[Uafsluttet] Next sword in line! This is going great(Kuuma og Dust)

Tid: sen nat/tidlig morgen
Sted: blackwood skoven
Omgivelser: stille
Vejr: klar himmel

Hans søgen efter disse sværd, havde allerede påkrævet en del rejsen rundt og han havde indtil videre, samlet 4 ud af 7 sværd og var på vej mod nummer 5, som burde befinde sig et eller andet sted, her i denne elver fyldte skov bedre kendt som Blackwood. Dust kunne prise sig heldig for at han fik fingrene i de første 2 sværd, da han for noget tid siden havde en rejse til fortiden, men allerede for at skaffe de 2 andre, havde han været i Armarillo der lå i Texas for at få Shibuki sværdet, derefter skulle han hen til en af hans hemmelige lairs, hvor han havde efterladt Kubikiribocho sværdet, for så at rejse videre til Washington D.C. og anskaffe Kiba sværdet, der egentlig var et par tvillinge sværd.
Nu, efter han havde været forbi hans lair igen, var han ankommet til Blackwood skoven, hvor ifølge hans efterretninger det næste sværd burde være, og i forbindelse med han var der, havde han sendt bud efter Kuuma, da han håbede at Kuuma stadig var i den skov, sammen med de varulve der havde overlevet angrebet de blev udsat for, sidst han var der.

Dust havde taget Samehada sværdet med, som Kuuma nok allerde havde 'stiftet bekendtskab med' men i stedet for hans sædvanlige skarpretter sværd Kubikiribocho, havde han taget Shibuki sværdet med sig, et sværd der mest af alt lignede en kæmpe skriftrulle, med et sværdblad på og et sværd skaft i enden, da han stadig gerne ville træne med dette sværd, men udover det lignede han sit gode gamle jeg, som Kuuma sikkert genkendte bedst.
Dust stoppede roligt op, da han nåede til et punkt han havde bedt Kuuma om at møde ham på, og tog roligt en smøg frem som han tændte. Dust pustede roligt en røgsky ud, og lænede sig op af et træ, mens han ventede på Kuuma. Men han fik ikke lov til at stå der længe i fred, for med et trådte flere sortelver frem fra skoven, med bue og pil rettet direkte mod Dust.

Dust rettede sig roligt op mens han sukkede, så en røgsky forlod hans lunger igen, før han så op på sortelverne med tomme øjne, og trak Shibuki sværdet fra hans ryg.
"Lad mig være i fred, mens jeg leder efter Hiramekarei sværdet, og ingen vil komme noget til!" Sagde Dust roligt og så mod dem. Han mærkede pludselig, at nogle varulve nærmede sig, og han kunne genkende en af dem som Kuuma "Kuuma bare kom frem, de skal genkende dig så de ved, at de også skal holde sig fra dig!"

tøj: sorte læder støvler med hvide sokker, sorte kamp bukser med hvide sokker, en sort commando sweater med Diana's clan mærke på ryggen og højre ærme med en hvid shirt inde under, Kuuma's folk har samme tøj som Kuuma udover dem da ikke har hjelm har et sort tørklæde for ansigtet eller en elefant hue på.

mandskab: 18 normale soldater varulve, 6 veteran varulve soldater.

våben: Kuuma har sin Lsw Smith Triple, en M8A1 på ryggen og en heavyhander på den anden side, Kuuma's folk har diverse kamp riffler og storm riffler.

rustning: Kuuma's profil billede rustning, Kuuma's mandskab har medium til heavy panser så Kuuma's veteran varulve er Juggernaut soldater og han's 18 normale soldater bare er medium tungt panseret infantry soldater.

Kuuma var kommet med en kamp deling, 24 varulve, da Dust havde sendt bud efter ham, og med Diana's godkendelse, var han taget afsted, med to lastbiler, som rummedet han's varulve forude ham selv, dog vidste han kun at Dust havde bedt om hjælp til og finde nogle sværd, som Kuuma havde sagt okay til at hjælpe ham med, men hvad kunne Dust bruge soldater til, som han ikke selv kunne finde? det undrede Kuuma meget, og da de kørte fra deres territorium, var de muntre, men tavse som deres disciplin på sagde dem, dog snakkede de lavt sammen alligevel, nogen spilledet kort og kunne ærgre sig over når et bump smed kortene rundt, andre snakkedet bare lavt sammen omkring forskelige ting, som mager, børn, Hobour, andre ting, og da de var fremme, havde de forladt deres Lastbiler og 4 mand, så Kuuma havde 14 normale varulve soldater med sig og 6 veteran varulve soldater, og de vandrede muntre igennem skoven, imens de fulgte Dust's duft spor af sand, da de jo var i en skov, og han's folk stoppedet op og spredte sig i buskene da de havde duftet sort elverne, da de kunne se Dust i sit sædvanlige jeg, dog manglede der et sværd udover det andet var der, men det generedet ham ikke, dog så han til da sort elverne trådte frem, der var 7 af dem, 4 unge mænd og 3 unge kvinder, han ventede roligt da de rettede deres buer imod Dust.

