do you have a offer for me and my little clan, demon? ( Jack White )

ukendt dato, onsdag, sommer, midt om natten, tæt på midnat.

hun var kommet ned til Moon river for at bade, da hun så dette sted som en smule helligt, da det var tid, og hun var nu ret tilfreds med den eskorte hun havde med, mest fordi hun vidste de ikke ville snige kigge på hende imens hun badet, hun havde dog vandret og snakket med de andre, pjattet med dem, og snakket kærligt og muntert til dem.

hun så op på den månen i nattens mørke, imens hun badet i Moonriver, hendes ranger uniform lå over ved bredden, så hun stod splitter fornøjet, overvåget af hendes Livvagt, Bjorn, som stod i sit fulde panser i form af en fuld rustning af det magiske metal Dragesølv med sit tunge to hånds sværd, forude 4 brun klædte krigere i tunge rustninger, 2 med spyd og 1 med økse og skjold og den sidste med 2 sværd, alle sammen dog kun i standard elver metal med let præg af ukendt magi, hun badet dog stille og roligt, for at lade sin let muskeløse krop glide under vandet, og smile tilfreds over hende selv, det gyldne hår på hendes hoved og mellem hendes ben, hun sad stille på en sten og vaskedet sit hår, hun så over på sine vagter da ikke så i hendes retning for at være respekt fulde, dog var de årvågne.

Hun smilede stille imens hun badet videre, og nød vandet, hun snakkede lidt med sine folk imens, om dagligdagen, livet, deres våben, hendes evner som smed, alt mellem himmel og jord, som hun fandt ret hyggeligt, de havde også taget lidt mad og drikke med, så de kunne spise og drikke når hun var færdig med at bade, dog blev alle stille da noget nærmede sig, deres instinker var blevet vækket, og de træk våben, imens hun selv rejste sig op for at tage et håndklæde om sig og se rundt, dog dækkede hun hurtigt sit ansigt til med sin grønne bomulds maske.

jack nød at tage lange gå ture i skoven mens han så rundt omkring sig, en skønne dag ville han være tilbage som hærsker af verdener men lige nu var han tilfreds med bare at gå rundt og skabe kaos. grundet det store angreb der var på Jack et par uger tilbage havde han nu fået to håndplukkede king killers til at være hans livvagter. Jack bevægede sig næsten lydløst gennem skovens bund kon afbrudt af hans spadsere stoks bløde bump mod jorden. hans to liv vagter hoppede mellem træerne. en af de ting som gjorde disse to specielle var at de var tvillinger som kunne kommunikere med hinanden telepatisk, det facinerede ham meget og var også derfor at de blev valgt til hans liv vagter i første omgang. hans to loyale vagter var blevet kaldt pride og greed da de ikke havde nogle rigtige navne eller rettere ikke ønskede at sige dem, de var mørkelvere som drakils kirke tog til sig da de blev efterladt på deres dørtrin. dette var før jack kom til men siden han kom havde både pride og greed ikke gjort andet end at se op til ham. greed havde et par arm blades der gjorde ham yderst dødelig tæt på og pride havde en modificeret cross bow der gjorde hende i stand til at støtte sin bror fra lange afstande. de var det perfekte snigmorder team.
jack stoppede med at gå for at se den smukke moon river og trådte ud på den men hans tøj blev ikke vådt da han sådan set gik lidt over vandet da der var lavet små vind stød fra hans fødder "herre kom væk der fra du er en stor skyde skive" det var pride i hans lille øre snegl "ah pride du er som den søster jeg aldrig fik" han så op på hende og smilede til hende mens han fortsatte ned af floden indtil han så en smuk elver der stod og badede i floden. han smilede da hun så ham før han forsvandt i en sort røg sky og dukkede op igen oppe i et træ "juhu her oppe" han smilede til hende og trådte ud med det ene ben over grenen men vendte bare rund så han stod med hovedet ned af i stedet. han gik ned af stammen "af hvad jeg kan se er det dig jeg leder efter, man min lille protegé løj ikke da han beskrev hvor smuk du var" han stillede sig i vand kanten og lænede sig op af sin stok og da hendes folk vendte sig om slog han bare med tungen "tsk tsk tsk ingen respekt for hverken hende som en kvinde eller en leder, en rigtig soldat ville have bet om lov først, nu har i set hendes bare skønhed" de to tvillinger hoppede ned fra træerne, greed med et bind for øjnene, jack så på pride med et lille smil "var det din ide det der" hun nikkede med et skævt smil og gav jack en stille low five før han rettede sig mod kvinden og hendes tilhængere "misforstå mig ikke det var ikke med vilje jeg så hende, jeg vidste ikke hun var her, men nok om det grunden til jeg er her er fordi jeg vil afslå en handel med jer, jeg er Jackson abadonis dreackor white, nuværende leder af drakils hand, jeg kommer for at forslå en sammen lejning af din gruppe til min klan" han smilede blidt til hende med et smil som kun han ville gøre det.

