[Uafsluttet] A girl with a dragon? now i have seen it all! HAHA, well help, plz (Kuuma + Mino Hayla )

tids punkt: 12:11, frokost tid.

område: en holde plads for kørere, en tank station stod i nærheden, ellers bare en lang bred grus vej og generalt et roligt område, hvis man så bort fra zombierne.

Kuuma's tøj: sorte militær støvler med hvide sokker, sorte militær bukser med hvide underbukser inde under, en sort commando sweater med Diana's clan mærke på og Kuuma's delings mærke og et leder tegn, en skelet elefant hue.

udstyr og våben: se på Kuuma's profil billede.

Kuuma's mandskab: 24 Medium Infantry ( se profil for enhed's info ), samme uniform som Kuuma, medium panser og storm riffler, hånd pistoler og kamp dolke.

køretøjer: 3 Mama'er.

Han vidste ikke hvordan de var havnet i denne knibe, og han var osse ligeglad, det eneste han vidste, var at de kunne ikke køre fordi deres Mama'er ikke kunne få nok fart på til og skubbe zombierne væk, og lige nu stod han med sin maskine kanon og skød kugle regn efter kugle regn ind i zombierne, sammen med sine folk som skød til højre og venstre, og selv den dummeste kunne ikke undgå at ramme, hvordan var dette sket?

de var kørt tidligt om morgenen for at kunne nå frem i god tid, han havde kysset sin Alpha og Lille Ulv ses, da han skulle på handel's tur igen for at sælge ting fra skoven som planter, hud, knogler og andre okay gode råvare fra skoven, og han var taget afsted, de havde kørt i flere timer uden problemer, de havde sunget med på heavy metal sange, været oppe og slås for sjov, snakket sammen, spillet kort, imens chafførene havde kørt Mama'erne og drukket morgenkaffe, de havde stoppet op for at tanke, få frokost og strukket benene, da zombierne var ovre dem fra alle hjørner, og de var stormet ind i Mama'erne, selv om de vidste at Zombierne ikke kunne komme ind, så ville de faktisk gerne afsted, og nu stod de og skød til højre og venstre, uden og vide hvor mange de havde skudt, men de fortsatte med at skyde, nok var Kuuma ikke big brain, angående kloge åge tænkeri, eller snak, men han var soldat helt ned i sin sæd i klunkerne, og de kunne ikke blive ved med og skyde sådan her, de måtte finde en anden måde, så han bad sine mænd stoppe med at skyde så de kunne spare deres ammunition, imens de ventede på et mirakel, hvem vidste det? måske faldt zombierne om på mystisk vis, eller fik en atom bombe i røven, man kunne altid håbe, og Kuuma vidste det ikke ville ske, så han sad og spekuleredet på hvad han skulle gøre.

Mino gik rundt med blue hun hørte dog en masse Zombiere i nærheden og kig tætter på for og se at 3 mama,er var omringet af zombiere hun kunne næsten fornemme vis der var nogen der sad inde i dem ville zombirene ikke kunne nå dem, hun ladge sin højere hånd på blue's hoved og sagde så med et smil.
''nu skal du vise hvor stor og stæk du er blevet min ven''
Mino satte sig oppe på blue og klappede ham på halsen så han viste hun var klar, blue fløg op i luften med 80 km't så ingen ville ha opdaget det vis de så ham og mino, mino skulede ud over de mange zombiere der var hun tænkte kort på hvor stæke de mama'er måske var om de virkelig kunne holde zombierene ude i for lang tid, blue lettede mere op i luften og ventede på minos odere, mino tog fat om blue og sagde så det nu, blue dykkede ned mod de mange zombiere med 200 km't der kom det meget kræftit vindstød som ville kunne velte mange biler og skubbe de store stæke bliver nogen meter væk, alle zombierne om kring bilerne faldt om og var døde af vindstødet, mino og blue var stadig oppe i luften og spejdede efter overlevene zombiere, blue landede nede på jorden blandt de mange døde zombiere, mino stod af ham og klappede ham på halsen så han vidste han hade gjordt det godt, mino gik stille hen til de 3 mama'er som nok hade totalt støvede vindurere og skubbet væk et par meter, hun kiggede lidt på bilerne og kiggede efter om der var nogen inde i dem.