Kuuma ventede roligt imens han så til hvad da skete, han fulgte med i da Dust havde tændt sin smøg, så vel som da han sukkede og lod en røgsky forlade han's mund, og han fulgte stadig med i hvad da skete, og da Dust bad dem lade ham være i fred, og han hørte Dust kalde på ham, trådte han frem med sin enorme maskine kanon, som han rettede imod sort elverne, imens tromlerne drejet rundt på den, så de 3 tromler med de 6 skud løb i hvert, var rettet imod sort elverne, og Kuuma's varulve trådte med, alle havde rettet deres våben imod sort elverne, og de knurredet truende af dem, imens Kuuma sagde venligt.
''hey Dust, gamle dreng, genere de der sort elver dengser dig?''
han lød glad, osse små sindsyg, en ugivet gave fra han's Alpha, som alle varulvene så småt havde fået efter hånden, og de så alle sammen lettere sindsyge ud, ikke på en sån sindsyg måde, men det var tydeligt, at de var sindsyge på en måde.

Dust smilede roligt da Kuuma og hans soldater, trådte frem og rettede deres våben mod sortelverne. Grunden til at Dust havde bedt Kuuma om, at tage disse soldater med ham var mest af alt af taktiske årsager, for det betød at hvis han lod nogle af disse sortelver løbe hjem til de andre, ville flokken af sortelvere vide at de skulle lade Dust, Kuuma og soldaterne være i fred, men for at sikre sig at dette ville ske, var Dust blot nød til at vise en høj grad af dominans og styrke, sådan at sortelver flokkene stod i den bevidsthed, at hvis de angreb ville de ikke have en chance for at vinde kampen.
"Tja man kan vel godt sige, at disse simple små sortelvere irritere mig, men lad mig vise dig hvordan man indgyder frygt min kære ven, med en teknik der kan være meget brugbart når i overtager Horbour!" Sagde Dust roligt og trådte frem mod sortelverne. Straks trådte gruppelederen frem og mødte Dust på midten, de så hinanden dybt i øjnene, og et ondskabs fuldt smil dannede sig, på Dust'es læber.

"Jeg har et foreslag til dig sortelver!" Sagde han roligt, og tog et hvæs af sin smøg, mens sortelveren så mistroisk på Dust "I lader os være, og går hjem til jeres flok, hvor i fortæller jeres flok at i lader os være! Eller i kan tage kampen op mod mig, og i kan kravle hjem til jeres flok og fortælle dem, at vi er for stærke til at i skal angribe os!"
Sortelveren grinede hånligt af Dust, mens de andre 6 begyndte at følge trop i den hånlige latter, men dette ændrede sig i det øjeblik Dust angreb. Med smøgen i mundvigen greb han Shibuki sværdet, roterede rundt på stedet og ramte gruppelederen. Sværdet skabte en syg eksplosion da den ramte målet, og gruppelederen blev fyret afsted og smadrede ind i et træ, hvorefter han besvimede og lå der bevidstløs og totalt skadet.
"Har i andre lyst til at grine videre, eller vil i hellere lide samme skæbne som jeres leder?" Spurgte han roligt og løftede sit sværd, så han stod med det i strakt arm, og sværdet i vandret linje foran ham. Sortelverne sænkede nervøst deres våben, og uden videre svar på hans spørgsmål, skyndte de sig at samle lederen op og løbe deres vej, tilbage til deres flok.

"Hmm det tænkte jeg nok! At udvise en høj mængde evner, i så få mængde angreb som overhoved muligt, er en forholdsvis fordelagtig måde at sørge for, at andre væsner er indforstået med hvem der er øverst i fødekæden!" Sagde han roligt og vendte sig om mod Kuuma, mens han satte sit nye sværd på ryggen og gik hen til Kuuma "Godt at se dig igen, jeg har ikke set dig siden det lykkedes mig at starte en zombie apokalyps, i byen Las Vegas hvilket virkelig har fucked verden op!" Sagde han roligt, mens røg forlod hans mund for hvert ord han udtalte.

Kuuma stod med sit enorme våben rettet imod sort elverne, han havde set Dust smile da han og han's gutter kom frem, dog kunne han's smil ikke ses på grund af han's hjelm, men han stod nu med sine våben rettet imod sort elverne, imens han knurredet som en glad vovse da var på jagt og alle han's folk istemte han's knurren med glade dybe lyde, og han så afventende på sort elverne med en glad knurren, mest fordi han håbede at han måtte jagte dem, da det var det han var trænet til, men han så roligt på Dust da han sagde sine ord, dog svarede Kuuma ikke, de havde heller ikke i sinde at overtage Horbour med frygt, trodet han da, måtte han tage med sin Alpha når det var tid, men han fulgte roligt med i hvad da skete mellem Dust og Sort elverne.

Han hørte Dust snakke til dem, og fulgte roligt med i samtalen, og så på sortelveren som så mistroisk på Dust, da kom muntre klukke lyde fra Kuuma's varulve, og han klukkedet selv, mest fordi han hørte Dust snakke til sort elverne, og de hørte sortelveren's hånlige grin så vel som de andre 6 da fulgte trop, som bare fik Kuuma og han's mænd til og klukke dystert med, og da han så hvordan Dust skabte en slags dimmer ting, og da Kuuma ikke havde hjerne til og regne ud hvad da skete, hyllede han bare glad sammen med sine varulve da allerede var gået igang, og han så sort elverne stikke af, og han fulgte roligt Dust med øjnene da han rettedet sit sværd efter at have løftet det, og andre underlige ting med det.

