endnu en dag, endnu en nat(phoenix)

”Hvorfor har jeg ingen anelse om..” Mumlede Phoenix svagt og grinede skævt. Nagato var bare en anderledes fyr og han var frisk og klar på at lave ballade… så hvorfor ikke? Hun faldt netop for dem som var anderledes og skilte sig ud i mængden.
”Nåå, på den måde, du er ”bare” neutral.. det må da være svært… nå lige meget, jeg forstod godt det du mente.” Hun satte gåseøjne foran bare, for at illustrere at det ikke vare nemt, i hvert fald ikke for hende selv.


Phoenix trak sig ind mod muren da Nagato kom frem, han var en monster… ’hvad pokker sker her? Det der… er det Nagato?’ tænkte hun og holdte øje med de mænd som stod og var lettere overrasket.
”HVAD FANDEN!!” brølede manden som havde råbt ordre til at fange Phoenix. ”Hvad er det dog hun har lavet?!” mumlede manden for sig selv og svarede hårdt: ” det er enkelt, hun har noget som tydeligvis ikke tilhøre hende selv, men os, så vi er her for at få det igen, koste hvad det vil! grinede manden hårdt og hult.
Da Nagato hamrede sværdet ned i jorden, trak mændene sig lidt tilbage… ”Det her er virkeligt, ikke noget som er falskt… den der eksistere sku!” mændene blev ved med at gå tilbage, dog var de ikke helt færdige. ”Phoenix, husk lige jeg ved hvem du er og du på et tidspunkt er alene igen… vi ses Phoenix, det er sikkert…” mændene flygtede ud af gyden og Phoenix satte sig tungt på jorden. ”Tak… du rede min sølle røv.” mumlede hun og så op.
Et blændende smil ramte Nagato og Phoenix rødmede svagt. ”Det her var ikke helt min plan…” mumlede hun og lagde panden ned mod hendes knæ.

// undskyld der et kort og det har taget så lang tid, men der er så mange ting som sker lige nu :)

"Ja jeg ved hvem du er, og dit fjæs kan være under min sko!" sagde Nagato truende, og tog nogle hurtige tunge skridt efter dem, bare så de rigtig fik indtrykket af, at han sagtens kunne have trampet dem ihjel, hvis det var det han havde haft lyst til. Men han blev hos Phoenix, hun havde trossalt påkaldt ham for at få hjælp, så han vendte sig mod hende, og blev omringet af en sort røg, der blev mindre i takt med at han selv blev på størrelse, med et normalt menneske igen, så han kunne gå hen til hende, og sætte sig overfor hende.

"Jeg synes nu ikke jeg ville kalde din røv for sølle, jeg synes nu den ser ret rund og velformet ud!" sagde han tænkende, i et forsøg på at lette stemningen lidt, så han kunne få den unge dame i godt humør "Det ville da også have været sært, der er da ingen der gider blive jagtet, man bliver sådan helt stak andet og får sidestik, og så bliver man helt rød i bæret af varmen, og du ser langt pænere ud, uden at du ligner en rød lampepære!" han klappede hende venskabeligt på benet, efter at have gengældt hendes smil, og hun havde lagt panden mod hendes knæ, han ville jo gerne have hun så på ham mens de snakkede, det gjorde det ligge som nemmere at gøre hende i bedre humør, fordi han så kunne se på hendes ansigt, hvilke følelser hun udtrykte.

//det går nok :)