[Uafsluttet] Du hjælper mig, om du vil eller ej. (Agerid + Phoenix)

Omgivelser: en havn by
Tid: omkring middag
Våben: 2 M9 pistoler og et M16 Gevær
Tøj: en sort tæt siddende heldragt
Andet: gasmaske som er placeret i et bælte om livet på hende

Det hele startede som et domino spil… når man en gang bliver fanget sker det igen… men denne gang var det ikke Phoenix som blev fanget, men Sasha fra The Wolf Clan.

For ca. 24 timer siden

”Phoenix, Philip og Nichlas, jeg smutter lige på en ekstra tur rundt om basen jeg er nok tilbage om cirka 15 minutter.” Sasha gik ud af døren inde Phoenix nåede at råbe at hun ikke går alene.
”Hvad går der ad hende?” spurgte Phoenix fortvivlet sine brødre. De rystede på hovedet. Sasha var ikke nem at blive klog på. Men der var nu noget som ikke helt passede inde i billedet. Sasha var hendes ikke biologiske søster, men der var ikke rigtig nogen hun var i familie med som var i kobbelet, men de var jo alle søskende..
Efter en god sjat tid løb en besked indover Phoenix’s Walki:
“ Hej, Phoenix.
Du husker vel os? Hm det regner vi med, så hør nu godt efter. Din lille veninde her, hun får store problemer hvis ikke vi får noget fra dig og dine klaner, men lige nu nøjes vi da bare med at bede dig møde op med dit fly ved floden. Ellers kommer din rød håret veninde til at lide en del, men hvem ved måske kan hun lide det du næsten blev ud sat for.
Nå men mød op ved floden om cirka 24 timer og der ved kan vi se om der er flere gevinster ved at du dukker op, måske kan en mere end din egen veninde få lov at gå fri, eller måske et lille barn… hm mød op ALENE og vi kan snakke om det.”
“ Phoenix! Nej, lade være med at gøre det! Det er en fælde du må…” et slag lød og et lille hulk.
“Bare hold din kæft kvinde! Phoenix, du møder op ellers sker der noget slemt ved din lille veninde.”

lyden stoppede pludseligt og det var først der Phoenix fandt ud af at hun havde holdt vejret. ”Sasha…” mumlede Phoenix og så på hendes brødre. ”Ses, jeg ved hvor jeg skal hen. Giv Kuuma besked om hvor jeg er taget hen, imens giver jeg militsen besked.” Philip rejste sig og stillede sig i vejen for hende. ”Søs, det der går ikke.” ”Kæft Philip, jeg er lige glad.” hun skulle lige til at plante et velegnet slag i han underliv, inden han flyttede sig. ”Klogt.” hun gik forbi ham ind i sit rum og fandt sin dragt frem.
Den sorte heldragt ville beskytte hende når hun var i den tynde luft. Hurtigt tog hun den på råbte til hendes brødre: ”Ses drenge.” hun sprang ud af døren og hen mod hendes flyvemaskine og satte kursen mod floden.

24 timer senere.

Phoenix var landet ved floden og stod nu og ventede på at en fra The Amigos nu dukkede op og kom frem med Sasha så Phoenix kunne tage hendes plads.
6 skikkelser kom gående over mod Phoenix to af dem havde en hætte over hovedet og den ene kunne hun genkende færden på. ’Sasha!’ skreg hendes hjerne.
”Ser man det Phoenix her er du jo, så yndig du er, men jeg har nu noget som kunne få dig til at se meget kønnere ud.” han hev hætten af de to skikkelser. Sasha med det røde hår og… hvem fanden var det?! en fyr med hvidt langt hår?! Hvem pokker var det?!
”Se fyren her kan vi ikke rigtig bruge til noget så ham kan du få, men vi skal lige have en smule mere, ser du, vi mangler nogle våben i nord og vi vil gere have nogle flere, så flyv af sted hent dem og kom tilbage til os, så kan det være hun får lov til at gå.” manden grinede og sendte en stor mand over til hende som holdte Agerid. Phoenix tog roligt i mod ham og studerede hans ansigt. Hun kunne ikke kende ham fra noget sted over hovedet, så dette var en totalt fremmede for hende.
” Af sted med sig.” folkene fra The Amigos, vendte om og slæbte Sasha med sig. ”Det her er fandeme løgn!” snerrede Phoenix og begyndte at binde knægtens hænder op. ”Om du vil det eller ej, så hjælper du mig med at få hende ud.” Phoenix’s stemme var lav og knurrende. Hun vendte sig om mod hendes fly og lagde panden mod hendes fly.
”Jeg hader mit fucking liv...” roligt så hun på fyren og truttede munden. ”Hvem pokker er du enlig? Og hvad pokker er du?” hun lagde hovedet på skrå og hendes røde øjne betragtede ham roligt, men en underne mine.

