Girls do what they want , Boys do what they can (Kaylee)

Sted: Amarillo, late afternoon.
Vejret: Dejlig sensommer, klar himmel og sol.
Omgivelserne: Endelig bingo , ser det ud til.


Et metallisk klingende smæld, lød bag ved hendes ryg, da den sorte bildør smækkede bag ved hende.
Hun strakte sig efter den lange køretur, og snusede dybt ind.
Bortset fra et lille spor af benzin kunne bemærkes, så var
Luften i Amarillo ren, lun og kælende for hendes bare ben der stak ud under de lyse shorts. Hun missede med de klare øjne et øjeblik op mod solen, og blev kortvarigt blindet af den og gned begge sine øjne med pegefingeren, for at lindre.
Hun blinkede s´å et par gange, og hankede op i sin rygsak for at begive sig mod sit mål- værkstedet.
De var næsten lydløse , hendes army sneakers og hun larmede næsten ikke da hun nærmede sig indgangen, og ville banke på.
Hun  funderede over, hvorfor hun lige havde sagt ja til at hjælpe Vladimir med at bringe denne mekaniker til hans hjem? Sidst hun skulle levere en person til ham, havde det vist  sig at være en badass dæmon, med diverse personligheder og ja....hun endte op i en nervepirrende og farlig situation, der mod alle odds endte godt.
Hun formede et særligt bånd med dæmonen, Crasie efter deres oplevelse sammen- så derfor kunne hun ikke bringe hende frem i lyset. Ikkw aflevere hende til Vladimir.
Men det kunne hun nok godt med hans lille mekaniker budy, skulle hun mene.
Nu ville Vladimir så heller ikke straffe K.Frye, som hendes ipad agtige sag havde informeret om han hed,  men  Frye skulle blot fixe et digitaliseret køretøj, som Vladimir var den glade ejer af, og som mekanikeren engang havde skruet lidt på.
Lidt afslappet lænede hun sig op af dørkarmen, for at banke på.
Tre slag  og et " Haloooo er der nogen ?" blev sendt afsted - og dukkede der nogen op, ville de se den blonde unge kvinde stå og lege med det blødt flettet hår over hendes skulder og ned af den  kortærmet hvide små blomstret skjortebluse.
Millicent James....igen et smut på afveje.

Kaylee sad og fornøjligt med radio i baggrunden som hun selv havde bygget, eller sat sammen mens hun sad og nynnede med på en sang alt i mens hun var igang med at bygge lidt på en mindre robot, det var ingen krigsmaskine, eller kunne på nogen måde rigtig slås. Med rør sat til i åbningen på den, for at føre damp ind i robotten, sad hun og pillede ved dens indre komponenter. Kaylee bar sin selvandlige brune kedeldrag på som ikke havde ærme med nogle vandrestøvler som var halvt slidte samt en langærmet top inden under og et gråt halv stort tørklæde om sin hals som hun kunne trække op foran munden hvis hun fik brug for det og så med googles hængende om halsen på hende uden på tørklædet. Med lidt olie og sod i ansigtet og på sin kedeldrag, hørte hun ude ved indgang af sit værksted, at der var en som trådte ind. "Et øjeblik" kaldte hun inde bag ved med en ung og naiv stemme. Hendes butik var et stort rodebunke, der lå bunker rundt omkring med alt fra hvad folk så som skrammel, til komponter, til værktøj, til selv halv bygget robotter som ikke lige virkede. Meget havde hun fundet fra skråtpladsen. Ting som folk ofte så som ragelse, så hun som muligheder, hun tænke i helt andre baner end mange andre folk når det kom til at bruge ting som var smidt ud, dog så havde hun et helt klart system for sit rod som andre ikke kunne se på noget tidspunkt. Med en halv snavset klud i sine hænder, kom hun tilsyne omme bagved og gik hvad lignede en ung meget smuk kvinde, imøde. "Hej! Hva' ka' jeg gøre for dig?" Hilste hun munter og naivt og spurgte til om hun skulle have noget ordnet. "jeg kan tilbyde reparation af køretøjere, reparation af diverse våben eller bygge, plasmavåben tager jeg ekstra for da de kræver ekstra længere tid til at reparere. Jeg kan lave simple robotter, dog robotterne kræver ekstra penge da alt efter hvad for nogle slags robotter, tager tid at få fat på dele" forklare hun, så kvinden vidste hvad hun så'en var i stand til.

