a visit? for me?//Ellie//

S: lidt væk fra skolen som Edward bor på
T: 12.00
O: et lille stykke af natur i den ellers golde by
V: solrigt
P: en trenchcoat hen over en skjorte og vest samt et par smoking bukser i sandfarve

Edward og hans kat Felix havde besluttet sig for at gå ud og samle materialer ind så de kunne eksperimentere noget mere omkring alle hans eleksire. han havde altid tralvt med at prøve nye teorier og blive en bedre alkymist, alt andet var enligt bare en distraktion. han havde haft en kone en gang, den gang han var forstander på den skole han nu brugte som hans hjem. hun var blevet syg mens hun var gravid, hvilket resulterede i hendes og barnets død. efter det gik det hele ned af bakke, han begyndte at eksperimentere på eleverne og dræbte forældrene til eleverne fordi de var i mod at han brugte deres sønner og døtre til eksperimenter. han havde altid skyet midlerne i forhold til målet. han plukkede noget der lignede ukrudt for den utrænede og lagde det ned i en glas krukke som han sikrede i en speciel taske han havde opfundet til det formål at holde glasflasker intakt selv under kamp så de kunne bruges hvis der kom en nødsituation. han havde også et patronbælte men i stedet for patroner var der forskellige eleksire der kunne enten hjælpe allierede eller skade fjenden. Felix spandt eksentrisk fordi at Edward ikke havde kløet ham i noget tid nu. han smilede og kløede den bag øret. Felix var hans eneste ven siden hans kones død. de fleste af hans andre venner vendte ham ryggen på grund af hans forsknings metoder.

en praktisk læder sko med et svagt skinnende lag lak, slog mod jorden med en vis fart. den spinkle ben var i fuld løb og reagerede hurtigt på den minste forhindring. den lille varulv, så sig ikke en eneste gang over skulderen. hun løb bare akt hvad hun kunne og drejede af hvergang det var muligt for at de fremmede mistede synet af hende. dog kunne hun stadig høre de fremmedes råben og juen. hun drejede af et sted for at prøve at komme i sikkerhed, men hun endte i en blindgyde. hun vente sig hurtigt om, så hendes korte nederdel svagede med. med det samme fik hun øje på de to forfølgere hun havde efter sig. hun åbnede stille sin tynde uniforms jakke og træk en pistol frem "please lad mig være jeg vil helst ikke skyde" hendes blide stemme lød meget bedende, da hun virkelig ikke havde lyst til at skulle skyde efter dem. hun ville nok godt kunne slå dem ihjel men hun havde virkelig ikke lyst. de to mænd ignorerede hendes bøn og gik tættere og tættere på hende, imens hun langsomt gik længere og længere tilbage. den ene mand forsvandt så ned i skyggerne og før hun vidste af det stod han bag hende. han tog fat om hende i et låst greb så hun ikke kunne kommme fri "små piger som dig burde ikke gå alene" hviskede han med en klam og ubehagelig stemme i den ille Ellies øre. hun vidste hendes moder ville havde sleåt de to mænd ihjel allerede nu hvis det var hende og hun vidste at hendes far ville havde sprattet dem op hvis hanhavde været der. dog gjorde hun ingenting, hun så bare på den anden mand med et trist blik i de varme gule øjne. hun vred sig ikke engang. hendes pistol blev taget fra hende og hun mærkede den andens mands hånd tage hårdt fat om hendes kæbe "du burde kunne give gode penge" hans stemme var rru og meget hæs. mandens blik løb så ned over den lille 15 årige krop med et lusket blik i øjnene og et klamt smil på læben. med et hurtigt greb tog han fat i hendes tynde lår og kørte hånden lidt op så hendes nederdel blev løftet lidt op og hendes trusser kom til syne. nu begyndte hun at vride sig, da det ikke var noget hun havde lyst til. gdog var de tog mænd stærkere en hende. det kunne godt være hun var meget stærk og ville vokse op og blive en endnu stærkere varulv en så mange andre, gurndet hendes mors ønske til lampeånden... men hun var jo kun 15 s¨hun havde ikke fundet sin fulde styrke endnu. nogle få tåre kom frem i det gule øjne. men der kom ingen medfølelse fra de tog mænd. de grinte bare grisk og havde dette lumre blik i øjnene.

Edward kom gående hen af gaden da en pige kom strygende forbi ham. en velkendt lille stemme kom inde i hovedet i henhold til et brev han havde fået fra sin bror 'din niece vil sikkert komme på besøg på et tidspunkt' han skulle lige til at råbe efter hende da tom mænd kom løbende efter. et lille smil bredte sig hurtigt men forsvandt igen. han gik hen af gaden med de lette klonk fra hans stok mod brostenene. hans øjne låste på de to mænd der holdt hans formodentlige niece, hans hjerne skannede hele gyden for nyttige ting i et slagsmål. han gik roligt hen til dem, de grinede bare af ham kaldte ham en krøbling på grund af stokken "Lad hende gå, nu" hans stemme var rolig mens hans ene hånd gemt under jakken strejfede hen over alle de små flasker, 3 fra venstre en paralyse eleksir der bliver optaget gennem huden. han trak sin hånd væk igen og lagde den på hans stok, nah han havde ikke brug for noget ekstra for at smadre de her tumper. hans øjne flakkede fra den mand der havde sin hånd på hendes trusser de var faktisk halvt nede da han kom. han havde et lille kammer fyldt med høj brandbart støv i sin stoks greb som han åbnede med et lille drej "jeg mener det" mande skulle lige til at vende sig om igen da Edward trak en kniv frem fra sin lomme og holdt den for hans hals "129" han stod roligt og så på manden "det er så mange bløde punkter mennesket har, som kan gøre seriøs skade" han lod pulveret falde ned på hans skulder og fordi at manden stadig rystede som et espeløv blev det fordelt ud over ham "LAD HENDE GÅ" den anden mand gav slip på hende og hun løb om bag hans ryg. han gav den anden et skub i ryggen og de stødte ind i hinanden og meget svagt kunne man se glimtet af støvet. han smilede og tændte en tændstik som han smed hen på de to. de blev øjeblikkeligt opslugt i flammer under høje skrig, Edward lagde sine hænder over hendes øre og gik væk der fra tilbage til der hvor han havde været før for at samleingredienser "du burde ikke rejse sådan der er farligt her ude" han gav hende et varm faderligt smil der måske kunne skjule hvad han havde gjort i fortiden.

