Getting help and a big brother (Agerid)

Sted: Blackwood 
omgivelser: skov og en kreds af slavehandlere .
tid: 20.20
vejr: sommerligt ikke for varmt, men heller ikke koldt.
påklædning: lurvet rød kjole og bare fødder.
//Da der måske er mulighed for, at hun i dette emne benytter sig dæmonform, kan du se hendes dæmonform ved at søge på littlesisters fra bioshock...mega fedt spil i øvrigt, du burde spille det ^^//

Ruby var taget i skoven i håbet om, at hun ville få en hyggelig dag ude i naturen og noget frisk luft. I begyndelsen gik det da også meget godt. Hun gik bare og nødt følelsen af viden mod sit ansigt og sine fødder mod skovbunden. Lyset var begyndt at svinde hen, men ikke så meget, at det snart ville blive bælg mørkt. De eneste lyde den lille pige kunne høre var sin egen vejrtrækning viden i træerne og nogen gange lyden af et dyr, der puslede i skovbunden. 
Alt åndede fred, og intet var galt, indtil en gruppe mænd klædt i kamuflagetøj pludselig kom brasende højlydt gennem skoven og ind i den lysning, hvor hun sad lænet op af et træ og kiggede på et egern.
Ved lyden af de mange folk farede hun sammen og udstødte en forskrækket pivelyd, hvilket desvære rettede deres opmærksomhed direkte mod hende.
Hurtigere end hun kunne nå at reagere havde de slået ring om hende, så hun ikke kunne løbe nogen steder hen.
Instinktivt trak hun knæene op under sig og slog armene om dem.
Hendes forskræmte mørke blik flakkede rundt i cirklen af folk og søgte desperat efter en flugtvej.
"Kan hun bruges?"  spurgte den ene af mændene sine kammerater i et lettere usikkert tonefald.
"Vi kan garanteret godt sælge hende til en eller anden. Hun kan nok godt bruges som en tjenestepige af en eller anden art," svarede en af de andre.
Jo mere der blev sagt jo mere rædsel skyldede ind over Ruby. 
Hvis der var noget den lille skyggedæmon ikke havde lyst til, så var det at ende som slave.
"Gå jeres vej," klynkede hun, hvilket kun fik dem til at le og rykke tættere på hende.
"Lad nu være, vil I ikke nok?" bad hun.
"Åh stakkels lille djævleyngel, hvad har du tænkt dig at gøre," sagde en af mændene og greb hårdt fat i hendes ene arm.
Frygten inde i hende blev kun værre, men blev nu også blandet med vrede.
"Jeg sagde lad mig være!" råbte hun så det gav genlyd mellem træerne.
Pludselig var det som om en usynelig kraft greb fat i manden, der holdt hende og med brutal styrke kylede ham ind i et træ et stykke væk.
Hun havde ikke rigtig nogen kontrol over sin evne, men hun var telekinetiker og kunne derfor gribe fat i ting eller folk uden at rører dem.
Dog drænede det hende for energi især, når der vat tale om folk.
Udmattet sank hun sammen op af træet igen og håbede på, at en eller anden ville komme forbi og hjælpe hende.

Påklæning Noget tøj han har tager fra en slavehandler

Agerid havde slået en Slavehandler ihjel og tage hans tøj på da slave handlen var ude og tisse Agerid har et had for folk som tog slave efter som han selv har været en slave i sine tilligedage han brugte alle mulige måde få at stoppe slavehandler denne gang valgte han infiltration.
Agerid var tage alene afsted efter som det ville være letter at få dem til at tro han var en af dem vis der kun var en nye og ikke 3 så han lod Stefania og Hans blive tilbage i lejren.
Agerid lod som om han var en af dem de løb i skoven i deres kamuflagetøj da hørte han en lille pige han håbebede at han var den eneste men da hun kom med et gips hørte de andre hende også hvilket fik Agerid til at tænkte fuck han havde håbebede at hun ikke ville blive tage men det var da heldig at det var den gruppe han var ude på at nakke og ikke en anden så kunne det være at hun bliv solgt for han kunne nå at rede hende
Slavehandlerne gik meget tæt på hende og snakket om hvad de skulle gøre med hende nogen i bagrunden snakke om at de ikke havde fået noget længe og de var lige glade hvor gamle person var Agerid så på den og huskede deres Ansister dem skulle han holde væk fra den lille pige. Han gik hen ved siden af en af dem som var tættes på pigen og lige efter Agerid stød ved siden af ham blev han kastede ind i et træ Agerid fik et grin på læben Agerid gik hen og tog hende på skulleren "jeg skal nok se om jeg kan gøre så der er store chance for at få hende solgt"
Der var en af mændene som Agerid kunne huske på ansigtet at han var en af dem som snakke tilliggender om at han var lige glad med alder Agerid sendte ham et blik som fik ham til at trække tilbage og han var bange vis et blik kunne dræbe havde han været i helvedet han gik bare tilbage og så hen på Agerid med et blik af frygt
Agerid gik med Ruby på skulderen men han viskede "jeg skal nok få dig væk her fra og sørger få at der ikke sker dig noget"
Agerid var ikke sikker på om hun hørte det men han sagde mere til sig selv for at minde ham om at hun skulle ikke igennem det han var som ung knægt

