[Uafsluttet] Who the fuck are you?.. you are not welcome here, whelp. (Demia + kuuma )

sted: i midten af Hobour.

område så vel som omgivelser: byggerier af barakker og andre bygninger for og forstørre byen forude mur og andre bygning's værker, flere handlende, Kuuma's paramilitære vagtværn Wolf Clan Security da patruljere, handlende da forhandler med karavane folk og til rejsende, Kuuma's sektor da render rundt i byen, et nyligt åbent diskotek/bar på scots manere med heavy metal stil med en masse motorcykler og biler foran, byen's indbyggere virke trygge og glade for klanen's tilstede værelse.

Kuuma's tøj: et par simple sorte militær støvler i læder, stramme sorte kamp bukser med et læder bælte, en sort ærmeløs shirt med han's sektor tegn på ryggen og hans grad tegn på brystet som dikterede ham som beta og et par fingreløse læder handsker med jern over knoerne.

våben: en tung DDL45 kaliber maskine pistol i bæltet i et sort læder hylster i højre side, en tung slag knippel i den anden side af bæltet.

mandskab: alle Kuuma's 25 eliter, og han's to kaptajner Nichlas og Phillip, da Phoenix er på patrulje.

mandskabet's tøj: samme tøj som ham selv, udover de kun havde deres veteran mærker på brystet og Nichlas og Phillip deres kaptajn mærker.

mandskabet's våben: tunge knipler og slagstifter, enkelte med aflange knive og alle med en høj kaliber pistol eller revolver, nogle få med en høj kaliber maskine pistol.

Kuuma havde siddet på sit kontor som var ret spartansk da han ikke gik ind for rigdom eller den slags ting, kun hvis det hjalp klanen, så han var gået igang med en del byggerier med penge han havde optjent ved hjælp af sine mænd, derfor havde han opført en klub som de kaldte The Death Wolf Club, en heavy metal klub for nogle af de hårde typer, da musikken var hård og høj, drikke varene gode og maden god, selv om den var billig for alle, da det kom fra deres eget lager fra tolden i byen, dog var en af han's recons kommet ind og havde fortalt af en ung varulv søgte ham, og ud fra hvad fyren fortalte, så vakte det Kuuma's nysgerrighed, nok til at han rejste sig op og var gået over på The Death Wolf Club, hvor han havde sine veteraner med, som var hårdet eliter, og da der allerede var fyldt godt op med han's mænd på klubben fra flere racer og militær typer, var de dog en stor familie, et fællesskab, og da han kom ind på klubben, hørte han musikken blæse ham i mødet og lugten fra sved, alkohol, feromoner som var tegn på liderlighed, blod og andre muntre dufte, da var unge da sad og kyssedet sammen, nogen da lagde arm, andre da knurredet udfordringerne af hinanden dog kun venligt ment, folk da snakkedet, drak, enkelte da var oppe og sls i en kamp ring med handsker på og han gik ind med sine mænd hvor han flere gange blev hilst eller tilbudt alkohol fra han's mænd eller andre, dog nikkedet han til tak men tog ikke imod, han gik roligt over i et hjørne hvor han satte sig med sine folk omgivet sig, ikke for og blære sig, men for og vise den unge varulv at de var en familie og de ville give ham et solidt spark i røven hvis han så meget som åbnedet munden flabet eller uforskammet, at han var en fremmede, en ukendt varulv, dog var Kuuma ikke dum selv om han tit virkedet lidt hjerne død, så var han en snu satan osse selv om han var en 204 cm høj 255 kilo tung muskelmand, fordi som han forstod det, på udseendet, måde at opføre sig på, lugten, så var det en muligt slægtning til han's elskedet ulve mage, Violet, kendt som Lille Ulv i klanen, og selv om hun ikke var medlem af klanen, så vidste alle og enhver, at alle Kuuma's mænd og folk ville brække halsen på enhver da så meget som løftede en finger imod hende i et angreb eller en fornærmelse, og han kendte nok om Lille ulv's fortid til at sige at hvis det var en fra hende's forhenværende klan, så fik han ikke andet end modvilje her, måske en kugle i skalden eller to, men var han bare paranoid eller havde han's instinkter ret? nu måtte han se, det ville ikke være første gang han tømte et magasin i kraniet på en uforskammet fremmede, eller leget en leg med ham, dog ville han se det an.

når den unge varulv kom til byen og spurgte efter Kuuma, ville han få at vide han var på klub The Death Wolf Club, og når han kom frem vis han valgte det, så ville udsmiderne hurtigt tjekke ham igennem og sige han ikke kom ind med sit sværd, valgte han og give det fra sig, kom han ind, gjorde han ikke, ville de bede ham skride af helved's til hvor han måtte finde en anden måde og kontakte Kuuma på, hvis han lagde sværdet ville han komme ind og blive mødt med det samme som Kuuma mødte, udover folk var mistroisk, flere direkte truende da de ikke vidste om han var en snigmorder, en fjende, en desertør, måske en ny rekrut, men de tog ingen chancer, og efter hvad de vidste af nyheder, så ville deres beta ikke bryde sig om denne fremmede, kom an på så meget, dog gjorde det så at han ikke just var velkommen, men de ville lade ham komme forbi op til Kuuma, hvor han ville stirre direkte i øjnene på den unge varulv, med et blidt muntert smil og Nichlas og Phillip på hver sin side af ham, og et enkelt nik imod båsen så den unge varulv kunne sætte sig ned og så måtte tingene lade sin tid se an, dog sang folk af ham med en af deres egne sange som en slags åben trussel.

