a mysterious killer apears(micho)

Tid: nat
Sted: new Miami
Omgivelser: fester rundt omkring
Vejr: køligt og skyfrit

Denne lørdag aften, gik ikke stille for sig rundt omkring, i New Miamis mere festlige områder. De forskellige bar'e og diskoteker, havde godt travlt med alle de unge og festglade væsner, der var kommet for at nyde en gang fest, farver og sprut i lange baner. Det var ikke så meget anderledes i et forsamlingshus, et par km fra byens ydre grænse, hvor en stor familie forsamling slog over i mere festlige folder, og gulvet blev ryddet mens baren blev åbnet, så folk kunne danse og drikke, og hygge sig til denne store familie sammenkomst.
Imens de byggede sig, ankom en mørk skikkelse til New Miami, med et stålfast blik i hans følelses forladte øjne, og et mål på sinde der indbefattede alle tilstedeværende, under festen i forsamlings huset. Dust som han hed, var iført en sort long, udøvet hans sorte løse trøje og bukser, et stort sort bæltre, med et sølv dødningehoved bæltespændet, en speciel hvid daggert med et hylster formet som en engle vinge, en sort daggert med et sort hylster og et rødt blad, samt et rødt mønster på skaftet og en rubin på enden, og en tredje daggert i knald sort fra top til tå. Udover det bar han på ryggen 2 sværd, det ene var Samehada hans elskede levende sværd, det andet var kubikiribocho (se begge i profilen) hans uopslidelige sværd.

En let vind strøg gennem hans løse, skulder lange hår, så man kort kunne se et hvidt bånd, gemt af det sorte og røde hår, men som dækkede hele hans pande, tydeligvis for at gemme på noget, som ingen havde set eller i hvert fald overlevet at se. Dust satte retning mod forsamlings huset, fuld af væsner der ikke havde nogen ide om, hvilken ondskabsfuld fremtid der snart ville overgå dem, når Dust nåede frem til huset. Han havde flere lokationer i denne by, som han skulle have ordnet denne nat, han valgte at starte med den største forsamling, da en masse mål var nemmere at nakke på en gang, end at skulle tage dem ud i en masse små dele.
Efter en rolig gå tur på cirka en halv time, hvor han havde nydt at slappe lidt af, var han nået frem til forsamlings huset, så nu var der ikke længere tid til at slappe af. Han tog en cigar i munden og tændte den før han gik i gang med nattens første nedslagtning, og efter at have pustet et par røgskyer ud, lagde han begge hænder mod husets væg. Til at starte med, så det ikke ud som om han gjorde noget, for der skete nærmest slet ikke noget synligt, men efter cirka 20 sekundet, viste resultatet sig. Huset begyndte at tørre ind og knække, og på mindre end 10 sekunder, gik der fuldstændig panik i den inde i huset, da hele bygningen pludselig blev forvandlet til sand om ørerne på dem, der befandt sig derinde, og med det samme gik sandet på mystisk vis til angreb, som om det føjede Dust'es vilje, og dræbte alle der havde befundet sig inde i huset, før det blev til sand.

Det var en ren blods massakre, da Dust havde dræbt dem alle sammen. De var alle sammen blevet mast, i en kokon af sand, hvilket havde forårsaget at der nu, flød blod udover hele området, og sandet var efter massakren faldet til jorden igen, og var begyndt at suge blodet til sig, så sandet lige så stille blev helt rødt. Det havde taget Dust, præcis 2 minutter at nedslagtet omkring 70-80 væsnet, og han havde ikke bevæget sig ud af flækken, fra han havde lagt hænderne på bygningen, til han var færdig mere at dræbe dem alle sammen. Dust var skam ikke menneskelig på nogen måde, det burde stå klart for en hver der havde set ham gøre dette, at han ikke ville tøve et sekund med at dræbe, hvis nogen kom i vejen for ham. Med rolige skridt og et hvis på cigaren, vendte han sig mod midt byen, og begyndte at gå videre. Der var stadig nogle stykker der skulle dræbes, og helst gerne i nat, mens de var samlet i den samme by, så der var ikke tid til slinger i valsen.

