Måske man kunne få lidt hjælp (Ikaia)

S: En lille hytte af træ som hun selv har bygget
T: 15.00
O:i hendes lille stue
V: solskin
P: Hendes elverdragt

Arya sad og drak en urtete som hun selv havde lavet med de planter som ikke var giftige, hun havde brugt en hel dag på finde dem, varmen bredte sig fra hendes hænder og rundt i kroppen. Luna brokke sig som sædvanligt over at hun ikke kunne komme ud og strække benene, men det måtte hun altså ikke lige nu. Luna blev så sur at hun overtog Aryas krop, men så længe at Arya ikke blev vred var det kun kroppen hun kunne overtage. Et svagt fnøs uslap Aryas læber og Luna satte kursen imod døren. Det var kold og hvergang Luna trak vejret kom der en lille sky fra hendes ånde. Hun vidste ikke helt hvor skulle hen, men hun vidste bare at der skulle ske noget ellers ville hun død af kedsomhed. For sjov hylede hun op til himmlen, hun havde inden kommet nået at tage buen med, men det var kun Arya der kunne finde ud af at bruge denne tingest, men de gik aldrig uden, nu hvor de kun var dem betød det også at de skulle beskytte sig.
Luna mærkede hvordan Arya skubbede på og hun måtte igen vige pladsen for Arya. Hun kiggede ned jorden fandt nogle spor efter mennesker der havde gået hun fulgte dem og havnede i lejr fyldt af mænd som hun ikke kendte. De lignede nogen da vigtige. Luna grinede kort Luna ville undersøge og hvorfor skulle ikke det. Arya rystede på hovedet, men Luna skulle ikke plage ret længe før Arya gav efter, men hun var mere tilbageholdt hun brød sig ikke meget om de andre, men det var mere fordi hun bange for at Luna ville skade dem.
Luna var meget dyrisk og tænkte ikke over konsekvenserne og det gjorde hende bange for at være samme med andre. Hun lod svagt en glide igemmen håret da hun blev stoppe af et stort brød. Hun nåede ingen gang gribe en bil fr kroggeret før han havde grebet hende. Hun fnøs kort og blev smidt ind i et bur, hun havde ikke renget med at de var slavehandler. Hun tog fat i træmmer, men kunne ikke få dem pilene og buen lagde ikke så langt væk, men ikke tæt nok på at kunne nå den. Hun kunne mærke at Luna træk på og var klar til komme ud, men det måtte hun altså ikke for gad ikke at hendes tøj skulle gå i stykker.

Ikaia kom løbende gennem junglen, første gang han var i denne side af junglen men han venæde sig hurtigt til det ujævne tieran. han havde sine sorte militær bukser en stram tank top og en pistol i sin venstre side og store sorte militær støvler og en ryg taske på ryggen. han satte sig ved et træ og tog lidt at drikke han lukkede sine øjne for at forneme hvad der var omkring ham, han vidste ikke helt hvor langt han havde løbet måske omkring de 100 km efter hånden, han tog en vand og sit lille sporings apparat frem tog en slurk og tændte for den. han kiggede stille op af træet og rejste sig stille op.
han tog tin taske, og hev tog skarpe militær dolke frem og satte dem i hans støvler. også begyndte han at klatrer forsigtig op ad træet, han kiggede lidt ned på lejeren og tog en dyb indånding for at se hvad han var oppe imod. "mennesker og" sagde han og tog en indånding igen "en anden race" sagde han forbavset han kiggede lidt omkring for at se hvad det var, en ung kvinde i buret "hvad du for en" sagde han han kiggede lidt omkring og talte hvor mange han skulle dræbe. "en to... tre hmm" sagde han og kigget lidt mere "der omkring de femten til tyve stykker" sagde han men først vil han gerne lige snakke med den fremmede race han har aldrig duftet den lugt før, han kiggede sig omkring og hoppede ned i noget højt græs der var tæt på træet de fleste af dem lavede ikke noget så ingen lagde mærke til at han kom ned han holdte sig tæt til jorden for ikke at blive opdaget mens han kom nærmer på buret. der kom en mand tæt ved for han syntes vel nok han hørte noget, Ikaia tog en sten og kastede den i hovedet på ham. han trak sig våben som bare var en lille kniv han kom helt tæt ved det høje græs uden at vide hvad der ville ske.

