Saw lignende emne(bloodknight)

// det er gået lidt død dude ///

bloodknight kigge på dust og gik hen til ham imens han tog en komvelut frem med duste's nye opgave han hade funde til ham. efter han har givet dust komvelutten vender han sig om mod makuro og kigger på ham "du har en opgave du skal skaffe mig de 3 ting her på billede" bloodknight gav makuro 3 billeder med nogle ringe på billederne "find dem til mig og jeg har noget du for brug for som beløning

bloodknight træk en kniv frem som han viste makuro var meget interserret i og få fingerne i.

blodknight vente sig mod dust "din beløning ligger i en af de ringe på en af de 3 billeder makuro har"

//rækkeføljen er den samme som da vi starte emnet bare med mig og dust bytte om///

Makuro stirede på billederne og så tøvende på Bloodknight, gad vide hvad han ville med de ringe. men han glemte dog hurtigt ringene da han så den halv lange sorte dolk med et skaft af elfenben, han stirede måbende på Bloodknight "hvordan fanden har du fået den!?"

//ikke sikker på om i gider svare men nu prøver jeg xD

Dust tog roligt mod konvolutten, og betragtede den kort, før han så op på Bloodknight og Makuro, mens de snakkede sammen. Den daggert Bloodknight trak, lignede et våben af sjælden oprindelse, men selvfølgelig kunne man ikke finde nogen reaktions mønstre, i Dust'es følelses forladte øjne, da han nær studerede daggerten med øjnene. Dust vendte derefter sin opmærksomhed, mod det brev han selv stod med, for at se nærmere på hvad det lige var.

"Det kommer an på, hvad der er på de billeder, jeg er efterhånden blevet nået mere målrettet, hvad angår de ting jeg anskaffer til mig selv!" sagde han roligt, mens han stod og læste brevets indehold igennem "Men jeg synes om dig, så jeg udføre skam opgaven, belønning værd eller ej! Vi ses her når jeg er færdig!" Dust begyndte at gå væk fra dem, og for hvert skridt han tog, forsvandt han mere og mere ned i jorden, til han til sidst forsvandt helt og holdent.

//skal lige høre, hvad opgaven er XD

Makuro som stadig havde et tøvende ansigt begyndte at studere ringene, had vide hvad han vil med og hvorfor han tror Dust vil have en! jeg er nødt til at finde ud af hvad de kan før jeg aflevere dem til BloodKnight. han bladrede rundt i de 3 billeder og scannede dem med øjnene, gad vide hvor de gemmer sig henne?

han så efter Dust som roligt forsvandt, hmm sand kræfter, han smilede skummelt.

"sorry det har taget tid i to"

bloodknight kigge på dust imens han så på dakkeren "opgaven først og bagefter oplysninger men du bliver ikke skuffe og gør du heller ikke makuro"

ringene benfinder sige hos nogle forskællig monster og dust brevet vil du forstå inden så længe lover jeg dig :)

makuro som du har set har jeg givet forklaring og regner med du kommer her tilbag med alle 3 ringe og dakkeren finder du snart ud af hvad kan

et smil bredte sig på Makuros læber slagte lidt? det lyder da nemt.

//var på tide! xD hehe

bloodknight smiler til makuro og griner "ja kan man godt kalde det på en måde"

"så mangler vi kun dust svare" :)

han så på Bloodknight med er spørgende udsende ansigt "men hvor i helvede er de monstre så?" han kiggede ned på billederne og kunne ikke helt bedømme præcist hvor de var taget henne.

//det er ingen grund til at lukke den af med skråstreger? hvis man har bare den mindste forstand på programmering så ved man at det gør hele linjen til en kommentar. ellers er det så vidt jeg husker /* bla bla bla */ xD

bloodknight kigger på makuro og griner "sikker på du er klar til denne opgave og du skal selv finde mosterne eller ville det jo ikke være en opgave makuro"

bloodknight vende sig om og forsvandt hurtigt ind i mørke hvor han hurtigt var væk

Selvom man ikke kunne mærke det, var Dust stadig i nærheden, spredt udover hele området, da han kun kunne gemme sin aura, og den ondskab der var i hans aura, ved at sprede søg selv så meget, at han dækkede et stort område. Men han var der skam, gemt godt i jorden, med Makuros placering som midt punkt, så Dust kunne følge ham, når der ellers snart ville ske noget. Dust var meget målrettet når han var sat på en mission, eller en opgave, og selvom denne unge dæmon var en af hans egne, havde det aldrig forhindret Dust, i at udføre hans opgave, når først han havde fået af vide' hvad han skulle gøre.

