labyrinth Island(Crasie, Agerid, Eris)

tid: formiddag

sted: en mekanisk arena ø ud for New Miami

vejr: solskin

omgivelser: masser af tilskuere

Gamemaster: Dust

Der var allerede ankommet utroligt mange tilskuere, til dette store event uden for New Miamis kyst, størstedelen af tribunerne var fyldt med væsner af alle arter og størrelser, og de jublede hver gang en ny deltager trådte ind på banen, og deres data blev vist på de store skærme, der taktisk var placeret rundt omkring, så der ikke var en eneste tilskuer, der ikke var istand til at følge med i det der ville foregå, på dette store mekaniske vidunder. Det havde taget nogle år at bygge denne arena, der bestod af flere niveauer, som tilsammen dannede en kæmpe labyrint, med forskellige udfordringer undervejs, og som til sidst ville ende nede i bunden, hvor man så endelig kunne blive transporteret op til toppen igen, på den store plads hvor deltagerne startede.
Derudover var der blevet udsendt en massiv gang reklamation, ud til alle steder der var kendt på nutildags landkort, der fortalte om denne store begivenhed der skulle finde sted på denne dag, nemlig en turnering mellem de stærkeste væsner der kunne op drives, og der var ikke sparet på pengene, der var både udsendt flyers, radio reklamer, tv reklamer, ja stort set en hver tænkelig måde at reklamere på, var blevet brugt i den store stil, så det var ikke sært at tribunerne snart var fyldt til bristepunktet, med forventningsfulde tilskuere. Udover reklamerne, var der også blevet sendt invitationer ud, til alle mulige væsner af forskellige arter, der var kendt for selv den mindste lille ting, invitationer der fortalte modtagerne følgende:

til (navn)

Du er hermed blevet inviteret til at deltage, i den første årlige Labyrinth Tournament, der finder sted den 24. juni år 3824 i den nye arena, ud for kysten til New Miami. Du vil her blive sat sammen, med 3 andre tilfældigt udvalgte deltagere, og i skal så fungere som team under hele turneringen. Vi råder dem til at være forberedt, da dette vil blive en hård kamp på liv og død, men hvis de og deres team skulle vinde, vil der være en yderst fordelagtig første præmie i vente. Der er dog nogle enkelte kriterier, som vi foreslår at de læser igennem, hvis altspå de vælger at deltage.
Der må højest medbringes og/eller bruges 3 bestemte våben efter eget valg, fra de træder ind i arenaen, til turneringen er afsluttet.
En hver hjælp fra nogen eller noget, der ikke er registreret som et våben valg, eller en deltager i turneringen, er forbudt.
Et hvert form for angreb, på væsner der ikke deltager i turneringen er forbudt.
En hver overtrædelse af disse ovenstående regler, vil med straks virkende kræft, medføre udsmidelse og karantæne fra turneringen, og dit hold må derfor fortsætte uden dem.
Med håb om at se dem til turneringen, hilser vi dem på gensyn.

Dust havde modtaget netop en af disse breve, der var forseglet på gammeldags vis med stearin, og New Miamis regerings segl, og som altid kunne han ikke holde sig væk. Udover selve invitationen, var der også blevet nævnt i brevet at han var på team 8, men først da han var kommet frem til arenaen, var han blevet informeret om, hvem han skulle være på team med, hvis altså de valgte at komme. Det var nemlig frivilligt om hvorvidt man ville deltage, og selv hvis kun en ud af 4 kom kunne man stadig deltage, det ville bare være langt svære fordi hele turneringen var basseret på, at der var 4 på hvert hold. Om det var et rent tilfælde, eller om det var planlagt på en eller anden måde, det vidste han selvfølgelig ikke, men Dust kendte alle hans 3 team medlemmer, da han før havde mødt dem på den ene eller den anden måde, men han fandt der nu sært, at de havde valgt at give ham 2 illusionister, og en Agerid at arbejde sammen med.
Efter Dust var ankommet, havde han fremvist brevet som bevidst for sin deltagelse, hans valgte våben var blevet accepteret, og nu trådte han ind på arenaen, hvor publikum jublede som sindssyge, da hans billede og data blev præsenteret på skærmene. Han var som altid i mellem stadie, og bar derfor sit mellemstadie tøj, men på grund af 3 våben reglen, havde han kun skyggedæmon daggerten med sig, sammen med Shibuki og Samehada. Disse våben var der et billede af på skærmen, sammen med hans data der fortalte kort, hvad han hed, hvilket team han var med på, og hvilke evner han havde. Han gik med rolige skridt, hen til den platform som hans team skulle starte på, og ventede nu på at klokken skulle slå 11:00, som var start tidspunktet for hele denne turnering.

