[Uafsluttet] Mmh vil du hjælpe mig og min ven? (Phoenix og Shina)

sted: øde sted ved new road
vejr: tørt, vind stille
omgivelser: ingen ting helt øde
påklædning: sin hvide, tynde kjole, med lyserøde silke bånd på og sin grønne kanin jakke med den lille fluffy kulde hængene som en hale på jakken. grønne rummestøvler af en art. sin elskede kanin bamse på hånden.

de store krystal blå øjne søgte rundt i landskabet efter.. efter hvad som helst. Den lille Shina havde efter hånden gået længe i dette ødeland og ledt bare den mindste tegn på liv. Hun gik med den store hætte slået op så de store kanin øre strittede til hver sin side. Hun holde sin elskede kanin tæt ind til sig som om hun krammede sin egen hånd som den sad på "Nindo jeg vil ikke være her længere.. der er så stille og jeg er så sulten" sagde hun med en lille stemme, hvorefter hendes lille mave begyndte at knurre "Shina du skal nok klare den vi finder nok snart mad" Kaninens mund bevægede sig efter ordene og stemmen var anderledes ind Shinas stemme. Shina nikkede stille og gik stille videre igennem ødemarken. Hendes fødder gjorde ondt. Hun havde gået i lang tid. Hun kunne ikke huske hvorfor, men hun var vågnet op ude i ingen ting og havde vandret rundt i flere dage nu. Hun kunne intet huske fra før det. Der var intet i hende der mindede noget som helst om hendes fortid. Hun vidste kun hvad hun hed og hvad hendes elskede kanin hed, der var intet andet i hende af hukommelse.

Tøj: tæt siddende dragt med militær Militsens mærke på skulderen, hun har en hjelm på som er sort.
Våben: 2 M9 pistoler
Fly: LM F16c (kan ses i profilen)

” Phoenix, det er nok for i dag, du må godt få fri, det er søndag og vi har ikke nogen ting du kan foretage dig.” Sergent Colins stemme lød roligt i hendes hjelm. ”Fedt, jeg kommer ned nu og tager hjem, må jeg tage min LM F-16c? please.” hun grinede stille og lyttede roligt til hans svar. Da han svarede at hun godt måtte, fløj hun ned mod landingsbanen i hendes F16 fly.
Da hun kom der ned kunne man se at hun kun var 16 år. ”Det var godt fløjet i dag.” han gav hende en high five og klappede hendes skulder. ”Tak, vi ses fredag aften.” hun løb hen mod sin LM F-16c og sprang op i den.
Hun startede motorerne og trillede ud på banen. ”vi ses.” hun satte i gang og fløj op ad.
Da hun kom op i luften gik det hurtigt men hendes skarpe øjne fik øje på noget grønt nede i det gule landskab tæt på basen, hvis personen ikke vendte om ville det ende galt, med mindre dette var et menneske.
Phoenix lod flyet styre den flade vej og landede roligt ikke langt fra personen.
”Hvem fanden er du? Se at komme væk eller du bliver skud ned.” hun hoppede ud af flyet med lethed og landede roligt på jorden, hun havde trukket sin pistol mod personen og ventede på en reaktion.

Shina hørte en mærkelig lyd fra oven og så lidt op. hun fik hurtigt øje på en kæmpe mæssig maskine "Nindo.. hvad er det?" sagde hun nervøs og holde let fast i sin hætte, da den kæmpe maskine landede lidt væk. Med det samme fik hun øje på en pige hoppe ud af maskinen og den lille Shina gik nogle skridt tilbage "Nindo du truer mig" sagde hun nervøst og rystede lidt i kroppen. Med de ord blev kanin dukken rakt frem "du må ikke gøre Shina noget hun er en uskyldig pige!" kaninen bevægede munden efter ordene og det lignede den snakkede, da Shinas mund slet ikke bevægede sig. De store blå øjne så bange ud fra den alt for store hætte. Hvad ville den fremmede pige? hvorfor pegede hun på hende med en pistol? hun havde intet gjort bare gået rundt i ingenting. en rød stribe farve tegnede sig hen over SHinas kinder og næse stadig mens kanin dukken blev hold frem. der var noget i den lille pige der rørte på sig, som hun kunne mærke mere og mere nu mere bange hun blev. Kanin dukken så om på Shina som om den kunne mærke det samme "hold det ind Shina alt er okay alt skal nok gå" Den lille pige nikkede til dukkens ord med et usikkert blik og stadig rystende i kroppen.

