[afsluttet] Beauty and the beast is back in town(Dust og Millicent)

Millicent lyste op som huset i fars fede jule ferie, der var heavy pyntet med lyskæder. Så meget, så det lagde hele nebolaget mørkt, da de ville tænde for det og alle sikringer sprang.
" Så har hun det godt nu ! Årh  Dust det er den bedste gave du kan give mig." Strålede hun .
Og så glassene forsvinde ned i hendes tasker. " Hun er nok den der betyder mest for mig, og hun har haft en svært liv, men sin sygdom der hele tiden åndede hende over skulderen. Så det her er jo helt vidunderlige nyheder " kvidrede hun .

Hun føle sig lidt som en ballon der blev pustet op med heliuminformstioner.
Hun svævede lidt oven over det hele lige nu, med alle de nye ting der dukkede op til overfladen. "Det er altså stadig ret mærkeligt for mig det hele, Dust. Alene dét at du har haft så stort kendskab til mig, og jeg ikke anede hvem du var.Det er lidt vildt" smilede hun. En lille rynken dumkede så frem over næseryggen. "Du burde have SAGT det så snart vi fik et værelse , efter du fik mig ud af zone 1. Men jeg er glad for du fortæller mig det hele nu! Og  jeg står i din gæld som tak for du har taget  dig så godt af ikke kun min mor....men også min far "

Hun havde allerede givet Dust en særklasse i hendes hjerte, og det var enda FØR han havde fortalt hende alle de ting her. Det var på DEN måde ret godt.ellers kunne han måske blive misledt til at tro hendes glæde for ham , skyldtes de ting han havde gjort for Millicent, for hendes forældre. Men det var jo ikke sådan. Deres venskab var udviklet fra scratch  til det som de havde nu, og det kunne jo være een af grundende til Dust ingen ting havde sagt. måske han ønskede Millicent ville have tillid til ham og kunne lide  ham, for HAM og ikke for hvad han havde gjort for hendes mor og far ? Hun så lidt på ham, før han begyndte at pjatte en smule med hende, sikkert for de ikke skulle døje med en alfor tung og alvorlig stemning, efter det med Dust og hans ritual.
"Oh- så du ville have smæk , hva ?! Pas bare på hvad du ønsker dig, jeg er juicy i spandex " fjollede hun tilbage. Aldrig havde hun haft hverken læder eller spandex på, og tanken om at skulle ånde igennem det lød heller ikke ret besnærende.
Men ...hun havde da engang været klædt ud som catwoman, i imiteret læder, hvilke havde været et hit blandt diverse katteelskere. Selv havde hun bedst kunne lide den sorte lille maske der fulgte med, for den indrammede hendes øjne, så det blå stod så klart frem.

Millicent daskede en pude ind mod Dust's bryst.
"En kærligheds slave. Er det sådan du leger ? Haha...jeg så engang et program om de ting. Sådan en lidt 'du er min Master og bestemmer.Hvad du vil have mig til skal jeg nok please dig med'!"  Millicent lo stille.
"jeg tror ikke jeg har noget ide om hvad jeg ER til, jeg tror det handler mere om hvem man er sammen med, og så tager man og udvikler sig derfra" , tænkte hun højt.
Millicent var bestemt ikke snerpet, men en nysgerrig lille sjæl. Hun var bare også yderst sensitiv, og hun kunne stadig huske hver en sitrende prikkende og sødmefyldt følelse , bare et strøg af de rigtige hænder kunne udløse. Så hun ville lade ting udvikle sig naturligt , inden hun gik i gang med at bestille et dominatrix sæt, med en nihalet pisk online, eller begyndte annoncerer på månedens sex toy som en kærlighedsgynge og hvad der ellers var af mere eller mindre 'charmerende sager'.
At tale om det var sådan set allerede at skubbe grænserne for hende. Kun få personer havde haft samtaler af intim karakter med Millicent.
Og derfor rømmede hun sig også , da hun skulle svare Dust.
"" reb og håndjern.....måske lidt politi leg , der kan man vel godt følge med som ny? Argh....jeg har nu en ret godt mave fornememlse for hvad jeg gerne vil have, og hvad der er sundt for mig- jeg tror også jeg har en spinkel ide om hvilke typer der vil være usunde for mig, hvor tiltrækkende de end må virke" lød det mere kryptisk?Hun var ikke erfaren i det aktive woopie making, men derfor kunne hun godt have en smule erfaring i sit hjerte og i sine tanker.

Hun lænede sig tilbage , da Dust flyttede sin hånd .Nu sad hun op ad senge gavlen og slappede af med benene strakt ud.
Fødderne vippede lidt og hun var ganske afslappet. Vinen var begyndt at virke- ellers havde hun nok også sat punktum for snakken om sig selv long time ago.
"you can ask,  but i'll neeeeeeeveeer teeeell . Ej ! Skal du have sandheden på et sølv fad, så har jeg ikke haft tid til et forhold og random sex gider jeg simpelthen ikke. Jeg er et uskrevene rent hvidt blad....en lille engel...en novise og....ja, mon ikke budskabet er sevet ind? Ej, jeg har.....jeg prøvede...altså...Auriel, du ved...jeg kan rigtig godt lide ham. "[/ color] Millicent drillede Dust alt den kunne trække. Hvorfor ikke? Men da hun begyndte at snuple over Auriel i samtalen, havde hun et langt mere skrøbeligt udtryk i stemmen.
Hun kunne få alt det action hun kunne holde til, det var ikke et trist emne. Hun var blot kræsen og var mere interesseret i kærlighed - og så ville den del sikkert være det rene fyrværkeri. Hun havde ikke kunne slå Auriel ud af tankerne, men ikke om hun ville indrømme det, helt.