// sorry vente tiden, men prøver at tage mig sammen som jeg fik gjort :3

Micho sad stille op på taget af en bygning, fulgte stille denne lørdag aften med sine våben fæller, Lelm og Jonah, som lå ned på bygningen i deres sorte uniformer med elefant huerne trukket ned over ansigterne, deres sorte læder støvler var snørret så de ikke kunne falde i dem, bukserne sad stramt dog med beskyttende kevlar i dem, deres lette skud sikre veste sad pænt under jakkerne som var lukket med deres fingerløse læderhandsker sad ordenligt så de ikke kom i vejen, dog havde Micho for sjovt hvisket til Jonah at hun ikke havde trusser på som fik den vampyren til og rødme meget svagt, elefant huerne sad så kun deres let røde øjne var synlige, hun havde sin M42 special sniper i hænderne, sin elskedet sniper, dog kiggedet hun sig omkring med rolige trænede øjne, efter sit bytte, selv om noget i hende, bad hende være årvågen, et instint da før havde reddet hende's liv, hun skævedet til den erfarne Lelm som trak på skulderne, han kunne også mærke det men var ikke just bange, mest fordi han var den type da var ligeglad med alt udover sine to lærlinge, Micho og Jonah, dog var Jonah stille og rolig denne aften, måske på grund af tanken om føde efter arbejdet var færdigt, hun tjekkedet sit udstyr, som hun altid gjorde, en reflex efter så mange år, dog forstod hun ikke det sjove i så mange folk på samme steder, men ikke tid til mere tænkeri, arbejdet kaldte.

Micho løftedet sin sniper med mange år's erfaren bevægelse, så hende's sigte ikke rokkedet sig ud af stedet på et forkert tidspunkt, og hun begyndte og søge efter sit bytte, hun tog forsamling's huset i øjesyn, igennem sit kikkert sigte på sin M42, og hun scannedet stille sine mål langsomt, dog sagde Jonah noget lavt på irsk over radio'en, og udskrev en person, med skulder langt hår med sort rød hår og løst sort tøj, forude scannedet hun flere våben som hun sendte over til de andre's riffler, og de kom med bekræftende lyde, Lelm bad Jonah holde øje med fyren, imens Lelm og Micho tjekkede efter deres mål, dog sagde Jonah noget på irsk til dem, og de rynkedet panden let alle 3, imens de fulgte fyren's bevægelser, imens huset lige så stille begyndte at smuldre, det tørredet ind, knækkedet, gik i stykker, ikke at det skræmte dem, de var mere nysgerrige, de fulgte dog stille med i sagerne, massakren, uden medfølelse, det havde de kun for hinanden, da de ikke just var selskablige de 3 trænedet snigskytter, selv om Lelm var let imponeret at denne ukendte fyr, hvilket gjorde Micho og Jonah opmærksomme på ham, Lelm var svær at imponere, og Micho hviskedet stille en ordre på irsk, som de rettedet sig efter, målet var dræbt, det var de sikre på, så de pakkedet deres snigskytte riffler om på ryggen og rejste sig op, lydløst som natten sneg de sig afsted.

de luntedet lydløst ned af en nødtrappe, stadig lydløse som natte, selv med deres meget udstyr, berettet til professionelle snigskytter, og Micho sprang udover gelænderet sammen med Jonah og Lelm, for at lande næsten uden en lyd på jorden, de slog deres kamuflage stil, så de stort set ville være usynlige, fri fra duft spor og andet da kunne være spottende, da skulle bare et meget vant øje til denne slags udstyr for at finde dem, imens de sneg sig igennem gaderne, fulgte denne person, lydløst, trænet, som jægere, dog var de ikke på jagt, og de fulgte stille efter ham indtil da ingen var på gade, og Micho strøg let forbi fyren, for at stille sig 15 meter væk og fjerne sit kamuflage, så duften af vampyr kom frem, hende's krop var tydeligt markeret af udstyret under uniformen, kroppen var dog skjult, de let røde øjne så nysgerrigt på fyren uden frygt, Lelm og Jonah stod på hver deres sider af hende, da de også havde slået deres kamuflage fra, dog skævede de til hinanden bag deres masker og Micho bukkedet kort og sagde med en mild blid stemme da var vant til at være stille og rolig.
''tak for hjælpen med vores job, selv om jeg tror det ikke var dit formål, at hjælpe dig, men som civiliseret væsen, må jeg vel takke dig''
hun rettedet sig op i sine 172 cm's højde, og så på ham med armene roligt nede af siden, hende's taske på ryggen med hende's sniper i var synlig, pistol hylster med en gammel dags glock 18 i, og en kamp dolk i et bryst hylster, Jonah havde armene over hinanden og Lelm så undersøgende på fyren, og sagde så noget næsten uden lyd.
'*'tror jeg har set ham før'*'
det var dog det eneste Lelm sagde og så undersøgende på manden, imens han så ud til og tænke, før han kom med en lav klukken, sagde dog intet, Micho så dog meget nysgerrigt på denne person, hvis Lelm vidste noget om fyren, men nok intet ville sige, så var denne person enten farlig eller meget interresandt, hvilket fik Micho til og gå tættere på og med sin milde stille stemme spørge.
''hvem er du, hr? og du dufter lidt.. underligt''
hun lagde hovedet på skrå med blide nysgerrige øjne som en ung pige da just var nysgerrig, selv om hun kunne være en rimelig modstander, dog stod hun med hænderne på sine lår.

