A good looking mechanoic is all i need - Jones.

Sted: The New Miami - Jones' værksted.
Vejr: Det småregner, men er forholdvist varmt.
Omgivelser: Der er ikke mange huse, forretninger eller lignende, men det er muligt at finde nogle. Det er en stille aften.
Tid: 19:34

Mina stod, som mellemstadie, i det lille hus der tilhørte de to tvillingesøstre boede. Dæmonen i kroppen prøvede desperat at få lov at overtage kroppen. Dæmonen ville ud og have det sjovt, forskelligt fra englen der hellere ville slappe af med en god bog eller noget andet hyggeligt. Der kom et suk fra hende, det var dog tydeligt at det kom fra englen da hun samtidig himlede med øjet. Kroppen vendte sig om mod venstre. "Lad nu vær. Du får ikke lov at bruge kroppen, vi kan gå på kompromi." Nu var det dæmonen der himlede med øjet. Kroppen vendte sig mod højere og stemmen blev langt mere ligegyldig og kølig. "Hør her engel. Jeg vil ikke gå på kompromi. Jeg tager den krop lige nu, hvis det passer mig. Pludselig så det ud som om kroppen var ved at vælte, kort efter lå kroppen på siden med englen nederst. "Jeg overtager kroppen!" Kort efter forsvandt det lyse fra englen og blev skiftet ud med en mørkhåret skønhed. Englen ville gå i dvale og ikke komme frem før kroppen sov. Nu havde dæmonen overtaget.

Mina rejste sig og så ned af sig selv. Tøjet var så kedeligt og smagløst. Hun fnøs og vendte om for at gå hen imod en komode hvor hendes tøj til dæmonen lå i. Hun åbnede den og fandt en læderkjole frem der gik til midt på hendes lår. Hun gik dernæst over til et spejl hvor der stod et lille bord under. Hun fandt nogle runde øreringe frem af guld og satte dem i hendes øre så de hang under hendes øre i en perfekt rundt cirkel. Mina rettede på håret så det sad en smule mere tilfældigt og tog nogle sorte stiletter på før hun tog nøglerne til bilen og gik ud for at sætte sig i bilen. Som en kat der spinder startede motoren op og bakkede ud af indkørslen. Der blev skruet godt op for rockmusikken før hun kørte ind imod The New Miami. Mina kørte hurtigt uden at tænke over fartgrænsen, hun levede kun engang, hvorfor ikke bryde et par regler undervejs hvis det betød man kunne leve. Hun så noget røg forlade motorhjelmen. Mod hendes vilje drejede hun ind og standsede i vejkanten. Hun åbnede døren og trådte ud på vejen så man kunne høre stilettens spids ramme asfalten med et klik for hvert skridt hun tog. Mina åbnede motorhjelmen og fik en masse sort røg op i hovedet. Hun hostede og små spor af røg forlod hendes læber.

Hun så sig omkring i et forsøg på at finde den nærmeste hjælp, men der var ikke noget at finde lige der. Hun begyndte at gå imod byen for at finde et værksted, der måtte være et i nærheden. Hendes skridt var elegant og sexede, hun vidste at hun var sexet og det ville ingen kunne tage fra hende. Hun så godt ud og kunne få næsten alt ved blot at knipse med hendes fingre. Minas ben var lange og hun forstod at vise dem frem. Efter omkring fem minutters gang nåede hun byens udkant, ganske rigtigt var der et værksted. Hun gik hen og trådte ind af porten hvor bilen skulle køre ind. "Hallo? Min bil er brudt sammen, kan jeg få hjælp? Hun gik rundt i værkstedet og så nærmere på forskellige ting mens hun ventede på et svar.

