[Uafsluttet] I want my daughter back! (Agerid + Nochi)

Tid: Sen aften
Sted: Kysten i den vestlige del af Junglen
Omgivelser: Jungle, ud mod kysten.
Vejr: Overskyet, men månen lyser igennem


Nochi havde taget Ruby med ud for at besøge nogle af hans gamle venner i den vestlige del af Sydamerika. Efter de havde besøgt denne vampyr familie, havde Nochi sagt til sine vagter at de skulle blive hos familien lidt. Nochi og Ruby ville gå en tur sammen, uden dem. Og det gjorde de så, men uheldigvis blev de overfaldt af The Amigos. Nochi gjorde alt for at beskytte Ruby, slog ekstremt mange af dem ihjel, men de var simpelthen for mange. De blev løbet over ende, og de stak af med Ruby. Efter Nochi havde brugt så mange kræfter på at kæmpe imod dem. Kunne han ikke indhente dem. Og da de nåede til vandet. Kunne han intet gøre. Han havde ikke nok kræfter til at flyve efter dem. Men Nochi så en båd længere nede, han vidste ikke hvem der ejde den. Men måske kunne de hjælpe ham? Samtidig med at Nochi begyndte at svømme ud mod båden, havde hans vagter fundet ham. De havde ledt efter ham da Nochi og Ruby ikke var kommet tilbage. Og da de fandt de mange lig, blev de straks meget bekymret. Nu var der 15 af Nochis livvagter efter ham. Som også svømmede i vandet med ham.

Den båd Nochi så var denne båd.
Nochi log nede i vandet og råbte ”Hey, i må hjælpe os! De har kidnappet min datter!” Sagde han og pegede mod de få både man stadig svagt kunne se. Nochis vagter var omkring ham, og nogle enda på den anden side af båden, og nogle under den. Da vampyrerne ikke behøver luft.

Påklædning: En en hvid kimono med en rød drage på Ryggen bar mave inden under og den er åben foran
Omgivelser: havet og den båd de er på

Agerid Lage på båden dæk og tog sig en lille lur mens Hans Sejlede båden de havde hørt om at the Amigos skulle værre i nærheden og at der skulle være en af dem som var med til at slå Agerid adaptiv far ihjel.
Agerid vågende da Stefania kom hen til ham for at kysse ham Agerid satte sig op og tog hånden frem ”hvor tit skal jeg sige at vi kun er venner” sagde Agerid med en morgen træt stemme Stefania så på ham som en lille pige som ikke fik sin villige men det opgav hun Hun kendte ham jo godt nok til at vide at det ikke hjælp ”der er nogen som kalder på os Kaptajn Råbte Hans med han virkelige sømand stemme Agerid gik hen til kanten vis ikke for hans mørkesyn ville han ikke havde opdaget alle de mænd som svømmede ud til dem
Agerid peget hen mod dem og Hans styrers båden hen mod dem ” hvad kan vi så gøre for jer” Agerid gav en hånd efter Nochi for at hjælpe ham op Stefania var klar til at kampe for hun stolle ikke på de nye men Agerid tænkte at det måtte være vigtig sinden de svømmede i sted for at tage en båd. Hans havde hænderne på hans 2 deagle som var klar vis der skulle blive en kamp

Nochi tog imod hånden og blev hjulpet op på skibet. Nochi så rundt, et fint lille skib, efter hans mening. ”Tusind tak, Mit Navn er Nochi, vampyrernes leder. Og de mænd har kidnappet min steddatter! De må hjælpe mig!” Sagde Nochi til ham der så ud til at være lederen for denne lille gruppe. Imens han så på sine vagter som langsomt kravlede ombord på skippet. ”Jeg mener det virkelig jeg kan ikke miste hende, de på hjælpe mig!” Sagde Nochi og så på Agerid med et trist blik. Nu var alle hans 15 vagter ombord på skibet.

Nochis livvagte - http://fc01.deviantart.net/fs71/f/2014/139/2/f/ghost_recon_phantoms_render_by_zero0kiryu-d7ixsvi.png

De gik hurtigt overimod Nochi, og sted ved hans side, sådan at et angreb ikke kunne skade Nochi. Sametig gik nogle andre rundt omkring i skibet og ledte efter bomber, og/eller andet farer. Vandet fra deres dragter begyndte at løbe af dem, da dragten var vandafvisende, derfor var der også kommet noget vand på dækket. Nochi, lavede et lidt underligt tegn eller bevægelse med hånden. Og straks efter tog alle hans vagter det meget mere med ro. Nochi vendte igen sin opmærksomhed mod manden som stod overfor ham ”Herrer, jeg kender ikke deres navn, men vil de ikke være sød at hjælpe mig?” Sagde Nochi Trist, og så med støre øjne på Agerid.