Den lyse stemme fik Millicent til at træde lidt tilbage og se sig om en ekstra gang.En kvinde stemme..men ?
Hvorfor havde ingen sagt til hende , at mekanikeren var en pige ?
Hun VAR vel det rette sted , eller havde hun alligevel taget fejl ? Guderne måtte vide hun havde en søndagsmodel af gps inden i, den var så ofte ude af drift at man stort set kunne sige hun ikke ejede stedsans.
Derfor var det et mirakel at hun var i stand til at  orienterer sig i skove og landskaber.Det fandt hun mærkværdigt nok  meget lettere , en ruter med biler og asfalt.
Hun bar tyde,ift præg af at være opvokset og 'udlært' i en skov, på faderens opfordring.
Men jo...det lignede da det rette sted hun var havnet.
" Frye ? " spurgte hun med hævet øjenbryn og overraskelse i stemmen, da en sød ung pige viste sig.
Millicent hørte alle de tilbud Og selv om hun var her i streng forretning, på vegne af Vladimir, så kom hun til at glemme det, bare et øjeblik.
Det var jo dét med robotter, der lød så spændende og det var jo vældigt trends at have en kælegris, ik. Så det fløj bare ud af munden på Millicent, før hun kunne bremse sig selv..."Laver du kælebotter?" hun smilede imødekommende og ikke spor flov over sin lidt barnlige interesse. Hvor sødt ville det ikke lige være, hvis man kunne få en mini lille bitte robot nuttet sag, til at drøne rundt efter sig, som var den en anden lille hvalp.
* og hvor dyrt ville det ikke lige være* sukkede hendes tanker .

Kaylee smilede meget imødekommende og naivt til hendes kunde og tørede en smule olie af på sine hænder i kedeldragten. Hun kiggede lidt på kvinden, da hun spurgte efter 'Frye', da hun aldrig var blevet kaldt af sit efternavn, dog lignede kvinden en besøgende, for de fleste vidste hvem hun var, var ingen hemmelighed.
"Bare kald mig Kaylee, du ser overrasket ud?" Spurgte hun kvinden, da hun lignede en som ikke forventede at se Kaylee men en anden. Dog før Kaylee nåede at tænke videre over det, spurgte kvinden om hun kunne lave robotter, kælerobotten.
"Kælebot? Altså en slags hund?" Spurgte Kaylee og proppede sin halv snavsede hvide klud halvt ned i sin lomme og gik hen til en af sine rodebunker af alt mulig skramsel og begyndte at smide lidt rundt med ting til hende fandt hvad hun ledte efter og smilede stort, "aha, der var du" sagde hun og vendte sig mod sin kunde, "oh, hvor stor en kælebot var det nu du ville have?" Spurgte Kaylee med et skævt, lidt akavet smil. Hun havde slet ik' tænkt over at hendes kunder faktisk ik' havde sagt hvor stor kælebotten skulle være.

Bøgerne sagde at man ikke brugte mange minutter på at danne sig et førstehåndsindtryk. Naturligvis kunne man skifte sin mening om en person, ændre opfattelse når man lige kom lidt tættere på, kom ind under det første lag- men ofte holdet det stik.
Millicent syntes Kaylee virkede åben og sød, og havde ikke afvist hendes spontane spørgsmål, så med hænderne viste hun størrelsen af 1 1/2 dåsecola, sådan omtrent.
"Ja en hund, men det skal være en lille hund. Taske størrelse. De der kæmpe hundeheste er ikke lige mig" Desuden ville den blive meget svær at transporterer rundt eller skjule, hvis det blev nødvendigt, tænkte hun.
Millicent trådte nærmere , og kiggede mere interesseret omkring.
Først hér forklarede hun , hvorfor Kaylee havde overrasket hende.
"Du må undskylde, hvis jeg lige virkede lidt underlig, men jeg havde bar fået forståelse af at Du var af hankøn. Ikke noget at prale af, for det var en helt forkert og stereotyp opfattelse af mig. Sorry sendte hun pigen en ægte smil.
"...men kender du Vladimir? Han har nemlig sendt mig hertil, for at få dig til hans hjem , Sem'ya Doma . Du skal vist dreje en skrue...eller møtrik på et af hans specielle køretøjer? Jeg har desværre ikke så meget forstand på det"
Slog hun ud med hånden , og håbede Kaylee ville vide hvad hun fablede om.