Vejret kunne sagtens havde været bedre end dagens vejr, når det regnede bragte det sjældent folk ud til Jones lille værksted, dog så skulle det vise sig for ham at dagen ville vise noget andet.
”Forbandede regn” lød det kort fra Jones som stod under taget inde i værkstedet og kiggede ud over ødemandsland, han havde netop repareret en bil og han havde beskidte fingre, og smudset tøj, dog så skulle det ikke ødelægge hans dag, hurtigt fandt han en klud og begyndte at fjerne snavnet fra sine hænder, også selvom at det skulle blive besværligt for ham at fjerne det på hans skjorte, så besluttede han sig blot for at tage den af, og smed den hen i en bunke af snavsede klude.
I det han stærkt regnede med at der ikke ville komme yderligere kunder denne dag, så hvorfor ikke tage resten af dagen fri? Med et selvtilfreds smil over dagens job besluttede han sig for at han godt kunne tage en slapper, dog så ville det ikke anses som en slapper i det at han besluttede sig for at træne, med et enkelt blik og med en svag grad af koncentration teleporterede han sig op på en af de store stål bjælker som holdte loftet. Hvorpå han stille og roligt lod sin hale glide ned og tage fat omkring stålbjælken så han var sikker på at han ikke ville styrte ned, og hvis han gjorde så kunne han jo altid rette op på det på ingen tid. Med en hastig bevægelse tog han fat i den øverste del af stålbjælken med hænderne og lod sig glide ned hvorpå han begyndte at løfte sig op, gentagende gange, træningen var netop det han havde haft brug for, kunden som havde været der tidligere med sin bil havde kun brokket sig, hvilket også var i orden trods alt, så var det jo hans job at reparere biler og diverse mekaniske ting som folk bragte med sig, men det skulle da ikke afholde folk i at være en anelse venlige, en venlig tone og man kom længere, hvilket folk åbenbart ikke lod til at have længere, dog så blev hans motion hurtigt afbrudt, hvilket også fik ham til at miste taget i stålbjælken og hvis det ikke havde været på grund af hans hale, så havde han styret direkte imod det hårde kolde gulv, men sådan var det ikke, hurtigt løftede han sig selv op på metalbjælken og kiggede ned på personen som netop var trådt ind ”Hvem fanden er det?” hviskede han til sig selv i det at han ikke kendte den unge kvinde som netop var trådt ind i hans værksted ”perfekt” hviskede han atter igen, hvorpå han forsvandt, ikke andet end røg var der oppe på stålbjælken som forsvandt hurtigt igen, Jones havde blot teleporteret sig selv ind i baglokalet, dog så havde han stadig ingen skjorte på, men det gjorde ham ikke særligt meget, døren gik op ud til det offentlige rum, hvor folk kom ind med biler, og der gik hun så, kvinden så ret godt ud, hvis han måtte være så fri at sige og tænke det, men trods det, så var han jo en gift mand, halen, eller mutationen som han havde, havde han gemt væk så han ikke skræmte personen væk, i det at der kun fandens en person som han stolede nok på, og som han også kun havde fortalt det til, folk nu om dage så trods alt ned på hans slags, så der var ingen unødig grund til at skræmme folk væk.
”Godaften frue” lød det fra Jones som netop havde fisket en klud op og stod og gned den mellem sine hænder, kun iført et par slidte cowboy bukser smilte han til hende og rakte hånden frem ”Jones Highlander” han mindes ikke at havde set hende før, men et nyt ansigt var altid velkommen i hans værksted ”Hvor er bilen?” kom det fra Jones, i det at hun tydeligvis ikke havde bilen med sig, måtte den være brudt sammen et stykke væk fra værkstedet, og fra udsenet på hendes tøj, så måtte hun havde travet i en lille rum tid, dog så var spørgsmålet om de kunne nå tilbage til bilen inden natten brød ud, fordi hvis ikke, så måtte kvinden vel overnatte hos ham.

Mina havde fat i forskellige former for værktøj og studerede dem nærmere. Hun var ikke typen der brugte værktøj, det fik hun andre til at gøre for hende. Hun synes hun hørte noget komme oppe fra, så hun vendte sig om og så op men der var kun en svag røg deroppe. Hun kneb øjnene sammen og undrende sig over hvor den kom fra. Da en dør gik op vendte hun sig om mod døren og så smilende på manden der kom ind. Han var utrolig velskabt, og så havde han ingen trøje på. Det var en bonus. Hun hævede et øjenbryn da han kaldte hende frue. "Frøken." rettede hun ham og tog imod hans hånd og gav den et blidt ryst. "Mina Walter." Hun havde ikke forstillet sig en så attraktiv mekaniker, men en mand der var 10-20 år ældre end hende kropsmæssigt med fuldskæg og manglende hår. Så det var en dejlig overraskelse. Hun så udenfor og så hvordan regnen silede ned. "5 minutters gang herfra vil jeg tro." Mina trådte et skridt tættere på ham og mindskede afstanden mellem dem en del. Hun var meget ligefrem når det kom til at flirte. Når der var noget hun ville have, tog hun det. Når hun var færdig med det, smed hun det væk igen. Hun var ikke typen der genbrugte.

