A clomans? out here..? HAHA! fucking insane ( Pixy )

sted: et eller andet sted i The Dark City.

område: forladte huse, tomme gader, skeletter og dog nye lig som gamle lig.

udstyr: sit fulde Iron Bear suit og en Lsw Smith Triple ( profil billede )

uniform: tykke læder støvler med hvide sokker, sorte kamp bukser med hvide underbukser, sort commando trøje med Diana's wolf pack mærke på ryggen og højre ærme med et beta grad tegn, et sort tørklæde for ansigtet bag panser masken.

mandskab: 2 veteran varulve soldater og 14 rekrut varulve soldater.

udstyr til mandskab: helt fra Ah94 maskine geværer til Swat556 maskine geværer og diverse kamp dolke og hånd pistoler.

tøj og rustning: alle har light til medium russisk kamp udstyr, samme uniform som Kuuma.

køretøjer: 1 lastbiler.

Kuuma sad ved siden af en af han's Alpha's veteran soldater i den ene lastbil de havde, imens de andre sad bagi, tavse, afventende, som gode soldater, og han knurredet tilfreds over den disciplin han havde banket ind i han's elskedet Alpha's varulve, dog var de kommet her osse, i The Dark City, for og jage raiders, så vel som finde værdifulde ting som våben, udstyr, ammo, mad, hvad de kunne få fingrende i, og de hørte osse en disturbed CD i den små gamle CD afspillet, og imens de kørte afsted, med musikken for fuld blæs, sad alle dog som statuer, vagtsomme, krigeriske, trods de var rekrutter og kun havde 2 veteran soldat med, og Kuuma osse, alle's ansigter var maskeret af et tørklæde eller en hjelm med mørkt visir, med Diana's wolf pack mærke på vestene, jakkerne eller hvad de havde, og da Kuuma peget på en af hjørnerne, drejet varulven lastbilen til venstre i den retning, og kørte roligt afsted, for at stoppe op da de så en kvinde gik omkring, og de blev usikre, veteran varulven skævedet til Kuuma om hvad de skulle gøre, og han trak på skulderne, han åbnedet døren og sprang ud, gjorde sin Lsw smith Triple klar, og smækkedet døren i, for at roligt gå imod kvinden i sit tunge panser, og råbte til hende.
''er du faret vild, unge dame?''
Han stod roligt med sit tunge våben i hånden, og så mistroisk på kvinden imens han's scanner i hjelmen undersøgte områder for liv, men fandt intet udover kvinden som så ud til og være en.... clomans?

Pixy undgik som regel andre mennesker og andre levende livsformer. På en eller anden måde nåede hun altid frem til at de var idioter og måske ligefrem farlige og ustabile. Når man levede så meget alene kunne det være svært at høre andre. Når hun endelig var blandt andre ignorere hun dem som regel og de lod til også at ignorere hende. Noget der passede hende bedst.

Hun lignede ikke noget særligt. Hun havde ingen uniform eller synligt våben. Kun slidt tøj der havde set bedre dage. Hendes hår var støvet og ligesom hende, trængte det til et bad. Hun havde en halvtom rygsæk over skuldrene.

Hun stoppede, da hun blev opmærksom på at nogen snakkede til hende. Det skete så sjældent at hun nogen gange var sikre på at der blev snakket til en anden end hende. Hun stirrede på ham og åbnede munden. Hendes tunge gled over hendes tænder inden hun svarede.
"Nope... Alt er fint." smilede hun hemmelighedsfuldt.

Kuuma vidste ikke rigtig om kvinden var rablende gal eller bare tosset, når hun gik alene om i dette område, måske var hun farlig, som han's Alpha? eller osse så var hun bare alene, måske ensom? han vidste det ikke, men når de alligevel var her, kunne de lige så godt søge i området, og han så dog roligt på cloman'en da hun sagde alt var fint med et hemmelighedsfuldt smil, og han brummede bare, svarede roligt.
''du ved osse da er Raiders i området, ikke?''
han så roligt på hende i lidt tid, før han roligt knurredet en ordre til sine varulve, som fik føreren til og slukke lastbilen og stige ud, imens de klappedet på siden, så lågen blev lagt ned og lyden af tunge militær støvler kunne høres på jorden da de hoppedet ned og spredte sig i 2 grupper med hver en veteran varulv, og de gik roligt imod Kuuma som bad dem begyndte og søge mellem bygningerne, måske fandt de noget stash eller bare et eller andet, han vidste det ikke, dog så mange af de maskerede varulve nysgerrigt på kvinden og så ud til og stille spørgsmål til deres veteran varulve, som trak på skulderne og de spredte sig roligt for og undersøge området og han så igen på kvinden, spurgte så roligt imens han sørget for at holde øje med sine drenge, da han ikke ville have de kom til skade.
''hmm, hva laver du sådan et sted her, alene?''
han lød ikke bekymret, men det var tydeligt at tanken undrede ham temmelig meget.

