Need my Playtoy (Dust]

//selve indlægget er ændret//

Sted: Disco Armageddon
Omgivelser: masser af dansende folk.
Tid: sent om natten.

Bitter smag af alkohol gav en forfriskende fornemmelse i halsen, som kun dog lige blev akkurat nippet til, da hjernen over denne mund havde behov for at være frisk som en japansk køkkenkniv. En uvigtig stemme nåede alligevel at fange Demyans opmærksomhed, hvor kun et skævt sideblik med de meget mytiske lilla øjne så på manageren af dette diskotek, som havde budt ham personligt velkommen bag scenen. (Se øjnene på profilen)
"Vi er så glade for, at du er her, sig endelig til, hvis du har behov for noget"
Et ligegyldig svar gled igennem luften hvor den lange høje tynde skikkelse vendte sig om imod døren til, hvor den indbydende fest og larm hørte til. Et beordrende nik blev sendt i retningen af hans to bodyguards, hvor den ene var en lille hidsig rødhårede bloddæmon og den anden en bodybuilder af en skyggedæmon. De ville blande sig i mængden og holde øje med deres kære arbejdsgivers rigmandssøn.
Den sorte dør gled op og et indbydende og charmerende smil gled på den unge sjæledæmons læber, mens han så på aftens bud her i halvmørket med de mange neonlys og de mange hoppende mennesker. Et par hvide behandskede hænder gled op til kraven, da han rettede på det blodrøde slips, som stod i total kontrast til hans kulsorte smoking, som var syet til hans høje tynde og mandelige krop, som dog bar præg af hans drengede ungdom. Alle disse unge og friske sjæle var næsten for fristende for ham, når man tager i betragtning, at han havde arbejdet hårdt hele dagen med at ordne de ting, som end var påkrævet for en rigsmandssøn, når han skulle overvære handelsaftale efter langtrukken handelsaftale
Et par kvinder opdagede ham, men et elevator blik fra hans side af og en føling på deres race gav ham just ikke lyst til at skulle stille sig tilfreds med disse. De var alligevel bare nogle blonder. Ikke sjovt at lege med.
Skikkelsen gled imellem mængden, hvor flere af dem, som han berørte, brugte hans sin raceevne til at lige plante en tanke i hovedet på dem, hvor tanken sagde fristende. Se lige ham der!
Flere af kvinderne, som selv havde stået op af deres kærester, kiggede strakt den anden vej og så ryggen af Demyan, som vandrede videre.

En blød plads fik den mandelig rumpe, da Demyah satte sig ned i hjørnet af diskoteket, hvor der var flere sofaer og stole. Her sad han bare og skuede over de mange folk og lod sine tanker flyde. Hvordan han ville ligge strategien næste dag, for hans planer om at få større magt blandt dæmonerne var noget, som han grufuldt ønskede.
Hvad skulle hans mål for i aften egenligt være? Skulle han tvinge en til at gøre selvmord? Skal han finde sig en slave? Måske prøve at finde en god dæmon under hans indflydelse til at styrke hans politiske magt. Gad vide, hvad aften ville bringe? Sad han og tænkte for sig selv.

Det var for en gangs skyld befriende at være på jagt, uden begge hans sværd på ryggen. De vejede trossalt også 50 kg hver, og selvom han havde vendet sig til at bevæge sig frit og hurtigt med dem på, så var han da kun hurtigere og mere adræt når han ikke bar dem. Dust havde gemt sværdene lige i nærheden af dette diskotek, før han havde sneget sig ind gennem bagindgangen, og videre ind på selve diskoteket, i sand form så han var nærmest umulig at spore og ingen lagde mærke til ham. Dog hvis man var vant til at sanse aura, ville man nok lægge mærke til følelsen af ondskab, der pludselig føltes som om det var overalt, selvom man ikke kunne mærke hans aura når han forvandlede sig til sand, og spredte sig over sådan et stort område.