”Nindo?! Hvem er et? Hvad snakker du om? Du må da være bindegal..” det sidste mumlede hun så svagt som muligt så pigen ikke kunne høre det.
Phoenix tabte mælet da dukken begyndte at snakke. ”Hvad fabler den dukke om?” hun så i retningen af pigen og snusede ind… Shingender… hun kunne skifte hvert øjeblik.
”oh, fuck…” hun så på pigens store blå øjne. Frygt. Hvis Phoenix ikke passede på kunne hun nemt få pigen til at skifte. ”Hør, jeg kan lave en deal med dig. Jeg fjerne mine våben, hvis du ikke skifter, ellers skifter jeg selv, og så er du i store problemer, okay?” uden at vendte på et svar trak hun sine pistoler sikrede dem og gik hen mod flyet. Hurtigt lagde hun dem ind på sædet og vendte sig rundt og så hun hen på pigen igen. ”Se, jeg vil dig ikke noget ondt, jeg er bare bange for hvad der vil ske med dig hvis du fortsætter i den retning.” Phoenix pegede mod den vej som hun var kommet fra. Forsigtigt nærmede hun sig pigen, og stoppede da Phoenix var omkring 6 skridt fra hende.
”du må være Shina. Det var det din dukke sagde ik?” Phoenix, smilede roligt og venligt. For at virke mindre farlig, tog hun sin hjelm af, så et væld af hår faldt ned om hendes ansigt og ned af hendes skuldre. Hun satte hjelmen fast i det bælte der sad om hendes liv. Hvad lavede hun nu?! Det her lignede hende slet ikke, hun plejede at være dissideret led… var det pga. pigens udsendende? Det virkede så uskyldigt, lige som Ellie’s.

Shina så forvirret på pigen og kunne ikke forstå det hun sagde. hun rsytede stadig i kroppen og kunne mærke frygten stige i hende i takt med at det virkede som om noget ville ud. dog forsvandt lidt af det da pigen sagde hun ville ligge sine våben, hvis hun ikke skiftede? hun så forvirret på Nindo og så på pigen igen "skifter?" mumlede hun stille. den lille pige forstod ikke det der blev sagt. hun anede ikke hvad hun mente. Shina vidste ikke hvad hun mente med at skifte, men hvis det kunne få hende til at ligge våbene. dog nåede hun ikke at sige noget før våbene allerede blev lagt væk og pigen tog hjelmen af "hvad er der i den retning?" kaninens mund bevægede sig ligesom ordene imens Shina så i den retning hun pegede. de store blå øjne så op på pigen og stirrede lidt på det brune hår "mmh Shina.. det er min kanin.. Nindo han er ikke en dukke" sagde hun forsigtigt og kaninen kom i hovedhøje med pigen stadig på SHinas hånd "du må ikke gøre hende så bange tøs den uskyldige lille pige er du tosset?!" snærrede kaninen Nindo og lagde det små stof potter over hinanden. Shina så lidt ned imens hun holdte fat i sin alt for store hætte med sin ene hånd, så hendes ansigt blev nogenlunde skjult.