Snefrid så nysgerrigt på denne fremmede da var kommet til Moon River, men hun kunne dog hurtigt regne ud at denne var en dæmon, på lugt, udseende, hendes Livvagt Bjorn havde hurtigt trukket sit enorme To hånds sværd som bar en stort præg af ukendt magi, imens det tunge panser rasledet let, og ud fra tegnene på hans rustning, så var den lidt mere hård ført end normal dragesølv, og hvis dæmonen Jack viste bare lidt om dragesølv, ville han vide at denne store halv elver, ville være en pine i røven at dræbe, de 4 andre krigere havde dog kun normalt elver panser, de vidste ikke hvad de kunne forvente af denne fremmede dæmon.
Da den fremmede dæmon heller ikke røg i vandet, blev det kun mere mistroisk, dog holdt de mistroisk øje med den fremmede dæmon stadig, da den fremmede dæmon Jack han snakkede og så op, gjorde Bjorn dem opmærksomme på den fremmede da gemte sig, som gjorde de tog deres skjolde klar foran sig, forude klar til og forsvare deres Frue, da han så forsvandt oppe i et træ, det forvirrede dem ikke, de blev hvor de sku være, imens denne dæmon Jack klovnede rundt, som ikke imponerede Snefrid's folk ret meget, så Snefrid nysgerrigt da den fremmede sagde han ledte efter hende, dog bukkede hun let til tak på elvisk manere, dog rykkede vagterne tættere om Snefrid med den store Bjorn i fronten da denne dæmon stillede sig i vandkanten, trådte de omkring Snefrid som en form for mur af folk, dog svarede Snefrid med sin rolige let lokkende stemme, som hurtigt begav at hun ikke var helt ren lyselver, selv om hun allerede i de fleste hankøns øjne, ville blive kaldt en lækkerbidsken.
''de har skam respekt for deres Frue, men ja de har set mig, så vel som jeg har set dem, da vi typisk bader fælles, men nåedet det ikke sidste gang, og ville jo ikke være alene sååå''
hun fnisede og trådte roligt over i den modsatte ende til sit tøj, og begyndte at tørre sig, og imens de dækkede hende med skjolde så de fremmede ikke kunne se, tog hun tøj på, for at til sidst at snøre sine støvler, og rette sig op, så hendes hætte dækkede hendes hår og masken sad tæt om ansigtet, dog var hendes former tydelige i den grønne-mørke grønne-brune ranger uniform, dog stod hendes mænd stadig om hende, hun sagde over bredden til dæmonen Jack, dog havde Bjorn bemærket Jack's low five, og han stod som en mur af muskler og militær erfaring, med det tunge ukendte magiske våben i hænderne, imens de andre var beredte på en kamp til døden for deres Frue, dog så de ikke mindre mistroiske ud da denne Jack også ville slå en handel af med dem, Snefrid så dog ud til at overveje dette, før hun mildt sagde.
''kære Jack, jeg er Snefrid, Frue af de frie elvere, eller The NightWatch som vi kalder os, da vi våger i nattens mørke, over vore egne, men det gør ikke noget at du så mig, sådan er livet jo engang og det da intet og gøre noget ved! men hvad har du og tilbyde min lille udstødte gruppe? vi kan være.. svære og overtale, ikke for at lyde til besvær, men jeg gør altid det bedste for mit lille samfund''
hendes mænd stod loyalt ved hende's side, som burde sige sig selv at hun var en god anføre og leder, da det var tydeligt de hellere ville dø end at forlade deres nyfundne Frue, og ud fra deres hårde øjne, så havde de i sinde og dø i forsvaret af deres frue, uanset hvad denne Jack sagde og påstod, de var usikre, fordi nogle af dem huskede stadig krigen mellem elverne og dæmonerne, og de var gamle nok til at huske den krig, selv om Snefrid nu virkede ret åben over for denne Jack, da hun så en mulighed for at hjælpe sin gruppe, som hun håbedet på at blive større, med tiden ved og indsamle udstødte elvere af alle arter.

