New kind of work(Kaylee)

Tid: eftermiddag
Sted: Armarillo
Omgivelser: lettere befolket ved midt byen
Vejr: solrigt

Solen stod højest på himlen, lige på dette tidspunkt af dagen, så der var rimeligt lummert, i denne by i Texas, og det kunne man godt se på folk rundt omkring, der gik rundt i sommertøj, og som regel havde noget med sig at drikke. Men der var en skikkelse, der skildte sig ud fra de andre, en skikkelse der bevægede sig i skyggerne, og som man ikke rigtig lagde mærke til, hvis man ikke kiggede efter ham, og der var ikke mange der bemærkede ham, til trods for at han røg en cigar, som en vane kæderyger.
Det underlige ved ham var, at det eneste sommer tøj han havde på, var hans sorte kortærmede trøje, mens resten af hans beklædning bestod, af lange sorte bukser, med et læderbælte i der havde, et dødningehoved bæltespændet i med rubin øjne, en sort long coat der gjorde det svært at se, hvad kropsform der gemte sig under den, og en le som han bar på ryggen. Udover det så var han sværere at lægge mærke til, fordi han flyttede sig på en spøjs måde. Han gik når han bevægede sig i en skygge, men når solen skulle lige til sat ramme ham, forsvandt han og dukkede op i den næste skygge, der var foran ham, som om han ikke var særligt glad, for at blive ramt af solen.

Hvis man ellers tog sig tid til at holde øje med Dust, ville man kunne se at han havde et mål, med den retning han gik, han var på vej mod et værksted, tydeligvis af en grund. Han behøvede ikke at bruge lang tid, på at finde vej til dette sted, da han vidste hvor det lå henne, og det gik hurtigere når man undgik solen, på den måde som han gik. Dust ville snakke med en bestemt ung dame, der arbejdede på dette sted, og som han var nysgerrig omkring at komme i kontakt med, da han var meget informativ, og havde hørt at der var muligheder i denne unge dame. Han drejede rundt om et hjørne, forsvandt fordi solen var ved at ramme ham, og dukkede op igen, lige inden for indgangen til Kaylees arbejdsplads. Han så sig kort over hver skulder, og smed cigar stumpen fra sig, før han gik indenfor og så sig omkring.

Kaylee sad og fornøjligt med radio i baggrunden som hun selv havde bygget, eller sat sammen mens hun sad og nynnede med på en sang alt i mens hun var igang med at bygge lidt på en mindre robot, det var ingen krigsmaskine, eller kunne på nogen måde rigtig slås. Med rør sat til i åbningen på den, for at føre damp ind i robotten, sad hun og pillede ved dens indre komponenter. Kaylee bar sin selvandlige brune kedeldrag på som ikke havde ærme med nogle vandre støvler som var halvt slidte samt en langærmet top inden under og et gråt halv stort tørklæde om sin hals som hun kunne trække op foran munden hvis hun fik brug for det og så med googles hængende om halsen på hende uden på tørklædet. Med lidt olie og sod i ansigtet og på sin kedeldrag, hørte hun ude ved indgang af sit værksted, at der var en som trådte ind. "Et øjeblik" kaldte hun inde bag ved med en ung og naiv stemme. Hendes butik var et stort rodebunke, der lå bunker rundt omkring med alt fra hvad folk så som skrammel, til komponter, til værktøj, til selv halv bygget robotter som ikke lige virkede. Meget havde hun fundet fra skråtpladsen. Ting som folk ofte så som ragelse, så hun som muligheder, hun tænke i helt andre baner end mange andre folk når det kom til at bruge ting som var smidt ud, dog så havde hun et helt klart system for sit rod som andre ikke kunne se på noget tidspunkt. Med en halv snavset klud i sine hænder, kom hun tilsyne omme bagved og gik hvad lignede en ung mand, imøde. "Hej! Hva' ka' jeg gøre for dig?" Hilste hun munter og naivt og spurgte til om han skulle have noget ordnet. "jeg kan tilbyde reparation af køretøjere, reparation af diverse våben eller bygge, plasmavåben tager jeg ekstra for da de kræver ekstra længere tid til at reparere. Jeg kan lave simple robotter, dog robotterne kræver ekstra penge da alt efter hvad for nogle slags robotter, tager tid at få fat på dele" forklare hun, så fyren vidste hvad hun så'en var i stand til.

Dust gik med rolige skridt hen til Kaylee, uden at træde på noget af det hun havde liggende rundt omkring, nærmedt som var han vant til at være her, eller i hvert fsld befinde sig i rodet omgivelser, og da han stoppede op foran hende, og så hende i øjnene, burde hun straks kunne se noget, der gjorde det svært at forstå, hvordan han kunne masnøvrere så simpelt. Hans øjne var så tåget som nogen kunne være, hvilket var det mest tydelige tegn på, at denne mand der var trådt ind i Kaylee's butik, var mere blind end en muldvarp. Dog selvom hans øjne ikke længere kunne se, den seende mands lys, så kunne han stadig se noget, der var så meget smukkere. Hans øjne var måske tåget, men der var et sælsomt skær, over de blodrøde pupiller, som om de kunne skinde, selv i et totalt mærklagt lokale.