Pixy rynkede på næsen. Hun var ikke helt sikker på hvad han snakkede om, men havde en ide om at det var noget man skulle holde sig langt fra og gemme sig hvis de dukkede op. Ligesom med så mange andre. På en måde var alle Raiders i hendes øjne.
"Raiders eller andet..." Hun lød rolig da hun sagde det. Det var ikke et svar, det var mere en konstatering. Ingen var til at stole på, når det kom til stykket. Heller ikke ham, lige nu stod han og snakkede med hende og så nogenlunde fredelig ud, selv om han var klædt på til krig, men om 2 minutter pegede hans våben måske på hende.

Hun flyttede usikkert vægten på fødderne,da hele kompagniet, eller hvad man skulle kalde dem, kom ud af lastbilen. En person skræmte hende ikke, men flere end hun kunne tælle gjorde hende usikker. Hun ville ikke kunne holde øje med dem alle og det ville være sværere at komme væk, hvis det blev nødvendigt.
"Ik noget..." svarede hun lavere end før. De skulle ikke komme og tage det hun havde fundet i bygningerne.

Kuuma så cloman'en rynke på næsen, han smiledet roligt til hende bag det mørke visir, dog så han eftertænksomt på hende da hun så ud til og have et underligt udtryk i ansigtet, han hørte hende, og svarede roligt.
''måske militære soldater fra militær militsen, måske mafia'ens folk, slave handlere, you name it? og ja, så os, haha! ikke at vi har noget ondt i sindet''
han trak muntert på skulderne, som en da enten så realistisk på tingene, eller var rablende gal, men i Kuuma's tilfælde, så var han rablende gal, dog så han på hende da hun ikke så ret glad ud for han var der, som han kunne forstå på hende's krops sprog, han spurgte roligt.
''nervøs?''
han lød blid og venlig, nysgerrig som en ulv.

Han så hende flytte usikkert på fødderne, han vidste at han's varulve gjorde hende ilde til mode, og han bad dem diskredt holde sig på afstand, de nikkedet muntre imens de begyndte og rode efter alt de kunne bruge, helt fra alkohol og læge udstyr, til mad som kunne spises som dåse eller andet, våben, kemikalier, sprængstof, simpelhen alt brugbart for en paramilitær gruppe, og da kom glade eller utilfreds lyde når de fandt noget brugbart eller fandt noget da var ødelagt eller andet, dog så han slog han sit visir op så han's ansigt med de fem klo ar hen over ansigtet, med de gule venlige øjne kom til syne, og han så på hende med et spørgende blik.
''så siden du snakker lavere, virker ilde til mode, og tydeligvis er nervøs, så har du fundet noget, som du gerne vil beholde, og vi har ikke i sinde at stjæle det fra dig, men måske kunne man forhandle, hmm?''
han lød ikke truende, bare som en nysgerrig ulv, da var på udkig efter bytte og var villig til og dele sit for og få noget andet.

Han gjorde hende usikker. Det gjorde hele situationen. Og i sådan situationer kom det hele ned til to universelle valg; Kamp eller flugt. Flugt virkede ikke som en mulighed. Der var simpelthen for mange og hun havde allerede mistet de fleste af syne og med hendes held ville hun højst sandsynlig løbe direkte  i armene på en eller flere af dem.
"Nej." løj hun. At vise den slags var et tegn på svaghed og svage blev ædt af de stærke. At han så havde gennemskuet hende kunne ikke være hendes problem. Hvad helvede brød hun sig om sådan noget? Hvad hun anså som et problem, var at de også var ude for  at lede. Når først de var færdige ville der ikke være noget brugbart tilbage til hende.