han smilede til elver kvinden " årh kunne du ikke droppe masken, jeg syntes det er kønnere til dig når jeg kan se hele dit ansigt. han smilede til hende kækt før han rømmede sig og støttede mod sin stok "jeg har hørt at du tager dig af udstødte elvere, mine to venner her er begge sort elvere fundet på trinnet til en af vores mange baser, hele deres liv har de haft deres forældre ukendte" han smilede bedrøvet "de er nu mine liv vagter på grund af deres evner" han smilede til pride på en faderlig maner "jeg tager alle ind under drakils vinger, jeg har jo brug for så mange jeg kan " han smilede til hende og bukkede igen.

han vendte sig om for at gå og så tre soldater med deres riffler rettet mod ham og med deres øjne sat på et enkelt punkt, hans hjerte "Jack White, du er andholdt for kriminalitet mod militiaen og derfor er du dømt til livstid i fængsel" Jack så bare på manden der sagde det "og det skulle være dig der gjorde det, jeg er bange for det kommer til at tage noget mere end det i har det" han smilede og rakte en hånd ud mod pride og hun gav ham sin pisk. han smilede til hende og med et par smæld gik der ild i den og han slog slag der langede ud med ild mod mændene som faldt om "og nu hvor det er klaret hvor kom vi fra" han smilede og vendte sig om "i må undskylde den bratte afbrydning men militiaen har haft problemer med mig på det sidste. ikke det store bare nogle små ting" han smilede roligt og slukkede ilden i pisken.

Snefrid så roligt på Jackson, hun sagde med et smil ''så let er jeg ikke og få på krogen, min kære Jackson, men tak alligevel'' hun fnisede lidt, hun nikkede dog og så nysgerrigt på de to sort elvere, hun nikkede høfligt til dem, hun lyttede stadig til Jackson, hun så tænkende ud og sagde med en rolig blid stemme.
''hvad får dig til og tro, du kan tilbyde The Nightwatch, det vi mangler? vi er ikke nemmere og overtale, kære Jackson''
hun bukkede i blid respekt for dæmonen Jackson.

Snefrid skævede kort til de 3 soldater, hun fulgte optrinet, og hun så ikke imponeret ud, mere misfornøjede, hun sagde dog med en stille og rolig stemme efter at have tænkt lidt.
''ja.. det kan jeg se, kære Jackson, og det hjalp ikke ligefrem til og overtale os, da vi ikke bifalder dræb medmindre det er i selvforsvar, og som jeg forstod det, ville de spærre dig inde efter du nok har brudt deres love, kan godt se du ikke vil i fængsel, men alle handlinger har konsekvenser, så vel som den handling du lavede nu, ikke just hjalp til dit argument, kære Jack''
hun smilede roligt, de var ikke bange, da deres tro gjorde de bød døden velkommen til det næste liv, og selv om han så nemt som ingenting dræbte 3 menneske soldater, så var det tydeligt på disse, at hvis han valgte og slås, så ville han højst sandsynligvis selv miste en eller begge sine livvagter og selv komme alvorligt tilskade, da han burde vide nok om elvere, til at de var enormt gode krigere, og hvis han kendte til Bjorn's mærke på brystet, ville han vide at selv om denne elver kun var en halv elver og kun 5500 år ca, så skulle han ikke spøge med denne, dog troedet de heller ikke på godt og ondt, dog havde de nogle retning's linjer de skulle følge på grund af deres tro, og de stod som tavse statuer og ventede på Jack's reaktion, uden frygt for smerte eller tortur eller døden, de bød disse ting velkommen som medlemmer af The Nightwatch.