Agerid så på den kvinde som han skulle hjælpe med at befri hendes veninde som han havde set lidt af da de var fanget af de fyr,
som Agerid stærdig ikke viste om det var en folk ladevejs røver eller hvad de var.
Sådan at give folk kapper på med hætter på folk (fuck hun se dræbelig ud det er sikker et plot om at få mig til at stolle på hende og så vil de havde alle mine hemmeligheder ud af mig. Så de kan give mig til nogen vildedyr at spise)
Agerid ryste lidt på hoved mens han tænkte at han var alt for paranoid

Agerid så på Phoenix og spurte "er det i orden jeg smider denne kappe som lugte helt vildt at sved? tro ikke jeg er den første som har den på siden den er bliven vasket"Agerid gad ikke en gang at vente på at hun svaret ham han tog den af og så stod han i bare mave og sinde sorte bukser.
Hans mave var fuldt med ar og andre gamle sår "mit navn er Agerid og jeg er bare en lokal ung mand som var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt"(håber hun falder for den løgn ellers kommer der en masse spørgsmål)
"og hvem er du "Agerid så hen på hende for at se om hun vil lyve eller sige sandheden (hun er i sort heldragt har en gasmaske og 2 pistoler og et gevær skal se om jeg ikke kan holde mig på hendes gode side. og et fly hvad har folk i mod at var nede på jorden syns alle flyver rundt)

”Klart, jeg skal ikke stoppe dig.” mumlede Phoenix og lukkede øjnene for at få et overblik over hendes hjerne. Da han smed kappen smilede hun svagt.
”Hm, du er måske en kamp fætter?” mumlede hun til sig selv og klukkede svagt. ”Kappen er der nok andre kyllinger som har haft den på.” hun smilede tomt og då i den retning mændene forsvandt i.
Hun vendte roligt hovedet mod ham og nikkede. ”Okay, Agerid. Hvem er de mænd? Hvor er deres base? Hvorfor var du fanget?” hendes spørgsmål kom hurtigt efter hinanden og hendes ansigt af slørede intet. ”For at være ærlig, så er mit navn: Det rager ikke dig, men hvis du har en hjerne mellem ørene ved du hvem jeg er.” hendes stemme var kold og hård, enlig var hun lige glad med ham og ville bare have Sasha tilbage. ”Mit navn, Phoenix, og resten må du bruge hjernen til.”
Hun sukkede svagt. ”godt, hvis jeg skal have den mindste chance for ikke at blive opdaget skal jeg have noget andet tøj.” hendes øjne faldt på hans og smilede. ”Vendt her.” hun pegede på jorden og rørte svagt ved hendes pistol. ”Med mindre du har nogen indvendinger?” hun trak sin pistol og smilede roligt, hvis hun skulle aflive en person mere generede det hende ikke.
Roligt satte hun af fra jorden og sprang op i hendes LM F-16. hun tog en top og et par bukser, hurtigt smed hun tøjet oppe i cockpittet.
Hun skiftede tøj, så hun havde en sort top, og grønne bukser. Et sort juin mærke var synligt på hendes skulder. Dette mærke havde hun fået af sin læremester. Dette betød også at hun havde en speciel evne, skænket af hendes mester.
Hurtigt og adræt hoppede hun ned til fyren og smilede kort. Hendes våben sad samme sted og hun havde også sit bælte på med gasmasken. ”Du får brug for denne.” Hun rakte ham en anden gasmaske som beskyttede øjne, næse og mund. ”Du ved vel hvordan den fungere?” hendes stemme var rolig og havde et venligt strejf.

Agerid stod i sin bare mave og tænke på alle de mærkelige mennesker han havde mødt i det her år så pigen ved navn Phoenix virker ikke så mærkelig der var bare noget ved hende som ikke følte menneske mene heller ikke ligsom Stefania.
"jeg har ingen ide om hvem de fyrer var jeg har har aldrig mødt dem før". Agerid var en smule flov til at han ikke kunne hjælpe hende med at finde den i ment han sagde "jeg ved ikke hvor deres base er efter som de smid hætten ned over hovedet på mig for det tog mig der til jeg bliv fanget da jeg så dem gå på hende pige som var der sammen med mig da de over fladt hende 6 til en så kom jeg få at hjælpe hende og så kom der 5 mere bag mig og fik mig med" den hård og kolde stemme hun kom med virket ikke til at have effekt på agerid og bliv bare ved med at satirer på hende til hun sagde at hun hed phoenix da hun hoppe op for at få andet tøj på Smile Agerid mens han tænkte kamp fætter mig hm og så på Phoenix og så det mærke som hun havde på skulder  da hun kom ned i det nye tøj så han på den gasmaske som hu smid til ham og tænkte(hvordan mon jeg bruger den det kan ikke vær så svær så jeg man skal vel bare tage den på) " ikke lige denne model er der noget bestem man skal med denne model eller er det bare at tage den på så den dækker?" Agerid forventede at Phoenix vil tro at han var en fat svag person så han forvente ikke noget svar men heller spørger og være sikker som at side et sted hvor han skulle bruge den og ikke være sikker Agerid var ved at gøre sig klar til at gå men stopped sig selv han havde ingen ide om hovr de skulle hen så han vente sig om og sagde "damerne først" og bukked sig som han havde set gentlemen gøre

Hun så roligt på ham og gennemskuede at det han før havde sagt var løgn. ’Godt hvilken måde skal jeg få ham til at spytte ud på?’ hun grinede i sine tanker og vendte tilbage til virkeligheden. ”Så du prøvede at hjælpe hende. Det kan måske komme dig til gode.” hun så på ham med et koldt blink og planlage hans fald.