Mina var bestemt interesseret i ham, men så snart hun havde opnået hvad hun ville, så skrottede hun ham igen. Hun lagde hovedet en smule på skrå og overvejede hvordan hun skulle starte med at forføre ham. Der var mange muligheder. Hun kunne bruge fysisk kontakt. Ord. Eller måske skulle hun spille klodset og så ville han hjælpe hende, han virkede som en hjælpsom fyr. Ja, hun ville være klodset. Mina så ned og fik øje på et værktøj eller en del til en bil, et eller andet hun ikke vidste hvad var. Så hun trådte endnu et skridt frem og 'faldt' over genstanden så han enten ville gribe hende, eller flytte sig så hun ville vælte. Det sidste plejede ikke at ske så ofte.

”Hyggeligt at møde dig Frøken Walter” kom det venligt fra ham af, det var sjældent at han fik… ’finere’ selvskab her ude i næsten ødemandsland, dog stadig indenfor grænsen af The New Miami, de fleste folk plejede ikke at betro sig til hinanden, men folk lod til at kende Jones rigtigt godt, hvilket også havde sørget for at hans forretning havde fået lidt mere omtale, samt en anelse flere kunder, som kom med både bil problemer, og skader, man kunne vel også kalde ham en form for læge, dog ikke sådan en læge som kunne finde ud af og helbrede sygdomme, men nærmere hvis en person havde fået skudt armen af, så med nogle skrot dele så kunne der på næsten ingen tid blive lavet en ny og forbedret arm, hvilket han også ville havde gjort ved sig selv hvis det ikke var på grund af hans celler som åbenbart ikke kunne dø, for hver eneste gang han var kommet til skade, så på en magisk vis, så reparerede hans celler sig
”Jeg vil ikke forslå at vi bevæger os ud i regnen Mina, hvad med at vi finder din bil når regnen har aftaget, og i mellemtiden, så kan vi snuppe os noget mad?” Jones havde mere af alt ikke lyst til at bevæge sig ud i regnen, trods alt, så kunne dette jo være den uheldige dag hvor at der ville komme et shoot-by.. en bil som stod alene ude på vejen var oftest meget.. lokkende for de fleste bander, og hvis ikke, så kunne den altid sælges til skrot, eller den kunne smadres henne ved racemania, og nu hvor mørket var ved at luske sig på, så var der ingen grund til at friste skæbnen mere end højst nødvendigt, samt at han også var begyndt at blive en anelse sulten over dagens arbejde, og kvinden… Mina, skulle være så velkommen til at spise med hvis det kunne friste hende.
’Pas på hvor du træder’ var hvad Jones nok skulle havde sagt inden han besluttede sig for om han skulle gå ud og hente bilen, eller om hun ville blive og spise med, værkstedet var fyldt med dele, som alle havde visse pladser, men der var diverse ting som lå lettere spredt ud over rummet, hvor de enten var i gang med at blive brugt eller skulle til at bruges, hurtigt drejede han sig omkring, lige tidsnok til at gribe Mina som ’faldt’ over en genstand som skulle sættes på en bil her snart ”Er du okay?” lød det venlig fra ham idet at han netop havde grebet hende, inden hun skulle til at ramme gulvet, det havde været hans skyld hvis hun var faldet pladask ned på det hårde gulv, eftersom det var ham som styrede stedet, og han blot lod tingene flyde på gulvet. ”Det må du undskylde” kom det smilende fra ham, i det at der ingen skade var sket, så tænkte han at hun ikke var så lettere fornærmet over hændelsen, også selvom han ikke havde set at hun brugte en fysisk form af flirteri, men han var blot venlig af natur.

