a sand gift (Clara)

sted midt i landet.
vejret sandstorm men le og ingen påvirkning i bjegende
omgivelser støre klipper falde sten områder huler og kløfter.
tid omkring tidlig aften.
radioaktivitet lav

Lyden fra det store brændende bål som skulle holde lejeren varm og skræmme støre rovdyr væk have en beroligende effekt på Selena. Hun sad og kiggede på de 4 andre der var i lejeren den mærkelig dreng Evan som have søgt en der kunne fører dem over det ødeland og slette deres spor. Clara en utrolig køn pige som Selena have fundet ganske interessant og hendes 2 andre følgesvende som hun endnu ikke have lært navne på. Selena have accepteret tilbuddet uden stille spørgsmål og ville få sin betaling efter rejsen. Da Selena have opdaget en stor sandstorm der var på vej have hun ledt dem mod nogle klipper de kunne søge ly og undgå den største mængede af det radioaktive sand. Klipperne vidste sig at være en støre kløft og sænket bjergkæde som de have slået lejere i. Teltene de have gang i og slå op i mordet hende kostligt hun have for længst vænnet sig til naturen og dens luner og mangel på telte og andet gjorde hun kunne have flere forsyninger. Et smil kom på hendes læber da hun så op på stjerne og kom til og tænke på hendes barndom før alt faldt sammen og langsomt begyndte hun og nyde en sang det var Linkin Park Across the Line. Mens hun nynnede rejste hun sig fra bålet og så ned af sig selv en leder rustning med klik system sad stramt på hende men føltes på ingen måder sårn over ryggen have hun en jagt riffel og på venstre hofte skeden hvor i et samurai sværd af de perfekte var i. hun smilede og så i lejeren og fik et kort sekund øjenkontakt med en af de 4 men uden ligge mærke til hvem men det lignet Clara. Selena have gemt hendes ører under en hætte hele rejsen og hendes 9 haler var bundet og trukket ind til kroppen så Selena for varulvene ville ligne et normalt menneske dog mærkede hun hendes behov for frihed.

Selena valgte give efter og begyndte og gå mod teltene og smilede mens hun gik hen til Clara og stoppede mens hun stod bag Clara som lod til ikke have opdaget og med en sukkersød lille pige stemme kom det fra Selena
”Clara jeg går ud og tjekker efter føde i området vi kommer nok desværre til og være her et stykke længere tid end vi har forsyninger til stormen ser ud til og have området voldsomt og vil ikke udsætte jer for radioaktiviteten” hun smilede og begyndte og gå videre til et hjørne af klippen hun troede man ikke kunne se men fra Clara’s plads ville hun kunne se Selena hoppe op af klipperne som om det var det mest naturlige og maden var nede i dalen. Selena begyndte og løbe da hun kom op på toppen af en klippe og begyndte og springe som hendes indre væsen elskede. Hun kom til en hule hvor hun stoppede og smed hendes rustning og bandt hendes 9 haler op og smed hætte trøjen. Hun stod nu i nogle jeans en T-shirt og smilede over følelsen af og være fri. Hun begyndte og springe lidt rundt og grinet før hendes krop stivnet nogle var på vej op hun så på hendes Telefon og der var gået omkring 40 minutter hvor hun have leget hun greb Telefonen og åbnet nogle programmer og lage den på en sten hvor den begyndte og spille en gammel Mp3 liste før hun sprang op på nogle klipper og ventede på personen som var på vej. Noget der lignet en kvindelig skikkelse gik mod Telefonen som støjet lettere højt. Personen stoppede og greb mobilen og kiggede på den. Selena begyndte og fornærmede hendes aura varulv og blev lettere nysgerrig. Hun sprang ned lydløst og landet med tærende som en fjer og med en nysgerrig stemme kom ordne ud.

”Clara? Er det dig” hun ventede mens en susende lyd kom fra siden af hende og ud af luften dannede sig en skikkelse nemlig hendes elskede Bones en 9 halet ulv lige som Selena selv. Han gik hende omkring til lidt over hoften og var hvid med et sølv skær og dybe blå øjne så mod den person som Selena formodet var Clara.

Clara var ikke sikker på at hun var tryk ved situationen. Hvorfor skulle Evan altid finde sådan nogle mærkelige arbejdsgivere. Der var gået nogle timer siden Hun, Evan, Jack og Phil havde forladt Evans bil ved foden af klipperne, siden den var alt for stor til at kunne køre heroppe, og havde gået de sidste ti km op til den lejer denne underlige kvinde havde slået op. Hun havde haft mad parat til dem, og efter de havde spist, havde Clara sat sig med en cigaret i mundvigen, og sit strikketøj. 
Clara var iført ganske almindeligt hiker tøj, der var i god stand, selvom det var falmet, en kevlar vest, som Teddy havde insisteret på at hun tog med, hun havde ikke haft nogle indvendinger, hun havde store vandrestøvler på fødderne, og hendes sorte hår var sat op i en hestehale. Da en vandre tur af denne slags ikke indbød til der, havde hun ikke så meget makeup på som hun plejede, men en simpel eyeliner havde hun ikke kunnet modstå. Den grønne jakke hun havde på havde en masse lommer og havde det klassiske røde kryds, på ryggen der markerede hende som medic sammen med den røde tatooveing hun havde ved øjet, men det havde en lap med et ulvepote logo syet på midten af krydset. Clara var i øvrigt bevæbnet med en af Evans Gauss pistoler, som han havde givet hende for længe siden, men enhver der kendte Clara viste at den ikke var ladt, hun brød sig ikke om skydevåben og gik kun med den fordi alt andet ville være tåbeligt. Hun havde også en combat knife, men den var mere et redskab end noget andet. Om halsen havde hun en lille fløjte, med mange forskellige huller, og som var udstyret med forskellige runer og symboler.
Evan var igang med at at justere på det enorme bulky gevær han havde taget med, som han kaldte Dauntless, med et ukendt instrument der lyste rødt og summede hver gang han brugte det. Han var iført sin velkendte, åbenstående røde frakke, med hvide kanter over en sort carbon-mesh rustning. Indtil de var mødt i lejeren havde han haft sin rebreather på, der forvred hans stemme og fik ham til at lyde endnu mere mekanisk end han normalt gjorde, da han tog den af igen, kunne man endnu mere tydeligt se de neonblå tatooveringer han havde i hele den ene side af ansigtet og det ene øje der var hvidt i stedet for det andet brune. Også Evan røg på en cigaret, og sad på en en væltet egestamme. 
De to varulve som Clara havde fået med som livvagter sad og beundrede en ny tatovering som Jack havde fået lavet på overarmen mens de var stadig var i byen. Både Phoenix og Teddy havde insisteret på at hun måtte have to vagter med hvis hun skulle med på denne mission, selvom Clara havde sagt at Evan var mere end nok til at beskytte hende. Jack var et muskelbundt, der helt sikkert brugte de gale piller som Teddy havde, selvom han ikke var helt så stor endnu, Phil var bygget mere ligsom Clara, lille og hurtig, men Clara viste at han kunne ramme et egern på 30 meters afstand, med en pistol i hånden, og lige nu var de begge udstyret med assultrifles, og mens Phil var i samme rustning som Clara, havde Jack noget tungere adamant rusting på. 
Clara viste ikke helt hvad Evan havde planlagt at få ud af denne rejse. Evan havde kun fortalt at det var et gammelt Nova Technica reseach facillitet, og at Nova Technica var et forsknings institut der var gået tabt for næsten 15 år siden. Hun var ikke sikker på hvordan Evan ville betale kvinden Selena, men han var fuld af overraskelser. Clara selv viste at hun ville kunne finde noget brugbart der, og desuden ville hun gerne hjælpe Evan der sagde at han kunne bruge en feltlæge.

Clara havde lige opdaget at hun var kommet til at strikke forkert og kom med et irriteret udbrud over at skulle lave rækken om, da Selena rejste sig og gik forbi Clara, før hun talte. Allrede der var Clara mistroisk, ligsom hun havde været fra starten. Hvorfor gik denne kvinde ud for at jage eller samle på denne tid, og hvorfor ikke lade de erfarne naturfolk gøre det radioaktiviteten var da lige så farlig for hende som for de andre, Evan var endda næsten immun på grund af sine ekstra organer, som Clara stadig gerne ville sprætte ham op for at få e bedre kig på.
"Ja okay." Sagde hun, tonen af at hun ikke var helt overbevist over Selenas motiver. 
"Er du sikker på at det ikke kan vente til imorgen?" Spurte hun, men fik ikke noget svar, Selena var allerede gået, eller rettere sprunget, væk fra dalen og fra maden.

"Mærkeligt." Sagde Evan, uden at se op fra sit arbejde, som han stadig pillede ved med mekaniske bevægelser "Sandstormen er stadig 1,4 km væk og radioaktiviteten er stadig i området er stadig vel under de acceptable niveauer for almindelige mennesker." Fortsatte han. Clara fik endnu en gang myrekryb over Evans præcise tal, med al den infomation han opfangede med sit øje. Hendes mistro blev kun stærkere ved denne bemærkning, så hun lod sit strikke tøj ligge på den sten hun havde siddet på og rejste sig op. 
"Lad være at følge efter hende." Sagde Phil, og så advarende på hende, han rejste sig også. 
"Det gør jeg heller ikke." Løj Clara "Jeg træder vel bare af på naturens vegne." Sagde hun og så uskyldigt på Phil. "Du våger på at følge efter mig, for ellers tanq'er jeg dig." Sagde hun og trak en sprøjte op af en lomme, med en klar blå væske i, noget der kunne få en hest til at gå i gulvet i flere timer. 
"Fair nok." Sagde Phil bare. Clara var træt af altid at skulle babysittet, selvom hun godt kunne se logikken i det. Hun var trods alt en ulv, og ikke et barn man skulle beskytte. 

Hun gik i samme retning som Selena havde gået, indtil man ikke kunne se hende fra lejeren. I menneskeform var Clara både hurtig og smidig, men ikke helt nok til at gøre kunsten efter, så hun satte i løb og sprang mens hun skiftede til sin hybrid form, der med lethed kunne springe fra klippe til klippe. I denne form var det også nemt på Clara at følge efter Selena ved hjælp af sin lugtesans, og nemmere at gemme sig hvis Selena skulle kigge tilbage. I denne form havde Clara stadig sit tøj, hun havde sort pels og røde mærker der hvor hendes Medicinhealer tatoos sad ved øjet. 
Efter en tid der var længere end hun på nogen måde kunne bortforklare med et toiletbesøg, uanset hvor dårlig mave hun måtte have, nåede Selenas fært til en huleindgang. Clara kunne høre musik derindefra, og så et koldt hvidt lys, som fra en skærm. 
Efter et par minutter kunne hun ikke længere styre sin nysgerrighed og sprang fra sin afsats ned foran grotten, uden en lyd, inden hun phasede tilbage til sin menneskeform. 
På gulvet lidt inden for grotten lå en mobiltelefon og spillede musik. Clara samlede den op og så på den, før hun trykkede på pause knappen. 
Så hørte hun Selenas stemme ude af mørket og Clara snurrede rundt, og gemte af instinkt telefonen bag ryggen, mens hun lod sin anden hånd fare ned til pisolen, uden at trække den, det var mest vanens skyld. 
"Shit... du forskrækkede mig." Sagde Clara, hvis hjerte næsten var sprunget op i halsen på hende. Selena havde forandret sig. Hun havde ni haler og nogle mærkelige øre. 
"Hvad helvede?" Sagde Clara, mens hun stirrede. Hun gennemgik sin hjerne for at regne ud hvar Selena var for en. Hendes første gæt var en Skinwalker, men hendes andet gæt var mere plausibelt... en dæmon af en slags. En ting viste Clara dog, at hvis Selena var en dæmon så var det ikke gode nyheder.
Tillige var der den nihalede ulve ved siden ad hende, hvor var den kommet fra. Clara kunne mærke på sin egen Chakra at denne kvinde enten brugte eller havde brugt af sin chakra for nyligt. Desuden var denne ulv ikke normal på nogle måde, Clara havde trods alt et par erfaringer med ulve.

"Det er bare mig." Sagde Clara. "Hva, fanden har du gang i herude, hvad er du?" Spurte hun. Hun var lidt i mangel på ord over dette mærkelige optrin. "Hvis du skal lyve om hvad du laver kan du så ikke finde på noget bedre end: Jeg går lige ud og finder mad?" 
Hun tog ikke hånden væk fra pistolen, der stadig ikke var ladt og nogen lunde lige så farlig som enhver sten der lå omkring Clara på jorden, det var mest for følelsen af sikkerhed. Hun holdt ikke længere telefonen bag ryggen, men stod bare med den i hånden. 
"Hvis jeg ikke viste bedre, ville jeg tro at du var ude på at lokke mig væk fra de andre, med den opfø... Oh God det er det du har gjort, er det ikke?" Hun så efter noget bekræftende i Selenas ansigt, og følte sig en smugle dum over at være faldet for det. "Du har ventet på mig ikke?" Spurte hun, og tog et skridt bagud.

