How do we escape this - Nochi

Tid - 20:00
Sted - The dark city
Vejr - Skyet og gråt
Omgivelser - Masse andre folk i en bil
Påklædning - http://a3.ec-images.myspacecdn.com/images02/80/4ac917f601cb48dcb9d93626675125a1/l.jpg

----- FLASHBACK! -------

Der sad hun, kiggede ud fra sit skjule sted i en gyde, kiggede ud på de mange folk som kom forbi, dem som havde penge, dem som havde et sted at bo og ikke skulle bekymre sig om at måske en eller anden idiot skulle komme og overfalde en. De behøvede ikke at være bange hver nat, for om de skulle blive udsat for nogen som de slet ikke ville have lyst til. Rapheal skulle til gengæld leve med den frygt, indtil hun døde hvis hun ik snart fik nogle penge og kom videre og fik et job. Men den chance var så lille. Og dog, hun kunne stjæle mere end hun allerede gjorde. Få penge for det hun stjal af genstande, tage kun de store poser med penge fra folks jakker eller hvor deres punge var. Men var Rapheal virkelig så langt ude at hun ville begynde at stjæle mere end hun allerede gjorde, skulle hun virkelig offerer sin skæbne på at få penge. Hvis hun blev opdaget havde hun ingen chance for at få et job, fordi så stod der jo ligesom... At hun havde stjålet.. Ik?
Som tankerne fløj gennem hendes lille hoved kom en ung herre gående ude foran gyden, han havde en pung i hånden, okay tyk. Før Rapheal tænkte mere over sin skæbne, sprang hun frem fra mørket og med et snuptag havde hun fat i hans pung og styrtede væk med den. Dog så dum hun havde været.... Manden havde haft den i hånden, selvfølgelig havde han sg da lagt mærke til at hun havde taget det, hvordan kunne hun tro andet. Hun kunne høre ham råbe efter hende, og så.... Efter politiet, vagterne, hvem det var. Som hun løb kunne hun høre hurtige løbende fodtrin imod sig og før hun vidste af det lå hun nede på jorden, pungen var taget fra hende og hendes plan var skyllet ud i toilettet.

------ END OF FLASHBACK! ------


Bilen bumlede hen over et eller andet stort, hvilket fik Rapheal til at vågne fra sin dagdrøm og komme til virkeligheden, som var meget værre. Hun sad i en bil med 7 forskellige folk. Der var to piger, hende og en anden og ellers var resten drenge. Bilen de sad i tilhørte politiet. Alle i bilen var kriminelle, fra store til mindre, Rapheal var nok en af de mindre, da hun bare havde stjålet.
Hun kiggede rundt på de forskellige folk hun skulle arbejde sammen med. Politiet havde nemlig fundet på en lille opgave de kunne gøre for at få det lort de havde lavet væk. De kørte dem ud til et stort hotel som de skulle gøre rent, ikke just den værste straf ville hun nok mene, lidt mærkværdig. Hun forstod det ik helt, men det var vel en form for samfundstjeneste. Hun sukkede tungt. Hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. Hendes hænder var bundet, lige som de andres osse var. Det gjorde bare det hele meget mere dramatisk.
Hun kiggede ned af sig selv, og hendes blik lande så hendes ben. Endnu et suk kom fra hende, hun var udmattet og hun havde ondt i ryggen af at side op så lang tid, de havde næsten kørt i to timer nu. "Hvornår er vi der!" råbte hun til førren. "Hold kæft deromme!" råbte manden tilbage.
Hun sukkede tungt og irritreret. Hun lukkede sine øjne og trak vejret stille og roligt. Prøvede at slappe af og sove igen, så kunne det være hun kunne sove turen væk. De måtte jo være der snart, de skulle bare til The Dark City. Hvilket var det mest mærkværdige. The Dark City var ik lige det sted man lige kørte folk hen hvis det ik var vigtigt. Så der måtte være et eller andet gemt bag det her.

//Håber det er godt nok.
Og som du nok undre dig over.
Sagde hun ik imorgen?
Well... Teknisk set er det morgen, klokken er 00:11 wakey wakey xD//

Nochi var ikke fra denne tid. Og derfor forstod han ikke altid hvad der forgik omkring ham. Og derfor kunne der ind i mellem blive nogle misforståelse. Og denne gang havde det ført til at han var blevet anholdt.