Men selvfølgelig var der en mulighed for, at Dust intet skulle gøre. At han blot skulle være, et øje i mørket, en skygge der ikke gjorde andet, end blot at være der, uden at blive set i nattens mørke, og det hele stod eller faldt med Makuro.

bloodknight sad stille på en klippen et godt stykke væk med makuros dufte tæt knytte til hans næse og tænkte om denne unge dæmon kunne klare opgaven eller om bloodknight skulle klare opgave eller få en anden til den

med et fik bloodknight en pludslig lyst til rådkød fordi hans næse opfange et væsen med en meget sød duft og som tiltrak bloodknight opmærksomhed rigtig meget og til sidst fik ham til og drive jagt på dette væsen på afstand men stadig med lysten til og dræbe væsnet for og smage på det bloodknight fuldte efter væsnet rigtig længe hvor til sidste og finde ud af at det var et væsen han ikke ville spise men gerne lege med så bloodknight sneg sig op bag ved dette menneske og med et hurtigt slag slog denne kvinde bevistløs og der efter slebte hende med et ødested hen hvor han alt imens hun var bevistløs satte hinde ind i et grotte kun med en udgang men en lille mulighed for og overleve for han kunne gemme dette bytte som sejers måltid til når markuro og duste's opgaver var færdig

men bloodknight hade stadig hele dustes brev i baghovedet som om han selv sad og læste det og med tanken om dust hvor let hans opgave endelig var men osse med tanken om at dust hade brug for en nem og afslappe opgave så han ikke skulle anstrænge sig alt for meget

//Luk Luk xD

Makuro så Bloodknight forsvinde i mørket, men kunne stadig mærke hans skygge i nærheden. han satte sig ned og så på billederne igen, nu han var alene kunne han nemmere studere dem for at finde ud af hvor fanden han skulle hen.
han så ned på det første villede, med et ulveligende monster med en mørk baggrund, han kunne ikke helt tyde hvor det var men det så ud til at være i en skov. tøvende skiftede han til det næste billede.
"hmm" mumlede han mens han så ned på den golem som var vist på billedet. den afbillede golem stod med ryggen til i noget som linede en gammel jord grav. et smil bredte sig over Makuros ansigt, den tror jeg godt jeg ved hvor er! roligt skiftede han til det sidste billede.
et gysende kriller løb gennem ham da han så på det sidste billede hvor der var afbilledet en kæmpe Fugleedderkop, gysene gik over og blev til en let latter "en lille edderkop! sjovt" han studerede baggrunden og lagde mærke til at det store træ som stod bag edderkoppen, det måtte være tæt på ulven i skoven!

tilfreds med sine konklusioner rejste Makuro sig op, han havde mistet færden af Bloodknight og dust var med sikkerhed long gone. han piftede, og der varede ikke længe for han store ravn landede vedsiden af ham. roligt greb han sin Katana som fuglen havde med sig, samt et nyt bundt pile som han stak i sit quiver. mens fuglen lettede var han på vej nord på mod der hvor han regnede med han ville finde jordgraven.

//hvad er det dog i pønser på! xD

bloodknight så makuros fulg flyve væk og sad og tænkte på det billede med edderkoppen på hvor stort et chock makuro nok ville få nå han så den og rigtig størrelse....

bloodknight vende tilbag til hans gemmested som kun ham og en ulveflok kendte og dust efter som dust og bloodknight hade mødes der før og viste at markuro med sikkerhed ville tror at det træ på det ende billede var her omkring

Under jorden fulgte Dust med, i Makuros skygge efter hans ravn havde været forbi med hans våben, og siden han ikke virkede til at have registreret Dust, måtte det betyde at hans plan virkede. Dust havde ingen skygge under jorden, hvor intet lys ramte ham, og efter en tidligere opgave de havde haft sammen i en sump, havde Dust lagt mærke til at Makuro, var typen der brugte sine 5 ydre sanser, og ikke havde trænet den samme aura sanse evne, som foreksempel Dust havde. Så der for kunne han nemt følge efter Makuro, i alt ubemærkethed.

