venling informations søgning? (Maria)

Pan smilet da Arenicus spurgte om helikopteren og de brune øjne smilet da han svaret.
"hvem går du til hvis du skal have alt i verden måtte du vide nemlig Mafiaen og så stjæler man den fra dem og skjuler alle spor sådan for man sådan en men de dyre i brændstof vi bygget den om så den kan bruge forskellige ting"

de forlod rummet og gik oven på og lidt tid efter have de fundet deres værelser gik gruppen op på taget og begyndte og pakke ud.
Kasser med mad dunke med vand og computer udstyr blev hævet frem.
Pan have også smidt Mini Nukenes op på taget.
Kaffe pigen sad stille i baren og fik en øl Sita og Maria snakket ude på trappen der for nogle timer siden have været en slagmark Pan og Mina pakket ud.

der skete meget på Hotellet.
Kaffe pigen rodet med noget der mindet om en Tablet på boret der stod på skrå og et tastatur. fignerne fløj over tastaturet og skærmen viste en masse DATA billeder af Personer fløj frem og tilbage med en fart så selv Arenicus måtte have svært med og kunne følge med men for hende var det ingen sag.

Hendes fortid var top hemmelig af en grund det var hendes uddannelse. tidligere spion til lege have gjort hende til noget af en sag og hun var god til og skaffe oplysninger.
med en USB begyndte skærmen og få en steg op i hjørnet der viste den hentet DATA da den var færdig lukket alt ned og det lignet igen en normal skærm. hun trak USB'en ud og smed den i lommen og vendte sig om i det Arenicus gik forbi ude på gangen.

Arenicus smilede roligt, han havde jo sådan set ret. Mafiaen havde så meget grej at det gjorde helt ond at prøve at overskue det. roligt trak han på skuldrene og smilte muntert mens han nikkede enig.

Med hans grå taske halvt på ryggen, kun den højre strop, gik han gennem forhallen over til disken. roligt hoppede han over disken så han stod foran den store tavle med forskellige værelses numre og nøgler.  der var en god håndfuld nøgler som manglede, men det var et okay stort hotel så det gjorde ikke så meget.
han greb en nøgle på den næst øverste etage og stak den i lommen før han hoppede tilbage over disken og fortsatte ned af gangen. hans blod sans fortalte der var nogen i rummet længere fremme. roligt stoppede han op og så ind af døren og over på pigen som duftede af kaffe, det lignede hun var igang med at baggrunds tjekke en masse ting. tingene gik ret hurtig på skærmen, det var svært at følge med. et smil bredte sig over ham, lad os se hvad hun laver.
med en tydelig stemme tænkte han roligt "Time Alter" tingene begyndte at gå i slowmotion for øjnene af ham. dog det der skete var at han havde hævet hastigheden på sine øjne og hjerne så han nemt kunne følge med hvad der forgik på skærmen. idet USBen var færdig med at hente tænkte han bestemt "Stop" tingene gik nu igen i normal fart og han begyndte at gå idet hun vendte sig. Arenicus lagde mærke til hun så ham og stak hovedet tilbage ind af døren og smilede roligt, inden han igen fortsatte sin gang ned af gangen.
han nåede til en trappe som han roligt begyndte at træske op af.

ironisk nok have kaffe pigen fundet en bag dør til Arenicus mappe i den store Data base men var blevet negtet adgang på de kort hun have fra soldaterne de lige have dræbt.
De brune øjne så efter Arenicus men da han ikke kom tilbage vente pigen sig om og begyndte og drikke af hendes kaffe.

tunge Fod Trin kom mod Arenicus og en vred Maria snakket voldsomt hendes stemme var vred det lød som om hun ikke have set Arenicus.
"jeg vil skide på om det næsten umuligt når jeg giver dig en opgave så klare du den bare forstået jeg skal bruge de våben og køretøjer forstået" hun drejet om hjørnet og lyden nærmet sig Arenicus.

"du skal ikke snakke sådan til mig forstået jeg er din overordnet og jeg kan lade dit hoved rulle hvis jeg ønsker det. vi skal bare være klar når det sker forstået har du brug for flere mænd så sender jeg gerne slut her fra"

Hun gik ind af en dør til hendes værelse og smækket døren hårdt efter hende.