Ellie så den ældre mand og troede først han var med de to mænd, men da hun hørte hvad de sagde blev hun en smule lettet da det betød hun mpske ville få hjælp ham den ældre herre... hun fulgte godt med i det der skete, dog hele tiden med opmærksom på hvad de to mænd kunne gøre mod hende. hun havde stadig nogle små tåre i øjenkrogene og i det hun blev slubbet rettede hun hurtigt på sine truser og nederdele og gemte sig bag det ældre herre. han mindede hende altså lidt om sin far.. mon det var hendes onkel? hun så så på det han gjorde og da mændene gik op i flammer, lukkede hun hurtigt øjnene, så tårene fra hendes øjenkroge løb ned af hendes blege kinder. hun mærkede godt manden holdte hende for ørene.. hun skulle være den perfekte overlever og dte ville hun nok også blive, men hun ville aldrig blive glad for døden.. ingen burde dø hvis det stod til hende. hun var trænet til at kunne dræbe og var også dygtig til det, men hun brød sig ikke om det. det var kun hvis det var virkelig nødvendigt og helst ikke på nært hold... hvis hun kunne se ind i hendes modstanders øjne og så personens sjæl og liv, kunne hun næsten aldrig få sig slev til det. de havde jo sikkert også familie og venner der ville blive så ulykkelige hvis de døde..
hendes tanker blev dig afbrudt, da manden gik og hun skyndte sig med ham. som en lille pige ville gøre ved en hun stolede på, tog Ellie fat i mandens hånd og gik ved hans side. godt nok var hun det der svarede til 15 i krop og sjæl, men hun havde da sine barnlige handlinger. hun så så lidt op på manden med et taknemmeligt smil.. hendes øjne var havde denne venlige varme gule farve som hendes faders øjne, då på hendes øjne lignede hun sin far fuldstændig "jeg skulle finde min onkel..Edward.. og jeg er trænet til at kunne klare mig selv..." hun stoppede så sig selv og så tilabge mod gyden "jeg bryder mig bare ikke om at folk skal dø... selvom de er onde.. og vil skade andre.. så har de noget godt i sig inderst inde" sagde hun med den blide stemme og så op på manden med at medfølende blik. det var tydeligt hun havde et godt hjerte og kun ønskede det bedste for alle.

de gyldne øjne som var et tegn på deres familie var klare da de så tilbage på ham og da hun sagde hun lede efter sin onkel kunne han ikke lade være med at smile lidt selv efter det hun sagde "så du er min niece tja du ligner din far med de øjne, utroligt ikke, at et karakter træk har holdt i mere end 10 generationer af vores familie" han løftede hendes hage lidt "ved du hvad der sker med de ulve der ikke dræber byttet, de dør ud. jeg er sikker på din far har sagt det samme, en dag ser du det klart" han rejste sig op og så rundt "hvor blev han nu af" Felix hoppede frem fra et buskads med en død mus i munden "din lille røver, jeg var lige ved at blive urolig" han lod Felix hoppe i hans arme "kom med jeg har sat te over og hvis det koger over ville det være spild af gode teblade" han gik i mod den gamle skole der lå lidt fra der hvor plantagen lå. han åbnede hoved døren og gik mod hans laboratorium, der var ikke meget tilbage af skolen ud over der hvor han boede. han åbnede døren ind til hans laboratorium der var fem laboratorier der havde ligget ved siden af hinanden hvor han havde fjernet væggene mellem og lavet til et stort leve område med planter der groede ud af reagensglas, en masse boblende karafler og helt for enden efter den sidste af laboratorierne en blanding af et terrarie og en botanisk have "lad helst døren være lukket der ind til mine små venner der inde er ikke glade for andre end mig" han så rundt og fandt der hvor han havde sat noget vand over der nu var ved at spilkoge han hældte det over i to kopper og tog nogle teblade som han rørte rundt med en spatel "vær så artig en kop varm te" han smilede og satte sig ved et bord og trak en skammel hen til hende med et smil "så hvem er din mor" han smilede til hende med et varmt blik.

Ellie smilte stolt da han sagde hun lignede sin far med de gule øjne. det var noget hun var virkelig stolt af og hun elskede sine øjne. dog forsvandt hendes smil da han løftede hendes øjne og deres øjne så direkte ind i hans. det var tydeligt hun var stærk og havde alle grunde til at blive en god overlever. hun så lidt ned da han rejste sig op "han har ikke fortalt mig det.. for jeg er en fantastisk dygtig jager og nedlægger mit bytte dyr med stor talent... han ved ikke jeg tøver når det kommer til at slå andre personer ihjel... jeg har gjort det før-.. en gang sammen med ham.. men jeg græd også den nat.. sørgede over mandens død.. jeg ved de to ville skade mig, men.. de har jo også folk der holder af dem ik.. de er også elsket" forklarede hun i håb om han kunne forstår hendes måde at tænke på. hun havde prøvet at forklare det til sin mor, som tydeligt prøvede at forstå, men Ellie vidste hun ikke kunne sætte sig ind i det på den rigtig måde. derfor håbede hun inderligt hendes onkel ville kunne forstå hendes måde at tænke på. på samme tid forstod hun godt det Edward sagde.. for den stærkeste overlever.. som hendes mor plegede at sige. hun vidste det godt og hun vidste hun måtte lære at kunne dræbe uden tøven for at overleve og hun skulle nok lære det, men hendes medfølelse ville hun aldrig miste og hun ville nok altid lade en tåre falde over den afdøde fjende eller ej.
da katten så kom til syne og hoppede op til Edward komd er dog et smil frem på hendes læber, da hun elskede dyr og havde lyst til at blive venner med dem alle. hu nærmest lyste op i et stort smil og de varme gule øjne skinnede. det var tydeligt hun var lykkelig over at se katten. normalt var Ellie også så glad og lyste altid rummet op og skabte glæde. hun var nærmest altid lykkelig og hendes latter var nok noget af det blødeste og reneste man kunne høre. hendes mor kaldte hende også en engel i en varulvs krop. hun hørte så det hendes onkel sagde og nikkede hurtigt, hvorefter hun hurtigt fulgte feter ham til hans hjem. det var en stor bygning.. hun fulgte med ham med ind og så nysgerrigt rundt på alting som en lille ulve unge ville gøre det. dog lyttede hun til ham og åbede ikke døren ind til planterne, selv om hun virkelig gerne ville derind. hun elskede naturen og dyrene og moderjords liv "hvad er lat dette her?" hun var ikke så klog, da hun jo kom fra natuuren og hvis hun ikke var i skovene med kobblet jamen så var hun i las vegas med sin mor og lavede ting der, så et sted som dette havde hun aldrig set før eller hørt om før. hun luntede så hen til ham og tog imod teen, som hun tog et stort snus af og smilte lysende til ham "mange tak onkel.." sagde hun mildt og satte sig på skamlen han havde fundet frem til hende. hun tog et lille bitte tår af sin te, dog passede hun meget på med ikke at brænde sig "mmh min mor.. hun hedder Violet og er varulv lige som min far.. hun er min fars ulve mage.. de elsker hinanden meget højt.. men hun er en stærk og meget modig kvinde, hun fortæller mig ikke rigtig noget om hendes fortid.. hun har kun fortalt mig historier om oplevelser hun har haft efter hun mødte min far.. men jeg kan mærke på hende hun er en enspænder.. for hun vil heller ikke leve i kobblet.. hun vil hellere leve alene.. hun har fortalt mig at hun engang var i et kobble.. hun vilel bare ikke rigtig fortælle mig mere en det" det var tydeligt hun var en ung varulv, for hun stolede på denne mand fuldt ud og snakkede bare løst om alt der kunne være et svar til hans spørgsmål. hun var utrolig uskyldig og med en stor tro til at verdenen kunne være et godt sted.