Knaldrøde hæle stod i god kontrast til arenaen, men måske skulle man hellere anse den røde tegn for at være et stort alarmsignal. Bølgende rødt hår lå perfekt om det kvindelig ansigt, hvis krop var indført i noget indbydende kvindeligt i en kjolelignende stofklæde. Ikke et eneste tegn var på hendes skikkelse, at hun ligefrem var bygget til kamp
Kamp... Kunne være en by i Rusland for denne kvinde, som var overtaget af personligheden Isabella... Vinkende og strålende så hun ud, mens hun skuede over de mange tilskuere. Det var jo fantastisk! Men samtidig knugede en uundgåelige følelse i Isabellas indre... Hvornår kommer Crasie tilbage?
Forvirret og uden rigtigt realitetssans for sine omgivelser kom hun til at gå hen til den forkerte team, hvor noget knurreri fik hende til elegant at vende om på hælene med en charme og prøve at finde hendes rigtige team.
Modsat normalt for Isabella som elskede at være i centrum, så holdte hun sig bagud, da hun endelig blev koordineret til hendes rigtige team, da hun vidste godt, at situationen var ej godt.
De blå øjne faldt op på tavlen, hvor den normale skikkelse af hendes selv bare som personligheden som Crasie blev vist frem. Isabellas hals var tør og små piblen af små sveddråber var begyndt at dukke op.
Hun var jo ingen Crasie! Hvis skikkelse lignede komplet det modsatte af hende selv. Lille på knap de 145 cm, hoodieklædt, mytisk og meget vis. Isabella.... Ja hun var jo bare isabella! Høj, udstrålede med en kvindelige selvsikkerhed og som regel altid meget "sensuelt" påklædt.
Folk undrede sig også over hendes udseende, men med evnen "illusioner" så kunne alt bortforklares.

Bag de klare og smukke blå øjne på den meget menneskelige skikkelse vendte minderne tilbage for en uge side... Ind af brevsprækkende i hjemmet til Crasie blev Crasie der noget så overrasket, da knap de færreste vidste, at hun boede i en af de forladte lejligheder i the dark city og det var jo ikke ligefrem fordi hendes adresse havde stået nogen steder.
Men brevet blev gennemlæst og pakket væk. Men Crasie kunne jo ikke gemme noget for sin eneste anerkendte alternative personlighed ved Navn Isabella.
Isabella anså det for at være fantastisk og med en drømmende syn forstillede hun sig, hvor Crasie og hende selv kunne slynge sig omkring med kvinder og mænd pga. den berømthed, så hun havde på vegne af Crasie taget imod tilbudet og med en kvindelig charme over det, som kunne minde om en hybrid mellem en radio og telefon, havde hun med den kvindelige charme fået lokket et eskort ud af arrangørerne.

