[Afluttet] Det er din heldig dag - Dragovich + Lamia

"det gør jeg heller ikke" sagde han og kiggede kort på hende, han fortsat med at spise i stilhed medmindre hun sagde noget, "det havde jeg opdage at du var og det gør heller ikke noget, jeg skal også selv videre" sagde han og kiggede på hende, han rejse sig op og gik over og tog noget mere mad fra sække, end han sat sig ned og begynde at spise det han lige havde henter, han tog ud efter sin taske, hvor han rode lidt i den og tog derefter en flaske vand op af den, han tog en tår af den og rakte derefter flaske over mod hende, hvis hun nu også vil havde lidt vand.

"Det var godt."

Morgenen var stadigvæk ung, og selvom Lamia mærkede kroppen præget af nattens forløb, så kriblede det stadigvæk i hende for at få luftet poterne.

"Hvad skal du så nu?"

Lamia færdiggjorde hurtigt sin mad, men tog ikke mere. Der var rigeligt til, at de begge to kunne få delt maden op til når de skille afsted. Hun tog imod flasken med et smil, og tog en god slurk, hvorefter hun fjernede fugten fra læberne med sin tungespids.

"… du har måske en særlig person, som venter?"

Drillede hun.

han nikke kort til det første hun sagde men spise rolig videre, han spise rolig færdig end han svar på det hun spurgte om, "vi skal vel videre, om du har bruge for mig hjælp mere ved jeg ikke" sagde han som svar på det og kiggede kort på hende, han tog heller ikke mere af spise end de to gang han havde tager fra sækken, "nej det har jeg ikke, har du" spurgte han og kiggede på hende, han vidste godt at hun drille ham men drille bare igen, hvis hun vil videre nu vil han rejse sig og få pakke sine ting sammen, så de kun kom videre, hvis de ikke skulle videre med det sammen vil han bliv sidder på gulvet hvor han sad nu.

"Måske i fremtiden… har du et mobilnummer, som jeg kan fange dig på?"

Lamia lokkede lidt. At have en mekaniker i baghånden, det var ikke værst! Og så virkede han da også ganske fornuftig, så hun ville ikke frygte at blive dolket bagfra. Hun rakte ham høfligt vandflasken tilbage igen. Hvis han ikke havde en mobil, så ville hun finde en gammel tusch frem og skrive sit eget på hans arm, og bede hende skrive straks.

Kort efter rejste hun sig, og fik samlet sin taske op. Hun gik roligt over mod sækken, og fyldte sin egen del af mad, så meget der nu kunne være, ned i tasken.

"Lidt. Men… det er kompliceret. Det var i hvert fald hyggeligt at møde dig, Dragovich."

Lamia vendte sig rundt, og rakte hånden mod Dragovich med et smil, hvad enten han sad ned eller stod op.

han nikke kort til det første hun sagde og kiggede på hende, "nej det har jeg ikke, men kan laver en ting så du kan få fandt på mig" sagde han og kiggede på hende, han rejse sig op og fandt en blok papir frem og en kugle pen, så kun hun skrive nummer på den i sted for hans arm, "lige måde" sagde han og kiggede på hende end han begynde at pakke sine ting sammen, han rakte sin hånd frem og tog om hendes, hvor han giver hende hånd, han tog hånd til sig bagefter og kiggede ned på hende, hvis hun ikke vil havde resten af mave i sækken så tog han den med sig, selvom de nok skulle ud af sammen vej af bygning som de var i.

I første omgang så Lamia en smule forvirret ud. Havde manden tænkt sig at lave noget elektronisk her på stedet? Dog gik det hurtigt op for hende, hvad han mente med sine ord, da han fandt papiret frem. Lamia skrev flittigt sit nummer ned. 

"Jeg svarer ikke så tit, men læg en besked, hvis det er vigtigt, og så vender jeg helt sikkert tilbage."

Hun sendte ham et drillende smil, inden hun rakte pennen tilbage. Med hensyn til maden, viftede hun bare med hænderne, som i at hun havde rigeligt. Hendes taske var allerede for tung til, at hun ville kunne kravle rundt på alle fire. 

"Tag det. Du har mere brug for det end jeg har."

Hun ville gå ned fra bygningen sammen med ham, og da de omsider stod udenfor, i den brændende morgensol, ville hun endnu engang nikke kort til ham som en slags afsked.

"Pas på dig selv, Dragovich. Lad nu være med at gøre noget dumt!" 

Og med de ord ville hun vende rundt på hælen, og spadserede afsted igennem den lille by, med kappen flagrende efter sig og solen skinnende i det røde hår.

// Out :D //

han nikke bare kort til det første hun sagde og smiler svagt, han tog sækken med brød og frugt i over den en skulder efter han havde tager imod kuglepen fra hende, han gik med hende ud af bygning ud i sol, "tak og lige måde og kan prøve at lad være og gælde også dig" sagde han og kiggede kort efter hende da hun begynde af gå, han begynde selv lidt efter at gå bare ikke sammen vej som hende, han lad papir lad ned i lommer hvor hendes nummer stod på.

//Out//