[Uafsluttet] Hvad fanden har du lavet?! (Micho og Phoenix)

Tid: om morgen klokken er omkring; 10
Sted: Lige nu, er hun i the Wolf Clan.
Omgivelser: hendes værelse
Deling: 24 Marksman
Våben: hendes to elskede M9 og en sniper
Køretøj: 3 almindelig patrulje vogn, dog har den nogle flere våben.
Tøj: en sort top, grønne militær bukser, sorte militær støvler

Phoenix sad og kedede sig på hendes værelse. Hun havde rengjort alt, hvad hun kunne komme i tanke om, undtagen at rengøre bilerne. Hun kunne høre støvle tramp ude på gangen. Roligt rejste hun sig op, lige tidsnok til at Philip kom stormene ind på hendes værelse. ”FOR FANDEN!” råbte Phoenix da Philip. ”Det gør du ikke igen… seriøst! Hvad nu hvis jeg ikke havde tøj på!” hun lagde begge hænderne for ansigtet og ventede på at han svarede hende.
”Tja… jeg ville nok have fløjtet og der efter komme til sagen.” han så alvorligt på hende og begyndte at fortælle om at en af deres patruljer var forsvundet, eller de havde mistet kontakten til dem og de kunne ikke lokalisere dem.
Phoenix nikkede og snuppede sine våben. På vej ned ad gangen skrålede hun: ”JEG SKAL BRUGE 24 MAND PÅ STILLE PLADSEN NU! I SKAL SÅ PÅ 5 GELEDER OM 1 MINUT!” Phoenix stillede sig på stille pladsen og ventede.
Efter ca. 1 minut. Stod der 24 man foran hende. ”Okay, vi har mistet en patrulje og vi er så heldige at vi skal finde dem. så væk med suttekluden drenge og frem med udstyret, vi mødes kamp klar om 3 minutter, jeg forventer, at, i har våben og andet. Træd af!” brølede hun og rettede på hende sniper der han på hendes ryg.
Hun satte sig ind i en af patrulje vognene af de 3 patrulje vogne og ventede tålmodigt på at hendes deling kom.
Da alle var samlet, bad hun en af de cyborgs der var om at køre sammen med hende, da hun ikke havde fået kørekortet til det.
”Godt vi skal have tjekket området i udkanten.” han nikkede til hende og trykkede speederen i bund, så hjulende hyldede i ørene.

Da de nåede udkanten af deres område, bad Phoenix om at sætte farten ned og kalde over radioen. ”Ksn, Ksn, alfa, bravo og Charlie her, vi er i udkanten af området. Slut.” hun slukkede radioen og bad ham køre længere.
Efter noget tid kunne Phoenix opfange en snært af døde kroppe. ”Oh, fuck…” mumlede hun og kunne svagt se en af deres biler, døren var revet op og der han en ud af døren.
”Det her er ikke godt.” mumlede hun og trak sin pistol. ”Hvis i høre noget så advar mig!” hun tog kalderen. ”Ksn, Ksn, Alpha her. Jeg har fundet den manglende deling… de er ikke længere i live, jeg har brug for 4 andre biler til at hente dem, de er i udkanten af vores område, tæt ved skoven, skift.” Phoenix ventede og hørte svaret. ”Ksn her, høre dig klart og tydeligt, vi sender 4 biler med det samme. Skift.” ”Godt. Slut.” hun hoppede ud af bilen og nærmede sig langsomt den åbne patrulje bil.
Lugten af død blev stærkere og stærkere. ”her er ingen overlevende…” mumlede hun svagt og kiggede ind i bilen. Igen tegn på liv, men masser af blod.
”Okay, her er frit. Jeg vil have Charlie, til at blive her og alfa og bravo i tager med mig, vi skal på en mindre jagt i naturen.” hun så ind mod skoven hvor et blod spor førte ind. Hun løb hen mod bilerne og fik dem alle i gang. ”Hvis der sker det mindste så bliver det sagt til mig okay!” de nikkede og bilerne startede.
Langsomt kørte de ind i skoven og holdet øje med den mindste bevægelse.

tøj: brune læder støvler, sit fulde stealth udstyr bestående af sorte bukser, jakke med hætte og elefant hue trukket ned over ansigtet.
våben: sin M42 sniper riffel og resten af sit udstyr.
mandskab: sin mentor, Lelm, og hende's bedste ven, Jonah.

Micho og hende's to våben fæller, Lelm og Jonah, havde gået rundt i nærheden af en by de var vant til og komme til nogle gange om året, for som nu, at ordne deres tørst, dog for at opdage en del forandringer, The Wolf Clan, blandt andet, som åbenbart var en clan af forskelige typer da ville klare sig igennem denne verden sammen, dog generedet det hende ikke, det betød mad og sjov, måske kunne hun få begge dele, dog var en af deres patruljer kommet for tæt på, så de havde råbt hende og de andre an, som havde fået dem til og gå i skjul hurtigt, for hurtigt, så patruljen var blevet forvirredet og havde taget ladegreb på deres våben, hun rystedet på hovedet og havde trukket sin dolk for at angribe den første mand som et spøgelse, stikke ham i halsen, og forsvinde, som et spøgelse igen, lydløs, for at se Lelm skyde en tæt i struben med sin lyddæmpet pistol, og gribe manden før han faldt, hun så sig stille omkring med et bekymret blik, ikke for sig selv, men for sine venner, dog efter nogle hurtige overraskelses angreb, havde de dræbt de fleste, indtil en af dem fik den smarte ide at stikke af, for at kalde forstærkning, dog havde Micho trukket sin M42 og inden han fik sagt det meste, blev han ramt af en kugle i baghovedet, hun havde imens hun havde trukket den, slået sikringen fra, og trukket slæden tilbage, for at lægge den skyde klar i stilling ved sin skulder, dog havde han nåedet at alarmere nogle, hvem vidste hun ikke, dog mærkedet hun tørsten gnave i sig, hun skævedet over imod Jonah og Lelm som også havde sultne røde øjne, dog da de var kommet ned til en soldat da var delvis i live, havde hun trukket elefant huen op så kamuflagen gik i stå så hun kom til syne, som om hun kom ud af den blå luft, han havde panikslaget set på hende og skulle til og råbe på hjælp, da hun havde kysset ham kort på munden, mest for og få blod, men for og berolige ham, han havde set forvirret på hende, hun havde smilet stille før hun havde lagt munden imod han's hals, og skulle til at bide, da hun hørte lyden af biler, så hun så over på de to andre som også havde fundet mad, hun havde taget soldaten hun sku til og bide, op og med sig, i håb om at de ikke ville forfølge blodet, dog var dette en af hende's bummerter.

