"

//jeg ved du nok er nået langt med din karakter, så hvad siger du til at skrue tiden frem i det her emne, og så kan du blive en af de få sidste, der får 3 ønsker før jeg ændre karakteren, når ellers jeg får mit forslag igennem af vores travle admin? :)

Phoenix flækkede sammen af grin over hans efterligning af Shakespeare. ”Du er skør Nagato!” grinede Phoenix og rystede på hovedet. ”Men hvad tror du jeg var distraheret af? Kunne det monstro ikke være den person som jeg snakker med?” Spurgte hun gådefuldt med et smil omkring hendes læber. ”Du er god til at efter ligne den gamle døde mand, det må jeg give dig.” Sagde hun roligt og smilede svagt.
”Oh, eder de får mig til at fnise.” Phoenix lagde forsigtigt hånden hen over hendes mund. ”Men kære herre, de har sandelig ret, jeg prøvede at forføre dem så jeg kunne få en skilling eller to.” Hun så roligt ned og lænede sig helt tilbage.

Hun nikkede drillende til Nagato og smilede svagt. ”Ja, jeg lader mig friste af noget som ikke er børnevenligt, men det er alle da næsten når de har en bestemt alder og lyster.” sagde hun drillende til ham og blinkede en enkelt gang. Nagato var en fyr for sig selv, Phoenix havde mødt en del mennesker, men han var måske en af de få som hun rent faktisk var lidt tiltrukket af. ”Nagato, lad nu være, og desuden er det for sent, jeg er allerede en ballon.” Grinede hun stille og rystede på hovedet.
”så du har ikke nogen personlighed? Du er ligesom en stol, uden følelser eller personlighed? Det er der da ikke noget sjovt i…” mumlede hun svagt og sukkede stille.

”Jamen… hvad nu hvis man ikke kan finde sig selv? hva nu hvis den proces går galt?” Hun sukkede og rykkede sig længere ud på kanten. ”den proces slår fejl… det ved jeg.” mumlede hun mest til sig selv og lukkede øjnene, klar til at sætte fra på kanten og lade sig falde, hun ville dog ikke blive slået ihjel..
Da Nagato lagde et scepter ved hendes side var hun nær faldet ud over kanten. ”Shit.” mumlede hun og trak sig ind inden hun ville falde ned.
”Så det du giver mig, er 3 ønsker?” Spurgte Phoenix stille og lignede slet ikke den person hun havde været for kort tid siden. ”Tak.” Sagde hun stille og smilede svagt.
”Vi ses Nagato.” Hun rejste sig op og kyssede ham en enkelt gang på kinden. ”Du ved vel ikke hvem jeg er endnu? Hm… du kommer til at finde ud af det.” Sagde hun gådefuldt og smilede skævt. ”Jeg kalder på dig når jeg kan bruge din hjælp.” Phoenix satte scepteret fast i hendes bælte og kravlede ned fra taget. ”Hvorfor ender det altid galt for mig?” mumlede Phoenix og satte i løb ned af gaden.

// med glæde :3

- 2 dage efter –

"Fang hende i tumper! Hun slipper jo væk! Få nu fadt på hende i hundehoveder!" Phoenix havde benene på nakken. Hurtigt og smidigt snoede hun sig vej gennem den fyldte menneske mængde, med 3 eller flere bøffer i hælene på hende.
"fang hende nu! Hun slipper jo for fanden væk!" brølede manden og stoppede op for at få luften. "hun skal fanges, hun skylder det, en stor del!"
Phoenix drejede ned ad en side gade, som endte i en blindgyde. ”Shit.” tænkte hun og slog hånden mod muren og vendte sig om, for at se 5 store gutter stå med våben rettet mod hende. "it med det Phoenix, vi ved du har det, du skylder os." en forvirret Phoenix så på mændene. ”Jeg aner ikke hvad i snakker om!” råbte Phoenix hårdt og knurrede advarende. ”Vi ved du har noget som ikke tilhøre dig, kom med det her, og din gæld er betalt.” hun rystede kraftigt på hovedet så det hvide hår rystede hvirvlede om hendes hoved. Hun trak vejret blidt og sagde ordene på scepteret, som hun havde læst og lært. ”Nagato, please jeg har brug for lidt lampeånds magi.” mumlede hun kort efter.

"Hvad der distraherede dig, kan da kun have været mig, men hvorfor kan kun du forklare mig!" sagde han med drillende mine "Og jeg er ikke som en stol eller et tomt væsen, med neutral mener jeg at jeg ikke er på nogens side, jeg er min egen person og deltager ikke rigtig, i den verden vi lever i, selvom jeg nogle gange opfylder ønsker for folk og fæ, som kan have indvirkning på verdens situationen!" efter han havde lagt scepteret ved hendes side, strøg han let hendes hånd mens han smilede mildt til hende "Tag det nu roligt Phoenix, du skal skam nok finde dig selv det har du mit ord på, du virker til at være en sød kvinde, og det skulle ikke undre mig hvis du finder dig selv en dag! Du må bare stole på dig selv, og sådan en dejlig person som dig skal nok finde nogen, som sikkert gerne vil hjælpe dig i tykt og tyndt, og som måske kan hjælpe dig når du føler, at du har brug for det!" efter hun havde kysset hans kind og vat smuttet, smilede han lidt for sig selv og gik til sit eget. Nu var hans scepter, i hænderne på denne søde unge dame, og måske skulle det nok blive interessant.

-2 dage senere-

Nagato var kommet langt væk på 2 dage, han brugte meget tid på at bare tøffe rundt og hygge sig, med at lave absolut ingenting af nogen særlig grad, men da Phoenix udtalte ordene på scepteret, havde han intet andet valg end at lade sig påkalde. Han forsvandt ud i den blå luft, der hvor han havde været før, og ud af scepteret kom der noget der lignede sort røg, scepteret informerede ham om at hun var i fare, så da den sorte røg samlede sig til ham, var Nagato en kæmpestor sort monster agtig ting, han havde sværdene fremme og var vendt mod dem, der jagtede Phoenix for at få noget fra hende.
"Hvor vover i små udskud, at genere en yndig dame som Phoenix? Skrid med jer nu og kom aldrig tilbage, eller jeg vil vise min vrede overfor jer usle små forbrydere!" sagde han vredt, og smadrede et af hans sværd ned i jorden foran dem, for at vise dem at dette var hverken fis eller en prokektiner!*