Agerid så på Nochi da han fortalte at han var vampyrens leder Agerid tænkte på Stefania måske kunne lære mere om at være en vampyr men var det nu også det hun ville ”en ære at møde dem men ikke noget med at prøve at slå os ihjel når vi vender ryggen til” Agerid viste at det ville være dem som kommer til at have problemer vis de skulle til at kampe 3 mod 16 selvfølgelig havde hans hellige deagles som var lavet til at slå dæmoner og vampyrer ihjel men stædig væk
”hvad er det i laver hvad leder i efter på min båd stop med det” råbte Hans og tog sine deagles op og fik dem til at til at pege på 2 at vagterne og hans arme var krydset så højre hånd var over på venstreside af ham og venstre var over på højreside ”stop det nu Hans han er jo en leder af vampyrerne så de skal nok bare havde sikkert at han er i sikkerhed.” Hans slap af men han havde stædig pistolerne frem

”vi skal nok hjælpe dig bare vis vej” Agerid så på Nochi som lyd trist Agerid håbede ikke at det var et skuespil for det virkede rigtig Agerid så en båd i det fjerne mens Hans båd er ved at få fart på

”ved du hvem der tog deres sted datter?”

”Tusind tak fremmede! Men fik ikke fat i deres navn!” Sagde Nochi og så på Agerid, imens han så ham i øjne. Nochi prøvede at få styr på sine mænd. Og det lykkedes ret godt, da de var ekstremt loyale.
 

Nochi vendte sig efterfølgende om og svarede Agerid. ”Det er the Amigos! Kender deres soldater, og det var dem. De overmandende mig da jeg var alene sammen med min datter. Også tog de hende med sig ud til deres både og tog afsted. Og hvis vi er hurtige kan vi stadig nå at indhente dem!” Sagde Nochi og så meget bekymret ud, samt kunne man se han var meget seriøs omkring det. Nochi fandt et sted at sætte sig ned, og så ret så trist ud, han kunne ikke få tanken om hvad hun gik igennem ud af hovedet. Han ville have hende tilbage uden anset hvad! ”Vil de ikke nok sejle efter dem?”

”Mit navn er Agerid og jeg er lederen af denne lille gruppe” Agerid så hvordan de soldater endte med at vise at de var trænet til krig i forhold til hans egen lille gruppe. Som kun havde Hans som havde en form for træning i krig.
Agerid han knudret hænderne sammen da Nochi nævnet Amigos Agerid blev gærbet af vrede
Agerid ventede til Nochi var færdig men da han rørte ” HANS FULD FART FREM AD, VI SKAL INHENTE DEM NU!!!!” Agerid gik frem i båden Mens Hans satte farten helt op så hurtig båden kunne. Man kunne begynde at se bådene fremme de bliv mere synlige længer fremme [color=#ff3300]” Folkens vi er der snart se og være klar vi skal havde redet hende hurtigs mulig
Der kommer et umenneskelig skrig Agerid så op og det lignede en hvid sky men han opdaget at det er en flok Sephiron Agerid tog en kigget frem og så hen mod det sted hvor de kom fra de så ud til at deres reder var bleven spurgte i luften og de må havde fået ide at det var dem som havde smadret deres rede men sprængstof ” fuck fuck fuck gør klar vi skal slogs med nogen fugle først!”

Nochi blev helt glad igen da han præsenterede sig selv. Da han tog det som et tegn på at han ville samarbejde. Og da han sendte dem afsted efter dem var han virkelig glad. Da det var det han ville have. Nochi rejste sig op og så på sine mænd med et seriøst blik og en meget vred tone. ”Gør klar til kamp, vi vil ikke tillade at der sker hende noget! Hun skal reddes om det så kommer til at koste vores eget liv!” Sagde han bestemt og vendte sig om for at se forud skibet.
 

Nochi så over på de store fugle med et undrende blik, og da de begyndte at flyve imod dem. Blev det et meget irriteret blik! Han havde ikke tid til fugle nu! Men han kunne godt regne ud at de ikke kunne komme udenom det… Nochi begyndte at lade energien op inden i sig, for at være klar til at kæmpe. Han hurtigt lavede et langt spyd af blod, som han stod med i hånden. Og klar til kamp. Samtidig satte hans vagter sig klar, til at skyde når de kom ind i rækkevide. Nochi stod bare og ventede og ventede, indtil de kom tæt nok på…