''we come from the undergrund, and we don't like strangers, so don't come here, you annoy our people, you dumb teenager whelp, so don't thing you are something here, we will put you in jail and drop the key a unknow place, so yeah motherfucker you are not welcome here, you may hope our beta see good on you, then we will do when he hate you, all our friend's here, will beat you down like a fucking rapis dog, and when we are finished, we bring the yellow tape, to tape of the slaughter, and we still will get stronger of you resist, but we don't know what you want here, you faggot, searchin our home for food or water, we don't give you a shit, but we will grab our guns and knifes, and make you suffer a painfull death, when we are finish, it will be a blood bath, of a werewolf dying on our grund, and send your corpse to the floor when nobody will remember you!, so yeah we got something to talk abort, whelp, fuck you it's you are here to hurt us, and we said it with authority, because this it's our fucking home!, because our soldiers in this turf, are the majority, when lights are flashing behind the mountain from the sun, but you're are nothing here, just a lonely shit head faggot, and your nice talk don't work here we just laugh at you, this may give you a hint, not to step on our beta's feet, because then he fuck you op, and leave your corpse to the crows, you punk, we will mace you down where you stand, with a big ass baton, and with a gun in our hand, we are gonna put a bullet in your brain, so you can see what's up, and it's that not take you down, punk, we are gonna fuck you up!, make you thing that our beta are gonna kick your ass!, so drop your gat and we are gonna blast you, punk, taking out your life will make our days, because our beta don't have a motherfucking thing to say to you, but you got he's look, so dont screw up or you know what's happen!''

da kom enorm latter anfald da de var færdige med og synge og trampen og klap salver, piften, sangen fra Dope Fuck the police dog uden sang til, havde de sunget til, helt personligt til den unge varulv, som en slags velkomst hilsen som mere betød fuck tilbage til hvor du kom fra, hvalp, men osse at han havde deres Beta's opmærksomhed så han skulle gøre brug af den godt, ellers kunne sangen hurtigt blive til virkelighed, da der var flere hundrede af dem i byen.

Demian var endelig nået til the wolf clan og var kommet frem til deres leve sted. det havde været en smule besværligt, men så længe det havde lykkedes ham. det så ikke ud til nogen vill etoge pænt imod ham og han vidste han var på dybt vand. han fik spurgt efter deres betas navn Kuuma og fik en henvisning til en cklub de åbenbart havde. han takkede den fremmede roligt og opførte sig helt roligt og meget høfligt. hurtigt fandt han frem til denne klub som han skulle møde denne Kuuma ved. det undrede ham lidt at de havde en klub, men det var vel for at underholde alle de unger de så ud til at have. det virkede hvertfald som et stort koble og de mange forskellige racer virkede forvirrende på ham. han var van til et mindre koble med kun de stærkeste.
de krystal blå øjne så på dørmanden, der bad om hans sværd og med en lille tænke pause gav han sit sværd til dørmanden. han var ikke meget for det, men han ville ikke være besværlig, for det kunne skabe ham problemer som han ikke ønskede. med langsome og rolige skridt gik han ind i klubben og så direkte frem for sig. da han fik truene knurren og tydeligvis ikke var velkommen, tegnede sig et roligt smil på hans læber. hvordan kunne de dog gå amok over en enkel varulv. endelig fik han øje på en stor varulv, der virkede som om at være den der bestemte. det måtte være denne Kuuma.

med roligt skridt gik han hen til båsen, bukkede høfligt og for at vise sin underdanlighed for deres beta og satte sig så efter han havde fået tegn på han måtte sætte sig. han var yders ydmyg og meget høflig i alle hans handlinger. dog lod han sig slev så direkte ind i Kuumas gule øjne, for heller ikke at virke svag. et rolige smil sad stadig på hans læber og hans blik var høfligt og roligt "tak fordi du ville se mig hr. det er en ære at møde dig" han var høflig og vidste ikke andet en det. intet fjendskab eller frygt. selvom han var i stor fare ved at være der og at alle andre ikke vidste ham andet en foragt.

Kuuma havde fået løbende beskeder fra sine folk i byen omkring hvor den unge varulv befandt sig, og han havde siddet stille med de enorme arme da var spændt op af muskler og så mange ar at han kunne ligne et stort ar, forude han's tattoovieringer på armene var synlige, han's gule øjne havde et muntert glimt med et strøg af han's indre sindsyge hvor selv den mest frygtesløse og kamp erfarne, burde tænke sig om 2 sekunder, han's trøje strammede så de hårde muskler var synlige, ikke på en fræk eller tiltrækkende måde, men en krop da trænet og hårdet til at tage så mange tæsk at det ville være dræbende, med et kronraget hovedet, dog studerede han den unge varulv med et muntert blik, han's mænd fulgte den unge fyr med øjnene, ikke fordi de anså ham for et problem, men mest for og lade ham vide så meget som muligt, at de ikke brød sig om ham, hvis han var den de troede han var.