Imens de var i bevægelse, og Bloodknight kom hjem til hans hule, blev en sender aktiveret som aktiverede noget i jorden, som Dust havde efterladt mens han ventede på at Makuro var klar, til at komme afsted. Op af jorden samlede sand sig, og dannede Dust'es overkrop rettet mod Bloodknight, som skulle fungere som en kontakt mellem Dust og Bloodknigt.
"Makuro har rettet næsen mod det sted, han formoder golemen opholder sig, jeg fortsætter efterfølgelsen og holder mig ude af syne, indtil videre!" sagde sand overkroppen, mens den betragtede ham "Er du sikker på han kan klare opgaven? Og at jeg skal gøre det, hvis han fejler sin opgave?"

bloodknight kigge på sandoverkroppen der kom frem "nu må vi se om han kan men klar du nu heller den anden opgave du har dust" bloodknight grine og kigge på sand og nikke til dust

Makuro gik roligt af sted, så travlt havde han heller ikke. han gik ind i den lille skov som lå på vejen mod den gamle sand grav. alt imens han lyttede til nattens dyre liv, det lød som en roligt nat. mens han gik af sted kiggede han på hvert et træ og hver en busk for at se om han måske kunne være heldig at det var her ulve væsnet var. det undrede ham også lidt at det jord han gik på var så sandet, normalt ville skovens jord være hel mørk. men han konkluderede at det måtte være rester fra sand graven som havde spredt sig undt omkring den.

han nåede udkanten af skoven, uden held med ulve monsteret. han fortsatte op af en lille høj som skilte skoven og sand graven. da han kom op på toppen stoppede han og så ned i sand graven for at se om han kunne se golemen. der var ikke nogen bevægelse at se der nede, men han fik dog øje på en bunke sten og et smil bredte sig over ham "jeg er ikke dum!" grinte han lavt.
dog i stedet for at storme fjenden som han normalt ville gøre satte han sig ned og tænkte sig lidt om, en pil vil jo ikke hjælpe særlig meget på en klump sten. han tænkte tilbage på den gang han var i en sump med dust og om hvordan han havde snakket om at han ikke var glad for vand. hmm hvor dan kan jeg bruge det til noget!?

Den rigtige Dust der fulgte efter Makuro, tænkte lidt over hans anden opgave, som Bloodknight havde givet ham, og hans løsning på både at skulle holde øje med Makuro, og samtidig forberede sig på den anden opgave var simpelthen for enkel. Den mængde sand der udgjorde Dust delte sig op i 2, så kun halvdelen af ham fulgte efter Makuro, mens den anden halvdel bevægede sig mod et af de andre mål, for at gøre klar. Den halvdel fik på sin vej, opsamlet nogle bomber special lavet til hans evner, som han havde liggende på et lager, de fungerede på samme måder som undervands miner, bare lavet så Dust kunne efterlade dem under jorden, og aktivere dem med en tricket eller armere dem, så de reagerede når de blev udsat for tryk som når nogen trådte på dem.

Mens den halvdel var godt i gang med at placere bomber, var sand klonen der befandt sig hos Bloodknight stadig aktiv, og holdt samtalen i gang da Dust trods han ikke havde noget imod at udføre opgaven, stadig undrede sig over hans primære mission.
"Normalt stiller jeg ikke spørgsmål ved mine opgaver, når jeg har fået informationerne omkring dem, men denne her undre mig stadig!" sagde klonen mens den betragtede Bloodknight, med dens sand øjne "Hans fejl kan endvidere rettes op på, hvis altså han skulle lave nogen!"

Imens det hele foregik, lå den halve del af Dust passivt i nærheden af Makuro, der lige nu sad og tænkte over hvordan han skulle få den ned med nakken. Dust kunne ikke vide hvad han tænkte på, men gad vide om han vidste at golems altid har et svagt punkt, det var lige som en Akillæus der var en mytologisk helt. Han var stærk som 10 mænd, en rigtig helt men et lille puf på hans hæl og han var færdig, og der samme galt de fleste golems, der var altid et eller andet sted han kunne ramme eller en sten han kunne fjerne, som ville få golemmen ned med nakken uden problemer.

bloodknight hade bevæget sig ned i det område hvor makuro var og sad et godt stykke væk og holdte øje med ham men samtidig viste han osse at makuro ikke ville finde nogle af de moster han lede efter her hvor han var eller det ende væsen kunne bloodknight mærke var i nærheden og holde øje med både makuro og ham skiftevis

bloodknight sad og holde øje med makuro imens han stille svare dust "din opgave kender du den er rette på dit papir med dine tanker så der står den rigtig opgave dust"

bloodknight hold længe øje med makuro i lang tid og med et valgt bloodknight som makuro ikke viste faktisk var en af hans opgaver og hurtigt over rumble makuro bagfra og slå ham hårdt i baghovedet så han kunne mærke hans hjernskald gav efter og så makuro gøng frem og tilbag inden han gik i gulvet og bloodknight sag så "vær altid helt sikker på der ikke er ander væsner i nærheden for er ikke den enste der har holdt øje med dig makuro"

//husk på at jeg som dust skrev har skærpet mine 5 sanser så jeg høre godt ;) og du har en skygge som jeg ville kunne mærke nå du nærmer dig mig ;) men lige meget ^^

