Thats mine not yours //Millicent//

S Skoven uden for Occulta
T eftermidag
O dyr
V regn
P kig på profil bilede plus solbriller og noget for hans mund et slags tørklæde
Jack gik ignnem skoven så stille som et menske nu kunne. Han måtte jo ikke blive opdaget af vagterne siden de viste da han var smutte ud i skoven. Han havde ikke lyd dæmpe eller noget men hans normale våben hans læderjække fløj lidt til til side og viste hans t-shirt som var hvid. Han sukkede og bevæget sig videre hvis han fik dette dyr ville der være nok penge til og brødføde ham en hel uge. Han sukkede og gik vidre hans pistoler blive vist meget synliget i hans bælte over hans jeans han fulgte dyret med øjne. I det den ikke havde set ham og så lige pluslige uden varsel begynde dyret og løbe han sukkede og begynde og løbe efter den i højt tempo hans AK 47 hang på hans ryg via en spænde hvor der kunne tag imod mere krudt hvis det var. Hurtige som en løve begynde han og løbe efter den nu var jagten for alvor begynd han hoppede over en fælde træ og så en skiklse ved siden af løbe efter den trode han men han ville ikke tag en chance så han sætte tempoet op.

I ly af buske og krat, havde hun ligget ikke bare en men hele to timer, for at få ram på den...hjorte kidet.
Hun havde set dens spor i skovbunden , dagen forinden og hun kendte nok til dyrets adgærd til at vide, den ville vende tilbage.
Fik hun ram på den, ville hun havde tjent penge nok eller byttet sig til mad nok, til en hel uges tid, så hun var ret forhippet på at få dyret nedlagt.
Men...akkurat da hun havde spændt sin bue, og taget sigte med en pil, satte bambi i løb...
Hva helvede? ,tænkte hun og med stive muskler efter al den venten, kom hun på benene og spurtede efter dyren, så den dueblå kjole, med det brune sjal flagrede omkring hende, imens de flade brune støvler høvlede hen over skovens bund.
Millicent James mistede sjældent sit bytte, og indtil hun nærmest lød ind i en eller anden fyr, forstod hun ikke hvad der havde fået dyret sat i løb.
Hun nåede akkurat at affyre pilen mod kiddet, inden sammen stødet kostede hende at snuple...lige så lang hun var, og med mindre dyret var ramt af pilen, mistede hun det nu.

Jack løbe vidre og så nu det var en kvinde mere nåede han ikke og ligge mærke til før hun stødte ind i ham og de begge vælte dyret blive ikke ramt af pilen men Jack villle ikke gi op han skudt et skud mod dyret fra sin Ak 47 eller rette sagt hans hånd skudt mod den men den slap væk uskadt han var gnaven lidt der og han skulle lige til og vende sig om og råbe hvad har du gang i til person der var stødt ind i ham men lige da han vendte ansigt kunne han ikke udtale det og kiget så bare på hende han rejste sig op og begynde så og tale til hende og rækket hende så hånden "det må de undskylde mrs" sagde han og kiget efter dyret der var stukket af

Millicent var forvirret.
Hun plejede altid at simre sig at hun var alene i skoven når hun skulle jage.
Det var bund ulovligt...og hun var dygtig....rigtig dygtig, så hvordan kunne dét her ske?
Hun lagde sin hånd i hans ,lid ham hjælpe hende op..og slap den så igen.
" Miss! Jeg er bestemt ikke gift" sagde hun i en skælde ud tone, idet hun kiggede efter dyret der ikke længere var til at se.
" Det...det var min mad til en uge det der" klagede hun og nikkede i den retning hjorten havde taget sin flugt.
Millicent rystede på hovedet og begyndte at børste nogle blade og kviste af sit tøj, hvorefter hun rettede sine øjne mod fyren, og fik set ordenligt på ham.
" h-hvem er du ?" Lød det fra hende.Hvad hun egenlig mente var om han var jæger som hun selv- og dermed på den forkerte side af loven...som hun selv- igen.