han smilede og tog en slurk af sin te, Felix spandt lidt og snoede sig om hans fødder indtil Edward hældte noget mælk op i en under kop som han satte på gulvet og Felix miauede glad og begyndte at slubre mælken i sig "jeg tror ikke i er blevet ordenligt introduceret, det her er Felix min pelsede partner gennem de sidste 7 år" han kløede ham bag øret "jeg fandt ham mens han rodede i skraldespanden bag den her skole da han kun var en lille killing. jeg nærede ham tilbage til livs og hjalp ham med at blive en kløgtig lille jæger" man skulle ikke engang have en halv hjerne for at kunne se at han opfostrede Felix som en søn. han smilede til hende "mens vi sidder og snakker gør det vel ikke jeg skriver lidt i mine noter, jeg vil gerne notere effekten af mit organiske krudt mens jeg stadig husker det" han tog sin bog frem der var en lille sort bog med et rødt pentagram på bagsiden, en konstant genopfriskning om hvad det var han gjorde alle de år tilbage og hvorfor han ikke kunne vende om. han skrev ned i sin bog og så op på hende "hvorfor opsøge mig enlig, jeg mener du kender mig ikke og din far smed båndene til vores familie væk for lang tid siden" han tog en slurk te og fortsatte med at skrible løs. Felix havde gevet sig til at gnubbe sig op af Ellies ben under højlydt spindende protest om opmærksom hed. han kunne ikke lade være med at grine lidt " han er vidst begyndt at kunne lide dig" han satte sig op i stolen og så Felix og hende lege "han er normalt meget beskyttende over for fremmede" Felix havde indtil nu kun ville være sammen med Edward og det var rart at se den var ved at blive meget mere åben. han manglede stadig svar fra Lusus Naturae om hvad der skulle ske med ham, det var kommet ham for øre at han var blevet nomineret til at blive leder. dette ville betyde at han ikke ville kunne blive her han var nød til at flytte og sige farvel til det sidste menneskelige han havde.

Ellliebetragted den lilel kat med stor glæde og smilte lysende.hun lyttede til Edward imens katten slubrede mælken i sig "det er godt du har passet på ham" sagde hun glad og så på Edward med et ren og uskyldigt smil. hun elskede sådan dyr og naturen. det var noget af det der betød allermest for hende. hun kunne også godt se hvor meget Edward virkede til at holde af sin kat og det glædede hende at hun havde en onkel der havde et sådan venskab til et dyr. hun lyttede til det han sagde og så lidt på hans notesbog og nikkede stille "det er helt iorden.. det er jo dit hjem" sagde hun med et blidt og lattermildt grin og så på ham med de varme venlige gule øjne. hun lyttede til hans spørgsmål og tænkte sig lidt om "fordi.. jeg vil høre din historie og lære så meget jeg kan.. jeg har et ønske om at møde så mange i mit liv og høre deres historier og lære af dem" sagde hun meget sigene og det var tydeligt hun mente denne ambition.
Ellie mærkede så den lille Felix gned sig op af hendes ben og igen lyste hun op i et smil. det var tydeligt hun elskede dyr og derfor også elskede denne lille jkat. hun aede den forsigtigt mellem ørene "det hpber jeg" sagde hun glad og kunne ikke dy sig, så hun løftede Felix op, meget forsigtigt og på den helt rigtige måde og nussede den blidt rundt i pelsen. det var den sødeste lille kat. hun smilte glad til Edward "han er virkelig sød.. jeg elsker virkelig dyr" sagde hun muntert og så ned på lille Felix og strøg ham blidt mellem øjnene og op af panden, for at se om han stolede på hende. hun var meget forsigtig da hun gjorde, da hun ikke ville gøre katten bange.

hans øjne blev lidt mørke "ikke alle historier er gode at høre" han skrev videre da han tog sit lomme ur frem og så på klokken "åh er klokken alle så meget jeg skal lige ned til fyret et stykke tid så vi ikke fryser til is her oppe" han smilede varm til hende igen og rodede i hendes hår "du er velkommen til at blive her så længe du vil, jeg tror enda jeg kan lære dig lidt om eliksire hvis du vil, så har du da lidt over din far" han pegede mod en dør lige ved siden af det rum de sad i "soveværelset er der, bade værelset et rum længere hen" han lukkede døren efter sig. han havde planere om at tage til fyret men ikke kun på grund af at den skulle give den mere brande men også for at fodre Brutus, hans bedste kreation fra et menneske, en mutation der følger hans kommandoer hvis han bliver fodret en gang om dagen. han gik ned i kælderen og stoppede ved pejsen først og smed noget brande ind i den hvor efter han gik hen til det bur som Brutus boede i. den var en stor mutation på tre meter og var en blanding af en gammel elev pumpet med et eksperiementerielt våben og derefter splejset med en flagermus. han havde ingen øjne mens de andre sanser var doblet ti gange. alle andre ville kalde det et monster men han kaldte den en skønhed, et sandt tegn på at mennesket stadig kan udvikle sig. han måtte indrømme at han nok begyndte at føle sig lidt som en gud. han skabte nyt liv af andet, en sand alymists arbejde. han gik op igen efter han havde smidt en halv gris ind til Brutus. han åbnede døren og så hun stadig legede med Felix. han smilede og satte sig i stolen igen.