Selena smilede stort Clara. Selena’s ører rettede sig frem da Clara gik lidt tilbage og hendes øjne spilede op hendes stemme lød overrasket over Claras ord om Selena ville have hende op.
”faktisk ikke men nu hvor du stiller det op sådan vil jeg gerne stille et par spørgsmål som jeg formoder du sagtens kan svarer mig på Clara?” Selena’s grønne øjne lyste i mørket som en rævs og med langsomme skridt gik hun hen af væggen og nærmet sig Clara mens hun åbnede den ene hånd som om hun holdt ved en stor bold pluslig var det som om luften suget sig ind i sig selv og små gnister kom over hånden for samle sig til en slags blå bold der gav en svag lyd som en brise. Selena stoppede foran en væg med et lille hold i og smilede før hun smadret hånden ind i den bolden ramte stenen og lavede nærmest en trykbølge i vægen som fik noget af stenene til og eksplodere og der var en lettere røg omkring Selena men da den lage sig forsatte hendes stemme med og tale glad og uskyldig.
”Clara der vrimler med mad her oppe problemet med jer folk som ikke lever med naturen er i ikke kan se det” hun rakte hånden ind og trak nogle mærkelig svampe ud.
”dette er kødsvampe de har en kødelig smag og er rige på mange vitaminer og især jern som i har brug for i er rovdyr og basseret på store mængder kød dette kan jeg ikke skaffe jer men dette er et godt alternativ og med hensyn til mit udsende skal du ikke være bange ved jeg ikke har været ærlig fra starten men du må indrømme i ikke lige er en gruppe man ville afslører alt for vel” et skævt smil kom over Selenas ansigt hendes ører lå ned og ansigtet så rimelig trykt ud hendes haler svang rundt i luften og mens hun stod med hovedet drejet overskulderene og så på Clara forsatte hun med og tage en del svampe i en pose hun var ved og have voldsom mange og kunne nemt mætte dem alle. Da hun følte sig færdig drejet hun sig om og så på Clara med et mere alvorligt blik og begyndte og tale.

”Clara jeg ved du må tænke dit om mig og om hvor forfærdelig jeg er at du ser mig som en trussel og mulig fjende jeg kan lugte din frygt og du må tænke mange ting om mig da jeg ikke ligner andre og bryder mange regler men hvis du kan holde mund over for de andre er jeg villig til og fortælle min historie for dig”

hun begyndte og gå over mod hendes ting og iførte sig dem langsomt med dyb ynde

Clara lagde armene over kors og så kort væk for ikke at få klippestykker i øjnene mens Selena sprang væggen i luften. Hun gik først ud fra at bare var for sjov, selvom Clara ikke mente at det var en god ide. 
"Du ved tydelig vis godt at jeg er varulv, det er ikke noget vi ligge skjul på. Ingen lever mere i kontakt med naturen end os, ikke en gang spisørene. Ikke nok med det så er jeg healer. Jeg har en dybere kontakt med naturen end du nogen sinde kunne forstå." Sagde Clara fornærmet. 
"At finde Victus Beastia, eller kødsvampe som de kaldes i folkemunden, er ikke nogen kunst. Det er kun en desperat der spiser dem, de smager forfærdeligt, selvom de er fulde af protein og jern. Men for en ulv skal der mere til hvis man vil leve. Jeg tog dig ikke for at være veganer." Sagde Clara, hun spyttede det sidste ord ud som om det at undgå kød var unaturligt, hvilket det jo også var for en varulv, det var ikke hendes mening at lyde uforskammet, men det kom måske alligevel ud sådan. 

Clara var ikke sikker på hvorfor Selena ikke fortalte hele sandheden. Der var langt bedre mad at finde heromkring end svampe, selv disse som Selena åbenbart syntes om. Hun måtte have rigeligt med chakra siden hun smed om sig med den, på denne måde, at skabe den slags energi udladninger måtte nødvendigvis bruge meget af hendes personlige energi. 
"Mad er til at finde her ja, men at leve i naturen betyder også at man ikke skal bruge mere energi på at finde mad end det er nødvendigt. Desuden er der intet der skaber mere kontakt end at nedlægge et bytte på egen hånd, eller som en gruppe, i perfekt synkronisme. Jeg tror ikke på at du er her for at finde svampe, ingen vælger disse som deres første valg." 
Hun holdt en pause og stak hænderne i lommerne, der var fyldt med alt muligt. Hun fik fat i en pakke cigaretter og besluttede sig for at tage en op. Hun havde utallige gange forsøgt at holde op, men det var ikke så let, selv ikke når man havde first hand indsigt i hvad disse gjorde ved en, selv disse light udgaver hun røg, var fulde af alt muligt. Hun satte en i munden og tændte den. 

"Tror du ikke vi ville være forstående over for en med øre og hale?" Spurte Clara og lagde hovedet på skrå. "Jeg har også øre og hale, bare ikke hele tiden. Sagde Hun. "Evan har metalplader sat fast på kroppen, du er ikke den mærkeligste i gruppen. Du er måske nok en trussel, det er alle man møder indtil man har fundet at man kan stole på dem, men jeg ved at du ikke er en fjende, jeg kender mine fjender meget godt, men en af de gode ting ved at være i min profession er at man ikke kan se på folk som udelukkende venner eller fjender, man er nødt til at se nuanceret på alt." 
Clara gik hen til hullet i væggen og begyndte at samle de store svampe sammen, hvis det var det eneste de kunne nå at samle i aften, så måtte det vel være sådan. "Jeg tror da jeg kan gøre disse her spiselige, men vi ville godt kunne jage i aften. Problemet er at Phil sikkert allerede leder efter mig, jeg sagde at jeg kun gik i kort tid. Jeg skal nok lade være at sige noget, hvis du gerne vil holde det for dig selv, men alt hvad du kan sige til mig, kan du også sige til dem, de er til at stole på... måske ikke Evan, han taler let over sig." Hun fandt en plastic pose i sin lomme og begyndte at fylde den, med svampe. Hun fandt hurtigt dem der så ud til at være de bedste, med et hurtigt snif ved hver hun plukkede smed hun dem enten i posen eller over skulderen alt efter om hun mente at den kunne bruges eller ej.

Selena lyttede uden og svarer til Claras mening om maden den var vel beder end ingen ting tænkte hun. Hun kiggede let ud af hulen mens sandstormen nærmet sig og faldt i hendes egne tanker fortiden og alt den medførte da Clare begyndte og snakke om forståelse vende Selena sig langsomt og så med tomme øjne før hun begyndte og gå med langsomme skridt mod Clara og stoppede foran hende hun søgte øjenkontakt før hun løftede op i det løst hængende hår. Et mønster af oldgamle symboler stod over alt på den venstre side af halsen. Hun så med et mærkeligt blik som mest af alt sagde hvad tror du selv før hun vende sig om og gik med langsomme skridt.

før Clara kunne finde på og følge efter hørte en mandelig stemme fra den anden side af hende hvor Bones sad og kiggede med hans blå øjne. Hans sølv farvet pels var dækket af find rødt sand.
”Clara hvad end du tænker har hun brug for være alene du har rørt noget i hende hun ikke bryder sig om så lad hende få ro og lad os gå tilbage mens jeg forklare dig det hele måske?”

Selena have bevist brugt bones tale til og forsvinde lydløst ud af hulen og sprang nu på nogle klipper ned i en dal. Hun landet blidt i den og begynde og gå langsomt mens hun tænkte over Claras ord om hun ville være forstående og rystede på hovedet ingen kunne forstå hvad der var galt og ingen ville kunne bryde sig om hende hvis de fik noget og vide. Hun gik mens hun tænkte masser af ting igennem hun var mere end oprevet men pluslig forsvandt alt fra før noget unaturlig støj fanget hendes opmærksomhed en dunkende benzin morter lød tæt på hende. Hun have glemt både rustning og det meste udstyr det eneste hun have var hendes sværd og lille kniv men nyskerig heden vandt alligevel over hende og hun gik på hug og med langsomme trin begyndte hun og snige sig med klippen som blev mindre og mindre jo tættere hun kom mod lyden til sidst stoppede klippen og nogle stemmer hørtes fra den anden side blandet med larmen fra morteren

”hvad fanden skal vi også efter dem for” resten sætningen blev slugt i morteren Selena smilede da hun lage hovedet over og så en støre lejere omkring 7 lastbiler og nogle flere kører tøjer bagved. Hun sprang frem og løb lydløst over sandet i dalen og gemte sig bagved en af lastvognene. Et stort Logo af et ulve kranium med flækket underkæbe undret Selena men hun tænkte ikke videre over det. Hun så til siden og så et støre telt med forsyninger og tons af mad og andre goder de godt kunne bruge. Hun kiggede der så ud til og være fri bane hun spurtet lydløst mod teltet men sank en klump da en fod kom til syne fra bagen af lastbilen der stod så man ikke kunne se hele teltet hun smed sig og rullede skråt ind under lastbilen foden stoppede på siden så Selena have været totalt synlig for vagten hvis hun ikke have rullede sig. Hun kravlede langsomt ud og gik om bag vagten. Da hun stod bag ham lage hun sin page finger og lange finger sammen og med flere prik særlige steder i nakken faldt vagten sammen Selena smilede en ting have hendes tidligere bos ret i levende væsner var nemme hun lage vagten som om han sov han ville vågne om nogle timer men ikke før. Hun greb en taske med samme Logo og begyndte og fylde rygsækken med alt fra tørret kød bønner dåse mad medicin vand alkohol og andre goder som slik og overlevelses udstyr. Hun svang den overryggen og satte kurs mod lejeren.

alt i mens dette have Bones gået foran hulens indgang og dækket for Claras udgang hans stemme var venlig men bestemt.
”du andre dig sikkert over en 9 halet talende ulv Clara og ja kender dit navn alle de gange Selena har forladt jer har for været og tale med mig jeg ved alt det Selena ved og hun er ikke interesseret i og skade jer”

Clara tog et skridt tilbage, da Selena gik frem imod hende. Hun så kort på den tatovering Selena havde på halsen. Clara kunne ikke læse hvad der stod men det var tydeligt at de betød et eller andet. Måske var de bundet til Selenas chakra, lige som den tatovering Clara havde ved øjet var bundet til hendes chakra.
"Hvor skal du hen?" Spurte Clara da Selena gik ud af grotten, men Selena satte afsted uden at svare. I stedet svarede ulven i hjørnet der svarede hende. Hun vente sig imod den sølvgrå ulv og lagde armene over kors. Denne kvinde var altså underlig. Hun sendte et blik til ulven som om den havde blandet sig i noget der ikke vedkom den, og pustede røg ud af munden. Hun var så vandt til at tale med ulve, selvom det som regel ikke var verbal kommunikation, at hun ikke engang blev forskrækket over at finde ud af at denne her kunne. 

"Hvis Selena havde brug for at være alene kunne hun da bare have sagt det." Sagde Clara der igen glemte at hun egentlig burde skynde sig tilbage til lejeren. Hun havde også glemt at hun stod med Selenas mobiltelefon stadigvæk, og derfor bare kunne ringe til dem, hvis der altså var dækning herude. Hendes flok brugte kortbølge radioer intern så hun viste det ikke. "Jeg har lige mødt hende, og så gør hun noget mistænksomt, som at liste af på den måde. Det kan godt være at Jack og Phil ikke ser sådan noget, og Evan er ligeglad men jeg bryder mig ikke om den slags." Hun holdt inde igen og gik lidt frem og tilbage, der var temmelig koldt i denne hule. Det var også gået op for hende at hun stod og talte med en ni halet ulv hun ikke kendte. 

"Ja, hvem er du egentlig?" Spurte Clara, og så på den mærkelige ulv, hun noterede sig at han prøvede at spærre hende vejen ud ved at stille sig imellem hende og udgangen. Clara reagerede ved at følge med den ud til hulens åbning og sætte sig med fødderne ude over kanten, så hun kunne se ud over skoven. Hun brugte bevist ulvenes eget kropssprog og fortalte ved at sætte sig her, at hun ikke gik nogle stæder endnu, men at hun ikke fandt sig i at blive spærret inde. "Selvfølgelig kender du mit navn Selena har sagt det højt flere gange, og hvad mener du med alle de gange hun har været stukket af, jeg har først lige mødt hende idag." Sagde Clara, hun løftede det ene øjenbryn. 

"Nåh det kan også være lige meget." Sagde hun så, efter at ulven havde svaret, hvis den gjorde. Hun havde ikke rigtig noget høflighed til overs for den lige nu. Hun samlede de ting Selena havde glemt i grotten samt posen med svampe op. "Jeg bliver nødt til at gå tilbage til lejeren, hvad enten Selena kan lide det eller ej, jeg sagde at jeg gik på toilettet... eller du ved hvad jeg mener... og nu har jeg har været væk en time." Hun rejste sig op fra sin position "Jeg håber ikke at du lyver for mig, det er en rigtig dårlig ide at gøre en Medicinhealer ondt." Sagde hun, og med denne mystiske advarsel førte Clara to fingre op foran ansigtet, lukkede øjnene og forvandlede sig til sin hybrid form, der var noget højere end den menneskelige Clara, men stadig havde hendes tøj på. Hun så på ulven med sine gule øjne. "Jeg ved ikke om du vil med, men det kan du lige så godt." Hendes stemme var meget dybere snerren end før, det var ikke alle der kunne tale i deres andre former, men Clare kunne på grund af den mentale træning hun var nød til at opretholde for at undertrykke ulvens tendenser til vold. Med dette ord satte hun af fra klippe kanten, landede på en afsats seks meter fremme, og sprang videre. 

Clara sprang fremad fra klippe til klippe og videre tilbage, turen tilbage føltes altid kortere end turen ud, syntes hun. På vejen tilbage hørte hun nogle fjerne stemmer, hendes skarpe øre opfangede de mindste lyde igennem denne temmelig stille aften. Hun stansede op på et klippefremspring og spisede øre. Der var helt sikkert nogle der talte. Grove mande stemmer der snakkede sammen, en af dem lo af noget. Clara klatrede lidt ned af skråningen for bedre at kunne høre hvad de sagde, dette var i hvert fald ikke nogle fra hendes gruppe. 
Hun lod sig glide ind bag et træ hvor hun stod lidt med ryggen til og lyttede. Den ene stemme fortalte en grov racistisk vittighed og den anden lo. Der lød også en ridslen, og lugten af urin antydede at en eller begge tissede op af et træ. Hun vågede et kig fra bag træet for at se hvem der var der var herude sammen med dem. Da hun så mærket på mændenes rygge stivnede hun og hjertet hamrede hårdt i brystet på hende. 
Dem hvordan kunne det være dem, ulve kraniet med den flækkede kæbe det kunne kun være dem, men hvordan havde de fundet hende her? Hurtigere end hun egentlig havde tænkt sig det sprang hun fra sit skjul bag træet og op på klipperne igen, og videre mod den sikre lejer. Den ene mand vente sig kort om for at se hvad der havde fået bladende til at rasle, men så intet. 

