[Uafsluttet] hmm a new home for my little girl, and now a hunt, a good start ( Ellie + Kuuma )

vejr: dejligt solskin, uden skyer og en skarp varm sol.

omgivelser: Hobour's frodige område, med skov, friste træer, duften af rent område, generalt skov område, med vildt hist og her.

tidspunkt: 12:31.

de unge Kuuma har med: 3 piger mellem 13 og 15, 5 drenge mellem 13 og 15.

tøj: normal sort uniform med tunge militær støvler, sorte kamp bukser, en stort sweater med sit klan mærke på ryggen og sit beta ulve tegn på armen som et grad tegn og sin deling for marksmans tegn på den anden arm, dog da intet tøj anyway passedet ham, dog havde de unge tøj på til jagt brug, i form af kamuflage tøj.

udstyr: en 308. kaliber bolt-action riffel, og jagt dolke, det har alle sammen, da de ikke behøver andet.

Kuuma stod roligt og så på de unge han skulle have med ud i skoven, 4 piger, medregnet han's datter Ellie, som var kommet til verden for knap et år siden, og hun lignedet allerede en ung smuk pige på 15 måske 16, han var ikke sikker, og da hun var kommet, havde vist fremskridt med deres typiske jagt geværer. dog med kikkert sigte, var han blevet stolt af sin lille pige, og havde ikke lagt skjul på det, han var nu ude i skoven og gå, efter at have stået på skyde banen med de unge for at lære dem at bruge deres våben, han havde set han's datter hurtigt var kommet efter det, og havde igen intet problem med at vise sin glæde, dog havde han osse vist glæde for de andre's fremskridt, dog var det tydeligt på målskiverne, at han's lille engel havde klaret sig bedst, og lige nu var de på jagt tur, i håb om at finde bytte, dog forgik det ikke i gå tempo, da Kuuma var vant til og være tyngdet ned af sit panser, som nu gjorde han stormedet igennem skoven som en stor mur af muskler med sin riffel i stilling i sin skulder, dog holdt han øje med om de unge kunne følge med, og sprang over en lille å, og ramte på den anden side, brugte et sekund på og se sig tilbage, da de unge var okay godt med, da var han allerede godt afsted med tunge tramp, og sprang over et væltet træ, stadig med sin riffel i stilling, og han smiledet roligt imens han løb, da nok var de unge og nok levedet de ret godt, men de skulle ikke glemme de kunne miste det, så det var ikke for ingenting han kørte dem hårdt, og da en af de unge fyre havde brokket sig over han's hoved træning, havde han bare fået 25 armbøjninger mere end de andre, dog var Kuuma tilfreds, da de havde smidt hvalpe fedtet og mange havde fået lette muskler, udover den største af fyrene, som var begyndt at blive en okay kræftig karl, som havde et godt øje til Ellie, som Kuuma pænt havde sagt han ville fjerne med en teske og ville så kneppe ham i hjernen igennem øjehullet hvis han ikke holdt øjnene for sig selv, mest fordi hun nok kunne ligne en på 15, men teknist set stadig kun var 1 år, som gjorde det svært for ham som far, at vide hvordan han skulle håndtere det, dog var ingen i tvivl om han elskedet Ellie højere end sit eget liv, som han elskedet sin mage, klanen's Alpha Diana, og Ellie's mor, Violet, som Kuuma kaldte for Lille Ulv, og det var de 3 kvinder da havde en plads i han's hjerte, hvor ingen nok ville kunne komme ind, han vidste det ikke endnu, dog stormedet han glad afsted, med viden om at han's lille pige gjorde gode fremskridt, og var ved godt helbred, og da de nået frem til deres bestemmelse's sted, stoppedet Kuuma op, og så sig tilbage for at se hvor langt de var kommet, de andre.

Ellie havde hele tide været et skridt foran de andre i de forskellige træninger. det var tydeligt hun var stærk og havde et stort talent for overlevelse. hun lærte hurtigt og var dygtig til de fleste ting. selv når de skulle følge efter Kuuma hendes far var hun et skridt foran, selvom hun ikke så ud til at være særlig stærk. hun var meget spinkel at se på, men hun var nok stærkere en de fleste. hun havde et kæmpe smil på læben og var bare glad for hun kunne gøre sin far stolt. hun sprang elegant over åen og løb hurtigt videre uden besvær og stadig foran de andre. træet længere fremme gav hende heller ingen problemer, så det sprang hun også let over. hun var hurtig og meget adræt. da hun så Kuuma ikke så tilbage på dem længere, sprang hun op og fik fat i en gren, hvorefter hun med lethed og en god elegance fik svunget sig op og sprang fra træ til træ. hun havde nogle gange slev været ude og bare læbe i skoven, for at lære skoven og terranget at kende.. men også fordi hun elskede naturen med alle den dyr og fulgenes sang var nok hendes yngling lyd. hun havde godt lagt mærke til hvordan en af drengene havde haft kigget på hende tidligere som hun egentlig bare havde undret sig lidt over, men hun undrede sig nu endnu mer efordi han nu slet ikke kiggede på hende.. dog var det ikke noget der generede hende. da hendes far stoppede og vente sig om for at se på de unge varulve, sad Ellie i træet over ham og msilte drillende. hun hoppede lydløst ned bag Kuuma og skubbe let til ham "bøh!" sagde hun højt og grinte muntert. hun var næsten altid ii godt humør og hendes blide og lykkelige latter var nærmest blevet en fast lyd i klanen. hun lyste næsten altid op i et smil og grinede med stor glæde og lykke af den minste ting. hun var næsten glæden selv.

