[Afsluttet] A debt to pay, but i hate you anyway (Payne, Kuuma og Vanillia)

fortid's emne: Kuuma er 20 år gammel, Payne ukendt alder.

sted: en lille hyggelig kro, som er typisk for folk som enten ikke har så mange penge, eller bare holde et skummelt møde, that kind of shit.

tidspunkt: 21:35.

omgivelser: ude foran kroen står der en motorcykel, folk da går forbi, kvinder da trækker, men ellers en fredlig aften.

Kuuma's tøj og udstyr: tunge militær læder støvler, grønne kamuflage bukser, en grøn kamuflage shirt og en læder vest med ryg mærke, et billede af en ulv og ordet The Lonely Wolf på ryggen, en biker hjelm og en stor bandana for ansigtet, han har en tung skud sikker vest inde under sin trøje, og har en tung kaliber pistol i skulder hylster, og en heavy hander shotgun over skulderen.

Han var træt, sulten, irriteret, og han havde kørt i lang tid, så han havde ømme baller, dog ikke at det generedet ham men det havde været en lang aften, og nu kunne han gå ind på deres stamkro, få en kold øl og høre om nyt, så han havde kørt over til kroen Den Grønne Smølf, en irsk kro som var stamkro for ham, han havde været der meget og uddelt en del tæsk der, han klukkedet ved tanken og tjekkedet om sit haglgevær sad på ryggen og om sin pistol sad i hylstret, og trådte ind i på kroen, han så sig stille omkring, de fleste stamgæster var der, og de hilste høfligt på Ham, han så et ungt par, sidde på en ret underlig måde, og Kuuma rystedet på hovedet, vidste hvad de lavedet, så han tog sig ikke videre af det, han gik roligt om til bagdøren og tjekkedet om da var nogen i ringen, dog havde et par over i en mørk kro, fanget han's opmærksomhed, en ung kvinde, han kunne dog ikke dufte hvem, men den anden, en ung nervøs mand, som var nervøs af ukendte årsager, dog ville han ikke blande sig, så han gik over imod baren, og den 204 cm store muskel varulv, satte sig ned på en stol, og bestilte øl til ham og så over på den unge kvinde, som så ud til og være køn, dog ikke han's smag, måske, hvis han fandt hende spændene, som varulv, men noget i han's militære baghoved, sagde han skulle undersøge det, og han så manden blive nervøs, da han må have genkendt Kuuma fra efterlysning's plakaterne, da han var efterlyst af Occulta, og inden den unge mand så meget som kunne sige et ord, havde Kuuma's enorme næver løftet fyren op som var han et lille barn, og Kuuma sagde lavt.
''du stinker.. ren, Occulta svin.. du ved godt i ikke er velkommene her i vores pub, right?''
Kuuma så kort på kvinden og snusedet stille til hende.. fremmede duft, ikke menneske, havde en ubehalig stank over sig, Succubus!, dog osse en lettere metallisk duft over sig, cyborg? han knurredet lavt af hende, kunne ikke genkende hende, dog var han ligeglad, Occulta svinet først, og han sagde lavt.
''skal vi danse, lille menneske?''
han gik over imod bag lokalet, sammen med manden som prøvedet at protestere, men vidste at han enten kom ud i en lig pose eller værre, og Kuuma gik så over imod ringen, som var et dybt hul i jorden, som man skulle bruge stige for at kunne komme op, selv Kuuma, og han sprang ned i hullet med fyren, han vidste ikke om succubussen fulgte med, og han var osse ret ligeglad, occulta svinet skulle dø.

Kuuma så occulta manden panisk forsøge og kravle op, dog uden held, og Kuuma angreb ved og sparke ham direkte imod ryggen så da kom et smerte skrig fra ham, og han greb så fat i manden's krave, vred om rundt og slog ham med en knytnæve midt i ansigtet så han faldt om med blod små løbende ud af munden, og inden han kunne reagere, havde Kuuma løftet ham op og smidt ham ind i væggen for så at hamre sin enorme krop ind i munden med et brag så han blev mast imod træet, hvor efter Kuuma hamredet sine enorme næver ind i manden's ribben tre gange så da kom en lav knasen, og manden's øjne løb stille i vand, hvor efter Kuuma løftede ham op, Occulta manden bad stille om nåde, og fik bare en skalle som brækkedet han's næse som svar, Kuuma slap ham, så han faldt på knæ, og han sagde venligt.
''slå mig nu, svækling''
han så manden rejse sig op, med den ene arm presset imod sine ribben og slå svagt imod Kuuma, som bare så på ham, før han slog ham hårdt i maven så Occulta manden knækkedet sammen og hostedet blod op, Kuuma så stille på manden, så ikke ud til og more sig, men heller ikke kede sig, han sparkede manden ned på jorden, og pressedet så roligt sin støvle imod manden's hals, og Occulta manden spærredet øjnene op af skræk, imens han prøvedet og rykke Kuuma's fod uden held, og Kuuma kom med et lille smil bag masken da lyset forsvandt i Occulta manden's øjne, han bukkedet sig roligt ned og søgte lommerne igennem, en lille pung, en kuvert med papirer i, han tog dem op og fløjtedet roligt, Occulta secret shit? han læste det stille igennem, en Convoy fra occulta, 2 lastbiler en med værdifuld last, noget special HighTech pis, og Kuuma gad ikke engang læse navnet, han ville anyway ikke forstå det, dog pakkedet han det sammen og gemte det i sin læder vest, før han tog en stige, og stilte den op, før han kravledet op, og så sig efter Succubussen om hun var fulgt med, dog trak han på skulderne, fandt en pakke cigaretter frem, og tog sin lighter frem, satte ild til spidsen af smøgen og babbede roligt på de, for at puste røg ud mellem læberne, ville slappe lidt af, før han så tingene an, og holdt dog øje med døren hvis nogen skulle komme ind, måske han's ledsager? han håbedet det, så kunne hun osse få nogle tæsk.

Udseende/Påklædning: http://data2.whicdn.com/images/4337420/529634_1and2crossbw_large.jpg + en sort håndtaske, med skulderrem.