han smilede lidt over det hun sagde og klappede lidt "meget vel, men jeg syntes at der er lidt for mange her til vi kan snakke om mere følsomme ting" han nikkede mod sine liv vagter og de forsvandt ud i træerne. han gik lidt fra breden før han vendte om og forsvandt igen og dukkede op mellem dem alle sammen og lige bag Snefrid med et smil hvor efter han tog hende på skulderen og teleporterede dem hen på en stor klippe. han mærkede hvordan der løb blod fra hans næse "ah hvor kom vi fra" han satte sig op af en sten med et suk "jeg er ikke den mand jeg en gang var. og derfor har jeg brug for en efter følger, du blev udvalgt, du er en stærk kvinde og jeg ved du ville være perfekt til det" han smilede lidt og tørrede blodet væk fra sin næse væk med en klud "det var mit tilbud og det står på så længe du vil"
han smilede svagt til hende før han rejste sig op og havde fået sine kræfter igen og gik nu en gang rundt om hende "jeg vil blot ønske at i er en side gruppe til min klan, jeg stiller ingen krav i kan gøre hvad i vil og gå hvor i vil så længe i ikke forstyre store klan ting er jeg lige glad, men mest af alt ville jeg hade mig selv hvis dit kønne ansigt kom til skade" han lagde en hånd under hendes kind og teleporterede hende tilbage bortset fra at de var på den anden side af breden væk fra hendes liv vagter "vi mødes igen mine herre jeg vil tage min afsked her, men jeg er i nærheden tro mig" han gik lidt før hans vinger spredte sig og han fløj op mod måne skinnet og han landede lidt der fra ved et gammelt hus med et elektrisk hegn rundt om hvor Pride og Greed hang ud ved døren "mine børn kom inden for vi har ikke brug for at være her ude" han smilede kækt før han tog dem begge inden for til pejsen og lagde sig på sengen, udmattet af alt den springen rundt og det hele.

Snefrid så roligt på Jackson med et mildt blik, hun nikkede rolige men sagde intet, hun blev hverken bange eller chokerede, selv om Bjorn et øjeblik så ud til og overveje at kappe hovedet af Jackson da han ikke var sikker på om denne dæmon var en trussel imod hans frue som han havde svoret at beskytte med sit liv i en gammel elver ed, og hvis Jackson havde kendskab til dragesølv, ville han vide han virkelig skulle vogte sig for Bjorn's våben, dog var det som om nogen havde snakket til Bjorn og han stod rør igen, hun slappede dog af da hun blev teleporteret væk, hun smilede dog mildt til Jackson og ventede på hvad han ville sige til hende, hun satte sig dog ved siden af ham, hun nikkede kort, hendes maskerede ansigt var ikke til og vide hvad hun tænkte, selv hendes øjne røbede ikke det mindste, da gik lidt tid før hun mildt sagde.
''måske, kommer an på hvordan tingene udvikler sig, kære Jackson, ja jeg er stærk, men da er mange stærke kvinder i denne verden, er dog beæret over du har udvalgt mig, men lad tiden se an''
hun smilede mildt til den kære Jackson, hun nikkede dog da han sagde hans tilbud stod så længe hun ville, og hun ville overveje det, da det altid kunne gå bedre mellem dem men også værre, afhang af hans handlinger imod hende og hendes klan, hun sprang dog let på benene og fulgte ham med øjnene, for stille at tænke og roligt svare.
''da meget man ønsker, sjældent det går i opfyldelse, men måske, kommer an på så meget, jeg respektere det du siger, tro ikke andet, men vi stadig en ny klan, mange af stadig nye som brødre søstre og familie, og da kommer måske flere til, men jeg vil fremlægge dit tilbud for klanen, og se hvad da sker, og bare rolig, jeg kan passe på mig selv, kære Jackson''
hun smilede mildt og lod ham røre sig, hun så stille omkring og vinkede til sine folk som stadig stod ret og ventede, Snefrid vinkede et blidt ses til Jackson før hun gik over til sine folk igennem vandet, for at følge med dem tilbage til deres lejer, hvor hun hurtigt samlede hele klanen, for at begynde og snakke om at melde sig ind i Jackson's klan, nogle var imod det, andre havde ikke nogen mening om dette, nogle helt tredje mente at det kunne være en fordel, og det fortsatte denne samtale i noget tid, indtil de blev enige, som nok ville tage lidt snak her og der.

