[Uafsluttet] Give me back my stuff Amigos (Clara + Panthera)

Tid: 01:34
Sted: Udenfor en mørk befæstet bygning - Megatron Citys Industrialkvarter.
Omgivelser: En tom gyde
Tøj: Ekspeditionsudstyr uden den store rygsæk (detaljeret beskrivelse findes i min profiltekst)

The Amigos varehuse var der mange af, og de var allesammen meget stærkt sikret imod indbrud. De havde alarmer, høje vinduer med tremmer, vagter og automatiske machineguns. The Amigos havde mange ressourcer og mange penge. De havde også noget der tilhørte Evan, eller rettere havde tilhørt hans afdøde far. Han havde desværre ikke nogen erfaring med at begå den slags indbrud, og blev det opdaget så kunne det få stærke konsekvenser.
Han havde taget kontakt med en der viste hvad hun lavede når der skulle begås den slags indbrud. Lige nu stod han og ventede, han havde fundet at det bedste sted at mødes før indbruddet var her ca. halv 2. Han håbede at hun ikke havde fået kolde fødder. Han ville ha fortrukket at møde hende først men tiden var knap. Han havde fundet ud af at om nogle få dage ville hans ting enten blive flyttet eller destrueret.

Den store frakke og carbon-rustningen skjulte helt hans mekaniske dele, undtagen det venstre øje, der var hvidt som hvis det var blidt, men ellers så normalt ud som om det var biologisk hans eget. Til gengæld var havde han serie neonblå tatoveringer i højre side af ansigtet.

Panthera havde været på jat det kunne tydeligs ses hendes læber var røde blodet og nået af det var også løbet en smul så det hang små striber i hendes mundvige, hun samlede sig hun skulle på arbejde og hun glædede hun kendte ikke fyren der havde opsøgt hende, men hun var klar. Hun vidste heller ikke helt hvad opgaven gik ud på, men det var jo det ved livet. Hun var iført sin fine dame kjole og hatten, i dag havde hun også solbriller på. Det var ikke helt almindlige briller, men det var ingen der behøvede at få at vide, hun kiggede svagt på sit ur og begyndte at gå imod stedet de skulle mødes, hun hankede op sin taske som hun også hvávde med, der var meget af hendes udstyr. Tasken var ikke særlig stor, men stor nok til de ting hun skulle have med.
Hun fik øje på en skikkelse længere henne gik hen imod ham, hun kunne ikke genkende ham, men var alligevel ikke hel sikker på det var ham. Hun betragtede kort inden hun gjorde op med sig selv at det ham smilede ”Evan?” spurgte hun med en kølig og afmålt stemme, man kunne høre at hun talte med en græsk accent . Det var ikke hadede ham eller noget det var bare sådan kold og afmålt nogen ville kalde hende ond. Hun havde bare lært at man skulle være kold og afmålt, venner var ikke noget man skulle have for mange af, men man kunne godt få havde nogle få. Panthera var kræsen med hvem der skulle være hendes venner desuden stolede ikke synderlig meget på mænd, men det en anden side af historien, han betalt hende for gøre et stykke arbejde og hun skulle nok få det gjort. Hun rakte hånden ud imod ham, hun havde handsker på mere forstalting for folk ikke skulle mærke at hun var kold. Folk havde med ikke at kunne lide hendes slags.

Evans auspex-øje opfangede bevægelsen længere nede af gyden. Personen havde ingen varmesignatur og ingen biosigns. Altså var det en vampyr, hvilket var hvad Evan håbede. Hans kontakt havde beskrevet et kvindelig vampyr, med en græsk accent. Da Evan ikke anede hvordan en græsk accent lød, så kunne han ikke være sikker, men alle de andre beviser var her. 
"Jeg er Evan, er du Panthera?" Spurte han, ikke uvendligt. Godt hun kendte altså hans navn, det så var det hende.
Han syntes hun virkede lidt kold, men det var måske kun hvad man kunne forvente af en vampyr. Her virkede faktisk til at blive koldere rent fysisk, men det var nok indbilding. Den sidste vampyr han havde mødt havde ville dræbe ham, men han og hans team havde gjort det af med den. 
Evan skiftede tilbage til infrarødt varmesyn, det viste sig at her rent faktisk var blevet koldere, men om hendes læber, var der stadig røde plamager af varme samt bare røde plamager. Hun havde åbenbart lige spist.
"Godt du er kommet, jeg ved ikke hvor meget du har fået at vide, men jeg har brug for nogen der har erfaring med indbrud, det skal forgå lydløst."
Hans stemme blev forvrænget af den rebreather-maske han havde over ansigtet så han tog den af og lod den hænge i en strop om halsen.