Da Clara nåede tilbage kom hun springende ned fra en høj klippe og landede tungt midt i lejeren. På dette tidspunkt måtte Selena være vendt tilbage, hvis ikke hun valgte at gøre noget andet først. Hun var stadig i sin hybrid skikkesle, men det der var tilbage i hendes ansigts udtryk lignede noget nær panik. "Sluk bålet!" Sagde hun med sin underligt dybe stemme, og pegede på flammerne med sin klo. 
"Clara hvad sker der, hvor har du været?" spurte Jack. Evan havde bare løftet blikket og så undrende på Clara. 
"Vi må væk herfra, nu! Lige nu!" Sagde hun, og samlede sin taske op fra der hvor hun havde efterladt den, og svang den over skulderen."

Selena kom fra højere side ud fra nogle klipper hun have valgt og snige sig hele vejen hjem frem for løbe. Et stort smil var på hendes læber over skulderen have hun en stor rygsæk med samme logo som have gjort Clara så bange. Hun stoppede op ved Claras panik anfald og smed tasken så den landet foran Evan og gik vredt hen til Clara. Da hun stoppede op foran hende svang hun en hånd og slå en lussing så den selv ville synge på en fuld udviklet varulv hendes grønne øjne brænde af vrede som en der lige have forklaret en masse ting for et barn der ikke have forstået noget hendes stemme var lav men bestemt.
”du mere dum end jeg tør tro nu at slukke bålet og begynde og gå vil koste dig livet med garanti lige nu raser en sandstorm med kold luft om nogle minutter rammer den sten området her og vil køle løfterne ned til under fryse punktet du vil dø af kulde uden bålet og ly hvorfor tror du teltene står som de gør” hun nikkede mod teltene der var sat så alle var i ly plus de andre store stykker stof sat rundt omkring og forsatte.

”hvis vi bare kunne mærke vinden når den kommer ville jeg gå med til det men det gør den ikke der dør flere af sådan nogle handlinger her ude som du opfordrer til end og blive ved varmen. Og har det noget med den anden lejere og gøre så se der” hun peget på tasken med Claras gamle klans logo der lå for fødderne af Evan indholdet var en stor fangst masser dåse mad tørret kød og grønsager store mængder vand medicin i forskelige slags forbeninger patroner og få hånd våben der ud over en radio til og lytte hos dem og en del andre ting. Selena have skjult alle hendes andre kendetegn og lignet kun et menneske for de andre og tæt som hun stod på Clara lugtede hun kun svagt af dæmon og mere af menneske hendes grønne øjne så på Clara før hun forsatte med og snakke.
”de andre vil ikke kunne flytte sig omkring 20-30 minutter efter stormen er gået over er vi heldige kan vi 5-10 minutter efter husk de har en støre lejer mere udstyr og have med og de kan ikke forlade det nu uden ikke nå tilbage og dø så det bedste vi kan er få noget og æde hvile os lidt og forklarer mig alt om denne gruppe og hvad vi endelig søger” den sidste bemærkning kiggede hun på Evan den lille blå raptor selena have kom springene ned fra klipperne mens den brøl lød som fugles med en fart som kun få kunne forstille sig den sprang frem og sprang over Clara og landet bag Selena hvor den vente sig om og med små glade fløjt strøg hovedet op af hende og kiggede nysgerrig på Evan og de 2 livvagter før den fløjtet glad til Clara.

Jack rejste sig op og gik hen for at trampe bålet ud, han var så vandt til at gøre hvad han fik besked på at han bare rettede sig efter hvad Clara sagde uden at tænke videre over det. Men han stansede op da Selena slog Clara der var midt i at rette sig op efter at have taget taske over skulderen. Heldigvis virkede lussinger bedre på en blød glat menneske kind en på en ulves behåret snude. Clara snerrede og snappede ud efter Selenas fingre, mest bare af refleks. Clara rettede sine gule øjne ned på Selena, i denne form var hun en del højere end hun var normalt. Synet af det logo der havde forfuldt hende igennem en stor den af hendes liv fyldte hende med en frygt der ikke kunne slukkes af en simpel lussing.
"Hold op med at tro jeg er dum!" Sagde Clara ildevarslende men ikke højt, hendes øre lå nede langs hoved og en lang række hvide tænder kunne ses som kontrast til hendes sorte pels i hendes ene mundvige. "Ingen ulv har brug for et bål, der er 100 måder at holde sig varm på, det bål er intet andet end en luksus vi ikke længere kan tillade os. Du skal ikke bilde mig ind at du kan springe en klippevæg i luften med de bare hender, men at du ikke kan holde dig selv varm uden at broadcaste din tilstedeværelse til alle omkring dig."
Clara trådte et skridt frem og prikkede Selena i brystet med en spids klofinger. 
"Tro mig når jeg siger at hvis de psykopater dernede finder ud af præcis hvor vi er, så er en kold sandstorm det mindste af vores bekymringer." Clara nåede ikke at sige mere før hun mærkede en hånd på sin skulder, Evan havde uden at hun lagde mærke til det rejst sig og stillet sig bag hende. Han havde lagt sin normale venstre arm på hendes skulder og talte rolig til hende.
"Clara, kom ud af den form, din chakra og dit hormon niveau er helt ude af balance, og du ved hvad der kunne ske hvis du ikke er i fuld kontrol når du er forvandlet."
Clara vendte sit hoved imod Evan og så ham ind i hans forskelligt farvede øjne, i et sekund.

"Fint!" Sagde hun med skarp stemme, for hun tog en dyb indånding, med lukkede øjne, og med et forvandlede den antropomorfiske ulv sig til Claras almindelige skikkelse, med et hård udtryk i andsigtet og med blussende kinder. Evan så på Clara et sekund eller to mere, før han vente sig væk og i stedet begyndte at rode igennem tasken som Selena havde hugget. 
Jack og Phil stod bare og gloede på optrinnet, begge med deres våben i hånden, da de ikke viste hvad de ellers skulle gøre. 
Clara vente sig tilbage mod Selena, hun virkede ikke meget mere fattet, men alligevel lod hun til at have bedre kontrol over sig selv. "Fint hvis der ikke er andet at gøre end at blive her, så lad det være sådan, men de finder os hvis vi ikke gør noget for at skjule os, hvis de dukker op her, så er jeg væk - sandstorm eller ej."
Clara gik hen imod klippe kanten og fandt en lille kikkert frem fra sin lomme, hvorefter hun begyndte at spejde ned mod det sted hvor hun havde set de andre varulve. 
"Interessant." Sagde Evan, der sad på hug med en patron i hånden, han havde fundet i tasken. "Dette her er en hellfire-round."
Clara ignorerede det Evan sagde, eller også hørte hun den ikke.

Selena’s ører lage sig under hætten og det var tydeligt hun var mere end vred over hendes udbrud og mangel på ro lige nu dog spilede Selena øjne op da hun nævnte hendes styrke med og smadrer vægen og hun gik tættere på Clara og lage hovedet op af hende og viskede så kun Clara kunne hører det mens hendes øjne lynet af vrede.
”pas hellere på jeg ikke kommer til og bruge det mit i brystet på dig for så for du brug for mere end et par plastrer” hun gik dog tilbage da Evan kom bag fra og snakkede til Clara hun vente sig om og så på vagterne og deres våben hendes øjne lynet og hun lukkede øjne og hørte en mild stemme komme krybende. Inde fra hendes sind det var Amafront som med blid tale begyndte og prøve få lov til og snakke med hende.
”kom nu søtte bare giv slip nogle sekunder bare” Selena lukkede af for stemmen i hovedet men hvis nogle af de andre kunne se chakra eller føle ville de opdage en stærk vred chakra forsøge sig og snige sig over Selena omkring de 12 sekunder hun have lukkede øjne pluslig åbnet hun dem igen og den fremmede Chakra ville forsvinde for øjne af dem. Selena så på Evan der rodet i tasken og Clara der stod ved kløften og kiggede en stærk smerte kom fra de old gamle tatoveringer på halsen og Selena svedte mere end hvad der var naturligt lige nu. Hun gik i mod Evan og satte sig på hug og rodet lidt med i tasken og smilede til ham med et venligt smil.
”din veninde der ender med og blive vores død hvis hun ikke begynder styre hendes frygt” hun smilede og understreget hun lavet sjov og ville være tydeligt for en person som vidste noget om mennesker at Selena brød sig om Clara ja måske tiltrukket men også frygtede noget ved hende.

Selena gned sig på halsen og vred lidt af smerten fra det tatoveringen var skjult men handlingen viste hun have rimelig stor smerte det sted lidt efter flyttede hun hånden og rodet i tasken og fandt noget tørret kød. Hun greb det og kastede det mod de to andre i flokken mens hun smilede og forsatte så med og tale til Evan.
”beklager jeg kun kunne skaffe så lidt våben der er en MP5, 4 revolver et par granater og en Vektor jeg turde ikke være der længere da jeg var bange for blive fanget i lejeren”

efter sidet noget tid rejste hun sag og begyndte få gang i bålet igen det gik rimelig let hvor efter hun begynde smide et stort stativ op og gøre klar til og have nogle pander og en gryde hængende over bålet. Hun rejste sig og gik hen til der hvor Clara have smidt hendes ting og fandt hendes egne blandt dem. hun samlede hendes sværd op og smilede Clara have været rar nok til og tage det med hun smed det i siden på sig og gik hen mod Clara og med et blik modlejeren med et venligt tonelege lød hendes stemme.
”tak Clara” hun klappede på sværdet og gik tilbage til Evan og greb flere madvarer hun smed hen til bålet Evan kunne umuligt undgå ligge mærke til det smukke gamle håndværk der var i sværdet som Selena have på sig. Hun rejste sig og gik mod bålet for begynde og lave mad i håbet om de andre ville komme for spise og sætte hende ind i tingene Evan have ikke fortalt meget og for kunne lede dem måtte hun vide en del mere.

Clara rettede kikkerten imod den lejer hun havde set. Der var ikke meget at få øje på, da træerne dækkede det meste af lejeren, men gennem kikkerten var det alligevel mulig at se en røgstribe og nogle lys et sted mellem træerne, der var meget tættere på end Clara brød sig om. 
Evan der rodede igennem tasken have lagt våbnene ud ved sidden af hinanden og var ved at analysere deres stand, imens han snakkede med Selena. 
"Du kender hende ikke endnu." Sagde Evan. 
"Jeg er faktisk urolig over at hun er så bange for det logo, og den lejer. Så det burde du også være." Fortsatte han kryptisk. 
"Hellfire-rounds er fyldt med promethium, hvilket gør dem meget eksplosive, det tyder på at der er en phoenix blandt dem - en pyromankriger du ved. Men det kan ikke være det hun er så bange for."
Evan sorterede den brandfarlige ammunition fra den almindelige og lagde dem i hver sin bunke. Han lod ikke til at vise interesse for andet end våbnene og ammunitionen, som han lod Selena om at sortere. 
"De har temmelig gode våben, men ikke noget jeg vil bruge. Jeg vil ikke bruge et våben jeg ikke stoler på, og endnu vigtigere et våben der ikke stoler på mig." Blev Evan ved. 
Lige inden Selena gik for at lave mad, sagde han. "Selena, lige en ting. Jeg er heller ikke dum, og jeg kan godt ligge to og to sammen. Du skal ikke true Clara igen, heller ikke selvom det er en tom trussel, jeg siger det helle ikke for hendes skyld men for din. Du ved måske ikke at hun er Medicinhealer, det er vist blevet sagt, i hvert fald ved du det nu. Den ed de tager om aldrig at skade nogle går begge veje. At skade en af den er en meget alvorlig forbrydelse og straffen er meget hård." Evan talte med et tonefald som antydede at dette var mere end blot en advarsel. 
"Hvis du føler at du har brug for at slå i stedet for at augmentere, så slå mig, det har du en større sansynlighed for at slippe godt fra."
Med disse ord vendte Evan sig igen imod sit arbejde, med at sortere og pakke de våben Selena havde fundet, hvorefter han vente tilbage til sit arbejde med den enorme riffel han havde.

Clara lagde endelig kikkerten tilbage i lommen og gik tilbage til de andre hun ignorerede Selenas taksigelse og satte sig igen på en træstamme, med en cigaret i hånden der var væk på to minutter fordi hun sugede så hårdt på den. Hun blev ved med at kaste uroligeblikke ud over klippekanten imod det sted hun havde set den anden lejer. De lod åbenbart til at blive hvor de var, men Clara var sikker på at de allerede viste at hun var heroppe, lige til at plukke. 
Da maden var færdig tog hun en skål af hvad end Selena havde lavet, hun lagde ikke engang mærke til hvad det var. Hun takkede ikke Selena for maden men satte sig bare og spiste. Det eneste hun sagde var et par få ord på latin, der ville fjerne alle patogener i hendes mad, en af de små tricks som Medicinhealerne havde. Det var ikke noget hun gjorde fordi hun troede at Selena havde puttet nået i hendes mad, men bare noget som hun altid gjorde. Hun mærkede formularen dræne en smugle chakra fra hende, og så begyndte hun bare og spise. 
Det var ikke fordi hun var vred på Selena, hun var snare en bare fornærmet. Hun mente at hun mindst fortjente en undskyldning. Hvis Selena forventede at nogle begyndte at uddybe eller bare smalltalke blev hun slemt skuffet. Jack og Phil var begge foruroliget over Claras humør og udvækslede kun få ord med hindanden. Evan talte kun hvis han havde noget at sige, men spiste en bekymrende stor mængde mad.

