det regner forhelvet "Nochi"

sted støre lysning i blackwood skoven
omgivelser stort gammel gås med bygninger rundt om
vejret stærk regn og tården kraftig blæst.
tid midnat's tid.

den stramme læder rustning var næsten gennemblødt og tasken's regn slag holdt ikke længere til de kæmpe mængder vand der pluslig var begyndt og falde selena's hår hang vådt bag hende og var klasket sammen og de grønne øjne spejlet ud igennem natten igennem et halv dårligt night vision og lynene med deres store lysglimt gjorde intet godt  her følte selena. bones hendes trofast ulv fulgte med hende og var gennemblødt men han bar ikke noget syndelrigt afsky ved det.
pigen med de grønne øjne smilede til ham og hans svar var at nikke glad.
et stærkt vindpust fik selena til og falde ned og ramme jorden og alt filmeret kort i de dårlige kiggeter. et vredt udbrud kom fra hende
"forhelvede da også billige lort  

da hun fik synet igen så hun en vej. med besvær fra de kraftige vindpust og vægten af tasken fik hun kæmpet sig op de 9 haler var trukket ind til kroppen for hun skulle lande blødt og var smurt ind i mudder. ansigtet bar tydelig spor af ikke og været plaget længe som hun normalt gjorde. hun gik ned af vejen i noget tid og prøvede tænke på en masse andre ting. dog blev hendes tanker afbrudt ved synet af det gamle gås og den store gamle hovedbygning ejerene have boet i.
det have været forladt længe kunne man se men det kunne dog gøres i pæn stand hvis man ville. hun vandret op af trapperne. vinden var næsten ved og smide hende over trapperne eller rive hende med sig. stormen var kommet plusliget og uden varsel næsten. da hun var kommet op til døren greb pigen i håndtaget og de fine fingere rev ned. dog fulde håndtaget ikke med selena mumlede surt over det.
"hvem helvet forlader sådan et gås og låser mongoler

hun så på vinduet friskende men nej det ville kun gøre det mere koldt og der med blive en fælde for dø af kulde. hun rodet i lommen og smilet ved en velkendt lyd da den lille godbid kom frem. et lille hoved kom frem og kravlet frem en lille Firera sprang op af armen og gnasket godbid'en i sig og så på selena som gav en slag piv fra sig og dyret nærmest lyste op og rattet halen op. med en let hånd fjernet selena hylsteret på halen og dens blå hale kom frem. hun satte den mod døren og den skar et fint hold overfor håndtaget.
da den sprang ind glad af holdet der var stort nok til selena's hånd. hun stak hånden ind og ledte lidt jep låsen. hun drejet den til siden og et klik lød fra døren. hun trak den tilbage og smilede tilfreds da den greb håndtaget og det gav efter og døren åbnet.
frem fra siden hæv hun en find pistol flot stand M9 med lyddæmper lygte og rødpunkt sigte. et klik og lyset kom frem. den lille Firera sprang op og hun smed hylsteret på halen og den sprang glad ned i lommen igen.

selena's fodtrin lød tungt gennem det forladte hus. hun gik langsomt frem med hævet pistol og sigte der var oplyst af lygten hun fornemmet svagt en aura en gammel en af slagsen. de 9 haler var tæt til kroppen dog bølget de svagt bag hende. snavset fik hende til og ligene en slags indbruds tyv og den store taske hjalp ikke på det.
hun drejet ned af hjørnet og kom ind i et køkken. hun lugtet lidt og åndret sig mens hun mumlede til ulven ved siden af.
"brugt for omkring 2 timer siden mærkeligt uhh rødvin
hun snuste igen og grinte selvtilfreds
"årgang omkring 1990 den er sku ældre end mig og må være meget god

ulven så grinende på hende og nikket forstående de gik ud af køkkenet og selena fulde aura'en der blev stærkere og stærkere hun blev nærvøs da der var lys i et rum og det kom fra lamperne virket el'en tænkte hun underne og kigget ud i mørket. straks røg tankerne el = vand = bad. hun ville slå ihjel for et godt bad og plage hendes haler og hår.
en stor læder stol med en person var vendt med bagsiden mod hende så personen så ud af vinduet. inden have han ikke følt hendes og bones aura eller ventet han på dem. med en dyb og alvorlig stemme brød selena regnen's konstaterende trommen.
"hvis du prøver på noget fyre jeg 6 specialbygget patroner i skallen af dig lavet af helligt sølv.
selena have fundet 2 magasiner med disse patroner i og have fået dræbt en vampyr med dem. vampyren have først forsøgt og voldtag hende men da hun fik nikket en skalle på den skreg den og forsøgte i stedet at æde hende.
den var træt af dyre blod og ville have haft hendes. da hun have grebet den M9 pistol og fyret af faldt den bare død om.
hun  andet ikke hvad det var men det føldes som vampyr der sad i stolen men den var noget anderledes måtte hun sige.
hun kigget lidt til siderne og så alle de mange bøger der var på reolerne dette have været ejernes bibliotek.

Nochi havde for nogle få uger siden endelig fundet nogle spor fra hans familie. Eller noget som de havde efterladt. Et gammelt gås. Som så ud til at havde være stedet hvor den sidste fra hans familie havde boet. Men hvad der var blevet af ham vidste han ikke. Dog havde Nochi ikke travlt. Han var begyndt at sætte stedet i stand. Eller retter, han var begyndt at rydde op. Stedet havde været hårdt ramt a raids a overlevende. Men af en eller anden grund så det ikke ud til at de var noget lang? Det hver en hel del biler og andre køretøjer rundt omkring på området. Han havde ikke rigtigt været ude af hovedbygningen siden han kom. Han havde læst en masse bøger og prøvede nogle af de ting som var i huset. Han havde læst en "koge bog". Han vidste ikke helt hvordan han skulle lave maden. Men han troede at det blev okey. Men noget han kunne lide var "vinen" som log i kælderen. Han vidste ikke hvorfor. Men det gjorde den.


Efter han lang dags arbejde hvor han havde gjort det sidste han ville i huset. Rydde det sidste soveværelse op. Nu var hele huset ryddet op, og gjort rent. I morgen var hans plan at han ville gå rundt og sikre sig at huset var i ordentlig stand. Og derfor havde han brugt de sidste 3 nætter på at læse en bog om håndværk, sådan at han vidste hvordan han skulle gøre. Det var første gang i hans lange liv at han rent faktisk gjorde rent, ryddede op og vedligeholdelse af et hus. Han havde altid haft folk til at gøre sådan noget. Men nu var det hans tur, til at gøre det. Men han holde også sin fars ord i hovedet "Husk, den verden du vågner op i, vil ikke være den samme, folk kan se tingene meget anderledes end vi har gjort. Så husk at du bliver nød til at tilpasse dig omverden.". Og det var hans plan. Han vil tilpasse sig, han ville lære. Og nu havde han fundet sin egen base. Et sted som han kunne kalde sin eget. Efter en lang og hård søgning, fandt han det endelig. Dog havde sødningen været hård, men han havde fået en masse venner på vejen. Så helt spildt var tiden ikke.


Nu sidder Nochi i stolen inde i Biblioteket og er i gang med de sidste sider i bogen om håndværk. Underligt at de har bøger om sådan noget her. Men det var heldigt. Han sad og nød sin fine rødvin, flaske nummer 2. Som han næsten lige havde hentet nede fra vin kælderen.

"Jeg har ingen ide om hvordan menneskerne lavede dette, men det er fantastisk!"

Sagde Nochi til sig selv. Imens han tog et lille nip af vinglasset. Da han var færdig med bogen lagde han den fra sig på det lille bord ved siden af ham. Og så ud af vinduet, Det regnede, kraftig med
torden. Han rejste sig fra stolen og gik hen til vinduet, med sin vinglas i hånden. Han så ud og betragtede regnen. Han så en dråbe løbe ned af glasset, og tænkte for sig selv.

"Stakkels den der er ude i dette vejr. Jeg er glad for jeg har min families gås."

Han stod længde og så ud af vinduet. Stod bare og betragtede omverden uden for. Men til sidst blev han træt af det. Og valgt at læse en ny bog. Så han tog en tilfældig på fra reolen ned. "A women on Duty" Unde videre tænkning satte han sig til at læse.

En lille time gik, bogen var yderst interessant. Men selvom han var opslugt af bogen kunne han ikke undgår at høre at nogen som var kommet ind i huset. En valgte dog at blive siddende i sin bløde lænestole med fødderne oppe på en lille skammel, og et glas rødvin ved sin side. Det lød som om at personen var på vej mod ham? Hvordan kunne den vide at han var der? han regnede hurtigt ud at det ikke var et menneske. Noget andet, men han var ikke sikker på hvad. Pludselig stod personen i døren og tilsyneladende sigtede en pistol mod ham. I hans eget hjem!


Han lukkede bogen sådan at der kom et lille, Bom! Og lagde derefter bogen på bordet ved hans side. Lige ved siden af hans vinglas. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Men det endte med at han rejste sig op og kiggede vredt på personen. Her kunne det ses at han havde det tøj på han altid gik med. Et fint jakkesæt. Man kunne se hans dybe blå øjne og hans lange blonde hår. Han så at det var en kvinde. Han så nu kvinden som var drivende våd, og mudret til. Han kiggede på pistolen kort også på hende igen. Men uden at tænke mere over det begyndte han at smile bredt.