Han hørte Dust og han sænkedet sit våben sammen med sine mænd, han så roligt Dust vende sig imod ham, og han trak på skulderne, svarede muntert.
''det er osse iorden med frygt, men respekt kan man osse komme langt med hehe, dog kan frygt være et godt middel i visse situationer, Dust, og du har igen ret, med fødekæden, hehe, og det osse godt at se dig Dust, og nææh har vi ikke, men har osse haft travlt med klanen, min Alpha, Violet, det barn Violet bære på, Clomanen Pixy som er en god mekaniker, skaffet en kaptajn i min enhed som hedder Phoenix regner jeg med, hun er ved og finde ud af det, og vi har fundet et underlig væsen da er halv fugl halv mand, som jeg regner med vil komme ind i vores rækker''
han trak roligt på skulderne igen, imens han's folk samledet sig omkring ham og Dust, for at hilse eller bare snakke sammen og andre små hyggelige ting.

Dust vendte sig mod Kuuma da han kom hen til ham, og lagde Shibuki sværdet henover sin skulder, mens han lyttede til hvad Kuuma sagde. Dust virkede rent faktisk interesseret i hvad han sagde, især da Kuuma nævnte Pixy og fuglemanden, da han kendte Pixy personligt, og fuglemanden lød som et sjældent væsen hvilket Dust fandt interessant af flere grunde.
"Det lyder som om det går fremad med klanen, i må endelig sige til hvis i har brug for hjælp til noget, så står jeg gerne til rådighed!" sagde han roligt og smilede til ham "Udviklingen af jeres wolf pack klan, kan være en god ting for verdens ordenen, så personligt er jeg interesseret i at i bliver til noget stort! Men lad os se at komme videre, jeg kan ikke vente med at få fat Hiramekarei, og fylde sværdet med min chakra!" Dust satte Shibuki om på ryggen, og tog Samehada sværdet frem for at fjerne stoffet fra spidsen af sværdet, og holde det frem foran dem alle sammen.
"Jeg har lidt problemer med at opspore sværdet, da Samehada ikke kan opsnusse det ud fra dets signatur, og sværdet sikkert ikke har mere chakra i efter dens sidste bruger, så jeg har brug for jeres veltrænede varulve næser!" forklarede han roligt "Hiramekarei er et sværd der minder om en flynder som er en fisk, og dens lugt er stort set identisk med Samehada, trods han er et hajsværd! Så jeg vil gerne spørge jer, om jeg må låne jeres fantastisk sporhunde evner, ved at i snusser til Samehada og bruge jeres gode næser, til at snusse jer vej til den hule sværdet burde være gemt i?"
Dust så rundt på dem mens han kom med hans ønske om deres hjælp, og blev ved med at holde sværdet frem, i håb om de ville hjælpe ham "Hvis vi finder frem til sværdets beliggenhed, er der en god chance for det er gemt af vejen, sammen med skatte som i gerne må tage for jer, som belønning for jeres hjælp!" tilføjede han.

Kuuma så Dust vende sig m imod ham, og han så roligt Dust hænge sit sværd om på ryggen, og han så roligt på Dust da han faktisk virkedet interesseret som kom bag på kæmpe varulven, dog så han roligt Dust, imens han lyttedet til ham.
''det går skam frem af, men hvis vi ikke finder et område som vi kan bosætte os i hvor da plads nok, så overtager vi Hobour, men Mafia'en ser ud til og have noget imod det, så hvis du vil hjælpe klanen, kan du mon finde ud af noget, Dust? og ja lad os det, drenge, lyt til Dust!''
han så roligt på Dust, imens Dust fik han's mænds fulde opmærksomhed selv om de til enhver tid ville lytte til Kuuma, han stod selv tavs og lyttedet til Dust som alle han's mænd osse gjorde, han så roligt på sværdet, og da han sagde han havde brug for deres snuder, og deres evner som sporhunde, nikkedet folk bare, og de lyttedet fortsat, han nikkedet til sine mænd som gik over og snusedet til sværdet, de begyndte og snakke sammen, de blev så enige og alle peget imod nord, de hørte dog Dust omkring skatte, som gjorde de hylledet glade imod himlen, imens de alle sammen stormedet imod nord, som jagt hunde efter deres bytte.