Selena kiggede på folkene rundt om bålet og tænkte over Evan udtalelse og smilede hun mente ikke han var dum men han undervurderede hendes styrke fuldstendig da hendes fulde styrke ikke kom fra hendes egen krop hun spiste noget af maden selv og kiggede ud overlandskabet den kolde ørken på den ene side og det der mindet om en slags skov her i klipperne. Hendes blå raptor fløjtet glad da den kiggede med store øjne og Selena rakte frem efter en mindre gryde og fyldte noget i og satte den ved siden af et lykkeligt lavt brøl kom og Balder begyndte og guffe grydens indhold i sig hans smukke krystal blå fjer var sjældne blandt raptor og han var et godt eksemplar. Selena kiggede på Clara med et blik der kunne få selv den mest vrede og urolige person til og falde ned. Hendes stemme lød mens hun rodet lidt med noget forbening på hånden som var vædet med noget der gjorde stoffet gulligt.
”Evan da jeg mødte dig i baren til og fører jer igennem ørkenen var det så i virkeligheden det du ville” Selena søgte efter noget hun var ikke dum men have tænkt over hvorfor Evan netop ville igennem denne del af ørkenen som kun forlængede deres samlede rejse tid Selena stillede normalt ikke spørgsmål men følte hun have krav på svar. Der udover overvejet hun bede om ekstra betaling efter så mange oplysninger var glemt og blevet sagt især denne gruppe af soldater Clara var bange for gjorde hende urolig.

Selena faldt i staver over nogle gløder i ilden og var ikke til og komme i kontakt med. Den blå raptor nærmest tudet af sorg over hun var stoppet med og nusse den som hun have gjort mens den spiste og puffede til hende og først ved 4 puf vågnet Selena op og så lettere rund forvirret ud og kiggede på de andre hun vidste ikke hvor længe hun var væk og kiggede på hånden stoffet rundt om hånden var skrig gult og Selena bandt det op det som have farvet stoffet var en blanding af urter som kunne skjule lugte selv fra varulvenes sanser med det fik huden til og klø. Selena rakte ud efter en flaske vand mens hendes blodig hånd afsløret vagten hun have slået ned i et slag. Hvis var ulve kunne lugte styrke ville man nemt kunne lugte en stærk ældre varulv der var i sin bedste alder og fysik på toppen der ud over andet hun ikke om de kunne lugte noget om hvem det var Selena lage ikke mærke til de andres ansigter mens hun skyllet blodet af hånden. At Selena kunne nedlægge en varulv som menneske var utænkeligt det eneste også selv som det hun var ville hun være fysisk underlagen Clara have dog set nogle af de Chakra tekniker hun kunne men vagten skulle så være sprunget i luften og var han ikke. Selena var en smule skidt tilpas og rejste sig da hun var sikker på og have skyllet alt blodet og urterne af. Hendes stemme lød oprigtig da hun vente sig om for gå mod teltet.

”Evan vil du være sød og tage første vagt jeg har brug for noget hvile og stormen stopper ikke før om 12 timers tid vil jeg tro så hvis du vækker mig om 3 timer tager jeg den efter dig” inden han dog kunne nå sige noget have hun svunget til siden gået med lange skridt mod hendes store telt som man kunne stå oprejst i et lille bord en madras og nogle primitive møbler der var lavet af stof og stål rør var hendes midlertidige hjem. Selena grab en lille pakke og rev noget ud af den og satte den mod armen og trykkede af 4 nåle fløj ind og samlede blod op dette var den eneste måde for dæmoner at lave en graviditets test på hun kiggede ventende på den kom der 1 streg var der intet 2 var der et afkom 3 var det 100% rask og levedygtigt 4 var det yderst levedygtigt og dermed blive et utrolig stærkt. Hun talte stregerne der kom på skærmen op til 4 og faldt sammen et lille ”satans” kom fra hendes mund før hun kastede testen så den landet foran teltes dør hun gik hen og lage sig i sengen og faldt i en dybere søvn. En pluslig Aura og Chakra som ikke have været i lejeren beroliget hende en mild røgsky kom ud af luften og formet sig til en kær ven. Pluslig stod Bones blå øjne og kiggede på hende før han lage sig så hun kunne bruge ham som hovedpude. Selena lå fuldstendigt dækket og lignet et menneske som hun lå der.

ude ved bålet stod den lille raptor og piv glad til Clara hvad Selena manglede for Clara have Balder den var utrolig glad for hende og sad roligt med et nydeligt ansigt og kiggede med et blik der mest sagde du sød jeg kan godt li dig

Clara spiste langsomt sin skål mad, den tavse trykkede stemning var på en gang ved at drive hende til vanvid og netop det hun havde brug for lige nu. Hun fangede Selenas blik og blev på en eller anden måde overbevist om at hun havde været sur længe nok, men alligevel ikke helt. Hun havde det ikke godt så længe de mænd i dalen stadig var her, og hun følte sig forfærtet over ikke at kunne flygte. 
Hvis Dennis Pride bare ville dræbe Clara så ville hun ikke være så bange for ham, men han ville ikke være tilfreds for han havde undertrykket Claras vilje og tvunget hende tilbage ind i sin flok hvor hun altid ville være fange. Hun stillede sin skål fra sig på klippen efter at ha slikket den helt ren for mad. God bordskik var ikke en del af en varulvs liv. Hun satte sig derfor med hoved mellem sine arme, hendes hoved var fuld af spekulationer på en måde der ødelagde hendes koncentration fuldstendig.
Hun løftede hovedet igen da Selena brød tavsheden.
"Jeg har ikke holdt noget hemmeligt for dig." Svarede Evan uden at se på Selena. "Jeg har ikke fortalt dig hvorfor vi skal igennem ørknen, men det er kun fordi du ikke spurte om grunden. Jeg må også gøre det klart at jeg ikke viste at en gruppe glubske varulve ville følge efter os, hvis de altså overhoved er her, fordi vi er her. Husk på Selena, at jeg hverken bad dig om at undersøge hvem de var, eller stjæle fra dem." Evan havde åbenbart tænkt det samme som Selena, at hun muligvis kunne finde på at bede om mere. Clara kunne ikke bebregte hende hvis hun ville have yderligere betaling for den nuværende situation, men Evan stod for hendes betaling, så hun kommenterede det ikke. 

Af mangel på noget at tage sig til havde Clara fundet sit strikketøj frem, for at fordrive tiden, det hjalp at have noget at bruge sine hænder til. Hun arbejdede kun langsomt på grund af alt det hun havde i hovedet, men det var jo også et længere projekt. Men så fik hun øje på Selenas hånd som hun var ved at pakke ud og undersøge. 
"Tror du ikke du skulle lade mig kigge på det der?" Spurte hun. "Det skulle blive betændt." Herfra hvor Clara sad, så Selenas hånd ud til at være såret, hvorefter hun havde forsøgt at forbinde det med urter. Hun havde ikke kunne lugte blod, men hun lagde ikke mere i det end at hun måtte have overset det. 
Clara ville godt kunne lugte en stærk varulv hvis der var en tæt på hende, men ikke på en hånd der kun havde rørt kortvarigt ved en, og slet ikke når hånden bagefter blev dækket med stærkt lugtende urter. 

Evan løftede hovedet da Selena talte til hende. "11 timer og 29 minutter ifølge min sidste måling." Sagde Evan. "Jeg skal nok vække dig men det behøves ikke, jeg har sat mit øje til fuld alarmberedskab, så hvis nogle kommer i nærheden bliver jeg vækket." Han prikkede sig selv i tindingen ved sit hvide øje, med en pegefinger for at vise hvad han mente. 
"Jeg for nok ikke noget søvn alligevel." Sagde Clara, modløst. "Jeg håber at du i det mindst vil gå med til at pakke lejeren sammen inden stormen er drevet helt over, så vi kan tage afsted så snart der er sikkert."
"Prøv om ikke du kan få noget søvn alligevel." Sagde Jack.
"Ja, ja." mumlede Clara og rullede med øjnene. 
Da Selena var gået i seng sad Clara og forsøgte at indlede en samtale med Evan, hun var en af de få der kunne holde ud at tale med ham i længere tid ad gangen. Hans tekniske måde at tale på, og hans tildens til at sige lige hvad der passede ham drev mange til at holde sig til korte samtaler. 

Efter en time valgte Clara at gå i seng, hun sagde lavmeldt go'nat til de andre, og vandrede over til sit telt. Normalt ville hun sove udenfor, men hun havde brug for at skærme sig for de andres blikke. Hun børstede hurtigt tænder i en pasta hun selv havde lavet, den smagte ikke godt, men virkede fantastisk. Derefter tog hun den lille fløjte hun havde om halsen, op til munden og begyndte at spille en lavmeldt melodi, faktisk kunne man blive i tvivl om den overhovedet var der, hvis ikke man kunne se hende spille på fløjden. 
Melodien kunne lulle enhver person der hørte den i en drømmeløs søvn, medmindre personen aktivt valgte at modstå den. Hun havde brug for at sove og dette var den eneste mulighed. Desuden hjalp det altid på søven at opbruge noget chakra, for på den måde at blive mere træt. På grund af Claras store forbrug af charka til hverdag, var det for hende som at ha drukket 2-3 kopper espresso, hvis hun ikke brugte noget. Hun havde brugt en del idag, men ikke nok, og situationen taget i betragtning var det ekstra nødvendigt. 
Ved den sidste tone slap hun fløjten der faldt ned om halsen på hende igen, hvorefter hun gled ind i sin totale ulveskikkelse, der rullede sig sammen på sovemåtten og faldt i dyb søvn. 

Uden for sad Evan og pillede ved et apparat som igen kunne gætte hvad var hvis ikke de viste det i forvejen. De to ulvekrigere var gået i seng samtidig med Clara og delte et af teltene. Evan kunne bedst lide når der var ro omkring ham så han sad meget længere end de 3 time Selena havde bedt om. Faktisk opdagede han ikke at der var gået 5 før han kom til at kikke på sin dataslate der lå ved siden af ham. 
Han rejste sig og gik over til Selenas telt, som han lynede op og fik omgående øje på det lille apperat der lå lige ved indgangen. Evan hvide øje kunne se gennem mørket så han behøvede ikke at tænde lys, for at undersøge det. Han samlede det op og undersøgte det kort og da han ikke lige ummilbart kunne se hvad det var, blev han fustræret og stak det i lommen, så han kunne finde ud af det senere. Det lå alligevel bare der, som om den var blevet smidt i vrede. 
"Selena!" Sagde han, ikke højt men tydeligt. "Det er din tur til at holde vagt hvis du stadig mener at det er nødvendigt." Han betragtede hende imens hun enten vågnede eller sov videre, med hovedet på denne underlige ræv som hovedpude. Da han skiftede til chakra-vision kunne han se at den havde en åbenlyst udviklet chakra, som en der brugte den meget, og at den matchede Selenas chacka, åbenlyst.

Selena rykkede på øjne svagt hun mærkede den bløde pels mod sin kind og langsomt åbnet hun hendes øjne langsomt mens hun prøvede holde sig i ro hun var mere bleg end da hun gik i seng. Hendes grønne øjne så på Evan med et smil mens hun rejste sig op ”tak du gamle” pluslig faldt hendes øjne på sandet hvor gravitets testen var landet og sandet formede sig efter den og hendes øjne lynet på Evan.
”kan du tage den med Clara jeg orker det ikke” den store ulv rejste sig og dens 9 haler fløj bag den bones gik Selena til hoften og stod ved siden af hende. Enden Evan kunne nå og svarer var hun gået ud af teltet mens hun rattet på noget stof under tøjet det skulle snyde de andre for hun var rimelig under eneret hun fandt en lille blå pille frem og slugte den og mærkede musklerne udvide sig straks pillerne var kunstige sjæle. De have aldrig levet men kunne forsynde dæmoner med næring så længe de var i kroppen men når de ikke længere var der forsvandt virkningen og de ville mangle alt igen og have brugt mere energi på længere sigt dette var kun og udskyde sin egen død hvis Selena ikke spiste og var hun klar over. Det hjalp hellere ikke hun skulle spise for 3 nu frem for 2 Amafront spiste en del og hendes barn gjorde også sit hun gik lidt længere og lage sig op af klipperne. Tankerne fløj hvis Clara virkelig var så god en læge kiggede hun under håndtaget og kunne se hvor langt fremme hun var og hun ville nok mere end flippe Selena have ikke lige frem gjort sit for passe på barnet stramt tøj så det ikke kunne ses på hende. I modsætninger til andre væsner kunne Selena’s race selv vælge hvornår de skulle føde og hun have tænk sig og gøre det snart selv om det ville være bedst om nogle måneder. Barnet ville være en byrde.