Ruby var virkelig VIRKELIG bange lige nu, så da en anden slavehandler pludselig tog fat i hende, var hun tæt på at flippe fuldstændig ud. Men så hviskede han noget i hendes øre noget der straks fik hende til at køle en lille smule ned. Han var slet ikke en slavehandler...han var her for at hjælpe. Oh, hvor ville hun dog ønske, at hun kunne have givet ham et kram, men selv med sin barnehjerne kunne hun godt regne ud, at det hurtigt ville ødelægge hele deres mulighed for at slippe væk.
*Jeg hader mennesker,* tænkte hun koldt og sendte alle mændene hver sit dræber blik, imens hun sammen med den underlige dreng gik gennem skoven nok derhen, hvor slavehandlerene havde deres base.
Hun havde ingen ide om, hvordan han havde tænkt sig, at de skulle flygte, men hun valgte hurtigt at stole blindt på ham, for han var lige nu hendes eneste håb. Hun var nemlig for træt til at udøve de helt store telekinese tricks, og hun tvivlede ærligt talt også på, om hun overhovedet ville kunne kontrollere sin evne længe nok til, at den villle kunne hjælpe hende ud af det ger.
Måske ville hendes dæmonform kunne hjælpe, men lige nu ville hun ikke aktivere den. Hun besluttede sig for at vente med at gå i dæmonmode, til hun og den mærkelige dreng var på vej til at flygte. Det ville nok holde i hvert fald nogen af slavehandlerene på afstand. Plus det faktum, at hun altid følte sig stærkere og mere magtfuld i sin dæmonform.

Agerid kunne mærke på pigen at hun slappede lidt af efter han havde sagt det til hende nu skulle han finde en måde at rede hende på samtid med at han fik dem sat ud af forretning han skulle finde på en måde hvor han ville kunne gøre det
Agerid så rundt og opdaget at der var nogen slaver som gik med en kasse med et sprængfarlig logo på hvilket ville hjælpe når de kom til lejren
Agerid kunne se deres base da en af slavehandlerne kom hen og sagde at Han ville have en tur på tøsen Agerid opdaget at der ikke var nogen som så her hen så han valgte at personen skulle dø for at sige sådan noget den anden hånd end den Ruby var i begyndte at flimre og han fik Magnetonish frem i hånden og Slavehandlen gik til Bage og skulle til at tilkalde hjælp da han jogret den igennem han bryst og der kom 1000 volt igennem ham Agerid kastede ham ind i en busk så der ikke var nogen som opdaget det "håbebede ikke det var nødvendigt at havde dig når jeg gøre sådan noget du må ikke være bange" Agerid fik Magnetonish til at forsvinde igen lige inden nogen af de andre kom gående forbi dem uden at opdaget ligt.

"Jeg er skam ikke bange," sagde hun bare til ham. Hun havde ikke helt forstået, hvad det var slavehandleren havde sagt om hende, men ud fra drengens reaktion, kunne hun godt regne ud, at det ikke var noget særlig pænt eller godt. Så hun var glad for at have ham sammen med sig, så han kunne passe på hende.
"Tak fordi du hjæler mig," hviskede hun efter at have stået lidt i stilhed. "Jeg ved ikke....mennesker er altid så onde ved mig, jeg kan ikke lide dem," fortalte hun ham af grunde hun ikke helt selv kunne finde. Ruby ville brændende ønske, at hun havde haft bedre kontrol over sin evne og, at hun ikke altid var så svag.
"Har du nogen plan for, hvordan vi kommer ud her fra?Hvis det er, tror jeg måske godt, at jeg kan aktivere min dæmonform og distrahere dem. Så kan du gøre et eller andet, der for dem allesammen til at dø imens," foreslog hun og lagde extra tryk på "For dem allesammen til at dø" som om det var noget, hun virkelig ønskede ville ske. Hvilket det sådan set også var.

Agerid så lidt på Ruby da hun sagde hun ikke var bange Agerid havde en plan som vis skulle rede alle de slaver som ikke var solgt
Agerids plan begyndte at folde sig ud i hoved på ham vis han kunne finde et sted i midten af den base og plantede noget sprængstof slippe fangerne fri og slå en del af slavehandlerne ihjel
Agerid så på Ruby da han sagde at han skulle finde en måde at slå den alle ihjel Agerid syntes det virkerede en smule brutalt at slå dem alle ihjel, men så af lige vel han viste at vis han lod dem leve ville de bare gøre det igen.
Dæmon sælfølge var hun sådan noget vel hun er stædig bare et barn så jeg er sgu lige glad med om hun så var dævelens barn var hun stædig i fare han vil altid kunne stoppe person sener.