Endnu et væsen trådte indenfor på den velkendte og irske kro "Den Grønne Smølf", og som ellers flere gange i aften, så noterede hun sig det knapt. Det kunne have været en nyttig detalje at bemærke den svært bevæbnede mand, med det yderst specielle tøj, som allerede på afstand ville kunne vække mistanke hos hende, eller hos andre, som havde lidt beskidte jobs at skulle nå i aften. Men det fandt hun ikke vigtig nu... Målet var så tæt på alligevel. Payne sad velplaceret på en af kroens knap så behagelige eller specielt stilfulde stole, i hvert fald efter hendes smag, med benene over kors, og godt tilbagelænet. Blikket var uskyldigt fastlåst mod offeret foran hende. Hendes øjne havde i aftenens anledning ladet sig skifte til en smuk mandelfarve, der var noget lysere end det sædvanlige. Det lignede næsten en slags flødefarve, hvilket blot gjorde dem endnu mere indbydende at fastholde blikket med. Især foran hende lod til at være bidt på krogen. Det havde også taget sin tid efterhånden. Han var alt for nervøs efter hendes smag. Dette burde have været nemmere, selvom informationerne egentlig var værdifulde nok. Da han endnu engang skævede smånervøst bag hende, sukkede hun smilende, og vendte øjne af ham. "Kære dog... Du er så distræt! Jeg lovede dig jo, at der ikke sker os noget her... Eller vi kunne selvfølgelig tage snakken et andet sted?" Smilet gled over noget bredere, mere lokkende, imens de hvide tænder kom bedre til syne, og stemmen blev blød som smør. Langsomt, og ganske blidt, greb hun fat om hans hænder, som uroligt tappede imod bordets overflade. Fyren holdt straks inde med sit tapperi, og rettede blikket direkte mod hende, med overraskelse at spore, som straks blev erstattet af lyst og nysgerrighed, da Payne bevist lænede sig en anelse mere ind over bordets overflade, så deres ansigter kom nærmere. Derved blev hendes ansigt og barm ekstra blottet. I aftenens anledning havde hun valgt en rå, men alligevel forførende sag af en kjole, som uden at være for billig, gav rig adgang til at studerer både stænger og barmens runde overflade. Samtidig havde hun sat det blonde hår op, hvilket også var en usædvanlighed, men med sikkerhed gemt i sig. Det blonde hår udgjorde en perfekt forklædning, samtidig med, at hun ikke frygtede at skulle skjule noget af sig selv. Håret opsat gjorde hendes muligheder for at studerer omgivelserne rigere. Men alligevel så hun ikke det næste komme...

... Da manden lige var ved at åbne munden, og så ud til at have ladet sig overtale, greb et par store lapper fat om ham, og en brysk stemme skar igennem luften. Payne trak hurtigt hænderne til sig, og gloede åbenlyst overrasket på det store skrummel, som pludselig havde valgt at nakke hendes offer. Men Payne fandt det tydeligvis værst, da skrumlet så valgte at snuse til hende, som hun var et andet dyr. Dét var fornærmende. Især reaktionen på hendes noget specielle duft. Øjnene blev knebet en anelse hårdt sammen, samtidig med, at mørket ulmede kort i de fine flødefarvede øjne. Det passede ikke rigtig til hendes udseende, og forsvandt derfor mystisk hurtigt igen, da han forsvandt over i den anden ende af lokalet. Mod ringen selvfølgelig. Payne sukkede igen, og snuppede sin håndtaske med sig, som hun rejste sig. "Mænd... Hvorfor lige... Mænd?" Med en gang så sikker, som de fleste kvinder ville misunde, og de fleste mænd ville glo efter, spankulerede Payne dovent efter de to slagsbrødre. Eller... Slagsbroderen. Hun havde egentlig ingen interesse i offerets helbred, så længe hun fik, hvad hun var kommet efter. Men nu kom han jo i vejen. Derfor endte med at glo følelsesløst ned i hullet, imens offeret blev tæsket synder og sammen, og hun dovent rodede i sin håndtaske. Dælens! Ikke flere smøger. Normalt røg hun ikke rigtig, men brugte det kun i situationer, som måske kunne trække ud. Det var et godt tidsfordriv. Da skrumlet "omsider" valgte at blive færdig og kravle op af hullet, fulgte Payne ham med blikket, indtil han var standset. Hun glattede træt kjolen, og rankede lidt mere elegant op i holdningen, så formerne virkelig blev skudt frem, inden hun bevægede sig videre over mod ham. Smidigt, og i forholdsvis sikker afstand, gled hun ind foran ham. Manden var en kæmpe i forhold til hendes sølle 163 cm, men det gjorde hende intet. Især ikke, da han umuligt kunne være helt menneskelig. "Giver du ikke en smøg? Du tog trods alt rigeligt for dig, af 'my man'..." Hendes smil var drillende, men indbydende. Det bød tydeligvis ind på mere, som hun blot ventede på, at han ville tage hul på. Det kunne være en samtale, informationer eller et job? På steder som dette, og med kvinder som hende, så kunne man aldrig vide.

Kuuma havde bemærket at den kønne kvinde knapt havde set ham, men alligevel havde vidst han kom ind, og han havde stille holdt øje med kvinden og manden, imens han havde drukket lidt af sin øl, han havde set hvordan hun sad, hvordan hun sad med kroppen, som om hun ikke kunne lide at sidde på stolende, han noteredet sig stille detaljerne omkring hende og manden, holdt stille øje med alt i rummet, og takke være han's hjelm ville man ikke kunne se han holdt øje med folk, takke være det sorte visir for sit ansigt og tørklædet trukket op, som dog var trukket ned så noget af det nederste af han's ar ved kæben var synlige imens han drak af sin øl, han havde bemærket kjolen som kvinden havde på, måden hun sad på og da hun bøjedet sig ned og andre små detaljer, som han fandt spænende, han holdt dog stille øje med den nervøse mand, som Kuuma fandt mistænkelig, simpelt af natur, og han så kvinden sige noget til manden, som nervøst så bag ved hende, måske efter ham? han vidste det ikke, og han var ligeglad, han fulgte dog stille med i imens han stoppedet sit tapperi i bordet, han så stille til, og det var der han havde rejst sig op, da alle de tanker havde overvundet ham.