Med et smil på læben, der nærmest var skræddersyet specielt til Kaylee's behag, lyttede han til hvad hun sagde, med en ærlig interesse i det hele. Han holdt en kort lille pause, efter hun var færdig med at tale, bare for at sikre sig hun havde fået det hele med, før han selv lagde ud med at snakke.
"Jeg kan høre på det hele, at du har et fornuftigt hånd gemæng, når det kommer til et værksted, men jeg er ikke kommet, for at få ordnet værktøj, våben, robotter eller andet i den dur!" sagde han roligt, og tog en lille kvadratisk metal beholder frem fra hans inderlomme, som han holdt frem mellem dem i hans åbne håndflade "Jeg er kommet her for at vise og lære dig noget, som kan ændre dit liv som engineer, hvis du altså vælger at tage imod det! Dette er blot en brøkdel af den slags teknologi, jeg har i min besiddelse, men jeg håber du stadig finder det spændende!" den lille kube i hans håndflade, blev nærmest levende da den foldede sig ud, og blev til en slags lang smal robot lignende orm. Den ormede sig lidt rundt på hans håndflade, før den fandt vej til årene ved håndledet, hvor den kravlede ind under huden og op mod hånden, indtil den forsvandt dybere ind så man ikke længere, kunne se den.

Han samlede en lille robot legetøjs hund op, der så lidt slidt ud, åbnede dens funktions panel på maven, og holdt hånden over den som om hans fingre var fint værktøj. Små robot lignende tentakler, kom ud af hans fingerspidse, og begyndte at reparere legetøjet under Dust'es kontrol, indtil tentaklerne trak sig tilbage for at forsvinde, så Dust kunne lukke panelet igen. Han tændte for legetøjet, selvom der ikke var batteri i, satte den på gulvet og straks, begyndte legetøjet at følge dens programmering, som var at bjæffe et par gange, gå nogle skridt fremad sætte sig ned og bjæffe et par gange igen, før den løb tør for strøm.

Kaylee kiggede med et lidt undrende blik på den unge herre da han fortalte hende, at han havde noget hun måske var interesseret i og så han tog en lille firkant, lignede noget metal og helvedes nysgerrig en pige som hun nu var, fik hun sådan en lyst til at røre denne metal ligende ting og nærmede langsomt sin finger firkanten. Da den så foldede sig ud og blev til en ord, fik hun nok det største chok i sit liv og hvinede en smule i forskrækkelse og trak sin hånd til sig samt gik nogle skridt tilbage. Lidt ligesom piger når de ser en edderkop, dog Kaylee er ikke bange for dyr, men dette var i en hel anden række.
Da ormen forsvandt ind i hånden på den unge herre, spærrede hun øjne op! Hvad var dette dog for en slag teknologi?! Ingeniøren kom frem i hende da han viste hvad han kunne gøre med tingen i hans hånd og det vækkede flere spørgsmål frem i hende, end han sikkert kunne nå at svare på en hel dag. Hun satte sig ned på hug, da han fik en lille hunde robot legetøj til at bevæge sig, det var meget ekstrem facinerende for hende og kiggede hen på herren.

( sorry blev kort S: )

"Det her kaldes symbiotisk teknologi! En symbiose er kort fortalt når et væsen lever i et større væsen, og værts væsnet så kan tilbyde det lille væsen noget, i bytte for at det lille væsen så giver værts væsnet nogle fordele! I dette tilfælde, er det lille væsen bare en robot, der får energi fra værten, i bytte for at den gør hvad værten tænker, så længe det er inden for robottens kundskaber!" forklarede han roligt, mens han holdt hånden frem, så man kunne se robotten komme ud af ham igen, kravle ned på bordet mellem Kaylee og Dust, og til sidst samle sig til en lille metal firkant igen, så Kaylee frit kunne se på den, selvom den lige nu, bare lignede en uskyldig lille metal firkant "Så hvad synes du om ideen? Er det noget du kunne tænke dig, at lære mere om?"

