[Afsluttet] Træning på vejen, i søgen på noget særligt. (Agerid + Dust)

Tid: aften
Sted: the Jungles
Omgivelser: aktiviter i byerne, nattedyr i skoven
Vejr: skyfrit

Endnu en gang var det tid til for Dust, at komme ud på en rejse tur, for at finde noget der var utroligt sjældent. Denne gang havde han retning mod the forbidden forest, en skov i hvad flere kaldte for den nye verden, der af underlige grunde var lilla i stedet for grøn, og som havde nogle mystiske rygter. En af disse rygter som Dust havde fundet interesse for, var et samlet rygte fundet i flere dele, i form af at nogle havde fortalt om et spøjst grinende spøgelse, der kun viste dens store smil, andre havde mødt en kat med samme smil og latter, som var istand til at tale, mens andre igen kun havde set dele af denne kat, forsvinde og dukke op, mens den gik væk fra dem eller ud af deres synsvinkel. Alt dette havde Dust samlet, til at skulle være en kat som ingen troede eksisterede, og dem der kendte til denne kat, troede kun den fandtes i eventyret 'Alice in wonderland'. Dust var da selv blevet overrasket over, at denne kat muligvis eksisterede, men hvis den gjorde ville han da meget gerne, have denne kat med sig på sine rejser, da et så sjældent magisk forsvindingsdyr, der endnu ikke havde nogen lige af hvad Dust vidste af, kunne ende med at blive praktisk at have med.
Dust var iført hans mellemstadie tøj, i form af sort løse bukser, trøje og longcoat et sort bælte, med et stort dødningehoved bæltespændet i sølv, og 3 daggerts siddende i bæltet, og et hvidt stof om hovedet der dækkede hans pande, og næsten ikke kunne ses for hans sorte og røde hår, der havde en skulderlang længde. Sidst men ikke mindst, havde Dust sine store sværd med sig, på denne tur havde han Samehads og Kubikiribocho med sig,(se profil for forklaring) da han ikke regnede med, at ende i større kamp end hvad der kunne håndteres, med hans egne evner og lige disse 2 sværd.

Efter turen gennem Muernia, af den vej han selv havde lavet, med hjælp fra et par andre i form af hans lærling, og en han selv havde opsporet, havde Dust sat retning mod den by der lå tættest på denne lilla skov, og han var nu på vej ind over byens yderste grænse, og fortsatte derind for at få en drink. Her på denne side af Muernia, havde hans rygte eller dusør, endnu ikke spredt sig derind fra hans vante side af, så her vidste væsnerne endnu ikke hvor farlig han var, og havde derfor ikke lært at frygte ham eller gik efter hans dusør, og derfor kunne han gå derind, uden at skulle tænke over om nogen ville angribe ham for dusøren, eller skynde sig ud og advare nogen der ville gøre dette. Dust bestilte en drink, bare så han kunne få lidt fugt til ganen, før han gik ud på sin søgen efter denne Filur kat, som den var kendt som i historien.

Agerid gik langs Junglen og prøvet at finde et sted hvor han vil kunne få sig et nyt hideout da han se lyster fra en by hvor med at kunne høre Stefania nærmest skrige om de ikke sku sov på en kro eller hotel den nat. Agerid slog sig i panden mens han tænkte når hun først er begyndt stopper hun ikke for hun for sin villige.
Agerid så ned af sig selv han kunne også godt trænge til et bad og et blødt sted at sove den nat eller måske bare noget mad som ikke var tørret kød som han havde levet af den sidste måned.
Da de kom in i byen hvor han kunne se et sted som virket til at have senge og billigt mad og måske også noget at drikke.
Da han kom ind virket det som et meget afslappet sted men et lille orkester på en 3 mænd som spillet på Klaver og en på Trompet og den sidste spillet på en Bass noget stille og roligt musik mens folk så ud til at have det godt der sad en person sammen med 2 andre oppe ved baren da Agerid gik der op få at spørger om hvor dyrt et værelse med 2 senge ville være med noget mad og noget at drikke få en nat Barmanden sagde at de ikke havde flere værelser denne nat men at de kunne få noget at spise  og noget at drikke da Agerid spurte dem om hvad de kunne give at drikke at vælge i mellem men han så på Stefania
Agerid så på personen ved siden af ham i bar mens han tænkte han er ikke menneske med jeg kan ikke følge hvad han er det virker som noget jeg ikke har mødt før da Stefania kaldte at hun havde fundet et godt bor hvor de kunne side Agerid gik ned og side da Stefania valgte at gå op til musikerne og prøve at synge med hendes smukke sang stemme prøvet hun at improvisere en sang Agerid tænkte at han kunne godt trænge til noget nyt tøj snart der var holder på hans knæ af bukserne bluesen var også pænt ødelagt han oppenet pungen og så at det var der ikke penge til gad viden om der mon var nogen her i byen han kunne hjælpe med noget for at få lidt flere penge det vil jeg spørge ham bar manden om bag efter