Kinderne blev højrøde på de lyse kinder, da Isabella læste på tavlen de tre våben, som hun havde taget med sig.
Tilbage der ville Isabella tvinge crasie med, så hun sørgede selvfølgelig for at skynde sig at pakke og få dem afsted, således at Crasie ikke ville kunne nå at sige nej... Igen Isabella havde oftest ingen realitetssans for sådan nogle ting som fare, død og kampe. Så Isabella havde ikke indset, hvorfor Crasie havde tøvet og ville have haft ventet med at svare til sidste øjeblik, når tingene var gennemtænkt.
Isabella vidste, at Crasie ville dræbe hende, hvis hun ikke tog deres elskede stok med. En sort slank gentlemandsstok, hvor der var fine aftegninger af lilla blodåre i den sorte farve og hvor stokken endte i en lille figur, so forstillede et pantherhoved med indlagte tigerøjesten i dens øjne og med en rå grøn jadesten i dens "farlige" gab.
Derude over havde Isabella ingen ide, hvad hun skulle tage med, så hun tænkte for sig selv, "hey Læbestift kan være det farligste våben imod mænd".... Så ja i Isabellas forskruede hjerne anså hun en knaldrød læbestift for at være et muligt våben..
Så ud af alle de andre gode muligheder som pistoler, andre skarpe genstande osv, så havde hun valgt deres specielle Stok og en læbestift... Og hvad bedre var, så var den sidste ting en lille knaldlyserrød hård gummibold i en tennisstørrelse. Faktisk kom den med via et uheld... Og det er en lang og mere eller mindre en ubetydelig historie.

Isabella trippede på sine tæer, da nervøsiteten begyndte at buldre op. Hvornår ville Crasie komme tilbage?
Det havde været mange århundrede tilbage siden sidst, at Crasie var længere væk end ca 18 timer. Mens nu havde hun været væk i flere dage! Gemt et eller andet sted dybt nede i underbevidsthedens hav. "Crasie kommer til at blive så pissed på mig, når hun kommer tilbage" Tænkte Isabella for sig selv, mens hun med et skævt og halvtøvende charmerende smil vendte imod hendes andre tre teammates. Men Isabellas øjne faldt i lidt længere tid på Dust, det var som om, at hun kendte ham, et eller andet sted fra... For nogle måneder siden, hvor Dust havde haft stødt ind i Crasie.. Dust ville med lidt større opmærksomhed nok kunne genkende Isabella som Crasie, selvom Dust aldrig havde set Crasie i den skikkelse før. Men allermest ville han kunne genkende hende pga. hendes skygger, men også fordi Isabella lignede nøjagtigt hendes tvillingepersonlighed Lillith og istedet for de sorte tøj, hår, røde øjne og andet tilbehør, så havde Isabella rødt hår og klare blå øjne.

Påklædning et par røde pose bukser og en sort T-shirt og en hvid kappe som flager rundt om ham

Agerid gik rundt midt i inde i byen sammen med Stefania og Hans da han fik et invitation til the Tournament
så han skulle fine en måde at komme der over på da Hans jo elskede hans båd og at sejle så de tog båden over der var en del de sejle ca 12 timer så var de over på øen.
Der var nogen samtaler om Agerid ville have en chance om at vinde med Agerid var enlig lige glad det vil bare gøre ham bedre vis han ikke døde.

De komme over på øren Agerid var begyndt at havde en underlig følelse om det her men ryste bare på hoved da de kom til hoved indgang Stefania og Hans gik op til publikum og satte sig.
Agerid gik over og tilmeldte sig og meldte sine 3 våben som bliv godkendt Agerid rundt og ledet efter sin gruppe han opdage at han var i gruppe med Dust hvilket gøre sådan at Agerid slappet af
gik rundt og ledte efter Dust for ham viste han da hvordan så ud. Agerid havde meldt Nasitak, Cruchbreaker og Magnetonish til.
Agerid fandt Dust og en dame som hvis også var på hold med dem Agerid begyndte at følge sig lidt nervøs nu men han gik helt hen til Dust og sagde"var hvordan går det Dust"

Agerid så rundt på de andre grupper få at finde ud af hvem han skulle bekymrer sig om, hvem ville kunne være et problem.
Han fandt et par enkel rundt omkring som måske ville være et problem når det kom så lagt.
Mange af dem var i grupper hvor det ikke virket til at som ikke var glade for nogen af dem på deres hold nogen af dem virket næsten som om de kunne finde på at dræbe hinanden.
nu var det bare at vente og finde ud af hvad det her gik ud på.