Dust mærkede deres tilstedeværelse, næsten med det samme de kom nærmere, selvom de prøvede at gøre det svært for ham, ved at bruge camouflage tøj, der dækkede for det meste bevidst for, at de var i nærheden, men Dust havde en utroligt stærk aura sans, der gjorde at nu de var så tæt på, kunne han mærke de 3 vampyres aura gå i hans nærvær, og holde øje med hvad de ville gøre, uden så meget som at se på dem. Det var først da de deaktiverede deres camouflage, og blev synlige cirka 15 meter fra ham, inden for hans synsvinkel, at han stoppede op og iagttog dem, med følelses forladte og ulæselige øjne, der virkede til nærmest at bore sig ind i deres krop og sjæl, og læse dem som åbne bøger. Han knejsede let i ryggen, så man kunne høre hans rygsøjle, lave nogle makabre knækkede lyde, for hvert led der var fra nakken og hele vejen ned til hans haleben.
"Du behøver ikke takke mig, jeg nåede målet først, og ryddet det af vejen med den effektivitet, der var forventet fra min side af, så egentlig burde du vel undskylde overfor din missions udbyder, at du ikke klarede den opgave du tog imod fra dem!" sagde han roligt, og pustede en røg sky ud fra hans cigar, mens han lagde armene over kors, og virkede faretruende tæt på at overveje, om han ikke bare skulle gå til angreb på dem, så han kunne komme videre med denne nats missioner "Og hvem jeg er, kan vel komme ud på hvem der spørg, det er trossalt ikke alle der har særlig godt af, at finde ud af hvem jeg er! Så før jeg svare på hvem jeg er, kan i jo komme med mig, og fortælle mig hvem i er for nogen, jeg er en travl mand og har flere opgaver der skal ordnes, så i kan måske hjælpe til på vejen, nu hvor jeg alligevel har skaffet jer en opgave af ærmet!"

Med et nik med hovedet, indikerede han at de skulle følge med ham, før han begyndte at gå i den retning, han havde været på vej i, før de var dukket op foran ham. Dust virkede ikke til at regne dem for at være en trussel, han kunne mærke på dem at de var vampyre, en race han før havde haft med at gøre, og at dømme ud fra det faktum at de bar skydevåben, måtte de være bedre til at skyde end Dust var, men måske deres evner til at slås, ikke kunne måles med Dust'es evner, inden for den slags. Mod Dust var skydevåben, ikke rigtig noget der bed på ham, medmindre man vidste hvad man skulle gøre, for at få en patron til at ramme ham i kød og blod form, og med hans sandfrugten evner, krydset med hans evner til at bruge hans sværd, ville det blive svært at komme levende fra, at prøve at komme Dust til livs, for så ville han virkelig blive morderisk, og gå til angreb med fuld kræft.
"Lad mig høre engang, hvad laver 3 vampyre i en lille flok, bevæbnet med skydevåben, kevlar tøj, og camouflage tøj? Det er sjældent jeg møder vampyre, der bevæger sig i så lille en gruppe, eller som bevæger sig sammen med andre! Normalt plejer det at være en større gruppe, der har slået sig ned et sted, eller enkelte vampyre der bevæger sig rundt alene, og klare sig fint på egen hånd! Så hvad er jeres grundlag?" spurgte han roligt, og regnede bare med at de var gået med ham, som om han fandt det totalt naturligt, at andre væsner der lige havde set lidt af hvad han var istand til, og var nysgerrige omkring hvem han var, per refleks fulgte efter ham når han bad dem om det.