Da Phoenix rakte ham masken og spurgte om han kunne bruge den, så han ud, som om han ikke vidste hvordan man brugte den. ”Okay… det er ens for alle.” hun satte hånden i side og så roligt på ham, med et skeptisk blik. ’Hvad fanden er han?! Han aner ikke en skid om hvad der foregår!’ tænkte hun og rystede på hovedet ad ham. ”Du er ikke van til at være her vel?” hun lagde sine arme over kors og så på ham.
Da han begyndte at gå, men stoppede op og bukkede, så hun på ham. ”man har manere.” hun smilede og stoppede foran ham. I en hurtig bevægelse trak hun sit våben og sigtede på hans hjerte.
”Godt nu fortæller du mig sandheden. Hvem fanden er du? Og kender du til krigen i nord? Hvis ja, hvem er krigen så i mellem, og hvad bliver den omtalt som?” hun så på ham med hårde øjne. ”Fortæl sandheden eller jeg sørger for at du brænder op.” knurrede hun ad ham og smilede kækt. ”Du havde måske ikke lige regnet med at jeg var klogere end som så?” hun trykkede pistolen ind mod hans bare brystkasse og ventede på et svar.
Ulven neden under hendes hud, bed og kradsede, den ville ud og sørge for at knægten foran hende vidste hvem han havde at gøre med.
Det kunne godt være at hun kun var 16, men hvis man så meget som så forkert på hende endte man med en konfrontation med hende. Uanset størrelse eller form.

Agerid så roligt på Phoenix med et lille grin på munden "hvad afsløret mig?" han grinte næsten da han sagde det og var helt upåvirket af den pistol det rørte hans mave " jeg ved ikke hvad krigen i norden hedder men jeg ved at den har noget at gøre med Mafia og WFF" han stemme var mere eller mindre upåvirket på nær da han snakket om Mafia hvor han lød sur "vist det er den krig du snakker om.

Agerid så på den okay kønne pige som må have haft et hårdt liv og Sagdejeg mente det ikke som om du ikke var klog" Agerid stod og så ned lags sin bare mave da han da han så mere eller mindre trist ud "jeg stoller bare ikke på folk jeg har næsten aldrig fået noget andet end ondt ud af det som du kan se på mine sår det er når folk jeg begynder at stolle bare lige lidt på vender sig mod mig" Agerid virket som om han var ved at være bange men ikke få Phoenix eller sit liv men mere hvad han lige havde sagt han mumle næsten uhørtlidt "hvorfor sagde jeg alt det jeg siger aldrig noget ligt meget jeg er blevet tortureret eller forhørt hvorfor sagde jeg det???"

”Det der af slørede dig?” hun grinede lidt og smilede svagt. ”Du anede ikke hvem de fyrre var, du ved ikke hvor deres base ligger, og tja, du ved ikke hvordan man bruger en gasmaske.” hun rykkede tættere på ham så hun havde flere kræfter til at trykke pistolen ind i mod ham.
”Altså krigen er mellem The Amigos og resten… faktisk næsten alle er i mod dem, men ja WFF er også i mod dem. Mafiaen er også med og det samme gælder: The Wolf Clan og Militær Militsen.” hendes stemme var alvorlig og man kunne høre på hende at hun vidste en del om det. ”Jeg er selv med i krigen og de fyre der, det var nogen fra The Amigos, og at du har overlevet så længe er sejt nok, de tager flest kvinder ind og voldtager dem og dræber dem, kort efter hvis der ikke er noget de kan bruge dem til.”

”Klogt sagt.” hun så koldt på ham og ladede pistolen. ”men hvem og hvad er du, Agerid?”Phoenix hvæsede hans navn ud. ”Eller er det også en løgn?” hendes kække smil dannedes om hendes mund, hun kunne ikke helt bestemme sig om hun skulle være dissideret led over for ham eller vælge en nem vej, men som det så ud, havde hun fundet en mellem vej.
”Okay?” Phoenix løftede øjenbrynet, da han fortalte at han ikke stolede på nogen. Roligt flyttede pistolen, om han ville misbruge hendes tillid eller bruge den klogt var op til ham, men hvis han misbrugte den, ville han få en Phoenix på nakken og ende med at brænde op.
”Hvorfor fortæller du mig alt det? ikke for noget, men jeg kunne lige så godt være en fjende for dig, det er du klar over, ik’?” Phoenix trak et skridt tilbage og så på ham med et løftet øjenbryn.
Hun sikrede det, roligt satte hun sit våben tilbage i hendes bælte og lagde armene over kors. Phoenix holdte sin ild klar til at bruge den hvis han lavede et forkert træk.

Agerid var stærdig lidt i shock over hvad han havde sagt da pistolen gik væk fra hans mave.
han så på Phoenix men hun fortalte at hun kunne være hans fjende han tænkte at det kunne jo godt være at de var fjender. Han så på hende med at ansigtsudtryk som virket okay glad men stærdig lidt i shock over det som han havde sagt uden at tænke over det " nu har jeg sagt det så kan det jo være lige meget men vist vi er fjender kan vi jo se hvem som vinder kampen efter vi har redet dem som The Amigos har tage til fange"

Agerid så ned langs sin krop hvor han kun havde et par sorte bukser som manglet et knæ hvor stoffet var gået i stykker og de var pænt slidt og hans finde tær som var virkelig beskidte da han så op og næsten grinte"skal vi ikke se at komme afsted denne gang har jeg sagt alt hvad jeg sku mene at du kunne lig at vide unden at få mine venner i fedtefadet" han så på Phoenix mens han tænkte at hun ikke se helt slem ud men at han ikke sku undervurdere hende hun ville sikker vinde vist han ikke havde sit sværd som han stærdig ikke kunne styre ordentligt i nu så hun ville nok vinde stort men hun skulle ikke undervurder mig selv om jeg nok vil tabe vil jeg tage så mange med mig som jeg kan.

Agerid tænkte jo som alt på worst case senarier men det havde jo redet ham før hen.

Da han kom med et forslag om at de lige så godt kunne kæmpe efter at have fået Sasha ud smilede hun skævt. ”Aftale, men pas på ilden ikke brænder dig inden da.” Hun klukkede stille og så på ham. Phoenix studerede ham og snusede ind i luften. Han var et eller andet væsen, hun ikke havde mødt før, og alligevel var der noget som hun kendte til og arbejdede sammen med.