han's visir var slået op og hjelmen taget af så han's kronraget hoved, med ar fra fem klør var revet hen af ansigtet på ham, han havde vidst det var en Succubus, på lugten, men osse noget metallisk, så en slags blanding? han var usikker på om han skulle stole på hende ved hende's blanding eller om han bare skulle give hende samme behandling som Occulta manden? han trak på skulderne af sine egne tanker og kom med en lav knurre af manden da klynkedet nervøst, Kuuma's knurren burde hurtigt videre give ham som varulv, om ej, en overstørrelse vovse, og han klukkedet ved tanken, dog havde han hørt succubussen's ord, og han skævedet kort om på hende, så hende's sikre gang, det fristedet ham ikke så han trak på skulderne og slæbte den panikslagne mand med, han havde dog bemærket kvinden's øjne var blevet knebet sammen da han havde snuset til hende, dog følte han sig ikke truet, og han vidste hun havde fulgt med i hvad da skete mellem ham og den døde occulta mand, han så hende dog rode i sin håndtaske, og da han var kravlet op, vidste han osse hun havde fulgt ham med blikket, noget han havde lært i militæret, som havde gjort ham til en af Occulta's 5 top folk, i sin tid, dog trak han på skulderne, da han så hende nærme sig ham, han knyttedet sin store næve, som havde tydelige ar fra en da vant til og slå, og slå på meget hårdt materiale, men da hun bare spurgte om en smøg, sagde han roligt imens han så på succubussen med sine tomme gule øjne, ingen glød af noget som helst, udover en slags tom munterhed, som en da havde set nok død til og kunne more sig over det, og med en syg tanke gang, kunne man gætte sig til, manden havde dræbt sin del af folk, dog havde han intet sagt da hun havde glattet kjolen ud og ranket sig lidt, dog havde han haft et små interesseret udtryk i sine ellers tomme ligeglade øjne, dog var det forsvundet igen, som om det ikke havde været der, men uden et ord, tog han sin pakke cigaretter frem og rakte hende en, men det så ikke ud til han ville snakke til hende, mest fordi han var en utrolig mistænksom type, og det var han simpelt af natur som enspænder varulv, dog var der en meget svag interresse for denne succubus selv om han's instinter bød ham at skyde hende i ansigtet med sin Heavy Hander Shotgun, dog ville han se hvor dette førte hen, så han ventedet på hun tog imod smøgen, og spyttedet ud med hvad hun ville eller om det bare var en smøg hun ville have, dog havde han en vag ide om hvad hun ville have, men han viste ingen tegn på det udover sit tomme blik.

Kuuma's knurren ledte hende tættere på svaret, men det overbeviste hende ikke. Hun havde efterhånden hørt en del forskellige slags væsner knurre i situationer, hvor de enten var utilpas, truede eller ophidsede. Det betød ikke nødvendigvis dyriske gener, blot at deres instinkter tog over i en truende situation. Dog kunne selve Kuuma's bygning og generelle adfærd, samt den svage fært hun fik opfanget af ham tyde på, at der sandsynligvis var krydset noget vovse indover det. Hans kronragede hoved med arrene gav dog anledning til stor undren. Varulve havde aldrig rigtig interesseret hende specielt, men hun brugte også mest tid på at studerer de forskellige dæmoner, og de ofre, som hun skulle arbejde med.

Da hun endelig nåede hen foran Kuuma, løftede hun uskyldigt hænderne, og sendte et roligt blik op mod ham, som tegn på, at hun ikke kom med ondt i mene. Hendes øjne var stadigvæk flødefarve, med et lokkende skær over sig. Der var adskillelige mandlige såvel som kvindelige hoveder, som allerede havde drejet hovedet halvt af led efter hende, men det skyldtes selvfølgelig ikke bare måden, hvorpå hun gik eller så ud. Succubusers auraer havde altid haft en tendens til at bringe de urgamle instinkter frem i folk, og i aften var selvfølgelig ikke nogen undtagelse. Det var ikke noget, som Payne ønskede at sætte en dæmper på heller. Tydeligvis ikke, hvis det kunne redde hende fra en hård omgang med fyren foran sig. Da han omsider valgte at slappe en smule af, og rakte hende en smøg, tog hun glædeligt imod den. Lighteren blev fisket op af tasken, fik tændt smøgen og hun fik smidt den tilbage igen. Payne tog et godt sug af cigaretten, og pustede en blød røgsky ud, til højre for Kuuma.

"Så... Kendte du fyren der eller blev du bare overmandet af lysten til at "danse"? Af en fyr, som lige er ankommet, så virkede du overraskende målrettet."

Payne lo ganske kort. En sød latter. Ren og perlende, og på ingen måde hoverende eller provokerende. Godt nok havde hun ikke set ham komme ind, men han var dukket op ud af ingen steder fra, og hans drink var stadigvæk synlig. Desuden kunne hun fornemme osen fra motorcyklen og en tung mandig hørm af sved fra en hel dag. Ak ja...

"Navnet er Nina forresten."

Hånden blev dovent strakt frem. Enten kunne han vælge at trykke den, kysse den eller lade den være. Valgte han den sidste, ville hun trække den tilbage igen, med et smilende skuldertræk. Det var sjælendt, at Payne brugte sit rigtige navn, når hun var under forklædning. Men hendes præsentation kom efterhånden så naturlig, at man ikke kunne skelne imellem en løgn og virkeligheden. Især ikke, da fyren foran hende lige havde dræbt hendes offer uden videre og uden nåde. Hun ville, kunne og skulle gerne bruge smiger på ham, men det skulle hverken koste hende liv eller lemmer. Desuden havde hun været hurtig og opfanget glimtet i hans øje. Selvom han egentlig virkede lidt død i det, så var der altså liv dybt i ham. Det glædede hende grusomt, men hun skjulte det godt, ved blot at tage endnu et sug af smøgen, og rette lidt på kjolens kavalergang.

"Hvad laver sådan en stor stærk fyr, som dig, så egentlig her, udover at tæske uskyldige ungmøers fyre sønder og sammen?"

Hun hævede drillende et øjenbryn, og så afventende på Kuuma. Måske hun kunne få et par få ord ud af ham. De var altid lidt nemmere, hvis de ville snakke selv.

Kuuma så stille på succubussen cyborg tingen, det han havde gættet sig til, ved hende's udseende, dog ikke clomans ej menneske, duften af succubus og robot, og så lagde han simpelt 1 og 1 sammen, dog så han bare på hende med sine gule ulve øjne, trak på skulderne af sine egne tanker, holdt dog stille øje med succubussen, han vidste hun studerede ham på en måde, han tog sig dog ikke synderligt af det, som sån, han var vant til det.

