Og så var det bag træet og...(Hinata)

Han vendte sin gps om endnu en gang og sukkede, før han slog opgivende ud med sine arme. Hans blik gled rundt på hans omgivelser, der alle sammen mindede om hinanden. I en by var der ting at genkende. Huse, bygninger, skilte. I en skov var der træer og atter træer! Han håbede virkelig dette var det værd. Han havde fået en opgave om at finde en eller anden skjult skat. Manden havde fortalt han havde gemt den helt ude i junglen med sin gamle ven, en ven der nu var gået bort. Han ville gerne have skatten nu og det var Sean jobs at finde den. Normalt gik han kun ind for at stjæle, ikke lege sporhund, men tydeligvis mente folk, at hans talenter kunne bruges på flere måder. Junglen skulle jo være farlig og at være en skygge ville være en god ting! Det, og så at han var blevet lovet halvdelen af skatten. Hvad den så end bestod af.
Manden havde givet ham koordinaterne, men på GPS'en lignede skoven bare en stor klump. Der var ikke rigtig nogle veje og hans tøj irriterede han. Luften var fugtig og varm, klam faktisk. Hans tøj var endda lidt mere specielt end til hverdag: En trøje og bukser der sad strammere til hans krop end normalt, da de bestod af et stof der skulle beskytte ham mod for meget radioaktivitet. Hans sko, der også havde lidt beskyttelse i sig. Et par handsker og faktisk også et hætte. Men indse det...Han havde det for varmt til hætter. Desuden var det lige meget med radioaktiviteten, hvis han alligevel ikke kunne finde ud igen.
På ryggen sad hans rygsæk, der indeholdte hans proviant og ikke mindst vand...Åh ja, vand! Han lod rygsækken dumpe ned på jorden og åbnede den. Fiskede en flaske frem, skruede låget af og tog en god slurk. En sveddråbe gled ned over hans tinding.
Så hvad nu? Han anede ikke hvor han var. I den forbudte del af skoven? Great. Så kunne han blive spist levende, eller hvad folk nu sagde. Måske et sted med højere radioaktivitet? Måske var han allerede dødsdømt. Havde han dog bare sagt nej. Men han var ikke god med folk og manden havde virkelig kunne snakke!
Da han var færdig med vandet, så han ned på GPS'en igen. I princippet kunne han lige så godt lukke den ned og gå selv, men måske var der et spinkelt håb for den kunne hjælpe ham? Han svang rygsækken over skulderen igen og fortsatte fremefter.