hun havde lagt den maskeredet soldat ved et træ, med en bakke bag ham, Micho havde set blidt på ham før hun havde skyndt sig at slå sin kamuflage til, forude at have lagt sig ned med sin M42 sniper riffel, trykket target finder på, og så op til flere mål, 25 for og vise helt præcis, hvilket gjorde hende mindre nervøs, dog nervøs, Lelm havde lagt sig 30 meter til højre for hende og Jonah 25 til venstre for hende, de var et perfekt sniper hold, dog ikke god til front, så hvis de ikke kunne pille dem da kom ned, hurtigt nok, ville de få problemer, indtil hun så den første bil og trykkedet på aftrækkeren dog kom da næsten ingen lyd, så et dæk blev skudt i stykker ved tændaksel, og hun råbte højt med irsk accent.
''stig ud af bilerne, den næste kugle vil ramme en af jer så tro ikke jeg skød forbi, læg jeres våben og stig ud med hænderne i vejret, vi kan se jer igennem vores target finder scope's så at løbe er nyttesløs forude gemme sig, vi vil jer intet ondt, MEN vi vil skade jer, hvis i angriber os, hvis det jeres patrulje, så beklager vi, men vi sultne, og vi vil ikke lægge os for at dø, jeg siger dette for at da ikke skal opstå en skud veksling hvis det kan undgås''
hun lød ikke nervøs, bare som en da ikke ville spilde ubegrundet blod, hun råbte højt igen for og være sikker.
''vi vil bare have føde, og muligvis et sted at sove! så kan vi snakke om det, eller skal vi kæmpe om det?''
hun lød alvorlig om at ville kæmpe, hun tændte sit laser aim så en røg streg kom i panden på ham, en ung varulv sad ved siden af, da kom to røde streger mere på to andre, hun sank en klump af sult forude nervøsitet, nok var hun over 800 år, men hun kunne stadig ikke lide og dræbe unødvendigt, dog da hun kort sigtedet på den unge pige, mærkedet hun en lille varm fornemmelse i maven, en fornemmelse da kunne lide hvad hun så, hun kunne næsten smage pigen's blod, og hun slikkedet sig kort om læberne, måske kunne hun kæle med pigen? hun rystedet på hovedet og fokuseredet på sit mål, klar til og tømme en række kugler i dem, dog ville hun helst undgå det.

Da bilen hun sad begyndte at hoppe i den ene side, stønnede Phoenix, men da hun skulle til at sende en ud og skifte dækket hørte hun en kvinde stemme. ”hvad fanden?” hun så på føreren og lyttede med.
Hun kiggede rund imens stemmen fortsatte. Hun nikkede kort til manden ved hendes side. Roligt begyndte Phoenix at berolige ham. Han var slet ikke van til at være i marken, og slet ikke i fronten. Hun sagde noget som: ”det er okay, der vil ikke ske noget, bare vær’ rolig, det vil smitte af på de andre, du klare det fint. Der vil ikke ske os noget. ”
Han nikkede og sank en klump, Phoenix blev hård i mælet da der kom en rød prik på hendes makker. ”Slap af, de tirrer os bare. Bare sid stille.” hun smilede prøvende til ham.
”Okay, men hvordan helvede kan jeg vide at du og de to andre ikke bare skyder os når vi er forsvarsløse?” hun rystede svagt på hovedet. At, dø her, eller dø lige ude foran bilen. Det slog hende at man faktisk ikke måtte skyde forsvarsløse, men hvem lyttede til det? Hun sukkede og bad fyren ved siden af at blive i bilen. Phoenix åbnede roligt døren og steg ud.
Hun smilede koldt og trak sine våben. Langsomt lagde hun dem på kølerhjælmen og stillede sig op ad bilen med hænderne over hovedet. ”Hvis, i vil skyde, så skyd mig.” hun sukkede og fortsatte. ”men, siden, i ville dø, hvis, i ikke snuppede vores patrulje, vil jeg gætte på, at, i er vampyrer, og i har brug for levende mad. Så skyd og i selv dør.” hun smilede roligt og piftede ad resten. De gjorde det samme som hun selv lige havde gjort. ”Godt så. Nu vil vi bare for en god ordens skyld, se hvem fanden i er og læg så de forbandede våben så vi er sikre på, at, i ikke går bag om ryggen på os.” Phoenix kiggede rundt og prøvede at få færden af dem, men kunne intet lugte.