Ikaia trak en af sine dolke fra hans støvle og sneg som om bag ved ham, han tog sin ventre hånd hurtigt omkring munden på ham og boret hans kniv igennem nakken på ham. og lagde ham hurtigt men forsigtigt ind i det høje græs. han kom hen til buret godt nok tæt ved græsset for ikke at blive opdaget og bankede lidt på tremmerne. "har du brug for hjælp" sagde han hviskende mens blodet dryppet ned fra hans ansigt det havde givet lidt bagslag eftersom blodet sprøjtede i ansigtet på ham. han kiggede lidt omkring for at være sikker på han ikke ville blive opdaget samtidig med at han ledte efter noget nemlig en lille kiste og hvis han også kunne få lidt for at rede en pige og han var jo også på overlevelses træning hele træ ting han slog med et smæk.

Arya følte sig kvalt idet lille bur, hendes øjne var ved blive gyldene fordi hun var ved at forvandle sig til sin ulveskikkelse, man kaldte hende ikke for wolfblood for ingen ting, men hun vidste faktisk ikke at det var forsker, det var der ingen der vidste, så derfor var blevet kaldet ritual, man gjorde det på børn hun var den første der havde overlevet. Hun vidste også at de ikke havde sagt at eksperimenterede med den slags. Faktisk vidste Arya ingen ting om Luna og hvor hun kommet fra, men hun altså krop med ulv hvor mærkeligt det end lød. Arya kiggede på den fremmede det Luna havde næsten fuld kontrol når fik det ville skifte til ulve form. Hvordan gjorde det vidste hun ikke, men hun skiftede " selvfølgelig har brug for hjælp" sagde hun og man kunne høre det dyriske i hendes stemme, men det Luna styrerede hun kunne som sådan ikke tale, men Arya fik en masse tankestrømninger fra ulven og når hun var ved at transformere kunne hun ikke holde disse indskydelser inde.

han smilte lidt mens han bare kiggedet rundt, "giv mig fem minutter" sagde han med et skummelt smil og tog en dyb indånding. for ifølge ham er der ingen der kan hamle op med den fart han har fået, "vent her" sagde han og hoppede op i nogle træer og skyndte sig hen til et af teltene. han tog en pistol frem og lavede to præcise skud inde i teltet, han gik hurtigt der ind og fandt nogle nøgler og den lille kiste han ledte efter. og mange andre små ting som han bare tog ned i sin taske meget hurtigt, han lukkede tasken og gik ud så sig lidt omkring og skyndte sig væk igen uden at blive opdaget.

da han var på vej hen til hende igen kom han i tanke om at de nok snart må opdage noget så han skulle enten skynde sig meget hurtigt ellers skulle han bare dræbe dem alle sammen han var også lidt sulten, han hoppede ned lige for an hende og smilte lidt. "sådan der" sagde han mens bare smilte skumelt og låste buret op. "okay du stikker af og jeg får mig en snack" sagde han og kiggede på alt den mad der var der. han slikkede sig lidt om munden og tænkte på hvordan han skulle dræbe dem alle sammen.

Arya kiggede på den fremmede hun betragtede ham og rakte efter sin bue da hun lige skulle til at sige noget var han væk, han kom drog tilbage lidt efter med nøglen der kunne låse hende fri, en svag knurren slap hendes læber da han sagde hun skulle løbe imens han fuk noget spise. Hu tog buen og sigtede på fyr der var på vej imod dem. Godt nok gik lyselver ikke ind for krig og vold, men hun så ikke at det skadede vis det selvforsvar. Hun kneb øjnene sammen og rettede sit blik imod manden som faldte livløs om på jorden. En svag grimasse kunne anes, men den lige så hurtig væk som den kommet. Arya øjne lyste op og blev smule dyriske. Ulven var ved vågne og den ro som havde været der før forsvandt. Da folk myldrede omkring dem. Hun vidste ikke om hun kunne holde den tilbage ret meget længere. Hun trak vejret dybt kiggede efter en udvej, men der var ingen desuden ville hun ikke slippe denne fremmede af syne og Luna hendes ulve jeg eller man kunne kalde det havde heller ikke lyst.
Arya gispede da en mand greb hendes arm og med en kræft som få slyngede han buen ud af hendes hånd. Han grinede grumt fandt kniv frem. Hun anede ikke hvad skulle gøre og skrig som efter blev til ulve hyl. Hun forvandlet sig til sin ulveform som var en smule større end en normal ulv, men den gik på fire og lignede ellers en almindelig ulv. Hun delte krop med en ulv hvordan sket anede hun ikke, men den havde altid været da, og da hun blev større fandt hun ud af at hun kunne forvandle sig til sin ulveform.
Ulven knurrede faretruende lavt, imens den overvejede sit angreb. Arya bedte ulven om forsvinde, hun ville gerne væk inden den fremmede og mændene nåede at stille spørgsmål som hun ikke kunne svare på.