Dust mærkede en blandings race, træde ind i baren sammen med en kvinde, og trods han var en ud af træ der sad oppe ved selve baren, sad han komplet afsidigs fra de 2 andre, så det var forståeligt at fyren stod nær ham hvor der var mest plads, da han ville spørge barfatteren om der var nogle værelser. Dust havde tidligere overhørt nogle samtaler, både mens han kom ind i byen, og mens han havde siddet i baren, og indtil videre havde han ikke den opfattelse af denne by, at de brød sig om væsner der så ud til at komme, over fra Dust'es side af Amerika eller væsner der så for fattige ud. Og med Agerids slidte bukser og mangel på bad, regnede de ham nok for at være lidt for fattig, til at leje et værelse. Dust fremdrog en lille lædersæk, indeholdende nok guld til at betale for et ordentligt værelse, et solidt måltid mad til denne aften og den følgende morgen, og han placerede den på bordet, mens han bad barfatteren give de 2 der lige spurgte efter et værelse, de ting guldet kunne dække.
Først virkede han ikke endvidere entusiastisk omkring det, at gøre som Dust bad om og betalte for, men hvis nogen sad og så på Dust, ville de sikkert ikke helt forstå hvad der skete her: med et stivnede barfatteren, da Dust gjorde noget som ikke var til at se udefra, men som barfatteren i den grad kunne mærke. Han var hurtig til at skifte mening og føje Dust, og da sand formet som en daggert, kom ud af hans trøje nær struben og blev til sand, der fløj hen til Dust og blev et med ham, kunne man nemmere regne ud hvad Dust havde gjort. Barfatteren tog en nøgle til deres bedste 2 mands værelse, og gik hen til Agerid.

"Den venlige herre henne ved baren, har betalt for værelse 7 for dem hr, det er et af vores bedste værelser, samt aftensmad og morgenmad til jer begge! Håber de kommer til at nyde en nat, her på min ydmyge bar!" sagde han og pegede på Dust, da han omtalte ham, før han nikkede pænt med hovedet for at vise lidt respekt, før han gik op bag baren igen. Man kunne godt se på ham, at Dust havde gjort et skræmmende indtryk på ham, barfatteren viste en form for ærefrygt for Dust, nu hvor Dust havde vist sig som en potentiel fare, men han lod sig ikke mærke af omgivelserne, Dust forholdt sig bare rolig og lyttede til Agerids veninde, der stod og sang for dem så godt hun kunne med hvad der lød, som en indproviseret sang.

Agerid så op på Dust mens han hørte på Stefania i mens han tænkte på hvad den person mon vil have ham til at gøre få de penge han fik værelse for eller mon han tro jeg er en tigger Agerid så på sit sværd og hans Kniv da han opdatet at han var løben tør for kasteknive han havde kun hans nærkamps tilbage.
Agerid kladte på Stefania da maden kom og han begynte at spise hun spiste ikke af det hun nippet til det men hendes ansigt viste at hun ikke kunne lig det hun drak heller ikke noget af vandet men det virket ikke som om folk lage mærke til det da de havde spist gik Agerid op til den her som havde betalt for maden og værelset han virket glad mens han sagde "tak for mad" men så bliv han mere seriøst men han "hvad vil du havde mig til at gøre for det"
Stefania kom op til baren og så på Dust og sagde "er det ham som betaler for vores værelse og maden" hun havde et stort smil på hendes ansigt

Dust fortsatte i stilhed, med at drikke sin drink mens de fik deres mad, og begyndte at spise den, han tog en cigar frem og tændte den, og trak et askebægre hen til sig, mens en røgsky forlod hans lunger. Dust virkede ikke umiddelbart som typen, der opsøgte selskab for hyggens skyld, eller en man i det hele taget satte sig ned med, og fik sig en god venskabelig snak med. Han så roligt op på Agerid og Stefania, da de kom hen til ham for at takke ham, for det han havde givet dem, og askede det brændte af hans cigar af, tog sig et hvæs og pustede det ud før han ytrede et ord.
"I behøver ikke takke, mit instinkt var hvad der fik mig til at hjælpe jer, da jeg sansede din blandede aura!" sagde han roligt, og tømte sit glas blot for at banke 2 gange i bordet, så bartenderen lavede ham en ny drink "Men hvis i har lidt tid tilovers, kunne det jo godt være, i kunne hjælpe mig med noget! Eller mere præcist dig unge dame, du synger og det kan lokke det frem, som jeg skal ud og lede efter i the forbidden forest!" han så på hende, med sine følelsesforladte øjne, der var så ulæselige som en tekstløs bog.