Makuro sad roligt og tænkte over hvad han dog kunne gøre, han havde aldrig kæmpet mod golems før. efter et stykke tids tænkning kom frem til en ide.
han greb en af sine pile som havde en lille spring ladning på spidsen, hvad nu hvis han kunne placere sin springende pil i halsen på golemen så når den sprang ville den springe hovedet af den! med den gode ide i hovedet lagde han pilen om i sit quiver. han skulle til at rejse sig idet der lød et brag som om nogen skød en kanon af bag ham, men det kom inde fra hans hoved, braget blev hurtigt til en rungen hvorefter han øjne bare klappede i og han faldt for over. sort.

Siden Bloodknight havde slået ham ud, opløste Dust den sandklon der var ved hans hule og efterlod en bunke sand, mens den venstre halvdel af Dust kom op af jorden, så kun overkroppen var synlig. Han så roligt på Makuro, derefter op på Bloodknight.
"Du har altid været lidt for voldelig, når det kommer til stykket hmm!" sagde han roligt og lagde sit halve hoved på skrå "Det ville ellers have været sjovt at se, hvad han ville gøre hmm! Det så ud til at han havde fået en ide, da du så uhøfligt afbrød ham hmm!"

Dust virkede lidt anderledes, når han var delt op på denne måde, hans venstre side så lidt lysere ud end han plejede, og da den højre side kom op af jorden, kunne man se at den var mørkere, som var de 2 halvdele ying og yang når de ikke var samlet. De 2 halvdele satte sig sammen med hinanden, hvilket jævnede farverne ud så han så normal ud igen. Han stod nu igen overfor Bloodknight, med Makuro liggende imellem dem, han tog en smøg i munden mens han betragtede Makuro.
"Mit job er heldigvis ikke at forstå andre væsner, blot at vide hvordan de skal håndteres!" sagde han roligt for sig selv.

// du har ikke skrevet du har skarpet dine 5 sanser men som du skrev lige meget

bloodknight kigge på makuro og så på dust alt imens dust tændte en smøg sage bloodknight stille "hm lader ham nu ligge til han vågner så må vi se hvad han gør når han vågner. Sådan er det for os begge dust og vide hvordan de er og håndtere. ja det er min natur og være voldelig"

bloodknight tog selv en smøg frem og tændte den og snakke stille med dust imens de røg og efter lidt tid sporte bloodknight dust om han vil med inden at makuro vågne op efter slaget for bloodknight hade en han skulle mødes med som han gerne ville have dust møde så han håbe dust ville gå med

Makuro flød rundt i et hav af mørke og anede ikke hvad der forgik, var han død? han var ikke sikker. han havde det som om han lå på en sky i den mørke nat, men dog alligevel som om han lå på en sten under jorden.
men der gik dog ikke længe før han var klar over at han var i live, idet den dunkene smerte han havde mærket inden det blev mørkt bulrede frem igen. smerten rungede gennem hans hoved og fik ham til at åbne øjnene og glo ned i den slørede jord ham han lå på maven på.
af ren instinkt tog han sig til baghovedet med sin højre hånd og mærkede varmen for blodet som roligt strømmede ud af såret i bag hovedet.
han var ikke nervøs over at han blødte, mener nervøs om hvem fanden der havde slået ham ud. han løftede hovedet fra jorden og ignorerede den dunkende smerte og så sig omkring. sløret for hans øjne var ikke helt forsvundet, men han kunne ikke skimte nogen omkring ham. han følte efter om han manglede noget men det virkede ikke til det, hvad fanden forgik der!?
forvirret satte han sig op og så rund nu hvor sløret var væk, der var jo ingen!

// svar kommer i morgen

Dust betragtede bloodknight lidt tænkende, da han spurgte om Dust ville med og møde en fyr, og valgte at han ville lade sig dele igen, så den ene del kunne følge Bloodknight, og den anden del kunne blive hos Makuro. Han sank ned i jorden til livet, så hans overkrop stak op af jorden, og delte sig selv på midten. Den mørkere højre halvdel sank ned i jorden, mens den lysere venstre halvdel fulgte med Bloodknight.
"Hvem er denne person du skal møde hmm?" spurgte han roligt mens halvdelen, bevægede sig gennem jorden, med overkroppen stikkende op så de kunne snakke.

bloodknight svare dust "det er en mand du vil finde interres i han sælger de værste ting og køber osse ting man vil sælge men han ved osse en hel masse om forskællig ting så tænkte det kunne være intersant for dig"

bloodknight tænkte på den smerte som makuro ville få når han vågne og grine for sig selv