Mina smilede venligt og charmerende til ham. "Og i lige måde Jones. Og kald mig endelig Mina." Hun brugte ikke meget tid så langt væk fra byen, hun var enten hjemme eller i en stor by. Hun ville gerne være et sted hvor hun kunne få opmærksomhed. Gerne af flere på en gang. Men når nu hun var sammen med en fangst som Jones, havde hun ikke lyst til at være andre steder end i hans værksted. Ikke på det tidspunkt. Mina var overrasket over at han var så venlig. Det kunne også ses på hende, men kort efter var hendes ansigtsudtryk igen flirtende og charmerende. "Det lyder hyggeligt. Lad os gøre det." Mina ville meget gerne bruge mere tid sammen med ham, så om de gik hen til bilen eller blev der betød ikke noget for hende. Mina var ikke typen der gav op, hun ville gå utrolig langt for at få det hun ville have. Hun ville have ham og skulle nok få ham. Mina mærkede hans arm om hende og så smilende op på ham. "Nu er jeg." Hun lod sig selv svinge op og stod tæt på ham så der ikke var meget afstand imellem dem. Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Det skal du ikke undskylde før. Jeg er klodset." Mina rystede blidt og langsomt hendes hoved så vandet fra hendes hår sprøjtede til siderne. Mina lagde en hånd på hendes hofte og den anden lagde hun på hans overarm hvor hun blidt tog fat for at mærke hans muskler. "Jeg vidste ikke man blev stærk af at være mekaniker." Hun slap grebet om hans arm og lod i stedet en finger bevæge sig frem og tilbage hen over hans muskler. Mina havde ikke haft et 'bytte' i den seneste tid, så nu ville hun bruge ham som legetøj og så smide ham ud bagefter.

Det flirtende, charmerende og de lokkende næsten sultne blikke som blev sendt imod ham virkede vist ikke som de skulle, måske var det på grund af at han var en gift mand, eller også så, så han ikke ligefrem det i Mina som hun så ellers gerne ville udstråle, dog så var der ingen skam i at sige hun så godt ud, måske ikke ligefrem det bedste ordvalg, men det gjorde hun, hvilket også var en svær ting for ham ikke at indrømme, men så længe hun ikke begyndte at snakke om det, dog så var der også noget andet, en tredje fornemmelse som advarede ham imod denne unge, attraktive kvinde, som om hun havde en mørk fortid, en splittet personlighed og mørke intentioner, hun var ikke kommet for at tale om hendes fortid, så en anelse på vagt, dog uden at det skulle blive opdaget var han også.
”Jeg håber du kan lide suppe, vi prøver at spare på maden her ude” kom det venligt fra ham, i det at de måske ikke var den rigeste familie, og de penge han og Marissa ejede var enten vundet ved racerløb eller ved at fikse biler og andre genstande, men de blev da brødført, og ellers havde de ikke noget at klage over, militæret holdte banditter væk fra hans grund af, og han hjalp dem når der var brug for det.
Da han havde grebet hende, lå hun i hans arme, hun var mærkelig let, som om det næsten var overnaturligt, hvilket han ikke havde regnet med, enten det, eller også var det bare fordi han havde trænet en smule mere end hvad han selv havde regnet med, og ergo var han måske en anelse stærkere end normalt… men hans fornemmelse fortalte ham dog stadig at der var nogle.. mørke intentioner over kvinden. ”Nej du er ikke klodset.. jeg roder bare” han smilte atter til hende, og tiden gik nærmest i stå da hun svang med sit hår, som at se hans kone igen, dog så med en anelse længere hår, hvilket også klædte Mina, og skilte hende ud fra hans kone, men alt i alt, så, så hun ret godt ud, og hvis han ikke var en gift mand, så ville han muligvis også havde prøvet at komme i tur i kanen med hende, men der var andre regler, regler som han ingen planer havde om at bryde som gift mand, dog så valgte han at følge med i spillet som Mina åbenbart havde besluttet sig for at spille, hvilket nok skulle gøre aften speciel.
Hendes blide bevægelser om hans overarm skreg nærmest af sensuelle lyster, ikke noget folk normalt ville gøre, men så igen, med hans udsende, hvem ville så ikke have ham?
”Jeg laver skam også andre ting, end blot er mekaniker Mina” kom det drilsk fra ham, hvilket heller ikke var helt løgn, i det at han ofte tog ud og kørte ræs imod diverse bander om penge for at forsørge familie, når værkstedet ikke gav nok, han var også en ørn til at mekanik, ud over biler, så kunne han reparerer stort set alt, selv menneske dele kunne han udskifte, og så trænede han jo også en del. ”Men sådan en, smuk kvinde som dig selv, hvordan besluttede du dig for at besøge dette alsidige sted?” Han vidste ikke om hun anede at han ejede stedet, eller om hun muligvis havde hørt fra en af hendes veninder at en, attraktiv herre faktisk stadig fandtes ude i verden, eller hvilke rygter hun havde hørt om ham, så han kunne ligeså godt være en del af hendes spil.

