en ny chance - Luke Stark

"ah ... ja, det er lidt weird" sagde hun og tænkte lidt, "men jeg ved ikke, jeg kan nu meget godt lide det".

"Ville du have byttet det ud hvis der ikke var sket noget med dine arme?" spurgte han

Hun overvejede det, "altså, jeg havde ikke haft råd, min onkel gjorde det kun fordi de var kommet til skade, men hvis jeg havde haft råd, klart" sagde hun med et grin.

"Virkelig?" Luke så undersøgende på hende "er der noget på din krop du ikke ville skifte ud?"

Hun tænkte lidt over det, "det ved jeg ikke helt, måske ville jeg ikke udskifte mit sidste øje, eller min næse, det ville være underligt at have en robotnæse" sagde hun tænktsomt.

Luke så vurderende på hende "du overrasker mig"

"hm? hvorfor det?" spurgte hun og så lidt forvirret på ham.

"Jeg havde regnet med du var mere knyttet til din krop" sagde Luke "det er de fleste"

"oh .. nej ikke specielt" sagde hun med et lille grin, "eller det er ikke så meget at jeg ikke er knyttet til den, jeg tror mere jeg ikke opfatter en ny del som at miste noget, mere som at forbedre det jeg har, det er jo stadig min arm, bare ikke helt lavet af de samme ting".

"Det er selvfølgelig rigtigt" Luke så undersøgende på hende "hvad med dit ansigt?"

"Det ville være lidt underligt en dag at se anderledes ud, men jeg har allerede udskiftede det ene øje, og det har fungeret helt fint" sagde hun og trak p skuldrene, "så det tror jeg også godt jeg kunne".

"Et øje er jo heller ikke det samme" Luke så på hende "hvis du fik et nyt ansigt og ikke lignede dig selv mere?"

"det ville være virkelig virkelig weird, det tror jeg helst jeg ville foretrække ikke skete" sagde hun og smilede svagt, "det ville være så mærkeligt at kigge sig i spejlet og så ikke være sig selv"

Luke nikkede "og hvis du blev designet så du lignede dig selv?"

"hm ... så ville det vel være ok, tror jeg" sagde hun tænktsomt, det var egentligt et ret interessant spørgsmål.

Luke nikkede og stoppede op foran sin lejlighed "så"

"oh" hun stoppede op og kiggede på lejligheden, "oh ... godt" sagde hun og smilede, selvom det var lidt tvunget, hun havde ikke haft lyst til at nå frem allerede, "så håber jeg du har en god dag resten af dagen".

"Også dig" sagde Luke og kastede blikket mod sin lejlighed.

Hun nikkede og smilede til ham, "mange tak" hun løftede hånden og vinkede, "så ses vi jo nok på et tidspunkt" sagde hun med et smil og skulle til at gå.

Luke så lidt efter hende og vinkede kort. Så gik han op i lejligheden.