Hallo my good man - Arason.

Sted: The New Miami.
Omgivelser: En del folk der går rundt omkring.
Tid:14:35
Vejr: Solen står højt på himlen, der er nogle mørke skyer der dækker solen indimellem.

En flot mørkhåret kvinde stod i et hus der tilhørte hende og hendes søster. Hun havde brugt næsten et døgn i kroppen uden at lade englen bruge kroppen. Måske var det på tide at lade hende få overtaget. Dæmonen gik hen til sengen og lagde sig ned. Der gik ikke lang tid før dæmonen sov, det betød at englen vågnede og kunne tage over kroppen. Efter noget tid var det ikke længere end mørkhåret skønhed der lå i sengen, men en blond kvinde der så langt mere uskyldig ud. Det var englen der havde kontrollen nu, dæmonen ville ikke have noget at sige før englen igen sov. Mina, som engel, rejste sig og sukkede da hun så tøjet hun havde på. Typisk hendes søster. Hun gik hen til hendes skab og fandt en hvid kjole frem der gik ned om anklerne på hende og ville flagre i vinden. Mina tog den på og så ned af sig selv. Meget bedre. Så gik Mina hen og tog nøglerne til hendes bil. Hun måtte finde nogle ting hun kunne sælge for at få penge til at overleve. Hun gik ud til bilen og satte sig ind for at køre imod The New Miami. Med en fart der passede til fartgrænsen kørte hun ind til byen. Hun parkerede og gik ud af bilen. Mina begyndte at lede efter ting der ville have en smule værdi.

Jack kom gående mod selve byen miami. Han havde ikke penge til en bil eller et køretøj i nu han havde kun sine ben og bruge. Han havde et anstregt smilte og gik mod byen som ikke lå så langt fra ham. Han havde gåede i 4 dage nu 4 dage hvor han næsten ikke have mere mad hans ben gik næsten ned i sandet så træt var han han sukket højlydt. Da han enlig var inde i byen sætte hans sig op af noget hvor han lagde sig til og slappe af. Hans våben var tydlige ved ham så folk begynde og gå over til ham for at prøve og holde det eller rettlese stjæle det .


"stop" lød det fra manden jack som var offert de lod som om de ikke viste noget og forsætte "hjælp" råbte han men det var som om folk bare inogrert det der sket for ham. Da han jo bedte om hjælp. Han kunne da ikke miste hans våben det kunne han bare ikke det ville være en dødsdom for ham. Han begynde og slå ud efter dem for at de ikke skulle forsætte med og gøre det her. "stop forhelvede"Da En af mænde kom til og trykke på hans pistol der lød et brag imens Han gav et brøl fra sig nu ville de så ikke ha hans våben længre de begynde med og løbe væk imens han lå og var igang med og forbløde. Han sank en klump og og kiget på hans mave hvor blodet strømmet ude.
De folk der havde gjorde det var nogen der ville gøre alt for mad
han sank sammen og besvimet
eller var ved og besvime af blod manglen imens han tænket på hvad der var sket.

P

Mina så ikke ham der gik hen og satte sig, ligesom hun ikke lagde mærke til alle andre der var i nærheden af hende. Hun tog en sølvskål op og så nærmere på den. Hun kunne godt få penge for den. Hun så rundt da det lød til at nogen var i fare. Hun så over på en der sad omringer af nogle der ville have noget fra ham. Mina gik nærmere og løftede en arm for at bruge sin vind evne, men hun nåede det ikke før der lød et skud. Mina løb hen til ham der sad ned og lagde en hånd på hans mave for at stoppe blødningen. Hun vidste godt at det ikke hjalp meget, men hun kunne ikke gøre andet for at hjælpe ham der. Mina så på hendes hænder der var blodige, hun måtte få ham til et hospital, de ville kunne hjælpe ham bedre end hun kunne. "Vi må få dig på hospitalet."

han kiget op på den kvinde der hjælp ham han frem tvang et smil som om det ikke var noget hun behøvet og konctrre sig om han rystede på hovede "jeg har ikke penge til det så det kan ikke lade sig gøre" sagde han og sukket på grund af smerten han kiget op på hende og tog sig til hans sår hvor han rørte hendes hånd får selv og se hvor meget blod han havde miste han fjernde hans hånd og mumlte"undskyld" til og ha rørt hende

Mina så sig omkring for at se om hun ikke kunne gøre noget andet for at hjælpe ham. Hun ville ikke kunne betale for ham, det havde hun ikke penge til. Men hun ville hjælpe ham på en anden måde, hvordan det var nødvendigt. Hun så sig tænksomt rundt og prøvede at finde på en idé der ville hjælpe ham. Hun så undrende på ham da han undskyldte, men kunne ikke se hvad han undskyldte for. Udover at han rørte hende. Mina gik hen ved siden af ham og lagde en arm omkring hans ryg. "Så tager vi hjem til mig, jeg har en førstehjælpskasse der kan hjælpe." Hun hjalp ham op at stå og gik stille og roligt hen imod hendes bil der ikke holdte langt derfra. Hun sørgede for at tempoet ikke var for hurtigt så han kunne følge med uden de største smerter.