Micho så roligt ned og fulgte stille med i hvad da skete, hun så den unge pige kigge på føreren, hun slikkedet sine læber da tørsten ikke blev bedre, ikke bedre.
hun så roligt rundt med sit sigte for og se hvad da skete, usikker på sit næste træk, kom an på deres træk, dog havde hun en enorm tålmodighed som sniper, så hun ville vente, og vente, for og se hvad da skete, dog så hun føreren som måtte være ny, hun sagde dog intet, ville vente.
Hun så ham nikke og hun skævedet til Jonah som snak en klump selv, dog mest af sult, hun så over på Lelm's hårde blod røde øjne, de var alle sultne, og vidste ikke om det ville gå galt, når de kom der ned, dog råbte hun højt tilbage.
''fordi vi ikke er æreløse''
dette var hende's svar og det var det svar kvinden ville få, dog ventedet hun, imens hun fulgte med i hvad da skete, hun stirredet på kvinden da hun steg ud, så det kolde smil og fulgte roligt med i hvad da skete, dog sagde hun intet, ventedet til hun havde snakket færdigt, da valgte hun og rejse sig op, dog ville de ikke kunne se hende, før hun slog sit kamuflage fra, som hun gjorde da hun stod op, så for dem var hun dukket op ud af den blå luft, med sine meget blod røde øjne, da digteredet en vampyr da var på sulte randen og nok også havde store smerter, Lelm og Jonah rejste sig op, de gik roligt ned efter at have slået deres kamuflage fra, de var alle maskeret med sorte elefant huer, og let panser, med sort tøj, da digteredet som hurtigt som snigskytter, dog var deres riffler nok også et pift, de gik roligt over til manden da sad ved træet, og løftedet ham op, han så roligt over på sine venner, han gjorde dog intet da han blev løftet, og båret over til de andre, Micho lagde ham ned foran kvinden, og da hun kunne lugte hende's blod nu, stirredet hun kort på pigen's hals, hende da havde snakket som måtte være lederen og sank en klump, før hun lagde sin sniper, sin pistol og sin dolk, hende's to venner gjorde det samme og trådte væk, dog sagde hun stille.
''jeg beklager meget vi dræbte jeres patrulje.. vi føltes os presset med ID og alt muligt vi ikke havde, dog.. vil vi gerne gøre det godt igen, mod på vi får føde.. hvis i vil lade os få det?''
hun trak sin elefant hue af så hende's blonde lokker var synlige og hende's pænt markeredet ansigt var vist fremme, hun havde et kønt men blidt ansigt ,hvis man så bort fra de røde øjne da hungredet af sult, hende's venner gjorde det samme og den arredet gnavne Lelm var til syne og den rolige men små nervøse unge Jonah, hun sagde lavt.
''jeg ved vi står i en position hvor vi ikke kan bede om noget men.. vi gør det godt igen, det skal vi.. alt vi vil have er føde..''
det var tydeligt Micho ikke var den mest sociale type, da hun ikke vidste hvordan hun skulle forklare sig, dog var det tydeligt at trykket begyndte og blive for hårdt for hende, da hun langsomt gik imod den unge pige, og lagde hænderne på hende's arme, hvis hun blev skubbet væk, ville hun se skamfuldt ned i jorden, blev hun ikke men hvis pigen forstod hende's behov, ville hun forsigtigt sætte tænderne i halsen på pigen og begynde at drikke, kom an på hvad hun gjorde, dog så hun nervøst på den unge pige, med sult i øjnene og hende's to venner var også gået imod to andre, det var tydeligt det var hungrendet vampyrer.

Først skete der ikke noget, og Phoenix kiggede nervøst rundt. ’hvor fanden er de?!’ skreg hendes hjerne der hverken kunne opfange lugt eller bevægelse.
Pludselig stod der 3 maskerede personer foran dem. Inderst inde sprang hun tilbage, mens hun uden på ikke lod det påvirke hende. Den kolde facade som hun oprettede virkede fint, den var der kun for at beskytte hende selv og hendes deling.
De røde øjne som hun kunne se mindede meget om hendes, men hendes var naturlig røde og ikke noget der kom når hun var sulten.
Snigskytter, var noget af det første der faldt hende ind da hun så deres tøj. Hun så på deres våben og nikkede svagt. Det var da altid noget at de ikke havde skudt dem alle… Hun løftede svagt øjenbrynet da de kom bærende på en af deres soldater. ’Det er fandeme ikke rigtigt!’ hun fik en stor trang til bare at ignorere alt og alle og bare tage sig af den sårede.
Et lille skævt smil, landede på hendes læber da hun lagde sine våben og det samme med de to andre. E kort nik indikerede at hun forstod dem. ”Okay, i er ikke lige frem tilgivet, men i er godt på vej.” hun sukkede stille og truttede munden. ”Okay.” hurtigt vente hun hovedet mod en af den fra hendes alfa deling, så vampyren kunne få et godt udsyn til hendes hals. ”kom med den første hjælps kasse der ligger i bilen og begynd at ordne…” hun så roligt på soldaten og fik øje på hans hundetegn. ”5.” hun smilede roligt og nikkede til ham. ”Du skal nok klare det.” hun lagde følelser i det, så han kunne får det psykisk bedre. ”
Hun havde ikke registreret at de tre vampyrer havde taget deres maskering af og viste deres ansigter. En smuk kvinde viste sig at være der og en nervøs gut, samt en letter gnavne mand. ”Hvordan vil i gøre det godt igen?” hun løftede det ene øjenbryn og så hvordan hun gik hen mod hende og lagde hænderne på hendes arme.
En mindre kamp fandt sted i hendes indre. Skulle hun lade sig drikke fra og være døsig, resten af dagen, eller lade en kvinde dø samt hendes to venner… jøsses… hun så på kvinden og nikkede. De to andre soldater nikkede også. ”Der er serveret.” mumlede hun spydigt og ventede på at kunne mærke tænder mod hendes hals.