Det der skete var at Nochi havde fået fat nogle penge, og dem vidste han ikke helt hvordan han skulle bruge. Så han var taget ind til byen for at finde noget at bruge dem på. Her var han faldet over et skummelt sted, som han fandt interessant. The drunken squirrel. En bar i nogle af de fattigere kvartere.

Nochi gik ind i lokalt, han blev næsten slået omkuld af den tykke røgsky som var i lokalt. Han stod i dør åbningen og så sig rundt. Han så en masse mennesker og væsner sidde rundt omkring borene. Det var nogle fattige typer, de havde laset tøj på, og så beskidte ud i ansigtet. Nochi fik hurtigt opmærksomheden, på grund af hans naturlige kønne ansigt, med hans skulderlange silkeagtigt blonde hår med lysende blå øjne og et meget muntert smil. Samt hans hans fine tøj, som bestod har en åben blazer jakke og en hvid skjorte og bukser der matchede. Nochi blev hurtigt anset for at være en rig herre, og derfor blev han tilbudt at spille poker.

Nochi vidste ikke helt hvad det var men sagde ja tak. Det endte så med at han vandt det hele. Selvom han ikke vidste helt hvad han lavede. Han havde en ide, på grund af at han så hvad de andre gjorde. Men vidste det ikke helt. Men den sidste runde endte med at en af mændene ved bordet havde satset alt, og han tabte. Manden blev så sur at han væltede boret, og råbte "Jeg slår dig kraftedeme ihjel! Din fucking snyder!" Og lige efter trak manden en kniv. Men Nochi havde allerede reageret, og spiddet mandens hjerte med et spyd af blod. Som forsvandt ligeså hurtigt som det var kommet frem. Manden faldt livsløs til jorden, imens resten af dem der var i baren gik i panik. Kort efter kom der vagter og politimænd. Nochi vidste ikke om han bare skulle dræbe dem eller ej. Men det endte med at han bare fulgte med. Han blev sat ind i en vogn, hvor der senere kom flere og flere personer ind i. Til sidste var de 7...

Nochi havde snart siddet i vognen i over 1 dag. Det havde taget sin tid, at hente alle passegerne. Men da Nochi var den første, havde han sat sig i den mørke krog af vognen. Her sad hanog så på de mange mennesker som kom ind i vognen. Han sad og overveget om han bare skulle forlade vognen eller ej. Men han vidste det ville bare bringe flere problemer, end det løste. Men han havde ikke lyst til at gøre et gammelt hus rent. Der var ikke lige det han havde lyst til at spilde sin tid på. Så han havde planlagt at smutte fra hotellet ligeså snart det var muligt.

Nochi sad og så på de andre fra det mørke hjørne hvor der kun var lys engangimellem. Når der endelig var lys, kunne man se at han sad med sit lange skulderlange silkeagtigt blonde hår ned over ansigtet. Man kunne svagt se de lysende blå øjne igennem håret. Her sad han og betragtede de andre.
Den ene af kvinderne, brød den lange tavshed der havdet været i vognen. Men hun fik at groft svag igen, af politimanden oppe foran. Det gjorde ikke Nochi i bedre humør. Hvordan kunne han tillade sig at behandle en kvinde sådan ? Han så rundt i vognen. Men der var ikke nogen andre der havde lyst til at reagere. I stedet lagde mange af dem sig til at halsove igen. Det så ud til at de bare ville have det overstået. Nochi var lidt ligeglad. Han havde ikke travlt og tog det som en oplevelse. Men det virkede som om de snart var der. For han kunne se bygningerne fra The Dark City igennem tremmerne. Så det var bare et spørgsmål om tid før de var der.

