This is exciting //Diana//

Tid: 17:00
Sted: Et halvlukket området mellem nogle ruiner
Omgivelser: vandrende væsner og nogle ruiner
Påklædning: Et par militærbukser, en skudsikker vest, gode støvler, og en hvid kittel yderst som dog er revet af lige under endepartiet.

Ail havde valgt at tage ud og undersøge at nyt område, måske han var heldig og finde nogle væsner som han ikke kendte til og derved udvide hvad han vidste omkring de væsner der lever, samt udvide hans horrisont omkring hvordan han nemmest kan ændre ved andres DNA. Han havde dog aldrig forventet at se de pragt eksemplare på væsner han så da han fik øje på et par Bioraptors. De var noget af det største og mest farlige dyr, men dog ikke tankeløst det var en af de bedste blandinger han meget længe havde set.

Men noget han fandt endnu mere interessant var den kvinde der stod imellem dem, og arbejde nærmest på en person der blev holdt af de to store væsner, men det så ikke ud som om dt var som når folk arbejde med Cyborgs, og det var det der vækkede hans nysgerrighed, og han gik frem fra der han havde stået og fulgt med i hvad der foregik.

''Det er nogle yderst smukke eksemplare på naturens evolution du holder dig... Så stærke, så holdbare, men stadig så tænkende.''

Hans måde og tale om dem på var nærmest helt henført som om han fortabte sig lidt i hvor perfekt udviklede de var. Han kunne dog ikke holde sin fokus alt for længe inden det vr det med personen mellem dem der dravede hans opmærksomhed videre. HAn kiggede på hende, og fik et ganske lille smil på læberne over det menneske eller menneskelignende væsen der hang der.

''Og det du laver? Så interessant, hvordan er det du modificerer ham, og til hvad? Og ikke mindst hvorfor? For hans eller din skyld, eller er det for andre?''

Han kiggede på hende med et venligt smil, dog var der dette virkeligt fascinerede og nysgerrige glimt i hans øjne der viste at han var meget optaget af det der foregik foran ham, og det var han skam også meget. Han havde aldrig set Bioraptors så tæt på, og det hun lavede han havde aldrig set noget lignende.

Diana var iført et par løse røde bukser, og en åben matchende cardigan med hvid halskrave, udover en stram hvid trøje der viste hendes velformede krop, og på hendes hoved sad en rød hat, pyntet så det lignede noget den gale hattemager havde lavet, så man skulle tro hun havde været med i historien, om Alice ind Wonderland. Hun sad over et pragteksemplar af en earthling, som hun havde fanget sammen med King og Ace, hendes 2 bioraptore der havde holdt væsnet nede, mens Diana var i gang med at omdanne væsnet til en livlig dukke, mens earthlingen stadig var levende. Det var den eneste rigtige måde, hvorpå hun kunne lave en dukke ud af et væsen, så dukken stadig havde det originale væsens, aura og chakra udstråling, fra før hun havde lavet den til en virkelighedstro dukke. Da Ail kom frem, og begyndte at snakke til hende, responsede King og Ace straks ved at vende sig mod ham, og udsende deres supersoniske lyde, der indikerede at de antog ham som en trussel, og var klar til at angribe ham, hvis han viste tegn på at ville gå i kamp med dem og deres ejer.
"De er heller ikke så glade for fremmede, deres forgængere lærte kun at stole på hinanden, da de blev befriet under krigens bombning!" sagde hun mildt, og strøg kort King og Ace, for at berolige dem lidt "De er udviklet og muteret fra velociraptore racen, som i forvejen var ret intelligente, og siden de i tusinder af år levede i totalt mørke, udviklede de et flagermuse lignende syn, og et langt stærkere sammenholds gen end de i forvejen havde, mens radioaktivitet gjorde at de blev større og udviklede vinger, så de kunne flyve!" hun kunne godt høre på den måde han snakkede om dem, at han var dybt fascineret af hendes bioraptore, hvilket hun normalt ikke oplevede hos andre væsner.