"Ohhh din stakkel, du står jo der og fryser. Se hvis du nu ligger den pistol væk så går jeg ud og finder nogle tæpper og noget rent tøj."

Det sagde han imens han gik ud af den anden dør i rummet. Man kunne tydeligt høre at han gik op ad trapperne for at komme op på første sal. Hurtigt efter kom han ned igen. Han gik over for at give hende de ting han havde fundet. 1 set tøj fra datterens værelse, et stort håndklæde og 1 tæppe. Dog blev var der sket noget underligt. Han brugte begge hænder til at holde tingene men hvem holdte så lanternen? Ingen, den svævede ude i luften ved siden af ham.

"Her tag det. Det vil hjælpe. Hvis det er kan jeg varme noget vand, hvis det ville hjælpe?"

Nochi stod med armene fyldt med ting, og så på kvinden med sin blå øjne. Han stod og så hende ind i øjne imens han smilede bredt. Han stod tålmodigt og ventede på hvordan hun ville reagere.

selena så Nochi gå oven på og komme ned med tøjet da han stillede sig foran med tøjet stod hun lidt tid og tænkte de grønne øjne boret sig ind i de blå og trangen til og trykke på aftrækkeren var tydelig i dem. af en grund fandt selena den her fyr mere end sær at rejse sig mens en sigter med en pistol er mere end dumt tænkte hun. langsomt for ikke skabe problemer trak selena hende's 9 haler frem og sigtet mens hun gik frem mod Nochi.
den ene hale af 9 den kom hen mod tøjet og prikket blidt.
den store taske var nu synlig for Nochi og sværdet i hendes venstre side de 9 haler stod bag selena og blafret blidt rundt i lokalet og nogle minutter gik pluslig kom en stor ulv ind i rummet.
dens dybe blå øjne mindet om det græske hav og den smilede til Nochi. dens pels var gennemblødt men dog smuk selv om den var klasket sammen.
de 9 haler den også havet blafret blidt bag den og blandet sig med selena's.

da selena prikket til tøjet og så på Nochi og ned på tøjet mod vinduet og vejret uden for traf hun en beslutning med hendes tommel glidende ned af pistolens side mens hun så på Nochi sikret hun hendes pistol og trak den tilbage til sig og ned i hylsteret.
smilet over læberne kom frem.

"takker for venligheden men jeg har selv tøj."

selena's hænder glæd ned til maven og klikket lød fra den store taske og selena svinget den ned på gulvet.
hun nikket mod rødvinen og smilet hendes stemme lød venelig blød ja nærmest lidt over naturlig.

"god smag du har!"

Han så hendes ansigtudtryk, der var tydeligt at hun overveje at skyde. De fik øjne kontakt, og han kunne føle de grønne øjne bore sig ind i ham. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere så han kiggede væk og rakte tøjet frem til hende.

Nochi stod der med tøjet, og hørte at hun selv havde. Han blev lidt skuffet, for nu havde han hentet noget til hende. Men alligevel gjorde det ikke noget. For han brugte det lidt som en undskyldning for at komme lidt på afstand og tænke over tingene.

Og noget som han glemte i farten var hendes pistol. Normale pistoler rør ham ikke, normalt. Men med helligt sølv. Det havde ikke være godt for ham. Dog prøvede han at holde sig selv i ro. Selvom at hans liv var i potentielt fare. Men han forventede ikke at hun ville gøre ham noget. For så havde hun gjort der for længst. Så hun ville måske bare have noget ly for natten. Måske noget mad?

Også kom ulven ind i lokalet. Den hvide ulv med de 9 haler. Den smilede til Nochi og han smilede igen, dog følte han sig stadig presset af kvinden der stod med pistolen imod. Han virkede forholdsvis rolig da han så den. På grund af at hans opmærksomhed var hos kvinden.

Men da hun sigtede væk fra ham, var det tydeligt at man kunne se lettelsen i ham. Nochi havde ikke været helt tryk ved situationen.

Hun sagde tak, og han sagde "Intet problem, jeg prøver bare at hjælpe. "

Pludselig lagde han mærke til halerne i bagrunden. Hans første tanke var Varulv! Så han gik i tydelig forsvars position og var klar til at angribe eller forsvar sig. Men så kom de andre frem, der var 9! Så vidste han godt at det ikke var en varulv han stod overfor. Men en dæmon eller ligne. Så han begyndte at slappe af igen.

Han tænkte for sig selv; Hvad var der ved denne kvinde? Hun virkede mystisk, der er noget der ikke helt passer ved hende...

Nochi så tasken blive stillet på gulvet. Han nikkede kort for at vise at han ikke havde noget imod at hun stilede den den der. Lige efter kommenteret hun på hans vinsmag. Han sagde ikke noget til at starte med, men så bare på hende. Studeret hende.

Lidt tid efter svaret han "Tak, det er noget jeg har fundet i kælderen i mit hus. Hvis de har lyst kan jeg hente et glas til dem?"
Han lod venlig, men man kunne svagt ane at der blev lagt lidt mere tryg på "mit hus". Han så kort over på sit halvfyldt glas, også tilbage på kvinden.

Imens han tænke lagde han tøjet fra sig, over ved siden af en af bogreolerne, over i et hjørne. Et sted hvor det ikke ville være i vejen. Han rettede kort på sit tøj. Gik over og tog sit vinglas kort efter. Da han tog glasset fik han skubbedet en af bøgerne, fra boret ned på gulvet. Han bukkede sig hurtigt ned for at samle den op. Han gik over til et bedstem sted ved reolen, lige der hvor bogen skulle være. Og brugte sin svage telekinese kræfter til at få bogen på plads. Den svævede fra hans hånd og ind på plads i reolen.

Han løftede kort sit glas til kvinden, ligsom for at sige skål, bare uden at sige noget. Tog en tår af vinen, og stilede sig over vedsiden af vinduet og begyndte at snakke.

"Mit navn er Nochi, jeg bor her. Alene... Hvad bringer dig her til? Jeg har været her i noget tid, og du er den første gæst. Så det kan ikke være fuldstendigt tilfældigt du er her."

Sagde han imens han studerede dem begge og drak lidt af hans vin. både ulven og kvinden, havde hans fulde opmærksomhed. Hver lille bevægelse blev observeret og studeret. Men han så glad ud, han smillede og så generelt glad ud. Men det var bare en del af hans natur at være forsigtig. Men han virkede glad for endelig at snakke med nogen.

Selena smilet til ham mens hun rodet i tasken. de 9 haler fløj blidt bag hende og bones stod og kigget hans lille trylle kunst med bogen og rystet på hovedet. selena trak første kvalitet silke frem fra tasken en kimono med blåt blå klar farve og med rødt mønster den ville gå hende lidt over føderende og passe perfekt til hende. der ud over røg et par stramme jeans op og et par flotte hvide handsker med. pluslig svaret hun på Nochi skål med og hæve en flaske rom med glas fra det gamle Caribien. Nochi som var en gammel satan ville vide at glasset var lavet den gang skibendes top moderne teknologi var sejlet og kanoner der skød med kanonkugler var standart.
selena åbnet proppen og to en tår med ynde og smilet til ham da hendes stemme lød blidt.

"faktisk jo kære Nochi så er jeg her helt tilfældigt jeg er blevet jagtet af vampyrer der har ville æde mig i omkring 19 dage jeg fandt mine hellige sølv kugler ved en mand der have skudt sig selv"

hendes hofter bevæget sig blidt mens hun gik i det snavset tøj og så på alle bøgerne og læste deres ryg en efter en og så meget spændene på dem. hun stoppet ved en som hed samurai sværdets kunst og et koldt fnys kom fra hende. hun greb den vredt og bladret voldsomt i den før hun klappet den sammen i en hånd og gik hen mod Nochi og lage den ved siden af ham og hendes stemme lød vredt.

"jeg ville anbefale dig og brænde den her der intet der passer i den.

hun smilet sødt igen da hun vendte sig om mens ulven gik hen til hende og gned så op af hendes ben og hendes stemme lød blidt og udskyllende

"undskyld søde Nochi jeg heder selena og dette er bones og jo tak lidt mad og et bad ville være rart men jeg anbefaler vi fanger noget vildt til din vin så skal jeg vise dig hvordan man laver noget virkelig god mad af den

pluslig talte ulven med et stort smil og han grinte blidt ved Nochi udtryk ved en talende 9 halet ulv med en 9 halet kvinde

"hey selena mus lad mig dog selv sige hej! og ja vildt passer bedst til denne årgang og tro mig Nochi hun er skarp med kniven og maden!

han grinet blidt mens selena så spøgende på Nochi efter et badeværelse

Han blev overrasket over hvor fint tøj hun havde i sin taske. Og hvor gammelt der kros hun havde med. Han var ikke helt sikker men det lignede noget fra de gamle skovelvere, noget som en almindelig familie havde haft. Men som nu nok ville have en stor vadi for de rette personer.

Han kunne ikke ladevær med at grine lidt da han så at hun tog en flaske ud. Hun havde bare det hele nede i den taske. Han nikkede igen da hun tog en tår. Nu var han snart færdig med sit glas.