”Ja, skifter… vendt ved du ikke at du er en Shingender?” hun så spørgende på pigen og sukkede svagt. ’okay, dette er virkelig sært, en Shingender, der ikke aner at hun har et væsen indvendigt som kan overtage hende når hun er bange… okay, nu har jeg se det med… ‘ Phoenix kom til at grine en smule da hun tænkte for sig selv.
”i den retning har Militær militsen deres base, og i vil ikke der hen tro mig.” hun nikkede roligt til pigen og lagde mærke til at bamsen var hjernen her. ”okay, nu begynder det her at blive sært...” mumlede hun svagt og da Shina tilkende gav sig og præsenterede kaninen.
Da Nindo snerrede ad hende, kunne hun mærke vreden skylde frem. ”Ja, det er jeg faktisk.” hun lagde armene over kors og kiggede på kaninen. ”Men hvis du gerne vil være i live efter at have mødt mig så vel jeg bede dig om at tale med respekt til mig, ellers… tja, du kan jo prøve at se hvad der sker.” sagde Phoenix udfordrende og lagde armene overkors. Hendes skikkelse var svagt begyndt at ryste. Hende ansigt blev alvorligt og hun sukkede opgivende.
’at være sammen med mennesker og lade som om man er et… det tæer på ens energi… ’ hun så hen på pigen med venlige øjne. ”Jeg er Phoenix.” hun satte sig på jorden og klappede ved siden af sig. Hun ville gerne lære pigen at der var meget hun ikke vidste. ”Må jeg fortælle dig noget? Og må jeg spørge dig om noget? Det kunne jo være at jeg ville hjælpe dig væk her fra.” Phoenix snakkede roligt og blidt, som om hun talte til en meget lille pige. Det var ikke noget hun gjorde normalt og hun var glad for at ingen fra hendes kobbel var her. ”Husk på en ting. Lad være at gøre ulven sur. Okay?” hun smilede drillende til pigen da det var en hentydning til det væsen hun var.

Shina lagde hovedet let på skrå og rystede stille på hovedet, men forholde sig tavs. hvad var en shingender? hun var et menneske og ikke andet. hun så lidt i retningen af hvor hun pegede og lagde hovedet let på skrå "militær militsen.. en base.."mumlede hun undrende. hun anede ikke hvad det var. Nindo skulle lige til at sige noget igen, men Shina lukkede hurtigt munden på den med den frie hånd "Nindo nej.. i gør mig bange og Shindo råber, jeg kan ikke lide det" sagde hun bedene og slap langsomt kaninens mund. det så nærmest ud som om kaninen overvejede og med et faldt den ned af SHina's side. forsigtigt så SHina på pigen "undskyld han vil bare beskytte mig" mumlede hun undskyldene og så lidt ned i jorden.
Da hun hørte navnet så hun forstigtigt op og det de venlige øjne, hvorefter hun helt forsigtigt satte sig ned på jorden som Phoenix lige havde klappet på. Shina nikkede kort og gemte sig lidt under sin hætte ved et tage fat i den med sin frie hånd "mmhh det må du godt" sagde hun lavmælt og meget genert. den lille Shina virkede slet ikke som en på 16. mest af alt virkede hun som en lille pige på 6 år. så det var en smule rart hun talte så blidt til hende. hun fik et forvirret blik i øjnene "ulven sur?..." sagde hun stille og tænkte lidt mere over det. kaninen løftede sig lidt op igen "Shina.. det er en varulv.. hun ville ikek skifte husker du.. et menneske der kan blive til en ulv" kaninen talte tydeligvis til Shina og det så ud til at det fik den ille pige til at forstå "åh.. undskyld jeg gjorde dig sur.. det var ikke min mening" sagde hun undskyldene og så ind i hende søjne med sine store blå øjne, som var fyldt med uvidenhed og barne sind.

