Saw lignende emne(bloodknight)

Dust tastede en kode ind på tastaturet som fik computerens systemer til at låse og computerne til at gå i slumre mode, før han rettede sig op tog sværdene og placerede dem på hans ryg, mens han gik mod den hemmelige dør på hans vej ud af det forladte område. Dust trykkede på en knap på vejen så døren gik op, og da han trådte udenfor så han kort om på Makuro for at se om han var med med et sædvanligt følelses forladt blik, før han fortsatte udenfor og tog en smøg i kæften som hurtigt blev tændt. Dust så rundt på den mørke himmel for at bedømme hvilken retning de skulle, mens en røgsky forlod hans mund i et åndedrag, og da han fandt ud af det så han igen på Makuro for at give ham de "nyeste" opdateringer til hvad der skulle ske.

"Stedet ligger ikke langt herfra, faktisk er det lige omkring 3 km fra byens ydre grænse, så vi tager den til fods men vi skal hele tiden holde os i bevægelse, ellers opdager de min tilstedeværelse, og der er vigtigt for planens succes at de ikke opdager det, i hvert fald før vi har fået fingrene i den dæmon frugt!" sagde han roligt, før han startede med at gå i retning af stedet men så begyndte at løbe, hvilket han klarede ret godt taget i betragtning af at han havde næsten 100 kg på ryggen, og stadig bevægede sig lydløst. Da de havde passeret byens yderste grænse, og løbet de første 2 og en halv km trak Dust sit skarpretter sværd for at være klar til angreb, i tilfælde af de skulle blive opdaget. Han kunne ikke tage Samehada i brug, da det ville gøre ham langt mere bemærkelsesværdig fordi udladningerne ville fremhæve hans anmon blod, så han måtte sætte sig tilfreds med brugen af sit skarpretter sværd og det var da vist også meget godt at Dust havde trænet brugen af det, for så var det jo stadig en fordel at have et så stærkt, og skarpt sværd ved hånden som Dust nu engang havde.

"Følg mine spor Makuro, stedet har landminer på de første 100 meter af den ydre grænse!" sagde han over skulderen, højt nok til at han kunne være sikker på at Makuro kunne høre det, men ikke så højt at det kunne høres over hele området. Dust løb i en spøjs zigzag teknik og indtil videre, havde han ikke ramt en eneste landmine så det så da ud til at Dust vidste hvad han lavede, og sikkert havde prøvet dette mere end en gang før.

Makuro betragte Dust låse computeren, Makuro travede efter dust da han forlod hulen.

"så du siger at de godt ved du vil have frugen, så du har altså selv prøvet" sagde Makuro smilende.

Makuro fulgte løbende efter Dust, da Dust råbte at Makuro skule følge hans spor begyndte han at grine lavt for sig selv.
han hoppede op på rykken af Gildares, som havde fulgte efter dem højt oppe i luften. Gildares fløj lavt så de ikke ville blive set, men dog ik så lavt at han ville kunne udløse minerne. da de havde indhentet Dust sagde Makuro smilende "det ser hårdt ud"

Dust havde godt bemærket at Gildares var fulgt med dem, og han var ikke lang tid om at gribe fat i dem og få dem ned på jorden lige efter mine feltet. Få sekunder efter fløj 4 raketter hen over hovedet på dem, og smadrede ud i minefeltet og en alarm gik i gang "Der er en grund til at jeg ikke selv fløj, de har aouto jord til luft missiler, så nu skal vi skynde os!" sagde han roligt, og kom hurtigt på benene for at styrte direkte mod den bunker agtige base, som frugten var i.

//Prøv at give den lidt mere gas med detaljerne, og hvad du laver undervejs dude du skal ikke være bange for at skrive lange svar :D Det er trossalt det der holder et emne interessant ellers går dine emne partnere bare i stå med at skrive :D

Makuro Blev overrasket over den pludselige nedrivning, han kiggede sig omkring og undrede sig over hvorfanden de kom fra.
Makuro kom hurtigt på benene og løb efter Dust mod bunkeren. han undrede sig over hvor beskyttet den frugt enligt var. hmm gad vide om den smager godt, tænkte Makuro med et smil på læben.

Gildares forvandt i skyggerne bag dem og kom så igen frem højt oppe i luften.