Han rejste sig op da hun hjælpe ham op han skulle lige til og spørge om hvor de skulle hen da hun nævnte at han kunne komme hjem til hende han nikket til hende og holde smerterne inde en normal person ville ha grædt nu virklige højt men fordi han var opvokset med og lege for sig selv og bruge hans våben siden han var 4 år havde han gåede meget op i træning og militær træning havde han nærmest givet sig selv var han god til og lukke af for nogen følser hvor andre bare strømmet ignem ham han fulgte lydiget med selv om han ikke stolede på hende de gik vist nok over mod en bil //håber det er godt nok//

Mina undrede sig over han ikke viste nogle følelser, det måtte gøre utrolig ondt, men hun valgte ikke at tænke så meget over det. Efter nogle minutters gang var de henne ved bilen, hun stilte ham op af bilens kølerhjelm og gik hen for at åbne døren til passagersædet. Hun fandt et sæde betræk frem og lagde det over sædet han skulle sidde på. Hun ville helst undgå for meget blod på sædet. Efter det gik han hen og hentede ham igen, hun førte ham hen til sædet og fik ham ned at sidde. Hun regnede med han godt kunne selv sad ordentligt. Mina gik over til føresædet, satte sig ind og begyndte at køre mod hendes hjem. "Det tager en smule tid. Jeg håber du kan holde til det."

Han blivet stilte op af kølerhjelem til bbyen af hende mens han stadig holde smerten inde han ville ikke ende som en idiot til der døde han sukket og mumlte "tak" til hende inden han kiget på hvad hun lavet han kunne godt forstå hende det kunne han meget godt han blive placert inde i bilen til og side på sædet han nikket bare og svaret "det tag den tid det gø" og der faldt en enkel tåre frem ham ikke noget man lagde mærke til han lagde sig tilbage af og vente på hvad der skulle ske nu da det ville tag tid for ham

Mina holdte øje med vejen det meste af tiden hen til hendes hus, men indimellem kiggede hun over på ham for at sikre sig han var okay. Da hun parkerede i indkørslen var hun hurtigt ude og henne ved hans dør. Hun åbnede den og hjalp igen op at stå og ind i huset hvor han blev sat på en stol af træ med en pude så han ikke sad helt elendigt. Hun hastede ud for at finde førstehjælpskassen. Lige så hurtigt var hun inde ved ham igen hvor hun sad på knæ foran ham for at se nærmere på såret. Hun blev nød til at få kuglen ud på en måde, det ville blive svært for hende, men hun blev nød det. Mina så op på ham. "Du bliver nok nød til at tage din trøje af, så jeg bedre kan se."

han sank flere klumme i hans munden får ikke og begynde og vise følser fordi i denne verden var det det samme som at være svag og i sær hvis man ikke kende dem der var der han sukket og kiget op på hende efter hun havde sat ham ned det var meget behalige da den bare var bage hans hovede han kiget på hende da hun kom tilbage han nikket hun havde nok ret han sukket og begynde og åben for hans læder jack og smidt den ned på gulvet efter det var det skjortens tur hvis man nu kiget på ham hvor hans bare overkrop var blotte ville man kunne se at han havde sixspack og muskler ikke så meget at han lignde en bodybuilder men nok "var det bedre"lød hans stemme svagt på grund af såret han havde hvor han prøvet og holde tårne inde

Mina havde det ikke altid godt med en halvnøgen mand. Især ikke når det var en hun ikke kendte. Hun havde det heller ikke godt med at han var uden trøje på, men hun valgte at se bort fra det, fordi hun ikke kunne hjælpe ham særlig godt med trøje på. Hun fandt en pincetlingnende ting frem. "Ja. Du må undskylde hvis det gør en smule ondt, men jeg bliver nød til at få kuglen ud." Hun tog fat i hans ene hånd så han kunne klemme om den hvis det gjorde ondt. Hun lod forsigtigt pincetten stikke ind i såret indtil hun fik kuglen ud. Hun lagde den på gulvet og så på såret. Hun fandt et stort firkantet plaster frem og dækkede forsigtigt hullet fra kuglen. "Så er du lappet sammen." Mina tog hans trøje og jakke op og lagde den på hans ene knæ. Hun forsvandt ud i køkkenet og fandt noget køkkenrulle som hun tog kuglen op med og tørrede den smule blod der var på gulvet op.

han kvælte hans skrig der var ved og komme så han klemte lidt i hendes hånd mens han ikke kunne undertrykke et smil da hun talte til ham som om han var en lille dreng han grinte lidt og tog så sin trøje og jakke på igen imens han smilte til hende "hva hedder du om jeg må spørge" sagde han og smilte til hende imens han kiget på hende da hun gik ud og ind igen han smilte til hende "noget jeg kan hjælpe med" lød det fra ham da han rejste sig op og kiget på hende med et smil