Da Shina lukkede munden på bamsen blev Phoenix en smule overrasket. Men hun reagerede på navnet Shindo. ”Shindo? Hvem er det?” hun så på pigen med en alvorlig mine. Det kunne nemt være hendes mandlige jeg… det ville ikke være unaturligt hvis det var.
”vil Nindo, beskytte dig? Hvordan? Med ord?” hun smilede svagt og ville ikke gøre pigen mere skræmt end hun var nu. Pigens udsendende gjorde at hun mindede om Ellie, den lille solstråle, men dette var nærmes en modsætning af Ellie… og alligevel ikke.
Da pigen satte sig ned smilede Phoenix til hende. Imens pige satte sig ned prøvede hun at få et ordentligt syn på hende, men hatte… den var i vejen… ”Er man lidt genert?” Phoenix lænede sig frem over så hun kunne se de store blå øjne. ”Det er okay, du behøver ikke at være genert.” Den Phoenix, Shina så lige nu, var en Phoenix kun 2 mennesker havde set. Hun var så blid og rolig, så meget ikke hende selv…
Imens Nindo forklarede hvad hun var Sad Phoenix bare og nikkede. ”Han har ret, jeg er et menneske med en ulv inden i mig.” hun lagde roligt hånden over hendes hjerte og smilede svagt. ”Det gør ikke noget, der er ikke sket noget, endnu.” Det sidste mumlede hun lavt, for ikke at skramme Shina.
”Hvor gammel er du? Og hvor kommer du fra?” Phoenix rakte ud efter pigen for at hun skulle føle sig tryk. Den måde hun gjorde det på var ikke sådan alle ville have gjort det. Hendes måde var mere dyrisk end menneskelig. Hun rakte en hånd frem med håndfladen op ad og hendes hoved var lidt på skrå, Phoenix så heller ikke direkte på pigen, hvilket hun normalt ville have gjort.

"Shindo?.. det er stemmen i mit hoved.. han er vred" sagde hun stille og så ned på sin elskede Nindo der virkede underlig fornærmet. hun så igen på Phoenix og tænkte lidt over det hun sagde "han stoppede dig da i et skyde mig" sagde hun stille og smilte et mildt og meget gernert smil, hvorefter hun igen så lidt ned i jorden. hun kunne godt mærke hun ikke var van til at snakke med andre end Nindo, for hun forstod ikke helt alt Phoenix sagde om det var ondt ment eller forsjov, men hun gik ud fra at smilet på hendes læber måtte betyde hun hvertfald ikke mente de ting hun sagde ondt. hun fik et lille chok da Phoenix kom tæt på og rødmede kraftigt da hun sagde hun var genert. med det samme træk hun hætten helt ned over ansigtet og krøllede sig genert sammen "mmh.." mumlede hun stille under hætten og bed sig en smule i underlæben. de grønne kanin øre på hendes hætte vippede en smule, da hun forsigtigt kom til syne igen under hætten. de store blå øjne store genert på Phoenix og et helt forsigtigt smil tegnede sig på hendes læber "med en ulv inde i dig.. jeg vil også have en ulv, dyr er så søde" hun smilte lidt mere og fik en mere barnlighed i stemmen. hun nikkede stille og fik langsomt rettet sig mere og mere op nu mere de snakkede så hendes søde ansigt kom til ordneligt til syne.
shina skulle lige til st svare da Phoenix rakte hånden frem og Shina frøs til is i hele kroppen. hun stirrede længe på hånden, men lidt efter lidt fik hun let løftet sin hånd, om kun lige strejfede Phoenix's hånd "mmh.. jeg e 16... jeg ved ikke hvor jeg kommer fra.. jeg kan ikke huske det" sagde hun så stille og så stadig på deres hænder med de store blå øjne.