Kuuma så roligt på den lille fyr komme hen og bukke for han lige frem, som kun fik ham til og hæve sit øjenbryn, dog nikkedet han bare, mest fordi de brugte andre metoder, dog bebeejedet han ikke den unge varulv, han lod ham bare sætte sig ned, dog kunne Kuuma let se han prøvedet og være ydmyg og høflig, hvilket ikke gjorde noget indtryk på den enorme Kuuma, og han stirrede ind i den unge varulv's øjne, med en rolig munterhed, da han forstod hvorfor og det gjorde han bare grinte muntert som fik han's mænd til og grine muntert på en dog rå og grov måde, da Kuuma sendte dem indforstået blikke, dog da den unge hvalp snakkedet, sagde Kuuma uden indledning.
''du kan godt droppe høflighed's skidtet, hvalp, det imponere mig ikke, du skal dog være glad for at jeg ikke har givet dig en kugle direkte mellem dine kønne øjne der, dog vil jeg gerne vide hvad en hvalp som dig laver her, og efter duften, så er den lettere velkendt, forude håret og udtrykket i dine øjne, da minder om min Lille Ulv, og hvis jeg har den mindste grund til og tro noget som helst jeg IKKE vil tro, så forlader du ikke dette rum og hvis du gør, så bliver det i en sort plastik sæk, er vi fuld kommen enige?''
Kuuma lød ikke truende, ikke vred, han lød glad som et barn til jule aften, og han havde et blidt og roligt udtryk i sine øjne, dog var det kun et skalke skjul for han's indre sindsyge, og da kom muntre yeah lyde fra han's folk, da de gav deres beta ret, og Kuuma stirrede den unge hvalp direkte i øjnene med et muntert blik da skjulte han's sindsyge, med en blid ro da var lige så falsk som han's smil nu, selv om han var fuld af kærlighed, blidhed og varme når han var sammen med sin ulve mage Lille Ulv eller sin Alpha Diana.

Demian smilte lidt af det der blev sagt og lænede sig roligt tilbage "jeg opføre mig blot som jeg er.. min personlighed er høflig og da dette er dit territorium, ja så er jeg ydmyg.." han var egentlig bare fornuftig. men ud fra det Kuuma lige havde sagt virkede det ikke som om de gjorde meget ud af ulves instinkter og respekt for andre. han hævede let øjenbrynet da han endelig kunne være sikker på at denne Kuuma var hans søsters mage, men han virkede ikke ligefrem som en der gav andre en chance.. hvertfald ikke Demian "hør.. Violet har sikkert fortalt en masse og ydmyget sit gamle koble.. men jeg er her kun for at snakke.. jeg vil intet ondt.. kun snakke med min søster.." sagde han roligt imens han så direkte ind i Kuumas øjne. han var ikke bange for den sindsyge der lå i de gule øjne. den barnlige måde at sige disse trusler på virkede dog underligt på Demian. det virkede ikke helt som om denne mand var helt stabil. han så roligt ind i de gule øjne og prøvede at regne denne mand ud, men Demian kunne ikke helt gennemskue ham. han sukkede så svagt "jeg elsker min søster og jeg var trist den dag hun forlod koblet.. vores elskede forældre var så ulykkelige.. efter alle disse år har jeg valgt at opsøge hende, for at så min elskede søster igen" sagde han roligt og lagde hovedet let på skrå. han løg sådan set ikke. han havde altid set op til sin søster og elsket hende højt og den gang rejse var han fuldstændig ødelagt. VIolet havde altid givet ham styrke i kampene mod de andre hvalpe. hans smil var forsvundet og han virkede utrolig alvorlig og meget seriøst.

Kuuma sad roligt og så den unge hvalp smile til ham, hvilket kun moredet ham på en ukendt sindsyg plan, og Kuuma lyttedet til han's svar og han sagde roligt.
''det ikke mit territorium, det er klanen's territorium, og at være høflig over for en kan være en fornærmelse for en anden, hmm''
Kuuma stirrede stille på den unge varulv med et roligt nysgerrigt blik, han lyttedet dog roligt til fyren imens han så ud til og tænke lidt fra og imod, han fortsatte dog med og stirre på den unge varulv med et nu tomt blik, da han stille smed masken, dog kunne man ikke se han's sindsyge nu, udover et så tomt blik som en da så på en død mand eller en da måske kom videre, kom an på tingene, dog sagde kuuma med en tom rolig stemme.
''hun har sagt en ting og to.. og vi bifalder det ikke i vores klan, og nu siger vi du kun er her for at snakke med din søster, og mig og mine veteraner tager dig til hende, mod på du bliver visiteret da du måske har en kniv eller andet, og så kan du snakke med hende i et rum hvor du er lænket til en stol med et haglgevær i nakken, men vi kan osse sige at jeg ikke stoler på dine ord og slæber dig ned i en mørk kælder og tager en lang snak med dig der, men hvad ville du selv fortrække? se det som en mulighed for og vælge, hehe''
Kuuma lød ikke munter, glad, intet, bare tom, og han stirrede stadig den unge varulv dybt i øjnene så man skulle tro han så direkte ind i sjælen på ham, og Kuuma vidste at han prøvedet og læse ham eller noget, dog vidste Kuuma at det var umulig da han havde lært igennem hårde tider at skjule alt han følte så da kun var tomhed tilbage, selv om han følte usikkerhed ved at lade denne varulv komme i nærheden af Lille ulv hvis han ikke gik med på tingene, dog følte han en enorm vrede simre i sin krop hvis denne ulv løj for ham og ville skade Lille Ulv, så ville han føle en smerte så enorm at han ville skrige som en stukket gris, dog lyttedet han til den unge mand og Kuuma hørte skam sukket og sagde efter lidt tænke tid.
''måske, måske ikke, men hvorfor nu? hmm, måske tager jeg dig på ordet og føre dig til hende, men spørgsmålet er om du vil godtage at vi lægger dig i fuld krop's håndjern? jeg stoler ikke på dig, hvalp, om du elsker Lille Ulv eller ej, jeg vil ikke lade nogen form for skade tilkomme hende, om jeg så skal fjerne en hel by fra kortet, for at forhindre en mulig skade på hende, er vi fuld kommen enige?''
Kuuma lød en smule overbevidst om at den unge varulv kun ville snakke, men så blev det 100% på Kuuma's betingelser, om han kom fra klubben i en sort sæk eller om han blev ført det fra i deres fuld krop's lænker da gjorde man blev lænket så meget så man ikke ville kunne vrikke med tæer eller fingre, og man blev smidt på en stol og løftet med til stedet man skulle hen.