"Jeg modificere ham ikke, jeg laver den her earthling om til en dukke, så dukken ligner originalen fuldstændig, både med aura og chakra udstrålning, samt udseende og de bevægelser jeg kan give dukken, når jeg styre ham enten i kamp eller på gaden!" sagde hun med et smil på læben, der virkelig viste at hun var lidt tosset, men på en yndig måde, i modsætning til de fleste andre der bare så ud som om, at galskab fik dem til at falde fra hinanden "Så man kan vel sige for min skyld, ellers ville det bare være sært at jeg indlage ting, såsom våben skydende mekanismer, giftsky spredere, ecso skelet, 20 meter strøm over førende kabel, og hair to spike hair transformer ind i ham! Sådan nogle ting, er ikke noget man giver til nybegyndere, de kan ikke styre det uden at ødelægge dukken, og hvbis man ikke har brug for det, hvorfor så overhoved have det i sin besiddelse?"
Hun kunne se på ham, at han umiddelbart ikke havde nogle farlige intentioner med hans tilnærmelser, så hun fortsatte med at arbejde med dukken, ved siden af den nærmest animeret lignende leopard mand, lå en større del af hans indvolde, som hun for længst havde fjernet, og erstattet med strøm overførslings kablet, der sad indrettet så den ville være gemt under trøjen, men nemt kunne rulles ud hvis den skulle bruges i kamp, hun var endda nået ret langt, for selvom det stadig lignede det originale væsen, kunne man ved en nærstudering af væsnet se, at han allerede lignede en dukke ret så meget. Hun manglede bare at færdiggøre hovedets installationer, og tjekke om den fungerede optimalt, når hun styrede den med hendes chakra tråde.

''Men så det er jo så tit at væsner ser andre væsner som en trussel, det er som regel kun mennesker der er dumme nok til at tro de er den stærkeste race på jorden.''

Han rystede lidt opgivende på hovedet da han aldrig havde kunne lide mennesker overhovedet. Han fandt dem egentligt bare dumme og ret irreterende. Han kiggede på det hun lavede, og grinede lidt af manden, som så meget underlig ud i ansigtet. Han havde meget stor lyst til at gå hen ov prikke til ham, men han vandrede bare rundt om dem, og stillede sig på den anden side af ham end hun stod.

''Men så modificerer du ham jo også? Du ændre ham, ved at lave ham om til en dukke? Men så igen om du modificerer eller laver ham om, er ikke det der interesserer mig, mere hvordan du gør det.''

Han fandt det morsomt at hun gjorde det på så voldsomt en måde det virkede jo ret brutalt, men det var vel lidt det samme som at lave en cyborg, det blev bare gjort mere voldsomt, men han ville da gerne vide hvordan hun så styrede denne dukke.

''Men hvordan styrer du den så? Med tanker? Lyde? bevægelser?''

Han fandt al form for ændring af et levende væsen interessant, især mange ting som ikke havde noget med hans egen måde at gøre det på.

"En modifikation er når du ændre noget, så det bliver anderledes, men som regel en bedre version af, hvad det var før, det er ikke helt præcist det jeg gør her, for jeg gør ikke earhlingen til en bedre earhling, jeg bruger bare hans krop aura og chakra som hylster, og bygger en dukke op mens jeg fjerner væsnets indmad, så faktisk er det lidt lige som at lave en bombe, hvor du allerede har ydersiden og skal bygge indmaden op, uden at ødelægge ydersiden!" forklarede hun mildt, og smilede lidt op til ham, før hun så ned på dukken igen, og gjorde detaljerne færdige. Nu manglede hun bare at tjekke, om den var bygget til at bevæge sig, og det var der jo kun en måde at tjekke på, nemlig ved at bruge den, på den måde hun altid brugte sine dukker på "Og ja mennesker er dumme, de klamre sig stædigt til tanken om at de er øverst i fødekæden, bare fordi de ikke vil indrømme, at de for længst blev flyttet længere ned, for nu er de mad for vampyre, flere arter af dæmonerne, varulve og andre væsner!"