Micho og hende's følgesvende havde hurtigt fundet ud af at de var opdaget, da det var hvad de var trænede til blandt andet, dog fulgte de let endnu med muntre aura'er, udover den ene, Lelm som typisk altid var gnaven, dog skævede vampyrene til hinanden, dog så se over på denne fremmede igen, som udstråledet fare som ikke så ud til og imponere Lelm, interessere Micho og Jonah var rolig som altid, dog så det ikke ud til og genere vampyrene med han's blik, da de selv stirrede lige så nysgerrige tilbage bortset fra Lelm, som stadig så gnaven ud, dog lyttede de roligt til fyren opmærksomt, dog svarede Micho roligt og venligt.
''tja du har en pointe, men missionen er alligevel ordnet, da målet er dødt, så da ikke rigtig noget og lave nu hehe''
Hun så ud til og have undveget spørgsmålet med en kendsgerning, imens hun smilte roligt, hun så roligt på fyren lægge armene over kors imens han røg på en cigar, dog så de ikke bange ud, selv om Jonah havde lagt hånden på sin pistol, dog så han forvirrede ud over manden's tilbud om at følges med ham, som fik Micho til og klappe i hænderne af munterhed, selv om arene på hende's fingre tydet på en da var erfaren i nærkamp, Lelm så stadig utilfreds ud, men det gjorde han altid for at sige noget til irsk til Jonah som fjernede hånden fra pistolen med en let rødmen, dog svarede Micho for deres lille slæng.
''det vil vi mægtig gerne! ikke ogs gutter?''
Hun så muntert på Jonah som bare nikkede ja og Lelm kom med et fnys, som den kære Micho bare tog som en bekræftelse, for at sige til manden.
''det vil vi rigtig gerne!''
hende's nysgerrig var vagt, og det var grunden til Jonah havde givet hende kælenavnet Kitty, fordi hun var en nysgerrig lille killing.

Micho nikkede sammen med Jonah selv om Lelm kom med et utilfreds fnys, men han utilfreds uanset hvad, selv om han var et enormt værdsat medlem af deres lille enhed, de fulgte de roligt med manden, med Lelm på den ene side langs væggende, med Jonah i yderkanten og Micho ved siden af den fremmede, hun lagde roligt mærke til detajlerne ved fyren, selv om det var lidt svært, dog trak hun på skulderne ved sine undrende tanker, hun så dog opmærksomt på den fremmede og sagde blidt og venligt med stille stemme.
''tja, vi har bare altid holdt sammen siden Lelm og Jonah fandt mig for nogle og 805 år siden, og tja vores skyde våben er vores venner, vores M42'er special riffler, og tja kevlar hvis vi sku være så uheldige at blive opdaget, camuflage tøj så vi kan snige os rundt, og tja du den første da har opdaget os, hr, hehe, ja du har ret de plejer og bevæge sig i store flokke eller som ensomme flagermus, men tja det bare et gammelt ordsprog vi følger, som lyder at en mand kan fejle, 2 kan svigte men 3 er det jeg stoler på, og vi har ikke følt os fristet til og slutte os til nogen grupper eller enheder endnu, men grundlaget er bare at vi ikke kan lide andre, medmindre vi ser grund til det, hehe!, hva med dig?''
Hun lød munter og åben imens hun fulgte med manden, de fulgte stadig med ham, dog var de ikke bange for ham, de var døde en gang og var parate til at dø en gang til, dog skævede de til hinanden som om de havde tænkt samme tanke hvilket de havde og da klukkede muntre, imens de fulgte med manden.