Mens Kuumas varulve stod og snakkede sammen, efter de havde snusset til hans sværd, betragtede Dust dem med et tænkende blik. Han lænede sig dog hurtigt hen mod Kuuma, mens han fortsat holdt sit blik fæstnet på varulvende, for lige at give respons på det han sagde, angående problemerne med Calvarinos klanen.
"Hvad angår jeres problemer med Calvarinos klanen, så vil jeg gerne gøre mit, for at hjælpe jer så godt jeg nu kan!" sagde han roligt "Jeg er i nogenlunde god kontakt med lederen Vladimir, men jeg tror at hende Micha kan blive et problem! Men jeg tager kontakt til Vladimir, og så finder jeg ud af hvad helvede vil gør!"
Da varulvende pegede stik mod nord, og Dust havde sagt det med skattende, hvilket fik dem til at hyle glad mod himlen og styrte mod nord, fulgte han hurtigt og adræt efter dem. Dust var tydeligvis i god form, for han blev hverken forpustet eller noget, mens han løb efter varulvende, der styrtede af sted som vilde spor hunde. Dust havde også trænet på hans ellers gode kondition på det sidste, efter han havde skaffet et sværd der hed Nuibari, som påkrævede at han havde en god kondition, og en veltrænede, hurtig og stærk hånd.

Kuuma så roligt på Dust som betragtede dem med et tænkende blik, detajler undslap ham meget sjældent, og han så nysgerrigt på Dust da han lænedet sig imod ham, og han lyttedet opmærksomt til Dust, og han nikkedet stille, svarede roligt.
''det glæder mig, Dust, og er glad for du vil hjælpe os, imens vi er sån svage i forhold til de andre klaner, hmm Vladimir? han er Alpha for The Calvarinos mafia'en, ikke? hvis du kan finde ud af noget, en slags aftale, at mig og gutterne's Alpha beholder Hobour, til gengæld for de får noget profit der fra, og hvis ikke, så finder vi bare et forladt område og bosætter os der, hmm hvad med Medusa's bande? mig og gutterne skylder hende et par på skrinet, efter hun prøvedet at riste min uheldige ulve røv, hmm vi kan osse komme på et kompromi med hende? en slags aftale, at vi mødes og snakker, bare mig og hende, nogle af hende's gutter, og nogle af mine, hmm, Micha tager mig og drengene af..''
han hørte nogle af sine mænd komme med muntre knurre lyde, da de hørte det sidste, det var ikke ment som en trussel, men de ville selv snakke med hende og høre hvad hun havde at sige, eller om de bare pumpedet hende med bly, Dust burde kende Kuuma's tanke gang og han klukkedet muntert da han hørte sine ulve's glade hylen, og han stormedet selv ædret afsted, dog ikke så hurtigt som de andre, men han fulgte dog roligt med, imens han så over på Dust som osse fulgte med, og de løb i noget tid, for at se mange af varulvene stoppe op foran en skrænt ned, og de havde lagt sig ned, nogle peget på en stor sort elver lejer, ca 50 sort elvere, og en indgang til en hule, varulvene informeredet Kuuma og Dust om at sværdet nok var inde i hulen, da det var mest logisk, og de så afventende på Dust og Kuuma, omkring plan.

Mens han fulgte efter varulvene, tænkte Dust over hvad Kuuma havde sagt til ham, og situationen var ikke lige just nem for Dust, eftersom han for ganske nyligt var blevet sikret sin plads i Medusas klan. At arrangere et møde mellem Medusa, og en der var ude efter at give hende et par på skrinet, ville sætte Dust i et dårligt lys i klanen og derfor også være det samme, som at kompromittere hans personlige planer om hævn. Da de var nået frem til elver lejren, lyttede Dust til hvad varulvene fortalte ham, mens han betragtede lejren og udregnede hvad de skulle gøre.
"Tja man kan vel godt kalde Vladimir for Calvarino klanens alpha, men husk nu på at det korrekte ord er leder!" sagde han tænkende "Og hvad angår situationen med Medusa, så kan jeg desværre ikke hjælpe dig der! Som det står lige for tiden er jeg bedre stillet, hvis jeg arbejder sammen med hende, end hvis jeg gør noget der kan få hende til at have mistillid til mig! Og jeg vil gerne foreslå at fra nu af, så længe du har planer om at give hende et par på hovedet, så vil jeg ikke vide noget som helst om det, medmindre det er noget af særdeles betydning for mig er det forstået? Hun har en ankom lige som mig, der er i stand til at læse folks minder, og alene det faktum at vi skaber et nu som hun kan læse, kan bringe både dig og mig i fare!"
Dust virkede dybt seriøs omkring det han fortalte Kuuma, han ville på ingen måde indblandes i noget som helst, der placerede ham i et dårligt lys overfor Medusa, da hun havde fået en vigtig plads i hans planer, og han ville ikke lade flere års planlægning gå i vasken, bare fordi Medusa havde gjort noget som havde pisset en anden af. Det var selvfølgelig ærgerligt at det var gået ud over Kuuma, men Dust kunne i denne situation ikke rigtig hjælpe ham.
"Jeg vil mene at den bedste måde at antage det her på, er at lade dem se hvem der smadrede lederen, for den gruppe vi stødte på tidligere, så de ved hvordan det de skal frygte ser ud, så vil går simpelthen bare derned og hilser på dem!" sagde han roligt mens han rettede sig op, efter at have set tænkende på lejren i et stykke tid "Og hvis de har noget problem med mit ærinde, vil jeg mene at det er på sin plads at vise dem, hvem det er der bestemmer! Medmindre selvfølgelig du gerne vil lære lidt om forhandling Kuuma?" han så spørgende på Kuuma.