//jeg prøver også ;) btw hvordan kan ground to air gå efter mig når jeg fløj lige over jorden, men lige højt nok til ikke at kunne udløse minerne? xD hehe

Gildares måtte være i sikkerhed så længe han gemte sig i skyggerne, eller var det bare fordi det var et dyr at de højteknologiske jord til luft missiler ikke reagerede på den? De havde først reageret da Makuro havde forladt jorden, hvilket bekræftede Dust´es teori om at der var sensore i jorden som sendte signaler til missilerne når de registrerede nogle menneskelignende væsner bevæge sig over dem. Dust kom frem til bunkeren og så på Makuro "Du ved hvad du skal gøre!" sagde han roligt, og tændte en smøg, så han havde noget at lave mens han ventede på Makuro.

//Gør du? XD Dine svar er utroligt korte og virker som om du bare har skrevet dem i hast :)

Da de kom hen til den store metal dør som skildre dem fra den første skyggedæmon test, Makuro kiggede på Dust med et sulten smil "så er det nu"
Makuro skubbede til den store dør som let og elegant gik op, inde bag ved døren var et lille rum som lignede en form for vente værelse. I den ene ende af rummet var en smal gang, gangen lyste sært rødt og lignede en gigantisk metal detektor. det måtte være den aura detektor som Dust have fortalt om tænkte Makuro. Makuro kiggede rundt i rummet og undrede sig over der ikke var nogle vagter eller noget lignende

Makuro trådte ind i rummet, han kunne mære den tunge fugtige luft, som om at døren ikke havde været åben særlig mange gange. han gik stille og roligt igennem rummet. han stillede sig foran gangen og kiggede tilbage "nu håber jeg ikke jeg bliver ristet!" med de ord trådte han ind i den mærkelige rødlysende gang.

//jeg gør mit bedste ># ehhe men jeg skal nok prøve at oppe mig lidt ;)

Imens han gik ind i rummet, stod Dust udenfor og holdte vagt. Åbenbart var der ikke sket meget, selvom jord til luft missilerne var blevet fyret af, dem der holdt øje med området må åbenbart have troet at missilerne havde nakket indtrængerne. Så Dust stod blot og studerede omgivelserne, noterede sig af en hver detalje der foregik, lyttede til selv den mindste lyd der kunne komme, og sørgede for at være klar hvis nu der skulle ske noget.

Inde i rummet havde Makuro allerede passeret fordi aura sanseren, der havde godkendt ham som fuldblods skyggedæmon og nu var det næste laser rummet der ikke var usynlige, men derimod tydelige hvilket var grunden til den farve der var i lokalet. Dust håbede han kunne klare opgaven, uden at æde frugten eller komme alt for meget til skade derinde. Dust ville have den frugt, han kunne virkelig godt bruge dens evne, da den ville give ham en mega god fordel når det kom til for eksempel at snige sig, eller kæmpe.

Da Makuro var kommet ind i det rødlysende rum, han kiggede rundt for at finde en vej gennem laserne. "hmm ingen skygger" sagde han lavt mens han overvejede hvilken måde han skulle komme igennem.

Han skiftede til dæmon form for at have nemmere ved akrobatik.
idet han hoppede over den første laser lød en høj lyd og laserne begyndte at bevæge sig. Han kiggede hurtigt omkring og valgte at hoppe op og stak sinde klør i loftet for at finde en hurtig vej igennem.
han hoppede ud fra laserne igen og undrede sig over at der ikke var nogle skygger, Dust havde jo sagt at det ville være en skyggevandrings test.
Han kiggede for første gang ned i gennem laserne og opdagede at der ingen dør var for enden af rummet, han kiggede rundt for at finde en anden vej videre. Makuro kunne fornemme at der var et rum eller bunker under ham. Han greb hurtigt en lille rund granat lignende ting og kastede den ned i jorden. En kæmpe røgsky kom frem da røgbomben ramte gulvet, den store røg skyg blokerede lyset fra laserne og lavede en stor skygge der hvor han stod. Han forsvandt i røgskyens skygge med et smil på læben.

//ked af at jeg var lidt længe om det ^^ men jeg har haft en del afleveringer til denne uge som lige skulle lavet ;)

Imens Makuro var godt i gang med rummets teste, stod Dust stadig udenfor og ventede på ham, mens han holdte vagt. Rummende var bygget til at man skulle bruge hovedet, og det med at man selv måtte lave en skygge for at komme forbi laserne var en af de ting, man selv skulle regne ud for at kunne komme videre, og da Samehada sagde til ham at sværdet kunne mærke Makuro bruge sin energi til at bevæge sig gennem skyggeriget, smilede han roligt for sig selv ved tanken om at han var kommet tættere på sit mål. Dust var meget opsat på at få fat i den frugt, og hvis Makuro kunne klare det ville han blive belønnet godt for sin indsats.