Kuuma sad og tænkte så han's mænd burde næsten kunne høre det, men nogen af han's mænd blev for underlige i ansigtet, da de så dragen der blæste til det hele, som fik deres Mama'er til og rykke sig og det rystedet inde i den men blev så stille igen, blev de angrebet af en drage? sku de gå i panik? de så alle sammen på Kuuma som så blank ud, han havde aldrig set en drage af den størrelse udover en han havde forsøgt og tæve med et jernbat uden resultater som han forsent havde opdaget så han var drønet imodsat retning af dragen, så deres våben ville ikke nytte, han trak på skulderne, havde de nogen raket udstyr? alle rystedet på hovedet, han sukkedet dog lettet da zombierne var døde, men var usikker på om dragen ville æde dem, brænde dem, knuse dem, han var totalt usikker, men som den idiot han var, da åbnedet han lugen og gik ud i sit panser, stod oprejst i sine 204 cm, med 15 cm mere på grund af sit udstyr, og så op på dragen, sagde igennem højtaleren i sin maske, dog med mekanisk stemme.
''ohh, store drage dimmer, vil du æde os? fordi vi magter ikke at blive ædt idag, vi blev næsten ædt af zombier, OHHH store dimse drage!''
han lød temmelig underlig, små gal osse, dog var det tydeligt at han ikke var bange, eller andet, bare ikke den mest kvikke, dog modig, på en måde.

Mino kiggede på manden der gik ud af en af mama'erne og så han kiggede på Blue, blue kom med et underligt udtryk i ansigtit og gik lidt tætter på manden, blue af ren nysgerighed snusede til ham, mino ladge sin højer hånd på blue så man hunne se den, hun gik ind foran blue og sagde til manden hun ikke kendte.
''nej han vil ikke spidse jer eller noget i den stil han er mit beast jeg har opdrattet helt fra æg''
hun klappede blue let på hovede og blue af ren venlighed stark sin storer slangeligne tunge ud og slikkede mino, hun grinte af det og krammede blue, og hun sagde igen.
''i skal slet ikke værer bange for ham nogen af jer han er helt tam han spidser kun fisk det er det han er mest glad for''
hun lød meget venlig i stemmen, hun sagde kort igen.
''mit navn er mino og dragen her hedder blue og det var os der lige rede jer fra zombirerne''
hun lød letter stolt og lød osse meget glad selv om hun slet ikke kendte personen var hun meget åben over for ham, hun kiggede venligt på ham og ventede på hans svar.

Kuuma så forvirredet på dragen som fik et mærkeligt udtryk i ansigtet, han stod stille da dragen kom tættere på og snusedet til ham, dog blev han mere forundret da han så kvinden da kom frem, han så ned på kvinden da hun snakkedet til ham, og han svarede roligt.
''en beastcaller? hmm kunne have sagt mig selv, men hvorfor redde os? og øh, tak, for at redde mig og mine drenge's liv''
han gjorde en venlig honnør for hende, og han så roligt på hende med et venligt smil, dog fulgte han roligt med i hvad da skete mellem dragen og kvinden, han nikkedet dog roligt da han hørte de ikke skulle være bange for ham, og han svarede roligt.
''hmmm han er lidt stor, så det svært ikke og blive bange, lille ven''
han lød ikke uforskammet, bare venlig, imens han roligt så på hende da hun præsenterede sig selv.
''mit navn er Kuuma, leder af Kuuma's marksman i The Wolf Clan, og Road Captain for The Wolf Bikers, rart og møde dig Mino, og osse dig Blue''
han smiledet høfligt, imens han roligt stod og så på den stolte kvinde så vel som at hun var glad, han så venligt på hende med et roligt smil.

Mino kiggede lidt til manden og lyttede til hvad han sagde og svarede ham.
''Jep, Ja men det jo svært og vide, ehm fordi i lignte nogen der alvorligt hade brug for hjælp/blive redet, Og det var skam så lidt''
hun lød venlig i stemmen, hun så han gjorder honnør til hende men hun viste ikke helt hvad det betød så hun smilede bare, hun så han kom med et venligt smil til hende og hun gengældte smilet med et varmt smil, hun så han nikkede og smilede af det, hun lyttede så til hvad han sagde og svarede ham.
''ja han er jo ikke en unge mere som han var en gang, det forståligt når det første man ser er en drage, og er da ikke så lille igen selv om jeg er mindere in dig''
hun lød venlig i stemmen men osse en smugle alvorlig, hun lyttede til hvad han sagde og svarede ham så.
''hyggeligt og møde dig Kuuma, det lyder da noget alvorligt det der hvad er en clan?, og det lyder da små spænde men ved ikke hvad det er, hehe''
Hun lød stadig venlig o blue stod og kiggede på kuuma med hans øjne, mino gav dog blue et blap på snuden og blue rystede kort på sit store hoved, blue lange sin næse tætter på kuuma for og se om han ville klappe ham, mino smilede til blue og sagde ikke noget for og se hvad kuuma ville gøre ved blue.