Det var omkring ti minutter hun fik lov til at simre lidt i sin søvn. Bilen stoppede brat op, så ikke hensyn til der sad nogen bagved. Det resulterede i at nogen fik rykket sig lidt og nogen slog hovederne mod bilvæggen. Rapheal var en af dem som dunkede sit hoved ind i bilvæggen. Det gjorde egentlig ik særligt undt. Bare lige nogle hjernceller der røg. Hun sukkede og kiggede på de 7 folk. Hun lagde hovedet på skrå og spidsede øre da politimanden steg ud af bilen og åbnede for dem. "Så er vi her!" Råbte han til dem alle sammen. Alle rejste sig op, der var selvfølgelig nogen der skulle stritte imod, men dem fik politimændende hurtigt ud i en fart.
Alle var ude til sidst og der stod de, foran en ulækkert forladt hotel, som de blev sat til at rengøre. Helt ærligt, kunne det ik være noget mere betydningsfuldt i stedet for at rengøre et allerede ødelagt hotel. De kunne jo alligevel ikke bruge det til noget. Hun sukkede tungt.
De syv folk blev fulgt op til huset og lukket ind, og så snart de var inde, blev døren lukket og politimændende var væk. Det var et mørkt og meget gammelt hotel, der lugtede råddent.
Rapheal kiggede mod døren. Hun gik hurtigt hen til døren og trak i håndtaget, men den var låst.
"Fuck... Den er låst" hun slog på døren.
"Ja, hvad havde du regnet med kvinde" snappede en af mændene tilbage. "Vi er fanget herinde til vi har ryddet op" Rapheal sukkede og kiggede på manden der havde snakket. Han havde intet hår på hovedet, typisk en af de hårde fyre, med tattoveringer næsten over det hele.
Hun vende hovedet væk fra ham og kiggede på nogen af de andre. Hun vidste ik helt hvad hun skulle sige. Hun stampede arrigt i gulvet og begyndte at gå lidt rundt på hotellet for at se hvor meget der var at rengøre, det her kunne jo tage uger, det var måg på lortet, seriøst det var virkelig ulækkert. Hun sukkede tungt. De måtte se at komme igang hvis de ville komme væk herfra efter den første uge.
"Det her kommer til at tage laaaang tid folkens!" Råbte hun til dem.

Nochi stod og så sig om. Hvordan skulle han komme ud uden at blive set? Det var det eneste han kunne tænke på. Men da han gik over til vinduet, så han politiet stadig stod udenfor. Og at nogen af dem var på vej over på den anden side ag bygningen. Så han måtte blive lidt i nu. En mand gik over til siden af entreen og fandt en stikkontakt og tændte lyset. Det var et hæld at det stadig virkerede.

Nochi gik hen til den dør som var en double dør lige midt i entreen, og åbnede den. Den førte ind til en stor spisesal. Den var meget beskidt og alting lå rundt på gulvet. Der var et tykt lag af støv over alle tingene i salen. Dog var der en enkel stol ved en af vindueren som ikke have noget støv på. Lige ved siden af den var der et bord, som også så ud til at have været brugt for nyligt. Han tænkte ikke videre over det.
Nochi vendte ryggen til salen og så ind til de andre. Han stod midt i lyst sådan at alle kunne se ham "Så hvor begynder vi?" Sagde han hørt, sådan at alle kunne høre det. Nochi stod som om han ejet stedet, det meget elegant for en fremmede mand. Man kunne se hans meget smuk og elegante ansigt med en normal hudfarve. Der blev tydeligt at han var en meget høj person med skulderlangt silkeagtigt blonde hår med lyse blå øjne. Han stod der og så på de andre efter et svare med sit munder smil.

Men hurtigt efter svarede en af mændene "Du kunne jo hjælpe os med at finde noget rengørings udstyr" imens han gik hen mod døren bag skranken som sagde "Kun for personale" Han åbnede den, og gik ind sammen med en anden. Det så ud til at de 2 mænd kendte hinanden.

Der gik lidt tid, også kom de ud med en vogn fyldt med rengørings udstyr. "Der er flere inde bag ved, i skal bare gå ind og hente en. Og forresten så går mig og Jacob sammen. Og vi tager 4. sal. I burde måske også lave nogle hold. Sådan at i ikke går alene" Sagde manden imens de gik imod elevatoren, for at se om den virkede. Og heldigt for dem så den ud til at virke.

Hun kiggede ind i en spisesal som en af mændene havde åbnet døren til, hun løftede skulderne da han spurgte hvor de skulle begynde. Det vidste hun ærligtalt ikke. Hun betragtede ham i noget tid, og så kiggede hun på de andre. Hendes opmærksomhed blev lagt på to mænd, den ene mand havde talt. Hun havde en klar tanke om at de nok kende hinanden. Hun sukkede tungt.
De gik ind i et rum, hvor de kom ud af igen efter lidt tid, med en vogn, med rengørings udstyr.
Der var mere inde i rummet åbenbart, hun havde på fornemmelsen at nogen havde ventet dem siden der var så meget rengøringsudstyr til flere personer.
Hun kiggede efter dem da de gik mod elevatoren.
Hun kiggede rundt på de andre, vidste ikke rigtig hvad hun skulle, det var ikke sådan at hun havde gjort det helt store for at komme her, de andre havde nok gjort noget der var værre, derfor holde hun sig lidt væk, det gjorde hun nok ogs klogt i.