Pludselig kunne Dust mærke at nogen nærmede sig, der var kun en person og det var et andet skyggevæsen. Det måtte være en vagt og Dust måtte neutralisere denne vagt, for at undgå at personen slog alarm og på den måde, ødelagde hele hans plan om at få fat i den djævlefrugt, så Dust forsvandt ind i skyggerne og med et dukkede han op bag ved vagten, med sit skarpretter sværd mod hans hals. I et enkelt cut skar Dust hans hals over, før vagten nåede at skrige, Dust greb hans hoved og trak kroppen med sig hen til bunkeren, som Makuro var indeni. Dust gemte liget og hovedet i skyggerne, tog en smøg i kæften og tændte den, før han begyndte at rense sit skarpretter sværd blad for blod.
*Kom nu Makuro vi må skynde os væk herfra* tænkte han for sig selv.

Makuro som nu stod i det næste store rum og kiggede sig omkring, før han bevægede sig hen til en stor metaldør som havde en mærkelig menneskeform i sig. han kiggede rund og overvejede om det var ham selv der skulle være i den form, men kiggede tilbage og fik øje på en skygge og kom med det samme i tanke om den beholder han havde fået af Dust før de forlod hans hideout.

efter at have famlet lidt efter beholderen, fik han den endelig frem. han kiggede lidt på den gennemsigtig fyldte beholder og overvejede hvad fanden han skulle gøre med den. han stillede den i det menneskeligende tomrum i døren og kiggede sig omkring, men der skete intet. han skulle til at åbne beholderen idet hans mave rumlede og han slap hurtigt låget "næ nej du! vi ædder den ikke!" sagde han til sig selv idet han åbnede låget.

lige i det han fik skruet låget en lille smule af sivede en stor sort røg sky ud fra beholderen. idet hele skyggen var ude begyndte hele rummet at lyse med et skarpt lys som halv blendere Makuro, men han kunne lige skimte hvad der skete. da lyset tændte skræmte det store skygge til at flygte ind i mørket, det eneste sted der var det var i det menneskelignende tomrum. da skyggen var kommet på plads tændte nogle nye lamper og de andre slukkede, de nye lamper sad i døren og skabte en form for lys bur som skyggen ikke kunne flygte ud af og den store dør gik op.

Makuro kiggede ind i rummet og kunne ikke forstå det var tomt, han trådte langsomt ind i rummet. Da han var nået ind på midten at rummet kom en glassbeholder ned fra loftet og stoppede lige foran ham. Han måbede og slikkede sig om munden over store frugt, han rystede på hovedet ”nej!” han kiggede skeptisk på glasset og overvejede om der var alarmer i, han trykkede på glasset og intet skete. Han løftede forsigtigt glasset og kiggede på den store orange frugt som lå foran ham, hmm dette er for nemt tænkte han for sig selv idet han tog en ny beholder frem til frugten. Han tog forsigtigt frugten af pladen og lagde den i beholderen, han nåede lige at lukke beholderen før pladen frugtet havde stået på rykkede på sig, og døren bag ham gik i gang med at lykke. Han vendte sig rundt og løb så hurtigt han kunne mod døren. Han nåede lige at hoppe igennem døren inden den lukkede. Han var nu helt klar over at han måtte se at få sin røv ud.

Han løb ned for enden af rummet med metaldøren for at skyggevandre i den skygge som var i den anden side af rummet. Skyggen forsvandt idet han nåede hen til den, og den dukkede igen frem et andet sted i rummet. Han skulede på skyggen og grinte, han greb en røg granat og gjorde det samme trik for at komme oven på igen.
Makuro kunne nu se Dust gennem aura rummet og han løb mod døren ud.

Dust kunne høre hele balladen der foregik derinde, da fælden gik i gang efter Makuro havde taget frugten, selv på trods af at det skete i kælder etagen og da han så Makuro komme løbende, på den anden side af aura lokalet begyndte døren ud lige så stille at lukke. Dust reagerede hurtigt, han satte sin smøg i mundvigen og trak Samehada således at båndet om bladet faldt af.
"Så Samehada nu kommer der fest i gaden!" Sagde han bestemt, og svingede sværdet mod døren bevidst om at larmen, ville tiltrække unødig opmærksomhed. Savbladet på Samehada mødte døren, og med en skingrende larm savede Dust døren op inden den lukkede, og splittede den fuldstændig ad.