Panthera forsatte det sidst stykke hen imod ham hun smilede svagt da ja til at han var Evan, hun anede ikke helt hvad hun skulle sige det begrænset af informationer hun havde fået og det irriterede hende smule da spurgte hvem rakte hun hånden frem imod ham ” Zomira Panthera Amfipolis” sagde hun og smilet forsvandt, man kunne tydeligt høre på ham at han ikke vidste hvordan Græsk accent lød, men det vel ikke hverdag at man snakkede med en Græker der var vel ikke mange af dem og især ikke nu hvor det var svært rejse imellem landene. Hun kunne næsten ikke vente hun glædede sig til at komme i arbejde, hun elskede en udfordring og det hun havde fået at fik det til lyde spændende og selvfølgelig også pengene, hun bed sig svagt i læben, hun lagde sprøgende hovedet en anelse på skrå inden hun skulle til spørge hende, men han kom hende i forkøbet. Hun lyttede og rystede svagt på hovedet for understrege at hun ikke fået meget at vide ” jeg har ikke fået meget at vide, jeg at det kan blive farligt og at vi skulle mødes her, men jeg siger aldrig nej til en udfordring, desuden glæder jeg” svarede hun afventede på at fortælle hende opgaven gik ud på. Hun klar mere end klar til hjælpe.
Panthera havde måske overvejet alligevel om ville, vis ikke det var fordi han betalte så godt, Hvem ved? Måske hun fandt noget hun syntes interessant, hun betragtede han. Han havde vidst lagt mærke til at hun havde spist, men kommenterede ikke på så det ville hun heller ikke, hvorfor skulle hun? Panthera skulle jo også havde føde. Hun tvunget til spise blod, men vis ikke hun havde været tvunget havde hun været død for mange år siden og kunne ikke hjælpe ham med hans opgave. Hendes blik virkede smule forstyrret det varsom om mærkede nærværet af nogen som ikke skulle være det. Hun vendte sig imod færten, hun trak vejret dybt inden åndede lettere ud, færten var på vej væk. Hun håbede bare ikke at det måske nogen som kunne sætte i vejen for deres mål.

Godt - det var hende så kunne de komme igang. Dette indbrud skulle klare hurtigt, jo længere de var i bygningen, jo større chance var der for at blive opdaget. 
"Jeg kommer til at bruge din hjælp, hvis jeg skal have det tilbage der er blevet taget fra mig. Det er tungt så jeg skal nok bære det, men hvis ikke jeg har nogen der ved hvordan man undgår vagter, og alarmsystemer, så kommer jeg aldrig ind til det." Sagde Evan. Han var lidt tilbageholdende med at fortælle hvad det handlede om, mest fordi det var noget han ikke var helt sikker på hvad var.
Han viste kun at det var hans fars project og at det var vigtigt han fik fat i det. 
"Jeg håber på at du vil hjælpe mig, jeg har selvfølgelig din betaling." Sagde han, og stak hånden i lommen.
Evan var temmelig nervøs for at skulle igang. Det var ikke den slags opgaver han var vandt til.

Panthera smilede svagt, hun havdeerfaring med det meste af det nævnte, hun smilede endn breder da han sagde det med betalingen, hun elskede penge, men gjorde ikke. Hun nikkede " betragt det som gjort" sagdehun med en selvsikkerhed som ikke var til at tage fejl, hun fejlede aldrig. Det mente hun ihvertfald ikke selv hun gjorde knugede tasken ind til sig vendte sig om imod ham " er du klar? Så lad os komme igang" sagde hun og man kunne høre at hun klar. Hun glædede som et barn juleaften. Det mærkeligt glæde sig til, men hun gjorde, det måske fordi de var så længe siden hun havde været igang. Hun spurgte ikke ind hvad det var, han med han kunne tage det han skulle bruge, for hende gjalt det bare om få ind og ud så hurtigt som muligt.

// nytårs kreasvigt (>_<) //

"Udmærket. Der er en hovedindgang foran på bygningen, men der er flest vagter." Sagde Evan. "Alle vinduer har tremmer og alarmer. Der er et ovenlysvindue ind til lagerhallen i loftet." Fortsatte han. Han kiggede op på bygningen. "Hvad vil du anbefale?" Spurte han. Han fik tre varmesignaler fra dem inde i bygningen der var tæt på væggene.
Han havde valgt at tage en del af sit udstyr med for at komme ind i bygningen, plus sine våben hvis det skulle gå helt galt. The Amigos var kendt for at være aggressive om den slags.

Pan lyttede til hvad han sagde hun nikkede svagt og fik en lys ide. Hun betragtede kort inden svagt kiggede over imod bygningen, hun ville helt klart selv havde taget ovenlysvinduet, men vis også der var alamer der ville nok vælge dem stadig, fordi så var der plads til hendes taske " ovenlysvinduet" sagde hun efter hun tænkt lidt, det gjorde måske ogs at de mere skjult fra vagter der måske vogtede udenfor.

Evan nikkede. "Udemærket." Sagde han og kiggede op. Bygningen var meget høj. Han begyndte at beregne en rute han kunne tage, hvis han skulle kravle op. Det var ikke fordi han ikke havde måtte klatre før på tidligere ekspeditioner, men som regel ikke i et bymiljø. Desuden var hans bioaugmentations velegnede til den slags, selvom det var sjældent. 
Et stærkt afsæt fra jorden, derefter et afsæt fra vindueskarmen på førstesal i den modsatte bygning. Derefter var han sikker på at tremmerne i vinduet længere oppe kunne klare hans vægt, selvom han vejede en del.
"Så håber jeg at du er i humør til en klatretur." Sagde Evan, og satte af. Han fulgte sin plan, og nåede vinduet på anden sal. Han greb fat i en tremme der sad over vinduet og støttede med foden mod vindues kanten. Installationen knagede en smugle, men holdt. Han forsøgte at regne ud hvor han skulle klatre hen nu, for at komme videre op.
Der var et kontor på den anden side af vinduet var mørkt og der var ikke nogen derinde.