Arenicus vandrede roligt op af trapperne idet noget som lød som fodtrin afbrød stilheden. De lød vrede, gad hvide hvad der forgik? Han nåede etagen som trinende lød fra, han kunne tydeligt høre hvad der blev sagt på grund af hans vampyr hørelse. Han trådte ind i gangen idet Maria kom gående forbi, han kunne tydeligt kende det lyserøde lange hår som nærmest fløj ned af gangen efter hende. Lyden af hendes dør som smækkede satte tankerne i gang på vampyren. Våben, køretøjer? Gad vide hvad fanden var de i gang med at bevæbne sig til? Måske har de brug for en hånd? Krig er altid sjovt! Han tøvede, jeg må nok hellere vente lidt med at konfrontere hende med det, det kunne være hun kom til mig.
Et roligt smil bredte sig over ham mens han drejede end af gangen hun var kommet fra for at finde det værelse han havde erklæret sit. Roligt traskede han ned af gangen til han kom til værelse nr. 417, han satte nøglen i døren og drejede låsen op.

Roligt åbnede han døren og trådte ind i værelset som var et okay stort værelse med en kingsize seng. Han smed sin taske med ting på sengen og åbnede den og trak en tablet. Han satte sig ved spise bordet som stod foran vinduet så man kunne se ud over stranden. Han tændte tabletten og blev mødt af en finger scanner, han satte sin højre hånd på skærmen så kun fingerspidserne blev scannet. Roligt bootede han sin egen vej ind i mafiaens data base og begyndte at søge på hvad de nukes dog skulle denne vej for.

Maria lage sig vredt i sengen over den samtale hun lige have haft. hvad bilte folk sig ind hun var næsten lederen af WFF og så nægter folk hendes ordrer det var krig det her ikke jule lege med legetøjs våben som den gang hun var barn. hun kigget over mod et billede og smilet ved minderne om det på billeder sad Maria på hendes store søster der grinet en tåre faldt fra hendes kind ved siden af var et billede af Makuro et vredt udtryk faldt fra hendes ansigt og med et skrig fløj en kaste kniv mod billedet der blev rævet i stykker da kniven fløj igennem det Makuros ansigt blev skåret over i 2.

Maria rejste sig og greb billedet i rammen og kastet det ud af døren så glasset blev knust ud for et lille skilt der stod Nr 417 ved.
med et vredt udtryk rejste hun sig og gik ned mod Sita's dør da nogle tanker ramte hende i hovedet.

roligt sad Arenicus og scrollede gemmen informationer på skærmen. hmm der var ikke noget der tydede på hvor de skulle hen. roligt skiftede han tilbage til skrivebords skærmen og smilede roligt, nu når han jo trods alt have "ferie" så kunne han lige så godt lave lidt på sit private arbejde.

roligt åbnede han en mappe som indeholde tons af tons af informationer om maskiner, fly, biler og alt muligt i den dur. han åbnede et program som hed "Virtuel Workstation". på skærmen kom et bluprint af hans 67 Chevy Impala og alle de modifikationer han havde lavet på den. roligt sad han og ændrede på modifikationerne og satte nye ting på og hvordan de skulle samles. det brugte han brugt lidt tid på at sidde og rode med programmet, før noget rumstering og lyden af glas som knuste fik ham til at slukke og låse tableten og smed den i tasken.

Arenicus gik over og låste døren op, for der efter at stikke hovedet ud af døren for at se om han kunne finde grunden eller oprindelsen af lydene. han blik faldt på et knust billede som lignede det var delt i to lå på gulvet foran hans dør. hvad fanden? det lignede ikke at det var landet der af en grund. han greb om billedet som lå med billedsiden ned af, og løftede det op og vendte det om. det syn som mødte ham forvirrede ham som en i helvede, HVORFOR fanden var hans boss på dette billede og ikke mindst hvorfor var det skåret over?

hurtigt gik han ind på sit værelse og låste døren bag ham før han satte sig på sengen og stirrede på billedet. hvilken forbindelse kunne Makuro dog have med den her gruppe!? det måtte have været den lyserødes billede? han tøvede kort for han stak hånden i lommen og tog sin ånde kugle op, han tøvede endnu en gang.
"hmmm måske skulle jeg vendte lidt med at melde det ind...

solen var på vej ned og der var gået lidt timer siden det lille raseri udbrud fra Maria og Arenicus opdagelse af billedet.
Maria have sammen med de andre sat sig ned til spise salen hvor nogle af de andre have lavet maden.
de sad og snakket da Mina's stemme lød spørgerne.
"skal ham der Arenicus ikke også have noget?"