Dust der i sin sult havde valgt dette diskotek, var efterhånden blev kendt under kalde navnet "dæmon sandet fra skyggerne" og var kendt som forbryder, med en 7 cifret dusør på hans hoved, for utallige forbrydelser inden for snart alt hvad man kunne lave af forbrydelser. Han havde valgt dette diskotek, for at have lidt afvæksling fra blot at fange sin mad, på gaden som han så ofte gjorde.

Men som han havde spredt sig udover hele diskoteks området, lagde han godt mærke til at 2 bodyguard lignende dæmoner, kom ud fra backstage området, hvorefter en velklædt sjæledæmon sikkert af rig afkomst, kom ud og lignede en der lige som Dust selv, ledte efter et ordentligt måltid. Derfor valgte Dust at indstille sin jagt, blot for at holde øje med denne unge dæmon, for at se hvordan han jagede. En dæmons måde at jage på, afspejlede som regel meget af hans eller hendes fortid, foreksempel så var Dust langt mere farlig når han var på jagt, da han jagede for at skaffe sig mad, og sjældent havde mulighed for at tøffe rundt, og hygge sig med at udvælge sit offer. Han var heller ikke så kræsen som de mere fine dæmoner, for han vidste at det alligevel ikke nyttede noget, når man sagtens kunne være tvunget til at tage mindre smagfulde ofre, når man var i trængte tider.

//sorry for min forsvinden, som sagt kom jeg lige på en spontan vandretur i Kina og er først komme tilbage for nogle dage siden. Men du ser da vældig interessant ud, hvad siger du til at dette plot kunne måske ende noget med, at Dust siger ja til at hjælpe Demyan til at få bugt med dæmonerne, således han kan blive dæmonleder? Med andre ord at Dust kan være tilgængelig for Demyan således, at Demyan kan bruge ham som en trumfkort, hvis det er påkrævet eller bare være hans frygtede bodyguard? I don't know, mit hoved har masser af ideer :D
Vi kan jo altid se, hvad emnet ender med.//