”Jeg skal lige en ting eller to.” sagde hun svagt og så underne på ham. ”Vendt her eller du brænder dig.” Phoenix så på ham og banede svagt. Hun løb over i mod hendes fly og sprang op. roligt satte det i gang og fløj et stykke væk, hun landede ved en mekaniker og bad ham fylde brændstof på og lige give den et service tjek, han nikkede og gav hende hånden.

Hurtigt løb hun tilbage mod stedet hvor hun havde bedt Agerid om at vendte. Hun kom fra den modsatte side af hvad hun tog af sted fra, så hun sod nu bag ved Agerid.
”Okay, skal ve se at komme af sted eller skal vi så og glo, jeg har forhørt mig ved en ven, og ved nu hvor deres base er, under jorden…” hun så på ham med en alvorlig mine og sukkede svagt. ”Men ved du seriøst ikke hvordan man bruger en gasmaske? Se her.” hun tog sin egen frem og begyndte at forklare. Den sorte maske som Agerid havde fået var en smule anderledes i og med at den skulle beskytte hele hovedet. Det sorte net, skulle trækkes hen over hovedet og spændes til, der efter skulle man sørge for at alle spænderne var sat rigtigt og at man kunne trække vejret.
”Se enkelt ikke?” hun smilede svagt og satte sin egen tilbage og kiggede ud over vandet. Det var det vand hun aldrig mere kunne svømme i eller være ved… hun savnede følelsen af vandet omkrig hende og måden hun før havde set vandet på.

Agerid lærte at bruge den gasmaske det tog lidt tid for han var helt med i hvordan han skulle bruge den da han så på Phoenix som stiret på vandet men han tænkte at der måtter være en grund til at hun gloede sådan på det hvad mon det kan være er hun mon en havfue som er kommet på land men det lyder jo bare dumt kan bare være at hun elsker at bade men ikke kan komme til det når det er vi skal rede hendes ven og de andre jeg kunne høre der som ikke skulle være der men om de levet i nu viste Agerid ikke noget om.

da de var begyndt at gå var Agerid sikker på at der var noget efter dem men hvad det var havde han ingen ide om men han lod bare noget tid går hvor han ikke gøre ved det mens han så på Phoenix om hun havde opdaget det eller huns havde bedt personen eller dyret om at gå efter os for at være sikker på om jeg var god nok. Agerid syntes at træerne havde fået en store mellem rum mellem dem som om der var folk som kørte eller gik meget her så de måtte jo var på rigtige vej
Agerid tænkte hvad mon folk vil tænke vist de så en mand og en pige gå pigen i grøn og sort og manden i sorte bukser med huller i og bare mave med ar og gamle skud sår hvor pigen havde våben og fyren var våbenløs jeg ligner sikker en straffefange eller noget Agerid begyndte at grine lidt af de tænker han fik i hovedet men lavt "hehe"

Phoenix så op og blev revet ud af sine tanker og planer da han grinede. ”Hvad er sjovt?” hun så op på ham og sukkede stille. ”Hør Agerid, hvad er du? Du bliver ved med at undgå at svare på det, jeg vil gerne vide hvad jeg har at gøre med, det er lidt en principsag.” hun så op ham, trak hende pistol og ladede den. ”Svar på hvilke race du er.” hendes stemme var lav.

Da de nåede en lille bygning, skubbede hun Agerid ind mod væggen og lagde en hånd for hans mund, så han ikke kunne sige en lyd. Phoenix stod tæt op ad hans bare overkrop og mumlede noget med at hun meget snart var i store problemer hvis det her fortsatte.
Phoenix lukkede øjnene og snusede svagt ind. ”Vi er her næsten.” roligt lyttede hun efter om der var nogle væsner, men ikke en vind rørte sig.
Langsom fjernede hun hånden fra hans mund og så advarende på ham. ”ikke en lyd.” Hurtigt og lydløst, gik hun frem fra bygningen og smuttede ned af gaden.
Phoenix stod i skjul af en anden bygning og vinkede ham hen mod hende. Da han var kommet hen mod hende trykkede hun ham ind mod væggen, igen. ”Agerid, kan jeg stole på at du ikke går bag om ryggen på mig og skyder mig sønder og samme?” Hun tog roligt den ene af hendes pistoler op og gav ham den i hænderne. ”jeg kan ikke dække dig helt, du må selv sørge for ikke at dø, ved du hvordan man bruge denne og svar mig ærligt, ellers skal du få et kort kursus i det.”

Agerid så på Phoenix og sagde "det er bare noget jeg kom i tanke om"

Agerid så på Phoenix med et blik som næsten føltes som om han ikke var helt sikker på hvad han skulle sige "jeg er en bastards min mor er menneske og min far er noget andet" han tog sit hår tilbage så hun kunne se hans øre men så bliv hans ansigt mere seriøst "men var race er du? du virker ikke helt menneske selv om du ligener det"

Agerid fik lidt ondt i ryggen da jeg ud af det blå bliv skubbet in i vægen og holdt for munden. han tænkte på hvilke problemer hun dog ville få vist vist det her forsatte Agerid hørte at hun snusende ind mens han tænke kan hun virkelig vide hvad der er i nærheden med den lygte sans
Agerid pistolen i hånden og så på Phoenix "det kan jo ikke være så svært du sigter og skuder med denne her" hans finger sad på aftrækker "og der er en sikring som skal tages først"

Et roligt smil dannedes om hendes mund da han svarede på hendes spørgsmål. Det han svarede på, det var som hun ville have og hun så på ham med et roligt blik da han spurgte om hendes race. ”Tja, du kunne jo prøve at gætte dig frem, men jeg gider ikke opstille gåder lige nu…” hun sukkede stille og trak tiden lidt ud. ”Hvorfor vil du vide det? Dog har du ret. Jeg er ikke helt igennem menneske men jeg er langt fra en mutant.” Hun smilede stille og forsatte sin snak. ”Jeg er en ulv, eller som andre væsner kalder os, varulve.” Hun smilede stille. ”Så pas på med at irritere mig og der er en grund til at jeg hedder Phoenix.”