Ellie så det mørke i Edward øjne og blev en smule skuffet.. det var det samme som hendes mor havde sagt.. dog vidste hun ikke sin skuffelse så bare på ham med det glade smil og træk let på skuldrene. hun ville så gerne høre hans historie og vide hvem han var. hun grinte lattermildt da hun mærkede han rodede i hendes hår og de lange snehvide lokker fløj let rundt. da hun hørte det Edward sagde om et lære hende lidt om eliksir, var det tydeligt det var noget hun var interesseret i. hun ville lære så meget hun kunne og sådan noget som eliksir kunne være en meget praktisk ting at kunne lidt af "Jeg vil meget gerne lære eliksir" sagde hun så og nikkede til det han sagde om hvor de forskellige rum var og derefter så hun efter ham gå ned til fyret. hun var nysgerrig for at se det han lavede, men hun tænkte hun nok hellere måtte lade være, så hun blev siddene og legede med Felix. det tog også med det samme hendes opmærksomhed og hun opdagede først ikke at Edward var kommet tilbage. hun hyggede sig bare med at lege med Felix og det var tydeligt hun var vil med katten.

han så på hende og gabte lidt "det har været en lang dag for os begge tror jeg, hvad siger du til at hoppe på hovedet i seng" han åbnede døren ind til hans sove værelse, der var en stor seng og en lille. den lille seng var en gammel seng fra en af kollegierne der var på skolen efter som det var en kost skole. den anden var hans egen seng normalt lå Felix i fodenden og da de var gået der ind. han satte sig i sin seng og smed sine sko af mens han hang sin jakke på en knag ved siden af hans seng "du sagde du altid vidste at der var noget godt i folk og at de to mænd der overfaldt dig ikke behøvede at dø ikke" han så på hende med et træt blik "har du nogen sinde hørt om de syv dødssynder, det var en gruppe mennesker der blev overrumplet af en magt der ikke kunne stilles, lyst, misundelse, grådighed, vrede, stolthed, frådseri og dovenskab. de syv blev bandlyst for evigt og gud gav et dekret om at dem som følger i deres spor ville blive onde til sulet" han så på hende "de to mænd så på dig med lyst i deres øjne men også grådighed, hvad havde du regnet med, di ville røre dig lidt og så gå deres vej igen. nej de ville først teste om du stadig var jomfru, derefter ville de sælge dig til højest bydende i en slave ring hvor du højst sandsynligt ville blive misbrugt indtil den dag du døde. du kan sige hvad du vil men jeg har set lige ind i ondskabens hjerte uden at blinke og nu ved jeg hvad ondskab er" hans tone var meget mørk og han gik ud på toilettet "det ville jo ikke ske hvis du ikke var jomfru eller for den sags skyld kunne slå fra dig, ikke dræbe bare såre hårdt" han tog sine bukser af bag den lukkede dør og skiftede over til sit nattøj der bestod af et par bukser og en tanktop. da han kom ud fra toilettet stod hun i sit under tøj og han slog sit blik ned, det sidste han havde brug for var at have hans bror til at give ham en omgang for at stirre på hans lille pige. han satte sig på sin seng og foldede dynen tilbage og lagde sig under den og lukkede sine øjne, han mærkede dog at de blev flyttet på igen og en lille blid hånd lagde sig på hans brystkasse. han nægtede at åbne øjnene for hvis han gjorde det ville det ikke være en drøm "j-jeg har ellers redt din seng til dig der over" han smilede svagt men stadig med lukkede øjne.

Ellie gik forsigtigt med ham med et smil og betragtede de to senge med det gule øjne. hendes smil forsvandt dog da hun hørte det Edward sagde... hun vidste godt at det han sagde var sandt.. det var det der var problemet.. hun var i fuld stand til at dræbe og såre andre i stor stil, men hendes medlidenhed med de folk gjorde det svært for hende.. han forstod det ikke.. ligesom hendes mor ikke havde gjort det. hun forholdte sig stille og da han var gået ud på badeværelset af klædte hun sig og lagde tøjet på den lille seng. hendes uskyldige gule øjne så op på s´hendes inkel da han kom væk og hun lagde med det samme mærke til han så væk.. hun så lidt ned af hendes spinkle unge krop og bed sig let i læben, hvorefter hun med et stor tøven og lagde sin under dynen ved ham og puttede sig let ind til ham. hun havde lagt sin lille spinkle hånd på hans bryst kasse og de uskyldige varme gule øjne så på hans lukkede øjenlåg "du forstår det ikke.. jeg er i stand til at dræbe og såre folk på alle måder... men når jeg ser på folk.. det er som om jeg kan se deres barne sind.. det er som om jeg ser dem i øjnene som om de var børn og så tøver jeg.. jeg ved det ikke re godt og jeg ved at jeg skal lave om på det.. men det gør det bare svært for mig.. jeg ville ønske verdenen bar ekunne vær efredelig og folk kunne være lykkelige sammen.. jeg ved det aldrig sker men.." hun stopepde sig selv, hvorefter hun puttede sig helt ind til og gemte sit hovede mod hans brystkasse, som et lille barn der havde brug for noget trygt "jeg har bare ikke den lyst til dræb... jeg kan ikek nyde det som så mange andre kan.. jeg kan ikke tilgive mig selv det.." hendes ellers så milde stemme var blevet mere rystende og det samme med hendes spinkle krop. hun rystede ikke hun ville bare så gerne have ham til at forstå.

//husk du ikek kan styre hvad din emne partners karakter gør af handlinger.. jeg lader den passere denne gang fordi jeg kan se det fede ved den handling, men det er egentlig imod reglerne at styre andres karakters handlinger og nogle ville måske melde sig for det, bare lige så du ved det heh ^^ //