Kuuma var stadig stolt af sin lille pige, da hun havde været et skridt foran de under under hele træningen, han mente hun var stærk, havde god talent inde for snigskytteri, og ville nok finde hende en mester inde for sniper faget, når han mente hun var klar, selv om hun måske selv ville gøre det, dog havde han holdt øje med sin Engel da hun hele tiden var foran de andre, let fulgte med ham, og general var med ham over det hele, han så hende dog ikke gribe fat i grenen, men hørte hvisle fra grenen som fik ham til at smile muntert, dog så han de andre som var sagtet lidt bag ud og han rystedet på hovedet, de blev forkælet for meget, dog skulle han nok banke dem i form, han vidste at han's datter elskedet naturen og de mange dyr, som havde fået ham, i hemmelighed, til at vælge skoven frem for ørken, bjerg, hav eller terræn træning, men simpel jagt træning og basis brug af våben, dog så han roligt ventende, på de unge som var begyndt at komme imod dem, han vidste ikke om han havde gjort det rigtige med den unge knægt, men han følte et voldsomt fader beskyttelses instinkt over for sin lille pige, dog havde han intet imod sin elskedet Lille Ulv, for at have ønsket sig at deres datter voksedet hurtigere, dog da han vidste at mange af drengene kiggedet efter hende, da hun var en smuk ung varulv, havde sat ham i en forvirredet situation, da hun teknist set stadig kun var 1 år, som gjorde han havde svært ved at godtage når drengene blev lidt for nærgående ved de private steder, og han havde engang givet en ungfyr en gevaldig en på skrinet da han åbenlyst havde smækket han's pige i bagdelen og lagt op til parring, men da det af vane i klanen, som respekt for de ældre og forældrene, at en han ulv spurgte faderen til hun ulven, om lov til han's datter's hånd, som indebar seng hygge, dog vidste Kuuma ikke hvordan han skulle håndtere det, som fader til et barn på 1 år, som havde en genialitet som en på 15 og en munterhed som en lysengel, derfor han kaldte hende for sin lille ulve engel, dog blev han's tanker afbrudt da hun sagde bøh bag ham, og han lod sig falde ned med et tungt brag, selv om han ikke havde rokket sig ud af pletten da hun skubbedet ham, og han skævedet til hende fra jorden med et venligt drillende glimt i øjet da hun grinte, han sprang roligt på benene, og gik over til hende, sagde blidt.
''lille ulve engel, du skal ikke forskrække den gamle her så meget, vel? hehehe''
han klukkedet muntert, og så blidt på sin Lille pige, hvis nogen kunne holde han's sindsyge på afstand, så var det han's lille pige, da han stort set ikke tog medicin imod han's gale side, siden, hun var kommet til klanen, dog havde han dem stadig parat hvis han en dag ville give hende's hånd til en anstændig han ulv, dog så han blidt på hende, og så på de andre som endelig var kommet, han sagde roligt til hele gruppen.
''okay, hvalpe, en ting ved jagt er at kunne finde bytte, et andet er sku at ramme det, det ikke nogen skyde skive, så den bevæger sig faktisk hvis nogen af jer tykpandedet maggots skulle have glemt det, og hvis nogen af jer, dengser, vil være søde at lade vær med at skyde jer selv i foden, så vi skræmmer byttet væk, så kan vi gå igang, okay?''
Kuuma så roligt på de unge forkæledet snothvalpe, de var høflige nok, men kom fra den rige del af klanen, og han sukkedet stille, de var mere forkælet end en hunde hvalp da fik for mange godbider, de mange andre børn og unge fra de mindre familier var mere flittige, bedre til at høre efter, og generalt havde bedre manere end disse uforskammedet unge hvalpe, og som han's datter burde vide, at hvis hun ikke havde været der, så havde han sendt hele den unge gruppe flabedet hvalpe hjem til deres mødre med skæve næser og blå mærker, som han havde sin fulde ret til, dog beherskedet han sig.