//jeg håber ikke det gør noget, at jeg rykker emnet lidt frem, så det ligger efter vores nuværende world event startede ^^ det giver mig mulighed for at være lidt mere up to date ^^

"Jeg ville nu foretrække at bevæge mig alene, det giver færre munde at mætte, færre klodser om benet, og så er der kun en man skal tænke på, men det kan ske at selskab er det værd at medbringe, hvis altså det selskab kan finde ud af at kæmpe, både på egen hånd men så sandelig også med mig, eller på anden vis ikke ender op, med at blive et problem for mig, lige som en af mine gamle bekendte!" sagde han roligt, og lod en røgsky af cigar røg forlade hans mund, og forsvinde ud i luften omkring dem "Men for tiden søger jeg nu folk, der er svære at få ned med nakken, hårdføre væsner der virkelig ved hvad de laver når det bliver hedt om ørerne, og gerne med noget loyalitet i sig, jeg hader illoyale væsner hvis de arbejder for mig!" han så tænkende på hende, med de ellers tomme øjne, og trods det faktum at han normalt var totalt ulæselig, kunne man kort mærke på ham, at der var noget der undrede ham lidt ved dem.

"Fortæl mig lige en ting: i er alle 3 vampyre, og siden i er det i dette årstal er i af en ældre art også kaldet en eldar, hvilket betyder at i burde være blevet stærke, da vampyre bliver stærkere og stærkere i takt med at de bliver ældre, men alligevel tøffer i rundt i kevlar og camouflage tøj, og bære skyde våben som var i simple mennesker, det giver i mit hoved helt ærligt ingen mening!" sagde han og lagde hovedet lidt på skrå "Hvorfor går i rundt og træner i menneske ting, når man tænker på at i kunne blive til noget meget større, hvis i gik op i at bruge jeres naturlige evner, eller fandt jer en magisk evne der kunne gøre jer en del stærkere? For prøv at tænk på det, jeg har endnu ikke mødt et eneste væsen, der brugte skyde våben, beskyttelses beklædninger og camouflage, som kunne gøre noget som helst for at vinde i en kamp, når jeg var deres modstander, mest af alt fordi de kun var trænet i at skyde og slå, og den slags virker ikke på et væsen som mig, der kan kæmpe i nærkamp, mellemdistance og langdistance både med sværd og uden!" med et roligt smil på læben, så han på Micho med hans tomme øjne, da det måtte være op til hende og hendes venner at forklare ham, hvorfor de gik rundt i menneske legetøj, i stedet for at udnytte deres mørkets gaver til fulde potentiale.

// det cool Brow :3

Micho lyttede roligt til den ældre fyr, med en rolig nysgerrig, hun skævede til ham og sagde drillende.
''jeg kan også lidt det alene, men kan godt lide Lelm og Jonah's selskab, dem er jeg vante til, især Jonah..''
da kom en svag rødmen i hende's kinder, som kunne ses dog prøvede hun og dække over det ved og sige noget mere.
''Lelm er også rar og være sammen med, når han faktisk gider og sige noget, forude han er en god lære mester, hvis jeg selv skal sige det, hehe, hmm jeg regner ikke med vi bliver et problem, vi gode til og holde os ude af problemer, og fjerne dem!''
da kom et blid fnis fra hende imens hun stille gik ved siden af denne fyr, som hun havde genkendt som Dust, hun havde hørt han's navn mange gange i årene's løb, dog lyttede hun nysgerrigt til Dust og hun så ud til faktisk at overveje han's forslag, og hun sagde mildt, imens hun bemærkede ringen for at være opmærksom på Dust igen.
''hmm.. vi er ikke så nemme og få ned med nakken, og vi ved virkelig hvad vi laver, hmm vi er loyale over for den vi skylder loyalitet, hvis vi mener det hehe, men hvad søger du da ellers i disse væsner?''
hun lød rigtig interesserede men så ud til igen at dække over det, da det kunne betyde de endelig kunne få et hjem, men hun vidste ikke rigtig, han kunne være en farlig gut, efter hvad Lelm havde fortalt, dog så hun tænkende ud, da hende's tanker blev afbrudt af han's spørgsmål og hun svarede glad.