Koncentrationen var dog ikke 100% væk fra sine omgivelser, selvom han tænkte grueligt over sine egne planer og tanker. Øjne, som lignede, at der var blevet placeret to klareste ametyst i hans øjne med et underligt glød af dette tegn, gled over rummet og ramte en skikkelse, som fik dem til at stoppe. En mytisk skikkelse kiggede på ham, hans blik gled straks videre, som om han ikke rigtigt havde taget notits af det, men det havde han skam, hvor han ikke helt kunne vurdere, om han blev stadigvæk holdt øje med.
Selvom han bund og grund vidste, især pga han havde hørt den faderlige ordre så mange gange, at han skulle tilkalde sine livvagter og tage væk herfra i situationer som disse, da han kunne være et mål for hvem som helst, som end ønskede hans rige og politisk magtfulde dæmon fader ondt, enten fordi de ville have selv mere magt eller fordi de var imod dæmoner. Nu hvor Demyan tænkte over det, så var der rent faktisk alt for mange grunde, hvorfor Demyan skulle blive et mål. Det fik ham til at lige grine lavmælt for sig selv, men hans sanser ledte efter dette mørke, som syntes at være overalt og alligevel ikke. Måske var det en skyggedæmon?
Med hvide behandskede hænder tog han en lille fin æske frem, hvor han åbnede den op. Det vidste sig hurtigt til at være et skakspil, selv i dette ikke særligt belyste område var det ikke særligt svært at se det. Nu var madningen blevet sat ud, lad os se om fisken ville bide på krogen.
Til hans ærgrelse fik han ikke den rovfisk, som han ville have, men i stedet satte en kvindelig skikkelse for ham, som nok viste lidt mere kavalergang end politiet tillader.
Før hun overhovedet fik et ord at sige, så fejede han hende væk med en afvisende håndbevægelse. Den billige parfume, den for lange kavalergang, flirtende smil, alkohollugten og den miniskørt fortalte alt det, som han behøvede at vide om hende, hun var ikke det værd. Selv gad han faktisk ingen gang at føle på hendes herlige sjæl, da han syntes, at han havde beviser nok i forvejen til at afslå hendes tilbud, som hun ingen gang havde nået at stille.
Noget tid efter havde han bemærket en anden skikkelse, som havde holdt øje med ham. Nogle kvindelige højblå øjne havde set på ham lige siden, at han havde taget skakspillet frem.
Mens han rodede med brikkerne, så kom et sort kvindeligt jakkesæt ind for hans synsfelt, som satte sig foran ham og tog en brik og rykkede den. Ultra langt blond hår sat op på en stilet måde bevidnede om hendes sans for en mere alvorlig stil, en som jagtede større fisk end bare liderlige mænd. En duft af lavendel med undertoner af andre ting var straks nået hen til ham, hvor han ikke kunne lade vær med at trække få milimeter på hans ellers neutrale smilebånd.
De blå øjne så afventende på ham for at se hans næste træk.
Selvom Demyan var vant til at man præsenterede sig selv, så kunne han faktisk lide hendes måde at lure ham an på, han blev testet, det var han klar over. Blikket fra hans side af faldt først på omgivelser, prøvede at finde denne skikkelse igen, men uden held. Måske var han gået? Nej det var lodret løgn sagde hans spidersans.
Demyan rykkede straks videre, og således tog det ham kun 5 runder at slå hende. Det var først nu, at han hørte hendes stemme, og det var en klar kvindelig latter, hvor selvom han allerede havde vist sin race, så kunne han især mærke den tydelig nu, da man næsten kunne se hendes sorte vinger som aura bag ved hende.
"Ikke dårligt, ikke dårligt, jeg kan se, at du kender til skakspillets hemmeligheder"
Hun knipsede og straks var en tjener ved hendes side, dette tilgengæld afslørede også en vigtigt ting. Han kunne lige akkurat skimte den sorte tatovering på hendes arm, og hvis han havde ret, så var dette et højtstående medlem af en af sortenglenes klaner. En klan som selv havde stor betydning for de største dæmonfamilier. Hun må vide hvem jeg er ? Eller gør hun?
Demyan rakte ud med hånden til hende, hvor hans hånd ikke længere var behandsket. Hendes hvide rækker af tænder mødte ham med et smil, mens hun tog imod hånden. Han var så tæt på at lave et lille overraskelseshop, da ikke nok med at hendes sindstilstand var noget foruroligende, så kunne han fornemme, at hun var nok over de 2000 år gammel, hvilket betyder, at hun har oplevet den store krig, hvilket var fascinerende, interessant og pirrende for ham.
Desuden kunne han tydelig fornemme hendes dejlige store sjæl, som var en værre robust en, men en som nok skulle være et herligt måltid.
Selvom de slap hinandens hænder hurtigt, så havde han fået enorm indsigt i hendes sindstilstand. Hele hendes sjæl var hungrende, næsten som om hun havde en sjældæmons lyst. Alt i alt uden at gå for meget i detaljer, så kunne han konkludere, at hun ønskede sex og så at se hans unge liv blive knust imellem hendes hænder.
Noget overraskende skete dog. Hendes kvindelig krop blev lænet over bordet og hvor hun så smilte med et grumt dyrisk smil men med et intellektuel blik i hendes øjne.
[color=white]"Ja det gør jeg skam, men inden vi forsætter denne samtale, da vi to intellektuelle væsner ved godt, at dette er bare en samtale, som virker mere som en forhindring på det mål, som vi begge søger.[/ciolor]
Hun så overrasket på ham, men så fik hun et glimt i øjnene.
"hvem siger ikke, at jeg bare søger et skakspil?
Sagde hun udfordrende tilbage, mens hun tog et kirsebær fra en lille tallerken foran dem på en sensuel måde.
"Behøver jeg virkeligt at komme med grunde? er det ikke obvious? Jeg har lagt mærke til dig hele aften, således som du har lagt mærke til mig, behøver jeg at sige mere?
Sagde han med sin ungdommelige mandelige stemme, som havde en undertone af leg men alligevel af denne selvsikkerhed, som var især kendt hos unge mænd.
Han rejste sig op og ville tage imod hende som en gentlemand og føre hende udenfor.