han blive først vred over hendes tone *det var sku mit jeg havde fulgt dens vane i et par dage* tænket han og kiget så på hende "det var lige så meget mit bytte som dit jeg har holdt øje med den i 3 dage" sagde han vredt og skifte så tone imens han kiget op på hende "hvem jeg er jeg er jægere jagte dyr få at overleve hvad der ende gir penge" sagde han og kiget på hende "og dig hvem er du" sagde han og kiget nøje på hende der var ingen grund til og sigde hvorfor han levede sådan ikke i nu da//sorry krea svigt//

// du skal ikke undskylde noget, det er helt fint sir :) //

Millicent stirrede på ham.
" Du har fulgt den i tre dage? Jeg har kun i en ! " hun tøede en smule op, og kom til at sende ham et stort smil.
Det var ikke fordi hun var uhøflig eller noget, hun var bare så vant til at være alene og gik hurtigt i forsvar, når noget uventet skete.Prøv lige at være en ung kvinde...alene i den hersens tidsperiode, det var ikke ubetinget morsomt.
Hun tænkte på de boksekampe....eller nærmere røvfulde hun måtte stille op til i gadekampe, når det så aller mest sort ud med at skaffe føde.
" Du er også jæger? .....jeg...jeg har aldrig set andre her, aldrig mødt andre jægere" hun var blevet lidt nysgerrig.
Han lignede ....en der kunne charmerer sig igennem livet, hvis han ønskede det....og alligevel jagede han for at overleve.
Hun rakte sin hånd til ham igen...og denne gang var der udelukkende imødekommenhed at spore i hendes stemme og øjne " Millicent james" sagde hun, og svingede sin bue over skulderen.

han kiget på hende og imens hun talte til ham gik han rundt få at tjekke at våbene var klar igen han sende hende nogen gange nogen få smil han havde et godt udsende åbenbart men det var ikke noget han ville leve af han ville gøre noget men ind til vide måtte han bare klare sig uden mad fordi deres lille sammen træf havde koste dem begge deres bytte han sukkede og tog imod hendes hånd da hun gav den efter han havde fåede våben puttede på sig han kiget på hende og præsntert sig så selv "jack bloodraven" svarde han og begynde så og tjekke pistolerne og skyde et prøve skud ud med dem for at være sikker på de fungeret

" Jack" ....hun smagte lidt på hans navn, det passede ham faktisk godt og hun gav hans hånd et fast tryk.
" Det var en smule uheldigt...måske kan vi finde på noget andet, nogle andre byttedyr?" Hun fulgte hans bevægelser med pistolen, og var en lidt nysgerrig.Det var jo ikke luge til at få fat i den slags våben, de kostede i hvert fald en mindre formue, hvis man fik dem opsporet.
" Må jeg spørge dig om noget Jack?....dine pistoler der....hvor har du dem fra?"
Hun var eminet god med bue og pil, problemet var bare at hun ikke kunne færdes rundt omkring i byerne med sin bue...den vakte opsigt og da det var ulovligt at skyde dyr, var det ikke særlig hensigtsmæssigt.
" Jeg ...kunne godt bruge sådan en..." Tænkte hun højt og gned sin pande lidt.

han smilte til hende da hun forslog det med at vi kunne finde nogen andre byttedyr han var ikke så meget en der gjorde det men mere en der selv jægte han smilte til hende da hun ville vide hvor han havde våbende fra "hvad for jeg ud af det hvis du får at vide hvor jeg har dem fra" sagde han med et drilende smil imens han kiget på hende og sætte sig i græset imens han smilte lidt til hende //krea svigt//