Agerid så på fyren som betalte for deres mad med et blik som mere eller mindre viste at han var forvirret
"vist du skal bruge hende til noget skal jeg med hun er mit ansvar" han så på Dust da han snakker om det. han så på Stefania da han sagde " det skal være i morgen aften vist det er vi skal han var meget fast i hans stemme det kunne høres at han ikke stolled på Dust [color=#cc3333]"vist det er i orden med Stefania"] Agerid nået ikke engang at se på Stefania for hun svaret "det lyder som en sjov tur vi skal på men jeg skal lige havde noget nyt tøj til turen" Agerid så på hende og kom med et hm

Agerid gik op på værelset med Stefania som var ved at være slugten hvilket Agerid kunne se på hendes mere røde øjne hvilket hun fik da de kom ind af døren

"Om du er med eller ej, gør vel ikke den store forskel, bare du ikke skræmmer væsnet væk når det dukker op, eller giver det en grund til at smutte på en eller anden måde!" sagde han roligt, mens bartenderen kom hen med den nye drink, som han tog imod og drak af "Men jeg har ingen intention om, at blive hængende her til i morgen aften, jeg har andre ting der skal ordnes, end blot at finde Cheshire, så i får til klokken 12:00 i morgen, der går jeg ud i byen for at hente et par ting, før jeg går mod den skov jeg skal hen til! Så det er op til jer om i vil med mig, eller finde på noget andet at lave!"
Efter de var gået, tømte han sit glas og betalte for det han havde drukket, før han teste dig op og tog sine sværd med sig, da han var ved at blive sulten, så han måtte ud og jage efter noget, hvis skygge der virkede til at være det værd at spise. Han fandt hurtigt vej ind i mørket, hvor han følte sig mest hjemme lige meget hvor han var, og fra det mørke kunne han nemmest fange sine kommende ofre, og fortære dem uden andre rigtig kunne se ham. Denne jagt brugte han et par timer på, før han havde fundet nok tilfredsstillende føde, og først der da han var færdig, vendte han tilbage til baren for at sætte sig i den mørkeste mest afsidiges bås, der var på baren hvor han fremdrog en notesbog af en art fra hans long coat, som han begyndte at gennemlæse, mens han en gang imellem tilføjede et par noter hist og her. Alt han kunne lave nu, var at vente til klokken 12:00 næste dag, da han ikke var typen der kunne tillade sig at sove, da det ville bringe utroligt meget smerte og kaos med sig, hvis han gjorde dette.

Agerid var en smule svimmel efter at Stefania have drukket noget af hans blod som han skar sig i armen få at give hende så hun ikke gik amok for at få blod hvilket var ved at være vane at det for gik sådan en gang i mellem når hun ikke kunne fine nogen svage dyr at drikke blod af med Agerid vist jo at hun var hans ansvar. Hun Lage sig ned få at sove lidt men Agerid vist at hun stire på ham men han prøvet at falde i sov
Morgen efter lage hun over i hans seng da han vågnet næsten uden tøj det var tydeligt hvad hun havde prøvet på men når Agerid sover vil han ikke vækkes for at at stille hendes lyster som hun havde om ham det var jo klart at hun kunne lig ham Agerid var bare ikke sikker på at et forhold ville være godt for hun var vampyr og skulle leve evigt og han skulle kun leve et par 100 år eller noget han var ikke sikker på hvor gamle han vil ende med at blive efter som han var 50% elver og menneske
Agerid gik ned til en butik få at finde noget tøj til Stefania så hun kunne gå i lyset men hun havde jo den paraply som hun skulle bruge få at kunne gå i sol lyset men hendes sorte kappe var i stykker så Agerid fik købt en ny og han gik tilbage til baren og vække Stefania og gav hende den gave og de gik ned få at mødes med Dust det var Ca. 11:50 og så vente de på Dust

Dust sad stadig over i hjørnet, han havde ikke forladt det spot siden han havde sat sig der, for omkring 7 eller 8 timer siden, og han havde ikke lukket et øje så meget som et sekund, medmindre det var for at blinke. Bartenderen havde godt nok også undret sig over, at han kunne sidde sådan i så lang tid, uden søvn eller mad han bestilte blot en drink en gang imellem, men holdt sig på måtten da han vidste, at hvis han drak bare lidt for hurtigt, ville han blive fuld på kun få øjeblikke og det ville forårsage, at han smadrede hele stedet, en underlig ting han havde haft hele sit liv som han kaldte en mærkelig gave, da på den ene side blev han planke stiv hurtigere end nogen anden, men han var et naturtalent ud i kampkunsten Juiken, der oversat betød den fordrukne næve, som var en kampkunst ingen kunne forudse, og som var baseret på fysisk og uforudsigelig nærkamps kunst, af blandede kamp stile.
Med et roligt blik, havde han set Agerid forlade stedet og senere komme tilbage, efter at have købt ind til hans veninde, han havde ikke sagt et ord og da de kom ned 11:50, så det ikke ud til de overhoved anede, at han stadig var tilstede i baren. Den karakteristiske duft af cigar røg, spredte sig da han lige nu sad med en halvrøget cigar, af samme mærke som den han røg, da de så ham aftenen før, så denne røg burde de kunne genkende, hvis de havde noteret sig ad den, sidst de snakkede sammen. Han askese cigaren og satte den i mundvigen, før han rejste sig op og tog sine sværd på ryggen, før han gik hen imod dem.