Mange impulser og informationer for igennem hans krop, da hun straks udenfor kyssede ham lidenskabeligt, alle hendes behov strålede i hjernen på ham, hvor de hurtigt kom rundt om hjørnet til den lidt mørkere gyde. Selvom hans mandelige gener skreg i ham pga hans egen lidenskab, så holdte han stadigvæk hovedet koldt, mens hans fingrer mødte det sarte og bløde hud på hendes kvindelige fortrin. Den anden hånd fik fundet sig vej til hendes hoved, hvor han lod som om han tog fat i hendes hår lidenskabelig, så fik han rent faktisk en meget vigtigt information ud af hende. I en underlig informationsstrøm, som ingen andre ville kunne forstå end ham, fik han indsigt i hendes evne, hendes evne var, at når hun var i seng med nogen, så kunne hun ligesom en sjæledæmon sluge deres sjæl og bruge det som energiboost. Mens han kyssede hende i nakken kom et gevaldigt grumt smil på hendes læber, det var længe siden, at han havde fået fat i et rovdyr ligesom ham, men hun var fanget i hendes egen spin af overmod og undervurdering. For da lavmælte og kraftig stønnen mødte ham, da hendes nederdel var løftet og hans bukser lige var åbne, så sprættede hendes øjne op. Sammen med ham genoplevede hun, hvordan hendes daværende hvide vinger blev slået fra hinanden, da hun, som meget ung havde gjort en stor forbrydelse imod englene, havde været grunden til at hun var sortengel i dag. Alle hendes gamle sår og ar blev revet op med dette minde, hvor hun var blevet ydmyget så aldrig før, så slog Demyan straks til som den længe ventet slange under sengen. Smerterne gled igennem hendes krop som kramper, da sjælesmerte var noget, som langt fra var som en fysisk smerte. Hurtigt fortærede han hendes sjæl inden hun kunne nå at gøre noget, da slangen kunne sagtens nå at blive trampet ihjel, når den havde bidt.
Hurtigt kom han ud af gyden og så kun et øjeblik på den meget blege skikkelse, som var faldet sammen i en slasket stil op af muren. Tegnene i hans øjne lyste op af sig selv, men hans aura syntes også at stråle af sig selv, da dette "store" måltid havde i særdeleshed været god. Imens fik han en trang til at lige kigge sig omkring, længere væk så han den ene livvagt, men hans trang var mere efter søgen af denne tidligere mørke skikkelse.

//du må forstå, at min karakter er et uønsket væsen, blandt engle og dæmoner, da han er en blanding af disse 2 racer (: at blive din berygtede boduguard, kan vi sagtens komme ind på, men hvis din karakter ønsker at blive dæmonernes raceleder, er han din karakter nød til, at vinde nok af Dust'es tillid, til at sikre sig at Dust ikke vender sig imod ham ^^

Den mørke skikkelse i form af Dust, blev ved med at holde øje med Demyan, mens han sad der, og Dust regnede hurtigt ud, at fyren var bevidst om at nogen holdt øje med ham, men det betød jo ikke, at han vidste hvem eller hvad der iagttog ham, og Dust så derfor ingen grund til, at gøre noget der kunne afsløre ham indtil videre, da han fandt dette unødvendigt.
Men mens denne unge sjæledæmon, sad med sit skak bræt foran sig, kunne Dust lige så stille regne ud, hvad meningen med hele situationen var, den unge mand kunne analysere dem der satte sig foran ham, ikke blot på deres udseende og opførsel, men også på deres spille evner, der kunne vise deres intellektuelle side. Men Dust kunne også mærke, at han brugte en speciel evne, når han havde fysisk kontakt med andre, og det lagde han mærke til, da den mere sofistikerede sortengel sad foran ham.