Han så stille på hende gå imod sig, han så hende løfte hænderne som han til gengæld, løftedet sit øjenbryn, sagde dog intet, han så ind i hende's flødefarvede øjne med sine gule tomme ulve øjne, han så det lokkende skær, fandt dog ingen interesse i det dog var der noget i ham da rørte på sig, han vidste ikke om det var sociopaten i ham eller bare den liderlige vovse da skulle have en kvinde, han vidste det stort set ikke rigtigt, han holdt bare stille øje med hende, imens hun tog imod smøgen som hun så ud til og være glad for, han så hende fiske lighteren op, han holdt stille øje med succubussen, han lyttedet stille til hende, så ud til og tænke om han skulle svare eller holde kæft, men noget fik ham til og svare frem og give hende en på skrinet.
''nej, men han var for ren, så det var tydeligt han var Occulta, de skulle have sendt en mere beskidt fyr, så var den ikke så nem og lugte.. så for og svare konkret på dit spørgsmål, nej kendte ham ikke, havde jeg kendt ham, var han død anyway, og jeg er altid målrettet når jeg skal dræbe mit bytte''
han lød ikke truende, mere som en da bare sagde tingene som det var, at han nød at slå ihjel, han så dog på hende da hun lo kort, det så ikke rigtig ud til og anfægte ham, selv om han's krop gjorde, og han's forstand ikke gjorde, men den lille bule i han's bukser, ville vise et skaft da var begyndt og blive hårdt, selv om han's tomme øjne kunne varsle stor smerte og det da var værre, han så dog stille på succubussen da hun sagde hun hed Nina, han's tomme gule øjne borredet sig dybt ind i hende's flødefarvede øjne, med øjne da ikke trodet på hende, ikke at han kunne sige om hun løj eller ej, men erfaring havde lært ham at folk ofte løj, medmindre man tilførte dem enorm smerte, han sagde dog bare tomt.
''Kuuma Tenga''
hvis succubussen havde nogen kontakter i Occulta, ville hun vide hun stod over for en af Occulta's daværende 5 top folk, som var deserteret efter et varulve angreb, og havde dræbt utallige, både i tjeneste, men osse som desertør, og at der var en dusør på 5000 dollar på at bringe ham i live over til Occulta's kontakt person, men når folk endelig satte sig for det, og så ham, så var de enten døde bagefter, eller osse løbet væk, at han var en direkte psykopat af natur, som en bivirkning af sin barndom, men osse kunne være rar, dog burde hun have de informationer, da hun havde haft kunne kontakte en mand fra Occulta ned til møde, dog med alle de tanker, havde han stadig ikke taget hende's hånd, og han så heller ikke ud til at ville gøre det, han så hende dog gennemborende i øjnene, med et tomt blik af et par gule øjne, som langsomt forsvandt, da han hørte hende's ord, og blev erstattet af nysgerrighed, da han af natur som varulv, var en nysgerrig person, dog havde han's øjne osse en meget vag interesse, selv om han's krop, altså bulen i han's bukser, sagde andet, at han var meget interesserende, dog havde han en munter stemme da direkte kunne lugte af sindsyge.
''den store stærke fyr, slog lige ihjel, tæskedet ikke fyren sønder og sammen, han gav ham nogle små klap, og så sluttedet jeg bare starten på det sjove, men har tjent penge, forude lidt flere fra din fyr, og nogle papirer som kan være meget værdi, for de rette mennesker, som jeg tilfældigivs kender, hvad laver du selv?''
han lød munter, selv om han's øjne havde fået en hårdhed som selv en krigerisk dæmon i dæmon form, burde tage sig i agt for, en hårdhed da skreg en komplet vanvittig sindsyge bag en maske af blid munterhed, en sindsyge da ville nyde at tage en ned i en mørk kælder og arbejde på en, til man ikke blødte mere, simpelt for sjov's skyld, en hårdhed af en hård verden, men osse et brutalt blik som en da kunne vride halsen om på en tilfældig person og stadig drikke sin morgenkaffe, den fuld endte kompakte sindsyge, dog på han's rolige ydre, han's krop, var det dog osse tydeligt han var human, ved han's meget vage seksuelle tiltrækning af succubussen, dog med et skær af simpelt vrede og had i sit blik, som blev blandet med lyst, glæde, sindsyge og en smule galskab.

Payne rettede på en enkelt blond hårlok, som havde fundet sig vej til friheden, og væk fra den opsatte frisure. Hun pustede kort til den, så den gled til siden for hendes øjne. Kuuma's øjne var hende yderst interessant, ikke mindst kombineret med hans struktur, da det blot gjorde ham endnu mere dyrisk at se på. Der var nu ingen tvivl om, at han faktisk var en varulv. En stor en selv for slagsen. Selvom Payne's øjne var utroligt smukke og virkede yderst naturlige, så kunne de sagtens være lige så tomme og udtryksløse, som Kuuma's, hvis ikke mere. I sandheden var Payne's øjne faktisk overhovedet ikke organiske, og hun kunne dermed selv bestemme, hvordan de skulle udtrykke sig. Dog, med årerne, var de blevet langt mere naturlige for hende, og derved var det blevet sværere at skjule nogle af de stærkere og mere oprigtige følelser. Men løgnen var nu sød og stadigvæk gemt godt væk.

"Ah, jeg forstår... Men jeg må allerede advare dig, jeg er vist heller ikke så beskidt endda. I hvert fald ikke fysisk..."

Hun blinkede kort og drillende til ham, med det højre øje, hvorefter hun tog smøgen nær de bløde læber endnu engang, hvor hun kort nåede at smide et par ord ind, inden hun tog endnu et sug.

"... Men du skal selvfølgelig være velkommen til at tjekke efter?"

Røgen blev pustet roligt ud mellem læberne, imens hun fastholdte blikket på ham. Papirerne var i hans lædervest, og kanten af dem, var endda svagt synlig for hende. Men det var farligt bare at hapse dem. Desuden kunne hun lige så godt udnytte situationen lidt.

"Kuuma Tenga? En fornøjelse."

Hun havde hørt lidt, men ikke meget. Kuuma var åbenbart ikke et relevant mål for hende eller The Leones i øjeblikket, men der havde vist været lidt ballade omkring ham. Selv foretrak hun at holde sig forholdsvis anonymt, da hendes arbejde krævede en vis snilde og listighed. Derfor duede det ikke, at hun kendte folk til højre og venstre, medmindre det virkelig var nødvendigt. Endnu en grund til, at Payne ikke rigtig kendte til det at have venner. Men det havde aldrig generet hende. Folk havde der været nok af i hendes liv, så hun havde ikke haft tid til ensomhed.

Payne lo oprigtigt af hans ord. Han lod til at være en spøjs fætter, med smag for det hårde liv. Hun kunne ikke tilbyde ham meget mere slagsmål for i aften, da hun helst ikke ønskede at starte masseoprør eller få bøjet nogle af de mekaniske dele, men Payne vidste, at hun kunne tilbyde ham så meget andet, hvis det kom til stykket. Med smøgen i højre hånd, strakte hun langsomt og forsigtigt hånden i luften fremad mod ham, indtil den blidt nåede hans mave/brystkasse, hvor to fingre langsomt begyndte at "gå" op af den. Hendes negle var ikke voldsomt skarpe, især ikke som menneske, så han ville nok mere føle det, som en slags nussen/kilden på maven. Auraen arbejde sig kælent omkring dem, hvor Kuuma nok ikke kunne undgå at mærke det prække overraskende behageligt lidt rundt omkring i kroppen. Især "visse steder", som auraen især ønskede at påvirke hos folk. Derfor kunne et par fyre bag Kuuma også mærke det, hvilket gjorde, at de havde lidt svært ved at sidde stille på stolen, og nysgerrig vendte hovedet om mod dem. Payne fnes blot, og lænede sig svagt tættere mod Kuuma, uden andet en nysgerrighed og pirren at spore i blikket. Hendes hånd befandt sig nu, hvis han tillod det, oppe ved hans brystkasse, hvor den nussende kørte rundt i små cirkler.