"Hellere 10 minutter før, end at komme for sent! Godt at i valgte at komme, jeg håber i har fået sovet ud, og spist hvad end i kunne rumme!" sagde han roligt, med øjnene hvilende på dem "Jeg er forøvrigt ikke typen der holder mig til spise tiderne, så det er op til jer selv, hvis turen kommer til at tage for meget tid! Mit navn er Dust!" han virkede ikke som den store præsentere type, og det var også ret klart på den måde han præsenterede sig selv, han krævede ikke engang at høre deres navne, eller spurgte til det for den sags skyld, han gik blot mod døren efter at have sagt sit navn, og gik videre mod den skov hans rejse bragte ham imod. Der var noget ensomt over ham, ja nærmest koldt og tomt, som om han aldrig rigtig havde haft et liv, hvor kontakten med andre væsner fyldte noget, han havde haft et hævner liv der havde ført til, at han var den sindsformørkede hævner og dræber maskine, som Agerid og Stefania nu skulle til at gå ud i en skov med.

Agerid have pakker lidt mad til turen han var ved at være med fuld energi efter den gang blod der bliv tage fra ham aften for. Agerid så på Dust som lige havde givet dem sit navn Agerid havde sådan mere eller mindre været lige glad med hvad hans navn var bare det ikke var en fejde han var ved at lokke dem i."mit navn er Agerid og hendes er Stefanias" Agerid peget på Stefania

Agerid så sig omkring det så ikke ud til der var andre med eller nogen som fulgte efter dem Agerid så på de 2 sværd som Dust havde med sig. Agerid gætte at Dust måtte være pænt god med dem gad vide om han ville kunne lære Agerid at bruge sit sværd som han havde med sig. Agerid så på sit sværd lidt tid mens de gik. Stefania sang en sang om en gamle krige som ente med at død på grund af hans stolthed mens de gik. han bliv syg og nægtede at gå til lægen så han ente med at død i kamp fordi hans sygdom fik ham til at se syner og det var noget af en historie som der bliv fortalt om at stolthed kan dræbe. Sangen hade ca 4 Vers hvor alle Vers havde lidt efter lidt at gøre med stolthed
Agerid kunne se træerne nu

Han så kort på dem da Agerid præsenterede dem, og nikkede så for sig selv, ikke som en hilsen men mere som en anerkendelse af, at han nu vidste hvad de hed. Han så roligt på det sværd Agerid bar rundt på, og han genkendte sværdet ud fra dets udseende, han kunne genkende mønsteret på håndtaget, fra en bog han havde nærlæst engang, da han nær studerede sværd for at finde ud af, hvilken slags sværd han havde interesse for. Han havde kortvarigt overvejet, at lede efter det sværd, men det var før han fandt de 7 sværd han havde den dag idag, som de 2 han havde på ryggen var en del af, og den samling fandt han en del mere interessant.
"Jeg ser du har fundet nasitak sværdet, et af de magiske sværd der i denne tid, er så utroligt sjældne grundet dets oprindelse og magiske evner!" sagde han roligt, med et tænkende blik i øjnene "Den slags magiske sværd, bliver sjældent produceret nu til dags, og hvis det endelig skulle ske er det ikke altid, de kan holde til kamp mod andre magiske sværd! Det næsten ærgerligt at der findes så få, der er istand til at skabe magiske sværd, der kan stå distancen som dem vi har!" han så frem for sig mens de gik, og lige så stille kunne man se på omgivelserne, at den normale grønne farve mistede dominans, og farven lilla lige så stille tog over, imens de kom dybere og dybere ind i the forbidden forest.

"Siden du ejer nasitak går jeg ud fra, at du har lært at styre det? Eller har du det bare som pynt, eller af sentimentale årsager?" spurgte han roligt, og lagde sit tomme blik på Agerid, mens han ventede på svaret. At Stefania allerede nu gik og sang var kun en god ting i hans hoved, for det betød at mens de gik gennem the forbidden forest, kunne det være at Filur katten Cheshire hørte hende synge, og så ville han nok komme til dem, så Dust endelig kunne møde ham igen. Der var gået nogle årtusinder, siden Cheshire havde set Dust, men den anden vej havde det været et par årtier, da Dust ikke vidste hvor Cheshire havde gemt sig i denne tid, men snart ville de måske mødes igen.

Agerid så at bladene var bleven mere lilla han så på Dust da han kom med spørgsmål om han viste hvordan man brugte Nasitak. Agerid blev lidt sur over at Dust sagde om det kun var til pynt med det var jo det sidste hans ven og adaptivfar havde givet ham inden han døde det kunne blive så meget bedre vist Agerid kunne lære at bruge den til kamp så han ikke bare skulle gætte på hvordan man skulle bruge den.