Kaylee tænkte lidt, "det skulle da ikke være det store problem" smilede hun sødt til kunden, hun har ikke lige prøvet at byggen en mini hunde robot før, men en gang for alt!
Hun begyndte straks at finde hvad hun nu skulle bruge, "hvor er du, hvor er du?" spurgte hun lidt ud i luften, var ikke rettede mod hendes kunde, men mere til det hun ledte efter.
Kaylee var allerede fuldt igang med at finde ting og hørte halvt efter hvad kunden sagde men løftede blikket da kunden nævte om et hankøn, "hankøn? Oh.. det har nok været min far du blev sendt for, jeg er hans datter" svarede hun med et stort energisk smil og fortsatte med at samle ting ind.
"Og nej, kender desværre ikke mine fars gamle kontakter, men jeg vil da med glæde komme og fixe hvad han ska' ha' fixet" svarede hun min et lille fnis og et sødt smil.
Da hun havde de første par ting til at kunne starte sit arbejde, lagde hun det hele på et metalbord med diverse grej til at arbejde med, først hakkede hun metal op, så blev det spændt fast, derefter splejsede forskelligt metal sammen.
Som hun stod og plejsede med en splejser, havde hun et par goggles på mens gnisterne fløj over det hele, derud over larmede det også ret så meget.
Da hun blev færdig med området, rykkede hun lidt på det, spændt det fast og splejsede videre på det til hun fik hvad skulle fungere som noget af hundekroppen.
Derefter gik hun igang med at arbejde på motoren eller 'hjertet' til hunden, hvilket hun satte sig ned og gik igang med at pile, skrue og bore, "det kommer nok til at tage lidt tid fru, du ka' blive her eller gå hen til byens bar" fortalte hun med et smil, hvilket hende øjne strålede nærmest af glæde over at sidde og bygge en lille hund, det var altid sjovt at bygge noget nyt! Men fordi at Kaylee havde goggles på, kunne man ikke se hendes kønne øjne.
Keylee fortsatte med at bygge på motoren, finde dimser og mini ledninger og ting som ikke ville give mening for folk som ikke havde styr på mekanik.
Dog skulle Kaylee finde ting som passede til størrelse på den lille hunde robot som hendes kunde gerne ville have lavet.

// Kaylee- der er noget der har fjernet de firkantede paranteser fra mit apple tastatur, så jeg kan ikke sætte farve på min tale- så du må bare FOKUSERER xD :P //

Man måtte da sige at kvinden var comittet til sit job. straks Millicent havde udtrykt sit ønske, var hun i sving med at finde dele at bygge med. Det fik Millicent til at smile stort, mens hun lyttede med... " Oh..så du har overtaget business efter din far? det lyder da meget fedt.Det har jeg selv på en måde også " lo hun lavt.
" men lyder godt du vil tage med, det er hos Vladimir Calverinos, så han ville sikkert ikke have været tilfreds med et afslag.Du kender nok hans navn ?" spurgte hun ind til.
Calvarinos sad på mande byer og var vel i bund og grund bare en gammel mafia bande, som nu var styret af regler og værdier, der var tilpasset hvem end der nu sad ved roret.For tiden Vladimir. Millicent havde tydeligt sagt fra overfor en fast tilknytning til mafiaen, hun var slet ikke enig i deres metoder og ofte heller ikke i deres mål. Men små freelance opgaver som hun selv kunne stå indefor , ville hun gerne hjælpe med. Som tak havde hun fået Vladimirs venskab og hans hånd over hendes lille balladeomspundende hoved, så meget han nu kunne. Faktisk brugte hun ham stadig som skalkeskjul, og bildte ofte folk ind at hun var forlovet med Vladimir.