Pan nikket og rejste sig mens hans hans øjne viste de andre han ville hente ham.
hans fodtrin lød igennem gangen mens han gik. han have en hvis evne til og kunne skjule lyde og andet selv for de bedste vampyrer uden og tænke over det.
han gik stille og roligt til han stoppet foran Arenicus værelse hvor Maria sagde han var.
og nøglen manglet til.
en stille banken lød for han kom ind og så Arenincus og smilet kom frem på ansigtet.
"ved godt ikke at vi lige frem kan give dig blod men vi har lavet noget lækkert mad og jeg vil næsten væde med du ikke har smagt noget ligene!"

Pan smilet ved tanken om alle de krydderier fra Sydamerika de have haft med før de brød igennem det store rum der kom i stormene mellem syden og norden.
han så på tabletende og smilet mens han gik hen til den lå på boret og han strøg fingeren over den og smilet.
"så du låser dine ting!" sagde han højt og grinet let.
pluslig løb hans fingere overskærmen i et mønster der gik i en voldsom fart uden nogen grund lod det til men pluslig blinket skærmen og med en finger som nærmest fløj forbi låste han skærmen op og samlet den op "hvad har du så på makker" han bladret igennem og så flere af mafiaens programmer som fristet ham men han ikke gik ind i han forstod Arenicus arbejdet for en der inde men lige nu var han på ferie og det var også det Pan gav ham lov til.

pluslig udbrød han med forbavselse i stemmen.
"Virtuel Workstation nice" han trykket og Arenicus bil kom frem Pan smilet voldsomt og nikket til Arenicus som for sige god stil makker.
pluslig fløj hans hænder rundt og han rakte hans tablet igen.

på skærmen stod de samlet modificeringer og den samlet forbedringer.

brændstof økonomi forbedret 9%
vægt reduceret 3%
fart styrket 2%
holdbarhed forbedret 12%

Pan smilet mens han rakte den lille skærm frem det var tydeligt han vidste at Arenicus ikke kunne svarer uden de andre ville angribe ham og kæmpe til døden og det var den eneste grundt til han have nakket hans tablet.

pluslig fik han øje på billedet af Makuro der var krævet over det hang overvægen og med en bevægelse trak han en kniv og kastet den mod billedet så kniven ramte Markuro lige midt i næsen med et smil sagde han.
"vi skal nok få dig ned Svin"

han vendte sig om og smilet til Arenicus
"sorry personlige årsager kom og smag maden"

//som sådan kan du faktisk ikke bare låse tabletten op xD den scaner alle 5 fingre og de skal passe med Arenicus's før den åbner ;)

Efter Arenicus havde fundet billedet af sin boss på gangen var han gået tilbage til sit tablet og havde arbejdet på din bil og nogle rolige mafia dokumenter. Han havde sat tabletten til at hente et nyt bluprint han ville lege ned på et eller andet tidspunkt når han havde tid. Mens den hentede havde han sat sit arbejde på pause og bare slukker skærmen med med den standard slide lås. Han regnede ikke helt med gæster. Han lå så på sengen og rensede sine pistoler.

