Fighting for your own life? ~ Ventor

ventor stod stadig i skyggen og kiggede på hende med de gule øjne ''Ventor, og jeg gætter på at du må være Angela? korrekt?'' sagde han kort og hans øjne lod sig nu forsvinde kort og dukke op et andet sted tæt ved hende på en afstand af 2 meter for at sikre hans mulighed for at dukke op og forsvinde i mørket.

"hvad vedkommer mit navn dig?" hun bed sammen da hun huskede hvem han var.
"jo. Jeg hedder Angela." sagde hun bare, stille

han smilede lidt over hendes attitude, og gik lidt tættere på hende men stadig en afstand på en meter ''skal vi se og komme hjem, da det er ved og blive mørkt, og du skal vide at jeg ikke er det eneste væsen som skulle være til trudsel her'' sagde han kort og kiggede rundt for at sikre sig andre væsner som varulve, vampyre, eller i værste tilfælde engle. . .

hun så på ham.
"jeg har mit eget hjem, mange tak." sagde hun inden hun begyndte at gå mod bymidten

ventor lod som altid blive en del af skyggerne, dog denne gang en del af hendes, hvor end hun gik hen fulgte han, og aligevel lod de gule øjne på hende, '' må jeg spørge hvorfor du går rundt med en pistol hele tiden?'' sagde han kort og kom i tanke om den mand hun fra tog pistolen fra. . .

hun sukkede mens hun gik mod et faldefærdigt højhus.
"jeg har altid et våben på mig, fordi folk ikke er normale her i området. Desuden har jeg en dæmonefter mig." sagde hun bare mens hun gik

han smilede lidt og smilet kunne ses i skyggen ''men hvad får dig til at tro at jeg skulle slå dig ihjel, du har endnu ikke prøvet og direkte fået mulig gjort at myrde mig'' sagde han kort og kiggede lidt mistroisk på hende ''det suden så hvis jeg slog dig ihjel betyder det jo at aftalen er brudt og at jeg har misted vædemålet'' han smilede lidt og kiggede roligt rundt mens han stadig forholdte sig som hendes skygge ''men det er ikke noget du behøver at tænke så meget over'' sagde han kort og smilede let mens smilet roligt forsvandt . . .

hun bed sammen.
"alle slår andre ihjel." sagde hunstille mens hun gik

han kiggede lidt undrende på hende ''sådan er livet, killed or be killed'' sagde han kort og kiggede på hende, og smilede lidt ''det er jo overlevelse for den der er stærkest, og ingen svage mennesker er plads til, dog er jeg overasket over at mennesket har overlevet så langt tid'' sagde han kort og kiggede rundt for at se om nogle former for vagter var i nærheden

"så du mener at vi er svage?!" hun gik videre, op mod sin lejlighed i det faldefærdige højhus.
"det er ikke mig der gemmer mig i skyggerne hver gang nogen peger en pistol mod mig!" snerrede hun inden hun låste sig inde i sin lejlighed

han smilede lidt og lod sig kigge kort på hende inde hun smækkede døren i, ''det jeg mente er at i forhold styrke messigt og uden jeres våben og blot at et menneske som skulle fysisk slås mod en demon ville mennesket tabe, og i forhold til mig bruger jeg skyggerne og mørket som mit våben, og det er jo ikke min skyld at mennesket ikke kan følge mig på min lege bane'' sagde han mens han ventede på at hun skulle affyre et skud inde fra det faldefærdige hus, men han lod sig alligevel blive i skyggerne for at sikre at andre mennesker ikke skulle se ham. . .

Hun ignorerede ham, mens hun fandt en flaske frem.
Hun havde gennem de sidste par uge taget tre flasker vand fra soldaterne om dagen.
de brugte dem ikke.

Hun satte sig på en faldefærdig sofa, og drak noget vand mens hun lyttede til alle de lyde der var det gamle hus

han kiggede rundt og ventede lidt, det så ikke ud til at hun gad og lege mere, så kunne han vel ligeså godt gå ind, han kiggede gennem nøgle hullet om han mon kunne klemme sig via skyggerne ind, men allerede nu vidste han at han snart havde opbrugt sin del af energi på at lege tag fat, han lod sig istedet gå lidt rundt for at finde et vindue hvor efter han lod hånden på ruden og banke på den for at indikere at hun skulle lukke op . . .

''skub til. de er ikke låst.'' mumlede hun bare, mens hun sad på sengen.

Hun vidste at det var ham, og hun vidste at han ikke lod hende slippe

han sukkede kort og åbnede op og lod sig ind, hvor efter han lukkede vinduet igen, han kiggede kort rundt for at søge efter noget kunne spise, selv om det nok ikke ville vare længe før han burde gå på jagt efter menneske skygger, og han ville ikke æde fra sin slave, hun var jo den eneste som han helt kunne knytte sig til..
''så, det er her du bor?'' sagde han kort hvor efter han tog et par skridt frem. . .

''ja, i denne uge er det.'' sagde hun bare, roligt.

hun smilede for sig selv.
''slap nu bare lidt af... herinde holder folk ikke øje med os.''

han smilede lidt ''at leve for sig selv i næsten 1.000 år er svært at lade vær med at være sikker, men du skal vide at den første ubudne gæst vi får bliver drabt på stedet, enten af din pistol eller mig'' han smilede lidt, ''så, er der nogle gæster du regner med at få, blot så de ikke dør'' han smilede lidt mere efter han havde sagt det hvor efter han kiggede kort rundt, som var at sætte en hvalp inde i sin nye lejlighed hvor den stille udforsker rundt . . .

''nej, ingen gæster. Du er den første der ved at jeg faktisk er her.'' sagde hun bare, og drik lidt mere vand.
Hun kradsede kort i såret på sin ene arm

han gik over til hende og satte sig på en let afstand af hende ''hvorfor flytter du meget rundt?''sagde han kort mens blikket stadig flakkede rundt efter muligheder hvor folk kunne komme ind..

fordi din far ikke lader mig være i fred... han slår mig ihjel hvis han finder mig.." hun så på ham, stille

han kiggede mistroisk på hende ''jeg kan overtale ham, og høre om jeg kunne få ansvaret for dig'' sagde han kort og kiggede undrende på hende, men stadig et smil på læben ''men, det kræver at du så hjælper med og beskytte mig, og jeg så til gengæld holder øje med din ryg, deal?'' han smilede let og kiggede nu tilbage på hende.

"no offence, men jeg stoler ikke på dig, eller din far." sagde hun bare inden hun så på ham, roligt

han kiggede undrende på hende ''og aligevel har du inviteret mig ind i dit hus, lagt muligheden for at fratag dit liv, givet mig muligheden for at snusse rundt, uden at dræbe mig'' han smilede lidt ''og jeg forstår dig godt, da du sikkert har som fader som søn om mig'' sagde han kort og smilede lidt over det. . .

hun så ikke længere på ham.
"jeg ved ikke om du overhovedet kender til min familie, men jeg er ret så underlig." sagde hun bare

han kiggede undrende på hende, ''og det samme omvendt'' sagde han kort og smilede let, mens han lod sig sætte sig ved siden hende ''hvordan var din familie så?'' sagde han kort mens blikket fra de gule øjne blev lagt på hende.