”Flot du ved det basale, men du lader ved at trække denne her tilbage, flytter denne,” Roligt trak hun et metal stykke tilbage og pegede på sikringen. ”Og så trykker du af på aftrækkeren. ”Og lad være med at have fingeren på aftrækkere hele tiden. Du skifter magasiner på denne måde.” hun hev magasinet ud og satte det på plads igen. ”Du får 2 magasiner med 20 skud i, jeg har også 2 og så har jeg 4 andre magasiner til mit gevær.” Hun så på ham og smilede lidt.
er du van til at slås?” Hendes stemme var ikke ret høj men den afslørede alligevel en smule glæde som kunne høres.
Phoenix elskede at slås, bare fordi man var en pige behøvede man jo ikke at kunne lide dukker eller sminke…

Agerid fik fat på hvordan man brugte pistolen mens han var fokuseret på at lære mens hun forklaret.
Agerid have en fornemlese at hun ikke stolle så meget på ham når han fik 40 skud forstålidt Agerid have jo ikke den store viden for skude våben.
Agerid så sig omkring få at se om han skulle se noget som virket mistænklig. han så på Phoenix og sagde"hvilken vej til deres lejer?" Agerid så sig omkring igen og virket mistænksom Agerid var sikker på han havde set noget bevæge sig første gang ham så sig om

Agerid viste at han ikke kunne gemme sig når han ikke havdet sin bluse på han blege mave ville være få tydelig så vist det bliv til en kamp ville han ikke kunne gøre det så godt som han normalt ville kunne.
Agerid prøvet at høre sig om en ekstra gang men han kunne ikke høre noget han så på Phoenix og spurte om de var klar til at komme videre

Hun smilede stille til Agerid da han spurgte hvor lejeren var henne. ”Deres BASE, er under jorden, men for at komme der ind skal vi lige finde indgangen og den er typisk bevogtet… hm… der må være en anden måde at komme der ind.” Phoenix truttede kort med munden og kiggede rundt.
En eller anden form for indgang… noget… et eller andet man ikke lige frem så ret ofte..
Phoenix’s røde øjne så på Agerid, han virkede bekymret eller bare mistænksom… hvad havde han fået øje på? Noget hun ikke havde set eller lagt mærke til?
”Hvad er der?” Hun så roligt på ham og forlangte et svar latterligt eller ej, hun ville bare gerne vide hvad der gik ham på naverne, det kunne jo være at han havde ret og der rent faktisk var noget…

Da Agerid spurgte om de skulle komme videre, nikkede Phoenix kort og gik frem uden at kigge. Der var ingen, og det var Phoenix faktisk lidt urolig over… hvordan skulle de enlig komme ind? Og det vigtigste, hvor pokker var deres base?
Phoenix gik roligt frem ad og var lidt muggen over at hun ikke helt kunne komme på en plan for at komme ind og ud igen, gerne i live og hvor de undgik at blive fanget… eller bare hun ikke blev fanget…
”Okay… jeg er helt bl..” hun så rundt og fik øje på nogle gutter bevæbnet. Hurtigt skubbede hun Agerid ind i en lille gyde og sprang selv ind efter ham. ”Der er et eller andet længere fremme. Bliv her og lad være med at gøre noget dumt.” Phoenix satte i løb så hun kom længere ind i gyden.
Der var en trappe der førte op til taget. Hurtigt og adræt kravlede hun op ad trappen og kom op på taget. Roligt tog hun en lyd dæmper frem og satte den på hendes M16.
Langsomt og lyd løst lagde hun sig på jorden og kiggede godt rundt. Der var 5 bevæbnede vagter og noget der måske godt kunne virke som et hul i jorden, men det kunne nemt være en indgang eller noget i den stil. Hun sigtede på den første mand og skød. Han faldt om. 4 tilbage. Roligt sendte hun 4 andre kugler af sted og 4 mænd faldt om. Hun kunne svagt høre en alarm gå i gang, men hvor den var, var hun ikke sikker på.
Hun satte i løb hen mod gyden sprang ned og landede foran Agerid. ”Nu.” hvæsede Phoenix og satte i løb frem mod det hul der før havde været bevogtet og holdte sin ild klar til at brænde det der kom i mod dem.

Da hun var ved hulet sukkede hun, det var en lang tunnel og forenden var der noget som mindede om lys. ”Hurra.. jeg hader tunneler…” hun sukkede stille og banede svagt. ”Godt lad os komme ned.” Hun hoppede ned og spændte i alle muskler. Tunnelen var smal, men den var stor nok til at Kuuma kunne komme igennem.
Da hun landede flyttede hun sig hurtigt så Agerid kunne komme til og ikke lande oven på hende.