han smilede lidt da han kom in i det lille hus da der stod en lang kuffert med en lås på "den kom mens du snakkede med hende elveren kom denne pakke til dig" han gik hen og tog en nøgle han havde i sin lomme "i husker mit sværd ikke, stort rødt et og sammen med mit brors som var sort" de nikkede begge sammentyggende "jeg har fået en meget god smed til at smede dem om til dem her" han åbnede kufferten med et smil og tog den lille seddel frem hvorpå der stod "binder ved hud kontakt til sin herre" han lod sine hænder let rystende af spændning fjerne det lærrede der lå hen over dem med en stor bevægelse og så en sort og en rød pistol liggende i kufferten, de lignede begge at de begge var lavet af knogler først og så belagt med de ubeskrivelige metaller, det var også sådan de havde lavet den og indgraveret dæmon magi ind i dem, han sigtede mod muren og skød den sorte af, lyden fra den var som en sjæl der blev sluppet fri og kuglen ramte lige gennem muren og borede sig ind i et træ bag det som begyndte stille at sprede en koruption gennem træet indtil det til sidst rådnede op og væltede "indponerende, jeg har ikke set sådan magi i lang tid" han skød igen denne gang med den røde som fik træet til at bryde i blå flammer og vælte.
han gav slip på dem og de forsvandt hver i en rød og sort sky af røg før han koncentrerede om at de skulle komme tilbage igen og igen kom de tilbage til hans hænder. med et smil foldede han sine vinger hen over hans skuldre så det lignede en lang læder kappe og gik gennem skoven som et sort spøgelse der bevægede sig mellem træerne ned til der hvor ham og elveren havde mødtes første gang og satte sig op af et træ med et æble i hånden som han spiste af.

Snefrid fortsatte sin snak med klanen, imens de ventede på Elder, som var den originale leder af klanen, som ville samle alle elvere under sig, eller så mange som muligt, og han havde haft held med de 50 stykker han havde under sig, med Bjorn som leder for krigerne, sine 3 døds gardister, Snefrid leder af rangerne og Bjørg leder af Medichealerne, dog kom Elder ud og var stadig en rank mand efter over 48.000 år, selv om de mistænkte ham for at være noget ældre, dog satte han sig ned i råbet med Bjørg Snefrid og Bjorn ved sin side, imens alle de forsamlede, arbejder, samt krigere og børn, alle i den lille klan, for at snakke frem og tilbage om tingene, om de skulle joine eller lade vær, nogen mente da var grund, andre mente det var en fælde så de ville få halsen skæret over hvis da skete noget, nogen ville slet ikke komme ind på noget af dette, og nogen mente de bare skulle blande sig uden om denne Jackson person, som de havde hørt til og være en skidt person, selv om de ifølge deres tro, ikke troedet på det onde og gode, selv om handlinger havde konsekvenser, og denne debat fortsatte i flere timer, imens de ikke rigtig kom nogen veje, så fortsatte de dog alligevel, for at finde ud af hvad de skulle gøre ved dette, Snefrid kom selv med nogle argumenter som folk vejede for og imod, imens Bjørg mente de skulle blande sig uden om og Bjorn holdt med sin kone, Snefrid mente dog det kunne give fordele at være med i en større klan, dog var mange af arbejdere og børnene imod dette, da de kendte meget til Drakil's hånd og deres metoder, som de var store modstandere af, så debatten fortsatte og fortsatte.