Kuuma så Dust følge han's varulve, og han stod roligt og ventede på svar fra manden, imens han overvejet hvordan han skulle komme ned til sort elverne, han's plan ville nok være bare og dræbe alle der nede, plyndre stedet, og bare tage Dust's sværd og give det til ham, han stod stille og udviklede en taktik i hovedet, da han hørte Dust, og han tænkte lidt, svarede roligt.
''hmmm fair nok, Dust, kan se hvad du mener, og skal nok få det gjort''
han nikkedet roligt med et dystert blik, forstod hvad Dust mente og han svarede roligt.
''hmm, det iorden, Comrade, jeg løser det ved hjælp af forhandling så, frem for rå brutalitet og skyderi, kan osse se det fra din side af, at hvis du hjælper mig, får hun mistillid til dig, hmm må bare lade klanen komme først frem for min personlige lyst til og sparke hende i røven, hmm, tror du at du kan arrangere et forhandling's møde, omkring fred mellem os? og muligvis støtte til hinanden, kommer an på hvad min Alpha vil sige til det, og hun har mit ord som beta, at jeg ikke lægger hånd på hende eller nogen af hende's håndlangere, så længe hun ikke rør mig eller nogle af mine brødre og søstre, eller rør Vanillia igen, tror du at hun kan gå med til det?''
han lød rolig og nysgerrig, han så roligt på Dust med et tænkende og ærligt ansigt's udtryk, som en da mente hvad han sagde omkring forhandling, og osse de andre ord, han skævedet til Dust med et nysgerrigt blik om han kunne gøre det, og han lyttede roligt til Dust, svarede så tænkende som en soldat, og ikke som en leder nu.
''men selv om du slog deres leder ned, så er de 50 mand, forude jeg vil gætte på da vagt poster, 10 eller 15 mand, og da nok osse spejdere eller søge grupper ude, hmm så du kan gå ned og hilse på dem, som afledning, og så spreder mig og mine mænd os, og fylder dem med huller og måske giver dem lidt fyrværkeri, drenge find raket udstyret frem''
nogle af han's mænd gik over til nogle andre som havde store tasker på, og de fandt raket udstyr forude raketter frem, nogle fandt nogle tunge maskine kanoner frem som man skulle være 2 eller flere om og betjene, og det var tydeligt at Kuuma havde tænkt sig og dræbe alle der nede, men han så igen tænkende ud, som en leder frem for en rablende sindsyg soldat, og han svarede tænkende.
''vil gerne lære noget om forhandling, men vi har ingen garanti for at de ikke dræber os, eller andre ting, så jeg lader mine mænd stå klar, og så snakker vi med sort elverne, okay Dust?''
han lød oprigtig, da han var alvorlig med at ville lære og forhandle, istedet for og dræbe alt han så, som han var blevet trænet til.

"Jeg kan nok godt aftale et forhandling møde, mellem jeres klan og Shadows Of the Racen klanen, hendes anmon kan få dette minde her, hvis Medusa har brug for verifikation over, at i kommer i ikke fjendtlige hensigter!" sagde han roligt, mens han nær studerede sortelver byen en sidste gang. Han så op på Kuumas varulve, da de begyndte at finde raketter og udstyr frem til det, og Kuumas ide var faktisk ikke helt dum.
"Bed soldaterne om at sprede sig ud på taktiske gemmesteder, så bevæger vi 2 os der ned sammen, men sørg for du er sikker på, at du kan nå at gribe dit våben hurtigst muligt, i tilfælde af at de skulle blive fjendtlige! Vi er også nød til at kunne tilbyde dem noget, i tilfælde af at de gerne vil have noget for at lade os være der, men hvis vi gør det rigtigt kan vi trække dem rundt i manegen ved næsen, og få dem til at danse efter vores fløjte!" sagde han tænkende, og fremdrog en lædersæk fra sin inderlomme, der indeholdte smukke sten af arterne rubiner, smaragder, og andre i den retning "imens dine varulve gør sig klar, skal vi bare sørge for at distrahere sortelverne i nok tid, til at vi kan være klar hvis der bliver indledt angreb!"

Dust ventede til Kuuma havde givet ordrerne, før han lavede et nik med hovedet til Kuuma, for at indikere at han skulle følge med, før Dust fandt sig en vej ned til lejren de kunne tage, for at komme derned uden at gøre det i et for voldsomt tempo. Da de nåede der ned, begyndte Dust bare at gå direkte ind mod midten af lejren, trods det faktum at flere sortelvere kom frem, med bue og pil trukket mod dem så de var klar til angreb, og han stoppede først da en leder lignende sortelver kom frem og stod foran dem.
"Jeg går ud fra at du må være lederen?" sagde Dust roligt, og det eneste svar han fik var et nik med hovedet fra sortelveren "Godt jeg kommer sammen med min ven her i fred, i min søgen efter sværdet Hiramekarei, og ifølge min ven Ghost her og hans varulve venners næser, skulle dette sværd befinde sig i den hule der ligger her lige op til jeres landsby! Så jeg beder nådigt om deres tilladelse, til at gå ind i denne hule og finde sværdet! Når det er gjort, vil vi fredeligt forlade stedet igen, og i vil slippe for os igen!"