''ja vi er 3 vampyrer, ja det ved vi, men vi er dog også stærke, da vi som vampyrer er stærke som ældre, jeg har ikke mødt en endnu da har kunne slå den hvad, 2700 år gamle Lelm, i nærkamp? du kan nok godt, skal jeg ikke kunne sige, men vi være kevlar udstyr da det har reddet vores liv, og kamuflage for at gemme os, da det også virker på jagt og arbejdet, jeg ved ikke hvordan du vidste vi var der, men du også den første da har kunne se eller opdage os, men mester han.. var ikke særlig rar imod mig, så vi lærte aldrig rigtig at bruge vores.. gaver?? til fulde.. Lelm valgte og ende han's liv efter han havde..''
Hun så kort ned og så ud til og tænke lidt, før hun mildt sagde.
''han gjorde noget grimt, og Lelm valgte og skære hjertet ud på ham''
hun trak på skulderne lidt, dog så hun nysgerrigt på Dust og sagde nysgerrigt.
''vores naturlige gaver? dem har vi aldrig lært at bruge, hverken evner eller andet, vi lærte at skyde et mål mellem øjnene på nogle og 3000 meter's afstand, men jeg ved ikke hvad væsen du er, da du ikke dufter af nogen kendelig art, så er temmelig usikker på hvad du er''
hun så han's smil og vidste faktisk ikke om hun måtte smile tilbage, dog valgte hun og smile mildt og venligt tilbage med et lille pige uskyldigt smil, selv om hende's øjne så ud til og være meget nysgerrige, dog havde hverken Jonah eller Lelm sagde noget udover Lelm da havde fnyst fornærmet ved at hun havde nævnt han's alder, og Jonah havde selv rødmet svagt, men intet sagt, de fulgte bare med og holdt udkig, som de altid gjorde.

"Jeg søger væsner der er indstillet på, at følge min sag selvom det endelige mål, ikke er blevet dem fortalt, derfor kræves der en vis loyalitet selvom det ikke er hele grunden, udover det forventer jeg af dem jeg tager ind, at de kan finde ud af deres arbejde, hvis en klient ønsker noget udført med yderst diskret håndtering, forventer jeg at den der får missionen i min organisation, kan efterkomme den del af klientens ønske, ellers kan jeg ikke bruge dem til noget!" sagde han roligt, og stoppede op et sted ikke så langt fra centrum, for at se op på bygninger og deres højde "Min nuværende holdning med organisationen er den, at vi ikke skal bestå af mere end højest 10 væsner, jeg har allerede en med mig så vi er 2 ialt indtil videre, og jeg har et par væsner med god potentiale for øje, som jeg har tænkt mig at tage kontakt til snart, derefter skal medlemmerne grupperes i 2 til 3 væsner per hold, og så er vi klase til at gå i gang!" han så på hende med et tomt blik, da Micho sagde hun ikke vidste, hvordan han afslørede deres position, da det for ham var en fuldstændig naturlig ting. På den anden side kunne han godt forstå det, da det i denne tid var ufatteligt få, der kunne finde ud af det som han selv var istand til, hvad angik aura og chakra sansning.

"Jeg kan mærke andre væsners aura og chakra, på flere kilometers afstand, derfor observerede jeg jeres tilstedeværelse, og siden det føltes som om nogen så på mig, gik jeg ud fra at det måtte være jer 3, siden i var de eneste væsner jeg kunne mærke som vatr i positionen, til at se på mig der hvor jeg stod!" sagde han roligt, og tog et hvæs af sin cigar, før han nikkede af dem for at indikere, at de skulle følge med ham, da han rimelig hurtigt begyndte at kravle op af væggen på en bygning, hurtigere end et menneske kunne følge med, på noget då lodret. Da han var kommet op på taget, gik han ind på midten af taget og ventede på de andre, og først da de kom hen til ham snakkede han igen.
"Jeg er en sjælden art kaldet en anmon, det er en blanding mellem en skytsengel og en skyggedæmon, det er derfor det er så svært at regne ud hvad jeg er!" sagde han roligt, og mere nåede han ikke at sige, før en spøjs latter kunne høres lige før et ordentligt som, og et par grønne øjne dukkede op ved siden af Dust'es hoved, efterfulgt af et kattehoved og til sidst en butted katte krop, udover det overflade og unaturlige kæmpe katte smil, havde denne kat en pels der duftende sødt som slik, men man kunne ikke rigtig bedømme hvad for noget slik, og pelsen var stribet i skiftevis lilla og blå. En hver der havde set et billede af Filur katten fra Alice in wonderlande, ville genkende denne kat som Filur katten Cheshire.

"Jamen halløj Dust, har du nu fundet nogle nye væsner, du kan gå og lege med?" spurgte katten legende glad, og svævede hen til Micho for at se nærmere på hende "Hvorfor ligner din ven derovre en, der er blevet sparket i ansigtet med en pose muggen lasagne?" han hentydet til Lelm, med et kort kig på ham med de grønne øjne.