Pixy strammede grebet om sin rygsæk. "Du har ikke noget jeg har brug for." svarede hun hårdt. At han fjernede visiret anså hun kun som endnu en trussel, hvor hun rigtig kunne se hans ar og mærkelig farvet øjne.

Kuuma så roligt på kvinden, hun så usikker ud, og han så bare spørgende på hende, dog knurredet han bare muntert, mange år's militær erfaring, gjorde at han nok ikke kunne læse og skrive på lige fod med de fleste, men i kamp var han top dog, og han kunne fornemme på denne Clomans, på hende's usikkerhed så vel som andre små ting, at hun måske ville løbe, måske slås, men valgte hun og slås, ville hun dø, valgte hun og flygte, kunne de indhente hende takke være deres medfødte fart som varulve og jægere, men han så roligt på hende med et tænksomt udtryk, han kunne se på ansigt's udtrykket at hun løj, endnu en ting han havde lært sig til ved hjælp af tortur og andre små ting, han sagde roligt.
''det hjælper ikke og lyve, lille Cloman's''
at han kaldte hende lille var nok fordi han var 204 cm høj, med en vægt på 225 kilo med tykke kræftige muskler over stort set hele kroppen, som dog var skjult af det store panser.

Han så roligt hende's greb strammes om rygsækken, så vel som hende's hårde ord, han sagde stille og roligt.
''alle kan bruge mad, læge ting, hmm? tøj og andre små ting?''
han lød rolig, da han ikke havde tænkt sig og kæmpe med denne Clomans selv om han havde alle fordele, udstyr, mandskab's mæssigt, og andre fordele, og imens han så afventende på hende, hørte han sit mandskab begyndte og bære brugbare ting tilbage til lastbilen, imens nogle stykker på 4 havde stillet sig bag Kuuma, og så nysgerrigt på Clomansen, da de genkendte færten fra deres Alpha, men ikke genkendte denne kvinde.

Pixys øjne skød for et øjeblik lyn da han kaldte hende 'lille,' selvom hun på ingen måder havde tænkt sig at modsige ham. Overfor ham, og det endda fra en nogenlunde sikker afstand, følte hun sig lille og skrøbelig. Noget der tirrede hende endnu mere og hun bed sammen og stirrede hårdt på ham.
" Jeg lyver heller ikke." snerrede hun arrigt. " Jo mere rolig han virkede, jo mere oprevet virkede hun til at blive. Hun brød sig ikke om rolige facader, man viste aldrig hvad det lå bag ved og hun stillede ikke på at en soldat på den størrelse og med det udstyr ville blive ved med at være venlig.
" Jeg er ikke interesseret i at bytte med jer.... Mange tak!" sørgede hun for at udtale ekstra tydeligt, så i det mindste en af dem kunne forstå det.

Kuuma så bare stille og roligt på Clomanen da hun skød lyn et øjeblik med sine øjne på ham da han kaldte hende lille, dog så det ikke ud til og anfægte ham, og han så bare roligt på hende, og imens hun så hårdt på ham så vel som bed sammen, han lagde hovedet på skrå, og han svarede roligt.
''så tal sandt, jeg er ikke dum''
han lød alvorlig nu, og alle varulvene havde undersøgt området, og havde stillet sig omkring kuuma og Clomanen, så uanset hvilken vej hun løb nu, ville hun løbe ind i en maskeret bevæbnet varulv, og de så alle sammen ud til og vide hvordan de skulle bruge deres våben, et kendetegn for en marksman, så hun stod over for 17 marksman varulve, og hun så ikke ud til og bryde sig om tingene, han så dog roligt på hende, imens hun sagde at hun ikke var interesseret i deres bytte, og da kom nogle lave truende knurre lyde fra mange af varulvene, da hun nu havde sat sig i en dum situationen, ved og lyde uforskammet, og mange af dem afsikredet deres våben, dog med et blik fra Kuuma holdt de deres våben nede, for nu, og han sagde roligt til Clomanen.
''måske ikke, men hvad forslår du så at lave her ude? du er på egen hånd, i et område fyldt med trusler, og selv om jeg gerne tror du kan klare dig selv, så kan ingen klare sig imod for mange, og dog er det ikke en trussel jeg prøver og fremsige, bare stof til eftertanke, okay?''
han lød alvorlig, dog ikke truende, selv om mange af varulvene knurredet lavt truende af hende, da hun havde været uforskammet når de prøvedet og være venlige, og det var tydeligt på mange af dem, at hvis hun løb, så ville hun få en række kugler i ryggen.