//håber det er okay ellers må i lige skrive//

Eris havde ingen ide om, hvordan folk havde fået dumpet et brev, lige der, hvor hun havde slået sig ned på det tidspunkt. Hun var stort set altid i skoven, men hvor i skoven kunne man ikke bare sådan lige vide, måske havde de en form for overnaturlige evne til at lokalisere dem, de gerne ville invitere. Nå, men det kunne vel sådan set også være lige meget, hvordan de havde gjort det. Hovedsagen var, at Eris havde takket ja til invitationen, hun kunne ikke se nogle skade i det, måske villle det endda for af verdens åndsvage væsner til at fatte, at hun eksisterede og ikke var noget, man skulle tage let på. Nu stod hun ved indgangen til arenaen og fik sine våben godkendt. Sin evigt elskede kniv med blomster indgraveret i selve bladet havde hun selvfølgelig bragt med sig. Sammen med den havde hun noget, der i høj grad lignede synåle. De var gode, at kaste efter folk, hvis et mindre langdistanceangreb blev nødvendigt og så en miniature pistol, hvis det hele gik helt gal. 
Våbnene blev godkendt, som hun havde forventet, og så begav hun sig ellers ind i arenaen for at finde sit team.
Da hun trådte ind i arenaen, gik der et kollektivt "awwwwww," gennem de mange tilskuere efterfulgt af undrende mumlen. Kunne en lille nuttet pige virkelig klare sig i dette spil? Eris så på dem alle sammen med en psykotisk parodi på et nuttet smil og et øje, der skinnede morderisk. Hvis folk troede, at Eris blot var en nuttet lille pige, skulle de snart se, hvor grueligt de havde taget fejl. Hun var Bloody Rose en legende, som mange desvære ikke fattede eksisterede. 
Hun spejdede rundt i arenaen for at finde sit team og fandt da også hurtigt et velkendt ansigt. 
"Duuuuuust," i et spring var hun ovre ved ham og gav ham et kram. 
Dog trak hun sig hurtigt væk igen for at studerer resten af sit team. 
En høj elegant kvinde der så meget forvirret ud og så en hvidhåret mand i posebukser. Kvinden lignede ikke rigtig det billede , der var blevet brugt af hende på skærmene, men hun var vidst også en illusionist, så det undrede egentlig ikke Eris noget særligt. Faktisk så Eris virkelig frem til at arbejde sammen med en anden illusionist, det var længe siden, hun sidst havde gjort det. Hun nejede for begge de ukendte holdkammerater og præsenterede sig høfligt som Eris Vermilion, hun virkede mere som noget fra 1800-tallets England end en, der hørte til i år 3824 i USA en følelse, der kun blev forstærket af hendes kraftige Londonaccent.

Den første teammate der ankom efter Dust var så Crasie, men den personlighed hun var lige nu, var ikke en Dust havde mødt før nu. Han kunne genkende hendes chakra strømme, den specifikke aura, og helt specielt for hende kunne han genkende hendes skygger, der ikke kunne være til at tage fejl af, da illusioner ikke kunne skjule de skygger man havde fået, gennem hele den tid man havde levet. Men efter hun endelig var kommet hen, til det team hun hørte til, kunne Dust godt se på Isabella at hun virkede til at genkende ham, men uden helt at vide hvem han var, og det var egentlig også forståeligt, for selvom de havde mødt hinanden tidligere, så havde det været henholdsvis Lillith den ondskabsfulde djævel, og en af hendes andre personligheder.
"Jamen goddag, jeg ved ikke om du kan genkende mig, men jeg er Dust jeg har mødt et par af dine andre personligheder!" Sagde han roligt, og lavede en hilsene gestus mod Isabella, mens han så nærmere på hvad hun var for en, da han var af den mening at han hellere måtte være forberedt på, hvad han havde med at gøre, hvis nu Isabella personligheden blev hængende i længere tid, eller i det tilfælde at hun skulle komme tilbage, på et tidspunkt hvor det kunne være mindre fordelagtigt "Er du klar til at komme i gang med turneringen?" det kunne godt være svært at observere, men man kunne lige ænse lidt tvivlsomhed over ham, da han havde set på en af skærmene, hvilke våben hun havde taget med. Stokken kunne han godt forstå, den lignede noget der gemte på nogle hemmeligheder, men læbestiften og den lyserøde tennisbold lignende bold, virkede altså lige lovlig harmløse, men på den anden side, så vidste ingen af deltagerne hvad de ville støde på nede i labyrinten, så måske de sære genstande, kunne vise sig at blive brugbare på en eller anden måde, der lige nu ikke var til at se?