"Jeg ser, på den store stærke fyr, og tænker, hvor ærgerligt det er, at han lige havde mistet sit eneste selskab for i aften... Occulta fyren der var vist ikke til meget sjov, hva? Måske jeg kan gøre det en smule bedre end det... Hvis du tillader?"

Spørgende så hun op på Kuuma. Det var ikke for godt, at man begyndte hos typer som ham, hvis han så viste sig at være helt modsat. Det kunne ende rimelig grimt for begge parter. Men auraen havde allerede lagt sig som en tykt lag om dem, og han ville blot føle det, som en behagelig, tyk stemning, som gik ind og prikkede til hans ur-instinkter, når der var en skøn kvinde i nærheden... Især når kvinden kontrollerede det.

Kuuma så roligt på Succubussen Nina, som rettede på en blond hårlok da var kommet ud af hende's så pæne frisure, han var selv kronraget, han så dog roligt på succubussen, hun var køn, men hende's lugt var forkert, ikke dyrisk nok, alt for, perfekt, og han så stille ind i succubussen's øjne, han fandt dem smukke på en slags nysgerrig måde, han så bare stille ind i hende's øjne, han tog roligt et hiv af smøgen og pustedet røg ud af mundvigen, han's øjne var tomme, da de selv skjulte han's følelser, men han's øjne viste en meget svag interesse, han's gule øjne fik et mindre legesygt udtryk, som dog forsvandt, erstattet af sin nysgerrighed, denne succubus var ikke som de andre han havde mødt, og dræbt, hun vakte en lyst til at, snakke, så han lyttede stille til hende, svarede roligt.

''måske gør du, måske gør du ikke, og advare mig? lille succubus, overvej den endnu en gang, og ser man det? hvordan så det?''

Han så på succubussen da hun blinkede kort og drillende til ham, med sit højre øje, han kneb selv øjnene sammen i et snu, let dyrisk udtryk i sit ansigt, han så stille på hende ved hende's ord, smiledet så sit rovdyr smil igen og svarede

''måske gør jeg mere end det?''

Han så ind i hende's øjne med sit rovdyr smil, han gik ikke tættere, men det var tydeligt han's interresse var blevet vakt på en ukendt plan, han vidste ikke rigtigt noget om denne succubus, udover hun var spændenen, som i en mand ikke dræbte, men en mand skulle udforske, han overvejede lidt at lade sine ulve gener overtage, da kom en munter klukken fra ham ved tanken, det kunne ende.. sjovt, han så dog roligt på hende og svarede muntert.

''hmm.. i lige måde.. Nina''

han stod med et let skjult smil, ikke at han havde gættet om hun løj eller ej, men mest fordi han havde lært ikke og stole på dem, han vidste dog ikke primært noget om hende, hvorfor hun var her, måske for at søge føde? han vidste det ikke, måske, måske ikke, dog så han nysgerrigt på hende med et muntert grin, han røg det sidste af sin smøg og skodet den imod sit håndled, med et muntert smil, før han lagde den ned i et askebæger.

Han hørte hende le og han så bare roligt på Succubussen, med et lille smil, han vidste ikke hvad hun tænkte på, dog så han stille på hende da hun med smøgen i højre hånd, strakte hun sin hånd langsomt og forsigtigt imod ham, han så bare stille på hende, med et stille udtryk over sig, mest fordi han var nysgerrig, og da han mærkede hende's hånd imod han's hårde mave og bryst, ikke fordi han havde six-pack, men simpelt fordi muskler var trænet oven på muskler oven på muskler, stort set over hele kroppen, han så dog roligt på hende med et muntert smil, han lod hende's to fingre gå op af ham, han så bare stille på hende, han kunne dog mærke sit skaft i bukserne dunke, han lagde hovedet stille på skrå, imens han så ind i hende's øjne, han vidste fyrene så og hvis de blandede sig ville de ende som fyren inde i arenaen, kold og død, dog så han stille på succubussen, han lagde hovedet let på skrp, da han hørte Succubussen fnise, og læne sig tættere på ham, dog svagt, han så hende direkte i øjnene, han lod hende's hånd være ved sin brystkasse, og han hørte hende's ord, svarede roligt.

''hmm, den store stærke fyr, har ikke mistet noget selskab, han er en ensom ulv, og jo det var sjovt nok, men bare endnu et tal da går en op hvor gang man dræber, og hvis du vil det, og oven i købet, hvis jeg tillader? hmm overvej det igen.. men forsent''

han's indre ulv havde overtaget, han's blik blev mere og mere dyrisk, som han's indre jeg overtog, han forvandledet ikke, men det indre bæst han havde lukket og pakket væk, blev befriet af denne kvinde, og da han's ur stinkter prikkedet til ham, greb han hende's hånd ved brystet, vred hende's arm om, som en dominerende han ulv, og læste hende's arm fast så hun stod med ryggen til ham og han tog hende ind til sig, så hende's bagdel var presset imod bulen i han's bukser, han tog hende's anden arm før hun fik nogen sjove ideer, og han vred hende's arm om så han holdt dem begge to fast med en hånd, i et sikkerhed's greb, og han lod den anden hånd gribe fat om succubussen's bryst i et fast greb, som klemte og nussedet blidt, han lagde læberne imod hende's hals og slikkedet blidt, lod stille tænderne stryge hen af hende's hals, ned til skulderen hvor han satte tænderne i, så det dog ikke gav hul, men så det kunne mærkes, og det var tydeligt han ikke havde tænkt sig at stoppe, hun havde prikket for meget til ham, og han sagde stille.