"Jeg taler sandt!" snappede hun højt. Kun det de mange varulve holde hende tilbage. Og samtidig var det dem der gjorde hende så stresset at hun var ved at miste fatningen overfor ham. Tankerne kredsede stadig omkring flugt. På længere sigt ville det være et bedre valg end en eventuel konfrontation. Uden at bevæge hovedet kiggede hun ud af øjenkrogene, for at se hvor de var. Hun ville ikke reklamere med at hun var mere end bare utryg ved situationen og forsøgte at holde sit åndedræt i ro, selv om hjertet hamrede afsted som en kanins. 
en skælven gik igennem hende da hun kunne høre de mange våben blive afsikret og hun snurrede en omgang og var klar til at springe til jorden. Hun genvandt noget af fatningen, da han gjorde ordre til at ded skulle sænke våbene og de rent faktisk gjorde det. Det lettede hende at de trods alt prioriterede brugen af deres våben. Det ville også være et spild at bruge ammonision på en som hende. Hun udgjorde ingen trussel for dem. Som han selv sagde var der andre ting her der var meget værre. Stedet var ikke sikkert.
"Men.. Siden I ikke har tænkt jer at skyde mig og jeg ikke har tænkt mig at bytte så... Går jeg nu." forsøgte hun kækt med en anstrengt stemme og

Kuuma så roligt på Clomanen som snappedet af ham, som fik varulvene til og hyle som lystige hunde, men de blev på deres pladser som artige kamp hunde, han så bare roligt på hende, imens han kunne fornemme på hende, ved hjælp af en mange år's fornemmelseses træning, så vel som krop's sprog og andre ting, kunne han se hun var stresset, på en ukendt måde, så vel som at hun nok ville stikke af, som ville gøre hun blev dræbt, dog så han bare roligt på hende, og op på himlen, da mørket var begyndt og træde frem, dog så han hende direkte i øjnene, og han smiledet bare roligt, sagde stille.
''tja, mørket træder osse snart frem, og da ville jeg sige det var smart bare at komme væk, da natten, kan være.. grim, men vi elsker natten dog, HAHA!''
han grinte bredt som fik de andre til og grine med.
Han så hende dog snurre en omgang for at være klar til og kaste sig ned, nok da hun hørte våbnene blive afsikret, imens han selv stod og så på Clomanen, holdt han's folk våbnene nede, og de så bare muntre på hende, ikke af nogen bestemt årsag, men når man var sammen med deres Alpha, så forstod man dem, og mange klukkedet og enkelte sagde same mind blow, og han så roligt på hende da hun sagde hun ville gå, han sagde bare roligt.
''ville råde dig til og lade vær, mest fordi at det bliver ubehaligt om natten, hehe, og tror næppe du vil vandre alene i mørket? tjoh, dudi, ville mene det var bedst at komme med os, men hvis du ikke vil, så bestemmer du det selv, hvem ved, måske du et kønt lig imorgen? siger det jo bare''
han lød alvorlig, dog osse munter, imens han begyndte at gå imod en bygning, imens to andre løb over til lastbilen, for at køre den ind i en gyde ved siden af den bygning de havde bestemt sig for at bruge, og de gik muntre ind i bygningen, dog blev Kuuma der ude, og så på Clomanen, han sagde høfligt.
''mit navn er Kuuma, og dit er?''

Pixy hanne ikke tænkt sig at blive længere end højst nødvendigt. Hvis valget stod mellem dem og at klare sig på egen hånd, var valget ligefor.
" Jeg har klaret mig fint alene." Hun var hurtig, tog sjældent unødvendige chancer og forstod at være stille og gemme sig. Ikke nogen heltemodig taktik, men en der holde hende i live.
Med de ord snurrede hun omkring og satte i løb væk fra dem. Hun drejede om den første husblok og stoppede så op for at lytte om de alligevel skulle være kommet efter hende.
Pixy tittede derefter ud og kunne konstatere at de virkede til at være helt ligeglade med hende. Det havde været et dårligt første møde, men nu lignede de ikke længere en trussel. De havde heller ikke taget noget fra hende eller gjort hende fortræd... Måske burde hun tage ham på ordet. Området var trods alt farligt.Hun vidste godt at hun ikke havde længe at overveje i og hurtigt besluttede hun sig.