Demian rystede stille på hovedet og smilte roligt til denne Kuuma "som sagt min høflighed er naturlig.. det ligger til min personlighed om folk kan lide det eller ej.. du kan vel også bedst lide at vise hvem du er istedet for at rette din personlighed efter hvad andre ville have.." sagde han roligt lænede sig igen tilbage. der var tomt i denne mands øjne. det var beundrings værdigt at han var så lukket og der var så lidt at læse. Demian havde da respekt for denne varulv. han lyttede opmærksomt til hans valg muligheder og overvejede dem lidt. det var ikke som han ville have det, men hvis det var den eneste måde han kunne se sin søster på ja så måtte han jo gøre det sådan. han svarede dog ikke. han sad bare og betragtede denne Kuuma med et roligt blik og et ligeså roligt smil. han var ikke bange for at skulle side fuldt lænket til en stol med et haglgevær ved nakken, for han vilel ikke gøre eller sige noget det ville få hans søster til at give dem lov til at dræbe ham. det kunne godt være hun hadede koblet, men Demian var nu ret sikker på hun stadig havde lidt kærlighed til hendes lillebror.. et lilel grin forlod Demians læber og han rystede stille på hovedet. han ville virkelig beskytte Violet. alt den beskyttelse måte vel havde gjort hende svag så.. hvis hun ikke engang fik lov til at beskytte sig selv? tja det ville vel kun være til Demians fordel. han rettede sigs å op og valgte endelig at sige noget "jeg ved ikke om du er god for min søster eller ej, men din lille beskyttelses plan lyder ikke ligefrem sund for hendes egne evner... men jeg vil tage imod dit tilbud.. det går efter dine regler. bind mig fast til en stol og tru en ubevæbnet mand med et haglgevær.. gør hvad du ønsker, så længe jeg kan få lov til at snakke med min søster" sagde han roligt og rejste sig rolidt op "og våben.. så længe jeg for mit sværd efter mødet med min søster har jeg ingen klager.. og i er velkommen til at visitere mig i finder ingen andre våben" sagde han roligt. han havde ingen andre våben med en sit sværd. han var ikke typen der brugte skyde våben. de var så klodset og besværlige. han kunne bedre lide elegancen ved et flot sværd.

Kuuma så roligt på Demian da han rystedet stille på hovedet og Kuuma svarede med et roligt smil.
''det gør heller ikke noget, men så kan du heller ikke altid forvente høflighed tilbage, selv om det ville være pæne manere.. dog lever du stadig og det vel en bonus i sig selv? og nej kan jeg ikke, for skulle jeg vise dig hvem jeg var, så havde jeg simpelt tævet dig ihjel med de bare næver, så jeg putter den her maske på for at forhandle selv om jeg ikke bryder mig om at skulle have dig hos lille ulv, lænker, stol og våben eller ej..''
han stirrede roligt ind i Demian's øjne med sine nu 100% tomme øjne, med et par tomme øjne da intet viste udover en da har set så meget død at selv en 80 år gammel veteran fra den tredje klar slet ikke kunne måle sig med, et blik da har dræbt så mange at det var blevet et tal for ham, hvor tallet gik en op for hver gang han trykkede på en aftrækker og sendte en kugle i kraniet på en ung mand, en desertør, en fjende, en trussel imod byen som kunne være alt mellem himmel og jord, et blik da ville dræbe Demian uden den mindste smule samvittighed og når han var død, så ville han bare drikke sin morgenkaffe og smile som om intet var hændt, dog havde Kuuma set Demian betragte ham forude smile og andre ting, Kuuma stirrede stadig ind i Demian's øjne imens han afventede ord, han hørte Demian's ord og han svarede roligt.
''det kommer heller ikke dig ved, hvad jeg er, og så det gør du? som du vil, drenge, er i søde og lænke dengsen til en stol?''
Kuuma rejste sig op imens to af han's store mænd greb fat i Demian og vred han's arme brutalt om, imens en tredje holdt han's ben, det gik hurtigt, meget meget hurtigt, og de havde hurtigt lænket han's arme sammen med han's ben så han sad i en stilling da kunne se komisk ud hvis han sad på en stol, og de løftede han op som et barn og en fjerede kom med en tung stål stol og stillede den ned, som de smed Demian ned i så han sad i den, og klikkedet lænkerne fast til den forude slog en slå ned så han ville få svært ved og komme fri, forude de klikkede lænkerne om hvert et binde led på han's krop og da de var færdige, ville han kun kunne åbne manden og blinke, de smilede tilfreds og klappede Demian på hovedet og grinte imens to af dem greb fat i stolen og løftede den op som om den intet vejede selv om det var en 75 kilo tung stol medregnet lænkerne og Demian oven i hatten, dog så de ud til og ignorede ham nu, mest fordi de skulle forbi en masse unge da drak og festede selv om de fleste flyttede sig i venlig respekt for deres veteraner forude deres beta ulv Kuuma, og da de kom ud i mørket, stod en lastbil klar, og slågen blev åbnet og en Kuuma's fulde elite på 25 mand forude han's kaptajner Phillip og Nichlas med, og de satte sig roligt op imens Demian i stolen blev båret op og sat midt i lastbilen blandt de svært bevæbnede varulve som stirrede på ham med mistroiske blikke og fingrende på deres aftrækkere på deres heavy hander shotgun og tunge automat geværer, Kuuma satte sig op foran og nikkedet til sin chaffør som startede lastbilen, de trak slågen op og lukkede den og trak stof for så mand ikke kunne se dem bagved, dog fandt en af mændene en CD frem og rakte den igennem slågen fra førehuset til ladet af lastbilen og Kuuma tog imod den og satte den på så lyden af disturbed kunne høres, nok var det over 2500 år gammel musik, men legender døde ikke, og de grinte ved den enige tanke imens sangen down with the sickness kunne høres, og med rolige miner imens de lyttede til musikken, kørte de afsted imod Lille Ulv's hjem, i las vegas.