Edward åbnede sine øjne og så op i loftet "127" han stirrede videre og en enkelt tåre gled ned over hans kind "det er så mange jeg har dræbt i min tid "halvtreds af dem var børn på ca din alder, af de andre var 10 et uheld og de sidste var som forsøg" han så ned på hende da hun lagde ved hans side "tror du jeg nød det, den eneste måde jeg bliver ved med at fortsætte er at fortelle mig selv at de ikke døde uden grund eller forgæves" hans stemme var blevet en smule uklar "men lad os nu sove ikke" han lod øjenlågene lukke i og de blev sådan indtil han vågnede næste morgen meget tidligt som altid. hun sov stadig men Felix var oppe og miavede glad. Edward satte sig op i sengen og lagde ene finger hen over sin mund, og som den smarte kat Felix nu var blev han stille. Edward rejste sig op og puttede Ellie lidt mere, han strakte sin arm ud og Felix kravlede stille op af hans arm og satte sig på hans skulder mens Edward gik langsomt så han ikke vækkede hende. han lukkede døren stille bag sig og gik normalt igen mens Felix miavede gald igen fordi en gang i mellem Kløede Edward hans hage. han hoppede ned fra Edwards skulder og slentrede lidt væk. det passede fint for nu hvor felix var væk skulle han nemmelig til at fodre væsnerne bag døren som han havde bedt Ellie om ikke at gå i gennem. der var en stor glas rude i den ene side af lokalet men inde i det var det lidt lige som en lille jungle af uopdagede planter et af væsnerne kravlede frem på en gren foran ham, den mindede nok mest om en drage, den havde et firben aktigt hoved men med læder aktige flagermus' vinger. han så den ind i dens små øjne og den udgav et lille skrig. lige som han havde forventet, de havde udviklet en sonar sans som rigtige flagermus. han havde lydisoleret hele rummet der var ikke en lyd udefra og man kunne heller ikke høre noget som han sagde. han gik hen til glasset og så en lidt forpjusket Ellie der stod på den anden side. han vinkede kort til hende og fik en af væsnerne til at lande på hans hånd. hendes lille ansigt lyste lidt op og han kunne ikke lade være med at smile lidt selv. selv om dette nok var et af de mest dødelige væsner han havde lavet var de skrøbelige som en enkelt de angreb som piratfisk i store sværme. hun gik tilbage mod laboratoriet men noget var galt en mand i skimaske kom gående ned af gangen og tyssede på ham. Edward hamrede på glasset forgæves Ellie ville ikke kunne høre ham. han gik mod døren og smadrede mod den, der var en der havde låst den ude fra. han skyndte sig tilbage til vinduet og så dem gå med Ellie over skulderen, der var fem mænd helt sikkert i ledtog med de fyre Ed havde ristet dagen før. Edward knækkede sine knoer og tog en lille flaske frem fra sit bælte og kastede den mod døren. den blev opløst på sekunder og han gik ud gennem den. der lå en mand på jorden og tog sig til hovedet, Edward løftede ham op og åbnede en flaske og hold den over hans hoved "fortæl mig hvem i er og hvad i vil med pigen" han grinede smøret "er det ikke klart, hun er en jomfru, de er guld værd" Edward lod en lille smule af væsken glide ned på hans hud og en sydende lyd kom fra der hvor den ramte "hvor tager de hende hen" han smilede videre selv om han så ud til at være i stor smerte "en af de gamle lagerhaller det er der vi gemmer alle sex slaverne inden de bliver af prøvet og nå hun er ankommet går der 10 timer før hun bliver for evigt" han grinede bare indtil Edward tvang hans mund åben "det er hvad man får for at sladre" han hældte resten af væsken ned i halsen på ham. han skreg nu af smerte mens han holdt sig til halsen, indtil at syren smeltede lige gennem hans hud og stod ud til alle sider. Edward havde ingen tid at spilde, han tog noget mere robust tøj på og fandt en revolver frem fra sin skuffe og gik mod udgangen, han samlede også sit gamle hagl gevær op på vejen ud i det lyse område. han var ikke til at bide skeer med mere, for hvis han ikke fik hende tilbage ville Kuuma helt sikkert dyppe ham i en syre pøl og sætte strøm til hans armhuler. han begyndte at gå mod det gamle industriel område

//sorry sorry det sker ikke igen, jeg er bare vandt til den skrive måde lidt tror jeg^^//

Ellie så tårene trillede ned fra han øje og fjernede den forsigtigt. hun lyttede til det han sagde. mange ville måske dømme ham eller blive bange for ham over det han sagde, men ikke Ellie.. hun kunne se det ikke var noget Edward var glad for og han havde vel sine grunde.. ikke noget Ellie ville sppørge ind til, ikke lige nu hvertfald.
hun forholde sig tav, lagde dog sin hånd på hans brystkasse så han vidste hun ikke havde noget imod ham og havde forstået det an sagde. hun havde taget det til sig. hun lukkede sine øjne og faldt i søvn.
hun sov meget tungt og vågnede derfor ikke af at Edward rejste sig op næste morgen eller at den lille kat miavede. hun lå bare tsille og puttede sig i dynen der blev puttet godt om hende. Ellie vågnede dog efter lidt tid, da hun hørte nogle svage lyde hendes stærke høre sans kunne opfatte. hun åbnede let sine øjne og så lidt rundt i rummet. hun fik sat sig op ig gav et ordenlig gab fra sig. lydene lød stadig svagt i hendes øre, men hun tænkte det nok bare var Edward. hun rejste sig roligt fra sengen og fik taget sit tøj på. hun bevægede sig så træt og forpjusket ud af døren. med det samme så hun sin onkel stå inde i glasrummet som hun ikke måtte gå ind af. hun vinkede glad til ham og i det hun så det sære væsen fik hun et stort smil på læben og et utroligt nysgerrigt blik i øjnene. hvad var det mon for et væsen. hun så lidt på det Edward lavede, men vente sig så om, for at se om hun kunne finde Felix. hun vilel sige godmorgen til den kære lille kat. hun hørte ikke at Edward hamrede på ruden, dog hørte hun nogle skridt og kunne dufte en fremmed lugt, men i det hun vente sig om for at se hvem det var så hun en fremmed mand med skimaske på. hun vaklede tilbage og fumlede efter sin pistol, da det gik op for hende hun ikke havde den på sig. hun vente sig så om og skulle lige til at løbe da hun blev grebet fat i og kastet over mandens skulder. hun så fortabt mod Edward bag glasset og begyndte at vride sig og prøvede ihærdigt at komme fri. det hjalp dog ikke, hun mærkede ikke andet en et slaf i hovedet og så blev alt sort.
hun vågnede så igen, bundet på hænder og fødder og kun iført sit undertøj. hun så sig svagt omkring. det hele var stadig sløret og hendes hovede dunkede virkelig meget. svagt fik hun taget sig til hovedet og med det samme mærkede hun noget klistret væske i sit hår. hun så lidt på sin hånd med det sløve blik og den var dækket i blod. hun så lidt rundt igen. nu begyndte hun at kunne se lidt igen. det lignede et gammelt lagerhus.. der var fyldt med mænd, som lignede dem fra dagen før. hun prøvede at vride sig lidt, men hun kunne ikke få sine hænder eller fødder fri. hendes hoved blev ved med at dunke og hendes blik var stadig sløret. hun grav en lille brummet fra sig og med det samme mærkede hun et slag overhovedet. smagen af metal fylde hele hendes mund og en lille stribe blod trillede fra hendes mundvige. der efter var hun helt stille. sad bare der helt stille og stirrede ned på blodet som drybbede ned fra hendes mundvige.

//kan godt se det ligger i din måde at skrive på heh, men bare tænk over det for ikke alle lader det gå og nogle vil måske anmelde det hvis de syntes det blev for meget heh og undskyld jeg først svare nu har haft nogle hårde dage ^^