Kuuma så roligt på kvinden, imens han så sine folk komme ud af Mama'erne, og stille sig bag ved ham, i rolig nysgerrighed, han så roligt på kvinden da han hørte hende, han svarede venligt.
''hmmm du har en pointe, du, og det havde vi osse, og tusind tak igen, på alle mine mænd's vejne''
han's folk nikkedet enige og sagde tak og andre glade tegn, over stadig at være i live, han smiledet dog roligt da han hørte hende og grinte en venlig latter med en rolig stemme.
''kan jeg se, hehehe, det osse dejligt nok, at have en følges ven, og du har en god pointe, Mino, hehehe''
han så roligt på hende og smiledet bare venligt med en venlig stemme osse, han hørte hende, svarede roligt.
''hehe i lige måde, og tja det ret alvorligt, vi forsøger at få den stablet på benene, og en klan er en slags stor familie i vores tilfælde, hvor vi hjælper hinanden med alt vi kan, sørge for mad og alle slags behov for hinanden, da der er meget problemer med mad i denne verden og hundreder af andre ting, som vi prøver at hjælpe hinanden med''
han lød venlig og rolig, imens han så på hende klappe Blue på snuden, og han rykkedet sig ikke da Blue rystedet sit hoved og kom tættere på ham med sin snude, dog klappedet han blidt dragen, imens han venligt så på den's kvikke øjne og sendte dragen et venligt grin,

Mino smilede lidt og så fadede hendes smil så stille væk igen, som om der var noget der slog hende i hjertet hun kiggede op på kuuma og sagde ikke rigtigt noget hun lyttede dog til hvad han hade sagt, og hun sukkede kort men smilede så igen men denne gang med et fals smil og svarede ham.
''Ja det har jeg vel men det var skam så lidt jer alle''
hun nejede af ren venlighed til dem alle og hun stoppede med og smile for en stund, hun lyttede til hvad han sagde og svarede ham.
''ja Blue har altid været der for mig når jeg har haft brug for en og snakke med eller ligne så han er mit et og alt så vis jeg nogen sinde mister ham tror jeg ikke jeg ville kunne have følelser for andre eller nogen som helst''
Sagde hun ganske normalt uden en tåre i øjne, siden hun huskede på det hendes mor sagde den gang hun var minder, hun lyttede igen til kuuma og hvad han sagde og svarede ham.
''ja tror jeg skam på det er, det skal i nok få tror jeg, okay lyder godt nok, ja det jo vigtigt og sørger for mad osv, ja det har jeg opdaget i løbet af mit liv, det godt i da prøver og hjælpe hindanen''
hun lød venlig nok i stemmen men så ikke ud til og udtrykke det, hun smilede over at hun så at han klappede Blue på snuden, Blue blev meget glad da kuuma klappede ham og slog glad sin hale mod jorden som gav nogen bump, hun nussede venligt Blue på snuden og kom med et lille smil.

Kuuma smiledet tilbage, så dog forvirredet ud da hun ikke smiledet mere, han så undrende på hende, om hun var okay, vidste dog hun lyttedet, han så hende sukke kort og smile igen som fik ham til at smile, selv om han hurtigt kunne se smilet var falsk, pr reflex, dog svarede han.
''hmm hehe tja hvad laver du her ude?'
han så Mino neje og han bukkedet selv med et bredt venligt grin, selv om det var lidt svært på grund af han's panser udstyr, han smiledet tilbage og svarede da hun blev færdig.
''hmm det glæder mig, du, det altid godt at have en eller flere hos dig, og kender følelsen ved mine brødre her, eller min klan, hehe''
han smiledet trøstene til hende, og han's mænd smiledet osse stille, han så roligt på hende da hun svarede ham og han sagde blidt.
''tja, det er osse godt nok, og hmm du hjalp os, så er da noget du behøver? mad, tøj, et sted at være, et eller andet?''
han lød oprigtig da han ville hjælpe hende da hun havde hjulpet dem, han så dog hende's smil da han klappedet blue, som fik ham til at smile da den slog glad i jorden med sin hale, han klukkedet muntert og så over på Mino med et smil.