Kuuma nikkedet tilfreds og han svarede ham med et roligt smil.
''helt iorden, jeg skal bare drøfte det med min Alpha, men det bliver nok ikke en alliance, mere en, vi blander os ikke i jeres forretning og i blander jer ikke i vores, i skyder ikke på os, vi skyder ikke på jer, noget i den stil, ved det ikke rigtigt hehe''
Han trak muntert på skulderne, dog så han roligt på Dust da han studerede han's varulve, han klukkedet bare da han hørte Dust's ord, og han svarede venligt.
''den er forstået, vi giver de lang øredet svanser, en grim surprise haha! men hvorfor ikke bare bøffe hele banden ned?''
han sagde dog intet men lyttedet til Dust og med et nik, så han på sine varulve og kom med en lav bjæffen for at kræve deres opmærksomhed.

Han begyndte at sende dem ud i grupper, så de stod klar, en maskine gevær skytte oppe på bakken, sammen med de to da havde raket udstyr, resten var igang med og snige sig ned imod buskene omkring lejren, og han nikkedet tilfreds, han fulgte roligt med Dust, som en slags bodyguard, med rank ryg, fuldt kamp udstyr, sit tunge våben i hænderne, dog i ret stilling, og med en march som var et tydeligt tegn for en professionel soldat, og han lyttede roligt til samtalen, imens han viste at han's mænd holdt øje med dem og ville skyde på alt da var sort og havde lange øre, selv om nogle af dem nok ville have et bytte i form af en sort elver tøs eller andre ting, han trak på skulderne, og holdt roligt øje med hvad da skulle ske.

"Som en god leder af en klan, der prøver at holde sig på den gode side af skalaen, må man være i stand til at vide, hvornår det er tid til forhandling og hvornår det er til at angribe!" forklarede Dust mens de gik ned mod lejren, for at forhandle med elverne "Hvis en klans præference er skyd først stil spørgsmål senere, vil der være en chance for at bliver forvekslet med militæret, eller mafia klanerne! Og det ville få væsner der har stødt på jeres klan til at tro, at i søger magt ved at tage den med vold, og deres underbevidsthed vil derfor forbinde jer med noget dårligt, og det kan vi jo ikke have! Hvis foreksempel hobours befolkning, acceptere jer som dem der styre, og i kun udviser magt for at få dem til at makke ret, lære de at forstå at de ikke skal sige jer imod, og samtidig leve med at wolf pack clan bestemmer!"

Sortelver lederen virkede en anelse tilbage holden, overfor det foreslag Dust kom med, og det kunne Dust egentlig godt mærke på ham, så han fremdrog læderposen med de forskellige værdi sten, og kastede den hen til ham.
"Jeg tilbyder disse sjældne sten, som en form for tak for jeres accept, hvis i lader os finde sværdet!" sagde han roligt. Hans øjne blev dog rettet mod et par sortelvere, der kom med den gruppeleder Dust tidligere havde angrebet, og han så forfærdelig ud trods han stadig var i live. Den beskadiget sortelver hviskede noget til lederen, der åbenbart virkede til at give ham en form for ærefrygt overfor Dust, da han nu var blevet gjort opmærksom på, at Dust var stærkere og mere voldelig end han først antog.
"Ja hvad du ser her, er et klart bevis på at jeg foretrækker et powerdisplay, frem for forhandling, men jeg vil mene at det er bedre for os begge, at komme frem til en enighed, frem for at min vens soldater skyder jer ned!" sagde Dust før lederen fik sagt noget "Lige meget hvad vil jeg få Hiramekarei, så om i vil tage imod min forhandling og lade os komme til, eller om vi skal træde over jeres aflivede kroppe, gør for mig ingen forskel!"

Kuuma lyttedet roligt til Dust, og han så eftertænksom ud, og han svarede roligt.
''tja, forhandling har aldrig været min stærke side, men rå vold har det altid været hehe!''
Kuuma fulgte roligt og tæt med Dust, og nikkedet stille til Dust's ord, han så ud til og tænke over det, han svarede så roligt.
''hmm det vil vi ikke folk og andre væsner til at tro selv om vores metoder kan være voldelige men det har noget med vores gener at gøre som varulve hehe, og Hobour's befolkning vil vi gerne have ser på os som noget positivt, men hvad hvis de lære at respektere os?''
Kuuma så ret tænkende ud, trods han kunne ligne en da ville få en blod prop i hjernen af al det tænkeri, da han så ud til og anstrenge sig.

Kuuma så stille på den lille sortelver leder, han vidste han's mænd var klar til og skyde alt ned i lejren, han skulle bare løfte næven og vifte med den, Kuuma holdt dog bare stille øje med hvad da skete, sagde intet, han skævedet dog stille til Dust da han tilbød de sten til sortelver lederen, han så ud til og slappe af, selv om mange af sort elverne så på dem, stod Kuuma bare og smiledet, fulgte dog med i samtalen imellem dem, og da kom en munter knurren da Dust nævnte det med at han's mænd ville skyde dem alle sammen ned, og han bekræftedet det ved og hyle op imod himlen så da kom hylen over alt fra, så man skulle tro da gemte sig en hel hær omkring dem.