Da han hørte om de andre vampyrer blev han overrasket, og det var meget tydeligt. Man kunne næsten se hvordan at han blev dårlig ved tanken om dem.

"Dyr! Det er det min race er blevet til efter så mange år! De er ikke andet end nogle hjerne løse dyr! Jager for at overleve, dræber for sjov, de er ikke meget bedre end varulvene for 20000 år siden. Dem som vi ville gøre alt for at stoppe. Og nu er de blevet det selv. Jeg er så skuffet over min art!"

Sagde han med en vred stemme, imens han så ud af vinduet som om han forventede at der ville komme nogen forbi. Kort tid efter satte han armene over kort og holde vingasset sammentiedig. Han rystede på hoved og kiggede over på kvinden igen.

Da hun smed bogen foran ham og sagde at han skulle brænde den blev han klart overraket. Der var ingen tvivl, man kunne se det i hans blå øjne. men han smilede kort efter og sagde

"Det ville jeg overveje. Men måske kan du fortælle mig hvorfor der er en dårlig bog senere"
Sagde han med et lille skævt smil på læben.

Men han nået kun lige at få det sagt før hun snakkede igen.
Hun sagde hendes navn. Selena. Et flot navn. Og præsetnede sin ulv. Bones.

Selena og bones anbefalede Nochi at de skulle fange noget vildt. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare. Men alligevel syntes han at det lød godt med noget god mad. "Ja tak, det kunne være fantastisk. " sagde han spændt. Da det ikke var tit han selv spiste. Han spiste kun nå han havde tid. Som ikke var vær dag.

Ohh et badeværelse? Ja der er 4. Så du vælger selv. Der er 1 her nede på denne sal lige ude ved indgangen. Og der er en på de andre etager. Altså de 3 første andre. Der er ikke nogen på 4 etage, eller kælderen. Eller de dele af kælderen som jeg har været i er der ikke noget. Men du bruger jo nok det her på stue etagen alligevel.

sagde han imens han forklaret med armeffekter for at vise retning på de ting han talte om.

"I føre an når i er klar, jeg skal bare lige have min jakke inden vi går."

Sagde han og gjorde tegn til at hun bare kunne gå mod toilettet nu. Så ville han vente der.

selena vende sig om og gik med tøjet ned af gangen mod badeværelset og efterlod Nochi og bones alene det skulle nok blive sjovt tænkte hun mens hun lukket døren til det lækkere badeværelse. flot lyst og lækket det var næsten som at være hjemme i den gode gamle tid. hun gik hen til det store badekar og åbnet for vandet mens hun nynet noget musik.

hun smed det gamle tøj og kigget på det hendes læder kunne godt klare lidt plage men måtte hun gøre i morgen tænkte hun og smilet fornøjet.
hun stønnet blidt da hendes nøgne krop ramte det varme vand og nød det. varmen var behagelig og hun begyndte og gøre sig ren.

alt i mens selena nød det stod bones og kigget på Nochi den store 9 halet ulv var pænt fornærmet over Nochi holdning om varulve og det fik Nochi og vide nu fra ulven selv. da dens stemme lød stødt
"du siger at varulve var barbar og monstre men hvem siger du har rat om din holdning pigen du står over for er nær ven med flere varulve og hun bryder sig ikke om den bemærkning igen"

selena nynet i badet og 2 kunne høre hendes blide stemme. bones og Nochi stod og kigget på hinanden før bones vente sig om og gik rundt i stuen. han kigget sig omkring og ud af vinduet og så på det sorte mærke og regnen han kigget over på Nochi igen og hans stemme lød svagt.
"nu mangler vi bare den lille skygge dreng til Makuro kommer på hans forvokset gril kylling"

Nochi så Selena forlade rummet. Og stod nu sammen med den 9 halet ulv. han drak lidt af sin vin imens hun forlod lokalet. Han kunne høre regnen tag til.

Han så på ulven da den begyndte at snakke til ham. Han stod eftertænktsomt og tænkte over hvad ulve sagde. Han gik lidt rundt i lokalet, og nikkede til hans egne tanker. Han satte sig ned i sin stol og drejede den sådan at han kunne se ulven

"Hvornår sagde jeg at de var sådan i denne tid? Alt jeg sagde var at mine egne artsfæller var blevet til dyr. De dyr som varulvene engang var. Jeg kender også nogle enkle varulve... Og dem har jeg intet imod. De er næsten bedre end min egene artsfæller på mange måde. Dog har jeg heller ikke haft nogen lejlighed til at snakke rigtigt med en fra min egen art. Det ser ud til at de gemmer sig for mig. Eller måske ikke ligefrem gemmer sig, men vi har på en eller anden måde undgået hinanden." Sagde han med et smil på læben og et glimt i øjet, imens han sad med sit vinglas i hånden og drak det sidste vin.

Nochi så forbavset på ulven "Makuro, ham kender jeg godt. En af de første personer jeg mødte da jeg kom hertil. En rar fyr. Og jeg må give dig ret i det er en forvokset grill kylling. Men den er yders effektiv. Var nyttig et par gange." Sagde han imens han så intens på ulven. Man kunne se hans undren over at ulven kendte til dæmonen Makuro. Men han regnede med at de havde deres egen historie. Ligesom han havde sin.

Han sad lidt og tænkte. Og sammentide drejede stolen rundt. "Jeg henter noget mere vin!" Sagde han hørt og farede op af stolen og gik mod kælderen.

Selena lå i badet og fladet ud hun hørte bones og Nochi snakke og ved Nochi ord blev hun let såret over hans syn om de gamle varulve og hans nedsætning af hans egen race sandheden var nok mere at alle bliver sindssyge af at leve i sådan en verden som den var nu.
hun rejste sig og gik ud af badet og hørte efter bones og Nochi samtale hun greb hendes tøj og to det langsomt på.

hun hørte Nochi der gik uden for døren og hun åbnet den langsomt mens hun kigget ned af gangen.
hun stod bare og fulgte ham med øjne. lydløst som hun have lært løb hun efter Nochi mod kælderen han vente sig om og hun nået af gemme sig. han så lidt overrasket ud over der ikke var nogle og gik videre tankerne fløj bag de grønne øjne hvor fanden kendte Nochi Makuro fra. hun smilet da han kom ind i den store fest salg der var flere planker igennem rummet til pynt senge hemse var der også perfekt for en lydløs akrobat tænkte hun med et smil.

hun sprang op og landet lydløst på fødderne over Nochi på en planke og så ned på ham. han virket vendelig nok og måtte kunne tage en joke tænkte hun et anlæg var tændt med en lille rød lampe sammen med strømmen selena smilet. hun greb den gamle mobil fra hendes tid og bingo forbindelse et par strøg med fingerende over skærmen og en blå pil kom frem.
Pluslig da Nochi greb i håndtaget til kælderen begyndte musikken at pumpe ud fra de store højtaler det var et af selenas yndlings nummer.

(https://www.youtube.com/watch?v=Rh-KfqmTdkY)

S3RL Feel The Melody spillet voldsomt og højt og bassen pumpet mod Nochi's krop. selena sprang ned mens hun drejet i luften og vred kroppen i dansende bevægelser mens hun faldt. hun landet på føderene ikke langt fra Nochi og danset i nogle yndefulde bevægelser som passet til musikken før hendes arm ramte ved siden af Nochi med flad hånd og lage sig op af døren og de grønne øjne så i hans hun smilet blidt mens det døende stykke musik stoppet og der blev stille.

"nå snuske hvor kender du Makuro fra"

hendes grønne øjne smilet til Nochi og hendes smil var som et lille barn til jule aften.

Nochi havde lyst til mere vin, og var derfor gået efter mere. Imens han gik ned mod kælderen tænkte han over hvem hans gæster enligt var? Han var stadig forholdvis ny i verden. Og verden var stor. Men en 9 halet kvinde, havde han ikke hørt om før. Man skulle ellers tro at sådan en kvinde havde svært ved at gemme sig. Men det måtte være en dæmon eller en varulv. Han vidste det ikke helt, han vidste bare at hun ikke var menneske.

Nochi kom til festsalen. Han stoppede i et øjeblik for lige at se sig omkring inde i den store festsal. Han ville se om alt var som da han forlod det. Det havde taget ham over 2 hele dage at gøre hele salen ren og rydde op i den. Hvis noget ødelagde hans arbejde, ville de ikke blive populære.

Han begyndte at gå ind i salen. Fra fest salen var der ingen direkte gang ned til vinkælderen. Officielt. Nochi havde fundet et lille kort over hemmeligt gange og døre i kontoret på en af de øvre etager. Og derfor vidste at der var en gang der ned fra køkkenet som log lige ved festsalen. Kun med en gang i mellem. Men da han nåde døren til gangen, og skulle til at gribe fat i dørhåntaget. Begyndte noget meget højt og larmende musik at spile. Nochi rørte ikke en muskel, til at starte med. Han stoppede helt med at bevæge sig. Kort efter vendte han hovedet skarpt mod lyden. Han havde et vredt ansigtudtryk. Hvorend lyden kom fra, var han klar til at eliminere det med det samme.