Millicent så på Dust , og et lille lømmel smil , dukkede frem på hendes læber.
Mænd altså ! Hun lænede sig mod ham, truttede med munden og lagde en finger under hans hage, og lod ordene sive ud...akkurat som i all time low sangen
No boy...not tonight.
Your not THAT good, and im not THAT type
Millicent trak fingeren til sig , og kneb Dust i kinden.
" hmmm jeg tror jeg holder mig til dyrene , dem ved jeg hvad jeg skal stille op med, men en mand på alle fire ? Jeg ville ikke ane hvor jeg skulle starte og ende.
My God....hvordan blev vores samtale dog så seksualiseret ? I know i know....jeg OSER af det, men nu må vi være lidt seriøse, ik. Er du okay Dust?.... Blodbånd and all ? Og nu et ritual, skal jeg være bekymret? begyndte hun at grine ved tanken, men blev helt alvorlig da hun ændrede samtalen tilbage til Dust.

[color=#ff0000]"Tænk ikke over det søde, jeg havde alligevel de piller, og vidste ikke hvad jeg ellers skulle bruge dem til! Mine videnskabsmænd opfandt dem, i forsøget på at lave noget, der kunne bedøve en persons evne til at tænke logisk, men det virkede ikke rigtigt på raskevæsner! Senere opdagede de så, at det var fordi pillerne bedøvede de ting i hjernen, der gør at man bliver påvirket af mentale sygdomme, lige som den din mor lider af, så da jeg så i din mors journal hvad hun led af, tog jeg nogle med i tilfælde af, at hun skulle have en dårlig dag når jeg kom på besøg!"/color] sagde han med et mildt smil på læberne, da han tænkte det nok ville være rart for hende at vide, hvad baggrunden for de piller han donerede til hendes mor, egentlig var. Man kunne vel sige at det var held i uheld, at det var sådan pillerne endte med at virke, for det var da uheldigt at de ente med en type piller, der overhoved ikke virkede efter hensigten, men det var da mindst lige så heldigt, at det resultat de var endt op med i stedet, kunne bruges til at hjælpe folk som Millicents mor, overalt i hele landet.

"Faktisk er der en god grund til, at jeg ikke fortalte dig det dengang!" sagde han med et lidt skævt smil på læberne, som start på hans forklaring om, hvorfor han først fortalte hende det nu "Jeg lod vær med at fortælle det, først og fremmest fordi det kunne virke creepy på dig, at jeg sådan havde studeret dig på den måde, jeg ville gerne give dig en følelse af, at de ting jeg vidste om dig, var noget du gav mig lov til at vide, og så ville jeg gerne have at du kunne lide mig, fordi jeg hurtigt erfarede at du er en ret sød dame, og der er nogle ting ved dig, som vi har tilfældes! Men det er godt du er glad for, at jeg fortæller dig det, for det her er noget, jeg længe har villet fortælle dig!" Dust havde lige præcis gemt denne viden for hende, fordi som han selv havde sagt, så ville han gerne være venner med hende, og det skulle ikke være fordi han havde hjulpet hendes forældre så meget som han havde gjort, eller starte ud med at han bare tilfældigt sneg en sætning ind, såsom "nå ja i øvrigt Millicent, jeg kender dine forældre, og gennem dem ved jeg stort set alt om dig, håber ikke det bliver et problem på noget tidspunkt?"
"Jeg synes ikke du står i gæld til mig søde, at jeg er blevet så god en ven for dig, betyder rigtig meget for mig!" sagde han, mens han så hende dybt i øjnene, og strøg en hånd gennem hendes hår, mens han smilede lidt. Han kunne godt lide at rode sin hånd gennem en kvindes hår, han syntes det føltes så rart, og Millicents hår var så blødt og langt. Man kunne vel lidt sige, at det på en måde gjorde ham glad, og den fysiske, kærtegnene kontakt han skabte på den måde, var også en måde hvorpå han kunne udtrykke, at han holdt af den person han gjorde det på "Bare det at du har lukket mig ind, i dit dejlige varme hjerte, giver mig en slags bekræftende følelse af, at jeg måske ikke er så slem alligevel! Trossalt har jeg været et monster meget af mit liv, og det tætteste jeg er kommet på et forhold, til andre end mit skytsvæsen, har som regel været sexuele forhold eller ejerskabs forhold, men med dig er det anderledes! Du er hverken min lærling, min ejendom, en sexpartner eller mit skytsvæsen, men derimod min søde lille Millimus veninde, som jeg kan snakke med, og hygge mig med, uden det indbefatter nogen frækheder!" han rettede på hendes hår, så det indrammede hendes ansigt på en pæn måde, før han for at drille hende, holdt noget af det ind over hendes overlæbe, så det lignede som om hun havde et overskæg. Han smilede tildels drilagtigt, og tildels fordi det så ret sjovt ud.

"Jeg vil ha smæk, jeg vil ha smæk!!! Jeg kan skaffe dig et spandex kostume ret hurtigt, hvis du ikke har et med selv!" sagde han med en lille dreng stemme, mens han nikkede med hovedet, og lavede et af de der sjove manga agtige liderbasse ansigter, hvor man altid vidste at det næste der skete i tegneserien var, at den der lavede ansigtet fik en syngende lussing, hvilket som regel var det der skete. Dust selv havde aldrig prøvet at være klædt ud som sådan, og heller aldrig havde han prøvet sex, der påkrævede udklædning, han havde selvfølgelig tænkt at det kunne være sjovt at prøve en dag, men længere var det ikke nået, end til andet end at være en lille tanke bagerst i hans hoved.