Sortelveren fik et bedre indtryk af, hvilken trussel disse for ham fremmede væsner udgjorde, og hans ide om det blev bekræftet da hans datter kom hen til ham, med 2 stykker papir i hånden. Det var efterlysnings plakater, eller for at være mere præcis Kuumas og Dust'es efterlysnings plakater, og det fik ham straks til at virke mere medgørlig, da han fik læst de overordnede data om dem, og så hvilke dusøre der var blevet placeret på dem. Han så op på dem, og nu var hans blik ændret, for nu så han ikke på dem som fremmede, men derimod en regel trussel mod ham og hans sortelver klan.
"Det ser ud til, at vores forhandling er blevet gjort ret nem, efterhånden som de er blevet mere bevidst om, hvem vi egentlig er!" sagde Dust roligt til Kuuma, og gik hen til lederen med rolige skridt, gav ham posen med de værdifulde sten i og så på ham, mens han lavede en taknemlig gestus, som tak for at de valgte at forhandle med sortelverne, i stedet for at angribe dem og tvinge dem til overgivelse "Kom Kuuma, sortelverne vil ikke forhindre os i, at gå ind i grotten og tage sværdet! Saml varulvene og angiv nye instrukser! Vi 2 går ind i grotten alene, sæt en varulv inden for grottens indgang hvis der bliver brug for, at advare os, 4 varulve danner en barista formation foran indgangen, og resten gemmer sig på taktiske steder, så vi er godt garderet i tilfælde af, at nogen skulle få lyst til at angribe!"

En barista formation, var egentlig en simpel formation hvor normalt 3 væsner stillede sig, mellem dem eller det de skulle beskytte, og det der kunne angribe, og holdt øje med alle retninger i en vinkel, på 180 grader rundt om det de beskyttede, men Dust havde bedt om 4, for at sikre sig en større dækning af vinklen, så de bedre kunne opdage trusler og forsvare sig hurtigere. Efter Dust havde bedt Kuuma om dette, så han roligt på sortelver lederen og hans datter, og der var absolut intet at læse i hans øjne, for selvom datteren var ret så lækker at se på, var det som om Dust var komplet slukket hvad angik lyster, som om han havde oplevet noget, der gjorde ham i stand til at slukke hans begær.
Dust ventede til Kuuma havde samlet varulvene, før han gik med dem over til den grotte de havde udpeget for ham, og da ordrene var uddilligeret og udført, gik han med Kuuma ind i grotten, for at finde Hiramekarei.

Kuuma så sortelveren forandre sig lidt, krop's mæssigt, måske havde han tænkt sig over to meter? Kuuma klukkedet muntert, imens han lænedet sig til sin tre tromlet, 6 løbet pr trommel, maskine kanon, han så ud til og more sig over tingene, dog så Kuuma kort på den kønne sort elver kvinde, Kuuma skævedet roligt til Dust da han snakkedet til ham, og da kom en munter knurren fra ham, som en slags ærgelse over det, han havde håbet på at kunne dræbe dem alle sammen, han sagde dog ellers intet, da han ville lade Dust om at forhandle og snakke, han var bare gun maniac, men Kuuma's øjne var stille på posen med værdifulde sten, Kuuma lagde hovedet på skrp ved gestussen, men sagde dog intet, dog fulgte han med, og han gabledet nogle ordre ud til sine mænd med høj dyrisk ryst, som en da bestemte, men viste sine folk respekt, 6 af han's mænd kom, 2 af dem stilledet sig foran grotten, imens resten lå skjult, for at kunne åbne ild imod sort elverne hvis de fik nogen sjove ideer.

Kuuma's 4 mænd indtog Barista formation om ham og Dust, dog så Kuuma stille på sine mænd, tjekkedet stille deres udstyr selv om de tog det pænt, det var tydeligt de respekterede Kuuma selv om han kunne være en hård beta, men at han tog sig tid til og tjekke deres udstyr, var osse et tegn på en da tog sig af sine mænd, og da han var tilfreds, indtog han stilling sammen med sine mænd, dog så de to da stod foran grotten, lidt meget på datteren af lederen, de sagde dog intet og tog hurtigt blikket til sig, Kuuma så roligt på Dust da han var klar, og fulgte i fast formation sammen med Dust ind i grotten, for at finde Dust's mærkelige dimmer sværd.

Dust virkede til at føle sig hjemme i mørket, der befandt sig inde i denne grotte, han var trossalt også halvt slyggedæmon, så han kunne bruge mørket som erstatning for hans manglende syn. Dog greb han en vissen gren der lå på jorden, bandt den ind i noget stof, og vædder stoffet med en benzin lugtende væske, så han kunne sætte ild til den, af hensyn til at Kuuma også skulle kunne se noget derinde, før han fortsatte med at gå derind af sammen med den store varulv. Mørket virkede ret påtrængende, koldt og fugtigt inde i grotten, men ilden fra den fakkel Dust havde lavet, hjalp med at holde denne mørke på afstand, med dens varmende lys. Grotten virkede til at fortsætte et ret langt ind af, og selvom man nærmest ikke kunne mærke det på nedfalds stigningen, føltes det alligevel som om, man gik længere og længere nedaf, som om de gik ind i jordens indre.