de havde kørt nogle timer i ro med lyden fra disturbed, sang efter sang, og han så roligt da de fik porten i syne, forude vagterne foran porten som bad dem standse ved og gå foran porten og løfte hånden, for at standse dem og Kuuma nikkedet så chafføren standsede, dog havde ingen snakket til Demian, ikke sagt et ord, da manden ved porten kom over og spurgte hvad da var bagved, sagde Kuuma intet men fandt en 100 dollar sedl frem og gav manden, han sagde intet men råbte at lasten var iorden da det var ,mad' og de kunne køre ind, så porten blev åbnet og de kørte roligt ind, for at begynde og køre imod Lille Ulv's lejlighed, imellem tiden ville en af Kuuma's recons have givet Lille Ulv besked ved og banke på hende's dør og hvis hun var hjemme, ville han meddele at Kuuma var på vej med nogle af sine mænd, forude en slags gæst af klanen som var en bekendt af hende, og da de ankom til hendes lejlighed, parkerede de lastbilen og Kuuma's mænd trak stoffet fra og åbneden slågen til ladet og begyndte at springe ud med tunge tramp fra deres militær støvler og våben i hænderne, to af de store løftede Demian op og bar ham ud og begyndte roligt at gå imod Lille Ulv's lejlighed efterfulgt af 6 mand og Kuuma selv, og de gik roligt med Kuuma i spidsen, 3 bag Kuuma, så Demian og de to muskelmænd da bar stolen og Demian i lænker og 3 mere bag dem, resten stod omkring lastbilen, og han åbnedet døren og så skarpt på ejeren med et grumt blik før han trampedet forbi med sine mænd og ejeren dukkede sig stille bag disken, da det var tydeligt han ikke var populær hos klanen, dog stormede han bestemt op af trappen med sine folk, og han så sin recon så ved Lille ulv's dør med en TMP maskine pistol i hånden, han nikkedet og vendte sig om og gik, imens Kuuma roligt gik over til døren og bankede på, han sagde roligt.
''lille ulv, jeg er her, er du hjemme? vi har en..? bekendt med af dig, som jeg tror du måske vil hilse på, har osse nogle af mine folk med''
han lød glad for og være hos Lille ulv, selv om han med et mistroisk blik så på Demian og roligt ventede på at lille ulv skulle åbne døren.

// så svare Demian, og så Violet owo

Demian overvejede om han ville sige mere, men han lod sig forholde sig tav. det kunne alligevel ikke betale sig at snakke nogen fornuft med denne mand. han stod bare stille med et helt roligt blik og lod sig med frivilje lænkes sammen. han ville sagtens kunne flygte der fra uden en skramme der skulle ikke meget til med hans evner, men det ville ikke hjælpe hans situation at bruge sin evne. det krystal blå øjne så roligt mod Kuuma og et det roligt smil sad stadig på hans læber selvom de vred hans arme om på ryggen på den brutale måde. der var ingen grund til at bruge magt på ham, da han ikke have nogle intentioner om at kæmpe imod, men disse barbare ville åbenbart være voldsomme. han lod sig lænke til stolen og mærkedehvordan han å¨ingen måde kunne røre sig. han sad helt stille og stirrede roligt ud i luften med det rolige smil. det morede ham dog lidt da de bar ham, lidt ligesom en konge. han behøvede ikke gå selv nej det havde han da folk til. han morede sig lidt med sine egne tanker og så så godt rundt han kunne, nu når han ikke kunne bevæge hovedet.
han blev placeret inde i den store lastvogn og alle de mistroisk blikke generede ham på igen måde. det rørte ham ikke. de kunne egentlig bare rende ham. han lukkede rolig øjnene for ar slappe lidt af og lyttede til musikken de hørte.
endelig stoppede bilen og Demian troede de var fremme, men han kunne høre snakken uden for vognen og lidt efter forsatte de med at køre, det fik ham roligt til at åbne øjnene igen. da de endelig var kommet frem og han blev bordet ud af vognen, så han så studerende rundt ud af øjenkrogene og samlede alle informationer om området Violet boede i så han kunne huske det. dog var han ikke sikker på hvilken by dette var i da han ikke var kendt i disse områder. han kom langvejs fra og havde aldrig været i disse områder. da de var kommet til lejligheden og var kommet op til døren der virkede til at være Violets, kunne Demian godt så Kuumas signaler ændrede sig lidt. nu var han der endelig.. ved hans søster.