Edward gik langs gaden og skiftede sine briller ud med nogle solbriller på og gik hen mod et af de varehuse der tilhørte banden. han gik hen døren og bankede på, han havde gemt sit gevær væk på ryggen og da en lille sprække åbnede sig tog han et kort frem med hans ansigt "Professor Edward Jaeger jeg er her for at inspicere de nye ankomster" døren blev åbnet og han trådte ind i en stor hal og gik mod det gamle leder kontor som var hævet over det alt sammen. han åbnede døren og en mand i et jakkesæt så på ham med et smil "ah Dr. Jaeger godt at se dem igen" de gav hånd og Edward satte sig i en sofa og manden tog en mikrofon og gik hen til vinduet "gør 240 til 250 klar til inspektion" han satte sig ved siden af Edward og smilede til ham "jeg tror du kommer til at kunne lide de her de er frisk indfangede i dag og i går" de første fem kom ind og dansede lidt for dem og gik så videre, men indtil da var hans blik uændret indtil nummer 6 kom ind blev hans øjne smalle bag hans solbriller, foran ham stod ellie i sit undertøj "åh kan du lide den her Jaeger, kom her hen kælling og dans for den flinke mand" Edwards ansigt forblev uændret indtil hun var lige foran ham "jeg har set nok, jeg tager hende her" manden smilede "meget fint så skal vi vel til at snakke om prisen" Edward så på ham med hans gule øjne der lynede "nej du forstår vidst ikke jeg tager hende med mig og du kommer ikke til at se en rød reje af mine penge" manden lo lidt og gik hen til ellie og tog fat i hendes hår og trak hende hen til vinduet og snusede til hende "vi har altid haft et godt forhold når det galt forretning men det kan jeg ikke gøre" Edward rejste sig op og gik helt hen til ham og tog fat om hans hals "jeg er ikke skræmt af din slags din lille imbsile rotte han tog et fast greb om mandens hals og klemte indtil han gav slip på Ellie hvorefter han smed manden ud af Vinduet "Ellie er du ok de har ikke, du ved rørt dig vel" han så på hende hvorefter han slyngede sit gevær frem fra ryggen og med et lynende blik stirrede han ned på grundplanet af hallen. der var vagter over alt den eneste måde de ville komme ud på var at kæmpe men han kunne ikke klare det alene. han gik hen til hende og tog en pistol frem fra sin inderlomme "ok hør her lige nu har vi ikke tid til at tænke på moral ok, hvis de mænd fanger os bliver jeg skudt og du bliver solgt som et sex legetøj for rige sataner ok så her" han gav hende pistolen og gik hen til døren som han sparkede op. han ramte tog mænd lige i bryst kassen så de faldt ned af trapperne igen. han gik længere ned med Ellie lige bag sig. han tog en lille flaske med en eliksir i og kastede den hen mod nogle vagter og skød den i luften så væsken blev antændt og faldt som flammende regn ned over de tre vagter der stod der. han nåede ned til enden af trappen og skulle til at åbne døren udadtil da han mærkede noget koldt metal støde mod hans baghoved "du rør dig ikke eller jeg sky..." men han nogede ikke at sige mere før der lød et skud fra et andet sted. Ellie havde skudt ham. Edward lagde en arm om hende og fik hende ud derfra. på vejen tilbage mærkede hun rystede meget rytmisk,hun græd ind i hans arm "du gjorde det rigtige, som jeg sagde før, ikke alle mennesker er gode, alle de mennsker havde ikke tøvet med at dræbe dig hvis du ikke havde gjort som de havde sagt" han løftede hende op og bar hende resten af vejen med hendes hoved presset ind mod hans skulder stadig lidt hulkende.

Ellie sad stille længe, det føltes som en evighed. hun havde på et tidspunkt haft en svag færd af Edward, men hun reagerede ikke på det. efter en tid, blev hun trukket op og slæbt med op til et kontor agtig sted og stilt ind foran to mænd. hun så stille op og så ind i edwards gule øjne med sine egne. det var tydelig hun var ked af det og ikke havde det godt. hendes ellers så snehvide hår var blevet utrolig rødt, fra blodet fra hendes sår i hovedbunden. dog var blodet om hendes mundvige blevet fjernet. da hun fik afvide hun skulle danse, stod hun bare helt stille og rystede stille på hovedet. hun ville ikke. men de hun så hørte hvad Edward sagde mærkede hun en svag varme i hendes spinkle krop. dog forsvandt den varme hurtigt da hun mærkede den anden man rev hende i hårdet og hun måtte vakle mod vinduet. hendes blik faldt hen å Edward. hun ville ikke være der mere, hun ville bare hjem til edward og lege med Felix og drikke te. Ellie bevægede sig ikke en milimeter, da hun ikke vidste hvad hun skulle gøre. hun så bare ned og prøvede at holde smerten ud i hendes hoved, både fra såret også det at manden rev hende i håret. endelig blev der givet slip på hendes hår og hun vaklede lidt tilbage da hendes onkel kastede manden ud af vinduet. Ellie så op på Edward og rystede hurtigt på hovedet. hun var jo ikke som sådan blevet rørt kun fået et slag.. hun husker hvertfald ikke andet. den lynene blik i Edwards blik mindede hende en smule om hendes far galskab det virkede bare som om Edward havde større kontrol.. hun så lidt på pistolen og tog den tøvende. hun svarede ham ikke imod, men fulgte bare med ham uden at skyde nogen, da hun havde svært ved at få sig selv til det. men da hun så Edward var iproblemer og rettede hun pistolen op og trykkede på aftrækkeren. tårende trillede ned af hendes kinder og hele hendes krop rystede. dog var det et perfekt skud og for det gavede øje ville man kunne se det skud var ment til at dræbe, så hendes evner til at dræbe var der skam og de var gode.. dog var hendes mentale ikke glad for det. hun lod sig løfte op og med det samme puttede hun sig ind til sin onkel, hulkene og med tårene trillende ned over kinderne. hun hørte godt Edward snakkede og opfattede også hvad han sagde, men hendes sind var i stor ulykke over mandens død, samtidig med hendes hovede dunkede og gjorde ondt. hun gemte sit hovede væk i han skulder hele vejen hjem, med en snøften og et hulk en gang imellem og hele hendes krop rystede.

han lagde hende i hans stol og gav hende et håndklæde som han pressede mod hendes sår i hovedet "jeg beklager jeg har været meget efter dig bare fordi du ikke kæmper, jeg vil gerne gøre det godt igen" han smilede til hende og lagde en hånd på hendes skulder "hvad siger du til at vi tager til min gamle by. dog er det en dags rejse her fra så vis du vil lære medic healerne i min landsbys hemmeligheder skal vi skynde os" han tog et tæppe og lagde det om hende "jeg skal alligevel til min landsby så det er din beslutning om du vil med" han havde fået et brev fra hans klan om at han var kaldt til et møde, der stod ikke om hvad men han ville finde ud af det.

han gik i seng og lukkede sine øjne og sov. han drømte den nat om alt som der var sket for ham og da han vågnede var han badet i sved. han gik ud på sit bade værelse og tog et bad. han lod vandet løb ned over hans krop. han lod en hånd glide hen over sin arm hvor muskel ansamlingen havde taget form som en stjerne fordi musklerne havde drejet sig op for at dække de gamle skader. han gik ud og tørrede sig, han tog noget nyt tøj på og gik hen over til stolen hvor ellie stadig sov "vågn op vi skal af sted snart" han gik hen over gulvet og tog en kuffert han havde pakket da han fik brevet. hans smil var varmt som altid over for hende.