Han lå og var igang med at samle de 2 m1911 efter han lige var blevet færdig med rensningen, idet han mærkede hjerte slag komme nærmere. Var der nogle ude på gangen? I et svuptag samlede han pistolerne og ladede dem lydløst. Hans mistænksomhed blev kort tid efter bekræfter da en der løs en banken på hans dør, og før han vidste af det stod Pan midt i hans værelse og smilede.
Arenicus slap grebet om den ene pistol som lå gemt af den dyne han sad på. Er roligt smil bredte sig over ham idet han svarede.
"Hehe, kan da ikke sige nej tak til lækkert mad!
Han fyldte med i hvad Pan lavede med er smil. Smilet stivnede da der gik op for ham at Pan stod med hans tablet, fuck hvad arbejdede jeg med inden jeg stoppede? Pyy han havde jo sat den til at hente, så alle dokumenterne var lukket.
Arenicus begyndte at grine ved Pans udbrud.
"haha du skulle bare vide! Det der var kun pause låsen!
Han smilede venligt.
Han sad i sengen og tænkte sig om, der burde ikke være nogle ting som ville kunne ende galt hvis han fik åbner det, mest fordi dæmon filerne lå gemt i en låst mappe som var skjult i en usynlig mappe.
Arenicus smilede roligt da Pan faldt over hans virtuelle workstation.
"når man arbejder for den bedste får man Inter mindre end det bedste!
Spændt ventede han på hvad Pan dog kunne finde på at lave på hans bil, der var ingen grund til at være nervøs da han havde gemt mange forskellige ideer af hans bil så han kunne bare restte hvis ikke der passede ham med hvad Pan lavede.
Arenicus tog imod din tablet, og sad og kiggede på tallene og de steder der var blevet ændret. Han nikkede imponeret, ikke dårligt.

En forvirring løb ind iver vampyren som var i fær med at gemme det design Pan havde lavet, hvorfor fanden trak Pan våben!? Med øjnene fulgte han knivens bane og så hvordan den ramte billedet. Hvad fanden!! Hvad forgår der dog her!
I spørgsmål rejste han sig og fulgte efter Pan ud på gangen. Inden da havde han låst sin tablet og smidt den i tasken.
"hvad pokker er der med ham på billedet? Fandt et smadrer billede af ham ude på gangen? Og så virker han bekendt?
Spurgte Arenicus forvirret mens de gik med af gangen mod spise salen.

Pan gik ned af gangen og han lyttet på Arenicus ord men da han spurgte ind til Makuro skete der noget i Pan minderne kom frem fra den gang han næsten have fået slået alle hans venner ihjel på grund af et spørgsmål formuleret lidt på den måde have givet Mafien viden nok til og kunne angribe hans gamle bandtes lejer.
HAn smilede til Arenicus og lod som om han skule klø sig mens han tænkte over ordne.
han var en Manipulator uden lige og mens Arenicus gik foran trak han uden en lyd en pistol frem.
den var lavet nogle særlige metaler med Gummi blandinger så lyden næsten ikke var til stede selv ikke for nogle af de bedste vampyrer.
med et Ord stoppet han bag ved Arenicus og et klik lød bag ham som varslet våbnet nu var klar til og blive affyret.

"prøv ikke på noget jeg er ikke dum og har altid særlig skud i min lille fætter her gør du noget vil 9MM helligt sølv borer sig ind i dig og eksplodere med helligt vand ikke sjovt vel"

Synet i Pans øjne var ikke venligt som før det var vredt mistænksomt og alt andet end venligt han forsatte med og tale mens han stillet sig lidt op af vægen.
"alså jeg ved ikke hvem du er eller hvad fanden du laver for Mafiaen og vil ikke vide det men at du spiller dum hjælper ikke gamle Maria og Mina kan li dig og hende den mystiske tøs Kun Maria kender men jeg holder med Sita om dig du spiller ikke med åbne kort stod til mig ville du bive slået ihjel på stedet men jeg gør intet Maria ikke har sagt god for!"

pistolen blev løftet og han trak i hans finger og noget af hunden gik nærmest af til en fin hanske der var næsten usynlig. Smilet var stort over hele hans ansigt en lille boks sad ved håndledet og blå streger kom fra den men ellers lignet det en gummi handske.
han smilet og stemme lød som en skole lærer mere end en der stod med et våben mod Arenicus.
"dette her ved du hvad er ikke det er en BIO HAKNING HANDSKE de fungere på en simpel måde kør dem over skærmen med finger aftryks lås ind til du finder et fast finger aftryk der fra vil handsken sige om du har fundet det tryk lidt hårdt og den vil svede en Kopi af dens ønsket finger aftryk og nu kan du bruge alle hans ting med hans eget finger aftryk smart ikke"