Hun kom ud bag bygningen og løb tilbage mod dem, så måtte de sgu tænkte hvad de ville.
"Jeg hedder Pixy" råbte hun mens hun løb det sidste stykke.

Han så roligt på Clomanen som ikke havde tænkt længe, han rystedet bare muntert på hovedet imens han så på hende og hørte hende, svarede roligt.
''jamen så held og lykke, men du er velkommen i vores lejer hvis du ombestemmer dig''
han lød venlig imens han så roligt på hende med en blid venlighed, og han så hende snurre rundt ved sine ord, han vidste ikke om hun havde hørt ham, men han gik roligt imod bygningen, han så sine folk havde tændt bål og havde fundet en gryde frem, de havde hældt en del dåse mad i, i form af kød og grønsager, imens de roligt snakkedet sammen og 3 sad og spilledet kort, to lagde arm, de slappedet i det hele taget af, vidste dog ikke om Clomanen ville komme tilbage.

Han så hende komme ud bag bygningen for at løbe imod dem, han nikkedet venligt til hende da hun sagde sit navn.
''jeg er Kuuma, rart og møde dig Pixy''
han smiledet venligt og han hørte en af sine folk spørge om hun osse ville have mad, eller om hun havde selv, eller hvad hun ville, det var jo deres lejer, og hun var gæst, så det var vel rimeligt de tilbød mad.

Pixy smilede ikke tilbage til ham. De havde trods alt mere eller mindre været ved at skyde hende for under 2 minutter siden og nerverne var stadig oppe at køre. Hun så sig lidt betuttet omkring. Hun så heller ikke fjendtlig ud og da hun så på Kuuma igen var der et lille usikkert smil i form af tuttede læber. 
Hun så nysgerrig på ham der tilbød hende mad og vurderede ham kort, uden rigtig at finde ud af noget. 
Hun bed sig i læberne. Hun var ikke interessereret i at stå i gæld til dem, men mad var altid et problem og man var dum hvis man sagde nej til en mulighed.
"Jeg har selv lidt." Hun svang tasken af skuldrene og lynede den op. Der var 3 dåser, en blandet frugt og to færdigretter.

Kuuma så Pixy ikke smiledet tilbage som fik ham til og trække på skulderne, og da kom muntre klukke lyde fra han's mænd, og stor jubel da den større af de to da lagde arm, havde fundet og den anden smed en 10 dollar seddel på bordet, han så roligt på Pixy som så sig omkring, han hævedet bare sit øjenbryn da hun så på ham med et lille usikkert smil med tuttede læber, han trak bare på skulderne, igen, mest fordi han ikke vidste hvad han skulle sige, hun var ikke just den mest imødekommende, dog kom det ikke just bag på ham, da denne verden kunne være brutal, dog da han hørte hende, svarede han roligt.
''ja, kan jeg se, men hvor længe vil det holde? hvis man skal have et anstændigt måltid for og holde kroppen ved lige skal du have 3 dåser, 3 gange om dagen, så du har kun nok til et enkelt måltid der, og ikke just noget af råbe hurra for, så er det ikke smartere og sige ja til lidt mad?''
han lød rolig og høflig, dog lettere neutral da han var usikker på om hun måske var en tyv, eller andre ting, dog trak han på skulderne, var hun en tyv så måtte de bare give hende en lærestreg, dog så han roligt på hende, imens han afventede hende's svar.

Pixy så på ham og så hurtigt ud til at kede sig jammerligt over hans tale om sund kost. Det var ikke de sidste 3 dåser i hel verden en hun havde i tasken. 
"Hvis jeg kan finde de dåser, kan jeg vel finde flere..." svarede hun nøgternt. I det neutrale stemmeleje lå et arrogant strejf, som hun ikke turde lade få frit løb, men heller ikke evnede at få skjult. Men det korte af det lange var at hun stadoig havde klaret sig på egen hånd. Og det uden soldatere og tanks og våben og hun ville forsat klare sig, når deres veje skiltes. 

Hun så sig omkring. De lagde arm, de snakkede og de havde det sjovt. Noget hun ikke ligefrem havde haft det. Når man var alene var man udsat og kunne aldrig slappe af. Hun var også stadig på vagt over for dem, lige som de var på vagt overfor hende. At spise sammen gjorde ikke en til perlevenner.
Pixy rakte tasken til Kuuma.
"Det er mit bedrag til maden..."