"Hvis du vil give mig en julegave, der gælder for resten af livet, så skal du bare tage et nuttede nisse pige kostume på til jul, og hviske lige præcis den sætning i mit øre, så skal jeg nok klare mig selv derfra!" sagde han med en drillende tone, og satte sig diskret til rette, så der ikke kom nogen pinlige øjeblikke, ud af denne frække lille samtale de havde "Faktisk har alle noget, som de er mere til end andre ting! Hos nogen er det blot mere bemærkelsesværdige emner end hos andre, og med dig skulle det ikke undre mig, hvis det er mere stille og rolige ting! Jeg går hvert fald ikke ud fra, at du får en sygelige glæde over fødder, eller sådan noget sært noget!" han blinkede til hende, for at understrege overfor hende, at han troede på hun holdt sig til nogen mere eller mindre gode hjørner, af sexens mange hjørnede univers.
"Ja det kunne jeg godt se for mig! Den lov håndhævende men dog feminine, politi betjent miss James, der har fanget en slem dreng som skal modtage sin straf, for at overtræde loven på miss James' vagt!" han rakte tunge af hende, før han flyttede armen så hun kunne ligge sig op af ham, og nikkede med hovedet, for at lokke Millicent til at ligge sig til rette hos ham, så han kunne nyde godt af deres behagelige venskab "Kom her og giv mig lidt varme, den slags kan jeg ikke lave selv!" sagde han med et smil, der indikerede at han ikke ville prøve på noget "Jeg håber du holder dig fra dem, der ikke er sunde for dig, jeg vil jo ikke have at min søde Millimus, bliver såret eller gjort ondt! Det er du for dejlig til søde! Og lad os så fortsætte til noget andet at snakke om, inden jeg får noget at værre akavet over, og du noget du kan grine af mig over!" han blinkede til hende, i håb om at hun forstod hvad han hentydet til.

"Det må jeg sige, du er jo en lille engle basse! Tro nu ikke forkert om mig, men jeg synes faktisk det er lidt sexet, at en smuk og herlig kvinde som dig, stadig har den del intakt! Og lige meget hvem din første så bliver, bør han vide at han er nået helt særligt, når han er så heldig at du giver ham din første gang!" han gav hende et varmt smil, som for at indikere overfor hende, at han havde lagt mærke til hvordan hun var, da hun kom ind på Auriel, og han havde en god ide om hvordan hun havde det med ham. Han var god til at læse andre, og hurtigt havde han opfattet, at Millicent opførte sig på bestemte måder, når hun snakkede om Auriel, og efter hans hoved kunne de faktisk blive gode sammen. Måske han skulle skubbe lidt til de ting, for at se om han kunne få dem til at nærme sig hinanden.

"Hvis du alligevel holder dig til dyrene når du er i skoven, hvad siger du så til, at afslutte alle de her seksualiteter, ved at give din søde ven Dust en lille møsser på kinden, efterfulgt af en af de der varme og dejlige smil, du er så god til? Så er kysset din start og smilet din ende, og du ved hvor begge dele er henne!" sagde han mildt, og strøg hende langs armen mens han lagde hovedet på skrå "Og jeg har det fint smukke, vi kan snart fjerne de her forbindinger, så du kan skrive fantastisk paramediciner på dit cv! Og du skal slet ikke bekymre dig, om mig og det ritual, du ved udemærket godt at jeg er for stædig til at dø, jeg vil meget hellere nyde godt af, at jeg har en ret sød veninde der er i den levende verden, og det kan jeg ikke nyde i det hensidiges vel?" han smilede drillende til hende.

//tjek det emne jeg har med Auriel, der kan du se at Dust skubber lidt hist og her, for at se om han kan smede Auriel og Millicent sammen :b

Millicent var ikke belæst som sådan men snusede da i bøger når hun faldt over nogen. Medicin havde hun altid haft interesse, måske det var udsprunget af at skulle tage vare på sin mor, i en meget tidlig alder?  Medicin fandt hun spændende og hun så op til læger....og hvem der ellers have helende egenskaber.
" transmitterstoffer???det hedder det stof i hjernen der sender beskeder mellem cynapserne ....du ved det kan til eksembel være dopamin eller noradrenalin ? Piller enten fremmer eller hæmmer vores transmitterstoffer .Det er beundringsværdig at du forsker i det ? Måske jeg en dag kan møde dit lille team ?" spurgte hun. Millicent skulle videre , snart måtte hun hjem til sin mor.
Og Dust skulle udføre hans ritual, så det kunne ikke blive nu at hun mødte sin sylfider far eller Dusts forskere....men hun havde da lov at håbe at han en anden gang ville tage hende med sig på slæb, for hun ville rigtig gerne.

Millicents vurderende blik dvælede ved Dust. Man kunne argumenterer både for og imod at han havde holdt tilbage med al den vigtige og store mænge information, der havde så stor effekt på Millicent og hendes liv.
Hun nåede frem til konklusionen , at hun både kunne forstå OG lide hans bevæggrunde, og at hun grundlæggende var enig . Dust havde tænkt smart i at bygge deres forhold op, at lade tingene udvikle sig, og så give Milllicent info når tiden var rigtig og pigen parat.
Havde han slynget det i hendes hoved, straks  efter at have fløjet hende ud af zone 1, så have Millicent enten kvalt ham eller var smuttet sin vej i vrede. Hun ville tro han var desillusioneret og skør- og ude på at tage røven på hende.
"Det er okay, faktisk er jeg glad for du gav mig tid til at lære dig at kende. Du fik en lille smagsprøve nu da du fortalte mig det, men det havde jo været udelukkende sådan jeg ville havde reageret dengang, der havde du ikke kunne snakke mig ned , for jeg havde ikke en grundlæggende tillid til dig på det tidspunkt.
Men....altså....jeg ville være glad hvis du gad hviske de der ble billeder ud af din hukommelse!!" lo hun stille og fik dækket sine læber da hun førte  hånden op ,for at kvæle et lille gab.