Ikaia så på de folk med en blod tørst som de havde ret til at frygte, han rejste sig "kom så slapsvanse " sagde han mens han tog sin dolk frem og legede med den stille og rolig i hans hånd. han havde helt glemt pigen men det var også ligemeget hvis hun døde var det fordi hun var for svag. han trak vejret engang og løb hurtigt mod dem, mændende var i chok over hans fart men en dæmon skulle jo have det sjovt, mens han kæmpede mod dem i en hand to hand kamp, så han pludselig en ulv han var kun uopmærksom i et kort øjeblik men en af dem fik dog ramt ham med en kniv engang i hans venstre ham. men smerten var ingen ting det var mere at han var blevet ramt af et uselt menneske han ikke kunne tage "du har jo såret mig" sagde han med vrede i sine øjne, han smed hans dolk og knækket hurtigt hans fingre "forbered dig på at dø" sagde han og kom meget hurtigt bagved manden og knækket halsen på ham, da liget var faldet til jorden spyttede Ikaia engang på det "uselt menneske" sagde han han havde taget de fleste ned men ikke alle han så over på ulven han satte sig stille på hug mens han ventede på hvad der ville ske. "kom lad mig så se hvad du kan" sagde han stille mens han bare så på den, han tænkte lidt over hvordan den var kommet uden at han havde lagt mærke til den.

Luna hørte ikke efter der Arya inde i deres hoved bad hende om at forsvinde, men selvfølgelig ville hun ikke det. Hvor Arya var den der undgik konflikt var Luna den skabte dem. Luna knurrede dybere og advarende da en af mændene som havde fanget dem første gang forsøgte igen, det varede ikke længe før Luna fór imod ham greb efter stuben med sine tænder. Arya havde ellers aldrig ladet Luna gøre noget så drastisk, men denne gang var det anderledes ulven styrrede selv og havde lukket af for Arya nu var der kun Luna som hun havde villet været vis ikke det var fordi Aryas Elver del og mere fornuftige del var der. Hun måtte stoppe det for alt i verden. Arya kunne ikke klare det. Luna havde aldrig været så stærk en del af hende, men det var som vreden over at mændene havde indespærret dem havde givet hende styrk , som holdte Arya indespærret inde sin engen hjerne. Luna var så vred at hun ikke kunne skelne venner fra fjender og ville sikkert også angribe manden som havde hjulpet hende vis ikke Arya stoppede Lunas styrring af dem. Luna greb endnu en af mændene i stuben og lige som den første slap hun ikke før han faldt til jorden, derefter vendte hun sig om imod de tre som kæmpede med hinanden og nåede lige at se en af dem falde til jorden. Arya brugte alt sin styrke og det lykkedes hende at komme i gennem og forvandle sig til elveren igen, men hendes tøj var gået stykker og med det sammen hun lagde mærkede til mærkede hun hvordan hendes kinder blev varme. Hun var rød i hele ansigtet efter Lunas heftige angreb og blodet i hendes mund smagte dårligt og gav hende trang til at kaste op.

han sad på hug og betragtede væsenet, han så der var en på vej mod ham han tog hans dolk der lå på jorden og uden at blinke kastede han den og ramte plet i mandens hjerte. "tsk amatør" sagde han og kiggede videre på ulven, han følte en form for ro over at se sådan et dyr det tog ham dog noget tid inden han så den var ualmindelig stor i forhold til en normal ulv. han rejste sig op og gik lidt frem, han stoppet dog op da ulven forvandlet sig til pigen. han smilte lidt for sig selv det så ikk ud til der var flere tilbage, og dem der var tilbage var på vej væk.

han tog en frakke der lå på jorden fra en af de døde der var stadig lidt blod på men han tænkte det nok ville gå. han satte sig overfor hende og lagde frakken omkring hende. "sådan der" sagde han med et venligt smil, han så lidt på hende med et undrende blik mens han følte en varm brise komme fra syd. han kiggede lidt rundt for at være sikker på der ikke var flere af de usle mennesker. han så på hendes spidse øre også røg det bare ud af ham "hvad er du" sagde han lidt uforskammet men han var jo også en dæmon så man ved jo ikke helt hvor man havde ham. han lænede sig lidt tætter på hendes ansigt og bare stiret hende ind i hendes øjne, han havde aldrig mødt sådan et væsen.