Agerdi svaret  "det nok ikke var noget" selv om han ikke selv var overbevist

Da de gik videre tænkte Agerid hvad var det som havde været efter dem længe han havde haft denne fornemmelse lige siden han mødte Phoenix hvor han bare havde trored at det var fordi hun ikke stollet på ham men når den var her i nu. Agerid så på Phoenix da hun begyndte at snakke.
Da hun så skubbet Agerid ind i en lille gyde og så hoppe hun selv in og lande ved siden af ham.
"jeg skal nok lade vær med at gøre noget dumt" Phoenix løb da hun kom op af trappen kom der en af the Amigos som så hende Agerid vist at han ikke havde lagt tid til at stoppe ham i at slå alarm så han hoppe ud på ham holdet ham for munden og brækker halsen på ham og fandt et sted at gemme ham Agerid så efter som han skulle have noget han ville få brug få han fandt en kniv og nogen flere skud han var på vej tilbage til det sted hvor Phoenix efter lod ham da Agerid hørte skud nummer 4 så valgte han at løbe tilbage han havde gemt kniven og skudene så Phoenix ikke skulle tro han havde lavet noget dumt mens hun var væk. 5 skud bliv fyret af og hun kom ned af trappen og begyndte at løbe Agerid fulgte efter som om ingen ting var sket.

Agerid så på hulet da han hørte at Phoenix sukkede da hun. " jeg er sku heller ikke den store fan af tunneler jeg er mere til huler uden" Agerid så Phoenix hoppe ned han så ned mens han tænkte der er sku ingen vej tilbage nu så hoppe han meget afslappet i kroppen han landet på sinde ben bjøget knæ lidt og så stod han som han havde gøet oppe for hullet. Agerid så frem i tunnelen han kunne se med hans nattesyn at der var en 4 mænd i tunnelen med det så han bukket sig "duk dig der er nogen her inde med os"

Da Agerid landede og bukkede sig så hun på ham og gjorde det samme. Der var mange forskellige færde her inde men hun reagerede kun på en. Sasha…
Phoenix så roligt på Agerid og nikkede. det var ikke unaturligt at her var andre end dem, og det gav da også mening hvis hullet var bevogtet bedre inde end ude… Phoenix krøb ind til Agerid for ikke at vække opmærksomheden når hun nu snakkede til Agerid. ”Okay, Sasha er her, det ved jeg hun er. Men kan du se hvor mange her er?” hendes hoved var drejet mod hans øre. ”Men super du siger det.” hun puffede drillende til ham og kravlede stille og roligt hen mod nogle kasser så hun kunne side mere i ly.
Hun vinkede Agerid hen til sig, så han ikke lå så udsat. Roligt snuppede hun sit gevær, satte en lyddæmper på, ladede geværet sigtet og skød 2 mænd.
”Godt, der over nu.” Phoenix satte i løb og gled ind under det der lignede en patrulje vogn. Hvis Agerid fulgte efter hende, ville man kunne se omkring 40 mænd stå og pudse deres våben og holde øje med en enkelt fange, men det var ikke Sasha.
Denne kvinde havde sort hår og store grønne øjne. Ikke Sasha. ’Godt kom videre, din mission er at få Sasha fri, det er din førsteprioritet. Argh hvem prøver jeg at narre… hun er stadig en kvinde og jeg ved præcis hvad der vil ske hvis ikke hun snakker… ‘ Og som hun havde frygtet, kom de til at overvære en lille sene…
”Godt, nu fortæller du alt hvad du ved om krigen i nord, Hvilke klaner er med i den alliance som WWF er med i? hva?” det var en ung mand som talte. Phoenix lå og havde et rimelig godt udsyn. Hun kunne se manden som lagde hænderne på hendes skuldre, og lod dem glide ned over hendes overkrop. ”Jeg venter stadig på at du begynder at sige noget, ud med sproget, hvem er i mod os?”
Kvinden rystede på hovedet så det sorte hår stod i en kaskade rundt om hendes hoved. Glem det, jeg siger intet. Du kan ikke få noget ud af mig.” Hendes stemme var fattet og rolig, intet blev afsløret. Men manden grinede kort ad hende, han lagde sine hænder på hendes barm og bad en af de andre mænd komme hen og tage sig af hende, så hun måske begyndte at synge som en lille fugl.
Phoenix rystede svagt og banede indvendigt. ”Jeg kommer til at fortryde det her… men det er for at beskytte hende. Hun lukkede øjnene og fokuserede på manden som tog sig af kvinden med en lidt for kærlig hånd, hun sendte en varme over i mod ham. Hun smilede svagt og lod varmen bluse op til en lille flamme. Flammen greb fadt i mandes tøj og begyndte lystigt at brænde.
Phoenix smilede glad, hun elskede hende evne mere end noget andet og var bare glad for at hun havde den. Phoenix lod ilden tage godt fast i hans tøj og inden manden eller nogen af de andre havde set sig om, var han blevet til et levende bål.
”Se nu lige for få slukket den knægt og find ud af hvordan det her er opstået.” hans stemme var fattet og rolig, som om han slet ikke var påvirket af at der løb en mand rundt, som var dækket af flammer.
Phoenix smilede igen roligt og rullede ud fra bilen og skjulte sig ved nogle kasser. ’godt, frem og sæt resten af mændene i brænd og sørg for at ingen overlever… Kun kvinden… nej… hun har lidt stor smerte, og jeg kan ikke få hende ud.’ Hun sukkede blidt og mumlede undskyld og bandede svagt. Hun tog sin M16 sigtede og skød kvinden. Selv på så lang afstand, kunne Phoenix ramme kvinden i panden så hun døde på stedet. ”Undskyld.” mumlede hun svagt og kunne mærke at dette var et medlidenheds drab…