Nochi havde klarer intentioner om at forlade stedet lige så snart han kunne. Men siden politiet havde tænkt sig at blive her lidt i nu. Så måtte han spille med på legen. Efter at de var gået op så Nochi nogle af de andre gik ind i det samme rum. Faktisk var de fleste gøet der ind. Nu stod Nochi tilbage sammen med en fremmed kvinde. Han kendte hende ikke, og hun virkede til at være et normalt menneske. Han stod lidt og kiggede på hende. Hun så også ud til at hun bare ville væk herfra lige så snart hun kunne. Men selvom det virkede hun til at holdeafstand til ham. Men selvom han så det, gik han hen til hende. Han gik med langsomme skridt. Sådan at hun var klarover at han kom gående. Han ville ikke have at det skulle komme som en overraskelse at han kom over til hende. Men det skulle heller ikke være for opmærksomhedskrævende. Da han kom hen til hende stod han kort og så på hende inden han begyndte at snakke.

”Hey, mit navn er Nochi. Vi burde nok ikke gå alene, så lyst til at følges?” Sagde Nochi roligt. Imens han så hende i øjne.

Hun kiggede på de andre som langsomt begyndte at forsvinde for at ryde op, og nu stod hun tilbage, med den mand, hun kunne mærke hendes hjerte banke hurtigere da han gik med langsomme skridt hen mod hende. Hun rettede sit blik og sin opmærksomhed mod manden som kom gående hen imod hende. Hun gnubbede sig ned af armen og kiggede usikkert på ham. Hun var et menneske, et skrøbeligt lille menneske, hun kunne ingenting. Hun kunne ikke forsvare sig. Hvad hvis ham her ville hende ondt. *og hvad hvis han ik vil?* tænkte hun til sig selv. Hendes tanker snakkede over hinanden, det var så irriterende.
Hun kiggede ind i hans øjne da han kom helt hen til hende og præsenterede sig. Hun nikkede.
"Ja" sagde hun med en pivende stemme. Hun rømmede sig lidt og gentog så "Ja" hun nikkede og smilede svagt. "og jeg hedder Rapheal" sagde hun.

Nochi blev glad for hendes svar, han var bange for at hun ville blive bange og gå hendes vej. Eller måske bare ikke gad at snakke med ham. Tros alt var han fremmed, så hun vidste intet om ham. Men var det ikke tilfældet, så Nochi fik et lille smile på siden af munden. Han hørte hendes svar og så på hende nikkede og svarede:

"Nå, men hvor skal vi så starte? Der ser ud til at alle er gået op, så burde vi måske bare tag denne etage? altså stue etagen."

Sagde Nochi imens han vende sig om for at se mod det rum hvor vogne var i. Der kom lys fra rummet. Tydeligt kraftigere end det der var i receptionen. Da man kunne se lyst komme ud af rummet.

"Nå jeg gå over og tager vognen, så vi kan komme igang."

Sagde Nochi med ryggen til Rapheal. Imens gik han mod rummet, med lange og fast skridt. Døren var åben, så da han kom tæt på så kunne han tydeligt se ind i rummet. Han så at der var nogle spotlight der der tændt som lys inde i rummet. De stod i siderne bag ved og lyste ind mod midten hvor den sidste vogn stod. Der var også hyldesystemer hvor mange forskellige rengøringsmidler stod på række. Men underligt nok så det ud til at vognende allerede var gjort klar. Da den så ud til at være proppet med forskellige flaske og udstyr til at gøre rent.
Nochi var ikke gået ind i rummet, men stod udefra og så ind. Lyst lyste ham op, sådan at han var meget tydelig. Han så over på Rapheal, og gjorde tegn til hun skulle komme over.

Well... Det var da rart at se bare et lille smil hos en af de her folk. Hun kiggede nu stadig efter en udvej, det kunne jo være at han ville hjælpe hende med at komme ud, han havde vel sikkert ogs et ønske om at komme ud herfra. Hm... Ja det måtte han da have.
Hun kiggede op på ham lidt fraværende
Hørte ik særlig meget efter, men hun fangede alligevel hvad han sagde.