Dusts hånd skød igennem Millicents hår, og hun hvilede blikket i hans. Hun tænkte de var kommet langt og selv om hun nok aldrig blev helt tryg ved den fysiske kontakt fra andre...var Dust en af de få der havde fået lov at komme hende så nær.
Hun smilede , ikke helt uforlegen og vred sig en lille smule, da en let gysen spænede ned af hendes ryg.
"hold da op" viftede hun hans hånd væk med et grin  og gned sig under næsen , efter hende hår havde ageret et kildende overskæg. Millicent havde det rart  og stemningen i det lille kro værelse var både varm og hyggelig.
Det skyldtes ikke bare vinen, som det egenlig godt havde kunne - men mere at deres forhold var blevet ret solidt - et der kunne være afslappende og fortroligt, måtte man sige. Ellers havde hun aldrig talt om så privat ting, som hun havde indledt sig på med ham.
Han havde iøvrigt helt ret....ingen af de katagorier han remsede op ville hun kunne klemme sig ned i...det var ikke titler hun gik efter eller ville kunne trives spændt fast i. Men hans ven og allierede kunne hun stemple ind som.

Hun rynkede på næsen ."jeg skal da LOVE for du har ret i jeg ikke tænder på fødder...der er andre langt mere interessante dele ved en mand end det. Men måske den strikse miss James leg , har sin charme ?  Jeg tror nok ikke man kan forcerer kærlighed, og skal jeg være helt ærlig Dust, så er jeg måske også helst foruden . Man bliver....sårbar...udsat...og når det går galt så frygter jeg et hjerte kan forkrøbles. Jeg vil heller en tur i manegen og bokse en gadekampe, den slags skræmmer ved jeg hvordan jeg skal få til at hele" det var een del af hende der talte.Den der frygtede et bur.Hendes mere romantiske del, var den der smeltede hver evig eneste skide irriterende gang at Auriel så lige det sekundt længere på hende, end hun forventede.

Hun møve de sig over og lagde sig tilrette hos Dust. Det var snart sove tid, og det gjorde ingen skade at falde  tryg i søvn.  Måske han behøved en smule nærvær efter
Nærmest at være helt færdig kvæstet  og havde kæmpet bravt, mente hun han havde brug for det.
En smule søvn dyssende var hendes stemme, da hun begyndte at slappe af, også i muskler og krop." og så NU jeg sexet ? De fleste gange bliver jeg ellers bare beskyldt for at være stædig . Men....sexet ...HVIS det er på en ikke vampet måde , dét kan jeg leve med." hun sagde ikke så meget mere. Øjnene begyndte at blive tunge, men hun behøvede heller ikke tale hele tiden jo. Millicent vidste at Dust drillede hende lidt...men også at han gerne ville se hende glad og ville hjælpe.

Millicent nikkede til hans forslag, og et sæt spinkle arme gled op om Dusts hals, og hænderne lagde sig i hans nakke. Bare kort tid.
Hun nærmede sig hans ansigt og satte sine læber mod hans kind, i et let kys.
Så trak hun sig lidt ud, og smilede træt men varmt til ham.
" enhver der kalder dig et moster får ballade med mig! Du er en god fyr Dust, man skal bare trykke på de rigtige knapper på dig hun duppede med pegefingeren på hans næse og smilede igen.
"du får SÅ mange smæk at du aldrig vil have en hed drøm igen, hvos der sker dig noget. Nu har du LOVET mig at være sikker! Sørg for at have en med der kan hjælpe dig, ik.jeg kan ikke lide du er helt alene" mumlede hun og havde puttet sig med fire puder og en dyne.
Nattens strabadser var ved at indhente hende, og hun skulle lade op.
Alle de nye info skulle fordøjes og arkiveres og hun skulle også slippe sine bekymringer om Dust. Det gik hende lidt på at han havde sådan et hårdt liv. Havde hun kunne, ville hun justerer på de knapper der kunne ændre det til et mindre belastet liv, for ham.


// er du ved at sælge mig til højest bydende eller hvad ? XD

"Lige præcis disse transmitter stoffer, var det meningen at pillerne skulle påvirke, foreksempel fucke deres retnings sans op, så de bare biller forvirret rundt, eller måske få dem til at gå de forkerte steder hen, så hans eller hendes egne tanker ikke ville give nogen mening, selv for ham eller hende selv! Men personligt må jeg da indrømme, at det var et mere eller mindre heldigt tilfælde, og en fordel ikke mindst for din mor, at dette eksperiment endte med det resultat, der kunne hjælpe hende, i stedet for det resultat jeg havde ønsket!" Dust havde ikke droppet ærligheden overfor hende, for han mente helt seriøst det han sagde, angående pillernes effekt. Han kunne godt lide Millicents mor, da hun var en kær og sød dame, så derfor var han da kun glad for, at han kunne hjælpe både Millicent og hendes mor, gennem dette medicinske fremskridt "Mit team vil jeg gerne præsentere dig for, men det bliver nok næste gang, når jeg præsentere dig for din far!"

"Hvis jeg skal slette billederne af dig med ble på, så vil jeg meget gerne erstatte dem, med mindst et billede af dig der er nutted på en anden måde!" sagde han drillende og rakte tunge af hende. Han stoppede med at nusse gennem hendes hår, da hun bad om det, og smilede mildt over at hun gabte. Han havde efterhånden lært hvordan hun havde det med fysisk kontakt, så han ville nødig misbruge det faktum, at hun havde ladet ham komme tæt på hende, og givet ham lov til at udøve den slags fysisk kontakt med hende.
Han kunne efterhånden også se på hende, at det snart var tid til at hun skulle sove, hun virkede til at blive mere træt, og egentlig forstod han det også godt, hun måtte have været i gang i et stykke tid, før hun stødte på ham udenfor, og hun havde alligevel oplevet meget, siden de var kommet indenfor. Han havde smilet over hendes lille gab før, fordi han var kommet til at tænke på, at det var rart at vide, at hun langt fra var plaget af de samme ting som ham, og derfor kunne sove trygt og godt, i modsætning til ham der var plaget af sit indre monster, hvilket gjorde, at han ikke kunne sove.