Den næste teammate der ankom var så Agerid, det yngste medlem af hold 8, selvom der sikkert var nogle som ville tvivle når de så Eris, det var en sjat tid siden Dust sidst havde set Agerid, og deres sidste møde havde været lidt spøjst. Dust så stadig Agerid lidt som en lærling, da de sidste gang de havde mødtes, havde Dust trænet Agerid, i henholdsvis brugen af hans magiske sværd, og brugen af hans magiske evne, så i modsætning til Crasie og Eris hvis evner og kundskaber, Dust allerede kendte til og fandt gode, så var Agerid stadig lidt nød til at bevise at han havde udviklet sig, at han havde evnerne der skulle til for at være med på et team, hvor de 3 andre væsner havde hvert sit sind, men alligevel havde så meget tilfældes sindsmæssigt. Eris der havde et sind som en rendyrket psykopat, Crasie der havde personligheds spaltning, og hvis personligheder var så forskellige fra hinanden, og Dust der uden tvivl var til fare for sine omgivelser, hvis blot det mindste skulle give ham anledning til, at blive i dårligt humør.
"Jeg lever da stadig og jeg kan kæmpe optimalt, men mine klienter er lidt besværlige for tiden, det er ikke lige just dem alle sammen, der har lyst til at betale deres vederlag, når det kommer til stykket!" sagde han roligt. Man skulle næsten være tanketom, eller bare seriøst uvidende for ikke at forstå, at han selvfølgelig snakkede om hans ulovlige aktiviter, og han selvfølgelig mente at dem han udførte disse ulovligheder for, ikke rigtig ville betale for disse når først det var udført. Men hvis man kendte Dust godt nok, vidste man også at han nok skulle få sin betaling, uanset hvad "Hvad med dig selv? Hvad har du lavet siden sidst jeg så dig?"

Hvis bare tilskuerne vidste hvad der gemte sig, bag det søde lille pige udseende, så havde de nok ikke sagt awww da Eris, det sidste team medlem på hold 8, trådte ind på arenaen. Dust kunne ikke lade vær med at smile et koldt og tomt smil, ved tanken om hvilken overraskelse tilskuerne ville få, hvis Eris viste den sindssyge der gemte sig i hende. Men for nu måtte de leve i troen om, at team 8 havde en kær pige med på holdet, og da hun kom hen til ham i et par hurtige skridt, gengældte han hendes korte kram, og rettede sig så op igen, mens han kort så rundt på de andre hold, både for at se dem an, men også for at se hvor mange hold de var oppe imod. Det så ud til at der kun var enkelte hold, der manglede nogle af deres deltagere, og der manglede højest 1 per hold, så fremmødet var næsten i top, og siden der var ialt 14 hold, betød det at der var 13 hold der skulle nedlægges, for at de kunne vinde.
"Hej Eris, har du det godt?" spurgte han roligt, samtidig med at han rettede sit blik mod hendes. Han havde for længst vænnet sig til, at Eris kun havde et enkelt øje, og derfor kunne man ikke se forskel på om han så Eris i øjet, eller en hver anden i øjnene "Har du lavet noget kaos, siden sidst jeg så dit kære ansigt, eller har du haft for travlt med at genvinde din fordums ære?"