Nochi gik normalt ikke og var på vagt, derfor brugte han ikke rigtig hans gøde hørelse, syn og lygtesans. Men da lyden begyndte at spille. Blev alle sanser brugt til det maksimale. Og han hørte hurtigt de 8 små, 4 store højtalere og de 6 bashøjtalere. Og hørte et lille vindpust fra oven, da en person hoppede ned. Han kunne ane personen falde fra en planke over ham. Personen landede nogle meter fra Nochi. Her så han at det var Selena. Hun dansede hen imod med ham med nogle lette og yndefulde bevægelser. Nu stod hun ved hans side , i døren og så ham dybt i øjne.

Selena så Nochis vredeansigt imens hun dansede hen i mod ham. Det var tydeligt at hvis det havde været en anden, havde han ikke tøvet med at angribe. Men da han så det bare var Selena, blev han lettet, og det kunne tydeligt ses på hans ansigt. Han kiggede hende i øjne med et skævt smil da hun stod ved hans side i døren.

Ved lyden af hendes stemme der spurte om Makuro, led der et lille suk, og han kiggede mod døren.

"Måske noget vin først.. Kære" Sagde han med et stort smil på læben. Det blev lagt lidt tryk på kære. Måske som en hævn for at blive kaldt snuske og for den lille joke med musik.

Han åbnede døren og gik ud på gangen. Det var en flot gang, flot udsmykket, og med finde tæpper og malerier. Der var nogle små elektronisk hængekrone som hang hele vejen ned af gangen.
Gangen var også lang, den førte ind til mange rum, i dens forløb. Og i enden førte den op mod de øvreetager.

Men Nochi gik ind af den første dør lige overfor. Den førte ind til en af de 2 køkkener der var i huset. Dette var dog det lille. Og det der mindst var blevet brugt. Det var et fint modanesiret køkken fra lige før krigen brød ud. Så den havde det hele. Alt hvad man kunne tænke sig at have i et køkken. Og køkkenet var tydeligt blevet gjort rent for nyligt. Der stod stadig en spand med vand og moppe i.

Her gik Nochi over til et lille skab og åbnede det. Inde i det var der en kagedåse hvor han tog låget af og nede i den var der et håndtag.  Da han træk i det, kom der et lille numpad frem over ved køleskabet. Nochi lagde log på kagedåsen og lukkede skabbet og gik over til Numpadet. Her indtastede han en 8 cifrede kode som så gjorde at en lille del af væggen åbnede sig. Det hele gik så stærkt at man skulle tro at Nochi havde boet har i flere år.

Lige efter han havde tastet koden ind og døren var åbnet spurte Nochi "Vil du med?" Han sagde det med en rar og rolig stemme. Imens han kiggede på Selena med hans blå øjne det skinnede i lystet fra den ene emhætte som lyste hele rummet op, fra den anden ende af rummet.

Selena smilet til Nochi og hendes stemme lød blød og lettere undskyldende da ordende formet sig på hendes læber og de grønne øjne kigget ned i den mørke gang og hun rummet lidt føderende mod hinanden så hun lignet en lille usikker pige som hun stod i sit silke tøj og med det lange løse hår.

"du forslår alså mig alkohol du den første der giver mig frem for tage det fra mig" hun grinet blidt.

hendes ene hånd glæd gennem håret og afsløret nogle gamle symboler på halsen som var ældre end Nochi selv. hun stod der med hendes 9 haler bag sig og have en kæmpe ynde over sig. de grønne øjne var fanget i et smukt ansigt og hun lignet uskylden selv som hun stod der.

hun vente sig om og gik ned af trapperne mens hun følte Nochi gå bag sig hans aura have vækket noget i hende da han gjorde sig klar til kamp og hun var meget indtrasseret i hvad han var for en slags vampyr for normal var han ikke kunne hun mærke.
hendes skuldrer var blottet.

de kom ned for enden før hun drejet mod vinen hun andet ikke hvor den var men hun kunne lugte den. hendes sanser var gode især dyrets sanser var virkelig gode. hun vente sig om og greb noget der lignet et bredt og smed hendes fod foran hende op af væggen og rev til mens Nochi så på hende der var i gang med og rive noget væggen ned. hendes sanser rev i hende og dyret grådighed sprang over den lille pige. hun kunne lugte noget virkelig dejligt i hendes næse.

et højt brag lød da træet gav slip fra stenen og selena faldt bag over og landet på hendes røv og Nochi så hans ene væg falde fra hinanden i en kæmpe støv sky. selena rejste sig og små løb ind i skyen og da den lage sig afsløret den et hemmeligt rum med store træ tønder og andet og selena have jule lys i øjne.

"hvorfor siger du ikke du har whisky rom og alt andet godt i tøndevis" hun grinet lidt til den sjove Nochi som nok bare stod og kigget på pigen.

Nochi hørte hvad hun sagde og tænkt kort over det. Han vendte hovedet imod hende, oh så ind i hendes grønne øjne med hans dybe blå øjne. "Hvorfor skulle der være et problem med at give dig alkohol?" Der kom et tydeligt smil på hans læber. Imens hans blå øjne så efter Selena imens hun gik forbi ham. Han lagde mærke til hendes symboler på halsen, men vidste ikke hvad der stod. Det ville krave en bedre undersøgelse af dem, for at finde ud af det. Dog vidste han ikke så meget om det gamle sprog. Han var ikke gammel nok til at lære det. Så alt han vidste var ting han havde lært sig selv.

Nochi gik og kiggede på Selena imens de gik ned af trappen. Han lagde mærke til at hun havde blottet sin skulder. 'Har hun allerede fået for meget at drikke?' tænkte han for sig selv. 'Nej, hun har jo ikke rigtigt drukket noget. Hun kan ikke være fuld' Man kunne se et lille smil komme frem på hans læber. Men det forsvandt ligsår hurtigt som det var kommet.

Nochi blev lidt overrasket over at hun begyndte at rive i væggen. "Ohm.. Hvad laver du?" Sagde Nochi forvirret. Men det fik han hurtigt svar på. Væggen blev rivet ned, og gange blev fyldt med røg. Da det havde lagt sig lidt fuldt Nochi efter Selena ind i rummet.

Nochi så Selena stå i rummet, omgivet af tønder. Dog kunne man ikke se enden af rummet da der ikke var noget lys. Men Nochi lagde mærke til at der var en kontakt på væggen. Da han tændte lyset, kunne de se at rummet var meget stort, og der var mange tønder i rummet. Alt for mange tønder. Men i den ene side, lige der hvor de kom ind, var der en masse flasker, Nochi gik over og tog en op.

"BALVENIE!" Sagde Nochi med spænding i hans stemme. Imens han tog 2 flasker op og vidste dem til Selena. "Det lyder da ikke helt dårligt?" Sagde han imens han så Selena i øjne. Han gik op ved siden af Selena og gav hende en flaske. Sådan at hun kunne vurdere om det var noget for hende.

selena smilet ved synet af Nochi der gik hen og to en flaske inden i hovedet tænkte hun at han nok var tåbelig de fleste af disse vine have nok været til pynt mens hendes ansigt faldt sammen i en underne grimasse da han læste navnet op. med et gik hun eller nærmest små løb hen og rev flasken ud på ham mens hun læste.

"det var sku satans" nærmest små råbte hun med en stor glæde i stemmen hun rejste hovedet og så på Nochi mens hun grinet højt af hans kommentar med det ikke lød dårligt.

"ikke dårligt søde ven da jeg var en lille pige solgte man disse flasker for omkring 50.000 flasken og du har flasker så langt øjet rakker af første klasse vin heldige svin" hun grinet højt af Nochi mens hun så på ham.
han så ikke værst ud men hun måtte vide hvor fanden han kendte Makuro fra.

selena's løse hår hang ned af skulderen og de blottet skulder gav hende et næsten uskyldigt udsende. hun gik helt tæt på Nochi hendes 9 haler fløj blidt bag hende og de grønne øjne så spøgernede ind i hans mens hun lavet den sødeste stemme hun kunne som fik alle de mænd hun have mødt når hun lavet den til og falde pladask for hende. dog undlod den forøgerne del af stemmen så Nochi vidste hun ikke have i sinde på og prøve og æde hans sjæl eller rader komme i bukserne på ham. hun vidste godt at vampyrer ikke har sjæle og derfor var Nochi jo ingen mulighed.

"hvor kender du Makuro fra Nochi"

hun to et par flasker og begyndte og gå ud af rummet og mod trappen så Nochi måtte små løbe for komme hen til hende.

Nochi så Selena gå op af trappen igen. Så han slukkede lyset, og gik ud af det hemmelige rum. Men inden han gik op af trappen efter Selena, fik han sig et overblik af de ting han måtte ordne her nede først. Han kunne ikke lade store sten, støv og træ ligge og flyde på gulvet."Det ordner jeg i morgen..." Sagde Nochi til sig selv. Imens der kom et lille suk fra ham. Han gik op af trapperne, og kom ud i køkkenet. Og så at en af skufferne var åbnet. Det så ud til at Selena havde taget en oplukker. Igen lukkede Nochi den hemmeligt dør, og slukkede lyset efter dem. Og gik nu ind mod biblioteket, hvor bones var. Han hørte at der blev udvekslet nogle ord men ikke hvad.