Ellie grinte i det hun så det drillende glimt i sin fars øjne efter han var faldet til jorden. hun vidste godt han havde lodet sig falde, da hun på ingen måde ville kunne rokke ham. hun så glad op på sin far med det mest lysene og muntre smil man nogensinde kunne se "nej nej det gamle hjerte kan jo ikke holde til det" sagde hun flabet og grinte lattermildt igen. hun vidste hun ikke ville få ballade for at drille ham, for mor gjorde det tit og hende sblev han ikke sur på. hun så op på ham med det sødeste hunde øjne som havde den samme venlige varme gule farve som han havde. hun så så på alle de andre, da han begyndte at snakke til dem. dog hørte hun ikke selv efter, da hun udmærkede godt vidste hvad der skulle ske og hvordan man gjorde, for hun havde været på jagt både med sin mor og sin far så hun havde ingen problemer. nej hun var allerede begyndt at lytte efter et eventuelt bytte. hun havde sin riffel klar og stod med den på fuldstændig samme måde som sin mor. de gule øjne så opmærksomt rundt og ørene der let var gemt under det lange snehvide hår bevægede sig let, da hun kunne høre et bytte dyr. med det samme så hun op på sin far med et stort smil for at vise ham hun allerede havde hørt et bytte dyr og vilel have lov til at gå p jagt. hun vidste godt nok hun skulle vente på de andre og følges med dem, dog var hun lidt utålmodig, da du andre i hendes øjne var talentløse. det var de nok ikke, men hun ville ikke vente på dem. så hun satte riflen over skulderen og bandt det snehvide lange hår, der normaly gik hendes til nedover bagdelen, op i en hestehale så det ikke ville være i vejen. kort efter sprang hun op, greb en greb og svang sig op på grenen. hun snuste som en rigtig ulv ville gøre når den havde fået færden af et bytte dyr og hele hendes krop var på vagt og klar til at jage. hun ventede egentlig bare på at hendes far gav hende lov.

Kuuma hørte sin datter's grin, og han rystedet bare muntert på hovedet, dog børstedet han roligt sig ren, imens han selv så glad på sin lille ulve engel, imens han smiledet tilbage med et blidt smil, han sagde dog muntert.
''hehe nej, kan den gamle ikke haha!''
han var dog kun 36, men dog bare en munter sjæl, ikke så meget som sin datter, dog var han meget glad, men da han fik en del spørgsmål, som han allerede havde svaret på flere gange, så var det tydeligt han's tålmodighed var ved og slippe op, og han endte med og brøle.
''den næste da stiller et spørgsmål, som jeg allerede har svaret på, bliver sendt hjem til deres mor i en fucking plastic sæk!!!''
han så en ung fyr skulle til og stille et spørgsmål da Kuuma's vrede øjne så på ham, dog så han ud til og blive rolig igen, da de nikkedet indforstået, dog fulgte han med i hvad han's datter lavedet og han så glad ud for at hun havde fundet et bytte, smiledet tilbage men han vidste hun var utålmodig, og han nikkedet blidt til hende så hun fik lov til at jage sit bytte, og han klukkedet muntert da hun begyndte at stikke af efter at have sat sit hår op, og så løb afsted, han smiledet bare glad da hun ventedet og han gav tegn til det var cool hun tog afsted, da var ikke brug for meget snak i et jagt hold, da de skulle være stille, dog var han glad for sin datter's sanser, i forhold til de andre klovne.

Ellie så lidt ned på de andre da de blev ved med at spørge og himlede lidt med øjnene. de skulle jo ikke spørge, de skulle bare gøre det.. det var nemt. Ellie tænkte ikke altid over at hun havde den fordel at hendes moder havde ønsket hun skulle bblive stærk og en dygtig overlever og så derfor ligesom lå i hende. hun havde godt hørt nogle snakke om at det ikke var fair og det gjorde hende uværdig på nogle punkter.. det havde såret hende, men hun sagde det ikke til sin far eller mor, hun ville ikke have de skulle tænke over det.
da hun fik tegn til hun bare kunne jage hoppede hun lydløst og elegant videre. hendes blege spinkle men landede til sidste let på en greb længere væk fra de andre. hun trak sin riffel og satte den til rette.. hun så koncentreret ind i sigtekornet og tog en dyb indånding.. langsomt lod hun sin pege finger trykke med aftrækkeren og kort efter lød et ordenlig brag. hun sprang ned på jorden og hen til sit bytte.. det var en stor hjort. hun så lidt tilbage og sikrede sig at hendes fader ikke kunne se hende.. hendes ellers så lysene smil og glade minde var forsvundet. hun lagde sin pande mod dyret lange hals og en lille tåre trillede ned af hendes kind "vil i fred og gå videre til et bedre liv" mumlede hun roligt og aede dyret let over pelsen det var hendes lille ritual, som hun aldrg viste andre, da hun var nervøs for at de ville drille hende eller sfortælle det til hendes far eller mor som måske ville blive skuffede over hendes medfølelse med dyret.
lidt efter var Ellie tilbage ved alle de andre, hvor hun kom slæbene på den store hjort som havde et ren skud hul lige mellem øjnene og det var tydeligt den vr død på stedet uden lidelser. hun havde det glade og lysene smil på læben og ja virkede mer glad og lykkelig som hun plejede, der var intet tegn på hun havde fældet en tåre eller noget. hun smed dyret foran sin far og løsnede hendes hår så det lange flotte snehvide lokker faldt elegant og flot ned omkring hende. flere af drengene stirrede på hende med det typiske teenager blik når de så en pige de syntes om. dog så Ellie kun afventene på sin far for at se om han synes hun var dygtig eller ej.