Agerid gik tætter på folkene de var ved et forladt hotel hvilket så ud til at være midten af deres lejre.
Agerid så op og så en man med pink hår stå der oppe og holde en talle Agerid gætte på det var lederen af denne gruppe slavehandler men der var noget som virkede bekendt på den måde han snakke som om det ikke var hans egne ord

Agerid gik lidt væk og sætte Ruby ned ”undskyld jeg først kan sætte dig ned nu men jeg skulle jo ikke vække mistænkelig” Agerid havde et smil på læben da han så Ruby i øjnene og snakke han ville helst ikke virke farlig overfor hende selv om han kunne værre en virkelig møgsvin overfor folk som ikke behandle andre men en vis grad af respekt.
”har du en ide til hvordan vi kan få det her ind i det hotel der over” peget på en kasse men sprængstoffer og peget på den 4 etasiers hotel

//Undskyld det sene svar har været på ferie uden internet og kom først hjem i går ^^//


Ruby så på Agerid med sine uudgrundeligt mørke øjne og gengældte glad hans smil. Hurtigt besluttede hun sig for, at hun godt kunne lide ham. Ikke nok med, at han forsøgte at redde hende fra slavehandlerene, han behandlede hende også pænt selvom  hun var en dæmon, hvilket var mere end, hvad man kunne sige om de fleste. Yup han var sød, hun blev hurtigt enig med sig selv om, at hvis hun skulle have en storebror, skulle det være allerhelst være en ligesom ham.
"Det er okay, jeg forstår dig godt, hvis de vidste, hvad vi hat tænkt os at gøre, ville de nok tage os begge to til fange eller slå os ihjel," hviskede hun stadig med et smil på læben. Nu var det dog ikke længere hendes sædvanelige uskyldige lillepige smil, der ikke vidnede om andet end en overdosis af nuttethed. Nej nu var det et bittert glitrende smil, der mere end noget andet vidnede om lysten til at slå noget brutalt ihjel.
"Jeg tror godt, at jeg kan bruge minetelekineseevner til at flytte kassen," sagde hun tænksomt med hovedet let på skrå igen tilbage til sit almindelige uskyldige selv.
"Okay giv mig lidt tid og håb på, at det virker," hviskede hun alvorligt og lukkede så de store dukkeøjne i.
*Kom nu kom nu kom nu viiiirk,* bad hun stiltiende sin evne, imens hun koncentrerede sig så voldsomt, at hun næsten fik hovedpine.
Lige da hun skulle til grædende at opgive og affinde sig med livet som slave, kunne hun et sted i sin hjerne mærke kassen løfte sig og begynde at flyve i den retning, hun ville have den.
Hun var nødt til at bide sig i læben for ikke at skrige af bar lettelse.
Da hun følte, at kassen var på plads i hotellet åbnede hun øjnene igen. Udmattet stod hun og svajede en smule, imens hun smilede svagt til Agerid.
"Var det godt nok Nii-Chan?" spurgte hun uden at tænke over, at hun lige havde kaldt ham storebror. Så faldt hun forover mod jorden i træthed.

//sorry jeg tog lang tid jeg er lige begyndt i skole igen skulle lige havde lidt styr på det for jeg begyndte at svar på emner

Agerid så på Ruby mens hendes smil gav ham lidt kulde gysninger men ellers var der ikke noget Agerid systed at der var i vejen med Ruby hun virker som en pige der havde været i gemmen en del som en pige på den alder ikke brude at være i gemmen selv om hun var en dæmon.
Agerid havde en skjult plan om hvorfor han havde valgt denne gruppe at tage først, men han mente ikke at Ruby ville høre om det.
Ruby flyttede kasserne mens Agerid så og tænkte at han skulle være sikker på at de ikke bliv opdaget i mens for han skulle in og finde den person som han havde hørt var på hotellet.

Agerid gik over og lage hånden på hendes hoved ”hvad onii chan” mens han små grinende. han systeds hun virket til at være en pige som manglet en ælder person at se op til. Så Agerid kunne tage den rolle som en store bror han havde også altid ønskede sig en lille søster nu hvor han havde en storesøster. Han grab hende mens hun faldt.
”slap nu lidt af så ordener jeg lige nogen ting mens du sover” Agerid gik hen og lavet en lunte af krudt fra den ene kasse og lavet den så han kunne være på sikker afstand mens han tændte den Agerid gik hen og tog Ruby på skulderen og gik hen og tog Cruchbreaker og slog den ned i krudtet og satte ild til det og løb væk der fra og løb hen mod den bygning han havde hørt at deres leder skulle være når han ikke var i hotellet. Agerid havde ikke opdaget at der var en som fulgte efter ham.