"Hehehe du er bare så skævt på den, hvordan tror du man styre en dukke?" spurgte hun drillende og lukkede dukken, de forskellige steder hvor den kunne lukkes, og rejste sig op "Alle ved da, at normale dukkeførere bruger snore, og det er rent teoretisk set også det jeg gør, min teknik er bare tilpasset til kamp, hvor chakra snore er bedre at bruge, fordi det hurtigt kan genskabes, hvor normale snore kan knækkes og nye så skal sættes i! Nu skal du bare se!" hun holdt hånden frem for sig, så hun havde hånden henover dukken, og fra spidsen af hendes fingre, kom tynde små lysende tråde ud, som gik ned til dukkens led og greb fat i ledende, hun bevægede hænderne som en rigtig dukkeføre, og dukken bevægede sig som et rigtigt levende væsen. Dukken satte sig op, vendte sig om så den stod på alle fire og rejste sig så op, alle dens bevægelser foregik så naturlige, at man virkelig ikke skulle tro det var en dukke, hvis det ikke var fordi man kunne se hendes tynde snore, når man stod så tæt på hende og dukken.

"En rigtig puppetmaster, kan bruge dukker så naturligt, at andre væsner ikke lægger mærke til at det en dukke når den er beklædt med tøj, og man styre den til at gå ved ens side, igennem gader eller offentlige steder! Selv i kamp kan man også blive overrasket over at opdage, at ens modstandere bruger 5 dukker, men ikke er iblandt dem modstanderen kæmper med, for normalt gemmer en puppetmaster sig altid et sted, og kæmper fra skyggerne med sine dukker!" hun fik dukken til at bevæge sig, så det så ud som om den lavede tai chi.

''Hmmm det var da en besynderlig måde at se på det på, modifikation er da blot at ændre den, om det er så er til det bedre eller værre eer da irellevant, væsnet er ikke længere det samme derved, ændret, derved modificeret. Det samme med Gen-modificering, det kan sagtens gå galt men det er stadig det samme.''

Han grinede bare roligt over hendes kommentar med at mennesker var dumme da det jo var sandt, det var sjovt at de klamrede til sig på den måde, han havde altid fundet dem meget morsomme. Han kiggede på hende ganske ganske roligt, og lyttede til det hun fortalte med hvordan de blev styret han trak bare på skuldrende.

''Tja, jeg har aldrig interesseret mig voldsomt for dukker, fanget i et labaratorium længe hvor det eneste man laver er at ænndre væsners DNA, gør at ting som dukker ikke ligefrem er ens interesse område.''

Han grinede bare, men der var ingen tvivl om at han lyttede meget interesseret i hvad hun fortalte ham omkring dukken, meget af det virkede underligt og absurd for ham, men ikke desto mindre spændende, men en ting han undrede sig over var hvorfor hun ikke fik gjort så de havde nogle kommandoer der kunne aktiveres uden brug af snorene, det burde vel være lige så muligt som med robotter eller med levende væsner og deres instinkter?

''Men sig mig har du nogensinde overvejet at få 'installeret' nogle funktioner i dem så de kan gøre noget bestemt i bestemte situationer uden din indblanding?''

Han betragtede hende, og vandrede lidt rundt om dukken, og stillede sig imellem hende og dukken, mest for at se om det havde nogen form for effekt på hendes kontrol af dukken, for at se om han kunne mærke trådene eller om de bare gik igennem ham uden nogen problemer.

"Nurh i børn er så godtroende, modifikation og komplet ændring fra en ting til noget andet, er ikke det samme!" sagde hun mildt, og klappede ham blidt på hovedet "Ordet modifikation bruges foreksempel, når jeg tager en dukke, og forbedre dens våben, eller når man tager en cyborg, og forbedre det teknologi der er i den, ordet ændring betyder at du tager noget og laver det om til noget andet, som hvis du tog en brødrister og lavede den om, til en radiator eller sådan noget! En modifikation påkræver at man ændre noget i en genstand, så genstanden bliver bedre, men en ændring har intet modificerende i sig, what so evner!" trods det faktum at Diana lignede en, der havde lidt kuk i låget, virkede det til at hun alligevel vidste hvad hun snakkede om, Diana var også den type, der hadet når folk ikke kendte forskellen på 2 ord, der som i dette tilfælde kunne være sådan, at det ene kunne bruges til at forklare det andet ord, men det andet ord slet ikke kunne forklare det ene ord.