Violet sad ved sit spise bor og drag en krop te. hun havde været ude og rejse meget på det seneste og hun savnede lidt sin familie, det var godt nok ikke så længe siden hun havde haft sin elskede Ellie på besøg, men i langtid havde hun været adskilt fra sin elskede ulve ven og mage Kuuma. de havde begge haft travlt. hendes mange tanker blev hurtigt afbrudt da hun hørte det bankede på døren og med rolige skridt gik hun hen og åbnede. det var en af Kuumas mænd, som gav besked om at Kuuma ville komme. først fik hun et kæmpe smil på læben og hun kunne mærke glæden stige i hende, da hun sådan savnede Kuuma. dog forstandt smilet da hun fik afvide han kom med e bekendt af hende og hans mænd... det kunne ikke betyde noget godt. hvis Kuuma tog sine mænd med for at følge en af hendes bekendte til hende kunne det ikke betyde noget godt. hun lukkede døren efter hun havde fået beskeden, hvorefter hun gik hen og drak resten af sin te. en masse tanker flg igennem hendes hoved da den besked ikke havde vagt nogen from for ro i hendes sind. så bankede det på igen. først stod hun stille og stirrede på døren med et tomt blik, hvorefter hun rolig gik derhen og åbnede. hun så Kuuma som det første og blev tydeligvis glad og et kærligt smil tegnede sig på hendes læber, da hun jo sådan havde savnet ham, men kort efter forsvandt hendes smil med dets amme da hun havde fået øje på Demian. der var ingen tvivl i hendes system hvem han var.. det var hendes lillebror.. Demian. de pjuskede hvide hår og de krystal blå øjne, der var ingen tvivl. hun smækkede døren hårdt i foran dem alle. vreden boblede inde i hende og de skinnende grønne øjne blev mere og mere dyriske. hun havde ikke set nogle fra hendes gamle Koble siden hun blev forvist og nu var hendes lilel rod af en lillebror her. efter lidt fik hun køldet lidt ned og langsomt åbnede hun døren igen. hendes blik var tomt og var kun placeret på Demian "kom ind" hendes silkebløde stemme var tone løst. hun gjorde plads til de kunne komme ind og stille stolen Demian sad lænket til ned. hun lukkede efter den sidste, hvor hun sendte et diskret blik til Kuuma der ikke ligefrem virkede glad. hun brød sig ikek om hendes bror var der, men hun var ikke sur på Kuuma. der måte vel være en grund til at Kuuma havde ført Demian til hende og så på den måde.

Kuuma havde set hvalpen overveje noget, men han var ærlig talt ligeglad, han ville afsted, desuden savnede han sin elskedet mage, og han havde set hvalpen's rolige smil, hvilket kun glædet ham, fordi så behøvede de ikke tæve ham gul og blå hvis han blev ustyrlig, selv om han nok mente hvalpen tænkte de var barbartisk så fin han var på den, og med den tænkte grinte han bredt og muntert, og han havde sunget med i bilen med et roligt smil, og da de var gået op var han stadig munter, men da han's elskedet åbnede døren så han meget glad ud da hun så glad ud for og se ham, dog så han forvirrede ud da det forsvandt, dog nikkedet han forstående, men da hun smækkede døren i så han's mænd forvirrede ud og en af dem spøgte med en lille latter for og muntre dem lidt op.
'*'hun ser vist ikke glad for og se dig, Beta, vidste du var grim, men ikke så grim, tehehe!'*'
Kuuma glodet på sin soldat og kunne ligne en da ville pande ham ned, men da Lille Ulv åbnedet døren og sagde kom ind, så han blidt på hende og gik roligt ind med et lille kys på hende's pande da han kunne fornemme hende's sind og da han gik ind, fulgte han's mænd med imens de hilste med dyb respekt på deres beta's mage, nogle spurgte hvordan det gik men ellers blev da ikke sagt så meget, udover at Demian blev sat midt i rummet og han's mænd spredte sig om ham, med deres våben klar, de stoledet ikke på ham, og Kuuma sagde blidt til sin elskedet ulv.
''hey, Lille Ulv, undskyld vi kommer sådan brasende, men hvalpen der var et problem, og vi ville høre dig, da han påstår at være din bror, og vidste ikke helt hvad vi skulle gøre med ham, om vi skulle skyde ham i baghovedet, slippe ham fri, eller om du vil have ham, eller hvad du vil, så tja, og igen undskyld vi sådan kommer, og har fået orlov om en måneden's tid så da kommer jeg og besøger dig, så vi kan være alene, okay?''
han smiledet blidt og gav hende et lille kys på munden og stillede sig så roligt bag hende så hun kunne konfrontere sin bror, slå ham, eller hvad hun nu havde lyst til, han's mænd sagde dog intet da deres professionelle side var gået i dem, og de ventede bare på ordre, Lille ulv kunne osse give dem ordre, og det vidste Kuuma ikke om hun vidste, dog måtte han se hvad da skete nu.

Demian så med det samme det glade smil på Violets læber da hun så sin mage. det morede ham så endnu mere at hun blev så kold og vred i blikket da hun fik øje på ham. dog smilte han bare roligt da hun smækkede døren og grinte lidt med da en af Kuumas mænd jokede. han vidste han sikkert ikke var velkommet til at grine med, men nu gjorde han det altså. døren blev åbnet igen "hej søs godt at se dig igen" sagde han roligt og ja sad bare stille, imens han blev bårdet ind i stuen på hende slejlighed. da han blev sat ned betragtede han de to mages lille agt med kys og søde blikke.. han holdte vidst af hende.. godt. Demian så så roligt på Violet afventende på hvad hendes reaktion ville være på ham. om hun vilel slå ham, råbe eller måske give ham et kram. sikkert ikke det sidste, men han var ikke sikker på hvordan hun ville Reagere da han ikke var sikker på om hendes had til koblet også lå på ham. indtil videre virkede det dog som om hun ikke brød sig omm hans tilstedeværelse.