Agerid fulgte efter Phoenix han lage mærke til de 42 mænd der stod om den ene kvinde som Agerid's krop bliv meget spændt i det da han så ham den unge mand som talte Agerid bliv fyldt med vrede han kunne kende den mand Agerid ville aldrig glemme den person eller nogen af dem han så ham med få 5 år siden.Agerid kunne ikke tænke logisk lige nu alt han tænkte på var at få fat på den person og få ham til at lide ikke bare død en smarte fri død han skulle lide om det så kom til at koste Agerid livet.
Agerid tog kniven op som han havde fået fat på tillige Agerid bliv mere afslappet da der gik ild i den ene af dem men Agerid havde beslutte sig han skulle tæt på og have fat i ham. Agerid sneg sig om bag alle bilerne og kasser men den anden vej rundt om end hvor Phoenix lage og leget med ild og sit gevær.
Den unge mand virker lidt chokket over at deres fange var blevet skudt men ellers var han lige glad han var stærdig fattet og rolig da han "jeg tro sku vi har en fra militær Militsen her folk pas på det kan være en af dem som kan lave ild" de andre så på ham som om han ikke kunne være rigtige klog men man kunne se at ingen af dem ville sige det til ham
Agerid var ved at være tæt bag ved dem nu bag en kasse

Phoenix smilede da manden uden at vide det, havde fuldkommen ret, det var hende. Et lille smil dannede omkring hendes læber da hun så hvordan en af mændene blev chokerede over at kvinden var blevet skudt.
Phoenix fik svagt færden af Agerid og søgte efter ham. Hun kunne ikke få øje på ham, men noget sagde hende at han var i den modsatte side af hvor hun befandt sig. ’Okay, Agerid, lov mig at du ikke spilder denne enestående chance.’ Tænkte hun bedende og fløjtede højt. Alle folkene kiggede i hendes retning. ”Det undre mig, at, i ikke har opdaget mig endnu.” Phoenix, talte med en silke blød stemme. ”Jeg er beæret over, at, i ikke har fundet mig, eller i det mindste angrebet mig.” Phoenix, smilede kælent og trådte frem fra hendes skjulested. ”Hey drenge.” Hun satte sig roligt ned på en af kasserne, uden at beskytte sig. ”Nå, jeg skåner jeres liv, hvis, i fortæller hvor Sasha er… ellers kommer den lille hær jeg har med frem.” Phoenix var god til at lyve, rigtig god…
”Nå? hvad siger i boys? Skal der mere ild, og flere våben, eller spytter i ud om hvor pokker…” Phoenix blev af brudt af en skudsalve. Phoenix sad stille på kasserne og rystede på hovedet.
Da alle skuddene holdte op, sad Phoenix bare og smilede. ”Fik i gjort nogen skade?” Phoenix’s rejste sig op og af ventede en eller anden reaktion, om det var fra Agerid som kom frem bag fra, eller om mændene gik i panik, vidste hun ikke noget om.

//Undskyld jeg først svare nu, har haft nogle ting der har taget en del tid, håber det er okay ^^

da skudsalven kom efter Phoenix gik Agerid stille frem fra sit skjul bag den store kasse af træ som han var bag ved.
men kniven i højre hånd og pistolen i venstre hånd.
Agerid sneg løb hen så han ikke var så langt væk fra den af soldaterne som var tætteste på ham nu og fra ham til den næsten var der Ca. 4 meter til den næste soldat.
han var virkelig tæt på nu han kunne se at personen som han var ved at være lig bagved havde et maskingevær.
Agerid var virkelig tæt på den soldat nu han løb det sidste af vejen hen til ham tog handen med kniven til halsen og skar den over.
Agerid tog soldaten der kom med et døds skrig så de andre soldater så om og opdaget Agerid men hænderne rundet om den døde soldat.
Agerid kaste kniven hen i panden på en af soldaterne den tog en helt gang rundt om ramte ham i panden med bladet.
Agerid tog pistolen op og begyndte at skyde folk som var i panik fordi de ikke var sikker på om det var Phoenix eller Agerid de skulle gå efter Agerid fik taget nogen af dem det passe men han var gået in da Phoenix viste sig
"Men er det er jo den lille dreng som var sammen med Hakuro da vi slog ham ihjel er det ikke"
fyren begyndte at grine højt og peget på Agerid men en hånd men blod fra den pige som døde
"fang ham og Dræb Phoenix. vis i ikke kan det og komme levene væk her fra vil Loke snakke med jer" han gik væk med et ondt grin.
"du kommer tilbage her så jeg kan slå dig ihjel" det røb var fyldt med vrede men han råbte efter ham som bare gik og forsvandt i skyggen.
hvor der lige pustlig virker som om en Dæmon forsvandt det virket hele til at være lyser end det var før.
Agerid opdaget det bare ikke efter som at han kun tænkte på at slå ham ihjel langsom han opdaget ikke at der var en soldat på vej bag ham med en sabel i hånden

// sorry det tog lidt lang tid for mig også håber det er i orden er lidt rusten har ikke været på siden du har svaret//