Millicent overvejede kort om hun skulle blive og kigge på kaylee arbejdede elelr tage ned på den lokale bar? Det så spændende ud, men hun havde også en fornemmelse af det kunne virke forstyrrende at blive kigget over skuldrene hele tiden.
En rumlende mave blev det afgørende lod.." hmm..jeg tror jeg tager ned til baren og ser om jeg kan få en øl og måske en humbel brød eller nogle nødder. Det er den jeg lige har passeret for en fem minutterstid siden ik ? Hvad hed den nu...?"

og efter at have fået direktioner, ville Millicents motor snart afgive lyd...døren til barne ville blive lukket forsigtigt op, og hun ville træde indenfor, med sin rygsæk over skulderen og hendes bue for at lade øjnene sweepe over den lokale bar og se hvad det nu var for en størrelse...

Kaylee havde været fuldt igang med at lede efter dele og dimsidutter i sit eget rod at hun ikke lige kiggede op på pigen i sin shop da hun spurgte ind til hvad Kayley gik ud fra var pigens boss?
"hm.. nej ik' lige hva' jeg ved af, min far talte aldrig om sine kontakter" svarede hun og smilede stort da hun så fandt tingene hun ledte efter.
Kaylee var hurtig, hun havde heldigvis tingene liggende omkring i værkstedet, så det havde ikke været så besværligt som hvis hun skulle ud på skråtpladsen.
Der gik ikke lang tid før hun sad på sit gulv og testede den lille metal hund om alt virkede som det skulle og selvfølgelig virkede tingene på den som de skulle, hun var ikke et naturtalent for ingen ting, dog testede hun stadig alle sine ting hun byggede for en ordens skyld da hun ikke var et Sjuskehoved som nogle af de mande mekaniker hun mødte en gang.. Nøj han var godt nok arogant og gusten.
Da hun havde testet den lille hunde robot, næsten valpe-ligende robot, gik hun igang med at tjekke dens motor og andre indre komponeter og stillede den så på sin disk i vækstedet og satte sig ned, tændte for sin hjemmebyggede radio og nønnede med på en sang der spillede mens hun ventede på sin kunde.

Millicent fik en lille rynke mellem de lyse bryn, da Kaylee ikke synes at kende spor til Vladimir. De fleste havde vel hørt om ham, og at hun ikke havde betød at hun enten havde levet et meget beskyttet liv eller isoleret? Hun undrede sig derfor hvorfor det lige var Kaylee som Vladimir nærmest havde ”bestilt en levering på” ?. Gosh…HVORFOR skulle den mand altid bede hende aflevere folk til ham, som hun ikke kunne nænne at udleverer , ikke før Millicent havde en garanti for at Vladimir ikke ville true eller krumme hår på den unge piges fine hoved anyway. Nå men den bro måtte hun krydse hvis hun kom til den- og Vladimir vidste jo Millicent var en lille egenrådig sag, så kunne han bare lade vær med at sende hende ud på ekspiditioner som hun ikke ville adlyde.Han kendte hende efterhånden pænt godt- og hun vidste at han havde et blødt punkt for hende…måske daughter like? Hvem vidste , for tiden var han jo så opslugt af business så de ikke så meget til ham. Business og petanque. Millicent tog afsked , og aflagde baren et lille besøg….eller toilettet var nu der hun tilbragte det meste af tiden, skulle det vise sig.
Først en lille skål med nødder og så endnu en. Efter at have gnasket sig igennem hele to portioner og drukket en stor zero, var hun nød til at tage ophold på det lille toilet i gode tyve minutter, da nødderne havde givet en forfærdelig mavepine. Da hun forlod baren , var det med tanker om man næsten burde sende et sympati kort, til den næste der var nødsaget til at benytte det lille toilet uden noget særlig aircon. Det var dog ret heldig for bilens sæder og Millicents værdighed at trangen ikke havde meldt sig 5 min senere, for så havde hun været ude på den trafikerede vej-uden udsigt til at kunne ”imødekomme problemet”
En smule bleg i kinderne men i det store hele velbefindende, kunne hun igen melde sin ankomst med et par lette bank, da hun trådte ind i værkstedet.
Hun smilede da hun så den lille robothund gå hen over gulvet, med de så karakteristiske kejtede bevægelser, som kun hvalpe besad. ” Du gode hvor er den dog bedårende…kan den også gø?” lød det,mens hun med smil i øjnene så på pigen.