"Når man er fanget som en rotte i et bur, må man nogle gange finde sine egne måder at flygte på, og siden jeg blev skabt med en hyperaktiv chakra producering, fandt jeg det naturligt at bruge den store mængde, som hjælp til at komme ud derfra! Senere mødte jeg så en anmon, der lærte mig at forme min chakra, og styre dukker med den formede og solide chakra!" hun virkede som om, hun var glad for dette væsen hun kaldte for en anmon, men hun kom hurtigt til sig selv igen, og fokuserede på at snakke med den muterede clomans, der stod ved siden af hende "Hvis jeg installere teknologi i mine dukker, er de ikke længere dukker, så ville de være robotter, for der ville være mindre plads til kampdukke indmad, teknologien ville gøre dem tungere og mere klodset, og så skulle den have en kerne til at køre det, kunstig intelligence til genkendelse og gennemførelse af opgaven, og ecso skelettet skulle installeres med selvstændige bevægelses evner, der skulle kobles til intelligens enheden! Det ville slet ikke være en dukke længere, måbare det man giver den en selvstændig evne, en dukke er ikke en dukle hvis den kan noget uden en dukkeføre!"

Trådende var ikke til at mærke, selvom de var solide og lige som snore, bøjede sig da han stillede sig i vejen, men det påvirkede ikke hendes kontrol over dukken "Slem efterkommer, ikk stå i vejen for en arts alpha!" sagde hun drillende, og styrede dukken til at give ham et blidt gok i nødden, mens hun rakte tunge af ham, og smilede flabbet på en komisk måde.

''Der er så noget du misforstår jeg har aldrig talt om komplet ændring fra en ting til noget andet, og det at modificere noget behøver som sagt ikke at gøre det bedre det kan sagtens gøre det værre. Og sidst men ikke mindt, Modificere og ændre er blot to ord for det samme koncept, den eneste forskel der kan være er graden i hvor voldsomt det er.''

Han trak på skuldrende og fandt hendes mening omkring emnet utroligt sjovt, fordi som han så på det var hun milevidt ved siden af sandheden omkring hvad det var. Han kendte jo til det meget tydeligt fra hans eget arbejde og hans egen erfaring omkring hans liv, han havde meget nemt lært at det at modificere noget ofte var det samme som at ændre det og at det på ingen måde behøvede at blive bedre.

''Så ifølge dig er det ikke en dukke længere hvis den kan noget som helst selv? Men i virkeligheden ville det så ikke blot være en dukke med noget ekstra? Jeg tænker jo ikke på at lave den til en robot så den gør alting selv, men lad os sige du er fanget og kan ikke styre den, ville det så ikke være en kæmpe fordel for dig at den selv ville se faren og reagere på det?''

Han grinede bare af hendes kommentar, hun havde ifølge ham ikke nogen ret til at kalde sig for alfa men det var nu ikke det han fandt morsomt mere det at hun slog ham i hovedet han tog sig hurtigt til stedet men reagere ikke rigtigt mer epå det, end ved at nærme sig hende.

''Så du kalder dig selv Alpha, fordi du er skabt først? Men tro ikke du er den eneste der er gammel kære... Måske jeg ser ung ud som dig endnu, men jeg har trods alt levet omkring hvad 300 år... Min DNA er ustabil, så det jeg tager for det holder mig ung meget længere end normale Clomans.''

Han talte roligt til hende, han var ikke som de fleste andre, bare fordi nogen ældre eller meget selvsikre sagde noget til ham, havde han ikke tænkt sig at vige fra hans egen mening før han havde fået et argument der var godt nok.

"Tro du bare på det, jeg gider ikke snakke med nogen om ting, når de stædigt holder fast på deres mening, og ikke vil høre på specifikationer omkring det!" sagde hun mildt, og klappede ham let på hovedet, som en mor klappede sit barn på hovedet, efter at have opgivet en samtale, hun virkelig ikke gad mere "Du har din mening forkert eller ej, og jeg har min mening, og jeg gider virkelig ikke spilde energi på en meningsløs diskution, der alligevel ikke føre nogen vegne!" hun fremdrog en skriftrulle, som hun rullede ud på jorden, så man kunne se en masse sorte cirkler med linjer ud fra dem, lavet af bitte små skrift tegn, flere af dem havde et tegn i midten der betød at disse pladser var optaget, men der var også nogle pladser der var frie. Hun førte hånden med grædende til dukken, ned på en af de tomme pladser, og udtalte en serie uforståelige ord, hvilket gjorde at dukken blev trukket ned på spottet, og forsvandt i en lille røgsky med et puf, blot for at efterlade et tegn i cirklen.