Agerid så på Dust mens Stefania sang om et eller andet denne gang om at lære fra folk. Agerid så på Stefania mens han tænkte at det var da utrolig at hun altid sang om hvad han tænkte om han skulle eller lade var med at gøre når folk spurte om det Agerid så på Dust med et blik som var nærmest spørgene "jeg ved ikke hvordan man bruger den. Det er bare det eneste jeg har arvet fra min adaptivfar som tog mig ind da jeg blev bortvist fra Cornvile, jeg var jo en mand" Agerid tog så ud til at have svært ved ved at sige det som han gøre "jeg gætter på du er pænt god med sværd kan du lære mig noget så jeg bare ved lidt eller mere alt efter hvordan det vil komme til at funger"

Det Stefania sang om at lære fra andre, sammen med det Agerid sagde og spurgte om, fik Dust til at tænke på om det hun havde sunget, havde været mere et råd til Agerids, end blot en tilfældig sang hun lige havde valgt at synge. Dust tænkte lidt over det Agerid fortalte, sammen med det faktum at han vidste at Nasitak var et magisk sværd, da overførsler af sværd med magiske egenskaber, som regel var en sværd situation for andre væsner at regne ud.
"Jeg kan nok godt lære dig, at håndtere nasitak sværdet, men først må jeg forklare dig hvordan magiske sværd og magiske våben i det hele taget, egentlig fungere!" sagde han roligt "Ser du magiske våben, har en stærk tindens til at have personlighed, lidt lige som du Stefania og jeg, og lige som os har hvert sværd deres egen personlighed! Min sjældne samling af 7 sværd foreksempel, vil ikke acceptere andre end mig på det grundlag, at jeg dræbte deres sidste ejer og viste mig værdig som en stærk ejer af dem, og hvis nogen anden rør dem, kan de enten ikke løfte det eller også bliver de angrebet af sværdet, men om Nasitak har accepteret dig, ved overførslen fra din adoptivfar til dig, ved jeg ikke helt! Prøv at lån mig sværdet engang!"

Han stoppede op og vendte sig mod Agerid, med hånden frem mod ham, da han spurgte efter sværdet. Dust ville ikke tage det fra Agerid for at beholde det selv, men hans mange års erfaring med håndtering af magiske sværd, havde lært Dust hvordan det føltes når et våben, havde knyttet sig til den der foregav at være dets ejer, så hvis Nasitak havde knyttet sig til Agerid og accepteret ham som dets ejer, ville Dust kunne mærke det, blot ved at holde det og nær studere det lidt.

Agerid tog til sværdet og tog det op af skeden.
Agerid tog sværdet og gav det til Dust Sværdet faldt i temperatur da Dust fik den i hånden.
Agerid så på Dust

Stefania stod stille og sang om vejret nu

Dust tog imod sværdet, og mærkede hvordan det faldt i temperatur, så snart han fik fingrene i det, det var et klart tegn på noget godt, men Dust måtte være sikker i sin sag, før han udtalte sig om hvorvidt sværdet acceptere Agerid eller ej. Han løftede det op i øjenhøjde, og så på det mens han stod med front mod Agerid, så han var i baggrunden, mens Dust'es blik var mest fokuseret på sværdet, og efter lidt tid sænkede han det igen med en tænkende mine.
"Jeg er ret sikker på, at Nasitak har accepteret dig som sin ejermand, men for at være helt sikker, må jeg lige give det en simpel test!" sagde han roligt og gik hen til Agerid, tog hans skrive arm frem i strakt arm, og kastede Nasitak op i luften så det cirklede mens det fløj op, og da det faldt ned igen ville sværdet bevise om det var Agerids, eller ej. Skar det hans arm over, ville det være et nej, hvis det ikke gjorde ham noget var det et ja, og da Nasitak svang ned over Agerids arm, svang sværdet uden om hans arm og fortsatte ned, til det ramte jorden med bladet så det blot stod op af jorden, som sværdet i stenen bare i jord i stedet.

"Så er det bevidst, Nasitak acceptere dig som sin ejer, så jeg kan lære dig at bruge det fuldt ud!" sagde han roligt.

Agerid så på Dust da han gav ham sværdet Agerid så på den måde Dust så på Nasitak.
Stefania så sig omkring der var mange små dyr rundt omkring dem som så ud til at være nuttet nogen af dem lige kaniner men de var skrigene pink hvilket Stefania syntes var lidt mærkeligt
Dust kastede sværdet op i luften Agerid stod med armen i nu og vente på Agerid begyndte at svede lidt da sværdet var på vej ned mod hans arm men han valgte at holde sin arm stille det var en test. sværdet var meget tæt på Agerids arm og Agerid var ved at være bange for om han skulle miste sin ene arm. Stefania vente sig om og så sværdet være ved at falde ned over armen hun kom med et gips da sværd var tæt med ikke tog armen.
Agerid så meget længe på sværdet som sad i jorden han tog sin hand ned og tog sværdet op "jeg er klar til at træne vist du er klar til at lære mig noget"
Stefania så på dem med et blik som nærmest fortalte at det var sådan hun havde plan langt det.