Hvis alt kunne på stående fod køre efter det, som Isabella allermest havde lyst til, så ville tingene være rets så anderledes. Enten ville alles blikke være på hende, hun ville charmere sig til første pladsen og derved blive totalt berømt, gerne rig og få en masse duller og fyre, så hun aldrig nogensinde skulle kede sig i løbet af de mørke og lunefulde stunder om aftenen og natten.
Eller i kontrast til det ville det andet ønske være, at hun ville løbe skrigende rundt i buende cirkler, og gerne febrilsk som overhovedet muligt, og håbe på, at verden omkring hende ville forsvinde og ikke ligge mærke til hende og derved kan hun undgå at måske skulle begå livets største fejltagelse.
Men i stedet for var hendes ben af bly, mens den isnende kravlende kryb, som var frygten selv, kom kravlede op fra hendes tåspidser og stille og roligt op af hele hendes krop og sind og med dens stikkende ben og mund, lod den frygtens gift trænge ind.
Isabella kunne bogstaveligt føle, hvordan  hun begyndte at miste kontrol og hun vidste, at inden længe ville katastrofen ramme, hvis hun intet gjorde, hun måtte absolut ikke skifte personlighed, ikke nu! og i særdeleshed ikke Stine!

Så lige før Dust begyndte at tale til hende, ville han se en lettere underlig episode. Med hænderne knuget lige foran den kvindelige kurvede brystkasse, som den røde kjole pænt lå omkring og med sammenknebet øjne hviskede Isabella højt og skarpt for sig selv.
"Tag dig sammen kvinde, fokuser! Dejlige kroppe! Hede nætter! Føl den maskuline krop! Føl varmen! mærk den varme og pulserende stok! Hoppe op og ned! Føle spændingen stige! føl orgasmen EKSPLODERER!
Selvom hun stadigvæk hviskede, snakkede og mumlede for sig selv, så var det nok alle inden for 5 meters afstand, som tydeligt hørte især den sidste sætning. Hvilket Isabella hurtigt indså og kiggede med et fjoget blik og grin på de andre, før hendes plan endelig tog fuld effekt. Det virkede oftest altid personlighederne kunne have længere styring af kroppen, hvis de valgte at fokusere på det element/den følelse, som deres personlighed egenligt bestod af og Isabella var den sensuelle lyst.
Den varmende ild brændte frygtens kryb og nu rankede hun skuldrene op med det bølgende røde hår halvt foran det ene øje og så omkring med stor selvsikkerhed og kvindelighed.

De blå øjne stod i stor kontrast til hendes ildrøde hår, da blikket vendte imod Dust sammen med et kvindeligt smil på de røde læber.
"Jeg har hørt om dig, men jeg har personligt ikke set dig, men noget siger mig, at du har haft mødt min tvillingesøster
Hun rakte hånden ud til et kvindeligt håndtryk med hendes silkebehandskede hænder og håbede på, at Dust ville tage imod den. Mens hun havde en meget meget tåget erindring om at stå foran ham, og hvor selve mindet selv buldrede af ondskab fra hendes tvillingepersonlighed Lillith.
Selvom hun vidste, at Crasie absolut ikke stolede på Dust, da Crasie havde omtalt om ham, så var Dust den eneste, som hun turde at stole på, da den lille pige gav Isabella en isnende fornemmelse og den anden mandelig kammerat med et finere karaktertræk end menneskeligt kunne være, hvilket måtte betyde, at han var halvelver, kunne hun ikke lige finde ud af, hvad hun skulle synes om.
Blikket blev vendt tilbage imod Dust, da hun lige havde taget et nærmere blik på de andre.
Nu er det tid til at gøre Crasie stolt, ikke noget med at være svag kvindelig, hvor hun knugede endnu mere den mytiske stok i sin venstre hånd.
"selvfølgelig er jeg det min unge mand. Hvad skulle jeg ellers være her for? Hun trådte et skridt nærmere imod Dust og så op på Dust, da han var akkurat lige 10 cm højere end hende.
"Eller tvivler du på os?
Isabella snorede rundt og akkurat når han ikke længere kunne se hendes ansigt, så faldt en smule af den helt 100% selvsikre maske. Hun løftede stokken i hånden... Hun havde ingen ide om, hvordan hun skulle bruge den og hun nærstuderede den for at finde de hemmelige knapper til dens mekanismer. Stokke blev velplaceret under hendes arm og ramte jorden, hvor hun prøvede at skjule, at hun bankede den ind på siden af benet, men intet skete!
og efter et par forsøg indså hun, at hvis det endelig havde lykkedes hende, så var hendes våben jo blevet afsløret, hvilket Crasie sikkert ville blive gal på hende over.