Kuuma så roligt på hende, hun så ud til og kede sig, og han knurredet bare muntert, han så roligt på Pixy da han hørte hende, og han svarede roligt.
''ja det rigtigt nok, men chancen er lille, du skal huske på det ikke er verden som den var for længe siden, maden blevet hele tiden svære og svære at finde? hvad gør man når dåsemad slipper op? så må man jage, men jo du kan måske finde flere, hvis du heldig, som i meget heldig''
han grinte bredt, og han spurgte en af sine mænd om noget på scots og han rystedet på hovedet, rejste sig op, og gik ud til lastbilen, for at komme tilbage med to store tasker som så ud til og være tunge, og han smed dem foran Kuuma som åbnedet dem, penge sedler, oven på penge sedler, oven på penge sedler, han nikkede tilfreds og sagde noget til ham på scots, og soldaten nikkede og lynede tasken og tog dem begge to op, og lagde dem over ved en varulv som sad og spillede kort, ude på han's udseende så var han en typisk soldat, dog med en aura af ubehag over sig, som at vide man kunne dø hvert øjeblik og direkte tænde på det, Kuuma så roligt på Pixy da han hørte hende's neutrale stemmeleje og den lille smule arrogance da kom ud, han grinte bare og sagde roligt.
''du behøver ikke skjule det, nok jeg kun 36, men jeg er ikke så dum, jo dum er jeg, men ikke så dum''
han smiledet med et snu udtryk i øjnene til hende, imens han begyndte og spise af den mad da var blevet rakt til ham, og en skål mad var blevet stillet til Pixy, alle andre spiste osse udover de 3 da var på vagt.

Han så hende kigge sig omkring, han smilte bare og spiste sin mad, imens han tænkte på sin tid alene, kendte rutinen, dræb eller blev dræbt, hver fremmede kunne være en fjende, han rystede stille på hovedet af sine tanker da hun rakte ham tasken, han vidste han's mænd var på vagt over for Pixy, og ville skyde hvis hun viste tegn på og ville angribe, eller osse så ville de have respekt, da deres Alpha var cloman, og kun brække hende's ben, han knurredet muntert ved tanken med en sindsyge's aura omkring sig som hurtigt blev skjult af han's rolige ydre, han tog imod tasken og sagde roligt.
''takker, Pixy, er sikker kokken kan bruge det til noget''
han sagde noget på scots til manden som havde lavet mad som tog dåserne, han nikkedet og gemte dem i deres forråd, og Kuuma rakte tasken tilbage til Pixy, og han spurgte hende roligt.
''du skulle tilfældevis ikke være en Engineer?''
han slyngede spørgsmålet ud, som en slags surprise, da klanen havde brug for en Engineer mester som kunne sit kram, og ved og slynge det ud, vidste han at hun enten ville blive overrasket, mistænksom, eller andre mange muligheder.

Pixy så ikke videre imponeret ud. Faktisk så hun ud som om hun slet ikke troede på ham. Men for hende havde verden også altid været den samme. Hun var stadig så 'ny' at hun ikke kunne se verdenen i perspektiv til fortiden og evnede ikke at forstille sig en anden verden, fordi hun aldrig havde oplevet andet.
Så når folk snakkede om fortiden eller fremtiden for den sags skyld, kunne hun kun rynke på næsen og se på den verden hun kendte og forsikre sig om at den aldrig ville ændre sig.
Pixy sænkede blikket til pengene og skævede på Kuuma inden hun igen så på dem. Hun undgik altid penge selv. Kunne det ikke spises var der ingen grund til at slæbe rundt på det. Alt hvad man havde kunne man miste. Derfor anså hun penge som nyttesløse. Hun købte heller aldrig noget. Hun fandt det, byttede sig til det eller stjal det. Hun kiggede på Kuuma igen. Brugte de virkelig penge? Hvor tåbeligt. Hun fulgte tasken med øjnene. Det var trods alt første gang hun havde set så mange på en gang. Faktisk var det første gang hun så så meget af rigtig mange ting. Mange soldater med meget udstyr, mange våben, mange biler, mange penge... Var det er show for hende? For at vise hvor godt de klarede sig og at man derfor ikke skulle trodse dem.