Kuuma vidste han's datter holdt øje med de forkælede hvalpe, han så stille på de forkælede varulve, imens han stille tænkte på sin ulve mage's ønske om at deres datter blev en bedre overlever, ikke at han havde noget imod det, det gjorde hende dog til noget særligt, om det var på en god eller skidt måde, kom an på hvem det var, dog gjorde det ingen forskel på han's kærlighed til han's lille ulve engel, eller til Ellie's mor, som han elskedet højt osse, han's menneskelige elskedet osse klanen's Alpha og han's anden mage, Diana.
Han så glad på sin datter da hun hoppedet lydløst afsted så vel som elegant, han smiledet muntert, hende's krops bygning havde hun nok arvet fra sin mor, det ville heller ikke have set pænt ud hvis hun var en stor pumpet basse som ham, selv om hende's mor bestemt intet havde imod det, og han klukkedet muntert ved tanken, og da han så de forkælede hvalpe stadig vente på ordne, gav han surt tegn til dem om at nosse sig sammen og komme ud at jage, og han sukkedet opgivende, dog gik han roligt afsted, og da han havde været medlem af Stealth Combat Unit, så sneg han sig pænt lydløst afsted, da han hørte braget, som måtte være han's datter, og han fulgte stille efter hende's duftspor, og da han så hende's pande ved dyret's hals, en meget pæn hjort, han hørte hende mumle noget meget svagt på grund af afstanden, dog ville hun ikke kunne dufte ham på grund af vinden blæste i den forkerte retning, dog ville hun kunne dufte han's fært hvis hun kom den vej, og han så hende aede hjorten over halsen, og han smiledet glad, han var glad for hun viste dyrene respekt, de var jo selv i familie med et dyr, ulven, og han nikkedet anerkendene, før han næsten lydløst sneg sig væk, men takke være vinden, ville hun ikke høre ham.
kun Kuuma stod lænet op af et træ, og så hende komme slæbene med den store hjort, og han nikkedet anerkendene ved hende's skud, så vel som byttet, han gik roligt over til hende, så roligt på hende, bukkedet sig ned og fandt en lille måler frem, tjekkedet hjorten for radioaktivet, og da den næsten intet havde, så ville den være et rigtig godt bytte, forude skudet mellem øjnene, gjorde skindet stadig havde en meget god værdi, dog var kraniet ødelagt, så det var intet værd, medmindre nogen ville syntes om det, dog var de andre knogler intakte, og han så roligt op på sin datter, rejste sig op og nikkedet anerkendene med et smil, dog så han nogle af de andre drenge, som kom tilbage, efter at hun havde ladet sit snehvide hår falde, han sagde intet, men det var tydeligt han var meget overbeskyttende, mest fordi han var usikker på hvad han, som far, skulle gøre, dog sagde han intet til dem, men så på de kaniner de havde med tilbage, noget af skindet kunne bruges, noget kunne ikke, dog var kødet godt nok, og han så ud til og tænke lidt, nikkedet så til det var okay, ikke så godt som Ellie's hjort, men det gik an, og nu skulle de bare vente på de andre.

Elliehavde ikke opdaget sin far,d ahun havde koncentreret sig så meget om at dyret skulle have en ærefuld død som muligt. hun fulgte meget opmærksomt med id en måde hendes fader undersøgte dyret da hun var kommet tilbage med det og da hun så han kun sendte anerkendene signaler til hende blev hun utrolig glad. hun grinte let og smilte lysene til ham. det gjorde hende altid utrolig glad at han var stolt af hende. hun anede dog ikke han havde set hendes ritual, da et jo var en ting han havde prøvet at gemme væk. hun så lidt på de kaniner nogle af drengene kom tilbage med og hun studerede dem alle sammen meget grundigt.. de skulle hvertfald ikke blive hendes mage.. hun skulle have en stærk mage, som kunne forsørge hende og jage med hende på samme niveau som hende og det kunne ingen af de forkælede hjalpe hvertfald ikke endnu. hun satte sig så ned ved siden af hendes bytte dyr og ventede tålmodigt på de sidste kom til imens hun nød naturel med alle siine sanser. hun så let op mod sin far med et smil "mor siger jeg er en bedre jæger en hende.. er det rigtigt?" spurgte hun så lidt ude af kontekst, men hun havde ikke rigtig troet på sin mor og ville derfor høre hvad hendes far syntes.