Violet knurrede let af det Demian sagde og nægtede at se på ham. hun nikkede kun let til Kuumas mænd, da de kom ind og svarede ikke rigtig på om hvordan hun havde det, for hun var ikke i humør til snak. hun lukkede døren efter sig og lytted elidt til det Kuuma sagde "i skal ikke dræbe ham.. så kommer der bare flere" sagde hun koldt. hun var vred. hun villegerne være kærlig over for Kuuma, men at hendes bror vr her gjorde det svært for hende at styre vreden i sin indre ulv. det var også tydleigt at se på hendees krop at ulven i hende skreg om at komme ud og flænse denne unge mand. hun så så lidt på Kuuma og nikkede stille "mmh.. vi snakker om det senere min kære ulve ven" sagde hun lavtmælt til ham så kun han ville kunne høre ham. endelig vente hun sig mod sin bror og studerede ham med et hadefuldt blik. det rolige smil irriterede hende så utrolig meget og de krystal blå øjne gav hende uehagelige minder.. hvertfald minder hun ikke ville tænke på lige nu. hun gik stille hen til Demian og studerede hans ansigt godt igennem "du ligner far.." snerrede hun og blottede let tænder, hvorefter hun rettede sig op "hvad vil du her? hvorfor kommer du og forstyrre mig?" sagde hun koldt og så koldt og kontrolleret ind i Demians øjne. dog havde hun en indre kamp om kontrollen, da hendes indre ulv ville se blod. de skinnende grønne øjne var også mere dyriske i det end de plejede at være.

// sorry meget forsinket svar, stres og lidt krea >w<

de fleste af han's mænd blev stille da hvalpen grinte sammen med dem som gjorde han fik en flad i baghovedet af en læder behandsket hånd og det var sandelig ikke et blidt slag, selv om Kuuma ikke tog sig af hun smækkedet døren i ansigtet på ham, dog bekræftedet det at hvalpen var en hun bestemt ikke ville se, eller også så var det fordi han var ubarberet, han trak på skulderne og da de måtte komme ind gik de ind, Kuuma hørte dog Lille Ulv knurre af hvalpen, han så dog på Lille Ulv da hun så ud til og være vred, meget vred, men ikke på ham, på hvalpen, han nikkedet dog til hende og sagde blidt.
''helt iorden, Lille Ulv''
han smiledet blidt og så der efter over på hvalpen da han havde snakket, han så derefter på Lille Ulv om de skulle pande ham et par, dog sagde han ikke noget og fulgte ellers med i hvad da skete indtil Lille ulv bad om ham noget eller nogle af han's mænd, dog så han undrendet på dem begge to uden og stille spørgsmål, lagde bare de enorme arredet tatoveredet muskel arme over hinanden med en rolig brummen imens han roligt fulgte med i sagerne.

// helt iorden du :) //


Demian så uden tøven direkte ind i sin søsters øjne med et roligt blik "far var også en flot mand" sagde han så med et hæven øjenbryn da han vidste det nok ville gøre hans søster mere sur. han vidste det ikke kom til gode for ham at gøre sin søster sur, men på samme tid vidste han at hun aldrig ville lade nogle slå ham ihjel.. han var sikker på der stadig var en smule kærlighed tilbage i hende for ham. han var jo hendes bror. han smilte roligt og brummede stille for sig selv imens han tænkte over hendes spørgsmål "jeg vil egentlig bare snakke.. vi høre så meget om dig i koblet.. så mange god og lykkelige ting.. selvom vi er så langt væk fra dette land, så ved vi hvad du går og laver.. det er utroligt at se hvor langt du er nået.. fået dig en kæmpe mage og så har vi hørt rygter om et barn? jeg håber virkelig det rygte er sandt.. jeg vil elske at have en niece eller nevø og tro mig mor vil så gerne være mormor" han vidste dette kunne være farligt at sige, men han sagde det meget uskyldigt og med ingen skumle bagtanker. alt han sagde var sandt. generelt løj Demian heller ikke han sagde bare ikke altid alting. han smilte roligt til Violet og afventede en reaktion.

Violet himlede med øjnene over sin brors kommentar og sukkede irriteret. dog gik alt i står i hende da hun hørte hvad hans bror sagde. hendes blik var på Kuuma og tanker omkring hendes elskede Ellie.. hvordan kunnede vide om Ellie? ikke mange vidste at Ellie var Violets datter, da hun jo var en del af the wolf clan. Violet tog en dyb indånding, hvorefter hun så på sin bror med et koldt blik "jeg har intet barn.. det er ikke sande rygter.. og der kommer aldrig nok barn" sagde hun iskoldt og stirrede tomt ind i sin brors øjne. hun håbede på at Kuuma forstod hvad hun prøvede på. demian skulleikke vide noget om hendes elskede lille Ellie. lige meget hvor meget han mente at han ville elske en niec eller nevø og hvor meget hendes mor ønskede dette var sandt, skulle de aldrig høre om hendes lille barn eller nogensinde havde noget med hende at gøre "så jeg må skuffe dig broder.. der er intet her at kommet efter" hendes stemme var stadig iskold og det tomme blik rettet på Demian. hvor kunne de havde opsnappet alle de infomationer om.. hendes gamle kobbel havde territorium så langt væk fra dette land, så hvordan skulle de overhoved vide hun stadig var i live.