han smilede lidt til sig selv og gik lidt frem og tilbage da han til sidst satte sig ved bredden og tog en blomst op og gik frem og tilbage, ventende på at der skulle dukke nogen op. der gik en time, og så to, det fortsatte op til tre timer før han kedede sig for meget, han forsvandt fra stedet for at dukke op ved indgangen til en militær base, han ville have det sjovt med sine nye pistoler indtil der blev noget en konklusion og det havde kommet sig for øre at der var elvere der var spæret inde her. som om han manglede en grund til at storme en base. han gik om på siden af basen og gik ind af en side indgang og stak sin pistol i hovedet på en uvidende vagt "vær venlig at vise mig hen til fangerne" han holdt den røde pistol som han valgte at kalde punishment mod hans hoved og da han vendte om holdt jack pistolen i ryggen på ham og gik hen gennem lejren og så på en stor fange gård "godt så" Jack slog vagten over nakken mest af alt for at vise sin gode side. han gik hen til gården og åbnede den "afsted med jer" han sendte dem mod indgangen som blev åbnet af Greed og Pride som sørgede for at de kom sikkert ud. han smilede da de sidste kom fri efter som det betød at Jack kunne slagte dem alle. efter en times sjov med at dræbe dem alle sammen der var tilbage i basen kom han tilbage til mødestedet med Snefrid og ventede igen.

Snefrid fortsatte med og snakke frem og tilbage med klan lederen, Elder, forude Bjorn og Bjørg, som hver især havde problemer med deres folk da flere var uenige, enige, imod, med, fra og til, som gjorde det en kende besværligt, da de først ville stoppe når de var kommet til en enighed, dog i et par timer mere, løftede Elder til sidst hånden og da blev ro, imens han med korte enkelte ord, sagde at de ville lade denne Jackson bevise at han havde det da skulle til, for at få deres klan ind i hans større klan, og kunne han lide dette eller ej, måtte være hans problem, og uden yderligere ord, rejste han sig for at blive eskorteret af sine 3 døds gardister i sort elver panser, som vidnede om deres erfaring da sorte elviske døds gardister var langt farligere end bare Bjorn som i sig selv var en ufattelig farlig modstander, dog gik Elder tilbage til sin hytte, imens de var blevet enige om at rykke klanen til Dream hills, for bedre jagt muligheder og andre ting, som fik klanen til og nikke enige, dog gik Snefrid, eskorteret af Bjorn og 3 brun klædte krigere i tungt panser og med krigs spyd og skjolde forude sværd af elvisk oprindelse, videre imod møde stedet, for roligt at troppe op og hurtigt bemærke Jackson, som fik hende til og gå roligt imod ham, under overvågning af Bjorn og hans 3 krigere, Snefrid gik roligt over til ham før at sige efter at have hilst på elvisk.
''klanen har besluttet, at du skal bevise dig værdig, for at få vore folk og fremtidige folk, over i din klan, acceptere du dette?''
hun lød formel som hun skulle, imens Bjorn stod som ret som den disciplene soldat han var, ligesom hans 3 mænd da stod omkring Snefrid.

han smilede til hende da hun dukkede op igen og talte om at være værdig og alt det der "ja selvfølgelig tager jeg det ansvar" han knipsede med sine fingre, pride og greed hoppede ud af skyggerne, hun holdt en gul krystal i hånden og gav den til Jack "en gave fra Warma templerne, hildaris krystal, i lever ved hendes ord om at holde sammen uden at skilles, at stå fast mod trusler sammen" han kastede krystallen til dem og smilede lidt henliggende. Han gik lidt ned af floden og så tilbage igen "angående mit forslag personligt til dem miss Snefrid vil jeg gerne have et svar senere" han smilede og tog en cigar frem fra sin lomme som han satte i mund vigen mens Greed tændte den med en tændstik. han vendte rundt og gik ned mod det lille hus han tilbragte det meste af sin tid under denne forhandling.