Micho så roligt på den kønne pige, Hun så hende kigge sig rundt, hun vidste at deres kamuflage sikredet sig imod fært, lyd, åndedrag selv om de i forvejen ikke trak vejret, imod syn og røgten, de var potentitalt usynlige, selv om regnvejr ville fucke det op, dog da hun havde rettet sig p, så hun stille rundt på dem.
Micho så direkte ind i pigen's øjne, dog holdt hun vagtsomt øje med alle i hende's gruppe, hun kigge hurtigt se disse folk var marksmans, på deres tøj og våben, hvilket gjorde deres fordele var på kort til mellem afstand, som ville have gjort at Micho og hende's to nærevenner hurtigt ville kunne have skudt dem alle sammen inden de kom tæt nok på til og kunne skade dem, dog lyttedet hun roligt til pigen da hun sukkedet og truttedet med munden, på Micho's blodrøde øjne var da kun dyb opmærksomhed, dog imens hende's øjne svagt afsløredet at hun holdt øje med alt og alle udover sine to venner, hun fulgte opmærksomt med i hvordan hun ledte de andre, som en da søgte svagheder, styrker, muligheder, hun sagde hun med en rolig blid stemme.
''udpeg et mål, vi jager i stilhed og i skygger, vi stopper ikke før vores kontrakt er fuldført''
hun så direkte ind i pigen's øjne, hun så afventende på pigen da hun havde taget hænderne på hende's skuldre.
Micho så den indre kamp, dog ventedet hun roligt selv om hende's indre skreg på at bide, dog så hun den unge pige nikke, da de to andre nikkedet greb Lelm fat i manden og med styrke for en da så ud til og have et vattet udtryk, løftedet manden op og boredet tænderne i halsen på manden, det var tydeligt han var en ældre vampyr på selve styrken, den unge Jonah så ud til og være lidt mere blid men havde ikke så meget styrke, men var stadig en stærk en, Micho så roligt pigen i øjnene og gik forsigtigt nærmere halsen og snusedet blidt til pulsåren hvor hun næsten kunne smage blodet, hun lagde armene tæt om pigen og trykkedet hende ind til sig så deres bryster blev trykket sammen, hun lagde den ene hånd på pigen's lår og lagde hende ned med sig selv oven på hende, hun lagde pigen's ben om sig, så hun først og fremmest ville ligge bedre, selv om det var på græs, dog kyssedet hun let pigen på pulsåren, før hun sagde stille.
''jeg er Micho''
hun bed blidt i pulsåren så det ikke burde gøre ondt, lod langsomt tænderne synke ned i den varme hals, for at stille drikke blod, hun mærkedet sig selv blive let våd, og kom med en næsten uhørligt støn som kun pigen ville kunne høre, da det var tydeligt hun kunne lide at drikke blod, hun trykkedet sig tættere på pigen så deres overkroppe blev presset sammen, med sit underliv trykket imod pigen's, med deres bukser i vejen dog, hun sank roligt mund fuld eller mundfuld blod, hun aedet pigen's lår imens, for til sidst at slippe halsen, og kysse let igen, så hun fik lidt blod på læberne, hun så ind i pigen's øjne med sine egne brune, næsten sorte øjne, og kyssedet hende let på munden, det var tydeligt på disse ting som også var tegn på en typisk sniper, da havde svage sociale egenskaber, dog kyssedet hun let videre lidt, og så på halsen igen, hun sagde stille ind i hende's øre.
''tak for det, smukke, håber jeg vi kan gøre igen.. næste gang sulten banker på''
hun lå lidt hos pigen da hun langsomt havde sneget sin hånd op til pigen's bryst og havde klemt let, før hun rejste sig op, og med fornyet styrke, hjalp pigen op uden problemer, Lelm havde tørret sig om munden og ikke taget sig af Micho's underlige opførelse, da han for længst havde opgivet sit krop's lyster, dog så Jonah ud til og drikke videre indtil den anden soldat var begyndte og se meget døsen ud, for så at slippe ham og let lægge ham ned og stille sig bag Micho og sagde stille sit navn Jonah, Lelm kom dog med en brusk hvæsen men sagde lavt Lelm før han gik over bag Micho, hun så pigen i øjnene og sagde stille.
''hvis vi kan få lov til at komme til jeres by, og overnatte til natten, så vil vi tage jeres leder med, så hun kan vise os vores mål, og vi vil stoppe dette mål''
hun så dog stille ned, usikker på om de ville lade dem overnatte i Hobour, forude lade den unge pige føre dem til deres mål, om de stod 800 meter væk eller mere, eller om de skulle snige sig ind i en lille by, generedet dem ikke, de var trænet til det, dog tog hun sin maske på igen sammen med de andre, nikkedet at folk kunne tage deres våben, før hun selv tog sin pistol og satte den i den's hylster for at låse den, dog kunne den let trækkes, hun satte sin kamp dolk i hylstret igen, og tog sin M42 over ryggen, dog så Micho ikke ud til og ville gøre noget, bare have et sted at overnatte, og imens hun så på den unge leder, så var det tydeligt hun fandt interesse i hende, ikke kun på blod måden.