''Succubussen prikkedet for meget til vovsen, og nu vil vovsen.. lege''

han løftede hende op med den ene arm om hende's mave så han ikke holdt hende kun i armene, og han bar hende roligt over imod et toilet, hvor han åbnedet døren som han holdt om hende ved maven, og han slog toilet brættet ned, og lukkedet døren og låste den, han lod roligt sin hånd klemme om hende's venstre bryst, imens han's anden hånd holdt begge hende's håndled samlet i et stål greb, forude da kom en lettere dyrisk knurren fra ham, som en ulv da havde undertrykt sit begær alt for længe, han lænedet hende over håndvasken, som var ren, ligesom resten af toilettet, så hun på en måde var bukket forover så hende's bagdel var presset imod han's bule i bukserne, han slap hende's overkrop, holdt dog stadig hende's hånder samlet så hun ikke ville kunne gøre modstand, og han lod roligt en hånd glide op af hende's lår og under kjolen som han lod glide op, så hende's kjole kom op over hende's baller så hende's trusser var blottet som hurtigt blev revet i stykker så hende's åbning var blottet, og han lynedet roligt sine bukser op og fandt sit skaft på 20.5 cm's fulde størrelse frem, lidt tykkere end gennemsnittet, og han lod lod roligt sit hoved på skaftet massere hende's skamlæber lidt så hun ville blive lidt våd, og han lænedet sig henover hende, slikkedet hende roligt på halsen, og førte så sit skaft op i hende's underliv, og slap så sit lem, imens han selv begyndte og hamre op i hende, som en hård vild hund da elskedet at være boss, og det var tydeligt han ikke havde tænkt sig at tage ret meget hensyn, han lod sin nu frie hånd glide op af hende's lår mellem benene til hende's mis som havde han's skaft i sig og videre op af maven til hende's bryst som han træk trøjen ned på sammen med Bhen så hende's bryst var blottet, han klemte roligt om det ene nøgne bryst, og lod roligt tænderne glide over hende's skulder op til halsen og op til øret hvor han nappedet hårdt, med en dyb dyrisk knurren i sit bryst.

Blot udtrykket i hans gule rovdyrlignende øjne, og de få tegn, som hun fik opsnappet fra hans ellers så stilfærdige kropssprog tog hun, som gode tegn. Hendes øjne glitrede tilfreds, imens hun sendte ham det ene store smile efter det andet. Selvfølgelig altid med de perlehvide tænder fremme, så man ikke skulle føle sig snydt. Hun hævede drillende et øjenbryn, og tog et sidste sug af smøgen, hvorefter hun knipsede resten væk, imens hun gav sig god tid til at puste røgen ud igen, imens hun fulgte ham med blikket. Da hun var færdig, kørte hun kort tungen henover en hjørnetand, inden hun rettede på skuldertasken, og sendte ham et uskyldigt blik.

"Det er jo ikke godt at vide, store fyr. Hvad sjov er der i tingene, hvis man ikke prøver at finde ud af dem først?"

Åh jo. Payne kunne skam spille for alle pengene. Det havde reddet hendes skind op til flere gange, og så havde det altid medbragt lidt frynsegoder. Hun levede trods alt af "kærlighed" fra andre, så de få gange, hvor hun faktisk kunne opsnappe noget uventet, så var det sjælendt, at hun veg udenom. Men det kunne også være farligt. Det var en del af Payne's job at infiltrerer forskellige steder, enten som den ene eller den anden person, og sjælendt blot hende selv. Hendes unikke evner, samt de træningsøvelser, som hun var blevet udsat for igennem adskillelige år, havde forberedt hende på lidt af hvert, og forsøgt at forme hende til endnu en perfekt dræbermaskine. Der var ikke plads til følelser i branchen. Men det blev der altid lagt godt skjul på, når hun stod foran fyre, som eksempelvis Kuuma. Jo, han var på sin vis et interessant "bytte", men det var ikke lige det, som hun plejede at søge efter. Der var noget for fjernt og dyrisk over ham. Men arbejde var arbejde, og mad var mad. Kuuma stod tilbage med begge dele.

"Det lyder spændende.."

Fnes hun atter, mens den blonde hårlok kælent blev snoet om hendes slanke pegefinger. Selvom Payne levede et liv efter en hvis form for militærtræning, så havde hun altid formået at holde sig godt i stand. Det var ikke til at se, hvad hendes liv havde været præget af, udover hvis man fik et kig ind i hende.

"Kuuma dog, hva-..."

Payne der havde været så fokuseret på at smigre sig igennem den hårde skal, som hun fornemmede lå tæt om Kuuma, blev brat afbrudt af sine handlinger, da hun mærkede dyret bryder fri i ham, som solen på en varm, skyfri sommerdag. Payne mærkede pludselig det stramme greb omkring hendes hånd mod Kuuma's brystkasse, hvorefter hun snart efter befandt sig med ryggen til Kuuma, og armen vredet om i en ubehagelig stilling. Metallet kom virkelig til sin ret, da Payne's krop, og specielt arme, knagede ømt af utilfredshed over den ublide og ikke mindst pludselige behandling, da hun begyndte at stemme imod. Armenerne vred sig af utilfredshed, og hun nægtede at reagerer med andet en utilfreds hvæsen over hans slikkeri. Dette var jo uhørt!

"Det forstår Succubus godt, kære ulv... Men der er vist noget, som du har misforstået... Jeg finder mig ikke i at være!-..."

Atter blev hun afbrudt i sin regn af hvæs og eder, da han åbenbart besluttede at slæbe hende med ud på badeværelset. Payne vred sig ivrigt i hans greb. Dette kunne bare ikke være rigtig! Mon han var en form for spion, der bare lavede grin med hende? Nej... Da først hun dumpet nedover håndvasken, og fornemmede, hvordan han klargjorde sig deromme indså hun, at dette var grueligt alvor. Da Payne jo var en Succubus når alt kom til alt, så nød hun bestemt kærlighed, samleje, kys og enhver intim eller øm berøring, som hun kunne høste fra folk. Men som årerne var gået, så var hendes stædighed vokset, samt hendes midler. Hun var nået til det punkt, hvor hun som Succubus ikke behøvede at prostituerer sig selv for mad eller penge, men hvor hun næsten kunne vælge som det passede hende. Og Payne kunne som oftest godt lide at være en dominernede kvinde. Fandt hun en mand, som var stædigere end hende selv, var det fantastisk. Men dette var bare... beskidt. Hun følte sig fanget og udnyttet, og langt fra missionens mål. Hvordan havde aftenen endt så galt i lokummet? Bogstavelig talt.

