[Uafsluttet] I was captured.. and at you're mercy.. (Micho + Samuel)

tidspunkt: 23:12.

omgivelser: Samuel's ting, vagter, tjeneste folk, alt hvad Samuel ejer, i han's palæ.

tøj: hende's kamp støvler, hende's sorte US Ranger kamp bukser, hende's sorte ærmeløse Shirt, alt andet er blevet taget.

våben: ingen, de blevet taget.

udstyr: hende's kevlar udstyr og SCU udstyr er blevet taget.

Micho havde set det store hus, og da Lelm og Jonah ikke var kommet tilbage fra deres mission, kunne hun lige så godt forsøge at bryde ind i et af husende og forsøge at finde noget kostbart, var der altid i sådanne huse, så hun havde slået sit kamuflage til og var begyndte og snige sig ind, ved at smutte om bag ved, og stille snige sig nærmere en vagt for at slå vagten bevidsløst og tage han's nøgler, låse døren bag ved op og stille snige sig op af trapperne, med sin kamp dolk i hænderne, dog ville ingen se hende, lugte hende eller høre hende, kun kunne de røre hende, dog havde hun slået endnu en vagt ud da han havde været ubehaligt tæt på og røre hende, hun havde gemt ham i et skab med koste og andre rengørings ting, for stille at snige sig videre op af trapperne, hun så sig omkring, vagter var der mange af, så det måtte være en af de store kanoner hun havde fundet, dog var hun ikke så tryg ved at vide at det var farligt det hun fortog sig, hun var ikke rigtig tyv, bare en øvet sniper, men hun havde dog lært at hende's evner også kunne bruges til og stjæle med, så hun gjorde dette forsøg, vidende at det kunne være farlig, men det var hvad hun levede for, dog blev hun stoppet af sine tanker da hun kom til en stor tom hal, kun bemandet af nogle få vagter, så hun valgte og snige sig igennem det mørke palæ ved muren, uden at vælte eller ramme noget, hun fortsatte roligt imens hun her og der hørte tjeneste piger eller fyre snakke med vagter eller andre ansatte, hun fortsatte dog videre, med sin farlige færd, hun så sig stille omkring og sneg sig uden om en tjeneste pige da flirtedet med en af vagterne, for stille at snige sig op af trapperne, og nå til et rum, bevogtet af en stor krabat, som ville være en smal sag for den erfarne Micho, hun valgte dog hurtigt at slå ham i struben så han faldt hostende sammen, for hurtigt at slå ham i tindingen så han besvimede, hun tog han's nøgler for at åbne døren og snige sig ind i et lille rum med kontanter, nok kun et sted for han's håndøre, men det var mange penge for en som Micho da hun begyndte og stoppe i lommerne, men det var der da det gik galt.

hun havde hørt råberi ude fra gangen da en af de besvimede vagter var fundet, for at høre trampen fra tunge støvler op af trapperne, for at vide af den store fyr var opdaget, da det ikke havde været nemt og gemme ham, dog var hun stadig mere eller mindre usynlig, men hun kunne dufte dem, deres vrede men også frygt, deres blod, hun stillede sig roligt klar i sin dragt og slog sin SCU fra da den ville gøre det alligevel, hun var dog stadig maskerede, for at se de første vagter komme ind og uden anledning sparkede hun den ene i skridtet og hamrede dolken ind i brystet på en anden, dog reddet han's gode vest ham, for at få et slag i halsen, hun trak dolken ud som var plettet af blod, de blev ved med og strømme ind med vagter, imens hun fortsatte med og undvige, sparke slå nikke skaller, brække knogler, stikke med din dolk, dog måtte hun se sig overvundet da hun var lært til og vælge sine kampe med omhu og denne kamp var tabt, og det fandt hun ud af da hun mærkede slaget i baghovedet og alt forsvandt.

det første hun så da hun vågnede var den store metal dør og sten gulvet, hun registredet hurtigt det var en typisk celle hun sad fanget i, dog brød hun sig ikke om det, da hun var vant til og kunne gå hvor hun lystedet, dog havde hun ikke tid til og undersøge dette, hun kunne mærke på sine arme at hun havde håndjern på, dog ikke på benene så hun satte sig op og så sig omkring, hun havde kun sine støvler på forude sine bukser og hende's ærmeløse shirt, hun skulle dog ikke vente længe, da døren blev åbnet og inden hun overhoved fik sagt noget, fik hun et spark i maven, for at blive grebet fat i hver arm, og slæbt med, dog lod hun sig slæbe med, sammen med en øm mave, dog forsvandt det hurtigt, hun lod sig slæbe med igennem alle rummene, for at blive slæbt ud i den store sal, hvor en lille dør i siden, blev åbnet af en vagt, og hun blev ført ind med de to store brede vagter, og hun så stille på den fremmede mand i mørket, hun blev sat i en stol og holdt nede af de to vagter, imens de ventede på ordre fra deres herre, nu måtte hun se hvad da skete, hun var dog ikke nervøs, da var intet denne person kunne gøre da kunne skade hende, selv om hun stille tænkte på sin første tid som soldat, og hun rystede svagt, men prøvede og kvinde sig op ved og stirre trodsigt på ham i mørket.