Hun nikkede. ”Okay, men det skal jeg lige diskutere med min Klanens Alpha og beta.” hun så på Kvinden og vidste ikke helt hvad hun skulle sige til hendes ’’kontrakt’’.
Phoenix forventede nærmest et stort jag af smerte, men der sket ikke noget lige med det samme. Hun kunne mærke kvindens krop mod hendes og hendes hånd på Phoenix lår. Hun protesterede ikke og gjorde heler ikke noget ved det. Da hun lagde Phoenix ned spændte hun i hele kroppen da, hun ikke var helt forberedt på det, men slappede mere af da hun nu lå ned og fik benene rundt om hende.
Hun lukkede øjnene og skulle til at sige sit eget navn da Micho kom hende i forkøbet og Phoenix glemte alt om at sige sit eget navn. Hun mærkede kysset og smilede en smule, dog så ingen af hendes mænd kunne se det.
Hun hørte det svage støn og lagde forsigtigt armene om hende. Hun mærkede godt deres underliv presse mod hinanden. Hun kunne på en måde lide det, men på en anden måde følte hun at hun forrådte en anden. Da hun så kyssede hendes hals og kyssede hende. Hun så ind i Micho’s øjne og smilede svag, med hendes ejet blod på læberne. En snert af kuldegysninger lod sig snige ned over hele hendes krop.
Da Micho var færdig og hviskede til hende smilede hun svagt. ”Hm, vi for at se.” mumlede hun svagt og stivnede da hun rørte ved hendes bryst. Da hun kom op at stå børstede hun det græs der sad på hende ad sig. Hun så hen på sine soldater og nikkede til ham som hun betegnede den gnavne. Mens den anden fyr stadig drak. ’Er det ikke ved snart at være nok? Jeg vil gerne have de fleste med hjem i live!’ tænkte hun. Da han så var færdig, bjæffede hun en ordre ud om at få ham ind i bilen og give ham noget vand.
Hun nikkede da hun hørte deres navne og havde stadig glemt at sige sit eget navn.
”I kan tage ned mod byen så kommer jeg senere, jeg skal lige snakke med Alpha og beta.” hun sukkede og så hvordan de tog deres maskering på igen og indikerede at Phoenix og hendes mænd måtte tage deres våben. Hun snuppede hurtigt sine våben og råbte: ”Godt! I ved hvad vi skal! Se så af få jeres røv i gang og kom ind i de forbandede biler!”
Hun smilede kort til Sniperne og sagde: ”Mød mig nede i byen. Der er en bar. Jeg kommer der ned når jeg har aftalt noget.” hun satte sig ind i bilen og tog fadt i kalderen.
”Ksn, Ksn, Alpha, Bravo her, gerningsmændene er fundet og jeg har fået deres forklaring. 3 vampyr sniper som følte sig truet. For at gøre det godt igen har de en tjeneste de vil gøre for os. Vi skal bare udpege et mål og de vil gøre det uden at tøve.” hun sukkede og fortsatte. ”Jeg skal have det de skal gøre for os nå jeg kommer hjem, og jeg er der om ca. 10 minutter. Sørg for at Diana og Kuuma for denne besked, med det samme, slut.”
Hun sukkede og skrålede igen at de skulle se at få taget sig sammen. Det gav et set i hendes mænd og de skyndte sig at komme af sted. ”Er nok nede i byen om en halv time den ligger i den retning.” hun pegede og smilede til Micho. ”Ses, tøsen.” bilen satte i gear og bilen gav et ryk og rasede ud mod den anden bil.

Da hun havde snakket med Diana og Kuuma tog hun ned til Hobour og begyndte roligt at gå ind på baren og sætte sig helt oppe ved disken. Hvor hun nu sad og ventede på Micho og hendes 2 venner.

Micho nikkedet forstående til den unge pige og sagde blidt.
''helt iorden, du giver bare besked''
hun blinkede venligt med sine røde øjne, dog havde hun nydt smagen af den kønne varulv's blod, deres kroppe da lå tæt imod hinanden, måske hygge senere? hun holdt denne ting i baghovedet, dog da den unge varulv spændte i kroppen, smiledet hun beroligende med et let forførende blidt blik, for at få den anden til og finde ro, hun havde set den unge varulv smile da hun blev kysset, som Micho tog som et positivt tegn.
Micho slappedet mere af da den unge varulv lagde armene om hende, hun trykkedet sit underliv mere imod pigen's underliv, så stoffet i deres bukser gned imod deres køn, hun så at den unge varulv havde noget af sit eget blod på læberne efter at være blevet kysset af Micho, hun smiledet tilbage og lagde læberne imod hende's igen, lod blidt tungen slikke blodet væk imens hun trykkedet sine læber imod hende's.
Micho lagde let hovedet på skrå da hun hørte den unge, og nu da hun så efter, smukke varulv, hun lagde læberne til pigen's øre og hviskedet stille.
''vil jeg.. huske, lille skønhed, og.. du har noget dejligt sødt blod''
med disse ord nappedet hun kort pigen i øret på en inviterende måde til mere, dog så hun hende i øjnene som tegn på senere, dog fulgte hun stille med i hvordan hun tog sig af sine mænd, men stadig prøvedet og spille hård leder, da hende's fæller stod bag hende, skævedet hun til dem med et vidende blik, og da kom lave venlige klukken fra begge vampyrene, dog lyttedet Micho opmærksomt til den unge varulv, hun sagde med en let varm, som en dejlig sommer, agtig stemme, da bød på mere end et møde.
''vil vi gerne, smukke, vi finder frem, vi gode til og finde.. ting, steder oggggg.. folk, hehehe''
hun klukkedet blidt med et drillende, små forførende blik til den unge kønne varulv, hun nikkedet dog bekræftende til hende's ord da hun meldte tilbage, dog fulgte hun fortsat med i hvordan hun spilledet hård, hun havde smagt pigen's blod og kunne bedømme hende til og være mellem 15 og 17, ung, meget ung for en leder, men som det så ud, en meget god leder, hun nikkedet til sine fæller da så på hende med et enigt blik, da de næsten læste hinanden's tanker, hun hørte igen pigen sukke og skråle af sine mænd så de fik et chok, hun hørte dog kvinden og sagde roligt og blidt.
''vi skal nok finde vej''
hun smiledet og sagde med en let sensuel stemme.
''vi ses, lille godte''
det var ikke ubehøvlet ment, men fordi hun simpelt var en fræk lille sag i Micho's øjne, og det kunne ses i hende's øjne da hun så ind i varulven's øjne kort, før de kørte, og hun slog sit kamuflage til nøjagtig samtidligt med de to andre, så de for dem da så på dem, forsvandt som de rene spøgevelser.