Dust var ikke endvidere overrasket over, at Nasitak var et nedarves sværd gennem videregivelse af et godt hjerte, noget der håndterede frost hele sin eksistens, måtte også have brug for varme, for at kunne klare sig gennem tilværelsen. Han kendte selv alt for godt til, hvordan det var at leve et koldt liv, han havde levet et siden han var 4 år gammel. En raslen oppe fra et nærtstående træ, fik hurtigt Dust på andre tanker, han kom i tanker om hvorfor han var kommet her, men det var ikke det der pludseligt fik ham til at smile. Nej det der med et dannede dette tomme smil på hans læber, var lyden af en velkendt stemme, der umiddelbart kom ud af den blå luft, en stemme Dust kendte alt for godt.
"Jamen er det ikke ham der sandmanden, der står der og laver cirkus numre, med væsner du sådan lige fandt?" spuegte stemmen, der til at starte med lød som om den kom nærmere, selvom intet synligt kunne ses. Dust så rundt mens han lyttede til stemmen, og med et løftede han hånden og nussede hvad der lignede den frie luft, der begyndte at spinde.

"Jeg tænkte nok det var dig der lavede numre herude, da jeg hørte en fortælle at han så den bagerste halvdel af en kat, gå rundt herude uden sin første halvdel!" sagde han roligt, i det en buttede kat med skiftevis mørke blå og lettere lyslilla stribbede pels, et ordentligt smil, og et par smukke grønne øjne, blev synlig for øjnene af dem, hængende frit i luften med hovedet der hvor Dust nussede "Cheshire du er og bliver en ballademager!" katten grinede en varm latter, før han vendte sine store øjne mod Agerid og Stefania.
Cheshire "Og hvem om jeg må spørge, er så dine små venner her, nogen du tilfældigvis bare fandt og tænkte, at de måske kunne bruges til noget sjovt?" spurgte han, mens han svævede rundt om Agerid en enkelt gang, og derefter hen til Stefania, hvor han stoppede foran hende, så deres næser var ved at røre ved hinanden "Var det dig der gik, og sang sange om tilfældige ting? Hvad hedder du lille dame?" smilet på hans læber, gik fra hage til næse i højden, og fra øre til øre i længden mens Cheshire så Stefania dybt i øjnene.

"Så Cheshire tag den med ro, vi skulle faktisk til at træne den unge mand i, at bruge Nasitak sværdet!" sagde Dust roligt, og trak let katten i halen så han svævede baglæns hen til Dust, indtil han hang ved siden af Dust, med poterne under hovedet som om han lå i en sofa, og fladet ud mens han så på Stefania.

Agerid stod og var ved at gøre klar til at træne da en stemme kom frem Agerid kigge rundt omkring men kunne ikke se noget.
han så Dust begyndte at nusse med luften som begyndte at spinde Agerid øjne oppenede sig af overraskelse.
Agerid og Stefania kigge på Dust og katten da den kom frem Agerid begyndte at tænke på alle de mærkelige ting som var sket på det sidste det her er jo ikke så mærkeligt igen

katten gik rundt om Agerid som sagde hans navn i mens den gik rundt den gik over til Stefania og spurte om det var hende som sang
"jeg hedder Stefania. ja det var mig som sang før"
mens hun kigge katten i øjnene med sinde røde øjne mens katten bliv trækket tilbage til Dust

"Jamen dog Dust, hvordan fandt du den sidste nye ejer af Nasitak?" spurgte Cheshire nysgerrigt, og Dust så blot på ham med et roligt blik "Du ved hvordan magiske sværd, der er ejet af nogen, har den her spøjse tendens til at dukke op i nærheden af mig ikke? Tja det var tilfældet her, han dukkede op på den bar jeg var inde på, før jeg tog herhen og så tilbød jeg ham og hans veninde, noget at lave! Men ikke mere om det!" han så roligt på Agerid, med hans tomme øjne "Vi begynder med basis træningen, der omhandler at du skal lære, at føle dit sværd som var det en del af dig selv, så tag Nasitak frem og hold det i strakt arm foran dig, og luk dine øjne! Føl sværdet som en forlængelse af din arm, mærk magien der strømmer gennem det, og giver det liv som var det en af os!"
Der var noget nærmest hypnotiserende ved hans stemme, og hvis Agerid gjorde præcis som han sagde, burde Dust'es guidene stemme hjælpe ham på vej, til at føle Nasitak som var den en del af ham "For at kæmpe stærkt med sværdet, må du acceptere og anerkende sværdet, lige som det acceptere og anerkender dig, det vil give jer harmonien og skabe et bånd mellem jer, så sværdet kun vil lade sig føre af din hånd, og angribe en hver anden der prøver at bruge det!"