Kuuma så roligt på Ellie med et lille smil, nok var han morder, psycopat, galning, sindsyg, og totalt fuckt i hovedet, men han havde skam stadig et hjerte af guld over for sin klan, sine mager, og især sin lille pige, han kunne dog se at Ellie var glad for han's ros, han var glad for og kunne gøre hende glad, selv om hun en dag osse måtte forstå det var en farlig verden, dog kunne han ikke unde sig at sige det, han elskedet hende for højt til og kunne lade vær med og passe på hende, og han var parat til og slås imod enhver da krummedet et hår på hende's hoved, dog var han usikker omkring det med mage, da mange havde bejlet til hende, igennem ham, og han havde afvist dem, til han's datter fandt en hun ville have, og han ville kun sige ja hvis han selv syntes det, dog så han roligt på hende studere kaninerne, og han smiledet roligt, han havde oplært hende godt, men var det nok? han vidste det ikke, men han var parat til og gøre alt for sin lille pige, Kuuma så hende sætte sig ned ved sit bytte, og han satte sig roligt ned for at kunne vente på de andre, han sad lænet op af et træ, og hørte sin datter, svarede med et smil.
''hmmm, din mor er en god jæger, men måske er du bedre, hehe det kommer an på så meget, lille skat, hmm tja ved det ikke hehe''
han lød ikke som den mest kvikke, men alle i klanen vidste godt han ikke var hjernen i firmaet eller klanen for den sag's skyld, men ingen betvivlede han's ord, handle måder, måde at slås op, og oplære deres militære range sektor, marksmans, eller han's råstyrke så vel som stilling som beta, trods sin stupiditet var han den fødte sektor føre, forude militære leder, selv om han's diplomat evner var helt af helvedes til, da det bedste han kunne gøre var og skyde på dem alle sammen fordi han blev vred over deres kloge ord, og han klukkedet ved mindet med let lukket øjne som en da døsedet selv om han var dybt opmærksom på sine omgivelser.

Ellie så lidt på sin far og nikkede let til hans svar.. hun så lidt frem for sig og tænkte lidt over det. hun så sin fars ord som vise ord på sin egen måde. hun kravlede så let hen til ham og tog fat i hans hånd "jeg er glad for dig og mor stadig kan være mager.. i virker så glade sammen.. men far jeg vil altså godt lære Diana bedre at kende.. hun virker så spænende.. " hun blev så tav i lidt tid igen, hvor hun bare sat og stirrede på sit bytte. hun burde nok få taget skinnet af den og skåret kødet fra, for det kunne vdst godt virke som om de skulle være der i lidt tid. hun så så lidt på sin far igen "det er ikke kun Diana jeg vil lære at kende.. jeg vil lære alle at kende.. helle verdenen" sagde hun med sin blide stemme og det var tydeligt hun stadig var en hvalp med store drømme og nysgerrighed om alting.


// sorry det blev så kort ^¨

Kuuma smiledet kærligt til sin datter, han fulgte hende's blik, og han kunne næsten gætte hende's tanker, og han smiledet bare kærligt til hende da hende's lille bitte hånd tog han's store hånd, han svarede blidt sin datter.
''og jeg elsker din mor med alt mit ulve jeg, lige så vel som jeg elsker dig, min lille ulve unge, hehe, og tro mig, jeg er glad sammen med din mor, og hehe, hmm jeg kan snakke med vores Alpha, og høre om hun har tid, da hun jo skal styre en by med 300 indbyggere, en klan på lidt over 900 mand og kvinder, forude børn, ældre, og svage, så ja hehe, knap og nok 1200 mand, hehe, men jeg skal nok snakke med hende, hvordan lyder det?''
han lød blid og kærlig, han så hende styre på sit bytte, og han smiledet kærligt til hende, trak sin jagt kniv og rakte den til sin datter, han hørte hende's ord, og han klukkedet blidt, ikke en grov latter, bare en glad og mild klukken, han svarede blidt.
''hehe, det en positiv indstilling, min smukke datter, men bare vær forsigtig med hvad da sker, ikke? mange væsner og folk kan være meget lunefulde, men jeg vil gøre hvad jeg kan for dig, lille skat, men på et tidspunkt, vil jeg gætte mig til, vil du ud og opleve verden, og tja når du ude for klanen's grænser, kan jeg ikke garantere din sikkerhed, men kan give dig en lang distance walkie talkie, så du kan kontakte mig hvis det går galt, okay? ville ikke kunne være og miste min lille pige''
han smiledet blidt, da han mente hvad han sagde, han ville blive ødelagt hvis han mistedet hende, så vel som hvis han mistedet Lille Ulv eller han's Alpha, så ville han blive ødelagt af det, som var et tydeligt tegn på han's kærlighed for dem.