I den store sal var der et langt bord, hvor der cirka kunne side 16. For enden af bordet sad Samuel på den fineste stol i rummet, og læste i en bog. Gardinerne var trukket for, selvom der var nat. Samuel havde en sort t-shirt på, sorte jeans og sorte sko. Samuels mørkerøde øjne var tomme og der var ingen følelser at spore på hans ansigt. Man skulle tro at han var opslugt af bogen, men han hørte egentlig efter, hvad der skete i hans hus.
Han kunne høre at tyven blev trukket hen imod salen. Hvordan var tyven mon kommet derind? Han så ikke væk fra bogen, da tyven var inde i rummet. Han ignorerede hende først i et par minutter, inden han lagde bogen på bordet. Han betragtede tyven indgående. Samuel klappede knipsede med to fingre, og en vagt rullede gardinerne fra. Månelyset jagede skyggerne, som gemte Samuel væk. Samuel rejste sig op. "Du har brudt ind i mit hus og skadet mine mænd." Sagde Samuel. Samuels stemme havde en russisk accent, der gjorde den formel. Han gik hen imod tyven, mens han snakkede. "Du var ude efter penge og nu sidder du her. Jeg bestemmer om du skal leve eller ej." Samuels tomme var uden følelser. Han stoppede op, da han stod ved siden af stolen, som tyven sad på. Han tog fat i stolryggen og vendte stolen hen imod ham med et ryk. Han bøjede sig, så han kunne se hende lige i øjnene. "Hvordan kom du herind?" Spurgte han og rettede sig op. Han gik lidt væk fra hende. Cira der stod ved en af stolene og havde sin ene hånd på stolens ryglæn havde et roligt smil om læberne. "Hvis du nægter at svare ham, så er det værst for dig selv." Sagde Cira med en fin stemme, der havde en fransk accent.

Micho sad stille og kiggede sig omkring da hende's øjne vænnedet sig til mørket, hun så stille på den sløredet person i mørket, hun så sig stille om på de to vagter ved hende's sider med et roligt blik, dog mødte hun huset herres mørkerøde øjne med rolig trods i sine egne røde øjne da hun var sulten efter at have siddet i brummen i han's palæ.
Hun ventede stille og trak vejret stille og roligt, hun mødte ejeres øjne igen med sine egne sultne øjne, dog rolige trodsige, det kunne ikke skade hende med noget da var mere smerte fuldt end det hun allerede havde oplevet medmindre de kendte hende, og hun var et spøgelse, så de havde intet på hende som fik hende til og fnise som en lille pige, dog så hun opmærksomt på ejeren da han rejste sig op, hun kunne høres russisk accent, hun var selv ren irlænder, så ren hun kunne være som vampyr, dog svarede hun ikke, sad bare og smilede som en totalt idiot, selv om det var tydeligt på hende's øjne at hun var kvik og tydeligt forstod faren ved denne situation, dog så hun roligt op på ejeren da han's tomme stemme, dog smilede hun bare kækt og udfordrende til ham, da han sagde at hun var ude efter penge, hun smilede bredere end før, da han vendte stolen med et ryk, og hun mødte trodsigt han's blik med en hård jern vilje i øjnene, hun svarede dog ikke, hun så ud til og tænke over det, dog skævede hun op på kvinden da hun sagde det blev værst for hende selv, som fik hende til og grine lavt, og sagde med tyk ren irsk accent, da hurtigt bekendgjorde denne vampyr som en ægte irlænder.
''da ikke rigtig noget i kan gøre imod mig, i kan tæve mig så længe i vil, jeg kan tage det, dræb mig og i gør en tjeneste, det er også det i sidste ende vi alle bliver født for haha! i kan torturer mig, værsgo haha!''
hun så ud til og more sig gevaldigt, men blev med et alvorligt med et sten ansigt af ligegyldighed.
''i får mig ikke til og sige en skid.. fucking vat pikke hele bundtet, amatør vagter og bøsse røve!''
hun smilede bredt, ikke fordi hun var sindsyg, men simpelt fordi hun var komplet ligeglad, de kunne jo prøve sig frem de uvidende skvat, dog så hun lidt tænksom ud og sagde med et grin og et skulder træk.
''slog et vagt bevidsløst, og så slog jeg alarmen til jeres bagdør fra ved og klippe nogle ting op i den tihihi, så sneg jeg mig forbi dine mange vagter, har dog ikke dræbt nogle, og da de angreb mig oppe i dit.. skat kammer? da kunne de mig om at overgive mig, så istedet sendte jeg et par stykker til tælling''
hun grinte roligt med en blid udfordrende latter, da hun ihverfald havde sendt de første 10 12 stykker i gulvet, takket være Lelm's ben hårde kamp træning, og minimum gjordt alvorlig skade på 5 ud af de 10 12 stykker, dog trak hun på skulderne og så afventende på ejeren af huset og kvinden da havde snakket til hende.