Clara ville nok råbe og skrige af hende når hun fandt ud af Selena have været gravid og når hun så hendes fysiske tilstand nærmer hun var forpligtet til og rede liv og hun kunne se Selena nærmet sig døden både for hende og hendes barn hvis hun ikke lærde og æde. De blå øjne fra ulven så på Selena med et trøstende blik og bones lage sig for Selena’s føder hun fandt et pille glas frem omkring 19 piller tilbage. Hun faldt tilbage i minderne og hvor lykkelig hun var for længere stykke tid siden nu så alt trist ud. hun greb en kikkert og så ned på lejeren og mod sandstormen den så mere kraftig ud hun sad noget tid og gik tilbage til lejeren med bones ved siden hun begyndte så småt og pakke de ting der kunne pakkes nu og satte tingene klar til og kunne smides over balders ryk hun kiggede rundt og kunne ikke se nogle andre ikke en gang Evan hun slog det ud af hovedet han var nok i gang med hans ting. Selena rodet i lommen og fandt en pakke smøger hun åbnet den og smed den i munden og en glad pivende lyd som have fuldt hende længe nu kom da et sjovt væsen med en blå hale lage halen op på smøgen som antændte. Den lille firea var nok den mest positive skabning Selena havemødt hun nussede den på dens lille hoved og den lød lykkelig over det. Selena sad lidt for sig selv mens hun overvejet at fortælle Clara alt om hvem hun var hvad hun var og hvorn hun var havnet her. Hun andet ikke om Clara ville forstå mange af de begreber der have fået hende til og skjule sin historie og hvorn Evan ville tage det.

Evan så forbløffet efter Selena, da hun gik ud af teltet. Han forstod ikke hvorfor hun kunne være mopset over at tog noget hun havde smidt fra sig. Det var en af den slags ting der gjorde at folk tog afstand fra Evan. Han kunne finde på at gøre ting som dette, der i andres øjne ikke var helt ønskværdigt.
Han sagde ikke noget men lagde bare det mystiske apparat hen i Claras telt før han lagde sig ind i sit eget, hvor han klædte sig af, lagde sig i sin sovepose og faldt i søvn. 

Clara vågnede da Klokken var omkring 5 om morgnen. Det var ikke noget i nærheden af lyst uden for, men som hun selv havde forudset ville hun ikke få meget søvn i nat. Hun rejste sig op, stadig i ulve skikkelse, og strakte sig ud med et gab før hun rystede pelsen. Et pludseligt pust af blod, ramte hendes næsebord og Clara så sig om efter kilden. Blodet stammede helt sikker ikke fra hende selv så det måtte komme et andet sted fra, det var heller ikke menneske blod, men dæmonblod. Hun snusede lidt rundt indtil hun fandt den. Det mest usandsynlige hun over hovedet kunne forstille sig ville lande i hendes telt på dette tidspunkt, heroppe. En gravititetstest, for dæmoner, der oven i købet var brugt. 
Clara lagde hovedet på skrå og afgav en forbløffet lyd, midt imellem en piven og et fnys. Hun satte derefter poten på gravititetstesten, og vendte den om for at se hvad resultatet var. 
Clara talte fire steger... fire? det kunne ikke passe. Det betød noget helt særligt, men Clara var ikke helt sikker da hun aldrig havde været uden for det før, hun tvivlede faktisk på at nogen medicinhealer, hun kendte, havde nogen erfaring med dette. Testen kunne kun tilhøre Selena, men den måtte jo være havnet i hendes telt fordi Selena ville have at hun skulle aflæse den, men hun var nødt til at spørge først, der var mange løfter man skulle igennem som medicinhealer og ikke at snage i andres helbred uden tilladelse var en af dem.

Clara smøg sig som en skygge ud af sit telt og forvandlede sig til sig selv før hun samlede testen op. Hun fandt Selena i færd med at rydde op i lejeren. 
"God morgen." Sagde Hun. Hun smilede selvom hun ikke var i humør til at smile. Hun havde taget læge-masken på, hvilket ikke var en fysisk maske, men blåt betød at hun smilede og var behagelig og venlig, uanset hvordan hun selv havde det. Hun var fuldt påklædt siden hun havde sovet som ulv og ikke havde taget noget af det af, som hun havde haft på dagen i forvejen. Hun knugede testen i hånden, der var ingen grund til at gå lige til sagen med den slags ting, men heller ikke til at vige uden om emnet.
"Håber du har sovet godt, det har jeg ikke, men det kan man jo ikke gøre hver gang." 
Hun begyndte at hjælpe Selena med at samle ting sammen og smide dem ned i de tasker de havde med, de kunne vente med teltene, til aldersidst. 
Hun følte sig trods alt mere rolig nu end hun havde gjort i går aftes, men hun havde stadigvæk noget panik i kroppen. Hun kastede stadigvæk blikke ud over klippekanten selvom det var fuldstendigt umuligt at se noget igennem mørket, så langt væk.

Selena’s ansigt flyttede sig let Fra Clara som om hun var vred før hun drejet hovedet igen og med et lettere trist ansigt svaret på Claras godmorgen med en stemme der lød træt.
”Clara jeg ved godt jeg var urimelig i går og beklager jeg det var ikke okay og true dig og håber du vil tage imod mine undskyldninger” hun svang en pose i en af taskerne før hun rejste sig og knyttede den ene hånd og lage den mod en lodret samlede flad hånd og bukkede med hovedet. Som om hun bad om tilgivelse. Den blegehud begyndte og tone frem svagt pillerne var ved og tage af i virkning men kun svagt Selena kiggede ud mod den fjendtlig lejere dog var det umuligt og se den. Bones kom gående bag Clara af luften og smilede mens hans stemme lød blødt bag Clara ”godmorgen sovetryne” hans stemme lød venlig og vis som kun få ville kunne lyde. Selena gik rundt og samlede sammen i lejeren. Balder vågnet og så med trætte øjne opgivende på taskerne og på Clara med nogle sure øjne før han lage sig til og sove igen. alt i mens hun gik rundt ville det kun blive tydelig for Clara at Selena måske ikke var så sund som hun virkede da pillernes virkning to af. Hun blev blegere og musklerne svandt langsomt nid. Pillerne var kun en måde købe sig tid og Selena kunne ligne en dæmon med dæmon syge ud fra hendes manglende indtagelse af mad men hun have ingen symptomer efter som hun bare nægtede og æde andres sjæle.

Længere oppe på klipperne væk fra Claras lugt og skjult fra det mest af Evan udstyr sad en gruppe piger med kikkerter og så ned på lejeren en pige der mindet 100 % om Selena på nær med dæmon delen kiggede ned med et skævt smil mens hun nikkede glad over hvor nemt det blev og dræbe hende og de ynkelig væsner varulvene disse 4 super soldater ventede kun på og kunne flå gruppen fra hinanden men Nicole have givet ordrer om at vente da hun mente de kunne få støre krigsbytte ved og vente Selena faldt i styrke og dette var kun en fordel for dem.

alt i mens Selena gik rundt og fik det sidste samlet sammen satte hun sig ved siden af Clara og kiggede med udmattet øjne uden tage sig af hvad Clara lavede hævet hun stemmen så Clare kunne hører det uden og kigge. Hendes stemme var nærmest tikkende ”Clara sæt dig jeg vil fortælle dig hvem jeg er det er det mindste jeg kan for du ikke afsløret min hemmelighed om dæmon med det samme”

Hun lage sig ned og hæv lidt efter vejret og fandt en blå pille frem og spiste den for øjne af Clara lyste hun op og forsatte ”jeg er født omkring i 2000 det var i en verden før atomkrigene og dette sted faktisk ikke var en død ørken men nok om det jeg faktisk født menneske og af russisk afstemning min far var forretningsmand og skabte våben og byggerig min mor var en berømt model. En dag blev de ofrer for et terror angreb og begge døde der var jeg kun en lille pige med en nyfødt lille søster” hun rømmede sig og kiggede op luften og forsatte.

”min mor have en søster i USA og efter lang tids kamp med de russiske myndigheder fik hun os endelig der over hun var gift med den sidste Samurai og smed fra Tuhkan og som var stærk kønsdiskriminere han mente ikke kamp var for kvinder og jeg ville lærer slås efter have banket ham med pinde gik han med til og lærer mig det efter lært alt han kunne smedet han mig dette sværd” hun klappede på sværdet i siden

”en dag de begge var ude og handle udbrød der brænd i vores hjem pluslig brød bevæbnet mænd ind og fanget mig og min søster jeg husker svagt tiden der efter hvor vi var forsøgskaniner på nogle ting og jeg faldt i en lang søvn pluslig vågnet jeg op og lykkedes mig og flygte med hjælp fra en gal varulv med navn Kuuma og hans kærste Diana gad vide hva der blevet af Kuuma” hun tænkte lidt og forsatte 
”jeg slagtede et støre anlæg på vejen ud men fik knust mine arme efter det lykkedes mig og flygte med hjælp fra dem mødte jeg denne skygge dæmon Makuro som blev mere end en ven han er PT dæmonernes leder men jeg har ikke set ham længe og savner ham. men jeg mødte ham og vi kom op til et syret forskningssted hvor jeg blev sindssyg af gifte Makuro have et mellem hverne med et af mine familie medlemmer der viste sig være i live og jeg døde i kampen for at forsvarer mit familie medlem. Jeg vågnet op i helvede og mødte djævlen selv og indgik en aftale med ham om blive genfødt med hans søn snød ham så jeg kan styrer ham men jeg blev genfødt som en dæmon derfor har min krop hellere en endlig menneske og dæmonform” hun trak ned og blottede de gamle symboler ”hvis du kan føle Chakra og aura og den slags så prøv og rør den sidste læge der rørte der skreg af smerte over alt den død som den dæmon der fanget i mig hungrer efter hun kunne følge det” Selena undlod bevist at tale om hendes fysiske tilstand og barnet for Clara hun håbet Clara kunne forstå Selena miste hele sin verden vågne op dø og blive genfødt dog var pillerne ved og tage fra i virkningen og Selena blev mere bleg.

Clara nikkede da Selena undskyldte, hun stod og var ved at fylde nogle sager hun havde samlet, ned i en rygsæk, så de kun lige havde det de skulle bruge til at lave morgenmad inden de skulle videre. Hun var stadig fast besluttet på at komme væk så hurtigt som over hoved muligt. 
"Det er i orden. Jeg var heller ikke selv helt rimelig, men den historie kan vi tage på vejen." Sagde Clara. Hun lagde med rutineret hånd ting efter ting ned i tasken, så de lå mest muligt kompakt.
"Sandt at sige så er du ikke den første der har truet mig på livet og ment det, for siden at tage det tilbage - det er en stor del af det at være læge, nu om dage." 
Hun samlede en termoflaske op og rystede den for at høre hvor meget der var i fra dagen igår, før hun lagde den ned i tasken som den var. 

"Hvad vil du sige?" Clara satte sig ned ved siden af Selena, ikke som læge og patient ville gøre det men som en veninde der var klar på at lytte så længe det var nødvendigt. Clara havde ting hun selv ville sige, men det var vigtigt med tålmodighed, selvom Claras emne var vigtigt og helst skulle luftes inden de andre vågnede. Desuden var der stadig flere timer til solen stod op. 

Clara talte overhovedet ikke i løbet af hele Selenas historie. Kun på et tidspunkt havde hun noget at sige, men hun ventede til Selena var færdig med at fortælle hvad det handlede om. 
Clara var ikke sikker på hvor hun skulle starte. 
"Tja, hvis jeg er andet end et skelet om 1800 år, så er jeg da heldig." Sagde Hun, men det lyder ikke som om du har været det." Hun tog en dyb indånding inden hun talte videre. Det var ikke så nemt at give den slags beskeder som hun var nødt til nu, selvom hun havde gjort det hundrede gange før.
"Hvad angår Kuuma, så er han desværre død. Jeg kender ikke detaljerne og jeg har aldrig mødt ham personligt, men min nuværende flokleder er fra Kuuma og Diana's tidligere flok. Jeg ved ikke hvad der er blevet af Diana, men jeg tror heller ikke at hun lever mere." Clara holdt en pause for at lade disse nyheder sive ind og for at se hvordan Selena ville reagere. 
"Hvis din tatovering forsager smerte har jeg ikke tænkt mig at røre den, ikke med mindre der er andet jeg kan lære fra det." Sagde Clara ligeud "Jeg ved meget om chakra kontrol men ikke ret meget om dæmonisk magi, kun at det aldrig føre noget godt med sig."

"Hvad er det du tager?" Spurte Clara spurte. Hun rakte hånden ud for at låne pilleglasset, men viste at hun ikke ville kunne se hvad der var i, efter som der ikke var en mærkat på glasset. Ingen læge kunne identificere enhver pille de fik i hænderne, uden special udstyr og, frem for alt, tid.
"Jeg ville ikke råde til at tage piller lige nu, ikke før vi har talt sammen om din graviditet." Clara troede naturligvis at pillerne var medicin og det var vigtigt at være forsigtig med den slags. Hun pillede testen op ad lommen hvor hun havde lagt den imens hun rydde op. 
"Jeg ved godt det ikke er så nemt at tale om, men jeg fandt denne i mit telt, jeg går ud fra at du lagde den der for at jeg skulle finde den." Sagde Clara, der gik ud fra at Selena havde lagt den derind selv. 
"Givet at du er dæmon så må du jo selv have valgt dette så det kan ikke komme som nogle overraskelse at du er gravid, plus at du burde have symptomer, som kvalme og træthed." Clara var gået tilbage i en mere monoton, professionel tone. 

Clara begyndte at skrue det bagerste dæksel af testen af, og pillede derpå et lille data-kort ud af apparatet. Hun fandt sin mobiltelefon op af lommen, og stak kortet ind i receptoren på siden. Telefonen havde massere af strøm men ingen dækning herude, det betød ikke noget lige nu.
"Jeg syns vi skal gennem gå data'en nu, der er nogle foruroligende forhold i den måling du har fået, og det er bedst hvis vi for afdækket så meget som muligt med det samme." Hendes finger svævede over Åben-knappen på telefonen, mens hun ventede på Selenas godkendelse. Chippen ville indeholde en masse generalle oplysninger fra Selenas blod, og både hendes graviditet og hendes eget velbefindende. 
Clara kunne ikke lade være med at bemærke at Selena blev ved med at gå fra en sund hudfarve og klare øjne, til at blive mat og bleg. Der var noget helt galt med Selena, men det havde hun allerede haft et hint om igår.