"Jeg forstår dig godt, kærlighed er en kompliceret følgesvend, der kan være ret så svær at regne ud, og som ikke har nogle konkrete svar eller facts, der fortæller hvordan man bedst kan håndtere det, hvorimod en slåskamp er noget man kan forberede sig på, og skaderne er noget man kan overvinde, med lidt god vilje og de rigtige remedier! Og hvad angår miss James rollen, så tror jeg du ville være for awesome, i rollen som den bestemte dame, for du er sikkert ret god til at styre en mand, når det er det du har lyst til!" sagde han forstående overfor hendes holdninger, og hvordan hun havde det med kærlighed i det hele taget. Dog her på falderebet, til hvad der måske kunne være deres sidste møde, kunne han ikke lade være med at tænke på, at han havde nogle vigtige ting at fortælle hende, blandt andet angående emnet kærlighed, men han ville ikke tage det nu hvor hun var træt. I øvrigt havde han også det brev som han havde skrevet til hende, et brev der hvis han døde, skulle repræsentere hans sidste visdoms ord til hende, og forsikre hende om at han havde tænkt forud, og brevet ville fortælle hende hvad han mente, at hun behøvede at få af vide fra ham af.
"Der er skam noget sexet over dig Millimus, og ikke på en vampet måde! Du er sexet, fordi du er en smuk og dejlig kvinde, og hvis jeg skal være ærlig, så er der en side af mig, der tænder på tanken om at være den første og eneste, der har knaldet den kvinde jeg er sammen med, så derfor er din jomfruelighed et turn om for mig, og det er det sikkert også for andre mænd!" med blide bevægelser, strøg han blidt hendes mave, før han lagde sine hænder på selvsamme sted, så han holdt om hende, nu hvor hun havde gjort sig det behageligt, ved at lægge sig op af ham. Han satte virkelig pris på, at hun kunne vise ham denne tillid, og han fandt hendes nærvær og varme krop mod hans kølige krop, både betryggende og dejligt, især hendes kropstemperatur var dejlig, da udefrakommende varme fra et andet væsen, var noget han var vild med.

"Nu er søde Millicent i ble billederne, forsvundet fra min nethinde, og vel erstattet med dette øjeblik!" sagde han mildt, efter hun havde lagt hænderne i hans nakke, kysset ham på kinden, og fortalt ham at han ikke var et monster. Det var hun nemlig den eneste anden end hans skytsvæsen der havde sagt, og disse ord var måske de eneste ord, en person han havde tillid til kunne sige, for at få en æresplads i hans ellers kolde hjerte. Millicent havde billedligt talt, taget et hop direkte op ved siden af hans skytsvæsen, på den piedestal der kun var for dem, der betød mest for ham.
"Jeg skal nok sørge for at komme tilbage, jeg vil jo nødig have problemer, med den smukke men dog strenge politibetjent miss James!" sagde han mildt, og rettede lidt på en pude, så hun kunne ligge ordentligt når hun faldt i søvn, og derved ikke vågnede op med ondt i nakken eller noget i den retning "Men læg du dig til at sove søde, din krop udføre mange komplicerede og vigtige funktioner, når du ligger og sover, og du trænger vist også til at koble af! Jeg er her stadig når du vågner, lige her hvor jeg er nu!" han gav hende et blidt lille kram, sørgede for at dynen lå godt, og gav hende så et lille venskabeligt godnat kys på panden, som var han en far der elskede sin datter, og ønskede at hun sov trygt og velvidende om, at han var lige i nærheden og passede på hende.

"Jeg vil rigtig gerne møde dit hold af forskere. Er de alle medicinsk uddannet? Eller kan man komme i en form for mester lære ?"
Udover det oplagte talent for at jage, og skyde, havde Millicent aldrig helt fundet et bud på et slags arbejde. Det var ikke fordi hun ikke havde givet det omtanke, men der var bare ikke en niche der synes rigtig for hende at bevæge sig i, udover skovens grønne rammer og den åbne himmel.
Men som Dust beskrev forskernes arbejde, dukkede der pludselig meget livagtige billeder op, af en Millicent med opsat hår , kjole og en hvis kittel stående åben.
Hun oplevede en interesse for at opdage og udvikle medicin. Medicin der kunne hjælpe og støtte folk, måske enda udryde epidemier og rede uhelbredeligt syge? Ja ja hun havde det med at lade sig føre lidt væk af sin begejstring, men uden drømme og passion- hvad havde man så ?
Hun havde ingen lægelig uddannelse, men hendes hjerne var skarp og lærenem, når det kom til akademiske sager og facts. Og hendes nysgerrighed og utraditionelle veje kunne sammen med Millicents stædighed måske godt klemmes ned så det passede i forskernes miljø ?
Ihvertfald havde Dust fået sået nogle frø, i Millicents bevidsthed.


Millicent lavede et funnyface og smilede til Dust." Omvendt er det måske rimeligt du har set mig i ble, når jeg har set og talt med din døde søster. Lad os sige det går lige op" små drillede hun og strakte sig.
I morgen var en ny dag, og Millicets plan var at komme et smut forbi hendes mor.
Med mindre Dust altså behøvede hende til noget ? Det lød dog som han var hængt op af alle hans planer.Årh hun håbede ved gud at han havde styr på det hele.
Ud af øjenkrogen kiggede hun på ham i smug. Han havde så meget baggage at slæbe rundt på, og hun ønskede sådan at kunne aflaste ham med noget for det.
Hun ville i hvertfald gøre sit for at Dust var helt klar over, hun så SÅ mange kvaliteter i ham. Andre kvaliteter end hans barske og vilde side....desuden følte hun sig tryg med ham. Af en eller anden grund var det komme så vidt, så hun stolede fuldt og fast på at Dust aldrig ville krumme et hår på Millicent, og hendes loyalitet havde han sådan set haft længe efterhånden.
De var et skørt sæt af venner, de to.