Med hoved en smule på skrå, forsøgte hun udlede fra hans smil, hvad han mente.
Ville han jage med hende eller fortrak han at indhente sine egne dyr?
Hun forstod udmærket hvis det sidste var tilfældet, selv var hun bedst..hurtigst..og mest sikker når hun jagede på egen hånd.
Hun kiggede kort op mod himlen, som i dagens anledning kunne skimtes meget blå, mellem trænerenes kroner, og hun forsøgte skjule et smil, ved hans ord, da han satte sig.
" Hvad du får ud af det? " kom det fra hende, imens hun satte sin ned i skovbunden, overfor ham.
" Hvad skal du have? For at fortælle mig hvor jeg kan købe eller bytte mig til sådan en ? " skød hun bolden tilbage på Jacks boldbane.
Alt i den var til forhandling....eller ...næste alt da.Folk kæmpede for overlevelse.

han smilte til hende og sagde drillende "et kys måske" imens han kiget på hende han var lidt liglad med mad til overlevlese han havde jo selv det med at han godt kunne skafte føde på andre måde han smilte til hende og vente på hendes svar han ville nu endlig gerne jage sammen med hende og så kunne det være hun kunne få den ene af hans pistoler han smilte selv og tog sig til hovede inden han lagde sig ned på jorden og smilte for sig selv de havde god tid til og jage i jo så for ham var det jo bare lige meget hvornår de tog afsted igen så nu vente han bare

Små græs strå blev sirligt plukket et efter et, imens hun sad og ventede han afgav sin pris.
De blå øjne blev større, da han nævnte den og så brød et stort smil med den overraskelse hendes øjnene også havde indeholdt." Et kys? Du er eller ikke så ked af det hva....sorry to say...jeg går ikke bare rundt og kysser løs på mænd, uanset hvor attraktive de så end er" det var jo intet andet end sandheden.Selv dem hun kendte og kunne lide, kyssede hun heller ikke.
Mon der var noget galt med hende?
" Jack....jeg tror heller ikke du vil lokke kys ud af pige for at gøre dem en tjeneste, er det ikke at blande begreberne lidt samme?" Spurgte hun og kastede et par græsstrå efter ham.
" jeg er den gammeldags type....man kysser med sin kæreste, og så nicht weiter....og jeg tror ikke du ønsker en kæreste i bytte for din pistol" smilede hun til ham.

Han grinte da hun sagde det "og hvad så hvis jeg gerne vil ha en kæreste i bytte for et af mine våben" sagde han og smilet drilene. Til hende mens han selv begynde og hive græsstrå og kastede den på hende som hun kaste på ham. Han smile til hende og kom i tænke om det "hvad sigde du til vi deler bytte lige over og sætte efter den" sagde Jack for at drille hende lidt ved og skifte emne. Han kigget på hende og vente på hendes svar solen var dejlige idag han smilet stadig til hende og vente på hendes svar. "så hvad sigde du" sagde han og vente på hendes svar de måtte nemlig nok se og komme videre med mindre de ville blive opdaget af folk der måske ville dukke op her. Han smilet og kaste videre på hende.

Millicent spærrede øjnene op.
Naturligvis vidste hun at han umuligt kunne være alvorlig, at han blot hyggede sig med at flirte med hende, men alligevel kunne hun ikke lade være, med at puffe lidt igen.
" Hvis du virkelig vil...have en kæreste for din pistol,så gør du et meget dårligt bytte med mig" Millicent begyndte at grine..." Jeg adlyder slet ikke, kan ikke lave mad og er i øvrigt lidt af en sæk lopper når ånden er over mig" hun strakte sig og sagde med en doven stemme...." " Man skal ikke sige ja til en kæreste man ikke kender, du kunne købe katten i sækken"
Men hans pistol ville hun nu meget gerne havde fingerene i.
" Vi kan jage sammen og dele byttet.....og du kan finde en anden pris for din pistol....jeg har virkelig brug for den" hun rejste sig op, klappede ham på hovedet, og børste græsset af sit tøj.
Mænd....altid tænkte de på det samme....og altid gav hun dem afslag.Hvorfor var hun så bange for den leg kærlighed var?