"KOM SÅ MAKURO, DET NU VI KOMMER TIL DET SJOVE!" råbte Dust ind i rummet, idet flere skyggedæmoner kom frem på hele området. Dust kunne kun se få muligheder for at slippe væk, og en af de mest effektive var ved at han åd den frugt, som Makuro kom løbende med. Da han kom ud gennem den ødelagte dør som Dust havde splittet fuldstændig ad, greb Dust beholderen med frugten i fra ham.
"Hvis vi slipper levende fra det her, tager jeg dig med til en buffet af væsner med lækre skygger bag efter, det lover jeg dig!" Sagde han opmuntrende, og tog frugten ud af beholderen så han kunne spise denne underlige frugt, der var utroligt sjælden.

Dust åd frugten i få bider, og tog sig til halsen mens han stod og spyttede flere gange.
"Føj for helvede den smager rædselsfuldt!" Udstødte han efter at have spist hele frugten, da han ikke havde forventet denne smag, men sådan var det med alle djævlefrugter de smagte af helvedes til, og sådan var det altså men evnen kom ret hurtigt efter. Dust rettede sig pludselig op i en rolig bevægelse, og så sig omkring. Han betragtede dæmonerne der nærmede sig med et koldt smil.
"Ja jeg kan mærke det, sandet omkring mig, dette er den helt rigtige frugt vi har fået fingrene i!" Sagde han ondskabsfuldt. Han løftede en hånd, og med et reagerede sandet på jorden omkring dæmonerne der nærmede sig.
"Sandets ligkiste!" Mumlede han for sig selv, hvilket fik sandet til at fange fjenderne i en cocon af sand "Sandets begravelse!" Mumlede han så, mens han lukkede hånden så sandet maste alle modstanderne, så blodet fossede ud alle vegne og der ikke var et spor af dæmonerne tilbage.

I det metaldøren ud begyndte at lukke satte Makuro farten op for måske at kunne nå det. men med et grin slappede han mere af efter at Dust havde total smadret døren.

Makuro smilede med et stort lumsk smil ved tanken om en buffet. han kiggede på Dust idet han åd frugten og grinte ad ham "hvad havde du da regnet med, myntesmag?"
Makuro kiggede skævt på dust og så derefter på sandet, og begyndte så at grine. "ser ud til vi får det sjovt!" han greb sin bue og gjorde klar. og præcis som han havde forventet kom der flere skyggedæmoner frem kort efter.

han kiggede rundt på modstanderne og smilede og greb en sale pile og sendte en regn af pile mod skyggedæmonerne, selv om han godt vidste det ikke bare ville være så nemt, greb han hurtigt nye pile og sendte dem hurtigt direkte mod dem, og brugte den stadig faldende salve som afledning. dæmonerne faldt til jorden.

// hahahha jeg elsker Manga! xD

"Jeg havde nu håbet på bacon smag, men man kan jo ikke få alt hvad man ønsker vel?" Spurgte han roligt smilende, mens han så på Makuro før han begyndte at angribe. Imens greb Dust sit ene sværd ved navn Samehada, og smilede ondt mens han løb frem mod modstanderne, for at angribe dem. I modsætning til Makuro var Dust vant til kamp inden for nærkamp, og let mellemdistance med hans store sværd, og han var ikke helt optimal til at bruge sandfrugten endnu, da han jo lige havde spist frugten.

"Kom så Samehada nu er det aktion tid!" Sagde han ondskabsfuldt, mens hans højre arm smeltede sammen med Samehadas sværd skaft. Hans energi niveau steg med det samme så hele hans krop pulserede, og han virkede som om han blev fuldstændig overgearet. Dust styrtede rundt og slagtede modstander efter modstander, mens han hele tiden sørgede for ikke at komme i vejen for Makuros pile eller hans skudlinje, da han jo ikke ønskede at blive skudt ned selv.
"Er du med eller skal vi skrue ned for farten?" Spurgte han roligt for ar drille Makuro lidt, så det føltes mere som en konkurrence om hvem der kunne dræbe flest, end en kamp på liv og død.

Makuro kiggede på Dust med et ondt smil ”hvad med at vi skruer lidt på?” og skiftede til dæmonform og hoppede op i luften og sende endnu en regn af pile ned over skyggedæmonerne. Ud af en røgsky dukkede Gildares op under ham og Makuro landede på ham med et bump. Gildares fløj over skyggedæmonerne mens Makuro sørgede for at sende regn at pile ned, og samtidig prøve at dræbe dem som Dust var på vej mod.
Makuro hoppede ned fra Gildares og landede ved siden af Dust og skød videre og brugte sin præcision til at gå efter dæmonernes hoved med hver pil.
”hmm bacon…” sagde han tøvende mens han smilede lumskt og kiggede på Dust. Makuro greb en pil i sit quever og satte ild til spidsen så en stor lettere blå flamme bulrede op af pilen, han sigtede mod en af dæmonerne og sendte den brandende pil mod dæmons mave for at være sikker på at ramme.