Da Nochi kom op til dem førte han dem ind mod en af stuerne som log lige ved siden af biblioteket. Nochi satte hurtigt noget brande i kaminen, og satte sig i stolen ved siden af. "Okey, Du ville vide hvor fra jeg kender Makuro? Det er meget simpelt, Som jeg allerede har sagt til bones så er han en af de første persone jeg mødte da jeg kom her til. Og det endte med at han hjalp mig med at undersøge en hel del om min slægt. Og generelt lærte jeg en hel del om verden af ham. Eller måske ikke direkte af ham. Men af de oplevelser vi havde sammen." Forklarede Nochi imens han så ind i ilden. Og efter vendte sig om med Selena og bones. "Men nu kunne jeg jo spørger jer om hvor i kender ham fra?"

Selena gik med Nochi ind i stuen og så sig omkring og smilet ved synet af den gamle stue der var sat godt i stand. regnen slog mod de store vinduer og hun kigget ud af dem mens hun hørte Nochi forklaring. da hans stemme spurgte hvor hun kendte ham fra gik hun rundt og kigget og tænkte over ordne hun skulle bruge over for denne her Nochi. hende og bones have snakket om de andre vampyrer og snakket om Nochi var til og stole på. de mange dage de have vandret igennem skovene og støt på fjendelig vampyrer der var desperate varslet ikke noget godt. der var ting i gære men hvad vidste de ikke og bones var overbevist om at Nochi have noget med det og gøre.

hun drejet sig om og gik hen mod Nochi mede rolige skridt og satte sig i sofaen over for ham. hun studeret med et dybt "hmmm" det var tydeligt hun tænkte over hvordan hun skulle forklarer Nochi dette forhold hende og Markuro have et var og fortælle deres personlige forhold til en fremmede et andet var hvordan Nochi ville kunne bruge denne viden mod dem senere hvis noget gik galt.
de grønne øjne så i Nochi og studeret før hun besluttet sig.

hun knipset med fingerende og bones gik hen og lage sig foran hendes føder de 9 haler fløj bag selena og bones og regnen slog mod vinduet. selena smed en flaske på boret og fisket en proptrækker op fra en lomme og åbnet den første flaske før hun helte den i 2 glas der stod på boret og hævet sit eget som en skål mod Nochi før hun drak lidt. da hun sænket glasset igen smilet hun og hendes stemme lød blid og blød.
"hvis jeg fortæller dig at du sider over for hans elsket" smilet brød frem på hendes læber og hun var klar til og se Nochi opførsel under kjolen var der en pistol med 3 hellige sølv kugler hvis Nochi var fjentlig dog regnet hun ikke med og bruge den men hun have altid et form for våben.

et lille piv kom fra hende og ud sprang et lille dyr med noget dækket på halen. en lille Firera smøg sig op af hende og satte sig på skulderen og selena grinet blidt. og aet det lille dyr som så ganske afslappet ud ved og være så tæt på selena. de små dyr var normalt angst over for mennesker og andre væsner og levet næsten altid i jorden men dette dyr opsøgte faktisk selena det var tydeligt de kendte hianden godt for den løb rundt om den og sprang op på hovet af bones som bare smilet.

selena så på Nochi før hendes stemme begyndte igen.
"Makuro er min elsket og der sket meget på kort tid mellem os men jeg faldt for ham første gang for nogle uger siden fik jeg taget sammen til og spøger ham hvor han sagde ja" pigen så trist ned hun savnet ham det var tydeligt de ikke have set hinden længe

Nochi smilede tilbage, da han hørte hendes ord, ’Syntes ikke han nævnte noget om en elsker?’ Tænkte Nochi hurtigt. Dog var det efterhånden lang tid siden, og der var sket så meget siden da. Men han var ikke typen der glemte. Han kunne faktisk huske det meste. Så det ville være underligt hvis han havde glemt det. Så Nochi sad lidt og summede over hendes ord. Det var tydeligt at han tænkte over et svar. Men efter lidt, var det ligesom om at der gik et lyd op i ham. Han smilede til Selena imens han tog en tår af hans glas. Man kunne se at han nåd vinen. ”Ikke dårligt” udstødte Nochi hurtigt da han tog glasset væk fra munden men begyndte at snakke videre lige efter.
”Hmm interessant, det vidste jeg ikke. Og havde jeg heller ikke gættet på, hvis de ikke havde sagt det. For jeg erindrer ikke at han nævnte dem. Eller noget om en elsker. Ved dog ikke hvorfor. Men han havde nok sine grunde.” Sagde Nochi roligt. Imens han så på Selena, og drak noget mere af sin vin. Flammerne begyndte nu virkelig at få fat i ilden, så nu kunne man mærke varmen fra kaminen, og høre de små knæk som kom fra brandene. Det gamle ur på væggen ringede nu 23.00, og lavede en høj lyd igennem stuen. Det var et meget gammelt og veludsmykket ur. Så der kom et mindre klokkespild igang da den ringede. Nochi så kort op på uret, men vendte opmærksomheden hen på Selena hurtigt igen.

Han sad roligt og så på hende. Men man kunne se at han blev lidt forbavset på grund af at han så hendes lille kæledyr dyr, det var en overraskelse han ikke havde regnet med. Han så nøje på det lille dyr, imens den sad på Selena. Men kommenteret det ikke, da hun så ud til at kende dyret. Men svarede på det hun sagde istedet.
”Ja. Der må have været sket en hel del imellem jer. Siden i er blevet så tætte. Men det lyder underligt at jeg intet har hørt om det. Men som sagt så har han nok haft sine grunde til ikke at nævne det. Men måske var det fordi jeg er vampyr, og han er dæmon. Så han havde ikke lyst til at sætte dem i fare? Han kendte mig trosalt ikke så godt. Dog endte vi med at blive meget gode venner, syntes jeg selv.”  Sagde han imens han tog noget mere vin selv og skænkede noget mere op til Selena. Han lænede sig tilbage i sin stol, og så nu ind i Selenas øjne.
”Men sig mig, hvorfor var det så de endte her? De sagde noget med en vampyr? Men jeg forstod ikke helt sammenhængen? Måske kan de forklare nærmere? Altså hvis de altså har lyst. De skal ikke føle dem tvunget.”Sagde han roligt. Imens han igen drak lidt. Og så intens på Selena.

Selena drak lidt af vinden fra glasset og hørte efter Nochi forklaring. hendes grønne øjne så ind i ilden og ilden blev spejlet smukt i hende det løse hår hang ned af skulderen. lyden fra kaminen blandet sig med regnen. hendes stemme lød blød og varm som det bad hun have ligget i for noget tid siden.
"vi har haft noget kørne længe men jeg to mig først sammen til og spøger ham her for noget tid siden har nok været i det tidsrum" hendes smil var stort og hendes haler fløj bag hende. bones sad og kigget ud af vinduet han virket glad og afslappet men også en smule anspændt han så på Nochi og igen ud af vinduet.

selena drak lidt af vinen og søgte efter ordne hun skulle finde til forklaringen om ikke bare den ene men de mange vampyrer der var i området Nochi have været her længe vidste hun men han have nok ikke forladt slottet længe nok til og undersøge området uden for.
hun drak af vinen og det lille væsen der have fanget Nochi opmærksomhed sprang ned på boret og kigget rundt. Selena smilet ved synet af det lille der som søgte efter slik.
og nusset den bag øret mens ordne kom fra hende "du er også en lille sukkergris" hun vendte igen sin opmærksomhed mod Nochi og hendes stemme lød forklarende.

"vi blevet jaget her hen? en bande vampyrer på omkring 30 stykker har jagtet os i flere dage har fåret såret eller dræbt 3 stykker men de andre har jaget os som var vi levende bytte og vi ikke de eneste de har gjort det ved. vi har fundet flere lig der i blandt en mand med en død vampyrer liggende over sig der fandt jeg de hellige sølv kugler. manden er død af blod tab men andet kunne jeg ikke se ud fra skaderne. der har været flere tilfælde som dette fandt jeg ud af jo længere vi kom ind i skoven vi blev jagter for en del timer siden. natten faldt i en unaturlig fart. vi fandt stedet her og tænkte det var sikkert sådan endte vi her"

hun så ud af vinduet i et totalt mørke og tænkte på den måde en gruppe vampyrer vendte om næsten i stor frygt da de nærmet sig slottet her måske var det Nochi skyld men andet hun ikke. bones mente at Nochi have noget med dette og gøre eller slottet have en historie eller noget som de ikke kunne bruge men andet han hellere ikke.
selena nippet til vinen og smilet stort og nikket for sige til Nochi at den langt fra var dårlig.

Nochi sad og hørte det Selena sagde. Imens han gjorde det sad han og nød den gode vin. Samt han sad og så på det lille dyr nærmest lege på boret. Han havde læst om det lille dyr. Men aldrig selv set det. Men da han hørte hende sige at der var vampyrer i nærheden skiftede hans opmærksomhed. Han fik et vredt ansigtsudtryk. Næsten det samme som han havde kort tidligere. Han sad nu og så ud i ingen ting, og tænkte over Selenas ord. Der gik lidt tid hvor han overhoved ikke reagerede, de så virkelig ud til at han tænkte. Imens kunne man se flammernes skær blafreder i hans ansigt, hele ansigtet blev lyst lidt op af flammerne. Han så vred ud, eller måske bekymret? Det var ikke helt til at sige, men han var ikke glad for det hun sagde. Han så over på hende igen.
”Vampyrer? Her?” Sagde han roligt? Imens han nu lignede en der ikke forstod hvad der forgik.