Agerid lyttede til Dust som snakket om hvad han havde lavet siden sidst og Agerid viste at Dust var en som man skulle huske at betale for ellers Agerid stoppe med at tænke på det brat for det var bare for grusomt.
"jeg har rejst ud og fundet 2 nye våben som ville gør min evne mere gavn" Sagde Agerid mens hans hænder begyndte at flimmer og CruchBreaker kom frem.
Den prægtig store økse som han svinget rundt som om det var ingen ting.
Rigtig mange af de andre deltager så på Agerid men en blanding af frygt og respekt i øjner.
Agerid fik øksen til at forsvinde i den  blå luft igen, hvilket der også var nogen som var lidt bange for Agerid.
Agerid kunne godt lig den følelse at folk var bange for ham til en vis grad når der jo kun var et vinder hold.
Agerid tog den ene hånd frem og den begyndte at flimmer Agerid ville gøre det denne gang uden problemer hvilket han normalt ikke kunne ikke så hurtig efter men fordi han ikke brugte den til noget mente Agerid at han ville kunne få  våbenet frem uden en pause Agerid begyndte at få ondt i armen og hoved alt hans indrer stemme sagde var han skulle stoppe med det her men Agerid nægtede at gøre det Hånden begyndte at bløde men han fik våbenet frem og han stod med Magnetonish i hånden den havde et håndtag og en klinge som gik væk fra Agerid på bege side af hans hånd og der var små elektroder som var rundt om klingen Agerid fik den hurtig væk bag efter for ikke at overanstrenge sig før det overhoved var begyndt.


Agerid så rundt på de 2 piger der var et eller andet som Agerid ikke kunne forklar helt ved dem den lille pige havde en blod tørst som Agerid var lidt bange for at hun måske ikke ville kunne styre eller om han ville kunne stolle på hende at hun måske bare ville tage ham og dræbe ham Agerid slog den tænke ud af hoved han havde masse at tid når det kom så langt til at tænke på det men den sidste tøs på holdet var der noget over dæmonisk over Agerid var ikke sikker på hvordan det her vil komme til at blive men det skulle nok blive sjovt.

//da Eris ikke svare lige pt, bliver hun nu sprunget over, og så må hun få sin svar chance næste gang, vi kommer til hende ^^

Okay siden Eris så ikke længere er iblandt os, beder jeg jer overse hendes svar, og skrive som om det fjerde medlem af holdet, aldrig kom derhen ^^