”Jeg vidste det…” mumlede hun og grinede svagt. ’Shindo, et er hendes mandlige jeg, det er det.’ tænkte hun og blev revet væk fra hendes tanker da hun sagde, at hun jo stoppede med at skyde hende. ”Nej, det var noget du misforstod, det er, var din færd, det var den der stoppede mig, jeg blev en smule overrasket da jeg så ham, men det er den lugt som kende tegner hvem du er.” hun så roligt på pigen og smilede svagt da hun så det generte smil.
Et lille grin undslap hendes læber da hun krøllede sig sammen og lignede en stor grøn boldt med øre. ”Jeps du er vidst meget genert.” grinede hun for sig selv og ventede stille på at pigen tog mod til sig. inden pigen fik set på hende igen, havde Phoenix sat sig tilbage og flyttede sig forsigtigt så hun sad med fronten mod Shina.
Da Shina mente dyr var søde smilede hun svagt. ”De fleste dyr er søde, men pas på dem ik? Nogen dyr er farlige.” hun blinkede svagt til hende og fortsatte. ”Er du sikker på at du vil have en ulv inden i dig? Det er hårdt, og den vil rigtig gerne bestemme.” hun snakkede med en fast og blid stemme. Hun talte af erfaring, men efter solid magt og en ordentlig omgang disciplin, havde hun lært at tæmme den… sådan da.
Hun lagde godt mærke til hvordan Shina blev mere og mere tryk ved hende… indtil Phoenix lavede en fejl… og dog… det var måske ikke en fejl alligevel.. da den lille pige strejfede hendes hånd. ’hun gjorde det rent faktisk... ’ tænkte hun overrasket og smilede skævt. ”Er du 16…” hun spærrede øjnene op. Det lignede hun og opførte sig ikke som en var 16… hun var selv 16..
Phoenix kom på en vanvittig idé. ”Hvis du er glad for dyr, vil du så se min ulv?” spurgte hun stille og prøvede at fange de blå øjne med hendes egne røde.

Shina forstod ikke helt hvad Phoenix mente med hendes færd, men hun var bare glad for hun ikke havde skudt. hun nikkede stille "mmh okay" mumlede hun stille og så ned med sine gummistøvle.
Shina så lidt forsigtigt på hende med et lidt forvirret blik "farlige?.. hvilke dyr er farlige?" spurgte hun stille og lagde hovedet let på skrå, så begge øre på hendes hætte vippede mod den ene side. hun rettede sig mere og mere op og nikkede igen "ja.. en ulv ville være meget nemmere en Shindo.. han er så grov" sagde hun med et lille suk og lod til at være mere og mere tryg.
stille rykkede hun en smule tættere på Phoenix og så mere og mere på hende med de store blå øjne "om jeg vil se din ulv? må jeg virkelig godt det?" den lille pige have tydeligvis lyst til at se hunden, men kanin dukken blev løftet igen også på Shina som fik hende til at se ned med det samme og rykke sig en smule tilbage "Shina.. ulve er farlige, du skal passe på" kanin dukket så på Phoenix efter disse ord "er din ulv farlig? vil hun blive bange?" spurgte han med en alvorlig stemme og de små stof arme var over kors.

//undskyld det blev så kort, er lidt rusten ^-^//

Hun smilede til Shina da hun lade hovedet på skrå, så ørene tippede til den ene side. ”Hvilke der er farlige… hm… slanger, krokodiller, tigere… der er så mange.” Hun så roligt på Shina med et blidt blik. ”Men dem skal du ikke bekymre dig om, de er kun inde i junglen.” Phoenix havde af en eller anden grund, en trang til at beskytte denne lille pige.
Phoenix kom med et lille grin. ”Nej, det var ikke det jeg mente. Shindo vil stadig være inde i dig, men du vil også have den ulv der, så vil Shindo og ulven slås og det vil du vel ikke have.” Phoenix prøvede at tale pigen fra det og det ville måske lykkes… eller ikke…
Da Shina rykkede tættere på hende smilede hun glad, det lod til at Phoenix var ved at vinde hendes tillid, men da Phoenix skulle til at svare på hendes spørgsmål, kom kaninen frem igen…
”Seriøst?! Arg…” hun sukkede og følte sig dum… hun snakkede med en dukke… en DUKKE?! ”Nej, den er ikke farlig.” hun så op på Shina med blide øjne. ”Du må godt se den, men lov mig en ting. Han vil ikke dukke op. Min ulv er ikke glad for kaniner.” Hun så blidt på hende og smilede stille. ”Men den vil ikke gøre dig noget.”
Phoenix rejste sig roligt op og gik hen mod hendes fly og hoppede op o cockpittet så hun ikke skulle se den forfærdelige transformation.