Ellie så på sin far igen da hun hørte hans stemm eog smilte stort til ham "det må du meget gerne, ved hun er en travl kvinde, men vil så gerne lære hende at kende" sagde hun muntert og togimod jagt kniven. med det samme rejste hun sig op og gik hen til sin bytte og begyndte at skære skindet af meget forsigtigt og sørgede for at det kun var skindet så intet kød gik til spilde. hun lyttede til det hendes fader sagde og det glade smil forsvandt langsomt. hun vidste verdenen var farlig.. Violet havde fortalt hende om det.. hun var ikke sikker på om hende far egentlig ville være glad for hvor meget om verdenen hendes mor havde fortalt hende. det var også hendes mor der havde fortalt hende og at der var mange onde folk i verdenen og hun altid skulle være klar til at dræbe og aldrig måtte tøve.. for hvis hun tøvede kunne hun dø. hun så stille ned på hendes bytte som hun fjernede skindet fra, meget nænsomt og så godt som hendes far nu havde lært hende så intet gik til spilde "jeg vil se verdenen.." sagde hun stille og så små trist på sit bytte. hun vidste ikke om hun skulle fortælle sin far oom hvordan hun havde det med drab og alt det hendes mor havde fortalt hende.. hun anede ikke hvad hun kunne fortælle ham.. hun var bange for at han ville miste kærligheden for hende og måske ikke vil være så stolt af hende som han var nu. hun fik efter hånden fjernet skindet fra det store dyr på den ene side. hun stoppede og så lidt mod sin far med det varme gule øjne som normalt var fyldt med lys og lykke.. det vartydeligt hun havde noget på hjerte som hun ikke turde fortælle.

Kuuma så mildt på sin datter, og han smilede kærligt tilbage, han klukkedet blidt og svarede kærligt.
''skal jeg nok, lille skat, jeg lægger et ord ind, okay?''
han smiledet muntert tilbage, og fulgte roligt med i da hun rejste sig efter at have taget imod jagt kniven og gik over imod hjorten, han så ud til og syntes om hende's måde og arbejde på, tålmodig og rolig, han nikkedet tilfreds, han så hende's smil langsomt forsvinde, og han så blidt og kærligt på sin datter, han fulgte roligt med i hvad hun lavedet, dog så han kærligt på hende med et kærlighed's fader blik, som en da var bekymret for sin datter, dog ville han ikke presse hende til og sige noget, så han ventede roligt imens han's datter arbejde med sin hjort, han fulgte nøje med, og da han hørte hende's stille ord og så hende se trist på byttet, han sagde blidt.
''og det skal du have lov til, lille ulve engel, men jeg tænker, det ville være bedst du fik noget militær træning, og angående dit triste blik, så da intet du kan sige, som ville få mig til og holde op med og være stolt af dig, eller elske dig, min lille engle ulv, bare husk klanen's love og at du altid vil have et hjem her, og hos din mor, du vil aldrig være alene, og du vil aldrig være uelsket''
han smiledet ømt til sin datter, han sad kærligt og så på hende, rejse sig så roligt op og gik blidt over, satte sig roligt ned ved siden af hende og lagde en arm om hende, for og trøste hende, før han gik igang med og hjælpe hende med at ordne sit bytte, ved og trække sin kamp dolk, som dog var ren og steriliseret, og han begyndte forsigtigt og fjerne skindet og så løfte den blødende hjort op som en fjer, og lægge den ned på det fjernede skind så kødet ikke blev beskidt, og han skar nogle streger for og markere hvor da skulle skæres, før han begyndte og arbejde, for og hjælpe hende, og så andre dyr ikke fik den ide at angribe, eller små insekter lægge æg eller andet i kødet, dog smiledet han kærligt til sin datter imens han arbejdede sammen med hende.

Ellie svarede ikke på noget af de hendes far sagde, hun sad bare og stirrede på den blødene hjort med et trist blik. det var tydeligt der var noget der nagede hende og da han sagde hun aldrig ville kunen sige noget der gjorde hna ikke ville være stolt af hende mere eller elske hende. hun nød det kærlige kram han gav hende og da han begyndte at arbejde med dyret for at hjælpe hende, forsatte hun også. hun sad længe uden at sige noget.. hun arbejdede bare og fik sammen med sin far skåret dyret, så mest muligt kød kom ud afd et og et perfekt stykke skind var klar til at blive garvet. hun så så forsigtigt på ham pg derefter på de andre unge der efter hånden var ved at blive samlet "det sagde mor også.." hviskede hun stille og så ned på jagtkniven hun havde i hånden. stille lukkede hun sine øjne og rystede stille på hovedet. hun fik tvunget et smil frem og hun så igen på sin far dog med det lysene og nærmest lykkelige blik og smil "det er lige meget, mange tak for hjælpen far" sagde hun muntert og virkede glad som altid og lyste op som hun altid gjorde, som den lille engel hun var. inderst inde havde hun det ikke helt godt og var stadig trist, men det kunne slet ikke ses igennem det glade og helt igennem uskylige og rene humør.