Kuuma fulgte roligt med i deres lille kamp, han vidste ikke hvad han skulle kalde det, dog så han på sin elskedet Lille Ulv da hun så på ham, han vidste dog ikke om Lille Ulv ville have ham til og pande hvalpen en for han's uforskammenhed, så han nikkedet til en af sine mænd som hamredet en flad ind i baghovedet på Demian med en truende knurre som tegn til at han skulle være respektfuld over for deres Beta's mage, og da en af dem trak et stål bat var det tydeligt det næste slag ville gøre betydeligt mere ond, medmindre Lille Ulv sagde andet til dem, dog hvis Demian prøvedet og læse Kuuma's ansigt om det var løgn at de havde en datter, ville han kun blive mødt med et så tomt blik, at selv en død mand ville have mere og læse i ansigtet end Kuuma, da var intet i han's ansigt, ikke den mindste ting, kun tom iskold intethed, med øjne så tomme som en død mands, dog valgte Kuuma at nikke enig med sin mage og sige stille og roligt.
''Lille Ulv har ret''
han så roligt på sin mage med et nu kærligt blik, imens han roligt spurgte.
''skal vi sende ham hjem til sin klan? eller skal vi tage der over og lære dem en.. lærestreg?''
det var tydeligt han hentydet til at udrydde klanen så de ikke fik den ide og sende flere folk efter deres Ellie som forblev usagt, men Lille Ulv måtte vide når Kuuma mente lærestreg i sammenligne med grupper, så mente han at beskyde alle sammen, medmindre hun ikke ville have det, og det var netop dette valg hun nu stod med, om hun skulle give ham lov til at beskyde hende's gamle kobbel, henrette alle, dog tilføjedet han roligt.
''og hvalpen? skal vi også lære ham en lærestreg for og komme her? eller skal vi sende ham sikkert hjem? eller i en lig pose?''
han lød rolig og blid, da han ville lade hende vælge, da han trods alt var hende's bror, og han ville ikke tage valgene for hende, dog havde en af han's mænd trukket en 12mm pistol og trukket slæden tilbage og sat løbet i baghovedet på Demian for at spænde hanen, klar til og udføre Lille Ulv's eventuelle ordre, og som en dum detajle sagde en af Kuuma's mænd at de nok skulle rydde op efter sig, som kun gjorde han fik et hårdt blik af Kuuma da fik manden til og tie med et roligt blik da han trak på skulderne, Kuuma så derefter på Lille Ulv, om de skulle udrydde hende's gamle kobbel eller lade dem være, måske kun give dem en lærestreg og om de skulle henrette Demian eller lade ham gå.

Demian hævede øjenbrynet lidt da Violet afviste at de havde et barn. han vidste det ikke passede.. han vidste de havde fået en hvalp. dog forsvandt hans tanker meget hurtigt da han fik det hårde slag i hovedet. han vidste dog ingen tegn på smerte selvom det havde gjort ondt. han lyttede så til det Kuuma spurgte violet om og smilte skævt "undskyld mig.. men jeg er ikke uhøflig.. jeg var meget høflig.. og lige så du ved det så er mit kobbel ikke bare til at give en lærestreg" sagde han roligt og med en bevist høflig tone. han rettede så blikket mod Violet "kære søs jeg undskylder hvis jeg er respektløs det ved du jeg aldrig vil kunne finde på at være.. jeg troede bare i havde fået jer en hvalp og ville så gerne møde.. hvalpen.. jeg undskylder" sagde han høfligt og smilte roligt til sin søster. han vidste godt hans liv var i fare ligenu.. stålbattet en af Kuumas mænd stod med var i hans synsvinkel. men han kunne ikke bare give op her. han havde også mærket våbnet der var rettet mod hans baghoved og afventede nu på Violets ordre fuldt klar til at bruge sin evne så han ikke ville dø, hvis hans søster altså ønskede hans død.

Violet smilte kort da Demian fik slaget i hovedet og så lidt på Kuuma. hun ignorerede pænt det Demian sagde, da det var irrelevant. hun lyttede istedet til sin elskede mages ord og overvejede kort. hun vidste hvad en lærestreg gik ud på. men Demian havde ret hendes gamle kobbel var ikke så nemt at komme til og hvis de skulle til at bekæmpe dem. godt nok var Kuumas kobbel stærkt, men hendes gamle kobbel var altså ikke noget man skulle se let på. de var ikke bare stærke men mere en snedige. hun rystede stille på hovedet og så dybt ind i Kuumas øjne "nej.. du og koblet skal holde sig fra mit gamle kobbel.. de er ikke til at spøge med.. Kuuma i er stærke i dit kobbel og i ville måske have en chance, men der er ingen grund til at lade så mange gode mænd og kvinder dø i en kamp som du kun måske kan vinde.. lad koblet være og Demian angåene.. så kan han rejse hjem.. fortælle de skal lade mig være og at der ingen unge er.." hendes blik faldt på Demian som hun ikke rigtig havde lyttet til "Demian du holder dig fra Kuumas klan.. og du rejser hjem efter dette og siger at i aldrig skal komme her til igen.. aldrig" sagde hun koldt og så lidt på dem der havde våben fremme "lad hver med at true ham mere.. han er ikke det værd... vi kan bare sætte ham fri, han er klog nok til at holde sig væk" sagde hun roligt med et følelsesløs blik. blikket rettede sig igen ned på Demian med et studerende blik. efter lidt så hun igen på Kuuma "sæt ham fri.. et sted ude på vejene.. han finder selv hjem.. også glemmer vi alt om mit gamle kobbel" sagde hun mere mildt og strøg blidt Kuuma over kinden.