Efter kort til sprang en snehvid ulv, med røde øjne, ned på jorden og bjæffede glad til Shina. Hun gik langsomt frem i mod hende og logrede med halen.
Ikke langt fra Shina stoppede Phoenix op og lagde sig fladt ned mod jorden så hun ikke virkede farlig. Hun lignede nok mere en stor pelset hund med røde øjne.

// gør ikke noget :3

Shina kendte ikke til de dyr hun nævnte.. men hun havde heller aldrig været i junglen før, så hun nikkede bare og smilte stillle "nej.. shindo må ikke skade ulve.. så vil jeg aldrig tilgive ham" sagde hun mere bestemt og rettede sig en smule op. SHinas blik fulgte kaninen og derefter Phoenix, da hun sagde nej. med det samme gemte hun kaninen væk i sin jakke da hun sagde ulven ikke ville kunne lide hendes kanin "okay.. han siger ikke noget det lover jeg" sagde hun barnligt og så på hende med de store strålende blå øjne. hun så lidt efter Phoenix da hun rejste sig og glædede sig spændt til at møde ulven, selvom hendes kære Nindo var meget imod mødet. hun tog forsigtigt Nindo frem og hviskede ham i øret, hvorefter hun tog ham i hånden og dukken blev helt slatten. hun gemte den væk i sin jakke lomme og så mod flyet som Phoenix var hoppet i. da den snehvide ulv kom frem, lagde Shina med det samme sig ned på maven og så hen på den med de store blå øjne. ørene på hætten strittede lidt og da gik det op for hende hun måske lignede en kanin for meget og ulven ville blive sur? hun slog hætten ned så det bølgede blå hår kom til syne. et lille smil tegnede sig på hendes små læber da ulven lagde sig til jorden og i det løftede hun sin mås i vejret og kravlede helt hen til ulven, hvor hun stoppede lige foran den og lagde måsen ned igen, imens hendes næse rørte ulvens. det store blå øjne betragtede det røde øjne, dog uden at se direkte ind i de røde øjne "hej ulv" sagde hun lavmælt og så flat mod jorden lige som ulven.

Hun så roligt på Shina og smilede venligt. ”Det kan du desværre ikke bestemme. Shindo har sin egen vilje og ulven har sin, de to vil aldrig kunne enes.” Hun så ned og sukkede svagt. ”Shina, ulven vil slå ham ihjel, ellers vil Shindo forsvare dig og slå ulven ihjel.” Hun så trist ned og prøvede at smile. ”jeg vil ikke give dig en ulv, den forbandelse vil jeg ikke kaste over dig, og det kan godt være at jeg lyder ond, men sådan er det altså.”
Phoenix tegnede nogle cirkler i jorden og smilede imens hun lyttede til Shina. ”Det er godt Shina, vi kan jo ikke have at min ulv bliver sur.” Da hun gik forbi Shina rørte Phoenix kort hatten og smilede stille til hende, ikke ondt, men venligt.

Da Shina lagde sig ned foran ulven og rørte hendes næse. Bankede Phoenix’s hale ned i jorden. Phoenix, kunne godt lide mennesket med det blå hår. Da Shina snakkede rettede Phoenix ørene mod hende og trak hovedet lidt væk så Shina ikke ville få et chok da ulven nyste. Ulven rejste sig forsigtigt op og næsen ned i Shina’s hår og begyndte at snuse til hende. ’hm.. lugter underlig… ikke ulv og ikke menneske… heller ikke som ham med det sorte hår og de røde øjne… hvad er det her for en?’ tænkte ulven og fnyste ned i nakken på Shina. Ulven trådte forsigtig over hende, uden at træde på hende, og slikkede Shina på kinden. Phoenix lagde sig ned på siden, ved siden af Shina.
Hun ville ikke gøre dette skrøbelige væsen noget, ikke hende her…” Phoenix bjæffede glad og slog halen ned mod jorden. Shina måtte godt røre pelsen hvis hun ture gøre det…