Agerid så på Dust og Cheshire mens de snakket om Ham og hans Sværd med et blik som som var nysgerrig mens Stefania nynne et eller andet i bagrunden.
Agerid tog sit sværd frem i strakt arm foran sig men han lukket øjnene og prøvet at følge sværdet som en forlængelse af hans arm.
han stod lidt før han kunne følge noget fra sværdet noget han havde følt før men ikke så tit. han kunne følge en masse fra Sværdet det var næsten som om at det talte til ham.
han begyndte at følge at han viste hvordan han skulle bruge den til at fryse ting til is.

i mens Agerid stod med lukket øjne var Stefania begyndt at kede sig helt vildt så hun ville høre om Cheshire havde nogen ideer til "har du ikke et eller andet sjovt vi kunne lave i mens de træner" med et spørgerne og Dillerne ansigt udtryk.

Agerid var begyndt at få fat på hvordan det her våben ligsom fungeret men dens magi så var det bare at lære at bruge den. Agerid op ende øjne op og så på Dust.

"Jamen kom med her unge dame, så lader vi de 2 træne i fred mens vi hygger os lidt, det kunne jo være vi kunne finde på noget sjovt at lave!" sagde Cheshire, og fløj let hen til Stefania, hans hale strøg hende let under næsen, med den bløde stribede pels der dudtede sødt, lidt lige som slik men bare hvor man ikke rigtig kunne definere, helt præcis hvad for et sødt stykke slik man duftende "Hvad har en god lille sanger vampyr som dig, lyst til at vi skal lave mens de 2 går og træner? Har du lyst til at fange dig en natsnack? Eller er du mere en snaksaglig dame? Eller kunne jeg være så heldig, at du gemmer på en sang, der gerne vil ud med din dejlige stemme?" Cheshire fløj lidt væk fra Dust og Agerid, da han gerne ville have Stefania med sig væk fra dem, så de kunne træne for sig selv, mens Stefania og Cheshire lavede hvad de nu ville sammen. Da de var kommet lidt væk, landede Cheshire på hendes hoved, og lå der med poterne under hovedet, han føltes let som en fjer som om han intet vejede, og han var behageligt varm og blød at røre ved.

Da Agerid åbnede øjnene, gik Dust ud fra at han var ved at være klar, til at lære brugen af Nasitak, så han tog roligt skarpretter sværdet Kubikiribocho frem, et sværd lige så langt som han selv var høj, og gik hen til et træ da Dust ville lære Agerid nogle basis ting omkring sværd brug, der kunne blive brugbare senere i hans liv.
"Først skal du lære, at håndtere dit sværd med styrke og præsicion, det er vigtigt for en sværdkæmper, at man kan den slags, da det ikke nytter nået at være stærk hvis man ikke kan ramme, eller præcis hvis man ikke kan hugge til!" sagde han roligt og vendte sig mod træet, i en snurrende bevægelse og cuttede det lige over, ved brugen af hans sværd. Han satte sin fod mod stammen og skubbede, så træet væltede og Agerid kunne se, at linjen der var blevet skåret, var helt lige og uden tegn på tøven "Præcision gør at du kan styre dit sværd, så det rammer med den helt rigtige vinkel, og kan glide gennem ting som var det smør, styrke gør det muligt at ramme hurtigt og effektivt samt at dit sværd kan mærke, at du ikke holder tilbage så det ikke mister den respekt det har for dig! Men husk også at dit sværd er levende, midst derfor aldrig respekt for det eller tvivl på det, ellers vil det blive gengældt af sværdet!"

Stefania gik med Cheshire men hun tænkte på en hel masse ting som hun englig ville gøre lige nu hvor solen var ved at gå ned måske ville hun have en bid og en samtale med den mærkelige kat. Katten satte sig på hendes hoved med den bløde og varme krop.

Agerid tog et par sving med sværdet for at se om han kunne få kræft på og præcision han prøvet igen og igen rigtig mange gange. Agerid prøvet at følge sværdet i mens han Svag det rundt. han begyndte at svede lidt. Han bliv ved med at svinge med Sværd det var en kloset og ikke så god måde at svige med et sværd men han fik mere kræft og mere præcision med vær sving han lavet. "der er vel en måde at bruger et sværd på som er mindre energi krævene så man kan holde længer og om nødventig mod flere på engang". Agerid så på Dust med et blik som virket træt efter den halve times de havde han havde været i gang.

"Halloo kan du kun synge, eller har katten taget din tunge?" sagde Cheshire drillende, mens han bankede blidt på Syefanias hoved, som om han bankede på en dør, før han lagde sig på hendes hoved så han så direkte ind i hendes øjne, og hans øjne fyldte hele hendes syns vinkel "Du er nød til at sige noget, jeg er et forsvindings dyr ikke tankelæser, hvis du ikke snakker med mig, ved jeg ikke hvad du har lyst til at lave! Så fortæl missen der varmer din knold, hvad der foregår inde i din knold!"