Hun kiggede uskyldigt på ham. " Hvem har sagt du er dum?" Den barnlige uskyldighed blev genspejlet i hendes stemme.
" Men du er gammel...."
Hun svuppede hurtigt sin mad inden de skiftede mening og begyndte at spise. Hun skævede til ham da han begyndte at knurre. Det lød mærkeligt i hendes øre, men hun tog sig ikke videre af det og lod slet ikke til at bemærke hans indre sindssyge. Måske fordi hun selv havde en snert af det.
Hun tog tasken tilbage og hang den over den ene skulder. Den var rædsom let nu. Hun hadede når den føles sådan. Det kunne nemt betyde sult, hvis ikke hun fandt noget andet mad.

Hun kiggede forundret på ham og lignede et måbende spørgsmålstegn.
" Hvorfor?" spurgte hun vagtsomt.

Kuuma så roligt på Pixy da hun ikke så ud til og tro på ham, han klukkedet bare til svar, han havde sendt spejdere og søger grupper nok ud til og kende til sin egen sandhed, og han spiste roligt videre af sin mad, dog så han roligt på hende da nogle tanker så ud til og gå igennem hende's hoved han sagde dog intet.
Han så hende's blik på pengene og så hende skæve til ham, han klukkedet muntert og svarede roligt.
''penge, til og købe våben, mad, ammunition, køretøjer for, betale mine folk så de selv kan brødføde deres familier, leje sig ind på hoteller, kroer, hvad man kan, måske købe ejendomme som man kan leje ud og tjene flere penge på, den slags''
han klukkedet roligt og spiste lidt mere af sin mad, for roligt at spise det sidste, han så over på en af sine vagter, ventede på at lejesoldaterne skulle nå frem for den forretning's mand de skulle forhandle med, omkring mad, for penge, han klukkedet roligt ved tanken.

Han så på hende's uskyldige blik, og han spiste det sidste af sin mad og kastedet det over til en som pakkedet det væk, og svarede roligt.
''hvis jeg begynder og remse folk op, så kan vi sidde her til imorgen tidlig, haha''
han fandt en pakke cigaretter frem og tog en cigaret op af pakken, og fandt en lighter frem og gemte sin pakke væk igen, tændte sin smøg og babbedet lidt på den og pustede røg ud, imens han så Pixy spise sin mad, han grinte bare og pustede røg ud efter at have babbet lidt på den igen, han sagde roligt med et grin.
''naah er ret ung af en varul,v haha''
han klukkedet roligt og røg mere af sin cigaret, han så roligt på hende da Pixy tog tasken over skulderen, og han smiledet roligt ved hende's ansigt's udtryk, sagde dog intet.

Han smiledet roligt da han hørte hende spørge hvorfor, og han svarede roligt.
''min klan mangler en god mekaniker da kan holde styr på de amatøre vi har nu, undervise dem, forude ordne vores ting, og til gengæld får man mad, beskyttelse, husly, samme priviliger som en deling's leder i klanen, hvis du altså er engineer?''
han så roligt på Pixy, han ledte desperat efter en Engineer til klanen.

Pixy så sig omkring. Tilbød han virkelig hende en plads blandt dem? De var varulve. De var ikke som hende og hun ville aldrig blive en del af dem. Ikke rigtigt, for hun ville aldrig blive en varulv, så spørgsmålet var om de ville kunne finde på at flænse hende i morgen eller næste uge?
Men det var lokkende at slutte sig til dem. Der var tryghed i antallet og de lod til at have i overflod.
"Jeg har engang fået en motorcykel op at køre selvom den var splittet ad da jeg fandt den." Via logisk tænkning og sin cloman-intelligens, havde kun taget hende nogle timer at samle den uden hjælp. Og hun havde endnu hurtigere lært at bruge den. Men det var længe siden hun havde haft den.

Kuuma så på Pixy da hun kiggede sig lidt omkring, han smiledet beroligende og sagde venligt, med en rolig stemme.
''dette er mine mænd, altså varulve, da er osse andre racer, dog ikke helt så mange, men vi har nogle clomans, mennesker, og enkelte sort elvere og sån, da kommer under din kommando, da du nok bliver Engineer Beta, altså du får din egen deling, da skal sørge for at vores ting virker, til gengæld får i mad, beskyttelse, hjem, løn, og andre små goder, hmm? desuden er klanen's leder en cloman, Diana, Alpha Of The Wolf Clan?''
han smiledet venligt da han hørte hende's ord, og han svarede roligt.
''tja det er godt nok til os, du finder nok ud af det osse, men spørgsmålet, vil du være med i klanen som Engineer beta?''
han så roligt på Pixy imens han babbedet på sin smøg.