Selena lyttede til Claras forklaring og godtagelse af undskyldning med tavshed det var tydelig en høflig tavshed men da Clara nævnte Selenas alder på 1800 år og om hun bare ville være heldig hvis hun var et skelet faldt hun sammen og grinet og med en parodi på en gammel kone lød Selenas stemme.
”jeg har så ondt i hofterne” hun grinede lidt og forsatte med og hører på Clara da Clara begyndte og forklare om Kuuma og Dina stivende den glade Selena der sad for Clara var tydeligt hun have mistet meget og der var nu 2 nye skabninger hun have mistet hun forsøgte klemme tårnede inde men alligevel dryppede det let fra hende Selena begyndte og svede og for øjne af Clara begyndte den oldgamle tatovering og gløde svagt og en uhyggelig Aura nærmest begyndte og dunke fra den Selena lukkede øjne lidt tid og lå og pluslig forsvandt den fremmede aura og hun åbnede dem igen hun trist på Clara ”undskyld den anden del taler når jeg føler stærk smerte” hun kiggede skammende ned på jorden noget tid før hun kiggede op Clara og rakte hende pillede glasset og begyndte og forklare.

”det kunstige sjæle som du ved har dæmoner brug for sjæle for overleve men jeg kan ikke li konsekvensen af mine måltider så jeg spiser disse de kan holde mig i live til jeg finder en måde spise på” Clara måtte have hørt om disse piller som var dyre og svære fremstille kvaliteten svang meget og dem som fremstillede dem var ældre alkymister som have lært magi pillerne var ikke normale i noget syghusvæsen og blev kun givet som nødstilfælde Selena forsatte med og snakke.
”siden jeg blev forvandlet har jeg haft under 10 måltider resten har jeg holdt mig i live på disse piller jeg købte kæmpe mængde af ham men pluslig døde han jeg tænkte jeg kunne strække dem men i takt med tiden må jeg tage flere Amafront bliver mere sulten og ja”

da Clara nævne Selena selv kunne vælge om hun var gravid smilede hun og rystede på hovedet og smed tøjet på overkroppen et har der viste et sværd der have skåret igennem hjertet og skåret lungerne op i snittet måske var der og Selena smilede til Clara.
”det er derfor jeg er dæmon jeg født menneske og døde menneske men blev genoplivet som dæmon i samme krop fortæl hvor mange væsner du kender som kan det” Clara måtte give Selena ret i at mennesker ikke kan klare en forvandling til dæmon uden at dø normalt varulve og vampyrer er noget andet men dæmoner er yderst sjældne folk overlevede hun forsatte med og tale.
”det sket kort tid efter jeg blev forvandlet så min hjerne og krop har tænk menneskeligt der den dag i har du ret at jeg vil kunne vælge men lige der skete der så mange ting at jeg overså det nu er barnet på vej og jeg ved ikke mine levende råd”

skulle man beskrive Selena fagligt ville Clara stå over for en dæmon som ikke har indtaget føde i omkring 1-2 år levede af pillerne og dermed stærkt brug for føde. Hun spiste for 3 af natur og fanget med en blodtørstig dæmon inde i hun burde være død men hun have tilsyneladende noget og trække på nemlig hendes dæmon fra handlen med djævlen hun var gravid med en skyggedæmon og arbejdet nu for Claras gruppe alt i alt var Selena et tilfælde som ikke burde kunne lade sig gøre hun burde være død for lang tid siden. Selena nikkede til Clara måtte tage alle blod prøver hun ville og alt andet der var nødvenig.

pluslig så Selena om at de var alene og tavsheden skræmte hende lidt så hende stemme lød mens Clara nok ville gå i gang med og undersøge hende ”hvorfor du bange for de varulve der nede mener ham det store skrummel med tatoveringerne på hovedet var mere end nem og slå ud” hun fiskede et hundetegn op og smilede en klo der flængede en lunge viste han var højt trænet og det betød Selena nok måtte vide en del mere om at slås og have lært det end hun gav udtryk for

"Jeg er ked af at skulle være den der fortæller dig om Kuuma og Diana." Var det eneste Clara kunne sig til Selena oven på denne nyhed. Hun sagde intet imens hun kiggede nøje på de klare blå piller i glasset. Hun havde ikke hørt om kunstige sjæle før, men når noget var kunstigt var det endten meget usundt eller havde ekstreme bivirkninger. 
"Du siger at du har levet af disse i lang tid?" Sagde Clara før hun ragte glasset tilbage til Selena, med en smugle væmmelse i stemmen. 

"Du må undskylde at jeg drog en konklusion så hurtigt, det er sket før at en dæmon der har været under psykisk og/eller fysisk præs, har reageret på denne måde, på egen hånd uden dæmonens samtykke." Sagde Clara. 
"Det sker meget sjældet og som regel er det et problem fordi moderen begynder at bekæmpe beslutningen øjeblikkeligt og hendes psyke begynder at kæmpe imod hendes krop, hvilket ofte resultere i at barnet bliver sygt eller slet ikke overlever" Clara skyndte sit at tale videre før Selena kunne nå at blive alt for uroligt. 
"...Men i dit tilfælde er det anderledes." Hun vente testen i hånden så Selena kunne se de fire streger der tydeligt var afmærket på skærmen. "Dit barn har fået overført en masse kraft et eller andet sted fra, hvilket bringer sine egne problemer med sig. Dette barn har brug for en masse energi som det kun kan få fra dig. Når du er så stærkt underernæret som du er kan du ikke levere den energi og du og barnet kommer til at kæmpe om de allersidste ressourcer." Clara talte med monotom professionel stemme der klingede en smugle mere ildevarslende end Clara egentlig havde tænkt sig. 
"Med andre ord, så bliver du nødt til at spidse rigtigt hvis ikke dette barn skal dræne dig for al din energi, hver eneste lille dråbe." Clara holdt vejret. Det var aldrig nemt at skulle sige sandheden til sine patienter og hun hadede sig selv for at måtte være så hårdhændet. Hun hadede endnu mere hvad hun var nødt til at sige nu.

"Hvis ikke du gør det så er der en anden mulighed, du kan vælge at få barnet fjernet." Hun hold vejret i et sekund før hun fortsatte med at tale.
"Du må også fortælle mig om faren, jeg behøver ikke at vide hvem det er hvis du helt er fri, men du må fortælle mig hvad han er. Sandheden er at din tilstand er meget unik og hvis vi skal have en chance for at regne alle detaljerne ud, så må vi ha alle fakta." Clara var ikke i tvivl om hvad hun selv ville ha gjort. Hun var en ulv og en ulvemor passede på sine unger uanset hvad der skulle til. Men hun holdt sin mening for sig selv, det var Selena det hanlede om, ikke hende selv.
"Måske ved du ikke hvem han er, men du kunne vælge at kontakte ham for at gøre situationen nemmere for dig selv.

Clara fnøs da Selena nævte at hun have slået en af dem. "Det må ha' været Flayer du slog. Han er fuldstendig vanvittig og stærk, men han er samtidig en svagpisser hvis han bliver tacklet rigtigt." Sagde Clara og lagde armene over kors. "Hvis du havde mødt Dennis, så havde det ikke været nok at kunne smadre klipper. Jeg ved ikke hvad det er, men han kan bounce tilbage fra alt. Han har helt sikket taget det samme drug som Kuuma og hans søn tog, men der er også noget andet, jeg kan ikke forklare det, for jeg ved det simpelthen ikke." Jeg skal nok forklare det hele, men jeg vil vente til vi er afsted. Evan har også plaget mig for at få hele historien, så jeg kan vel lige så godt fortælle den, nu når i alle er indraget i den." Sagde Clara. Hun fiskede en Cigaret op ad lommen og tændte den. Hun havde brug for noget til nærverne oven på alle disse problemer.

Selena rejste sig op og vendte hovedet mod Clara. Selena’s øjne stirret på Clara ikke kun med sorg men også en dyb vrede pluslig lød hendes stemme vredt mens hendes blodårer blev tydelig på hånden da hun knuget den ”kender du nogle der kan give mig detaljerne for der skal gydes blod så selv havet ikke kan rumme det” hendes grønne øjne lyste vredt og hånden rystede hendes nagle boret sig ind i hånden og pluslig begyndte små blods dropper falde fra den ned på jorden alt i mens hun ikke lage mærke til den knyttede hånd brugte hun den anden frie hånd til og rode med under tøjet og fandt en gammel notes bog frem og lage den foran Clara og greb pille glasset. ”jeg fangede de fysiske ingredienser men ved også der en del magi som er fanget inde i pulveret desværre kan jeg ikke sige hvad det er og hvor meget og mængderne står hellere ikke i bogen”

valgte Clara åbnede for bogen ville hun finde en lang liste på omkring 180 forskelige ting der i blandt 25 så giftige at selv stærke væsner måtte bukke under. Dog var der flere tingende på listen som også ville svække giften i stor stil men spiste Clara en pille vil hun selv få det utrolig skidt. Læste hun begrundelsen måtte kroppen udsættes for små giftige angreb for kunne optage sjælene der var ingen skadelig virkning på kort sigt men på lang sigt kunne svage symptomer på giftende tage mere og mere til dog ville de være mulige kurer med simpel læge hjælp og indsprøjtninger her var flere af typer læge midler af normal og sjælden karakter beskrevet i bogen og ved de fleste også de doseringer der skulle til. Selena smilede ved Klaras undskyldning og nikkede men begyndte og blegne da Clara snakkede om barnet måske kunne være skadet og bed sig i læben lidt da Clara forsatte. Hun kiggede på de fire streger og nikkede og forsatte med og lytte end til Clara da hun understreget at Selena blev nød til og spise kiggede Selena med et spørgerne blik men ventede da det lignet Clara ville forsætte og da hun nævnte at barnet kunne fjernes blev hendes øjne vrede og nærmest i et ves røg det fra hende.
”jeg nægter lade dig forsøge på det og nævn ikke det igen” Selenas moderlig følelser var kommet op på en måde hun ikke have troet og hun så undskyldende på Clara tydelig forfærdet over hendes egen opførsel og et lille ”undskyld” kom fra hende så Clara kunne høre hun nærmest skammede sig over de tanker hun have tænkt for at forsvarer barnet.

Selena smilede da Clara sagde hun måtte vide alt om faren og med et imødekommende smil og en lille latter begyndte hun og fortælle Clara om Makuro.
”det Makuro ved ikke om du har hørt om ham men han er Dæmonernes leder PT han er en skyggedæmon og magiker og en stærk en af slagsen jeg kender faktisk ikke hans alder men det vel ikke af betydning jeg ønsker dog ikke han skal vide noget sandheden er vi skænes en del ironisk at ham der dræber mig som menneske og skyld i jeg bliver genfødt som dæmon er min store kærlighed og er faderen til mit barn ikke jeg har ikke tal på hvor langt jeg er henne men kan det at han er summooner ikke have betydning for ældnings processen og der med for barnets udvikling måske” Selena andet det ikke men hun have hørt at summoner blev ældre på kortere tid. Og måske gjorde det barnet var mindre men mere udviklet hun andet det ikke. Da Clara nævnede begyndte og forklare om Flayer og den anden med navn Dennis og da hun nævnte han var i samme classe som Kumma så Selena trist ud ved hans navn blev nævnt da Clara have tændt sin smøg kiggede Selena lidt på hende og smilede
”mig og Kuuma kom op og slås lidt da vi mødtes første gang og jeg fik ham til og pivede lidt over noget smerte” Selena smilede til Clara med et ansigt der bad om ikke spøger mere ind var tydeligt hun var påvirket over have mistet Kuuma og Diana men hendes stemme spurgte nu Clara om noget der have undret hende.
”du sagde mit barn have fået en masse energi men hvor fra mener jeg har aldrig spist nok til barnet kunne blive så stærkt som du siger”

Bones kom frem fra en sten og kiggede op Clara og hans stemme lød betænksom.
”Clara tror du Aamfront den dæmon der lever i Selena og som er et andet væsen kunne overfører alt denne kraft til barnet og i så faldt hvordan og hvorfor”

"Jeg tror min flokleder Phoenix kan give dig flere detaljer. Jeg skal nok føre dig til hende, men jeg ved ikke om hun vil tale om det, hun har været forbavsende tavs om dette emne, når man tager i betragtning hvor meget hun taler." Sagde Clara. "Ellers ved jeg ikke mere, men det kan være at andre i flokken ved noget. Men jeg vil meget nødig bidrage til blodsudgydelser, jeg kan forstå at viden kan give ro i sjælen, men hævn bringer aldrig noget godt med sig."
Clara tog bogen og kiggede på ingrediens listen. Hendes øjne blev først knebet samme, for så at udvide sig og blive runde.
"Du mener da vel ikke at du har spidst det her?" Spurte hun vantro. "Lowan's Ed?! Et gram af den kunne nedlægge en elefant!" Sagde hun og pegede på en side i bogen hvor planten, hun talte om, stod nævnt. Hun lukkede bogen og så på Selena. "
Disse ting er ikke alle svære at skaffe, nogle af dem kan vi endda finde i denne skov, mens andre er både sjældne og dyre. Jeg tror det kræver en uddannet alkymist for at lave dem rigtigt."