*sikke et interessant væsen, han går målrettet efter veludviklede kvinder, der har indehold i deres liv, og derfor også i deres sjæl, hvilket giver bedre og bedre smag, jo mere indehold der er, i væsners liv og sjæl* tænkte han for sig selv, mens han fortsat iagttog hans metoder, for at udvinde mest mulig viden om denne sjæledæmon, for at finde ud af om han ville tage kontakt, til ham for at lære ham bedre at kende, hvis Dust kunne finde noget, han kunne bruge dette bekendtskab til.
Hans opmærksomhed blev flyttet, fra hans tanker til Demyan igen, da han lagde mærke til, at han og kvinden satte i bevægelse, og gik udenfor, sikkert for at fortsætte Demyans planer, om at få sig et måltid ud af hende, og derfor fulgte Dust med i form af sand, der bevægede sig ubemærket gennem diskoteket, og man ville kun lægge mærke til ændringen i omgivelserne, hvis man bemærkede ondskaben i omgivelserne, der udsprang fra Dust og hans aura, som bevægede sig mod døren efter Demyan.

Dust'es mistanke om, at Demyan ville fortsætte sin jagt udenfor, blev bekræftet da de gik ind i en gyde, og selvom en af hans livvagter var fulgt med derud, var Dust stadig ret udefinerbar at finde, han var stadig fordelt udover det hele, så man ikke kunne finde et bestemt punkt hvor han var, så om livvagten vidste at han var til stede eller ej, kunne han havde svært ved at gøre noget ved, at Dust bevægede sig ind i gyden, sammen med kvinden og Demyan, hvor Dust betragtede ham spise hendes sjæl, lod hende falde livløs sammen op af væggen, og gå ud af gyden igen.
Det var nu han skulle slå til, hvis han ville skabe kontakt til Demyan, uden at blive opdaget af alt for mange, for ham var det vigtigt at så få væsner kendte kendte til ham, som overhoved muligt, og det var derfor sandet begyndte at samle sig, inde i gyden og hans 2 skjulte sværd, blev båret hen til der hvor sandet samlede sig, for at sætte sig på hans ryg, da Dust havde samlet sig, og man kunne se ham i hans sorte løse tøj, det sorte store bælte med dødningehoved bæltespændet, og de 4 daggerts i kun gemt af vejen, under en long coat med hætte, som sad over hans hoved, så man kun så hans lysende blodrøde øjne, der var følelsens tomme, og man ikke kunne se at han havde et bind rundt om hovedet, der dækkede hans pande, og var ret dækket af hans hår.

Dust havde sørget for, at noget af hans sand havde passeret hen over Demyans sko, for at fange hans opmærksomhed, og hvis Demyan så over på ham, ville han se Dust løfte en finger op foran munden, for lydløst at sige at Demyan ikke skulle sige noget om, at Dust var til stede til hans bodyguard, hvorefter han lavede en bevægelse med fingeren, som tegn på at Demyan skulle følge efter ham, og det var da kun hvis han var interesseret, i hvem han var hvis Demyan ikke allerede, kendte til denne onde anmon. Dust trak sig stille ind i mørket, og hvis Demyan fulgte med ham, ville Dust tage afstand til hans bodyguards, så de kunne snakke i fred.

//dit svar kommer i muren, jeg havde lige skrevet et fantastisk langt svar, og så fuckede min browser !!!! //

//nedern dude XD

//ja min bærbar er også røget halvdelen igennem rummet, eller i hvert fald i min fantasi :D //

// hahaha Lol XD