Millicents øjne lyst op, og havde et glad genskær.
" well....den følgesven er vist ikke helt på min side. Hvor Auriel er i verdenen lige nu, har jeg ingen ide om. Og om det overhovedet er mere end bare lidt facination af en ældre erfaren mand , hvem ved ? Det var sikkert bare ....stemningen ..."[/color] ville hun lidt drømmende prøve at holde sit værn oppe og på plads.
" Yeah...jeg er sex on fire" små grinede hun , da det var en smule komisk de lå her og havde en sexsnak.
Hun havde ikke til vane at vade rundt i det...hverken sex udført live eller som samtale, og da slet ikke med uglet hår og små trætte nat øjne.
Der var vist et langt stykke fra at være en sexet fammafatale, den type hun havde spundet en forstilling om at Dust ville æde med hud og hår.

"Virkelig...min DYD er det store turn on for dig og resten af den mandelige race? Og HER gik jeg og troede det var min charmerende personlighed...og så er det bare en ...lille slimhinde?! rakte hun hænderne op i luften! som bad hun guderne om hjælp, på en tydelig overdramatisk og humoristisk måde.
Millicent prikkede på hans tindinger "problemet med jer mænd, er at i selv efter alle de år, stadig tænker med det lille hoved, og så vidt jeg ved er der ikke engang en hjerne tilstede der ? ...men nu jeg jo heller ikke lægeligt uddannet, har vi lige slået fast"

Millicent møvede lidt rundt og tog tavst imod hans anretning af puderne for hende.
"Jeg er seriøs Dust....you better come back, ellers jagter jeg din døde røv herfra og hele vejen til helvede hvis det bliver nødvendigt, og tro mig.....miss James vil ikke være tilfreds!" prøvede hun lyde advarende, for selv om hun lavde sjov med det! så skulle der ikke herske tvivl om budskabet.
Var han ved at dø, så måtte han sørme opgive den plan ! Sådan var det i hendes hoved.


Millicent fik sagt pænt godnat til Dust, og der gik ikke lang tid før søvnen havde omsluttet hende og bevidstheden dermed svøbt ind i et tungt mørkt klæde, der ikke opfangede meget .Hun var kun vågen en gang i natten løb, hvor hun lige skulle orienterer sig, huske hvor hun var og hvem der lå ved hendes side- ellers sov hun udmærket.

Den efterfølgende morgen:

Kaffen var frisk kværnet og netop brygget til dem.
På bordet var sat toast, pølser, æg, bacon, frugt og et godt hjemmebagt landbrød.
Kromutter havde også sat en flaske med en gippernakker og to små glas.
Hun vidste at Dust sjældent tog noget, med hans unge blonde veninde havde et anderledes forhold til alkohol. Kromutter var en meget observerende dame, selv om hun ikke talte så meget om de ting hun så.
Millicent var listet nedenunder. Hun havde frisket sig op, og trukket en ren sommerkjole op af rygsækken. Amen for dén der havde opfundet det krølfrie stof, ellers ville hun jo altid lige 'noget fra bunden af en skuffe'.
Det var en varm dag IGEN. hvad skete der dog lige med årstiden, man skulle jo tro det var højsommer? Klokken var knap halv ti, og solen bagte ned over land.Hun havde en let sommer kjole på i dueblå, da der ikke var planer om jagt i dag, og hun så sit snit til at være en smule mere feminin, end når hun rendte rundt i bukser og top.Hun følte sig glad.
Så manglede hun bare at Dust kom ned og fik lidt morgen mad sammen med hende.

"Mit laboratorie hold, der udvikler mine medicinske materialer, er uddannet i medicin, udvikling og stoffernes evner når de arbejder sammen, så hvis du gerne vil have en praktik plads, så har jeg plads til en mere, og jeg kunne godt bruge en smart ung dame, som foreksempel dig! Du vil helt sikkert kunne udvikle meget godt, med de rette folk omkring dig, og den rette oplæring, som mine folk kan tilbyde!" sagde han med en tænkende minde, da han tænkte på de ting, som han vidste om Millicent. Han havde lært at hun var stærk og stædig, at hun var lærenem og til tider kreativ med det hun lavede, så hun ville være en god en at have i hans medicinske laboratorium, hun kunne sikkert hjælpe med udviklingen af mange gode ting.

"Det lyder klamt når du siger det på den måde, det vi tænder på ved en jomfru, er mere det renlige ved dig, tanken om at man er den første der laver frække ting med dig, og den slags! Og dem der tænder på en jomfru, tænder også meget på ideen om, at man kan oplære en jomfru med ens egne foretrukne typer sex og turne on, fordi en jomfru endnu ikke er begyndt at lære, hvad det selv er hun tænder på!" han nussede hende drillende på mavsen, og gav hende et varmt lille kram, fordi hun var så sød når hun lavede sjov og skøre, og han fandt det sjovt at hun fordrejede hans ord på den måde som hun gjorde. Hendes personlighed, var helt klart en af grundene til, at hun så let var kommet ind under huden på ham "Hvorfor skulle det have ændret sig, i kvinder står stadig og kan bestemme, om vi må få nogle af jeres frække godter eller ej, så når i stadig bestemmer den slags, så vil vi stadig tænke med de nedre regioner!"

Han lod hende møve rundt så tossede som hun ville, og efter hun havde lagt sig til rette, i hans pude anretning, lagde han blidt armene om hende, og lagde en kind mod toppen af hendes hoved.
"Jeg skal nok gøre mit bedste smukke, men jeg kan alligevel ikke lade vær med at tilføje, at der sikkert ikke er nogen som helst der ville lukke dig ind i helvede, du er så sød at helvede ville blive et godt sted, og det er ikke god business for helvede!" sagde han delvist for at forsikre hende om, at han ville prøve at overleve, men også for at lave lidt sjov, der gemte på en lille komplimant til hende, inde i den lille vits han lavede.