Mina havde ikke i tankerne at de bare skulle stå og snakke, hun brugte ord for at få dem ind i hendes edderkoppespind. Men han ville ikke komme til at betyde noget for hende. Han var for hende som en dukke var for en lille pige. Let at udskifte. Hun havde noget i sig som nogle ville kunne fornemme, noget godt, noget rent. Det kom fra englen der dog ikke havde meget at sige, så det var meget svagt man kunne fornemme englen. Mina var vant til ikke at få de bedste måltider, englen tjente ikke mange penge og dæmonen fik kun hvad hun stjal. Hvilket ikke var særlig meget. Hun sendte ham et smil. "Suppe er fint." Mina lod ikke noget stå i vejen for hende, hvis hun ville have en mand der var optaget sørgede han for at han ikke længere var det. Hvis det krævede at hun sårede hans partner eller dræbte hende, ville hun gøre det. Ingen skulle stå i vejen for hende. Det var dumt at gøre. Hun så sig rundt ved hans ord. Så rodet var der heller ikke. "Så rodet er der ikke. Jeg har set værksteder med langt mere rod." Mina fjernede sin hånd fra hans arm, men førte en finger ned af hans arm til han håndled før hun ikke længere rørte ham. "Det tror jeg på. Men det er vel begrænset hvor meget tid du har til at lave andre ting." Hun smilede da han kaldte hende smuk. Den blev aldrig gammel. Hun overvejede et øjeblik om hun skulle fortælle den rigtige grund, eller komme med en løgn. Løgn ville give hende større chance for at få ham ind i hendes edderkoppespind. "Jeg hørte nogle tale om et værksted med en attraktiv mekaniker. Jeg blev nysgerrig. Jeg må sige at de underdrev da de beskrev dig." Hun lod en hånd køre igennem hendes hår. "Og så er min bil brudt sammen ikke langt herfra, så jeg kunne lige så godt se om rygterne talte sandt."