Clara rejste sig op og tog en ny cigaret fra pakken, som hun hurtigt tændte. Hun stod med ryggen til Selena og talte, for at beskytte lighter-flammen imod vinden.
"Der er ingen grund til at blive defensiv Selena, jeg kunne ikke drømme om at tage dit barn fra dig hvis ikke det var det du ville. Jeg er læge og derfor er jeg eds bunden til at fortælle dig alle dine muligheder samt infomere dig om konsekvenserne af det valg du træffer. Men nu da jeg er sikker på at du ved at det er en mulighed, så nævner vi det ikke igen, hvis du helst er fri." Hun så på månen der stod aftegnet bag en sky, den var kun halv men lyste alligevel kraftigt. Hun kunne mærke den ekstra kraft hun fik når hun stod badet i månelys, selv en halv måne havde sin virkning. 
Clara virkede ikke overrasket over at Selena reagerede som hun gjorde, men snare som om hun havde forventet det. Ikke blot fordi mange reagerede med vrede og angst, men også fordi hun allerde havde et godt billede af Selenas overordnede personlighed.

"Men i så fald har du kun en mulighed tilbage." Tro mig jeg hader mig selv for at sige det, men du kan ikke klare dig med disse piller, du er nødt til at spise rigtige sjæle, du kan ikke klare dig på de piller. Ud over at de er giftige er så kan de kun være en midlertidig substitution, ikke som en permanent løsning. Du kan måske overleve i lang tid, men dit barn kan ikke. Jeg tvivler faktisk på at du vil kunne gennemføre en normal graviditet på de piller." Sagde hun.
"Hvis denne Markuro er Faren, og hvis han er dæmon så skulle det være nemt nok at regne ud. Dit barn bliver enten en skygge dæmon som ham, eller den samme slags dæmon som du er. Eller måske en mellemting, der er en god chance for at det er en mellemting, med denne usædvanlige måling, men det er ikke helt til at sige." Clara så tankefuld ud. 
"Jeg spørger igen. Vil du lade mig kigge filerne igennem og se hvad testen har at sige? Efter dette må vi prøve om vi kan finde nogle flere oplysninger, men jeg har ikke udstyret til det."
Clara så skeptisk ud da Selena sagde at hun mente hun kunne nedkæmpe Dennis men hun sagde ikke noget til det. Dennis var bare typen der fik sin vilje hvis ikke man brugte al sin viljestyrke på at forhindre det.

Clara havde indtilvidere ignoreret ræven som hun havde talt med i grotten, men nu da den stillede et relevant spørgsmål så hun på den og svarede, med en mine som om den bare var en almindelig person. "Ja det er absolut en mulighed. Men som Selena selv sagde så var hendes..." Hun vente sig mod Selena. "...din dømmekraft svækket og du havde ingen kontrol på det... afgørende tidspunkt." Clara holdt en kort pause. "Jeg kan ikke svare på hvorfor, jeg kender ikke den pågældende dæmon, hvordan den har gjort det ved jeg heller ikke, normalt er det uden for alles kontrol. Dæmonmagi er ikke mit speciale."

Selena kiggede vandtro på Clara da hun nævnede Phoenix i mens Clara begyndte læse bogen lød Selena’s stemme overrasket og hun nærmest hoppede da ordne kom ud af hendes mund.
”phoenix den lille Satan hvorn har hun det og hun virkelig blevet så leder af et kobbel” Selena kiggede på Clara der læste og kiggede forvirret på Clara med hendes mindre udbrud over pillernes indhold.
”jo men der os flere ting der svækker giften voldsomt så gik ud fra det var en svag gift samlet set” Selena kiggede på Clara med det triste ansigt mens Clara understreget at hun ikke brød sig om Selena’s snaren af hende hun kiggede på månen og Clara der stod badet i den og hendes stemme lød nyskerig.
”hvorn føleles det og stå i månen som varulv mener jeg bliver rolig i den men den påvirker jeres fysik så det må føles fantastisk” hun kiggede på Månen som svagt var begyndt og gå ned og langt ude skæmtede man noget lys stærkt hæmmet af sandet. Selena rullede med øjne og kiggede på Clara og slog hænderne op i luften opgivende mens hun talte provokeret men det var tydeligt det ikke var over Clara men sandheden.
”skønt jeg skal æde sjæle som en kryster frem for en kriger og hvad der værst er vi ikke kan skaffe en sjæl her ude vi omringet af dine plage ånder så mangler vi os bare mine dukkede op så ville vi side kønt i det” det var tydeligt Clara ikke skulle spøger ind til Selena’s plageånder. Pluslig drejet vinden uventet og uden for Selena’s og Evans beregninger kunne have forudset og Selena Sprang op mens hun kiggede på Clara og noget af det Frie pas og hun kiggede på Clara med et smil hendes stemme lød.
”du mere end velkommen til og tjekke filerne snuske men få de andre op der fri bane og der vil måske kun gå nogle minutter før dine venner os har det alt er pakket så bed Evan gøre tingende klar pak teltene jeg sadler Balder og få rygsækkende på” hun faret hen til Raptoren og smed sadlen over og begyndte spænde den fast og der efter spænde taskerne fast. Pluslig fanget noget hendes opmærksomhed og hun begyndte og Grave i sandet. Et skillet i forsker kittel kom frem Selena stirret vandtro over synet hvis der lå et skillet sådan her måtte det betyde en base en base betød ly sikkerhed måske store mængder forsyninger og måske udstyr til Clara kunne tjekke hende.

alt i mens Faret Bones hen til de to varulve vagter der aldrig have set ham og med hans haler begyndte han og løfte teltede og pløkkerne op mens hans stemme lød.
”godmorgen drenge vi skal til og afsted så pak teltet sammen og få jeres ting gjort klar” han smed teltet ved siden af dem og stormet mod Selena og så synet af den døde forskere han smilede og nikkede alt de manglede de kunne leve i bassen til Clara’s fjender var løbet alt i mens greb Selena et bundt med nøgle kort og smilede til Bones.

"Hun har det godt, hun er lidt stresset og hun er stadig ved at lære at være Alpha men hun klare det godt. Vi forsøger selvfølgelig alle at hjælpe hende, og rådgive, men hun skal nok blive en habil leder." Clara talte mens hun læste videre, men hun lød ikke fraværende. Hun afbrød sig selv for at tale om det hun så i bogen. 
"Tja... naturligvis skal der noget i for at dæmpe giftene, faktisk er halvdelen af ingredienserne udelukkende modgifte, Aktivt kul, detox, ect..." Clara lagde bogen fra sig, før hun fik stillet sig i månelyset, hvorfra hun talte videre. 
"Problemet er heller ikke at giften er svag, så kan det gå i en periode, men hvis du spiser dem over lang tid af gangen ophober det sig i leveren. Desuden kan barnet ikke leve af det, du kan måske leve på kunstige sjæle et stykke tid, måske endda for evigt, men barnet behøver den ægte vare. Det er ikke til at sige hvad barnet gør men den eneste sjæl barnet vil have adgang til er din egen, du er født som menneske så du må have i hvert fald et minimum af din egen sjæl tilbage, hvis barnet æder den, så er det ikke til at sige hvad der vil ske, men formenlig overlever du ikke, hvis ikke du begynder at spise sjæle som kan stille barnets sult." Clara holdt en pause. "Det behøver ikke at være med det samme, men snart." Tilføjede hun. "Jeg hader at måtte opfordre dig til dette, men det er jeg tvunget til."

Clara stod med øjnene fæstnet på månen imens hun talte, hendes vejrtrækning blev mere ureglemessig og tung, bare af at hun stod her og så på en halvmåne. Hun havde ryggen til Selena og man kunne svore på at Claras hår blev en smugle længere, hendes negle voksede sig til små kløer, hendes øre blev mere spidse og stak ud igennem hendes hår og hendes stemme blev en halv oktav dybere.
"Jeg kan mærke kraften, jeg har mere chakra under en fuldmåne end på noget andet tidspunkt. Men jeg er nødt til at kæmpe hver eneste sekund af det for ikke at give efter for min natur. Du lever blandt dyr, har du ikke oplevet når en af dem ikke vil lystre fordi deres instinkter sige dem noget andet. Sådan har jeg det med mit eget hoved hver eneste gang jeg ser den forbandede tingest..." Clara vendte sig halvt rundt og pegede med en klobesat hånd op på månen. Hendes ansigt havde fået dybtliggende folder, spidse hjørnetænder og hendes øjne var en meget dyb nuance af gul. Hun lignede slet ikke den smukke hybrid form fra tidligere, men en langt mere grusom skabning der kun var halvejs forvandlet.
...Får jeg lyst til at hyle, løbe og dræbe. Jeg både hader den og kan ikke leve uden den. Men Jeg bekæmper den del af mig med al den magt jeg har, og jeg har endnu ikke ladet den tage magten... ikke siden jeg lærte kontrol." Imens hun talte samlede hun sine hænder i et tegn foran brystet. Hvis Selena kunne se, eller opfange chakra, ville hun vide at Clara nu manipulerede sin egen vilde ulvechakra ned i nogle mere normale mønstre.

Clara slukkede skærmen på telefonen og lagde den i lommen, men lod memory-kortet fra testen, sidde i. Testen stak hun også i lommen, den kunne desinficeres og genbruges, hvis den fik et nyt memory kort.
"I så fald venter jeg lidt endnu det er bedst hvis vi kommer væk herfra så hurtigt som muligt." Med den besked gik hun over til Evans telt ok klappede højlydt i hænderne. 
"Så er det op, vi skal afsted!" Råbte hun ind i teltet, før hun trak det væk, lige som Bones havde gjort ved de to ulvekrigere, og afslørede Evan der lå i bar overkrop oven på sin sovepose. 
"Det er for tidligt." Mumlede han søvdrukkent og vendte sig om på siden for at sove videre, men Clara der ikke mente at deres flugt kunne gå hurtig nok trådte ham, ikke alt for hårdt på maven med den ene fod for at få ham op. Det tog fem minutter men til sidst fik hun stablet den søvndrukne Evan på benene. Det var nemt at glemme at Evan kun var 16 og dermed stadig så kraftigt B-menneske som kun en teenager kan være det. 
Nu hvor Evan havde bar overkrop kunne man se at de neonblå, selvlysende tatoveringer han havde i ansigtet, løb langs den højre skulder og ned på brystkassen. Man kunne også se de mange metalplader der lod til at være boltet fast til has højre arm.
Han begyndte surmulende at tage t-shirt, trøje og frakke på, imens Clara hurtigt og effektivt pakkede både hans og hendes ejet telt sammen.
"Fik du den tingest jeg smed ind til dig i nat." Spurte han.
"Ja, var det dig der smed den ind?" Svarede Clara spørgende.
"Hvad var det for en tingest?" Spurte han uden at svare på hendes spørgsmål.
"Det skal du ikke bekymre dig om." Svarede Clara, en smugle hårdere end hun havde planlagt.

Jack og Phil, hvis telt var blevet væltet af Bones, roede nu rundt under den dukvåde teltdug inden de fandt udgangen og lynede sig fri.
"Hvor helvede kommer den ræv fra?" Spurte Jack aggressivt og så ondt på den, med kolde blå ulve øjne, og med voksende hjørnetænder. 

Clara pakkede sine ting sammen og var klar til at gå på mindre end ti minutter, det tog både Evan, Jack og Phil en del længere tid. Da Selena ikke havde givet lyd fra sig, hvad Skelettet angik så opdagede Clara det ikke før hun så sig om efter Selena. 
Hun gik nysgerrigt hen for at se hvad Selena havde fundet og gispede ved synet af skelettet der lå med laboratorie kittel på.
"Har det ligget her hele tiden?" Spurte Clara. "Satans hvis jeg havde haft tid ville jeg lave en obduktion, kan du tage liget med, det kan måske fortælle os noget nyttigt."

Selena smilede over som hun sad over skiltet det var velbevaret og hvad beder var helt rent intet kød eller det der lignet da Clara spurgte om hun kunne tage det med. Selena’s grønne øjne smilede mens hun undersøgte videre i kitlen og fandt flere kort små sedler og en lille bog hun stak i lommen.
”sagtens liget er flot tømt for kød men vi kan finde ud af en del via knoglernes indhold da vi kan få velbevaret DNA ud med det rigtige udstyr og dermed sporer hvad han har spist og så videre race og mere til” Selena lød ikke lige frem som en som levede uden den vilde teknologi og hun lød også som en som vidste hvorn man brugte det. Selena rejste sig og Sprang hen af sandet hen til balder og fandt en stor leder taske der var tom og svang den over skulderen for løbe tilbage hun begyndte med al hast og smide den rene knogler op i sækken for til sidst og tage frakken folde den pænt sammen og smide den med ned i.