Kuuma så kærligt på sin datter imens hun så trist på den døde hjort, han smiledet kærligt med et trøstene smil, han var ikke så god til og være far, dog gjorde han sit bedste, og han skævedet roligt til hende her og der, imens de arbejdedet på hjorten, han så roligt på kødet og skindet de fik ud af det, nikkedet tilfreds, og han så roligt på sin datter da hun forsigtigt så på ham, fulgte han roligt hende's blik ud på de andre, og han hørte hende's hviskende ord, svarede han kærligt.
''hva sagde mor også, lille skat?''
han lød blid og kærligt, han så hende se på jagt kniven og han tørrede sin egen af i en klud, og satte den i hylster, rakte hende kluden, og han så hende finde et smil frem, og han lyttede til sin datter og sagde kærligt.
''tja, det ikke ligemeget, men var så lidt, min skat, skulle det være en anden gang''
han smiledet blidt, han så roligt på hende med et faderligt blik som en da så noget men troet noget andet, dog så han ikke ud til og ville forfølge det, han gav hende blidt et kys på panden og smiledet ømt til hende, han så stille på de andre for og se hvad bytte de havde bragt og Kuuma så ikke just tilfreds ud med dem, han sagde dog intet, da han ikke gad.

Ellie tog imod knuden og tørrede Jagt kniven af. det lysene smil blev siddene og hun svarede ikke sin far på spørgsmålet. hun smilte bare til ham som intet var hent. hun kendte efterhånden sin far godt nok til han ikke ville spørge mere ind til hendes triste minde. det samme med hendes mor. nok grunden til Ellie stadig havde hendes hemmelighed. hun så så rundt på de andre og gik så hen til sin far, rakte ham kniven og begyndte så at pakke hjorte kødet ned, så de kunne få det med hjem. hun så så på Kuuma da hun var færdig og smilte stort og lysende " så er jeg færdig" der var ingen tegn på hendes tristhed og hendes muntre jeg virkede fuldstændig oprigtigt og sikkert. det var endnu en ting hun var godt til, at få det gode humør frem selv om hun var så trist som mn overhoved kunne blive. hun smilte rundt til de andre der så trætte ud og nok helst ville hjem.


//sorry de blev så kort ^^//

Kuuma så roligt på sin datter, og smiledet da hun tog imod kluden og tørrede jagt kniven af, dog så han afventende på sin datter om hun svarede, dog fulgte han ikke op på det da hun ikke svarede ham, han så dog roligt rundt for hurtigt at orientere sig om tingene, han så dog roligt på hende da hun kom over og gav ham kniven, som han tog imod, han hjalp sin datter med og pakke kødet sammen, og han lagde det roligt ned i sin taske, mest for og lette byrden for sin datter, selv om hun osse havde fået noget godt tungt kød i sin taske, så hun ikke blev forkælet for meget, dog gjorde han stadig sit bedste for hende, han så dog stille på hende da hun var færdig og han svarede kærligt.
''er jeg osse, hmm, skal vi komme hjem?''
han smiledet kærligt og rettede sig op med sin tunge taske og så på de andre forkæledet hvalpe, rystedet stille på hovedet, og begyndte roligt at traske hjem, holdt dog øje med folk om de var med, mest af alt sin datter.

Ellie nikkede kort til sin far, hvorefter hun tog hendes taske på ryggen. den var tung, men det virkede ikke som om det generede den lile pige på nogen måde. hun fulgte raskt med sin far som om tasken vejede ingentinge og med et kæmpe smiil på læben. der var ingen tegn på hendes triste minde og hun lyste bare op som hun plejede at gøre.
hun så lidt tilbage på de andre der så ud til at være trætte.. med et lille ryst på hovedet lod hun sig sakke bagud til de andre "okay.. den der fanger mig for at kys" sagde hun mildt og grinte stort, hvorefter hun sat i løb. de fleste af drengene løb hurtigt efter hende og meget hurtigt passerede de Kuuma. Ellie så grinene tilbage og løb bare videre uden problemer, med taske og det hele. hun var hurtigt og hendes lille størrelse gjorde det nemt for hende at undvige forhindringer. drengene løb efter hende så hurtigt som de overhoved kunne, da et kys fra den lille engle ulv ville være en stor ting for dem i deres alder. dog havde Ellie ingen intentioner om at blive fanget. hun ville egentlig bare havde de forkælede hvalpe igang. hun satte farten yderligere op imens hun hyldede et glædens hyld.