Micho gik stille igennem byen, sidst hun havde været der for nogle og 30 år siden, var det en fredelig handel's by, men The Wolf Clan's fremtræden kunne ses på the death wolf nat klubben, barakkerne, vagt tårne, de paramilitærer vagt patruljer, vagt hunde, automat tårne, soldater da gik omkring fra våben værksteder til bil værksteder med kamp vogne, lastbiler, mech's, da var så mange nye ting, og for den 823 årige vampyr, Micho, var det spændene, da hun ikke var vant til den slags, hun var vant til den langt udtrykne vandring i de store omegne, dog gik hun stille ind på baren, stadig maskeret, for hurtigt at snuse sig frem til varulve, på blodet, så hun gik direkte der hen, lydløs, i sit fulde udstyr, dog trak hun elefant huen op, og kom med en lav blid fugle agtig fløjten, til pigen, før hun blidt lagde armene om hende og kyssedet hende meget let på halsen hvor hun havde bidt og sagde med en blid lav, dog rar varm stemme.
''vi er her, lille skønhed''
hun lod kort hånden ligge på pigen's lår, tæt mellem hende's ben, dog stod Jonah og Lelm, så det ikke kunne ses, dog satte hun sig ned ved siden af den unge varulv, med Jonah og Lelm på hver deres side, hun havde et venligt smil og så afventende på den unge varulv, hvad for kontrakt de havde til imorgen, da solen var ved og stå op, hvilket de ikke brød sig om, dog valgte hun og gøre den unge bemærket om det.
''solen står snart op, så vi må vente til det bliver net, Jonah og Lelm har fundet steder at sove.. har jeg ikke, da jeg ikke har glemt din.. mulige invitation, men hvad går kontrakten ud på? så finder vi ud af det andet bagefter, og en ting til..''
hun kyssedet let pigen på læberne, med en hånd mellem pigen's ben, næsten nede i bukserne hvor hun gned musklerne blidt og hviskedet stille.
''du dufter godt, smukke''
hun strøg let pigen's kind, før hun satte sig ned som om intet var sket, og så afventende på hende med sine meget mørke brune, næsten sorte øjne, da havde et varmt skær som sort guld, med en meget let rød farve i de hvide mørke pupiller, da vidnedet om en evig sult da aldrig forsvandt, dog stod Jonah og Lelm som var lige så opmærksomme, men havde stået så ingen havde set noget.

Phoenix der havde siddet i sine egne tanker, og fuglefløjtet fik hende tilbage til den rigtige verden. Hun mærkede Micho’s arme om dig og smilede svagt, men hendes smil forsvandt da hun kyssede hende på halsen. ”Jah, det kunne jeg pludselig mærke.” sagde hun drillende og mærkede hendes hånd på hendes lår. Roligt og fattet så hun hen på Lelm og Jonah. De så blidere ud uden de røde øjne. Et lille grin forlod hendes læber, men hurtigt faldt det til jorden og hendes ansigt afslørede intet.
Hun åbnede munden for at afsløre hvad deres opgave gik ud på, men nåede ikke at sige det, før Micho på pegede at solen snart var helt oppe. Roligt lyttede hun til Micho’s stemme og sukkede svagt. Igen skulle hun til og begynde da Micho kyssede og gned Phoenix. ’okay, det her er underligt… SERIØST?! Hvad fanden er det lige som sker?!’ brølede hendes hjerne.
”Tak, tror jeg.” Phoenix var ikke van til at være i sådanne situationer. Kort rystede hun på hovedet og begyndte at fortælle. ”Der har været nogle ’’små’’ problemer her på det sidste med en større bande på 20-30 stykker. Det skal fjernes, og vi skal først lige finde ud af hvor fanden de har deres sted.” hun kiggede rundt på de tre vampyrer og smilede svagt. ”Men det er jo en let opgave for jer.” et lille drilskt udtryk fandt sted i hendes øjne og om hendes mund. ”Og Micho, der er et værelse ude bagved du kan benytte.” hun nikkede ud bagved og så på Lelm, og Jonah. ”Vær her lidt efter solen er gået ned.” hun kiggede på et ur og smilede svagt. ”Om ca. 6 timer.” hun så på Micho med et løftet øjenbryn og smilede svagt. ”Jeg skal lige overbringe en besked.” hun nikkede til dem og smuttede hen under disken. Hun smilede til de bartendere som hun passerede.
I et lille rum ude bag ved. Snuppede hun ned radio hun havde fået lov til at tage med. ”Ksn, Ksn, Phoenix her, Jeg har over bragt planen. Vi venter til i aften med at gå i gang, da de tre vampyrer først vil begynde efter at solen er gået ned, så om seks timer. Skift.” hun ventede kort og svarede kom. ”Phoenix, det er i orden. Slut her fra.” Phoenix smilede og slukkede for radioen.
”Hey dig.” hun tog fadt i en af bartenderne og smilede. ”Det soverum ude bagved bliver benyttet indtil solen er gået ned, ikke noget med at forstyrre.” han nikkede til hende og fortsatte hans arbejde. Phoenix piftede en enkelt gang og gik ned til Micho. ”Godt en ting. Jeg er ikke til piger, og jeg vil ikke bruges som sexlegetøj på nogen måde, okay?” hun så roligt på Micho med et løftet øjenbryn.