//svaret fra Micho

Micho lyttede roligt til Dust med en blid nysgerrighed, imens Lelm dog stirrede på Dust med sine nu rolige tomme øjne trods det røde skær i dem, Jonah holdt bare udkig som han altid gjorde, med hånden på sin sniper, Micho gik roligt ved siden af Dust stadig, lyttede roligt til ham med et lille uskyldigt smil, selv om Jonah og Lelm nok ville sige hende imod hvis hun forgav at være uskyldig, dog svarede hun efter lidt tænke tid.

''det lyder jo hyggeligt nok, den slags arbejde elsker jeg, kommer dog an på Lelm og Jonah, min kære mentor og min kære.. ven''

da kom et fnis fra hende og Jonah rødmede bare bag masken men sagde intet, dog fulgte de roligt med Dust et stykke tid før Micho talte videre.

''det lyder jo fint nok, da for mange kan skabe problemer for alle, selv om jeg nok holder mig til min gruppe med Lelm og Jonah, hehe, ved det ikke endnu!''

hun fnisede roligt selv om Lelm fortsatte med og stirre på Dust, som burde kunne føle en varm lidt ubehalig fornemmelse kort i hovedet, kun et split sekund, dog var det der, selv om Lelm så undrende ud, før han skævede til Micho med et tænkende udtryk, dog sagde han intet, selv om Micho skævede kort til Lelm og så han's advarende blik, som fik Micho til og skæve til Dust med et tænkende udtryk selv.

Micho lyttede roligt til Dust imens hun fulgtes med ham, dog nikkede hun roligt da det nu lød meget fornuftigt og hun svarede ham roligt da han tog et hvæs af sin cigar og nikkede at de skulle følge med ham så hun snakkede imens de klatrede.

''hmm det lyder som en god ting og kunne, men jeg finder dog intet sjov ved det, så bliver man ikke overrasket! dog igen har du en pointe i hvad du siger, kære Dust, hmm''

Hun så tænkende ud over denne nye viden

"Selv en lille overraskelse, som foreksempel en Filur kat der dukker op ud af det blå, uden man er forberedt på det, kan være mere end nok grund til, at en mission ikke går som den skal, derfor trænede jeg disse 2 sanse evner hos mig selv!" sagde han roligt, og tog let om Cheshires hale, for at trække ham hen til sig, så katten nu hang og svævede over hans skulder "Jeg troede du havde travlt, med at svæve rundt og lave kaos i den Cheshire?" Dust så roligt på den stort smilende kat, og nussede ham kort på hovedet, så pelsen mellem hans strittende ører, sad på en grinagtig måde.
"Det var jeg da også, men så tænkte jeg at jeg ville komme og se, hvad du gik og lavede af ballade, der plejer jo så ofte at ske noget rundt om dig, så her keder man sig aldrig!" sagde Cheshire drillende, og drejede en halv gang i luften så han hang på hovedet, før han lagde pelsen på hans hoved ned med en pote. Dust klappede ham blot på maven, uden at sige mere i den sag, han skulle videre med denne nats opgaver, og nu hvor han havde 3 vampyre og et forsvindingsvæsen på slæb, måtte han hellere sørge for at tingene blev klaret, inden det begyndte at tage for lang tid, han gik roligt hen til kanten for at se mod byens centrums plads, der var et ret åbent område anlagt som have, så der var træer og diverse over hele området.

"Siden i alligevel er her, så lad mig da se hvad i kan finde ud af, hvis i kan jeres shit med de våben der, så kan det jo være jeg kan bruge jer til noget!" sagde han roligt til Micho, og hendes 2 følgesvende, hvorefter han drejede hovedet og så om på hende, med cigaren siddende i mundvigen "Der er passende nok 3 hovedmål, og de skal meget resolut dræbes i en bestemt rækkefølge, derefter skal hele pladsen tømmes for potentielle vidner, så der ikke er nogen overlevende tilbage! Så kom herover og gør jer klar, til at rydde stedet for de cirka 15 mål!" når de ellers var klar til at skyde, udpegede Dust de 3 der skulle dræbes først som var målene, og hvilken af de 3 der skulle skydes til sidst, hvorefter de bare fik grønt lys til at skyde.

// var ikke færdig, MY BAD! Dx

//damn boy XD