Et bredt smil viste sig om munden på den kære Phoenix, da hun så hvordan Agerid begyndte at slagte. ”Drenge, gør nu bare som jeg beder som så…” Phoenix nåede ikke længere før et skrig løb ind i rummet. ”Og det var så min kommando.” Grinede Phoenix og gik frem mod de panikslagene mænd. En, to, tre, mænd fik en mindre ring af ild omkring deres hals som sørgede for de blev brændt og kvalt.
Mandens stemme isnede ned af Phoenix’es ryg. ’Ikke ham… ‘ tænkte hun.
Et flashback, førte Phoenix ind i et rum hvor hun mærkede kolde hænder og en led latter.
Med et var hun tilbage i den klamme fugtige kælder. Det var som om tiden stod stille og hun så folk bevæge sig i slowmotion, ordren om at dræbe hende og fange Agerid.
Tiden gik lige pludselig hurtigt. Agerid’s råb, manden som forsvandt, det hele. ”Vent hvad, Agerid! FOKUS!” Brølede Phoenix og satte i løb. Skuddene gav gen lyd og fyren bag Agerid, dolke som blev kastet. ’Hvorfor reder jeg den her knægt? Han er jo kun i vejen… ‘ tænkte hun og gjorde en ildkugle klar i hendes hånd, til at hamre ind i manden bag Agerid. ”IDIOT! FOKUS!” Hvæsede hun da hun var en meter fra Agerid og hamrede ild kuglen ind i fyrens ansigt. ”TAG DIG SAMMEN OG UNDGÅ AT DØ!” Råbte hun og stillede sig foran ham for at flambere de væsner som befandt sig i rummet. ”Luk de forbandede øjne.” mumlede hun højt nok til at Agerid burde kunne høre det.
Et flammehav brød op ad jorden og mændene hylede op og skreg af smerte. Da Skrigende døde hen slukkede hun flammerne og tog fandt i hagen på Agerid. ”Hvem er Hakuro? Og hvorfor pokker kan du ikke finde det fokus som jeg kom efter? Ellers efter lader jeg dig her til at dø, er den kommet ind bag dit hoved?” Den hårde militære tone var ufattelig. Tænk at den kunne komme fra en pige på 16..

Agerid så sig over hoved ikke omkring mens han prøvet at komme hent til det sted hvor ham personen forsvandt henne da han lige pulselig hørte Phoenix røbe at han skulle havde mere fokus Agerid opdaget at ildkuglen fløj lige forbi ham og ramte en bag ham Agerid så sig omkring det var nok rigtig det man sagde med at had gøre blind for Agerid hade ikke opdaget andet i det tid hvor han prøver at få fat på ham.
Agerid nået at lukke øjnene med han så ilden komme frem da flammerne var ved at forsvinde igen opene Agerid sine øjne og så på en sur Phoenix som nu tog fat i hans hagen på ham mens hun spurte om hvem Hakuro var og alt det andet "Hakuro er.. var min adaptiv far. han tog mig ind da min mor smidt mig væk" Agerid opdaget at den person han havde kaste dolken ind i rejste sig bag Phoenix og tog dolken ud af sig men han gik hen mod Phoenix Agerid tog pistolen frem og skudt lige forbi Phoenix hoved og ramte ham lige i panden han landet med et bump
"og det svin som jeg prøvet at slå ihjel var en af dem som dræbte ham" Agerid tone bliv mere rolig men hans pistol var stædig oppe og klar vis der skulle være i nu en som ikke var helt død

Phoenix rørte sig ikke 1 tommer imens han skød personen. ”Så du vil have hævn..” mumlede Phoenix konstaterende. ”Okay, men husk hvad målet med det her er… Okay.. jeg har et forslag.” Mumlede Phoenix og smilede skævt. Hun slap hans hage og grinede piget. ”Jeg får Sasha og du får ramt på den der mand? Det kan vel ikke være så slemt.” Phoenix ventede ikke på et svar og satte sig på hug ved en af de døde mænd og begyndte at rode hans lommer igennem. ”Okay, nøglekort, nøgler til… øh.. noget, og så har vi da også lige noget mad.” Hun smilede glad og ledte i de andres lommer.
”Agerid, lyt.” Hun gik hen til ham og trak ham ind til siden, så de ikke var så nemme at se. ”Jeg er den der bestemmer her, men jeg giver dig en lille.. jah… gave.” hun sukkede. ”Hvad hedder ham, som du vil have hævn over? Og ved du hvilken rang han har, jeg kan hjælpe dig der ind, jeg kan hjælpe dig ind og få fadt på ham så det kan slutte.” hun så alvorligt på ham og smilede stille. ”Jeg ved hvordan det er.” For første gang siden de mødtes tidligere, snakkede Phoenix venligt til Agerid…

Med rolige og forsigtige skridt, begyndte hun at gå hen imod døren, hen til det næste stykke… forhåbentligt skulle de ikke langt for at finde frem til den mand som Agerid så gerne ville have dræbt…

//sorry det er kort og sorry, jeg først svare efter så lang tid… :(

Agerid så på Phoenix men han kunne ikke tænkte ornelig han var besat af hævnlyst.
Da Phoenix snakker om at de kunne Hjælpe Sasha og nakke ham manden tog Agerid det lidt roligt
Agerid så på Phoenix mens hun trak ham ind til siden og hun snakket til ham"jeg så hans navne skilt og rank på han bryst han er en major og hedder David Halions af Loke deling"
Agerid så rundt han skulle finde en måde at få sit sværd igen Agerid så rundt "jeg vil gerne have mit ejet våben når jeg slår ham ihjel tro det er lige i nærheden"

Agerid gik rundt fandt en kasse med nogen våben nogen gamle pistoler og ak 47 men der var også et sværd Som Agerid kendte det var han sværd som de tog fra ham da han bliv fanget Agerid tog sit bælte og sin jakke som også var i en kasse ved siden af sammen med en masse andet tøj som nok var fra nogen af de fanger som ikke levet mere noget så nemlig ud til at havde været der i flere år

Agerid gik med Phoenix hen mod en dør Agerid vil havde sin hævn da han kom hen til døren.
Han kunne høre manden på den anden side med hans kolde og rolige stemme "når tro du ikke din lille veninde vil komme og rede dig" og så kunne man høre ham grine helt vildt højt