Selena kiggede på flokken og med en bestemt spørgerne stemme stillede hun alle et spørgsmål som pressede sig på inde i hende.
”hvis der ligger en død forsker her må der være et anlæg og dermed sikkerhed manden nok blevet overrasket af dyr i dalen eller død i forsøget på at forlade anlægget men ud fra knoglerne er det en del år siden og stedet burde der med være sikker som i ved ville vi kunne forsegle anlægget og gemme os ind til Claras venner bliver tvunget til og forlade området her og der kan vi flygte”

Bones kiggede alt i mens vredt på Jack og Phil og han gik hen mod dem han gik Selena til hoften og hun var omkring 180 og stillede sig i fuld størrelse mens hans 9 haler svævet bag ham de mørke blå øjne kiggede på de to varulve med et blik som var svært og tyde den sølvfarvet pels var smuk og fin og nogle orange sandkorn i den fik pelsen til nærmest og glimte i det svage lys fra solen der tog til. pluslig åbnet han munden og begyndte og tale til de 2 store muskel bunder af nogle varulve mens de småt kunne skæmte nogle store tænder.
”jeg heder Bones og er en slags ven af Selena og frem over vær venlig ikke kalde mig en ræv jeg er en gammel ånd der ældre end jer alle til sammen der overgivet mig i store dele til den fysiske verden så med mindre i ønsker stille flere spørgsmål håber jeg i har fået jeres svar”
Alt i mens så Selena på Bones afslører sig selv og hun rystede på hovedet og kiggede på Evan Clara og de 2 store muskel bunder og smilede. Pluslig lød hendes stemme ” Jack Phil og Evan jeg har også en indrømmelse nu hvor min ven har afsløret sig selv burde i også vide lidt om mig” Selena begyndte og løsne stropperne under de mange lag tøj der holdt hendes haler tæt til kroppen og langsomt faldt snorene på jorden under hende og en bule på ryggen kom fra dem. hun fjernet hætten og hendes ører kom frem og smed store dele af tøjet og pluslig stod hun som Clara have set hende med halerne og ører i et par shorts og en t-shirt der ikke lige frem skjulte hendes kavalergang og slanke der endnu ikke var påvirket af fosteret hvis den ville blive det da de fleste dæmon børn er mindre især hos selena’s race for kunne friste maden. Hendes 9 haler blafret bag hende og hendes grønne øjne strålet. Med lange skridt gik hun hen til balder og rodet lidt og med ryggen til dem begyndte hun og løfte en sort lang pose mens hun lage posen med knogler over balder vægen var en del lettere hun gik bag nogle klipper for skifte til hendes rustning. (se profilen)

hun førte de flettede plader over hovedet og spændte trådene før hun førte det sorte guld flettede stof over og spændte sværdet fast i hendes venstre side som hun altid gjorde. Hun gik fiskede pillerne op fra lommen på hendes shorts og slugte 4 stykker måtte kunne give hende en del og løbe på ind til videre. hun trutte ud fra stenen og smed den sorte leder pose på balder igen og lukkede øjne og slappede af og langsomt begyndte hendes dæmon Aura/chakra flyde igennem hende på en naturlig måde hun smilede til flokken og begyndte og snakke mens hun langsomt begyndte og gå.
”Clara fandt ud af hvem og hvad jeg var og valgte at acceptere det” hun holdt en pause og smilede til Clara og kiggede afventet på de andre og forsatte med og tale.

”inden nogen af jer overvejer trække et våben skal i vide jeg er gammel ven af Kuuma og mødte Phoenix før hun var noget og jeg betragter hende som en nær ven og Kumma ville flå jeres indvolde ud hvis han levede og i gjorde mig noget og Phoenix vil sige god for mig hun ved også at jeg lyver om hvem jeg er af personlig årsager og den mulig alvor der er i den dog ved hun ikke meget om det” Selena så på flokken mens hun afventede hvad der ville ske hun håbet på dette ikke ville fører splid men en forståelse på at Selena have sine grunde til ikke røbe sig og dette var en trygheds erklæring hun smilede til Clara mens hun stod i hendes kriger udstyr. Ikke pragende men yndefuldt og smukt og basseret til en ægte samurai.

Clara gik hen for at hjælpe Selena med skelettet, det var faktisk i meget god stand, De fleste af de 206 knogler var her, undtagen nogle af de mindre og mere ubetydelige. De var allesammen affarvede af vind og vejr og de fleste var enten knækkede eller manglede fliger, ganske som man kunne forvente.
"Det er en mand." Sagde Clara mens hun stod med hofteskålen, som hun forsigtigt lagde ned i sækken. "Han har ligget her i mindst tre år, måske mere. Jeg kan ikke sige så meget mere på nuværnde tidspunkt, men jeg kan gøre meget bedre end at gætte ud fra nogle gamle knogler, men det kræver en del forberedelse og vi har ikke så meget tid... kan du udlade meget chakra på en gang?" Spurte hun i samme åndedrag.
"Der kan være mange grunde til at han ligger her, men vi ved at der er et anlæg her i nærheden, ikke Evan?" Evan nikkede og Clara fortsatte. 
"Derfor er det logisk at han er derfra." Clara vendte sig vredt mod Selena.
"Og du skal ikke bryde dig om at kalde dem mine venner!" Sagde Clara højt. 

Jack så olmt på Bones, hans tænder var blottede og han snerrede. Hans øjne blev ikke gule som Claras, men isblå og kolde.
"Jeg talte ikke til dig, bessefar-ræv." Sagde Jack aggressivt mens Phil tog fat om skuldrene på Jack for at holde ham tilbage. Det var tydeligt at Jack var den mest aggresive ad det to, hvorimod Phil var mere fattet og taktfuld. Det var også tydeligt at Jack ikke brød sig om at blive vækket, på den måde. 
Clara skænkede ikke dette nogen opmærksomhed. Det var ganske dagligdags routine at flokken kom op at skænedes eller slås om ingenting overhovedet. 

Evan var igang med at pakke den enorme firkantede taske han havde med. Alting blev langt ned i med mekanisk præcision som om deres position allerede var regnet ud på forhånd, og han bare samlede et puslespil. Han så op på Selena da hun lod til at ville tale. 
"Ja jeg tænkte nok at det var ukomfortabelt at have hale og øre spændt ind på den måde." Sagde Evan, uden at fortrække en mine. Som om han havde vist det hele tiden, men ikke havde fundet det nævneværdigt. Han fortsatte med at pakke, men opdagede at alle i lejeren, måske med untagelse af Selena og Bones, stirrede uforstående på ham. 
"Hvad er der galt? Mit øje kan se igennem jeres tøj det kan da ikke komme som en overraskelse." Sagde Evan med hævede øjenbryn. 
Clara bekæmpede en trang til at dække sig med hænderne, men blev en smugle rød i hovedet. 
"Evan for helvede, dit svin!." Sagde hun bare og facepalmede over han clueless Evan var. Hun ville ikke blive overrasket hvis Selena stak ham en lussing, hun var selv fristet til det.
"Hvorfor er du så sippet, du skal altid tro det værste Clara!" Sagde Evan og smed irriteret det sidste stykke udefinerbart tech ned i sin taske. 
"Jeg tjekkede hende bare for skjulte våben da vi mødtes, hvad underligt er der i det? Jeg går squ da ikke og glor gennem jeres tøj normalt." Svarede han irriteret. Clara troede ikke helt på ham, han var trods alt kun 16, men hun sagde ikke mere. 
"Hvad helvede er du nu også en ræv." Lød det irriteret fra Jack, der stadig var morgensur. 
"Jeg gider squ snart ikke mere." Han lod sig falde tilbage på sit leje som om han var dødtræt af alle omkring sig.

"Ved du hvad Jack!" Sagde Clara rasende. 
"Jeg sagde til jer og Phoenix at jeg ikke behøvede babysittere, så hvis du ikke vil med så gå hjem til flokken og sig til Phoenix at jeg klare mig selv." Jack rejste sig surt op igen og gik helt op i ansigtet på Clara, begge deres øjne glødede i deres respektive farver. Claras var gule og Jacks var isblå.
"Og Phoenix sagde til dig at du er for vigtig til at rende rundt uden vagter med. Du ved godt at hun ikke kan lide at du render rundt på egen hånd men at hun godt ved at du har dit eget frie valg, derfor er jeg med. Så Phil og jeg er her hvad end du vil det eller ej. Men det betyder ikke at jeg vil finde mig at en stor ræv og dens ejer river mit telt ned over hovedet på mig." Jacks temperament var på et koge punkt nu, men Clara var fast besluttet på ikke at ville bakke ud. Til sidst vente de to sig bort fra hinanden, magt kampen var overstået og de gik hver til sit. 
Phil sagde ingenting men samlede bare sine egne og Jacks ting sammen. Phil var den eneste der kunne få Jack til at falde ned, men selv han kunne ikke gøre noget ved Jacks morgensurhed.

Selena skar tænder over de 2 varulves fornærmelse af Bones og en hånd lage sig på sværdet for en sikkerheds skyld hun fulde det spil der skete rundt om i lejeren hun var mere end ved og koge inden i af vrede over den mangel på respekt især den ene af varulvene pissede hende voldsomt af men hun holde sig i ro hun vende hovedet mod Evan og smilede men smilede ændret sig straks da Selena fandt ud af han have vidst det hele tiden og som Evan forklaret længere inde i samtalen begyndte hun og rykke bekymret på sig og kiggede over på Clara med et blik der mest spurgte om hun var den eneste der var skidt tilpas over han kunne se igennem tøj. hun kiggede lidt rundt men vred hovedet mod den ene af varulvene med hans sarkastiske opråb om hun var en ræv og vreden begyndte snart og blive mere end for meget for Selena der have lyst til og råbe af fyren. hun satte sig med ryggen til dem og begyndte og prøve finde roen og hendes blik blev fanget i sindet her vandret hun rundt i hendes barndoms hjem de store kirsebærtræer var over alt i haven og de hvide blomstrer der faldt på jorden mindet mest om et smukt December snelag over alt i haven. hun kiggede rundt i området og nød det hun begyndte og tænke hendes Aura/chakra ud i fingerende for kunne følge hendes gamle trykke hjem og nyde dette øjeblik ind til den sidste af Clara's og den ubehøvlede varulv lød for ørerne og smed hende tilbage i den virkelig verden og nu have hun fået mere end nok og rejste sig lige i det de var færdig med og skænes og det så ud til alt var slut. Selena's hånd begyndte og gløde og mit i hånden da hun gik forbi Clara kom en mindre tryk bølge fra den Chakra der samlede sig som nu var isblå og dunkede den var omkring 4 gange stærkere end den Clara have set Selena bruge i går.

da hun kom bag fra Jack var det eneste hun gjorde at sparke ud og ramme ham i nakken så han faldt for over før han og de andre kunne nå og gøre noget vred selena ham rundt og satte sig på ham og lage kuglen tæt på hans hoved så selv hvis de andre ville stoppe hende kunne han ikke undgå og få sprunget hovedet i luften af den kræft der var i kuglen. Selena's øjne lyste af vrede ind i Jack's og hendes stemme skreg af ham for han var ikke den eneste der fået nok.
"lær lidt om fucking respekt du dit usle svin du opfører dig som om du ved alt men det eneste du er og jeg ser er en kryster en morgen sur lille fucking mand der påstår at være kriger men som ingen ide har om forskellen på liv og død" hun flyttede den ene hånd hun have vendt ham om med og rodet på inder siden af sin rustning og fandt et hunde tegn frem det var fra Wolf klanen og et enkel navn stod Kuuma Selena's øjne fyldes med tårer mens hun forsatte med og skrige af Jack der var tvunget til og lytte til hende for et hvert forsøg på noget ville smadrer hans hjerne masse ud over sandet den store kugle var varm og fik det nærmeste af hans tøj til og lugte lidt brændt uden der dog gik ild i det.

"du siger Bones bare en fucking ræv og jeg kun er hans ejer men Kuuma og hans elskede Diana hjalp mig da jeg var døden nær og Kuuma har flere gange hjulpet mig og have han hørt hvorn du omtaler mig var du uden rygrad han bankede en soldat der lavede sjov med og voldtag mig og hvad angår Phoenix så spøger hende om Bones jeg mødte hende i Vegas gader før hun var noget og hun stadig var som en ja mærkelig datter og ven i et nu hun vokset op og jeg savner hende jeg har en gang troet jeg har mistet hende for møde hende vi har kæmpet sammen side om side i sydens jungler og du vover kalde mig en simpel ræv dit udskud" hun smed hunde tegnet ind i lommen igen uden flyttede hovedet lød det fra hende til de andre "hvis i prøver på og få mig ned ved i godt hans hoved vil springe i luften" hun kiggede med hadefulde øjne på Jack og forsatte.

"vi vækkede dig fordi vi kan få et forspring og måske har et mere sikkert sted og være og så starte med og fornærme os er ikke ok jeg har mistet alt familie venner og min verden da jeg er over fucking 1800 år gammel og kun var et barn da det forsvandt så hvis mig fucking den respekt jeg fortjener eller jeg springer det hoved i luften din lille usle skiderik Clara er den eneste her der har nogen lunde en forståelse over hvad alvor er og du leger stor vagt men se dig en udsultet dæmon kan selv true dig på livet" hendes øjne ændret sig foran Jack og Evan's Aura øjne ville se at fra halsen kravlede en Aura ud der ikke var Selena's og fik hendes styrke til og stige voldsomt den så ud til og være styret af vrede pluslig hævet hun hånden og lod den flyve mod Jacks hoved men før den ramte ham opløste hun kuglen så han fik en på siden af hovedet med en normal næve før hun rejste sig med tåre i øjne og kiggede på Jack som kun have været få dele af sekunder før hun opløste den for ikke eje et hoved mere og med tomme triste og mest af alt håbløse øjne kiggede hun på ham og med en sætning lød det fra hende. "håber du mere end glad for genoplive alt lort i mit liv kun fordi du morgen sur og ikke kan finde ud af behandle andre med en smule respekt og sig du alt til Phoenix for hun vil mere end forstå det og forsvarer mig godt være hun er uenig i hvorn jeg ydrer mine holdninger men nogle gang er det nødvendigt" hun kiggede på Jack der lå på jorden og bløde fra næsen ikke alvorligt men slaget have gjort pænt nas hun vende sig om med det triste blik og gik forbi Clara hendes øjne ramte Claras men de glade håbefulde øjne der have vist så meget følelse både af vrede had og glæde over deres samtale var nu kolde triste uden liv noget inde i Selena var vækket minder som kun få kunne forstå og håndtere Jack have virkelig fået vækket noget i hende tydeligt også at hun have forsvaret Clara men ikke for Clara's skyld men hendes egen hun have følt Jack have truet Clara.

hun gik hen til balder og begyndte og trække ham langsomt i nogle mekaniske bevægelser. alt i mens kom Bones hen til Phil hans øjne var chokeret mens de kiggede på Selena "hold hellere Jack fra hende jeg har aldrig set hende sådan og undskylder virkelig Phil jeres måde blive vækket på men har ingen hænder så var det eneste jeg kunne" med ordne sprang han op af en sten og forsvandt i en røg sky