Dust'es øjne satte fokus på Isabella, da hun stod og hviskede og mumlede højlydt for sig selv, og sagde nogle ophidsende ting, som han gik ud fra var tiltænkt hende selv, grundet at det trods volumens højde stadig var hvisken og mumlen. Først skabte det noget forvirring i hans sind, selvom hans øjne ikke afslørede noget, men så var der en tanke der slog ham, en forbindelse mellem det hun sagde og de observationer, han tidligere havde gjort da han mødte hende for første gang. Han vidste at Lillith var ren ondskab, men denne ondskab var fortrængt i takt med at hun skiftede til Crasie, og nu var Isabella fremme, og virkede som om hun prøvede at holde styr på sig selv, ved at bruge frække tanker. Dust kunne ikke vide det med sikkerhed, men måske de forskellige personligheder, var styret af hvilke følelser der var i kroppen? Han kunne kun se 2 måder, hvorpå han kunne finde ud af om det var rigtigt, den ene måde var at spørge hende, men det gad han ikke rigtigt, og den anden var at fremprovokere en følelse, for at se om der skete noget, og det lød som en ondskabsfuld men dog sjov ting at gøre.
"Ja jeg har skam mødt nogle sidder af dig, så det skabte da lidt undren, da jeg genkendte din aura og chakra strømme, men ikke umiddelbart genkendte dit udseende!" sagde han med et tænksomt blik i øjnene, efterfulgt af et roligt smil da hun sagde hun var klar, og trådte tættere på ham for at se ham i øjnene "Jeg tvivler skam ikke på jer, jeg er blot nød til at sikre mig, når nu vi kun er 3 ud af 4 på vores hold! Det betyder at vi har 1/4 mere arbejde at fordele, mellem os 3 der er kommet, i forhold til de teams der er fuldtallige!" Dust virkede ikke lige frem tilfreds med det faktum, at de manglede en på holdet, men tilgængel kunne de måske være så heldige, at de kunne af kompensere det meste af vejen, ved hjælp af noget af det han kunne med hans logia frugt.

Med et hurtigt blik så han rundt på de omkring stående modstandere, efter Agerid havde vist Dust hans sværd, ved at bruge hans egen særlige evne, og anstrengelsen havde fremkaldt blod på Agerids hånd. Selvom nogle udviste frygt, var der nu også dem der vidste lidt mere om Agerids våben og evner, og det var måske ikke så godt, for frygt kunne man til hver en tid indgyde, ved at bruge dem i kamp eller noget i den stil, men at vise sine evner så fjenden kunne analysere dem, før kampen overhoved var startet, kunne give bagslag når kampen så endelig startede. Dust valgte ikke at sige noget om det, han ville ikke skabe uro i Agerids sind, det kunne blive et problem hvis uroen udviklede sig til noget være, så hellere lade ham kæmpe med kamp gejst, det var langt mere brugbart.
"Pas nu på med at lave skade på dig selv, før vi overhoved er kommet i gang, vi ved jo endnu ikke hvad vi kan støde på dernedde, det kan jo sagtens være vi støder på noget, der kan gå efter blodlugten!" sagde han roligt, og tog noget stof frem og rakte det til ham, som Agerid kunne bruge til at tørre sin hånd med, så han kunne få det værste blod væk.

Endelig slog klokken hel, og det blev markeret med at de store skærme lyste op med en optagelse af nytårskrudt, mens nogle horn truttede over højttalerne, før en livestream af de 2 dommere og kommentatorer, kom op på skærmene, for at åbne turneringen og sætte den i gang.
"Velkommen allesammen, til den første årlige Labyrinthen Tournament!" sagde den ene kommentator, og straks blev det fulgt op med jublen fra tribunerne "Vi er glade for at se, sådan et stort fremmøde til vores allerførste tournament, både på tribunerne såvel som blandt deltagerne i turneringen! I er nok alle spændte på hvad der skal ske idag, og tro mig det skal nok blive spændene!"
Den anden dommer/kommentator tog over: "Ja det skal skam nok blive sjovt, ser i denne turnering er opdelt i 3 dele, og består af en labyrint del, en overlevelses del og sidst men ikke mindst, en kamp til sidste team del! Hver del leder videre til den næste del, så hvis man ikke klare en del kommer man ikke videre i turneringen, og er derfor automatisk ude af turneringen!"

//skal jeg bare svar eller skal jeg vente list i nu//

//sorry jeg ikke lige har holdt øje med emnet, men siden Crasie endnu ikke har svaret må hun vente til næste gang (: så nu er det din tur Agerid