"Hvordan går det ellers mellem dig og Diana, kan i finde ud af at holde sammen, nu hvor i starter en klan sammen?" spurgte han roligt, og så lidt på Kuuma mens de gik, dog uden at miste fokus på den vej de gik "Kan hun finde ud af at holde psyken nogenlunde stabil, eller er hun ved at gå totalt grassat?" han smilede roligt, bevidst om at Diana kunne blive noget af en psykopat, hvis hun blev udsat for ting hun ikke kunne styre helt så godt.

Kuuma og han's mænd da var med, så sig nysgerrigt omkring i grotten med deres lygter i hjelme eller på skulderne og knækstave, dog så Kuuma osse Dust som tog en vissen gren og fik sat ild til den med noget benzin, dog sagde han intet, udover da kom muntre knurre lyde fra Kuuma og han's mænd som roligt fulgte med, han så sig stille omkring, vidste ikke om de skulle skifte våben, han brummede utilfreds da han ikke brød sig om trænge områder, da han led lidt af klaustrofobi, og han løftede hånden i lyset og knyttede næven og viste 2 fingre, han's mænd sagde intet men skiftede våben fra storm riffler og tunge maskine kanoner, til haglgeværer som en spas-55, en AS-25 fuld automatisk storm haglgevær, og Kuuma trak selv sin Heavy Hander Shotgun, da de våben ville være mere praktisk i et lukket område, da et haglgevær ville gøre bedre skade end en storm riffel, dog fulgte Kuuma og han's mænd i samme formation om Dust, længere ned i hulen.

Kuuma så ud til og undre sig let og så ned på Dust med et undrende blik, før han svarede roligt og blidt, da han tænkte på sin Alpha.
''tja det går op og ned, dog er da sket meget, klanen bliver hele tiden større, da kommer flere og flere folk til, soldater så vel som handelende eller bønder, men alt i alt, vil jeg tro det går ret godt, vi gør hvad vi kan og sån, tror jeg nok, har aldrig været hjernen i firmaet, jeg sørger bare for sikkerheden, våben, og den slags ting, pt sørge jeg for økonomien, men da vi har Hobour, kommer pengene osse godt ind, selv om mine folk stadig går rundt og ordner jobs og den slags ting, men alt i alt, så ved jeg det ikke, hehe''
Han lød virkelig som en da ikke vidste hvad han lavedet, for det gjorde han ikke, dog kunne han håndtere det hvis han havde arbejdet foran ham, men som et tidspunkt som nu, så ville han være fuld kommen blank, dog svarede han blidt.
''tja det går op og ned, jeg har jo selv min.. sindsyge? hehe og slås med, hehe men tjoh da sket nogle op ture og ned ture, men det går dog frem af hehe''
han smiledet selv muntert, med et direkte sindsygt smil da kunne mindes om Diana's sindsyge smil til tider, selv om han havde fået sin sindsyge fra hende, så var den helt anderledes, dog smiledet han bare muntert imens han gik ned af gangen i hulen ved siden af Dust med sine mænd.

"Hmm jeg hørte godt, at i overtog Hobour for lidt tid siden, et rimeligt udbytterigt sted hvis man ved hvordan man skal bruge det, men eftersom i er på den gode side af systematikken, tror jeg i kan opnå et højt niveau!" sagde han roligt, med et tænkende udtryk i ansigtet, mens de fortsatte ned af grottens gang "Hmm Dianas sinds tilstand kan godt være ustabil, hendes naturlige galskab der kommer med at være et fabrikat væsen, sammensat med nogle af de ting hun har oplevet gennem hendes liv, har gjort at der nogle gange ikke skal meget til, før hun flipper helt skråt og mister besindelsen! Nogle gange ved jeg faktisk ikke rigtig, om det var en god ide at jeg lærte hende puppetmaster fight, men hun skulle jo lære en eller anden teknik hun kunne kæmpe med, og hun var perfekt til den slags!"

Grotte gangen begyndte pludselig at virke til at den udvidet sig, som om den mundede ud i noget større, og efterhånden som de kom længere ind blev det til en større udhuldning, som et stort grotte rum. Dust så roligt rundt i det store rum, og syntes der var noget underligt over rummet, der var noget i mørket der indikerede en eksistens af noget levende, og en knurren fra noget stort gav ham et indtryk af, at hans sans fungerede helt som den skulle.
"Kuuma du har opdaget det ikke?" spurgte han roligt, og stoppede da han var kommet lidt ind i udhulningen "Der er en tredje slags væsen tilstede, inde her sammen med os! Og jeg tror sku ikke den er venlig sindet!" Dust tog langsomt hans beholder med benzin frem, sprøjtede en linje frem foran sig og kastede beholderen hen for enden, så den lå og tømte sig selv, ud i en pøl på gulvet. Han bukkede sig ned og brugte faklen, til at tænde ild til linjen, som brændte sig vej hen til pølen der futtede op, og lyste op i den store udhulning.