Kuuma så sin datter nikke kort til ham og han smilede blidt til hende, han så roligt på hende da hun tog tasken, og så gladere ud da hun så ud til og kunne tage det, han så hun let fulgte med ham og han klukkedet blidt, da hun så glad ud.
Han så træt på de andre da ikke så ud til og kunne følge med og det klødet i han's fingre at tæve dem gule og blå, dog glodet han på sin datter da han hørte hende, og da de passerede ham, grinte han bare muntert, imens han med et bredt grin fulgte med dem, dog valgte han og trampe forhindringer ned, han vidste osse pr instinkt at de simpelt aldrig ville fange han's datter og det havde hun fra hende's mor og han mærkede en rødmen fra sine kinder ved tanken om den smukke hun ulve mage og med et dumt grin i ansigtet trampedet han afsted, med tunge trav selv om han meget langsomt haledet ind på dem og de sidste løb prustende og pustende efter dem.

Ellie så let tilbage for at se om de kunne indhente hende og det så ikek sådan ud. hun grinte engle smuk og hoppede let og elegant over en træstamme. hun kunne godt høre sin fars tunge tramp bag dem og var bare glad for han lod hende gøre det. hun så ige lidt tilbage "kom nu drenge.. har i virkelig ikke lyst til at kysse lille mig" grinte hun,hvorefter hun så frem for sig igen. en af drengene satte farten op og så ud til han faktisk havde en lille mulighed for at indhente hende, dog lavede hun at lille svingind mellem nogle træer og han faldt igen bagud. hun forsatte igennem træernes tætte stamme med stor nemhed på grund af hendes lille størrelse kunne komme igennem selv de minste steder. hun nåede så endelig til enden af skoven og løb mod søen, hvor hun stoppede op. hun betragtede vandet med et strålene blik og at lysene smil. de andre hvalp kom forpustet efter og lod sig falde trætte om. hun så tilbage på sin far med det lysene smil. hun mærkede så et prik på skulderen og så den dreng der havde været tæt på at indhente hende i et split sekund "fanget" var det eneste han sagde og så med et fjovet smil. Ellie stirrede lidt på ham, hvorefter hun så hen på sin far. et lille grin undslup hende og hun gav ham et kort lille kys på kinden "sådan" hun fniste lidt og smilte uskyldigt lysene so hun plejede. drengen så ud til at føle sig snydt, dog fik han så set på Kuuma med et lettere bange blik og flyttede sig hurtigt væk fra Ellie.

Kuuma så roligt på sin datter da hun så sig tilbage, han klukkedet roligt med et smil, han hørte hende grine og rystedet bare på hovedet i rolig munterhed, han kunne fornemme hende's glæde som smittedet den store mand, han vidste ikke hvorfor, han holdt bare utroligt meget af sin datter, hun fik ham også tit i godt humør, han hørte hende og brummedet i blid munterhed, han så dog en af drengene hale ind på hende og sagde intet, han ville selv lade hende styre dette, han fulgte med i det hele og rystedet roligt på hovedet, han kunne huske da han selv var en lille purk, men det var sandelig mange år siden og han grinte bredt ved tanken, han så hende hoppe rundt og da de kom til søen, standsedet han roligt op nogle meter fra sin datter med et roligt blik i omgivelserne, mest for og se om hvalpene var faldet døde om eller om de faktisk var i live efter en god løbe tur, da de fleste dog var faldet om af udmattelse sukkedet han lavt, lang vej i nu, dog fulgte han roligt med da han hørte hvalpen da var tæt på og indhente hende, sige fanget, og med et roligt udtryk's løst ansigt, da hun så på ham, nikkedet han let da det var okay, han smiledet blidt og roligt, dog hævedet han sit øjenbryn da hvalpen så ud til og føle sig snydt, da han så hvalpen flytte sig fra Ellie, gik Kuuma roligt over imod ham og stoppedet først da han stod 2 meter fra knægten og tårnedet sig over ham, han lagde sine enorme arme over hinanden og sagde kort.
''godt løbet, hvalp, du fangede næsten min datter, selv om du stadig har meget og lære''
han nikkedet godkendene til den unge, hvor efter han så på sin datter og sagde blidt.
''godt løbet, lille Ulve engel''
han så over på søen og gik over med en lille måler for og måle det radioaktive i vandet for at få en meget lav måling, og han sagde roligt.
''da er næsten intet møg i vandet, hverken gift eller skidt, så det er drikkeligt, få noget og drikke alle sammen''
han tog sin dunk frem og tømte den for vand i munden og fyldte den så roligt op og satte sig nogle meter fra bredden med røven solidt plantet i jorden og han sagde roligt.
''vi holder pause her kort, så i ikke dør af udmattelse''
han smiledet til sin datter og så udover søen på omgivelserne med et roligt trænet blik, som en da altid holdt vagt, altid var på vagt, altid var forberedt på en trussel.