"En dukke kan ingenting selv, det er som en hjernedød baby med snore på, så snart den indeholder kunstig intelligens, eller på anden vis kan gøre noget selv, er det ikke længere en dukke! Og jeg er indtil videre ikke blevet fanget, og hvis det skulle ske, har jeg mine måder at komme fri igen på, så det skal du ikke bekymre dig om!" sagde hun mildt, mens hun pakkede skriftrullen sammen igen, og rejste sig op så hun kunne se på ham igen. Hun kunne ikke lade være med at grine en blid latter, da han fortalte hvor gammel han var, og at han var ustabil, hun mente det ikke ondt, men hun fandt det bare girnagtigt.

"Ja jeg er en alpha, det er det man kalder den første af en art, som er velfungerende og i stand til at leve selv, så jeg er clomans artens alpha!" sagde hun med et drilagtigt smil på læben "Og nu det ikke for at være ond, men jeg er 500 år gammel, jeg ældes overhoved ikke, og jeg er ikke ustabil, så det ærter mig faktisk at sine skabere, har været så dårlig til at skabe dig!" hun nussede kort en hånd gennem hans hår, klappede ham blidt på hovedet, og vendte sig så om "Nå men jeg må videre, jeg er færdig her og jeg gider ikk stå her og lege glans figur!" hun virkede noget så gak i låget, og da hun sagde noget på bioraptor sprog, reagere King og Ace med det samme, ved at følges med hende, gående på hver side af hende.

''Tja så er vi jo to i samme båd på det punkt, jeg er jo vidst ikke den eneste her der er stædig.''

Han blinkede bare til hende, fordi hun var da om ikke mindst lige så stædig som han var, omkring dette. Han kiggede bare på hende, men der var noget der undrede ham, hvorfra kom det med den kunstige intelligens ind henne? han ville jo egentligt bare give den et middel så den kunne aktiveres men bare uden snorene. Han kiggede på hende ganske stille og roligt.

''Men er det så ikke stadig en dukke, hvis den nu havde en knap du trykke på som fik den til at gøre noget du havde bestemt? Jeg snakker ikke om Kunstig intelligens, det er ikke holdbart, man kan ikke stole på det eller regne med det gør som man vil have helt. Altså nu erd et eneste jeg har set kaldet en dukke, en af de der dukker hvor man hiver i en snor og den råber mama, det er vel også en dukke trods du ikke skal styre den med snore? Eller har skaberne af den dukke taget fejl?''

Det undrede ham faktisk meget. Han grinede bare af hende trak på skuldrende, og så hende i øjnene, hvordan han var skabt kunne han desværre ikke ændre ved, hvordan hun var skabt kunne han tilgengæld uden problemer ændre ved givet nok tid. Han kiggede derfor på hende.

''Ja hvordan de skabte mig har jeg jo ikke haft indflydelse på, desværre kan jeg heller ikke bare ændre mit DNA nu, som jeg ville kunne gøre med dit. Og hvordan skulle det være ondt at sige du er ældre og ikke ustabil, de eneste du kan være onde overfor der er jo mine skabere.''

Det fik ham egentligt bare til at grine en smule. Han undrede sig også meget over hendes definition af alfa, en alfa var da en leder, en der havde magten og kontrollen over en race eller en gruppe den første var jo bare en forfader eller den første. Han valgte dog ikke at kommentere på det da hun lod til at være mere stædig end han var.

"Tja det er også en dukke, da den er væsen lignende og lavede af materiale, de har blot ikke nogen snore man styre dem med, da man styre dem med direkte kontakt, og den lille anordning mangler ikke andet ende en højtaler enhed, og noget der kan starte den, såsom en knap i håndledet eller en snor i ryggen!" forklarede hun mildt "Og hvis jeg kan trykke på en knap på dukken, så er den jo unødvendig, for så kan jeg jo styre den med den frie hånd! Men for at mine dukker skulle kunne genkende en situation, og derefter reagere på det med en bestemt handling, så er den nød til at have noget, der både kan se, opfange, analysere, genkende, aktivere handling, og styre kroppen til at udføre handlingen, og den nemmeste måde at klare alle de ting, med mekanik der fylder mindst muligt, er ved at skabe en lille kunstig intelligens til dukken, og så det ikke en dukke mere, fordi den indeholder kunstig intelligens!"