Micho så ud til og møre sig lidt over den unge varulv's svage smil, dog så hun smilet forsvinde, hun så undrende på hende dog nikkede hun med et smil og sagde blidt.
''ved jeg godt''
hun smilede selv blidt med et let kælent glimt i øjnene, hun grinte let med selv, mest fordi hun var tilfreds nu over at have varm blod i kroppen, dog så roligt på den unge varulv med et muntert smil, dog klukkede hun blidt, da pigen så ud til og virke irriteret over at de ikke kunne tåle lys, dog da den unge varulv så ud til og virke mere forvirrede over Micho's meget tætte nærvær, fik hende til og fnise let, da hun igennem blodet, havde fundet ud af noget andet.
Micho lagde hovedet let på skrå, hun lyttede dog muntert, nikkede roligt med hovedet let på skrå, hun skævede til de to andre og snakkede roligt sammen på irsk imens de to andre nikkede enige og svarede, imens de så ud til og argumentere lidt frem og tilbage, for til sidst at blive enige, hun svarede roligt.
''vi skal nok finde disse.. problemer''
hun lød venlig, næsten på grænsen til ligegyldighed at de skulle dræbe 20 - 30 væsner, men mest fordi de bare var folk man hyrede til og fjerne problemer, dog så Micho roligt på den unge varulv, da hun hørte omkring sit værelse, hun opfangede dog det lille drilskt udtryk forude om hende's mund, hun nikkede roligt ned et let smil, dog nikkedet Jonah og Lelm roligt imens de gik ind på deres værelser, dog nikkede Micho til varulven da hun skulle overbringe en besked, Micho ventede roligt på den unge varulv, dog så Micho glad på varulven da hun kom ud igen, hun fulgte nysgerrigt pigen med øjnene, da pigen piftedet gik Micho hende i møde, hun hørte hende, for at hæve et øjenbryn selv, og lagde armene om pigen, trak hende ind til sig og hviskede i hende's øre.
''din krop... sagde andet tidligere.. min lille skønne''
Hun nappede drillende og kælent pigen i halsen med tænderne, for at løfte pigen op og bære hende op på værelset, hun åbnede døren og lukkede den for at lægge pigen i sengen, roligt lagde Micho sig oven på hende og kyssede hende's kind, sagde blidt.
''hmm hvis du ikke var til piger, ville du ikke.. nyde det som du gjorde tidligere, og som varulv er du typisk dominerende.. som jeg.. kan lide''
Hun kyssede pigen igen nede ved brystet, imens hun sneg den ene strop ned for at blotte brystet imens hun blidt kyssede brystvorten kærligt, for blidt at tage sin egen bluse af, så det var tydeligt hun ikke havde BH på, hun tog blidt om pigen's hånd og lagde den på sit bryst, hun så roligt på hende og sagde kælent.
''hmm.. tør du tage ledelsen? min smukke lille ulv?.. tør du bestemme over den lille vampyr her? hehe''
det var tydeligt at Micho kunne lide den unge varulv, men sån var hun over for alle hun kunne lide, og det var kun to, dog sagde hun ikke mere og ventede på om hun ville lege med og være den underdanige eller den dominerende, dog begyndte hun at lyne hende's bukser op for langsomt at trække dem af, hun lagde roligt sin hånd mellem hende's ben og begyndte og kæle varulven's underliv på en blid og kælen men øvet måde, imens hun blidt kyssede hende's hals.

I det Micho trak Phoenix, ind til sig kunne hun mærke alle alarmklokkerne ringe kraftigt. Det var første gag Phoenix, havde haft kuldegysninger så kraftigt som hun havde nu. Micho’s tænder pirrede hende og gav en trang til at slå tænderne ind på vampyren.
Phoenix, gav et overrasket hvin fra sig da hun blev løftet op. ”Micho! Sæt mig ned!” Hvæsede hun men opgav at kæmpe imod vampyren. Det nyttede ikke noget Micho var stærkere end Phoenix, på mange måder, men lige nu var Phoenix, magtesløs over for hende.
Da Micho lagde Phoenix, ned i sengen skulle hun lige til at rejse sig men blev forhindret af Micho som tydeligvis gerne ville krølle lagnerne en smule med hende. Phoenix, knurrede svagt da hun kyssede hende på kinden. ”Micho, jeg er ikke til piger fat…” Phoenix stoppede midt i sætningen da hun mærkede Micho’s læber mod hendes brystvorte. ”Jeg er ikke til piger Micho! Fat det!” I det Micho tog hendes egen trøje af og tog Phoenix’s hånd og lagde den på hendes bryst, opgav Phoenix af snakke med Micho. Man skulle da også gøre det hele med enten vold eller våben… hvor svært var det at forstå at hun ikke var til piger?!
Phoenix, skulle lige til at svare på Micho’s spørgsmål da hun lynede hendes bukser ned og trake dem af. ”Micho, jeg er ikke interesseret i dig.” Hviskede Phoenix, da hun mærkede Micho’s hånd i mellem hendes ben. Phoenix rystede stille på hovedet og knyttede næverne. Phoenix, fjernede hånden fra Micho’s bryst og lagde den stramt ned ad hendes side, så hun, lå stiv som et bræt på sengen, med Micho over sig. Phoenix flyttede roligt den ene hånd fra sengen og op i Micho’s hår. Rolig flyttede hun hovedet fra hendes hals og satte læberne mod Micho’s. Phoenix kyssede hende blidt og trak til i Micho’s hår. Hun havde viklet sine fingre ind i håret på hende og fjernede Micho’s fra hendes eget. ”Jeg er ikke til piger, er det forstået, eller skal det banket rigtig på plads?”
Phoenix greb fast omkring hendes hånd der kælede for hendes underliv. En gløden begyndte at finde sted i Phoenix, øjne og spidserne af Phoenix’s hår begyndte lige så stille at flamme op, så det brune og hvide hår, blev om slugt af levende ild.
Uden at svøbe det ind, lod Phoenix en drillende hånd løbe under Micho’s hage. ”Jeg håber du er klog nok til ikke at tirre, eller prøve noget med mig, for det er et stort NEJ, du får, med mindre du på magiskvis kan overtale mig, men tvivler rimelig kraftigt på at du kan.” Flammerne i Phoenix’s hår døde hen og efterlod det almindelige hår i stedet, samt en lugt af brændt hår.

