Våben er altid godt (Dragovich)

”Skyd dem hvis du vil, men det er spild af kræfter, basen her er nød til at blive sprunget i stumper og stykker, om du vil det eller ej.” Phoenix skulede hen til døren og så bestemt på ham. ”Men hvis du vil have det her hul, er det fint med mig.” hun trak på skuldrene og begyndte at gå hen mod ammunitions rummet igen og snuppede de mest nødvendige våben, og nejlede også en militær jakke som hun kunne have på.
Hvordan kunne det være hendes stemme var blevet så skarp? Var det amuletten der gjorde det, eller var hun bare blevet træt af den her base? Faktisk havde hun lidt hjemveg efter hendes dejlige seng, og hendes trofaste ulve…
Det smertede hende at tænke på ulvene, og hun skubbede det hurtigt til side. ”Hvis du vil beholde det her Drago, så må du selv skyde dem, fordi jeg er på vej hjemad igen.” sagde hun hen over skulderen da hun var på vej mod udgangen, eller det hun mente var vejen ud.

//beklager det korte indlæg//

Han hørt godt det første hun sagde og skulle også til af svar på det da hun så snakke til ham igen, han bliv dog noget mere rolig af det, så fik han lov til af behold basen, selvom hun ikke skulle bestemmer det af alene, han gik efter hende ind til ammunitions rummet, så at hun tog nogen af tinge, det gjort ham ikke noget, der var mere end nok og så kun han altid selv laver noget, ud de helt store problem, "det skal jeg nok og så må du kom godt hjem" sagde han og kiggede efter hende, det var den forkert vej hun gik indtil videre og så heller ikke ud til af hun havde tænke sig af skifte rute.

"Du gå den forkert vej, følge efter mig, så viser jeg dig ud" sagde han og begynde af gå mod udgang, det var den modsatte vej end hun gik, efter lidt tid kom de ud til den skjule vej, som de var kommer ind af, han kiggede op på den lille skærm, så han kun ser om der var nogen der ud, nu hvor de havde fået tændt for strøm virker overvågning også, han åben rolig dør og kiggede kort ud, for at være helt sikker på af der ikke var nogen, som der heller ikke var.

Han åben den helt og flytte sig lidt så hun kan kom forbi, "det var hyggelig af møde dig og tak for hjælp" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig, han havde gemt hvor varm det var herude, nu havde de været der ind i nogen dag, og der var noget mere behageligt derinde end herude, "kan du selv finde vej her fra" spurgte han og kiggede på hende, han regne med det men vil lige være høflig af spørge.