Meget kunne man sige, men Diana havde da nogle bestemte meninger om lidt af hvert, om hun var social eller ej. Da han nævnte at han kunne ændre hendes DNA, så hun mistroisk på ham, da hun ikke kunne lide lyden af det, hun ville blive tosset hvis nogen som helst så meget som prøvede på, at ændre hendes indre strukturer.
"Der er ingen som skal ændre mit DNA, ellers laver jeg dem om til en dukke uden at dræbe dem, så de bare bliver totalt invalide, så længe der ikke er nogen til at styre dem, som den dukke jeg har lavet dem til!" sagde hun resolut, men stadig på en ret komisk måde "Og du ligner ikke en der forstår, mit brug af ordet alpha omkring den første af en race! Ser du oprindelsen alpha, er at det er det første bogstav i det latinske alfabet, at lederen for foreksempel en varulve flok hedder en alpha, er fordi han betragtes som den bedste i flokken, men originalt blev alpha brugt om den allerførste af en art, såsom den første varulv overhoved, da det var den stærkeste alle i foreksempel varulve arten! Men fordi der for længe siden, fandtes hunters som jagtede non menneskelige væsner, blev de originale alphaer dræbt, og titlen gik så videre til betaerne, der dengang var ledere for de individuelle flokke! Så derfor er jeg en alpha, jeg er den originale og første udgave af vores race!"

''Hvad mener du? Hvis du gav den muligheden for at kunne høre og tyde din stemme, hvilket jo så ville kunne fungere som en knap. Så ville du kunne få den til at gøre ting, såsom at aktivere en af de fælder du snakker om der skal være plads til?''

Han kiggede bare på hende, og hendes reaktion fik ham bare til at grine højlydt, det var sjovt at hun reagerede på det så voldsomt og hurtigt, som om hun troede han virkeligt havde tænkt sig at gøre det. Han betragtede hende roligt, inden han valgte at svare hende på det.

''Tag det roligt, jeg ændrer sjældent på folk uden deres samtygge, selvfølgelig medmindre de har vist sig som en idiot overfor mig, så er det en anden sag, men så længe jeg ser folk som mine ligemænd så ændrer jeg dem skam ikke.''

Han lyttede roligt til det hun sagde, det eneste der ikke gav så meget mening for ham var hvorfor man skulle holde fast i nogets originale betydning hvis den ikke længere havde den betydning i normal brug? Det var jo bare at være stædig.

''Det du siger giver meget mening, egentligt, og giver mening for den originale mening. Men hvorfor bruger den originale mening når ordet har fået en anden betydning? Når Alpha ikke længere betyder første, men i dag mere er et ord for leder eller den stærkeste? Hvorfor holde fast i en betydning som ikke er normal at bruge?''

Det gjorde ham nysgerrig da han sagtens kunne forstå meningen bag det hun sagde, men han kunne ikke helt se meningen i hvorfor man skulle holde fast i det, hvorfor ikke bare kalde det den første istedet for alpha som forbindes med leder.

''Fordi de fleste ville tænke, når du siger du er Clomans Alpha at du er vores leder, hvilket du jo ikke er... Så at bruge den originale men ubrugte betydning skaber jo bare misforståelser.''

"Tja jeg kan godt se det smarte i din tankegang, men jeg gider bare ikke installere mekaniske evner i mine dukker, for jeg får aldrig brug for det alligevel, så det er bare dødvægt i dem alligevel, og det gider jeg ikke at kæmpe med, når jeg står midt i en kamp med mine dukker, der ønsker jeg at dens vægt kommer fra de ting, den enten kan angribe med, eller fange med!" sagde hun mildt, og smilede varmt til ham. Hun gad ikke snakke om det mere, så derfor begyndte hun at lukke det af på en rolig måde, så det ikke endte op med at emnet fortsatte i al evighed "Så nu synes du jeg er en mand på lige med dig?" tilføjede hun drillende, bare for at se hvordan han reagerede på, at hun kunne finde på at tage ord bogstavelige "Jeg var ellers ret sikker på, at de tingester jeg har på brystet, og det i mine trusser betød at jeg var en kvinde!" hun rakte drillende tunge af ham.