Et skær af sørgmodighed gled over Millicents ansigt og hendes stemme blev lav, da hun fortalte " Jeg har næsten lige mistet et kæledyr, den hed Snoop. Det var en Millie. måske ham her er mere ...robust" mumlede hun og hev en mundfuld luft dybt ned i maven. Bilens nøgler blev drejet omkring hendes pegefinger. "Skal vi se at finde vej til semýa Doma, vladimirs hjem?" lød forslaget.De kunne altid sludre lidt i bilen. //se evt under dyr og JA det dyr blev navngivet FØR jeg blev admin XD //

Kaylee smilede næsten lige så storslået som Millicent da hun så sin nye hundevalp, man kunne næste sige hun fangirllede lidt, dog hun faldt hurtigt ned igen og slukkede for radioen.
"Den har en lille solfange som skulle være nok til at holde den lille vovse kørende i meget lang tid" fortalte hun Millicent og pege på hendes hundevalps ryk som havde en lille glas over dens solfanger.
Kaylee var meget nysgerrig over hvem denne Vladimir var, han lød vigtig, som en af de der, de der slags lords af fortene som er rundt omkring i ørken.
Men denne Vladimir lød meget mere vigtig, selve navnet på hans hjem, lød fancy, men ikke desto mindre, ville hun rigtig gerne se det!
"Lad mig lige skifte!" Sagde hun henrykt og smilede sødt til hendes kunde, eller det vel ledsager nu, da de skal ud og rejse sammen.
Kaylee var omme bagved og kom ud igen i næsten samme tøj, men hun bag en meget slidt samt lidt hullede rygsæk over den ene skuldre og et sin selvbyggede bolt-action rifle over den anden og smilede kært til Millicent.
"Lad os tage af sted!" sagde hun mens de gik ud af Kaylees værksted og hjem og lukkede ned for stedet så folk ikke kunne komme ind og stjæle noget.

Millicent satte sig på hug og bredte sine arme ud, for at gøre plads til hunden at gå ind i. Hun den reagerede sikkert på bevægelse og stemme, og hun kunne glide hånden over det lille solfanger glas , udpeget af Kaylee.
"Det hele ser meget fint ud...så skal jeg bare have fundet en navn til ham, det har jeg ikke lige nu. Det underligt...normalt dukker navne på dyr op til mig, om jeg vil dem eller ej. Måske er det fordi han er min første robot?" klappede hun på den blanke ryg, og rejste sig op igen.

Kaylee kom i tøjet og Millicents passager sædet blev tilbud hende, efter det hele var blevet ansvarligt låst af.
"Bor du her helt alene, er du ikke bange for ...din egen personlige sikkerhed?" hun gik over til bilen, og slog hånden ud i et 'vær så god at tage plads' gestus.
Millivcent ville vente til hun havde hørt det lille klik fra Kaylees sikkerhedsbæltet, før hun startede bilen op. Når man kørte med Millicent, burde der måske have været et katapult sæde indbygget, så man asap kunne komme ud af den og afsted, for hun var lidt...kluntet...som bilist. Men det kunne altså ikke bebrejdes, hun syntes ihvertfald selv det gik rimeligt godt- i betragtning af hun slet ikke havde et kørekort.
Den lille hund havde Millicent sat på bagsædet, hvor den havde lagt sig ned, på en yderst naturtro måde. Hun kunne se den i bakspejlet, og den fik smilet frem.
[color=oldlace]"har den andre features, udover nuttethed?" ville hun spørge, bare for en sikkerheds skyld- havde den laser øre eller patron gebis der kunne affyres, så var det nok godt at være forberedt, tænkte hun og trykkede på displayet for at få musik frem.