Pixy grinede højt, både giftigt og hjerteligt på samme tid. Skulle hun have ansvaret for andre! Samarbejde var vejen til fiasko, men det skulle de nok finde ud af... Det blev deres hovedpine. Men hvor svært var det at være boss? Det skulle hun også være... Det lød til gengæld lokkende at kunne bestemme. Det hende hun altid gerne ville prøve.
Hun rømmede sig og løftede koket hovedet.
"Hvad for goder?" spurgte hun sigende. Det var faktisk lige meget, for hun ville sige ja. Men derfor kunne hun stadig godt trække tiden ud og lade ham syde lidt i sin desperate mangel.

Kuuma hørte hende's grin, røg bare videre på sin cigaret, han trak på skulderne, vidste ikke hvad hun tænkte på, men de ville se hvad da skete, kunne måske ende i sjove løjer og han smiledet roligt for sig selv med et grin.
han så roligt på Pixy da han hørte hende, svarede roligt.
''retten til våben og udstyr så længe det kun er til eget forbrug, retten til løn efter hvor meget du arbejder og hvor hårdt, retten som beta til at tage regler til stemning, retten til mad og drikke i klanen, retten til og kræve beskyttelse af de forskelige kriger grupper til gengæld for du jo ordner deres ting med dit crew, da du jo skal tænke på det er mellem 640 og 650 mand's udstyr da skal ordnes, forude køretøjer og andet, så tror du får brug for et crew, retten til og forhandle i klanen's område forude krigs bytte og plyndring's bytte og som sagt osse løn for alt det du ordner i klanen af udstyr køretøjer sikkerheds ting og you name it, forude hvis du med på en af de mange opgaver klanen har, den slags ting''
han trak på skulderne og røg sin smøg færdig, og slukkedet den varme glød direkte på han's håndryg, og på han's smil, så han faktisk ud til og nyde det, og smed så skodet væk før han så afventende på Pixy om hun ville tage imod tilbudet, som kun meget meget få fik.

Pixy virrede med hovedet og stoppede hurtigt med at lytte efter. Der var intet af det han sagde der lød bare en smule interessant. Måske brugbart, men ikke spændende. Hun lagde hovedet på skrå og nærstudered ham igen mens hun fortsatte med ikke at høre efter. Han så anderledes ud nu hvor han ikke var ved at skyde hende.
"Så hvad du siger er at jeg får en masse bedste venner?" vrængede hun og slog armen ud mod den store gruppe.
Hun rakte hånden ud. "Gi mig en skyder og vi har en aftale." Hun så bestemt på ham og smilede så manisk, da han skodede sin smøg. Hun elskede at se når andre kom til skade. Og hun morede sig over at skade andre, så det var et godt mix for hende.

Kuuma så roligt på Pixy som ikke så ud til og høre efter, han sagde dog intet til det, tog bare en cigaret frem fra sin pakke igen, tog sin lighter, og satte roligt ild til spidsen igen, og gemte sin lighter, han babbedet roligt på sin cigaret, han så dog roligt på Pixy og han svarede roligt efter at have hørt hende's ord.
''nej, jeg siger du får folk, du skal sparke i røven hvis de er for dovne, til og lave de ting vi køre i, slår ihjel med, og andre ting, om de skal være dine bedste venner er dit valg, eller om du knepper dem, er ret ligeglad, bare tingene fungere, så det cool''
han så ikke ud til og tage sig af hun vrængede af ham men hun skulle osse tænke sig om med kløft, Kuuma kunne tollere meget, men man vidste man havde nået en grænse når han hamredet folk en på skrinet, han sad dog roligt og så på Pixy da hun bad om et våben, og han nikkedet til en af sine mænd, som kastedet sin riffel over til ham, en Ah94, og han smed den over til Pixy''
han smiledet tilbage, med en munter seksuel lyst i øjnene, dog så han ikke ud til at opfordre til noget, dog babbede han fortsat videre på sin smøg og pustedet røg ud igennem mund vigen.