"Huh..? Oh... ja det vil nok være en god ide hvis vi gjorde det"

sagde hun og kiggede på ham da han vende ryggen til. Hun kiggede sig lidt om, drejede lidt omkring sig selv på stedet, hun havde det som om de blev overvåget. Var det måske politiet? Eller noget andet. Men det ville nu være mere realistisk hvis det var politiet da de ligesom var uden for... Men det føltes nu som om... Det var meget tæt på dem. Næsten... Lige bag dem? Men der havde hun kigget og der var ingen ting.
Hun valgte at tro det bare var hendes fantasi.

"Okay, så kan vi komme hurtigere ud herfra"

Hendes stemme var rystende. Som om hun var bange, hvilket hun egentlig osse var, på en måde. Det så ud som om han ogs var lidt varsom, eller.. Tog hun fejl, hun vidste ikke helt, sådan havde hun det bare.
Hun kiggede usikkert omkring sig og da han bede hende om at komme hen til ham, gik hun hurtigere end normalt. Hun kiggede ind i rummet, og pudsigt nok, stod den vogn de skulle bruge, med alt udstyret klar og lige præcis lys på den. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, det eneste hun kunne sige, og mærke var at hendes hjerter banken lige var steget hundred procent.

"Jeg har det som om... Vi bliver overvåget... Andre end politiet..."

sagde hun og kiggede usikkert op på Nochi. Hun kunne ikke lide dette, nej slet ikke. Hun ville helst bare meget gerne ud herfra.
Gad vide hvordan det gik dem som var gået op af. Var de allerede igang. Var det dem som havde gjort vognen klar til dem... Måske? Hun vidste ikke, det ville nok være den mest logiske forklaring.

Nochi så rundt, han kunne intet se. Men på en eller anden måde kunne han også mærke at ikke alt var præcist som det skulle være. Noget virkede bare forkert. Som om der var noget eller nogen der overvågede dem. Men hvad eller hvem havde han ingen ide om. Altså hvem skulle have lyst til at sidde og se på dem. Måske politiet, for at holde øje med at de ikke flygtede. Men hvem eller?
"Jeg ved ikke helt. Men det virker som om at du har ret. Jeg har det lidt på samme måde. Der er noget eller nogen der overvåger os."
Sagde Nochi bekymret, da det ikke ligefrem var en behagelig situation.

Nochi gik over og tog fat i vognen. Det susende igennem ham, da han tog fat i vognen. Han stod med store øjne. og så på Rapheal. Han vidste ikke hvordan han skulle forklare den følelse han lige fik. Men noget var ikke som det burde. Men med sit underlige ansigt, sagde han intet. Men tog vognen og begyndte at skubbe den ud af lokalet. Han kørte den forbi Rapheal og ud af lokalet. Og ud i forhallen. Han stilede sig midt i lokalet, og låste vognens hjul. Han så over på Rapheal. "Jamen skal vi så starte her? Hmm, må indrømme at jeg ikke har meget erfaring med at gøre rent. Jeg er vokset op med hushjælp. Måske hvis du kunne hjælpe mig med at komme igen." Sagde Nochi imens han lignede et stort spørgsmålstegn.

Hun kiggede bekymret på ham, blev de virkelig overvåget. Hvem ville dog gøre det, andre end politiet. Var der nogen der boede her? Men, det kunne jo ikke lade sig gøre, denne hytte var blevet forladt for lang tid siden. Hun kiggede op, for ligesom at lytte til om der foregik noget ovenpå. Men det gav ikke en lyd fra deroppe. Mon der var sket noget, eller kunne man bare ikke gøre igennem loftet?
Hun kunne ikke lide hans bekymrede tone.

"Der kan vel ikke bo nogen her... Kan der?"

Hendes stemme var lav, som om hun skjulte noget fra nogen som stod lige ved siden af hende. Men hun havde på en fornemmelse at de blev overvåget fra alle vinkler, som om man kunne høre dem.
Hun så sig lidt bekymret omkring, kiggede på ham med meget direkte øjne da han gik hen for at tage vognen. Hun stivnede af hans blik. Han sagde dog intet, hvad var det han skjulte. Hun kiggede spørgende og desperat på ham. Og da han bare tog vognen og gik ud, stillede den og begyndte at tale om at han ingen effaring havde, kunne hun simpelthen ikke ha det.

"Nochi... Jeg ved du kunne mærke noget... Hvad var det, sig det? Jeg beder dig, jeg kan ik li det her"

Sagde hun med en rystende klang i stemmen. Og et meget bekymret og beddende blik.