Arya følte sig lettere dårlig over sig selv og Luna, men da manden kom hen imod smilede hun svagt imens hendes hånd fandt vejen til hendes mund, rundt omkring hendes mund havde hun også blod fra de fremmede som havde fanget hende i det lille bur. Vis ikke man kendte hende ville nok sige at hun var mærkelig, men hvem ville ikke være det når de skulle dele krop med en ulv. Luna pressede sig igen på for at sige noget, men Arya havde kontrollen og ville ikke lade ulven komme frem. Hun var stadig klar over at hendes nøgne krop var blottet, men med den fremmede mand følte hun sig ikke bange eller sårbar. Arya holdte sig normalt væk, men noget ved ham var anderledes selvom at han havde set Luna. Da han spurgte hende om hvad hun var blev hun smule forvirret, mente han hendes race eller det med ulven, for ærligtalt vidste hun ikke hvad man skulle kalde en elver som delte hjerne med en ulv. Nogen ville kalde hende for en shapeshifter, men det ville hun ikke selv for så vidt hun vidste så havde shapeshifter ikke deres dyr inde i deres hjerner. Hun var tavs i stykke tid imens hun funderede over hvad hun var, men da hun ikke kom det nærmer kiggede hun op på hans ansigt og lige ind i hans øjne fordi hans hoved var så tæt på hendes. ” jeg er en højelver, som har en ulv boende herinde” sagde hun pegede på sit hoved. En af bivirkninger af hendes ekspirment var at hun kunne forvandle sig om til ulven, som var en del større en normal ulv, men som ikke gik på bagbenene som varulvene. Hun havde senere lært at hun blevet skabt så en mutant kunne man også kalde hende. Hun lagde ganske kort hovedet på skrå inden hun rettede sit blik imod jorden.
Arya var blevet kaldt meget, men det navn hun bedst kunne lide var wolfblood selv om hun ikke var helt sikker på at hun delte blod med ulven, men det var også lige meget. Arya mærkede hvordan Luna pressede sig på og den fremmede ville kunne se det ved at Aryas øjne blev lysere. Ulven prøvede at komme ud, men Arya havde stadig kontrollen. Hun smilede svagt da jakken blev lagt omkring hun havde først nu, mærket stoffet imod hendes hud.

han så lidt undrende på hende, som vente sig til et spil han grinte bare af hende. han tog sig let til hovedet "du er sgu for sjov" sagde han og rejste sig op, han kiggede bare ned på hende med et venligt smil. han vidste ikke om hun mente det seriøst eller bare lavede sjov med ham men indtil han finder ud af det så for ham er hun bare endnu en shapeshifter som han enten kunne dræbe eller udnytte han vidste det ikke helt endnu han overvejede stadig hans muligheder. han så lidt på hende "når... nu hvor du fortalte hvad du var" sagde han og kløede sig let i nakken inden han fortsatte, "så lad mig fortælle dig hvad jeg er" sagde han og satte sig på hug foran hende og så hende direkte ind i hendes øjne. "måske har du allerede gættet det men jeg" sagde han og grinte lidt "er en dæmon" sagde han og bare ventet lidt på hvad for en reaktion hun ville få. "så er du besat" spurgte han hende om mens han lænede sit ansigt lidt tætter på hendes, han var en centimeter væk fra hendes ansigt han kunne faktisk mærke hendes ånde.
han kunne mærke vinden han blev ved med at tænke på hans valg muligheder med hende, han var dog næsten overbevist om at hun lavede grin med ham medmindre at hun så var en højelver som bare var blevet besat af en dæmon det kunne vel ske.

Arya kunne mærke vreden, hun tog ikke gas på ham, hendes øjne blev lysere og mere dyriske, en svag snerren undslap hendes læber. Luna var på vej ud for tale gemmen hendes mund, men Arya kæmpede med at holde ulven tilbage. Hun kiggede ham ind øjnene og begyndte knurre nu kunne Arya ikke holde Luna tilbage ” hør makker vi tager ikke gas på dig jeg lige så virkelig som Arya er og jeg er i hvert fald ikke en der har besat hende en eller anden professor har sat mig her ind” snerrede Luna og trak sig ikkevæk selv ikke da han ansigt kom tættere på, greb ham omkring kæben og rykkede ham tættere på så deres læber næsten rørte hinanden ” jeg ved ikke hvordan det skete, men det skete i hvert fald og vi er videnskabelige skabt ” sagde hun og Arya gjorde ikke noget for at stoppe ulven, imens slap Luna hans kæbe og klappede ham svagt på hovedet ” så lille dæmon du kalde os hvad du vil, men hun er ikke besat af et spøgelse jeg er en ulv og du så min form” sagde hun og Arya prøvede stoppe hende inden den sætning kom ud, men Luna var vred var og man kunne ikke en vred Luna ikke til stoppe. Når hun var Luna fulgte hun mere sine instinkter og sagde lige hvad der faldt hende også selvom det var sårende, hvilket tit gav problemer for hende og Arya.