Samuel lænede sig op af væggen med armene over kors. Han betragtede tyven med et tomt blik. Samuel lagde mærke til tyvens irske accent, men tænkte ikke nærmere over det. Hendes accent afslørede jo blot, at hun var irlænder. Han så på Cira, der kiggede på ham og lignede en, der ville sige noget. Samuel løftede hånden, for at sige at hun ikke skulle sige noget. Samuel ventede på at tyven var færdig med at snakke. Samuel rynkede på panden. Hvordan kunne hun snige sig forbi hans vagter? Samuel kiggede ned i gulvet. Vagterne måtte ikke længere have en nøgle til huset, og alarmerne skulle gemmes, så de ikke kunne findes. Samuel var dog glad for at hun ikke havde dræbt nogen. Mange af hans vagter stod i gæld til ham, fordi de havde lånt penge fra ham, og arbejdede derfor frivilligt for ham. Samuel så på tyven igen. "Hvordan kunne du liste dig forbi alle mine vagter?" Spurgte han. Han trådte væk fra væggen, og hen til den stol, han havde siddet på før. Han satte sig ned igen. "Hvad er dit navn?" Han så på hende. Cira gik hen til stolen, og lagde sin hånd på stolens ryglæn. Hun vendte stolen mod Samuel, så tyven kunne bedre kunne se ham. Få sekunder efter kom en fyr ind, og satte et fint glas på bordet foran Samuel. I glasset var der blod. Fyren gik derefter hen til de andre vagter og lænede sig op af væggen. Fyren havde pjusket, mørkt hår, der dækkede hans grønne, lysende øjne lidt. Fyren havde sort læderjakke, hvid skjorte, cowboy bukser og sorte sko på. Fyrens navn var Axel. Axel og Cira var dem, som Samuel stolede mest på. Samuel tog glasset og så på tyven. "Vi har ikke tænkt os at torturere dig, hvis du ikke svarer på mine spørgsmål. Hvis du ikke svarer på mine spørgsmål, får du intet blod." Samuel drak en tår af blodet fra glasset, og satte derefter glasset på bordet igen, med en elegant bevægelse.

Micho fulgte roligt huset's herre med øjnene, med et muntert smil, hun mødte dog han's tomme blik med muntre øjne, da tydet på en da enten var meget hårdfør, eller skingrendet gal, men i Micho's tilfælde, hårdfør, dog fulgte hun kvinden's blik til ejeren's blik, hun så ud til og være meget optaget af alt og intet, da det var tydeligt hun var ret energisk, dog fulgte hun han's blik ned til gulvet som om det var det mest spændende i denne gale verden, hun så dog roligt og nysgerrigt på ham, som en da fandt denne person spændende, dog lyttede hun med hævet øjenbryn og blottede en af sine tænder i et listigt smil, ved han's spørgsmål om at komme forbi han's vagter.
''hvad får jeg hvis jeg svare dig, min kære hus ejer? måske lov til og nappe lidt i dig?''
hun lød ikke flirtende, bare som en da morede sig, og faktisk kunne være blevet tændt lidt, mest fordi hun sad i håndjern, og sad i en underdanig situation, hun fulgte ham roligt med øjnene, dog så hun ud til at overveje om hun skulle svare og hun sagde kælent.
''Kitty er mit kælenavn, du må jo gætte mig rigtige navn!''
hun lagde hovedet på skrå med et venligt smil, dog så hun ud til og more sig ud over at blive svunget rundt af kvinden, hun så fra blodet til huset's ejer med et muntert smil, dog fulgte hun fyren med øjnene da han så ud til og interessere hende, dog så Micho roligt på ejeren og ikke blodet, hun hørte ham og så ud til og more sig mere, dog svarede hun kælent.
''tja, så kommer i til og lade mig sulte ihjel, fordi siger ikke noget jeg ikke vil! men måske kunne vi... dele?.. i får noget.. og jeg får.. noget?''
hun lød kælen og munter med et blidt uskyldigt smil, selv om hende's kvikke øjne alligevel forrådte hende's smil ved at hun nok vidste nogle ting de kunne bruge, hun sagde med en munter stemme.
''måske kunne i bruge mig til noget, ejer? jeg kan være ret så... underholdende?''
hun kom med en blid klukken imens hun blottede sine tænder i et muntert smil og let udfordrende, som en meget fri tøjret pige da fulgte sin egen vilje.