”Ah, måske ikke så rodet som andre værksteder, men stadig, der er en del rod, men så igen.. alting har sin plads” sagde han lettere smilende, han var stolt over sit værksted, stolt over hvad han kunne præstere der, stolt over at han havde et sted han kunne kalde sit eget. Ordene kom bag på ham, hvor mange kunder troede hun lige han havde randende her ude? En kunde om dagen.. var vist ikke for at overdrive, andre dage var bedre, andre dage, endda uger var der slet ingen kunder, det hele varierede fra uge til uge, og vind og vejr spillede også en stor rolle i hele dette knudrede spil, hvis det var umuligt for kunder at komme hen til ham, så tjente han ingen penge, og med få penge på lommen blev han nødt til at køre ræs imod andre bander, som så sørgede for at de tjente nogle penge, ”Det er ikke så begrænset som du tror, vi får sjældent travlt her ude” sagde han drilsk, i det at det mere af alt var for at modbevise hende, men også som en venlig gestus i at drille hende. Hendes giftige og dog så søde ord om at der gik rygter omkring hans værksted var.. berusende, og når de kom fra hendes læber, så gav det, det et ekstra pift ”Jamen, jeg vil da næsten vove den påstand at sige, da du trådte ind her, så.. trådte der en engel ind i rummet, og sløret var løftet” kom det fra ham, han anede ikke hvad hun var, men så igen, han spillede det samme spil som hende, eller prøvede på, i det at han ikke havde haft træning i det i lang tid, eftersom han var gift, og hans kone næppe lod ham flirte med andre kvinder ”Jeg tror ikke vi har den del du leder efter her.. men jeg kender et sted” kom det fra ham, hvilket også var sandt, for tiden havde han været i underskud af reservedele til biler, men racemania afholdte et mostertruck smadrings turnering, hvor at vinderen ville blive betalt i kontanter, samt at de også solgte diverse genstande derinde, så mon ikke de kunne finde nogle ting som de begge havde brug for, godt nok plejede han at tage sin kone med derhen, men Minas selvskab var berusende, og med hende ved hans side, så skulle han skam nok vinde de penge, og købe et batteri, som hun så kunne betale for når han skulle reparerer hans bil, ”Så hvad siger du? Skal vi tage ud og smadre nogle amatør truckere?” lød det opildnede fra ham, i det at han var begyndt at blive tændt, han elskede at tvære en sød, sød sejer ud i ansigtet på bandemedlemmer, og hvis han kunne snuppe nogle penge fra dem på samme tid, så ville det bare være endnu bedre.
”Efter dig min tøs” kom det fra ham, hvorpå han åbnede branddøren som han havde bygget, han regnede stærkt med at hun ville tage med, hvis hun skulle have fikset sin bil, samt at hun nok også gerne ville bruge lidt alene tid med ham.
Døren gik op, og ude bagved stod der, noget af en kolos, en massiv monstertruck, noget af et syn hvis man ikke var vant til sådan slags, men en kvinde som mina.. måtte vel havde set lidt af hvert, og prøvet lidt af hvert, så denne aften, ville blive speciel, med eller uden hende.

Mina så sig igen omkring da han fortalte videre om hans værksted. Hun var ikke meget inde på værksteder, men de få hun havde været inde på var bestemt mere rodet end hans. Hun vendte blikket mod ham igen. "Der findes steder langt mere rodet steder end her." Mina fandt ikke mange attraktive fyrer for tiden. For det meste tog hun bare hvad hun kunne få, men nu hvor hun faktisk havde en der så godt ud ville hun ikke lade ham slippe væk. Det virkede heller ikke helt til han ønskede hun stoppede op. Han flirtede igen, dog ikke helt så meget som hende. Men det skulle nok komme, hun var kun igang med opvarmningen. Hun hævede et øjenbryn da han nævnte de ikke havde mange kunder. Det var ærgerligt, mange ville have godt af hans selskab. Han var faktisk en ganske fin fyr, men hun havde stadig tænkt sig at bruge ham som en serviet. En gang. "Nå.. Men jeg vil fortælle videre om mit besøg der indtil videre har været godt." Det Mina især elskede ved at bruge andre, var hvis nogle faldt for hende og hun så knuste deres hjerter. Det var så komisk at se dem blive helt triste og så bare forlade dem. Hun elskede inderligt den følelse af morskab det gav når hun knuste folk. Hun lagde hovedet en smule på skrå og rystede på hovedet. "En engel er ikke det jeg normalt bliver kaldt. Min søster er en rigtig engel. Jeg er meget anderledes end hende." Mina lod blidt hendes fingre røre hans fingerspidser. "Men det var sødt sagt. Tak." Hun så afventende på ham da han fortalte han ikke havde delene hun skulle bruge. Hun gik automatisk udfra han ville fortælle noget mere om det. Hans forklaring af hvad de skulle lave fik et lumsk smil frem på hendes velformede læber. "Jeg smadrer ting i min fritid. Så meget gerne." Det lød som noget hun ville elske at se, taberne ville se så lidende ud når de tabte. Fantastisk. Hun trådte ud af branddøren og så på den store monstertruck. Et yderst imponerende syn. Mina trådte nærmere og undersøgte den. Det skulle nok blive godt.