Ellie reagerede ikke så meget på smerten fra hovedet da han pressede håndklædet mod hendes sår i hovedet. hun så let op på hende og betragtede hans smil lidt "mmh.." mumlede hun stille og så lidt ned i gulvet. stille pakkede hun sig ind i tæppet han kom med "mange tak Edward.. jeg er glad for du hjalp mig.. og jeg vil meget gerne med dig" hendes milde stemme var lav og meget stille i det. hun så lidt ned i gulvet og hørte han gik "godnat onkel" sagde hun træt og puttede sig bedre ind i tæppet. efter en tid faldt hun i søvn. hun vågnede dagen efter af Edward vækkede hende. hun gned sig træt i øjnene og så træt op på ham. tæppet var faldt ned over hendes skulder så man kunne se hun stadig kun sad i undertøj. hun så lidt ned af sig selv og mærkede lidt på sit blodige hår "må jeg få vasket mit hår først og få noget tøj?" spurgte hun uskyldigt og så små undskyldene op på hendes onkel, som om det var hendes skyld hun ikke havde sit tøj pg havde blod i håret. selvom det jo slet ikke var hendes skyld.

han så på hende med et smil og aede hendes kind "der er rene håndklæder der ude, jeg skal se om jeg kan støve en gammel skole uniform frem" han lod hende rejse sig og gik ud i gangen og hen mod de gamle opbevarings rum. han fandt en gammel uniform der ikke var blevet spist af møl inden. han gik ind i værelset igen og lagde det på sengen hvorefter han gik ud igen og begyndte at læse i en stor bog med læder omslag, der var et rødt stempel af et træ med mange grene på, livets træ, han så op da han hørte døren gå op. han vidste ikke hvor hans øjne skulle pege hen så han endte med bare at rejse sig op fra stolen "nu hvor du er ren og har fået tøj på, skal vi så komme af sted" han gik ud af døren med hende ved hans side, noget sagde ham hun ikke var helt på toppen endnu i hvert fald ikke psykisk. han lagde mærke til hun lænede sig meget op af ham i frygt måske, hun var blevet over faldet to gange efter hun var kommet til byen. han låste døren efter dem da de var ude på fortrappen. Felix hoppede op på hans skulder og spandt mens han gnubbede sig op af Edwards ansigt "trode du jeg ville gå uden dig min gamle ven, nej ikke når der er frisk fisk i min landsby" han kløede Felix under hans hage.

Ellie smilte lidt af det blide ae på kinden og nikkede let til det han sagde, hvorefter hun rejste sig op. hun tog tppet godt om sig og luntede så ind i på badeværelset. hun lukkede roligt døren efter sig, hvorefter hun lod tæppet falde til gulvet og så lidt ned af sig selv. roligt tog hun sit undertøj af og tænde for vandet. det var noget tid siden hun havde været i et ordenligt bad, så det var virkelig rart at stille sig under vandet. hun stod først i nogle minutter og nød vandet lidt, hvorefter hun hurtigt fik vasket kroppen og fik med lidt besvær alt blodet ud af håret. forsigtigt rørte hun ved såret der var igang med et heale. et lille suk forlod hende, hvorefter hun slukkede for vandet, fik hurtigt tørret sig og taget undertøj på. hun gik forsigtigt ud af badværelset imens hun så opmærksomt rundt. hurtigt fik hun øje på uniformen, som hun hurtigt gik hen til og tog på. hun rettede lidt på nederdelen og jakken. det lignede lidt hendes gamle tøj, bare i andre farver. hun trak de lange strømper godt op og band de fine sko, hvorefter hun skyndte sig at gå ud til Edward. hun stod nu foran ham helt uskyldig og smilte lysene til ham. hun havde det ikke helt godt efter alt der var sket, men hun var god til at vende de mest negative situationer om til en positiv følelse i kroppen. hun nikkede kort til ham og gik med ham. dog tog hun forsigtigt fat i Edwards hånd og lænede sig forsigtigt op af ham "mange tak for alting onkel Edward" sagde hun med den milde stemme og så lidt op mod ham med det varme og uskyldige gule øjne. hun fik så øje på Felix og grinte mildt "hej Felix" sagde hun med et lysene smil på læben.

der var gået ca en dag siden de havde forladt skolen og nu stod de foran to store porte, større end dem ved skolen. han bankede hårdt på og så op mod en vagt post "hvem der" Edward smilede bare "en mand med grønne tommelfingre" der lød en rum latter fra tårnet "det løgn, Edward er det dig din gamle røver" der blev lukket op for portene så de kunne træde inden for. landsbyen lå ideelt et stykke uden for Dark city og en å løb gennem centeret af byen. hans gule øjne skannede de gamle gader som han havde gået den gang han var en dreng. han gik hen af brostens gaden der førte til klanfaderens hus. han så rundt og fandt hvor medic healerne holdt til "der er huset med medic healerne så hvis du vil ind og lære lidt så kan du gå der ind jeg skal lige til møde med Klanfaderen" han gik op til huset og bankede på døren, han vendte sig rundt og så Ellie hoppe glad af sted mod hedic healernes huse. han gik ind af døren og fandt en læge stående uden for klanfaderens værelse "er du Edward, klanfaderen har kaldt på dig den sidste uge, han siger der er noget vigtigt han vil snakke med dig om, han har ikke langt igen min dreng, hans tilværelse er kun blevet værre" Edward gik ind i værelset og så den sengeliggende gamle mand, han var koblet til en hjerte måler, den rolige bippen var alt for meget for Edward, det var den samme scene han havde set med sin kone da hun døde. han satte sig ned ved siden af sengen "Edward min dreng, du er vokset så meget siden du tog her fra, du ved vel allerede at jeg ikke kommer til at være her meget mere, jeg vil have du tager over" det kom bag på Edward hvad den gamle mand sagde "men jeg er ikke blodrelateret til dig, jeg ville ikke være egnet" et sygeligt smil var på mandens læber "du har styret en skole i snart 13 år, hvis du ikke er egnet er der ingen der er min dreng" han lagde en svag hånd på Edwards kind og en lille tåre trillede ned over hans kind "men men mester jeg vil have at du bliver her med os" han greb om den gamle mands hånd, der var næsten kun knogler tilbage "det ved du jeg ikke kan, men hey gør mig en tjeneste, pas på dem alle sammen for mig" armen blev slap under edwards greb og den videregående tone fra hjerte monitoren gav ham klar besked, hans mester var ikke i den her verden mere "jeg er ked af det, men der var intet vi kunne gøre end at give ham den her snak med dig, jeg hørte det hele, det ser ud til at du er den nye klan fader" Edward tørrede sine øjne med et lomme tørklæde "lad os holde begravelsen med det samme. han gik ud af værelset og gik mod der hvor Ellie var gået ind. han bankede på til det hus hvor hun højst sandsynligt var. han blev lukket ind og så Ellie i fuld gang med at drikke te med kvinden i huset, det var en af døtrene der havde åbnet døren. Edward forsøgte sig med et smil men man kunne se hans øjne var røde efter at han havde grædt.