han kigget på Arenicus før han rattet sig op og forsatte med og tale.
"vi giver dig en mulighed for ærlig og i stedet lyver du mig lige op i ansigtet du ved godt hvem han er han bor forhelvet i din borg det Makuros den nye leder for Dæmonerne og vi alle ønsker ham mere end død for noget personligt han har taget fra Maria og det kommer slet ikke dig eller andet ved hvad det er forstået bland dig en gang mere i den ting her og du vil ønske du aldrig have levet"

et klik lød og han smed pistolen tilbage i blusen og smilet var lige så venligt som før den søde dreng have lige været jordens største røv med en pistol der kunne dræbe og nu var han som et barn igen.
"lad os få noget mad gamle og husk det jeg er sød så du sød forstået"

smilet var mere end vendelig før han gik så han på Arenicus og hans stemme lød.
"mellem os hvem er du så i virkeligheden og hvad vil du her og kan du hjælpe os med og få Makuro ned med nakken måske"

//bare giv op xD du kan (og må) på ingen måde få adgang til min tablet når den er låst ordentlig ;)

Arenicus gik med rolige skridt ned af gangen mens han snakkede. han mærkede med det samme idet han afsluttede sit spørgsmål at han havde ramt et sted på den drengen som han ikke havde ønsket. det var tydeligt for ham fordi Pan sakkede lidt bag ud og blodet i hans krop pumpede hurtigere og hurtigere. Arenicus fortsatte med at gå og tænkte hurtigt over hvordan drengen mon ville reagere. der gik lidt tid før han fik svaret, men det kom også uventet. lyden af en pistol der blev ladt sneg sig ind i øret på ham, Pan stod med en pistol? uventet.

han kunne høre på Pans stemme at han var seriøs, men alligevel lød Arenicus munter idet han roligt svarede.
"hehe er i virkelig ikke kommet længere end fra 1500 tallet med sløv og helligt vand? skidt pyt, du har min opmærksomhed?
i en roligt bevægelse drejede han hovedet og så tilbage på drengen som så vred ud. et roligt koldt smil bredte sig på hans læber, hehe jeg er ikke vant til at blive kaldt gammel! det virker som om det var sidste år jeg kun var 1500!
"rolig nu min unge ven, der er ingen det behøver at komme til skade"

han så roligt på Pan's hånd, hvad pokker var dog det? man bedømte hurtigt at det var noget han var stolt og glad for efter hans smil var så stort.
Arenicus lyttede interesseret til forklaringen, altså så interesseret man kun kan være med en pistol peget imod sig. han nikkede roligt og begyndte at grine roligt.
"smart! men det er desværre ikke nok til at klare det når den er låst...
han smilede roligt idet han besluttede sig for at gøre klar til hvad drengen nu havde i tankerne. time alter, tænkte han for sig selv i det han hævede hastigheden på hans arme som hang ned langs siden. i en bevægelse så hurtig at selv hans vampyr øjne ikke kunne følge med, når ikke de var under time alter effekten, afsikrede han lydløst begge hans begge hans pistoler så han var klar. han arme hang stadig ned langs siden på den sorte longcoat. trods vampyre sjældent kan mærke smerte kunne han godt mærke det dunkede i hans arme, de så hurtige bevægelser var ikke særlig sunde på hans krop.

han nikkede forstående til Pan og begyndte at smile over kommentaren om at han bor i hans borg.
"jeg er lejemorder min ven! ikke en rengørings dame! sidst jeg var på borgen var for at slagte en person! mit hovedkvarter er mit eger hus på en mark...

Arenicus tog Pans vrede stille og roligt. lige så hurtigt som Pan var blevet sur blev han glad, hvilket virkede mystisk for den gamle vampyr. han tøvede, jeg var da også sød før? jeg kunne have revet halsen over på Maria før da i efter lod hende med mig, men jeg gjorde det ikke! han smilede roligt før han nikkede og fulgte efter Pan.
"mellem os? well jeg er en legemorder som bliver betalt af en inde fra mafiaen... som jeg sagde tidligere! Jeg kan ikke hjælpe jeg med at nakke Makuro... Meeeen jeg tror jeg kender en som ved hvor han er!
han smilede roligt idet han fulgte efter Pan til spise salen. roligt stak han armene ind til sine pistoler og sikrede dem igen, der var ingen grund til at have ladte våben siddende på brystet.