Payne vred med en klagende lyd sit hoved, da han gav sig til at fjerne tøjet fra hende. Kjolen var stadigvæk halvvejs på, men den var rykket så meget rundt, at den alligevel blottede alting. Selvom Payne var vant til en del tinge efterhånden, så var det alligevel sin sag at opleve et "skaft" på den størrelse. Derfor endte det med at give et lille vrid i hende, da Kuuma gav sig til nærmest at voldhumpe hende. Nu var den gal... Nu var den virkelig gal. Payne forsøgte at forholde sig så roligt som muligt, selvom hun nærmest blev banket ind i håndvasken, hvilket gav nogle sjove lyde, da det blandede sig mellem hendes vidunderligt bløde hud og ekstremt hårde indre. Men alligevel valgte hun at forsøge "spillet" lidt endnu. Bare en smule mere. Det rumsterede i det bagerste af hendes ryg og nede omkring hendes læn, men Kuuma ville nok have for travlt til at bemærke det, som ret meget andet end en kilden. Alligevel blev Paynes ansigt et kort øjeblik fjernt. Dér. De intime følelser, som hun gerne nød mellem sine ofre, måltider og sengepartnere var fundet. Kuuma havde blottet sig for hene, og ubevist åbnet sig op via sin dyriske side, hvilket gav Payen en slags "forbindelse" til ham, som han ikke selv ville kunne mærke, medmindre hun tillod det. Alligevel lukkede hun øjnene en smule mere i, og lod til at glemme en anelse, hvad der faktisk skete omkring hende, imens et kattevenligt smil langsomt voksede sig frem hos hende, imens øjnene skiftede til en mørkere og mørkere farve. Dybt inde fanget i Kuuma fandt hun hans dybeste minder og sjælen blottet. Sjælen, livets egentlige kilde, som mange væsner hungrede efter på flere forskellige måder. Payne så sit snit, og kunne ikke misse det her. Selv, hvis Kuuma valgte at være ligeglad, så kunne han ikke undgå at mærke eller blive påvirket, af det som hun skulle til nu. Som en hurtigt slange sprang Payne's eget "sind" til angreb på de blottede dele af Kuuma's psyke og sjæl. Det var ikke noget, som han selv havde valgt at blotte, og nu, hvor Payne første havde godt fat, så ville det blive svært at få viklet ham ud af den igen. Payne mærkede, hvordan små dele af sjælen ganske langsomt begyndte at kollapse i endnu mindre stykker, som hun grådigt sugede til sig. Dette ville Kuuma ikke kunne undgå at mærke. Ikke, som i hvad der præcist skete, men han ville kunne mærke, hvordan noget af ham, en fjern del af ham, langsomt begyndte at svinde bort for alvor.

"K-kuuma.. Nu må d-du hellere l-l-lytte rigtig godt efter..!"

Lød det stille hvislende fra Payne, som stadigvæk stod ubehageligt bøjet over vasken, med hænderne stramt foldet på ryggen. Det rumsterede stadigvæk svagt omkring hendes læn, imens metallet knagede anspændt i resten af kroppen. Payne var et væsen, som bl.a. levede af at suge sjæle, hvilkede gavnede hende på mange måder. En af dem var, at hun bestemt ikke blev svag af at suge hans sjæl. Stærk og robust.

Kuuma smiledet roligt til hende imens han ventede, ventede på det rigtige øjeblik, som han var trænet til med rå vold og benhård disciplin, dog smiledet han tilbage når hun smiledet til ham, han så tilfredsheden i hende's øjne, og en munter dog bindegal bagtanke var at skjule i han's hovedet, dog nød han denne leg, han så hende ryge det sidste af smøgen og så knipse den væk, han lyttede til hende og svarede muntert og roligt.

''hmm, tager jeg som en.. udfordring, hehe''

Han sad roligt med sin maske af munterhed, måske lod han den falde så hun fik at se galningen, den elite trænet og brutale top soldat han var, den da havde banket så mange for informationer, og som jagtede folk for sjov, alderen var endelig ligemeget, han jagtedet alt, især Succubusser, han havde en liste i hovedet med hvor mange, og han klukkedet muntert, han så dog stille på Nina med et blidt blink, dog inden blinket, var den rigtige Kuuma til syne, den varulv da var blevet mishandlet af militæret og trænet som det perfekte tortur redskab, den perfekte jæger til og fange bytte, han ville aldrig kunne slå Isabella, men han var brutal, effektiv, rå, og han havde som 20 året, henrettet flere afskum end de fleste kunne prale af, udover han ikke praledet med det, han elskedet det bare, som en slags hobby, men alt dette var kun i et sekund men om hun så det vidste han ikke, om hun kunne gætte sig frem til det, han hørte dog hende's tre ord, og svarede lavt og muntert.

''jaaaa..''

han hørte hende fnise, og hende's alarm klokker burde allerede ringe, dog så han roligt på hende da hun skulle til at sige noget og han hørte de første ord, og slog til, som han var trænet til.

Han's øjne fik et muntert snu blik, selv om han var stor, dum, og rablende sindsyg, så var det tydeligt han ikke just var så dum endda, da han havde grebet fat i succubussen med rå brutalitet og effektivt, han så dog muntert på hende, da han hørte metallet's knagen i hende's krop, og selv om hun vred sine arme, så havde han ingen problemer med at holde hende, han var simpelt for stærk, dog hørte han hende, og han svarede glad.

''det tror jeg ikke, succubussen gør.. så vovsen må give succubussen en.. lærestreg, har dog intet misforstået, lille succubus''

da kom en rolig klukken ved hende's regn af hvæs og eder, som kun så ud til og more ham mere, dog så han roligt på hende's ynkelige forsøg på at vride sig fri, han strammede bare sit greb så det ville gøre mere ondt, og det var tydeligt han kun lige var begyndt på sin sjov, han var trænet til det her, at forhøre, så vel som at opspore, og altid det sjoveste af det hele, likvidere dem, eller tæve dem så sanseløse så han enten pissedet dem i hovedet eller hvis han mente de fortjente det, så fik de vand i ansigtet, så de kunne vågne, dog ville han hellere lege lidt med hende, han klukkedet dog muntert da han lukkedet døren og låste den.

Han så succubussen vride sit hoved med en klagende lyd, han klukkedet bare imens han fjernedet hende's tøj, og han lagde hovedet på skrå da han hamredet op i hende, han lænedet sig roligt over hende og svarede med en stille hvisken.