Snefrid så Jack's smil og smilede tilbage, dog havde hun maske på, så han ville kun kunne se det på hende's øjne, hun nikkede dog og noteredet det i baghovedet, til Elder, som burde møde Jack, hun overvejede og meddele sine kaptajner i Natte ravnene, hendes rangere navn, dog bemærkede hun krystallen og tog pænt imod den med et venligt nik, de vidste ikke helt hvad de skulle give ham, da de ikke just havde noget af værdi som nok kunne gøre denne gamle dæmon interesseredet, selv om de dog gemte på dybe hemmeligheder, som de ikke var klar til og dele ud af, endnu, hun sagde dog endelig noget ''vi sætter pris på du vil forsøge, da det ikke just er nemt, da du først skal gøre dig fortjent til titlen elverven, og derved skal du arbejde dig op af, til Elder mener du er respektfuld nok til at vi skal joine din klan, det bliver ikke nemt, og jeg er blevet forbudt at hjælpe dig!'' hun fnisede en kende feminiet som fik den store Bjorn til og skæve til Snefrid med et øjenbryn i vejret, dog sagde kæmpen intet, dog sagde Snefrid venligt til Jackson ''ja det gør vi, og vi håber på at indrulle flere folk i vores klan i form af alle typer elvere, så længe de vil følge The Old Way Of The Elven, hvilket ikke er så nemt som det lyder'' hun smilede venligt til ham, hun så roligt på Jackson og smilede tænksomt, da hun skam havde tænkt på hans tilbud, dog var hun ikke sikker på om hun var klar til og være mor, dog havde hun gjort sine tanker, det kom dog an på denne, dog da han gik uden og sige ses, så vendte Snefrid om forude Bjorn, dog skævede hun bagud og råbte roligt tilbage ''vær beredt på at vore Elder nok vil have en.. snak med dig, kære Jackson, så mød op ved han's hus om et par timer, mig og Bjorn vil være der, forude Elder's livvagter, vores døds gardister og jeg må lige advare dig, han er en kende gammel dags, og er dybt alvorlig med elverne's skikke, men da du er en gammel hajer, så skal du nok klare dig! og husk og vær respektfuld forude andre ting da skal huskes, men det hjælper vi dig med, hygge haløjsa'' mere sagde hun ikke før de var væk som spøgevelser i skoven, selv den store Bjorn var som forsvundet, i retningen af Elder's hus i midten af lejren, og de var hurtigt fremme, for at begynde og slå tiden ihjel med elvisk bræt spil de kaldte hjorten da hopper, og de begyndte og vente på at Jackson skulle møde op.

da Jack kom ind af døren sad der tre kvinder og en mand ved det lille bor "men hvad skylder jeg æren af at have de fire høj præster til bords i aften" hans stemme var halvt overrasket og halvt lettet "vi hørte at vores ærede mester skulle til møde hos en elver klan, vi kunne ikke misse denne chance for at se din respektfulde side" ved den bemærkning smilede Jack lidt til kvinden i en himmelblå kåbe "ah min gamle træner syntes ikke jeg er respektfuld, du såre mig med dine ord" han lod en hånd glide til hovedet og lod som om han faldt bag over af ren overraskelse "udover det kom i faktisk på et godt tidspunkt og et dårligt" han gik hen til et klæde skab og trak en rumdeler hen foran skabet og skiftede over i en sort japansk klæde dragt lavet af silke med klanens guld emblem hængende på hans bryst og på hans ryg stod der "overlevelse" i guld skrift, det var skrevet på japansk i kanjii. han havde en lignende dragt på som dem der sad over for ham, dog var deres farvede i andre farver end hans. manden sad i en rød og orange dragt, kvinden der sad længst mod døren havde en mørkeblå dragt på og den yngste kvinde havde en brun og grøn dragt på. disse fire var alle king killers men havde mestret et af de fire elementer hver, når de var med til cermonier havde de disse dragter på for at vise deres satus. Jack fandt en lang japansk pibe frem og tændte op under den og med tre sug havde han den i gang " lad os tage afsted" han ventede på de fire uden for før de gik mod lejren. Jacks vinger var ikke synlige over hovedet selv om der var andre tegn på hans dæmon afkomst.