"Jo ser du, den gang alpha betød den første af en art, var alphaerne faktisk også de stærkeste og lederne, over alle de andre efterkommere af racen, men af flere grunde blev alphaerne lige så stille udryddet, så man kan vel sige at ordet alpha, har skiftet en smule betydning, sammen med det faktum at det nu er nået man kan opnå, i stedet for at blive født eller skabt til, men dem der nu ikke forstår hvad jeg mener, forklare jeg mig gerne for!" sagde hun mildt.

''Tja det er jo dit valg jeg kommer blot med mit syn på sagen.''

Han smilede roligt, og lyttede til det hun sagde han hævede kort brynet da hun tog hans ord bogstaveligt, men grundet det næste hun sagde ignorerede han halvvejs det hun havde sagt, og kiggede bare ned af hendes krop da hun talte om den, og han grinede ganske roligt.

''Lige er du i hvert fald, om du er mand eller kvinde ja det kan jeg jo kun finde ud af på en måde.''

Han lyttede kort til det hun sagde og det forvirrede ham en smule, han syntes det lød underligt og lidt som om hun ikke fik svaret på det spørgsmål han egentligt stillede hende, og det var grunden til at han trak på skuldrende og nikkede.

''Tja jeg forstår sagtens hvad du mener, jeg undrer mig bare.''

Han grinede roligt og kiggede så på dukken. Han var en smule i tvivl om noget ved dukken, om den originale krop stadig var i live.

''Er han egentligt stadig i live, men bare fanget, eller er han død?''

//Ps hvis det er en kvinde så reager som havde han sagt hun om dukken. xD

"Og hvad mener du så med det? At jeg skal flashe mine godter for dig, eller hvad?" spurgte hun drillende, mens hun satte hænderne i siderne så hendes cardigan, blev skubbet tilbage fra hendes krop, mens hun skød brystet lidt mere frem, så hendes velformede bryster kom langt mere til syne "Er det du kan se indtil videre, da ikke nok bevis for dig, hvad angår mit køn?" hun rakte tunge af ham igen, mens hun lod cardiganen komme på plads igen. Han virkede ikke lige just som typen, der snakkede vildt meget eller havde så meget at sige, til det de snakkede om lige pt, og det var hun ikke så vant til, hum var mere vant til væsner der enten aktivt gjorde som hun sagde eller lyttede til hende, eller væsner der havde sine egne meninger om ting, og derfor kunne snakke en masse om det.

"Altså når jeg er færdig med dukken, er der absolut ingen indmad tilbage i væsnet, så der er ingen hjerne der tænker, intet hjerte der banker, ja faktisk absolut intet der gør væsnet levende, og det er det der gør det svært at lave dem til en dukke, med stadigt aktivt chakra system og aura, for selv den mindste fejl eller for lang ventetid med at lave den færdig, kan gøre at det ikke længere virker!" forklarede hun med et smil på læben.

Han kunne ikke lade være med at grine en smule af det hun spurgte om, altså som det så ud ville han nok ikke have ngoet imod det, men det var nu heller ikke det han direkte havde tænkt på, trods det var det han hentydede til, men det var mere i sjov. Han betragtede hende ganske roligt, og grinede lidt over hvad hun sagde endnu engang, dog gled et lille flabet smil frem på hans læber.

''Nej jeg kan jo ikke garantere noget ordentligt ud for det jeg kan se. Altså jo du ligner jo en kvinde, men som sagt jeg kan jo ikke rigtigt vide det endnu.''

Han smilede bare roligt til hende, og da hun rakte tunge af ham grinede han bare roligt. Han smilede lidt og lyttede til det hun fortalte omkring det med at dukken var blevet helt uden noget indhold.

''Ahhh, så helt modbydelig er du heller ikke, du lader da i det mindste ikke personen leve som slave i egen krop og styret af noget udefra.''

Han grinede bare roligt, det kunne ellers være sjovt at gøre, en af de ting han en gang havde gjort med hans evne var lige netop at gøre en person lam, det havde taget ham lang tid at få til at ske men det var lykkedes og det var morsomt at se.

''Selvom det nu er sjovt at se rædslen i folks øjne når de opdager at de ikke længere har nogen kontrol over deres egen krop.''