”Hvad skulle de dog lave her?” Han rejste sig op og gik over til vinduet og så ud af det. Det lignede at han næsten så efter dem. Men selvom hans øjne var gode fordi han var en vampyr, og derfor kunne se forholdsvis godt. Men selv ikke det kunne se meget i regnen samt mørket udenfor

”Og du siger at der var 30 af dem? Og der er en chance for at de er i området? Gad vide hvor lang tid de har været det? Tænk jeg har ikke engang set dem før!” Sagde han imens han stod og så ud i mørket. Han vendte sig om og gik imod Selena, hvor han havde et forvirret og lidt vredt ansigtsudtryk. Det virkede til at han var kølet lidt ned. Men så stadig ikke ud til at forstå helt hvad der forgik..

”Da jeg fandt stedet så var det helt forladt, og der var ingen. Men udenfor, er der en masse biler og ligne. Som i måske så på vej herhen. De biler må være fra folk som var taget her til, for at tag husets ting. Men aldrig kommet væk igen. Faktisk var nogle af møblerne og andre ting i bilerne. Så jeg hentede dem for at kunne sættes stedet i stand. Men gad vide om de har noget med det at gøre. Altså vampyrerne? Og hvorfor har de så ikke gjort noget i nu?” Nochi så forvirret op på Selena, nærmest som om han forventede at hun havde et svar.

Selena sad og kigget ud i mørket. hun hævet vin glasset mod Nochi og de grønne øjne spejlet sig i glasset og lyset ramte på en måde så Selena's øjne fik et skær fra den røde blanke overflade i glasset. hendes ansigt var et lige så stor spørgsmålstegn som Nochi selv og hun trak panden sammen og tænkte voldsomt over bilerne Nochi fortalte om.

det var ikke naturligt det med bilerne var på ingen måde naturligt. med så stor en trafik af mennesker og væsener der var skulle alt i bilerne være tømt og nogle ting mangle men lød på Nochi som om der intet var sket med bilerne.
Selena rejste sig og sænket hovedet lidt og kigget op af mod Nochi med et alvorligt blik og hendes stemme lød tung og på en eller måde dybt faretruende.

"du siger bilerne var urørt og du har ikke skænket det en tanke prøv og tænk hvis folk aldrig kom så langt hvorfor har andre folk på farten ikke tømt bilerne før dig Nochi."

de grønne øjne så også mere nervøse ud da flere tanker fløj igennem selena's hoved. bones stod bag Nochi og de blå øjne så på ham da ulvens stemme lød igennem rummet og blandet sig med lyden fra kaminen.
"Nochi du siger du har været her noget tid og du har aldrig skælnet dette en tanke med bilerne! du har levet her uden og se et levende væsen og bilerne var fyldt da du kom. prøv og tænk dig om en hver der ved bare lidt om overlevelse have tømt bilerne og gået igen men bilerne var fyldt da du fandt dem!"

det var tydeligt at selena var iriteret over Nochi måde og tænke over hun ville have han smed alt han vidste om dette sted og hvad der var sket mens han var her. hun stolet ikke helt på denne vampyr mere hans opførsel var op hjertelig nok lod det til men at han ikke tænke som en der ville overleve skræmte hende han kunne få dem alle slået ihjel. for hvad end det var der have skræmt vampyrerne så levet det i området omkring dette gamle gås og var ikke ude efter Nochi.
de 9 haler fløj uroligt bag selena da et lyn fløj igennem stormen og lyste rummet op i et kort sekund braget runget igennem hendes mave lynet var tæt på kunne hun følge.

Nochi stod foran Selena og hørte hendes ord. Det så ud til at nogle af hendes ord ramte ham, han satte sig langsomt ned i stolen igen, og havde igen et forvirret ansigtsudtryk. Han vendte langsomt blikket med Selena og begyndte at tale
”Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har haft tænkt meget over det. Jeg tænkte at hvis der var nogen i nærheden, ville de selv tag kontakt til mig. Men selvfølgelig, hvis vampyrerne du talte om har, taget dem, så er det klart at jeg intet har set eller hørt. For de har nok ikke overlevet. Men kan stadig ikke forstå hvorfor jeg intet har set til vampyrerne. Hvis det var dem, hvorfor er de så ikke kommet i nu? Og hvis det er noget andet. Hvorfor er der så ikke kommet frem i nu? jeg har trosalt været her i snart 3 måneder. Men som du siger, så burde det helt klart havde været noget jeg burde havde undersøge nærmere! Men tanken er bare ikke faldet mig ind.” Sagde han imens han så på Selena og læste hendes ansigt og kropssprog. Han hørte en anden stemme og vendte hovedet. Det var bones der talte.

"Ja jeg forstår det. Men der er ikke noget at gøre nu! Alt vi kan gøre er at vente til imorgen og derfra se tiden an. Der e masser af små huse og der er stalde andet andre bygninger rundt om denne bygning. Det er bare at undersøge dem. Jeg havde selv tænkt mig at gøre det efter jeg havde ryddet op i denne bygning, Sådan at jeg havde et ordenligt sted at opholde mig." Sagde Nochi imens hans blå øjne så halv irriteret på Bones. Det så ud til at Nochi godt vidste at han havde gjort noget dumt. Og at han var klar til at prøve på at rette op på den.

Nochi sad tænkende og så over på Selena igen. Han kunne mærke på stemningen at han måske havde handlet halvhjertet og dumt. Men det kunne man ikke ændre på nu. Han kunne kun prøve at gøre situationen bedre.
”Hvad med at du hjælper mig med at under søge det? Der er masser af steder i området jeg ikke har været, Og så vidt jeg ved er der masser af hemmelige gange og tunneller i selve huset. Som sikkert føre andre steder hen. Det er bare med at finde dem. Jeg har selv kun fundet en. Og det var på grund af at den var beskrevet i den dagbog jeg fandt. Det var den vi brugt ned til vinen. Hvis man ikke tager den genvej er der forholdsvis langt til vinen. Men som jeg var ved at sige, hvis du har lyst, må du meget gerne hjælpe mig med at undersøge det. Eller i må meget gerne hjælpe mig. Vi kan begynde i morgen efter morgenmaden. Og der kan de vise mig deres kulinariske egenskaber” Sagde Nochi og så kort på bones. Der var kommet mere glæde i hans stemme, det var som om at han selv mente at han havde fundet en løsning på problemet.

Selena så vredt på Nochi og små løb ud af døren ind mod det rum hun have smidt tasken. nogle minutter efter kom hun tilbage den store taske blev smidt foran Nochi og vreden var tydelig i hendes ansigt hendes stemme lød mere provokeret
"i morgen tidlig rand mig i røven Nochi ikke personligt men du har virkelig bragt dit og vores liv i farer der løber noget rundt der ude og kan dræbe 20-50 vampyrer uden problemer og du vil vente til i morgen"
de grønne øjne var rasende mens hun begyndte og finde en mindre hær frem. flere pistoler magasiner patroner håndgranater og andet overlevelses udstyr. selena begyndte og tage tøjet af foran Nochi og hæv den store læderrustning frem der var blevet tør. hun stod stor set nøgen foran Nochi før hun trak i den.
hun greb 2 M9 pistoler med lygter og rød punktsigte og smed dem i hendes pistol hylster over brystet og den anden i hendes højere lår. hun bandt sværdet fast i venstre side og tjekket det sad fast. hun greb en gasmaske og klikket den fast på hoften og begyndte og smide grantater i nogle andre klik systemer.
selena så med nogle undskyledende øjne på Nochi da hun stod i hendes udstyr og begyndte og skille hendes kæmpe FN SCAR SSR sniper ad og ombygget den til en normal FN SCAR delene fløj rundt med fast rutine som ordne fløj ud af munden på hende.
"Nochi ved godt du ikke har tænkt dig om men din fejl koster os måske livet jeg ander intet om men jeg ville hversætte du fortalte mig mere om dig selv muligheden for dine evner din historie og alt andet det kan være at det der skræmmer vampyrerne har noget med det og gøre! du velkommen til og tage nogle af mine våben men mister du dem bliver jeg sur forstået"

hun rejste sig med den FN SCAR hun have nu med et rød punktsigte. og en stor lygte og lyddæmper. den så rat pro ud som hun stod med den den have et magasin tapet på det andet magasin så hun nemt kunne skifte ud i kampen mens hun søgte dækning.

bones smilet vendeligt til Nochi selena have ikke hørt om dagbogen og bones spurgte "Nochi vendeligt Nochi hvad står der i dagbogen og selena læg dine våben vi går først i gang i morgen tidligt det for mørkt og farligt uden for så vi venter til vi kan se mere af den naturlig vej forstået og så kan vi få fyldt maverne man siger ikke nej til gæstfrihed"

selena mumlet surt mens hun nikket forstående

Nochi stod med store øjne da Selena løb ud af lokalet. Man kunne se at han ikke forstod hvad der skete? "Var det noget jeg sagde?" Sagde Nochi forvirret. Men det hjælp ikke meget for hans forståelse at hun nu kom igen med hendes taske. De ord hun sagde så ud til ramme ham, han så ud til at føle sig truffet. Det var jo ikke hans mening at sætte deres liv i farer, men der var ingen grund til at  overreagere.