/ sorry sent svar :o

Snefrid ventede roligt, imens nogle af hendes rangere dækkede bord til to, stillede elvisk vin på bordet, med deres leder, Elder, siddende i sin pæne stol af gammelt træ, med sine døds gardister omkring sig, en på hver side og en bag sig, imens Bjorn stod lænet op af væggen med armene lagt over kors, hun havde selv sin ranger uniform på stadig, Bjorn sit panser og døds gardisterne deres sorte dragesølv rustninger med deres aflange elviske sværd i hylstre, i en stiv ret, dog ville de lyn hurtigt kunne forsvare deres leder, og gjorde de gladeligt, trods de var æld gamle alle 4, så var de ikke nogen man skulle komme på tværs af, og de havde de fleste i klanen ar som bevis på, dog havde deres leder en pæn fornem elvisk skjorte af bomuld med passende bukser og støvler til, med sit sværd i et hylster i et hjorte bælte, dog var han en høj små bleg person med et roligt blik, da skreg af alderdom da han havde rynker omkring øjnene, hvilket kunne bevise han var over de 45.000 år gammel, dog vidste ingen præcist hvor gammel, som gjorde ham til et mysterium.

når Jack og hans følge kom, ville Jack få lov til og tage sine nærmere følgere med ind, men hvis da var andre af mindre værd, ville de bevæbnedet vagter stoppe dem, da det ville være imod deres etikette, og kun Jack ville få lov og sidde ned, de andre skulle stå op, som også var en etikette som de måtte finde sig i, ligesom døds gardisterne, disse var dog vant til og stå det samme sted flere dage i træk, uden og røre en muskel, for stadig og være i stand til og kæmpe på top skala, stolen ville af sig selv trække sig ud og skubbe sig ind hvis Jack ville sidde i den, og maden ville være der som om det hele tiden havde været, og når han havde spist op, og så væk, ville det være væk og erstattet af noget nyt.

Snefrid stod klar ved døren ind til Elder's hytte for at tage imod Jack og hans følge, med Bjorn ved sin side og nogle af Bjorn's krigere omkring sig, mest for at vise respekt i elvisk manere ved og stå med en større styrke af krigere, for at bevise den anden's værd, som ville være en respekteret leder eller en general, den slags ting, derfor stod næsten alle Bjorns krigere bag ham, Snefrid's rangere var dog spredt på vagt poster for at beskytte deres lille befolkning.

Snefrid ventede nu roligt, klar til og åbne døren for Jack og hilse på ham med et smil når han kom, Bjorn ville som etiketten gå først ind, for at vise at da ingen fælder var, imens hans krigere ville sprede sig i alle hjørner, for at hilse Jack velkommen, og når Jack og hans folk var gået ind, ville Snefrid følge efter, og stille sig ved midten af det små lange bord, med Bjorn på den anden side, bordet var dækket med 3 gafler, 3 knive, 3 spise skeer og 1 teske, med et krus til vin, et krus til saft og et krus til deres æres vin, med en lille suppe tallerken oven på en rund tallerken med en større tallerken neden under, og når Jack satte sig, ville en små bitter men lækker svampe suppe være i skålen og vin og saft i de andre glas, af elvisk oprindelse, så dyre vare for mange mange folk, hvor efter Elder, døds gardisterne, Snefrid og Bjorn ville afvente Jack's hilsen til elder og for så at forklare om sit ærinde der for Elder, og som etikette påskrev, skulle Jack tale først, da elder var lederen i denne lille klan, så Jack skulle vise respekt ved og tale først, men forblev hans tavs, ville det være en fornærmelse imod Elder og hans døds gardister som ikke ville blive modtaget pænt, og som hurtigt kunne vende Jack's fordele for at få den mulige klan af elvere til sig, da disse kunne blive en stor klan en dag, hvis de samlede nok elvere, Snefrid ville dog hjælpe Jack og hviske de forskelige ting til ham, så han selv kunne vælge hvordan han ville handle og gøre sine ting.