Ellie var slet ikke træt af den lange gå tur, da hun efterhånden var blevet van til at gå længe uden pauser. hun så med nysgerrige øjne rundt på deres omgivelser og da de kom til den kæmpe port, gjorde hun virkelig store øjne og måbede ensmule. hun så så på Edward, da vagten spurgte hvem de var. et lille fnis kom fra den lille pige da hun hørte deres samtale. da de gik ind, gik hun muntert med i nogle små gadedrenge hop og smilte til alle de passerede. hun holdte stadig fast i Edwards hånd, som en lille pige ville gøre ved sin far. hun havde allerede fundet sig helt tryg ved Edward og havde det godt med hans nærvær. hun så på brostenene de gik på og i det hun hørte Edwards stemme og mærkede han stoppede, stoppede hun selv op og så på huset hvor medic healerne skulle bo. hun så lidt op på ham med de store gule øjne og smilte mildt, hvorefter hun gav ham et kort kram, hvorefter hun lavede små gadedrenge hop hen til huset hun skulle ind i, hvor hun bankede på og blev lukket ind. hun smulte glad til kvinden, præsenterede sig høfligt og glad og sende alle i huset et stort lysene smil.
der gik ikke længe før hun sad og drak te med kvinden der havde bnet for hende og lyttede til alt hun havde at sige. Ellie var meget opslugt af det hun sagde og lyttede godt efter.
efter en tid hørte hun det banke på og et stort smil tegnede sig på sine læber, da hun så Edward. dog forstandt hendes smil med det samme da hun så det røde i hans øjne som om han havde grædt og at smilet virkede mere trist en glad. hun hoppede stille ned af stolen og gik hen til ham, tog hans hånd og så ind i hans øjne med sine uskyldige øjne "er du okay onkel?" spurgte hun med den milde uskyldige stemme som tydeligvis var bekymret. hun holde hans hånd i begge sine.

han så ned på hende og lagde en hånd på hendes hoved "han er væk, han er virkelig væk og jeg skal tage hans sted" han var sikker på hun ikke forstod det, men det gjorde healeren og hendes datter "nej... nej hvordan kunne det ske han havde stadig lang tid tilbage" Edward så op på hende og rystede på hovedet "han døde mens jeg mærkede hans puls forsvinde" han begravede sit hoved i sine hænder "jeg svor der ikke var flere jeg holdt af der skulle dø i mine hænder" han så op og rejste sig. han tørrede sine øjne "nå Ellie bliv her med miss Oswald og lær nogle triks, det var derfor du kom" han rodede i hendes hår som han altid gjorde, et sted var hun nok blevet lidt lige som en datter for ham "jeg må hente mine ting hvis jeg skal flytte her tilbage, miss Oswald jeg håber ikke det gør noget hun bor her i en uge eller 10 dage" hun nikkede bare mens tårene stadig løbende ned af hendes kinder. han gik ud af døren og ned mod porten.

der var gået to uger siden den hændelse med at Edward blev klanfader. samtidig havde han også mistet sine evner som Alkymist til fordel for at få magiske evner og han var også blevet vampyr. han sad midt i et spil skak med en af hans løjtnanter da Ellie kom hoppende ind af dørene og satte sig i sin onkels skød "hejsa Ellie hvordan var det så i dag" han rykkede en skak brik og satte sin modstander i skak mat "bedre held næste gang, løjtnant, det tog kun 20 træk den her gang" han smilede venligt.

Ellie anede ikke hvem hendes kæreonkel snakkede om, men smerten i hans stemme og hans øjne fik tårene til at trille på hende også. hun kunne ikke klare at se ulykkelig sind.. og Edward virkede i den grad ulykkelig. Ellie hørte godt healerens ord og derefter hendes onkels. i det han rejste sig op, tog hun hurtigt fat igen i Edward h¨ånd "du må ikke gå" sagde hun ulykkeligt og tårene trillede ned over hendes kinder. hun ville være sammen med ham og ingen andre. hun mærkede hvordan han rodede hende i håret og hans ord forstod hun, men det gjorde ondt. hun stod tilbage med tårene trillene ned over kinderne og et ulykkeligt blik. efter lidt skynde hun sig ud af døren og løb efter sin onkel, men han var ikke til at se "ONKEL" hun hulskede og kæmpede en smule imod da miss Oswald kom ud for at få hende med ind på en forsigtigt måde.
ugerne gik og Edward kom tilbage og der var sket en del på kort tid.
Ellie kom ind i det rum i hendes onkel sad i og spillede skak med en af hans løjtnanter. hun satter sig muntert hen på Edwards skød og smilte lysene som en engel til ham "det var sjovt.. miss oswald er så sød og hun lære mig rigtig meget" sagde hun glad og lattermildt. hun så lidt på løjtnanten og sendte ham et strålende smil. derefter så hun ned på brættet og studerede det lidt "hun siger jeg er lærenem og at jeg bliver dygtigere og dygtigere hele tiden" sagde hun glad. det kunne godt være Ellie var 15 men sammen med hendes onkel fik hun lov til at være et lille barn og det var hun da også i hans selvskab. det var rart at være lidt barn.

han rettede sig op i stolen "det var godt Ellie nå sig mig, har du mødt nogen søde drenge i landsbyen" han smilede drilsk til hende og hun blev næsten helt kirsebær rød i hovedet "jeg ved ikke om madam Oswald har nævnt det men der kommer snart til at blive høst fest, der er sikkert nogen der gerne vil danse med dig der" dørene blev smækket op og en muskuløs fyr åbnede dørene "EDDY, der er den gamle skørte jæger" manden var den samme der havde mødt dem ved porten den første dag de kom her "Alex, de dage er slut nu" han lagde hænderne over Ellies øre "kan du ikke se jeg sidder med min niece her" han lo lidt og kom lidt tættere hen og tog den stol løjtnanten havde sat på. Edward fjernede sine hænder igen "den gang din onkel var lidt ældre end dig flokkedes pigerne om ham som høge, han har sikkert fortalt hvordan hans barndom gik på at studere, men han havde vidst tid til at træne ud over det. da han startede som normal elev i high school satte han sig øverst i klasse hirakiet ved at banke den tidligere konge af klassen, han fik top karaktere og kunne pumpe mere jern end nogen af de andre. derfor sværmede pigerne om ham og det dræv os andre til vanvid, men han var ikke interesseret i dem, han havde kun tænkt sig at komme for at lære nogle andre ting end alkymi. han havde så mange piger han kunne få men han valgte ingen, lidt trist ikke, for pigerne altså" på det tidspunkt sad Edward allerede og kneb øjnene sammen og prøvede uden at sige et ord bede Alex om at holde mund.