Da Makuro spurgte om de skulle skrue lidt på, smilede Dust ondskabsfuldt og gik til angreb, med en blodtørstig opførsel og energi i hele kroppen, der pulserede efter at blive brugt. Dust nåede at nakke omkring halvdelen af dem han løb imod, før Makuro nåede at skyde dem resten kunne han dog ikke nå, så hurtigt som han skød pile udover området. Men i det sekund Makuro landede bag ved Dust, gik han helt i stå da han kunne mærke noget pulsere i sig. En ondskab som han ikke havde mærket før, strømmede gennem hans krop og påvirkede hver en millimeter af ham, gennemsyrede hver en fiber i ham og fik ham til at smile, da han kunne mærke sandet omkring ham.
Dust kunne ikke holde de lyster tilbage som ondskaben gav ham, han løftede sin ene fod og stampede hårdt ned i jorden, hvilket dannede en slags trykbølge i sandet der bølgede ud fra dem. Denne trykbølge fik alle miner i hele området til at eksplodere, hvilket skabte vild panik i modstanderne, og efterfulgt af det angreb Dust ved at få sandet til at løfte sig og gribe omkring 10 modstandere i en sand cocon. Da han lukkede hænderne i en næve, og lukkede hårdt sammen maste coconerne dæmonerne så blod fossede ud overalt.
"Jeg er vild med det her!" Sagde han koldt og euforisk over denne nye kræft.

bloodknight dukke pludselig op og tryne makuro og dust med en dumflad og grine af dem "i am home"

han kigge på dem og kunne se på dem at de troede de hade set et spøgelse for makuro var helt blej i ansigt af og se bloodknight

// hvad fanden! man er tilbage! :D

Makuro så skævt på Bloodknight "hvor fanden kom du fra!! og hvor blev du af?"

// Det var da lidt af en flabbet tilbage vending du lavede dig der -.-` og husk nu du ikke kan skrive vores reaktion medmindre vi selv har skrevet vi laver din fjollehoved XD

Dust´es hoved blev til sand da han fik et slag, og samlede sig igen før Dust så på Bloodknight "Dig har jeg ikke set længe vovse, har du været ude på parrings jagt?" spurgte han roligt, for at drille Bloodknight lidt, mens Dust løftede en knyttede næve mod ham, for at hilse på ham.

// ups hade jeg glemt

"ja ser du makuro jeg er vågnet fra de døde" grine bloodknight

bloodknight kigge på dust og grine og hilste på ham ""hva så gamle ven og nej har bare været på nye eventyr og funde ny arfaring"

Makuro tog sig til hovedet mens han grinede "pas nu på jeg ikke sender dig tilbage der til" han pegede buen mod Bloodkinght uden at lade den med en pil.

//det var på tide du kom tilbage! xD

bloodknight tager hurtigt en lille spids syl frem og sætter den lige igenemen makuro's bue lige over hans hånd....

//ja nu er jeg begyndt og have tid igen

//række følgen er lidt fucked up xD

Makuro så ondt på Bloodknight, og greb hurtigt en pil og sendte den mod Bloodknight så den lige akkurat ikke ramte ham "er du godt klar over hvor gammel den her bue er!?"

//hehe det var da godt! :D

// hehe ja det er den :D

bloodknight grine af makuro og sage "det lille hul kan du vel fixe" grine bloodkinght

Makuros onde blik blev til et skeptisk blik "kender du måske en Elver fra før krigen!?" en smil brød frem på hans læbe som blev til en latter "selvfølgelig kan jeg fixe det hul! den var i meget være tilstand da jeg fandt den!"

//Dust du stener!

bloodknight kigge på makuro og grine alt imens han kløre sig i nakken og sage noget på et sprog kun få væsner kunne og han viste dust var en af dem. Efter der stod han og kigge forbi makuro fordi han kunne lugte en duft der var komme frem imens han snakke med dust og makuro.

bloodknight kigge på dust og makuro og de linde to der ikke hade lagt mærke til der var ubudne gæster i nærheden ikke en gang makuro's fulg hade lagt mærke til det

bloodknight stod længe og følje duften han hade opfange som gik frem og tilbag bag ved makuro men åbenbart på sådan en afstand så de ikke hade lage mærke til det der nu bevæge sig rund