Micho kunne svagt fornemme noget på den unge ulv, da hende's krop reagere som på kuldegysninger, hvorfor?, hun havde dog ikke tænkt nærmere over det.
Micho så roligt på den unge ulv imens hun lagde hovedet let på skrå, hun sagde med en let udfordrende blid stemme.
''man er den dominerende type?.. det kan jeg lide..''
dog vidste Micho af instinkt af hun var den stærkeste, selv om den lille varulv nok kunne give hende en overraskelse eller flere, hun hørte pigen's knurren, dog hørte hun hende men så dog bare ud til og fortsætte, hun fortsatte dog sine ting imens ulven så ud til og protestere, dog sagde hende's krop andre ting, måske var hun den dominerende?, hun så dog på ulven's øjne da så ud til og være imod det, dog var kroppen med, hvilket Micho ikke helt forstod, dog fulgte Micho roligt ulven's bevægelser, imens hun blev stiv som et bræt, dog mærkede hun grebet i sit hår og spandt kælent til ulven, da hun kunne lide at ulven tog føringen, og hun mødte uden tvivl ulven's læber, dog hørte hun pigen og først nu sagde hun blidt.
''dit kys.. og din dominecering siger andet, såååå... enten spiller du hård som anføre, og det er virkelig... dejligt, hehe, eller også så skjuler du din virkelige grund, kære?''
Micho så roligt på ulven som da gik ild i, uden frygt, da hun simpelt ikke så nogen grund, dog så hun faktisk ud til og mene at hun kunne lide Phoenix's hårdhåndet måde at behandle Micho på, dog mærkede hun fingeren og kyssede blidt Phoenix's hånd, dog hørte hun Phoenix og sagde med en blid lokkende stemme.
''kan ikke overtale dig.. men din krop er dig imod dine tanker, min kære, uanset hvad du siger.. så.. bare overgiv dig.. tag mig, slå mig, brug mig, gør hvad du vil med mig.. min mistress''
hun smilede blidt og lod sig synke ind til Phoenix, for forsigtigt, som en artig slave, at sprede Phoenix's ben som lykkedes let, og hun trak roligt Phoenixs trusser til side, for at blotte hende's underliv, hun kyssede roligt Phoenix mellem benene, og nød smagen af hende's underliv, for blidt, med en hånd på hende's lår, og en øvet tunge, at slikke ulven's underliv, imens hun så op på Phoenix, om hun ville gakke fuld kommen ud på vampyren, eller simpelt overgive sig, dog ville Micho blive glad, imens hun fortsatte med og slikke på Phoenix's underliv og blidt oppe i hende's underliv, og roligt masserede ulven's ben muskler, hun sagde med lav let udfordrende stemme.
''du kan jo prøve.. at tage føringen, stop mig, men syntes du skulle overgive dig..''
hun lod roligt sin frie hånd, da Phoenix holdt den anden, forude hende's hår, en hånd nusse hende's underliv og roligt lod Micho en varm finger løbe op i Phoenix's underliv for at onanere blidt på hende og slikke hende på samme tid, hun så muntert op på Phoenix med små røde øjne og et blidt smil, som en artig slave da gjorde det rette i deres hoved.

Phoenix så hårdt ind i Micho’s øjne, det var ikke lige frem glæde eller nydelse som lyste ud af dem, nok nærmere vrede. ”Det eneste jeg skjuler er hvem jeg holder af og er sammen med, men jeg er ikke til piger.” Phoenix hvæsede nærmest af Micho, men det lignede lidt at hun var lige glad med om hun var til piger eller ej.
Phoenix stivnede da Micho kyssede hendes hånd og trak den hurtigt til sig. Hun stirrede på Micho som om hun var fuldkommen vanvittig, men det kunne jo nemt ske at hun også var det… Phoenix skulle lige til at svare Micho da hun sank sammen ind mod Phoenix. ’Mistress?’ tænkte Phoenix forvirret og mærkede godt at hendes ben blev spredt. ”Micho, stop, lad være.” Hviskede Phoenix, og følte sig fortabt, som om hun opgav at kæmpe mod Micho længere… som om hendes krop gerne ville forkæles, men hendes tanker ville ikke. Det gav et sæt i Phoenix, da Micho kyssede hende i mellem benene. ”Micho, jeg vil ikke…” mumlede hun og kunne mærke at hendes tanker og hjerte strittede i mod alt det hun gjorde.
Phoenix lagde sig tilbage i sengen og kunne mærke tårerne presse på, det her var så forkert på så mage måder. Phoenix slap Micho’s hånd og lod sin egen falde ned på sengen, hun havde tabt… der var ikke noget hun kunne gøre… Micho ville ikke høre på hende, så hvorfor prøve mere. En sidste gang prøvede Phoenix at få hende til at stoppe. ”Micho. Jeg beder dig, stop nu, jeg vil ikke.”
Hun hørte Micho’s stemme og borede neglene ned i madrassen for at holde ulven nede. ”og for at styre sig selv. Phoenix så Micho i øjnene og rystede stille på hovedet. Hun ville ikke mere, det skulle stoppe nu. Det hele svimlede og snurrede rundt. ’jeg vil ikke mere, få det her til at stoppe… få det til at stoppe nu… ‘ Tænkte Phoenix og bed sig hårdt i læben. Hun bed hul i læben og kunne smage blodet. ”Micho, stop.” Hviskede hun og prøvede at trække hende hårdt i håret, så hun ville stoppe. Men da Phoenix, mærkede Micho’s finger.
Hun kunne se at Micho nød det det var tydeligt, men Phoenix nøde det langt fra… ”Micho… stop nuh.” Hviskede hun og viklede fingrene ud af hendes hår. Phoenix opgav… eller rette gav efter for det hendes krop gerne ville. ”Skulle du ikke sove?” Spurgte Phoenix, hæst og borede fingrene ned i madrassen