Da Selena begyndte at tømme hendes taske for våben lignede det at hun var klar til at starte en krig. Det var ikke tit at han så personer med så meget udstyr. Og efter hans egen mening var det også unødvendigt. Han så på hendes våben og udstyret der til. Men da hun begyndte at smide tøjet var det det der fangede hans opmærksomhed. Hans stod og så på Selena imens hun skiftede tøj. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere, han mente selv at det var upassende at afklæde sig foran en frememde på den måde. Og det var ikke bedre da hun havde en elsker. Men Nochi valgt ikke at kommentere det lige nu. Så han så bare på indtil hun var færdig. Da hun var færdig med at rode mig sine våben, så han ret så overrasket ud. Og det blev ikke bedre med hendes efterfølgende ord. Nochi svarede forsigtigt for ikke at gøre hende mere sur.
"Selvfølgelig, men det vil tag noget tid. Der er trosalt en del at fortælle."
Kort efter hørte han Bones tale, det var tydeligt at Nochi hurtigt erklæret sig enig med Bones. Selv uden at sige et eneste ord.

"Tak, godt at en af jer tænker før i handler. Jeg er helt enig med Bones, vi burde som jeg sagde vente til imorgen. Hvor der er lyst og vi kan se hvad der sker omkring os. Samtidig, hvis jeg har været her i 3 måneder og der intet er sket. Hvorfor skulle der så ske noget nu?" Sagde han imens han så på Bones og derefter over på Selena. Han gjorde tegn til at hun skulle sætte sig i sofaen igen. Kort efter satte han sig til rette i stolen og begyndte at fortælle

"Jamen nu vi alligevel er endt med dette kan jeg vel godt ligeså starte med min historie... Vi har trosalt hele natten..." Sagde han og så på Selena og gjorde tegn på hun burde tag noget mere vin og prøve at slappe af.

"Jeg nedstammer fra en meget gammel vampyr slægt. Vi levede for 22.000 år siden.  Hele min familie. Mig, min mor, far, onkel, tante, osv. Dengang var meget præget af krig. Ikke ligesom her hvor krigen er over og man lever i efterkrigen. Men vi levede under en konstant krig mellem de forskellige racer. Men vi var vi ikke alene. For vi var klan lederne af vampyrerne. Det var os der styrede klanen. De mange familier havde været os tro siden nogen kunne huske. Det var kun de ældste der kunne huske at der havde været en anden familie ved magten.
Vi kæmpede utallige slag mod de andre racer. Vi mistede venner og familie. Vi oplevede vores race forandre sig foreviget. Rigtigt meget gik galt i den periode. Generelt var verden blevet ustabil. Krigen tog fat og alle side mistede mange. Det var kort sagt ligesom alle andre krige. Kun med tabere. Ingen vindere." Nochi så meget seriøs ud da han fortalte dette. Men han holde en pause og helte noget mere vin op og tog en tår for at smøre halsen. Nochi sad kort og kørte vinen rundt i glasset og så ind i flammerne.

"Vi var ved at tabe krigen. Og derfor ville man finde et nyt våben. Noget der kunne vinde krigen for os. Der var mange forslag, men intet virkede.
Men der var meget snak og havde altid været snak, om hvad man skulle gøre med disse evneløse børn som intet kunne. Altså menneskerne. Nogen sagde at man skulle bruge dem som mad, nogen som husdyr, andre som våben. Varulvene vidste godt hvad de skulle bruge dem til, for de have lavet en alliance med dem, og lovet at beskytte dem. Alt de ville have igen var at de tilbød deres førstefødte barn til dem. Så engang hver generation blev der et barn givet til varulvene fra hver familie. Og det barn blev under et ritual forvandlet til en varulv. Ingen vidste hvordan det forgik, eller vi vidste det ikke, vi vidste bare at de blev hurtigere og hurtigere flere og flere. Og at de hurtigt ville blive flere end os igen. Og derefter ville de slå os ihjel. Vi var måske mange, men ikke så mange. Vi var stærke men ikke så stærke at vi kunne tag en hær af varulve ned alene.

Forskerne og ældre i klanen havde arbejdet på en metode at formere sig hurtigere på, og en metode til at blive stærkere. Eller bare et våben der kunne bruges. De kom ikke frem til meget, kun noget som var blevet gjort ulovligt for mange tusind år siden. Kannibalismen, at drikke et andet væsensblod. Det var noget vores race ikke havde gjort i tusindvis af år. Det var en af grundende til at 3 hundredårs freden. Der var ingen krig i over 300 år, men så skulle dæmonerne angribe englene. Og årene efter førte til ustabilitet i hele verden og senere til en ny periode med krig i alle verdens hjørne. Men alligevel var alle klar til at det ville gå galt igen. For alle vidste at freden ikke ville vare for evigt.

Men efter vi havde holdt os fra det i 2 millennium, så var vi nu på vej ind i et nyt kapitel i vores tilværelse. Eller tilbage til et gammelt. De første forsøgs personer blev sat i et bur, og fik lov til at udføre proceduren som den stod skrevet ned i vores gamle skrifter. Jeg som overså det hele, alt fra start til slut, jeg havde aldrig forstillet mig at jeg skulle se noget ligne. Den dyriske måde han gik amok over blodet og bare blev siddende og tømte mennesket for blod. Den måde alle bare ignorerede hvordan manden skreg af smerte. Og den måde forskeren læste det op på. Den dyster stemme, der bare ville skære igennem skrigene og ud til forsøgspersonen. Men det så det ikke ud til at han hørte efter, for han havde givet under for hans dyriske instinkt. Dog forløb alt efter planen. Mennesket fik suget alt sit blod og blev fyldt med hans blod. Efter det havde jeg ikke lyst til at følge resten af forsøgene, jeg følte ikke det var noget jeg skulle være en del af. Det var alt for barbarisk… Jeg mente at vi var bedre end det.

Men vi havde ikke regnet med sådan en stigning i hans kræfter. Han kunne pludselig løbe hurtigere end nogen anden vi nogensinde havde set. Hans styrke overgik alt, hans telekinetiske evner var langt stærkere end vi nogensinde havde forventet. Og da der ingen bivirkninger havde været efter nogle dage, begyndte de at lave flere forsøg med andre personer. Jeg så ikke flere end det ene forsøg jeg kunne ikke klare det. Jeg var måske en Ketsueki Shukun, men jeg var ikke ligesom min far. I krigens hede er han kold og gør hvad der skal gøres. Men var det virkelig den vej vi ville? Nej det var det ikke. Men det opdaget vi ikke før det var forsent.

De senere år blev ikke bedre, mange store kampe blev vundet og vi pressede på hos varulvene. Vi var snart noget til det punkt hvor vi blev stoppede sidst. Det sted vi blev slået tilbage, for omkring 120 år siden. Jeg husker tydeligt hvor spændt min far var for at endelig komme længere ind i deres land. Han mente at der var ingen chance for vi ville tabe. Og han havde ret… Vi vandt stort. Varulvene var på tilbagetog, længere op i bjergene. Her så resten af verden hvor stærke vi var blevet efter vi var gået tilbage til de gamle traditioner. Men elverne var ikke glade. For hvor skulle vi dog få al det blod fra? Og ja, de havde grund til at være bange. Da der ikke var flere mennesker lige ved hånden. Og de blev nød til at holde sig mætte, for at opretholde deres styrke begyndte mange vampyrer igen at søge mod andre racer. Alt blev brugt til at drive maskinen, maskinen som skulle udslette vores fjende. Men det dyr vi havde skabt, eller vækket tilbage til live, kunne ikke stoppes. Eller kunne det?

Da de andre racer så at de havde en fælles fjende, kunne de arbejde sammen. De arbejdede sammen om at stoppe vampyrerne i at udslette alt liv, inklusivt dem selv. Og det lykkedes, vi blev slået tilbage, eller vi blev tæsket. Vi kunne intet gøre imod deres samlede styrke. Og senere fandt i vi ud af at transformationen kun var i midlertidig. Det førte til at var pludselig var løbbet tør for super soldater. Min far så hurtigt at vi havde tabt krigen og valgte at flytte familien. Vi blev sent til en ø lang fra alt. Som ikke engang var på vores kort. Der boede vi i lang tid. Men det endte med at min far sendte mig i dvale som en eneste mulighed for vores slægt overlevelse. Dog er jeg ret sikker på at der er andre der har overlevet. Siden at jeg har fundet spor af hvad ser ud til at være nogen der kunne være relateret til min familie.

Jeg endte så med at vogne for nogle år siden i det samme tempel jeg blev lagt i dvale i. Og fik kæmpet mig op til overfaldet. Jeg var meget svag, og heldigt for mig blev jeg fundet og fik lov til at bo hos en familie imens jeg kom til kræfterne."

Nochi så op på Selena efter at have fortalt hele sin historie. Han smilede til hende, og så hende i øjne. Han vidste at det var en  historie der kunne være svær at acceptere. Men sådan var det. Han tog noget mere vin. Men slap det i luften. Glasset blev der og fløj nu rundt lige foran ham. Han havde et stort smil på læberne

"Du spurte til mine evner. Ja jeg har 2 dog er den ene meget svag. Da den er blevet påvirket af at jeg har ligget. Det er som du ser, telekinese der er den ene af mine evner. Dog er det også den der er svag. Jeg kan desværre ikke løfte meget mere et glass med evnen."