Samuel sukkede blot, da tyven spurgte om hvad hun ved at svare ham. Han tog glasset og betragtede blodet i glasset. Hvis hun prøvede at flirte sig ud af situationen, ville det ikke hjælpe. Samuel var nærmest immun overfor det. Han drak lidt af glasset, hvorefter han stillede glasset på bordet igen. Han rejste sig op og foldede armene bag ryggen. "Du får din frihed, hvis du ærligt besvarer mine spørgsmål." Sagde Samuel roligt og så på tyven.
Han kørte en hånd igennem sit skuldrelange mørkebrune hår, for at få det væk fra sine mørkerøde øjne, så han bedre kunne se. Han så på hende. "Jeg fortæller dig mit navn, hvis du fortæller mig dit rigtige navn." Sagde han. Han lyttede roligt til hvad hun sagde. For ham lød det som om, hun ville slå en handel af. Samuel gik hen til det et vindue og så ud. Axel så hen imod Samuel, og da det ikke virkede som om Samuel ville sige noget, gik Axel hen imod tyven. "Hvad kan en tyv give os, og hvad vil du have?" Spurgte Axel. Axel stoppede op, og satte sig på bordet. Axel betragtede roligt tyven. Samuel vendte sig om mod dem med armene over kors, og ventede på tyvens svar.

Micho hørte ejeren sukke og så dog stadig ud til og more sig, hun fulgte han's hånd, og glasset, dog så ud hun ud til og more sig mere da hende's muntre flirt ikke virkede, da han drak af glasset fnisede hun lidt med et grin, dog hørte hun ham og hun sagde med en drillende stemme.
''og jeg skulle tro på dig fordi?''
hun lagde hovedet let på skrå med et venligt smil imens han kørte sin hånd igennem håret og så på hende, Micho mødte han's øjne, dog da han ville fortælle hende, han's navn, sagde hun drillende.
''jeg kender allerede dit navn, kære, men om jeg røber hvordan eller om jeg røber det for dig, om du ved hvad du selv hedder, kommer an på om du kan lide gåder? gåde gåde rolle''
da kom et blidt sødt grin fra den muntre vampyr, dog fulgte hun ham tanke fuldt med øjnene, imens ejeren gik hen imod vinduet, Micho mødte dog fyren med læderjakken's øjne, og sagde med et lille fnis.
''jeg kan finde ud af.. særlige ting, og misforstå mig nu ikke, dude, jeg vil vædde med jeg kan lære jer nogle ting.. som i kunne finde brugbare? og hvem ved.. måske kan jeg være en.. god pige?''
da kom et fnis fra hende imens hun lagde hovedet let på skrå, med en blottet tand i højre side i form af et bredt smil.

Samuel måtte indrømme at det var klogt af hende, at tvivle på at hun kunne stole på ham. Det var dog også ret irriterende, at hun tvivlede på om hun kunne stole på ham. Det kunne dog ikke ses på ham, at det irriterede ham. Hans ansigt og blik var stadig tomt. "Fordi du ikke har andet valg." Svarede han roligt. "Du er fanget her, indtil jeg vælger at lade dig gå, eller også vælger jeg, at du skal blive her. Så, hvis du gerne vil være fri, vil jeg foreslå, at du samarbejder." Sagde han og lagde hovedet lidt på skrå.
Det overraskede ham ikke at hun sagde, at hun kendte hans navn. Han havde dog håbet, at hun ikke havde kendt hans navn, men det gjorde ikke noget at hun kendte det. "Hvis du ikke vil sige det, så kender du det jo heller ikke." Sagde han. Det var mere for at irritere hende, at han sagde det.
Axel hævede et øjnebryn, over det hun sagde. "Forklar nærmere." Sagde Axel og smilede kækt. Cira gik hen til Samuel. "Men, hvad vil du have, tyv?" Spurgte Cira og lagde sin hånd på Samuels skulder. Samuel så på hende, men han vidste stadig ingen følelser. Cira kendte ham bare bedre end nogen anden. Hun viste ham at hun støttede ham, ved at ligge sin hånd på hans skulder. Han kunne ikke have bedre venner end Axel og Cira. Han satte virkelig pris på deres loyalitet og venskab.