Han gengældte hendes godnat hilsen, og så på mens hun ret hurtigt faldt i søvn, og lod sig forsvinde ind i drømmeverdenen. Han kunne ikke selv sove, han havde stadig sit indre monster, der gjorde at han holdt sig vågen konstant, så for ham blev dette blot endnu en nat, hvor han sad helt stille hele natten. Men det var nu alligevel rart, at han nu kunne sidde her, og holde om Millicent som var han hendes vogter, der skulle passe på hende, for at hun kunne sove trygt. Da hun kort vågnede for at orientere sig, strøg han blidt hendes kind, smilede til hende og puttede hende under dynen, mens han hviskede i hendes øre at hun var i sikkerhed, og at hun trygt kunne sove videre.

Den efterfølgende morgen:

Dust havde stadig været vågen, da Millicent sneg sig ud af værelset i den fine sommerkjole. Han rejste sig let fra sengen, og gik hen til sin long coat, hvor han fiskede en god sjat penge op af en af lommerne. Han gik hen til hendes taske, og gemte pengene i kuverten med brevet han havde skrevet til hende, da han gerne ville have at hun kunne klare sig i et stykke tid, nu hvor hun havde brugt ressourcer på ham. Om det var i tilfælde af hans død, eller et længere fravær skabt af ritualet, det gjorde ikke nogen forskel for ham, han ville bare gerne sikre sig, at denne kære unge dame med en knivspids engel i sig, forblev levende så hun kunne blive ved med at være en del af det, der gjorde verden det værd at kæmpe for at blive i.

Han lod sin long coat blive på værelset, selvom det gjorde at man kunne se hans skadet arme, med den askegrå hud der helt klart ikke havde set særligt meget sol. Da han kom nedenunder, havde han allerede tændt for den milde engle aura, så han kunne give kromutter et godmorgen smil, hun fik sågar et gentlemans kys på hånden, og en komplimant som opfølger, før han gik hen til Millicent og gav hende et kram.
"Godmorgen smukke, har du sovet? Hvor ser du dejlig ud, i den pæne sommerkjole!" han smilede mildt, og strøg let lidt af hendes hår om bag hendes øre, da han syntes det klædte hende fordi det fremhævede hendes ansigt.

Da kromutter så Dust komme ned af trappen, lyste hendes øjne op.
Hun var nu blevet glad for netop denne gæst. Selv om der var svingende interval , mellem hans ophold på kroen, blev han nu betegnet som en 'regular' og han havde vundet hendes tillid. Skulle han en nat ligge og sove ovenpå, og folk spørge efter ham- folk med ondt i sinde- så ville kromutter helt sikker ikke angive Dust, men gøre hvad hun kunne for at dække. Selv hvis det inbefattede at lyve.
Så hun klukkede muntret og daskede til hans skuldre, som var hun en rødmende ungmø på 17, da han kyssede hendes hånd og komplimenterede hende krøllers fald.

Millicent som var ved af banke hul på et æg, da Dust kom over til bordet, så op og kastede et smil hans vej."Godmorgen syvsover"
Hun klappede på hans skulder, da han gav hende sit morgen knus Og slog ud med hånden overfor hende. " Sit down....der er masser af mad og frisk kaffe!"
Millicents blik hvilede på Dust, bare de få sekunder længere. Hun var virkelig glsd for ham, og havde knyttet sig til ham. Det vidste de begge.
Men hun var for tæt på ham, fysisk og det lavede rod i hendes signaler, kunne hun fornemme, da Dust strøg hendes hår til siden.
"Godmorgen Dust. Yup sovet dejligt, tak ." rettede  hun sig lidt op, og strakte ryggen ud. I hendes øjne kunne man se overraskelsen spille , da hun modtog hans kompliment.
"Arg Dust...du forvirrer mig. Du ved godt jeg har svært med alle de søde ord og kærtegn, og jeg tror vi kan skære ned på det, for kromutter har styr på os nu !" Smilede hun, og skubbede bakken med brød over mod ham.
Desuden havde Millicent behov for at trække sig en smule, måske fordi hun var påvirket af hendes sidste møde med Auriel, og de kys de havde delt. På scenen....og på sengen. Det var svært for hende at give slip på den oplevelse, og da hun ikke vidste om den havde betydning, om den ville gentage sig- eller om hun aldrig ville lægge øjne på ærkeenglen igen, var hun lidt påpasselig.
Og fysisk berøring var nu ved at blive et no go, kunne hun fornemme her i morgensolens klare lys.Hun havde behov for at markerer grænser for sig selv, påny.

For at skifte emne, og få klarlagt dagen og deres videre færd spurgte hun ind til  Dust.
" så...jeg regner med du skal afsted , og få gjort...dine ting....og det skal jeg også selv, men Dust... Hvornår ser jeg dig igen? Hvordan ved jeg om..om alt er gået ok?"  Mumlede hun .
Deres møde her var udelukkende et tilfælde, og nu hvor hun vidste at han havde alvorligt planer, for ham og hans døde familie, så kunne hun ikke bare smutte - ikke ude de havde aftalt en form for kontakt mulighed.
Hun kom til at tænke på det smykke som Dust havde skabt og foræret hende.
Var det ikke noget med at hvis hun  knækkede det, så ville han kunne finde Millicent , med det samme ? " Vil kæden du gav mig stadig virke.... Bagefter? Så kan jeg jo næsten stævne dig "

Kaffe og tallerken var stort set tomt, foran Millicent.
Selv om hendes bagdel føltes tung, var hendes hjerte let.Hun stolede på Dust og på hans styrker. Han skulle nok klare det her, og vende tilbage til hende og resten af verdenen. Tiden var inde til at komme videre , for dem begge.
Efter en kort tur , op på toilettet , stod hun nu foran Dust , med sin rygsæk over skulderen. Hun hankede op i den tunge taske,der næsten var ved at revne , men stadig gjorde sin pligt.
" Well....Dust...de store afskeder er ikke mig, men jeg sætter min lid til dig. Du KOMMER tilbage, ellers kommer jeg efter dig - heaven or hell" lød det igen, og hun ville give ham et sidste stort farvel kram, før hun slap ham fri- og begav sig mod udgangen, uden at se sig tilbage.
Kun kromutter så den lille tåre af frygt for Dusts ve og vel, der trillede ned af hendes kind, da Millicent så kort på kromutter, og vinkede på sin vej ud.