Imens stod Dust og kiggede på Agerid, der stod og svang med sværdet, hans styrke og præcision blev lidt bedre, men det foregik på en klodset fremgangsmåde måde, og det var også forståeligt, der var ingen overordnede kontrol over hvordan han trænede, men man kunne heller ikke forvente af en lærling, at han var bedre end det lærlingens mester lærte ham.
"Det er der skam, det hedder træning i normalt brug og koordineret brug af sværdet, og det er det jeg skal lære dig, jeg går ud fra du allerede er i god form, efter som vi lever i en verden hvor det at være i god form, giver en bedre overlevelses procent, så vi kan lige så godt skære den del fra, og koncentrere os om sagens kerne!" sagde han roligt, og satte sit skarpretter sværd om på ryggen igen, og rørte jorden med sin ene hånd. Efter få sekunder begyndte jorden og træerne omkring dem, at tørre mere og mere ind, indtil en hvis del af området var forvandlet til hvad der lignede en sand ørken "Personligt mener jeg, at kamp er en effektiv måde at lære hvordan man kæmper, så til at starte med skal du lære at bruge dit sværd og din chakra, på den mest effektive måde, mod stillestående mål!" omkring dem begyndte sandkloner af Dust, at rejse sig fra det nylavede sand område, da de var færdig lavet stod de bare stille, tilfældige steder rundt omkring "Som jeg lærte dig før, skal du føle dit sværd som var det en del af dig selv, en forlængelse af din arm, og hvis du vil bruge sværdets evne, skal den følelse komme til dig helt naturligt, så derfor skal du træne med at hugge klonerne ned, indtil du føler helt naturligt hvad du skal gøre, for at lave et is angreb! Det første angreb du skal gå ud fra, skal være et sving der udsender isangrebet, så isen kommer ud i form af en skærende og fremadgående ting! Det skal se sådan her ud!" han rettede armen mod en sand klon, og svang armen som var hans arm et sværd, og ud af hans arm kom en buede linje af sand, der fløj frem mod klonen, og kappede den midt over, før sand angrebet ebbede ud igen. Klonen reparerede sig selv igen, og Dust lavede en gestus der betød, at Agerid godt kunne gå i gang.

Stefania begyndte at synge en sang om en Pige som gik en tur i skoven og kom ud som en kvinde. Hun holdet paraplyen over hovedet hvor den havde været hele tiden så hun ikke fik sol lys. Stefania og katten gik videre in mellem træerne med katten mens hun sang.

Agerid stod med sit Sværd og han tænkte, at der måtte være en måde han kunne fryse klonen.
Agerid tog nogen sving mod Klonen, Mens han prøvet at finde på en måde at lave noget is på en eller anden måde.
han svang sværdet i en del tid mens han prøvet at finde en måde og få det til at komme med noget is. Han bliv mere og mere sur over at han ikke kunne få det til at vikke.
Han var pænt sur da han kom i tænke om første gang han fik den til at gøre det.
Han lukket øjnene i og slappe af han tog et svinge og han ramte klonen.
Den kom til at side i en blok af is som var en mørk gennemsigtig blå is, der var næsten plads til Dust klon 2 gang der inde i den blok.

Agerid så hen på Dust "Jeg tro jeg ved hvordan jeg gør det nu" Agerid havde et smil på læben mens han sagde det "nu skal jeg bare lære en måde at bruge mindre energi ved det" Agerid stod for over bøjet med hænderne på knæet.

Cheshire sukkede af Stefania, hun var jo helt umulig at snakke med, når hun ikke ville sige noget til ham, så han lagde sig bare på ryggen oven på hendes hoved, og lod hende bestemme hvor de skulle hen, mens han lyttede til hendes sang. Han så tænkende på hendes paraply, da den lige som var det eneste han kunne glo på, når han lå og så op af "Du er en sær snegl lille dame, jeg har aldrig mødt nogen der hellere synger, end snakker med den skøre kat der ligger på deres krydderknold, men hellere ej-nikke-nej snakke skøre grej, end sige masser kvaj!" sagde han glad, som om hans lille rim, gav mere mening end noget andet i hele verden.

Imens stod Dust, og betragtede Agerid der stod og trænede, men det stod allerede klart for ham, at for at træne Agerid var han nød til at bruge andre metoder, for lige meget hvad Dust bad ham om, gjorde han overhoved ikke det han blev bedt om. Dust holdt hånden ud, og sand svævede op til hans hånd, blot for at forme en tynd men solid stav. Dust så roligt hen på Agerid igen med et tomt blik, da han snakkede til ham, staven satte han mod jorden så han lignede en læremester, og roen så ud til at falde over ham.
"Du lære aldrig at håndtere dit sværds magiske evne ordentligt, hvis du ikke lære at håndtere dit sværd, som det dit sværd i virkeligheden er! Det er et nærkamps våben, og hvis du vil lære at bruge dets isevne, uden at det føles som en energi suger, så skal du lære at kæmpe med det først!" sagde han roligt "Hvis du vil lære af mig, skal du også gøre som jeg siger, i stedet for at anstrenge dig på at gøre noget andet! Jeg valgte at lære dig, fordi det ville være synd for et magisk sværd, hvis dets ejer ikke kan finde ud af at bruge det, så fortæl mig engang knægt er du villig til at lære?"