Lige efter navigerede han langsomt glasset ned på bordet og stilede det roligt.
"Også til den anden evne." Sagde han roligt imens han så på Bones.
Lige efter, begyndte der langsomt at flyde noget rødligt ud af hans armer. Det samlede sig til en underlig rød masse foran dem. Det føj i luften og blev ved Nochi.
"Og min anden evne, eller den eneste der rigtig kan bruges er så at kontrollere blod. Det var alt om mig. Jeg har nu lagt alle mine kort på boredet og håber stærkt at i vil gøre det samme." Sagde han imens han så intens på Selena og Bones.
"Og i spurte til dagbogen, der stod der ikke meget brugbart. Det var mest om hvordan de levede her. Og hvad hun havde oplevet fra dag til dag. Ikke noget specielt. Det eneste der var interessant var at barnet opdaget at der var disse tuneler og gange igennem huset. Og under hele området."
Nochi helte noget mere vin op i glasset og lænede sig tilbage i stolen og afventede respons.

selena stod iført hendes udstyr der mest af alt fik hende til og ligne en mands hær og så meget provokeret over bones pluslig begyndte og bakke Nochi og selena øjne skød lyn mod ulven der nærmest veste med den øjne mod hende.
hun sad mere surt i sofaen og hendes øjne skød store lyn mod Nochi og bones og hun mumlet mens noget man ikke forstod som mest af alt lød som en lyd der sagde hun nok skulle adlyde ordre.

selena blev dog mere og mere bleg da Nochi begyndte og fortælle hans historie. hun mindet hendes egen fortid i de 1800 år hun var et levende forsøg og en del af krigende mellem landene. billeder fløj igennem hovedet og skud lød igennem hende. da hun have være en bio cyborg før i tiden have de små Nano robotter slettet de dårlige minder eller spæret for dem men hun så nu flashback og begyndte og svede koldt. hun rystet mens sveden faldt fra panden. minderne hun ikke husket fløj igennem hovedet. hun begyndte og ryste så meget hendes granater rystet.

Nochi forsatte med og fortælle hans historie. med et ryk blev selena's krop normal og hun slog koldt vand i blodet og lyttet videre. hun begyndte og forstå ham. at der have flere krige i verden end dem hun have deltaget i. da Nochi nævnte forsøgende på manden begyndte hun og blive bleg og mindes de forsøg der have været med hende da hun kun var et barn.
den sindssyge videnskabs mand der have sparket hende gennem smadret hende hver gang efter forsøgende hvor dan han brændte hende for teste de helende genskaber i nano robotterne. bones var mere end lykkelig over Konan have forsejlet den dæmon der lå i selena's krop ellers have hun faldet ud af hendes normale form og gået amok og Nochi evner have ikke hjulpet med blodet da selena ikke have blod i kroppen i dæmon form.

da han var færdig med og forklare sad selena og stigeret tomt ud i luften. minderne fløj igennem hendes hoved forsøgende missioner hun ikke husket hænder badet i blod bomber rundt om hende og andet fløj igennem.
pluslig lød hendes stemme mens hun så ud med et blankt ansigt i luften den var mærkelig død og næsten som om hun have opgivet alt i livet og var fuldstændig ligeglad med alt.

"tror du at disse hemmelig gange faktisk er bygget med huset og hvorfor stoppe med og skrive i dagbogen hvorfor forlade stedet der må være noget slemt i de gange og i de andre huse! og kunne det forstilles at den ting ikke har forsøgt og dræbe dig fordi du en af dem?
tænk over det Nochi du sagde det så ikke ud til bivirkninger hvad nu hvis der var det men på langt sigt hvad nu hvis de ikke forlod huset frivilligt men faktisk af nød hvis en bivirkning gjorde dem farlige. kunne man tænkes at din alder har forviret den og gjord den bange for se dig og derfor ikke har opsøgt dig"

hun blev mere bleg ved tanken om de ord der nu skulle komme ud af hendes mund.
"men nu jeg her og det ændre alt og i har nok rat vi skal have noget søvn til vi klar til i morgen og så tager vi den derfra"
hun rejste sig og håret faldt til siden og det store symbol blev blottet det have ændret sig det var mere lukket ind i sig selv i en slags spiral der lavet et mønster over et sort hold. hun opdaget det og smed håret over det hun smilet til Nochi og hendes stemme lød silke blød.
"du har ganske gode muligheder til i morgen jeg har lidt planer men jeg vil i seng viser du mig soveværelset"

det var tydeligt hun ville væk hun vidste at bones og Nochi have set hende blive påvirket af Nochi ord der lige var kommet og ikke ønsket og dele hendes liv men blev hun nød til vidste bones og han sagde det til Nochi igennem et blik med øjen kontakten

”Hmm det kunne være muligt, Jeg har selv kun undersøgt et meget bekranset område af disse tunneller. Faktisk kun lige området omkring vinen. Jeg mente selv at jeg ville gemme det eventyr til et senere tidspunkt. Men at de er bygget med huset er meget muligt. Stedet er ret så gammelt så det burde være muligt. Og af hvad jeg har set så ser de ud til at gå ret så langt ned under jorden. Generalt tror jeg bare at de er mange kilometer af tunneller under jorden.” Forklare Nochi, men han skiftede hurtigt emne, til noget andet Selena sagde.
”Men at jeg er en af dem? Det tror jeg ikke på, jeg er måske vampyr og fra en anden tid. Men jeg nægter at tro at jeg skulle være ligesom dem. Jeg er ikke en blod sugende kannibal. Men det er en klar mulighed at de måske ved hvem jeg er. Måske har de kunne mærke det. Men igen, det er jo bare en masse ideer. Vi ved jo intet med sikkerhed. Det kan vi først finde ud af i morgen.” Svarede Nochi irriterede imens han drak det sidste vin i sit glas. Det var tydeligt at Nochi ikke brød sig om normale vampyrer. Og specielt ikke at blive sammenlignende med dem.

Da han så Selenas tegn på nakken kom der et undrende udtryk i hans ansigt. Men han ignorerede det og svarede på hendes spørgsmål lige efter og rejste sig op
”Selvfølgelig, men hvilket et? Der er jo en del” Sagde han med et skævt smil imens han gik imod døren.
”Men alligevel har jeg et rum i tankerne. Et er de bedste værelser, også ligger det tæt på mit. Så er vi i nærheden af hinanden hvis der sker noget.” Sagde han imens hen åbnede døren ud af lokalt og holdte den for Selena. Nochi førte Selena op på anden sal, og hen til et af værelserne.
”Så er vi her” Sagde han og åbnede døren for Selena. Han holde døren for hende og lod hende gå først ind. Det var et stort værelse med eget bad, flere skabe skuffer, border, lille altan, fint pyntet med mange billeder, små pynte ting. Generelt godt vedligeholdt og nyligt gjort rent, med rent sengetøj og alt gjort klar til brug. ”Så dette er dit værelse, mit ligger lige nede af gangen, hvis der er nogle problemer. Men vi snakkes vel bare ved i morgen… Godnat og sov godt.” Sagde Nochi og forled værelset.

Han gik nedenunder. Man kunne høre hans fodtrin på trappen på vej ned. Nochi gik nedenunder og ryddede op efter dem. Tog glassene ud, vaskede dem op, ryddet op efter hans mad han havde lavede tidligere. Nochi sov ikke så meget da han havde brugt over 21.000 år på at sove. Så han var for det meste vågen i flere dage i træk. Når han endelig sov, var det kun i nogle timer. Så han begyndte at rydde op efter dem nede i kælderen, fjerne de sten de havde fjernet fra væggen. Og brugte derefter tiden på at rydde op i læsesalen. Ligge bøgerne på plads, tørre vandet væk fra gulvet der var kommet ind med Selena. Også bare lige ordne de sidste ting der lige skulle ordnes. Og derefter gik Nochi mod sit værelse, med en ny bog fra biblioteket. En bog han havde fået besked på ikke at læse… Han gik inde på sit værelse som var præcist ligesom Selenas. Og lagde sig i sengen og begyndte at læse.

Selena var bare stille og følte med Nochi før de gik have hun svunget den store taske over skulderen. hun fulde ham hen til en stor flot dør i ædeltræ. han åbnet døren og selena stak hovedet ind i det flotte rum. der duftet frisk og rent. hun vendte sig om og smilet faldt over hendes læber. hun gik hen til sengen og lage tasken op af sengen og begyndte og klikke alle hendes ting af mens hun også begyndte og løsne den stramme læderrustning. hun hørte døren smække bag hende og hun smed rustningen helt og knappet hendes bh op.

hun smed sig kun i hendes underbukser på sengen og mærket hvor blød den var og det kom stærkt bag på hende. hun kravlet under dynen og kigget efter bones men han var væk. han sov nok nede i stuen tænkte selena og faldt bag over og lukket øjne.
bones have ikke lagt sig til og sove som selena troede ud af skyggen ved et skab i Nochi værelse trådte han ud mens hans stemme lød til Nochi.
"hvad er det du læser gamle dreng?"