Kaylee var meget fascinerede af denne teknologi, det var noget hun aldrig før havde set, men hun var dog ikke meget for at havde det inde i sig! Bare tanken om at noget andet levet inde i hende, det var hun ikke meget glad for, men hun kunne helt sikkert finde på noget som kunne ændre på teknologien, så man ikke behøvede at havde inde i sig, for at kunne bruge dens færdigheder. Hun gik ned på knæ så hendes øjne kun lige var over kanten af bordet og kiggede meget interesseret på denne lille metal firkant. Som et lille barn som kiggede meget sliksulten på noget slik inde på midten af bordet som det ikke kunne nå.
Enginøren i Kaylee kom rigtig frem og hun begyndte at snakke til sig selv, ting som nok ikke rigtig ville give så meget mening for andre folk, hvert fald ikke for dem som ikke forstod sig inde for enginøren og mekaniker verden.
Kaylee tog en lineal og målede den lille firkant, forsatte med at snakke med sig selv, tog en papegøjetang og tog den lille metal firkant og gik længere ind i værkstedet og gik ellers så bare i gang med at rode i nogle af sine mange bunker af ting og sager. En lille moter fløj lige forbi Dusts næste, næsten strejfede hans næsetip, flere ting blev smidt rundt med, mens hun nærmest kaldte på det hun ledte efter, som var det en hund som ikke ville komme frem.
"Aha! Der gemte du dig!" sagde hun energisk og gik tilbage til bordet og placerede metal firkanten på en lille skærm som hun lige skulle puste og tøre støv væk før hun kunne gøre andet.
Hun tændte for den, slog lidt på siden og fik den så igang, en skanning af metal firkanten blev lavet og da den var færdig lagde hun metal firkanten tilbage på bordet og kiggede på sin skærm på den lille maskine.
"No way!" sagde hun i sit ekstra gode humør og næsten jublede over det skanningen viste og næsten løb rundt i vækstedet til hun til sidst stod foran Dust igen, pakket med en sildt og matte farvede rygsæk, sin selvlavet bolt-action rifle over skuldren og så ellers bare ikke andet. Hun stod foran Dust med et stort smil, "Let's do this!" sagde hun, helt vild klar på at se mere på denne teknologi.

Dust ventede tålmodigt, mens han betragtede Kaylee gå rundt og lede efter ting, så hun kunne studere firkanten, og derefter pakke hendes taske, så hun var klar til at følge med ham. Han lod sig ikke mærke, af den lille genstand der fløj forbi hans næsetip tidligere, men først nu da Kaylee virkede klar til afgang, reagerede han ved at rette sine blinde øjne mod hende, og ligge hovedet lidt på skrå. 
"Du virker da entusiastisk omkring det her!" Sagde han roligt og vente sig mod døren "Hvor rart at se en ung dame som dig, være så nysgerrig omkring at lære nye ting! Vi skal nok få en spændene tid sammen, i mit symbiose laboratorium! Kom du med mig, så skal jeg vise dig, hvad jeg ellers kan lære dig!" han begyndte at gå, men ville være klar på, hvis hun ønskede at han ventede lidt, det kunne jo være hun lige skulle lukke af eller noget, før hun var helt klar på at følge med ham.

Kaylee smilede sødt til ham på en energisk måde, "selvfølgelig! Ny teknologi er altid spændende, tænk på alle de forbedringer man ka' lave med det!" svarede hun og fulgte med ham hen til hendes dør.
Kaylee fik lukkede vækstedet ned og sikrede sig at alt var låst før hun vendede sig mod den unge herre og stolede på at han vidste hvad vej de skulle og fulgte efter ham når han begyndte at gå.
Hun havde kun været ude for sin by meget få gange, hun holdt sig mest til Armarillo da hendes værksted var der som også var hendes levebrød og den måde hun overlevede på og ikke ville ende på gaden.
"So, mister..eeh hva' hedder de egentlig? Spurgte hun ham forsigtigt, det slog hende pludselig at hun faktisk ikke vidste hvad denne unge mand hed, ugh pinligt!

"Verden er fuld af teknologi, men der er intet mere spændene end ny teknologi, der åbner op for både nye muligheder, og nye udforsknings potentialer! Jeg har arbejdet længe på lige præcis denne teknologi, så jeg tænkte at det måtte være på tide, at jeg gav den en test tur ude i den virkelige verden! Og ja du var mit bedste valg ud af mange kandidater, til at være den første der prøvede at arbejde med det!" sagde han roligt, mens de gik ned af gaden. De skulle ikke langt før Dust, begyndte at lede dem ned mellem nogle side gader, der ledte dem mere og mere væk fra de befærdede gader, indtil de nåede en gyde.


"Mit navn er Dust!" svarede han med et skævt smil på læben til hende, mens han tog sin le og brugte spidsen, til at berøre nogle af stenene på væggen der gjorde at denne gyde sluttede her. Responsen skete næsten med det samme, efter hans le havde rørt væggen, der begyndte at åbne sig og afslørede, en elevator der af logiske grunde kun kunne gå ned af. Dust lavede en gestus til Kaylee der indikerede damerne først, han trådte ind bagefter hende, aktiverede elevatoren og ned af gik det til det hemmelige laboratorium. Han rakte hende en kontaktlinse beholder mens de ventede "Nu ved jeg ikke hvor vant du er til den slags, men jeg medbragte et sæt computer kontaktlinser til dig, de kan blive meget brugbare, især i mit laboratorium! Den fungere lige som en 3D fremviser, som du kan se og interagere med, og den har både net adgang, samt kan forklare ting du fokusere på, hvis den ved hvad det er! Ðen er selvfølgelig opdateret med de ting, som jeg har tænkt mig at vise dig hernede!"
Dørene til elevatoren gik op, og det var som at gå ind i en helt anden verden. Laboratoriumet var fyldt, med den nyeste teknologi man kunne finde, for ikke at glemme flere genstande der måtte være hans bioteknologi. Dette var som en legeplads, for folk som Kaylee og Dust.