// Out.       Tænkte det var et fair sted at afrunde. Og et godt tidspunkt, da du ligesom er i sving med din nye form :)     Tak for en godt emne , like always :) //

"Du ved godt jeg ikke sover, din skøre ged, den slags luksus er kun tilegnet de finere væsner!" sagde ham som en drillende kommentar, til da hun kaldte ham en syvsover. Dust satte sig til rette overfor Millicent, og tog til sig af nogle af morgen godterne. Han drak aldrig kaffe, den slags havde ikke rigtig fanget ham, der var dog kun meget enkelte undtagelser, i tilfælde af at han skulle udvise venlighed, overfor værten der tilbød ham det, men ellers rørte han aldrig den sorte drik.
"Godt at høre du har sovet godt, du lignede også en der virkelig trængte til det, i løbet af natten!" sagde han roligt, og så hende i øjnene "Jeg ved du har svært ved den slags, men føl dig endelig ikke forvirret! Jeg har dog den respekt for dig, til at jeg ikke nærmer mig dig, medmindre der er den slags kemi mellem os, denne udvisning af kærtegn og søde ord, er vel inderst inde min måde at vise, at jeg holder af dig! Trossalt har du sneget dig ind på mig, og fundet en dyb plads i mit sind, og der synes jeg nu du sidder godt!" han kunne nærmest se det på hende. Der var noget i hendes sind der rumsterede og vendte sig, noget hun virkede til, ikke helt at kunne greje helt til ende, og den slags kendte han alt for godt selv, så hvis hun ville snakke om det, var det op til hende at tage det op med ham, for han ville gerne være der for hende, hvis hun havde brug for ham.

"Ja vi skal hver til sit, og det her er ikke noget man bare vandre direkte imod! Jeg har været langt undervejs, og selvom jeg ikke ved hvad der venter mig, på den anden side, så har jeg et løfte til dig som jeg skal holde, og det har jeg skam tænkt mig at holde!" sagde han, uden rigtig at kunne fortsætte med at spise, når hans mulige endeligt og afsked med hans familie, hang foran ham som et usynligt væsen, der stirrede ham op i fjæset "Halskæden vil stadig virke efter ritualet, om jeg er gået bort eller ej, den vil tiltrække mig som en kraftig magnet, men før du bruger den, er der en ting jeg vil bede dig om!" han tog hvad der lignede en mystisk kuglepen frem, og gav den til Millicent.
"Den kuglepen er indprentet med hoodoo besværgelse, og hvis du lægger den på et papir, og spørg den om hvor nogen er, på et bestemt tidspunkt eller lige for tiden, så skriver den det for dig! Spørg den om hvor dens skaber, Diana dukkeføren er henne, og opsøg hende, hun kan fortælle dig hvad du har brug for at vide, og halskæden kan påkalde mig, hvis du har brug for at se mig igen!" sagde han roligt. Han valgte at tro på at han klarede sig efter ritualet, mest for Millicents skyld så hun kunne høre på ham, at han ville gøre hvad han kunne for at overleve, lige som han havde lovet hende, at han ville.

Da Millicent havde spist, og Dust nærmest ikke havde rørt sin mad, ventede han til hun kom ned igen med sin taske, og et af hans smil med engle auraens blide påvirkelse, blev sendt i hendes retning. Han sikrede sig at hun havde kuglepennen i hendes taske, og formandede hende om, at han gerne ville have hun kontaktede denne Diana, når hun havde tid og mulighed for det, før han gengældte hendes kram, ved at knuge hende blidt ind til sig. Han indsnussede hendes duft en sidste gang før deres afsked for denne gang, og nød bare denne deres sidste kontakt, før hans store endelige ritual, det var lige så kromutter kunne se på Dust, at han holdt af Millicent, og han ville savne hende som man kun kunne savne, ens bedste veninde, nemlig en der havde en speciel plads i ens sind.
"Se det ikke som en afsked kære Millicent! Se det mere som endnu et lukket kapitel i vores venskab, der giver plads til et nyt kapitel, fuld af spænding og nye oplevelser i vores liv! Man kan heller ikke glæde sig til næste gang man ses, hvis vores veje aldrig blev skildt lidt engang imellem!" sagde han blidt og smilede til hende, før hun gik mod døren. Han så måske ikke hendes tåre, men han vidste måske alligevel inderst inde, at den undslap hendes øje. Men samtidig vidste han også, at hun sikkert ville blive glad, når hun så den overraskelse der lå i hendes taske, i form af posen med de mange penge i, med brevet bundet fast i snoren der holdt posen lukket, et brev der forsikrede Millicent om, at hun nok skulle klare sig, og at Diana kunne vise hende vej til hendes far, hvis ikke Dust klarede den som han havde lovet.

Efter hun var gået, gik Dust hen til kromutter og hjalp hende med at rydde bordet af, han fik sig en enkelt gibbernak, mens han snakkede med kromutter, før han så hentede sine ting på værelset. Han takkede hende for endnu et dejligt ophold her på hendes kro, bet!alte lidt ekstra godt for værelset, og gav kromutter et kram, før han selv vandrede ud af døren, og forsvandt ind i skyggerne, hvor han hørte hjemme.

//out.
Jeg håber vi snart mødes igen, når tiden nu engang bliver til det (: men hvis jeg ikke husker forkert, aftalte vi vist, at vores næste emne skulle være mellem Diana og Millicent (: så du må endelig sige til, når du gerne vil i gang med det emne (:

// det er bare en deal :)
- og tak for kuglepennen xD

//så lidt sweety XD

//* lægger kuglepenne frem *
.... Vis mig vej til julemanden ! :D