''nu syntes vovsen, du skal være en god succubus, og opføre dig pænt, ellers kan det være jeg bliver.. lallevred, og succubussen vil ikke se den store vovse blive.. lallevred''

ved disse ord førte han hele sit skaft op i hende, med et fast greb på hende's bryst, han lod tungen glide hen over hende's hals og ryg, han åbnedet munden og satte roligt tænderne i det bløde væv mellem skulderen og halsen, så det begyndte og bløde, og han så faktisk ud til og smage på blodet, ikke at han fik næring af det, men på han's hårde hamren op i succubussen, var det nemt og se han simpelt bare tændet på det, dog var der en alarm klokke da ringedet svagt i han's hoved, som han skulle huske under sin træning, dog havde han for travlt med at presse sig op i hende, dog var det længe siden så han mærkedet hurtigt en kilden fornemmelse i sit skaft som gjorde han bare tog hende hårdere og hårdere, mere og mere dyrisk, han fortsatte sådan, dog kneb han hurtigt øjnene i da han begyndte at fornemme noget ved sig selv, som om noget svækkedet ham, og da han fik udløsning oppe i succubussen, gik det op for ham hvad det var, og han begyndte at kæmpe i sit indre, han's komplette sindsyge fik frit løb i han's indre, en sindsyge så gal lige nu, at selv succubussen burde være extremt varsom, og han begyndte at presse imod hende's slugeri med al sin sindsyge og vrede og til sidst, røg hun ud, dog følte han sig allerede svækket, og med en meget vred knurren hørte han Succubussen, og han svarede lavt, trak sig ud af hende, og trak sine bukser op og lukkedet dem, han kunne dog se at han havde fyldt hende godt op med sæd, og med en klukken sagde han.

''dumt gjort.. lille succubus, nu er vovsen vred..''

ved disse ord hamrede han hende's ansigt ind i spejlet, så det blev ødelagt og hun fik glasskær i ansigtet, dog på han's måde han drejedet hende's hoved, så beskyttede han hende's øjne, dog for at hamre et knæ op i maven på hende og hamre underarmen ned i ryggen på hende med rå brutalitet, så hun lå ned og ville ømme sig lidt, han tog roligt en MP6 afspillet frem og satte den til så sangen Disturbed The Animal, kunne gøres, og dog ville de stadig kunne snakke, men ingen ville høre hende's skrig eller hvad da skulle ske.

Han greb hårdt fat omkring armene og skulderne på succubussen og løftedet hende op som et barn for at stirre hende i øjnene med en stor rablende sindsyg følelses udtryk i øjnene, og han hamredet hende op i loftet for at slippe hende og hamre næven ind i brystet på hende så hun blev banket ind i væggen af han's stål hårde slag af rå muskel kræft og vrede, før han lige så hurtigt gav hende et spark direkte imod livmoderen, han greb fat i hende's hår da hun pr instinkt stadig ville være omtåget af de angreb han kendte og brugte, som ethvert væsen ville reagere omtåget for, det virkedet kun i få sekunder af gangen, men det var mere end rigeligt for ham, da han allerede fra sit sidste angreb, ca 0.3 sek senere, havde hamret sin knytnæve ind i hende's kæbe, for lige så hurtigt at gribe fat om halsen på hende og løfte hende op, og stirre hende i øjnene med et smil, han åbnedet munden og sagde roligt.

''stakkels lille succubus.. allerede blødende og have smerte, lille succubus, kom til mig, kom til mig, jeg vil knække dig, ohhh lille succubus, jeg vil ÆDE dig, HAHA, men ej, jeg kan da nej, jeg vil have brug for dig, her i nat, for jeg har ingen kontrol den her gang, og NUUU vil jeg flække dig, I HELVEDET I NAT!!! jeg hørte dit beskidte kald, og forvandlingen skal snart ske, for blodet skal flyde!!! du vil mærke frygten og skjule den med et nej, men dyret vil komme til livet, og i dette mørke lokale, vil ingen høre dig, NÆÆÆ NEJ for dyret er mit, og jeg vil komme og tage dit, med et smil da jeg ingen kontrol har, for måske, skal vi begge dø i helvedet i nat, HAHA!, ohhh lille succubus, fortæl dine hemmeligheder, for jeg vil ej skåne dig, hvis du intet siger, men MÅSKE vil jeg, dog for i det her land, er ingen skånet, men MÅSKEEEEE, HAHA, jeg vil flække dit bryst ben og male væggen med dit blooood!, for dyret i mig vil ud og lege, jeg vil være komplet med det i denne leg, da jeg ingen kontrol har den her gang, OG nuuu SKAL VI BEGGE TO LEGE! for dyret er MITTTTT, jeg er fucking sindsyg, og du vil føle frygten, jeg ved det, kan lugte det, og nu ved du hvad? nu skal vi have det sjovttttt!''

ved stort stort hver eneste ord, gav han hende en knytnæve i ansigtet, maven, eller i mellemgulvet, en lussing, et knæ i ansigtet, og han's slag stoppedet ikke, veg slet ikke, det fortsatte bare med og hagle ned over Succubussen, og det var nemt og se det var en smal sag for ham at holde sin rytme, uden nogen svagheder, bare en jævn rytme af rå vold og en god del tæsk, som han lod hagle ned over Succubussen stadig, imens sangen blev ved med og spille, minut efter minut og når den var færdig om igen, Kuuma sang glad med, imens han blev ved med og slå hende i ansigtet, sparke hende i maven og smide rundt med hende, hamre hende op i loftet, kyle hende ned i WCet, banke hende's ansigtet ind i håndvasken, han fortsatte roligt sin gal sindet ting, før sangen pludselig stoppedet, da var allerede gået ca 21 minutter og sangen havde spillet 5 gange, han så glad på den allerede godt mørbanket Succubus, og bukkedet sig roligt ned, trak en tung knippel af hårdt sort stål, som han gned imod hende's underliv, pressedet roligt sit ene knæ over hende's arm og pressedet hende imod væggen, så hun ikke rigtig vil kunne gøre andet end og tage imod, han lænedet sig dog ned og hviskedet blidt.

''skal vi tage en omgang mere.. eller spytter du ud, Lille Succubus?, hvem er du, hvem var den occulta person, for de kommer aldrig her, medmindre de har et job, han sad sammen med dig, så det dig da skulle have noget og hvad skulle du have? noget han havde på sig eller noget du skulle have et andet sted?, så igen, jeg syntes du begynder og snakke, eller vi tager os super dejlige 21 minutter til, tro mig, jeg kan blive ved i meget.. meget.. lang.. tid''
de sidste fire ord hviskedet han i hende's ord og nappedet hende blidt i øreflippen med et grin, og han afventedet roligt hende's forklaringer, og så på hende's blod næse, de mange blå mærker og enkelte lilla mærker da allerede var ved og blive dannet på hende's krop, han så ud til og være helt rolig, imens han gned sin knippel imod hende's underliv, som osse burde være meget ømt, og han fortsatte med og presse hende imod væggen, så hun max kunne råbe af ham eller hvad hun ville, medmindre hun ville gøre selv skade på sig.

//Ja jeg er blevet inviteret for at redde Payne XD //

"Kuuma, stop dog!!!!!!!"
Kuuma ville nok aldrig før have fået sådan en psykisk lussing, som han fik nu, hvor hele hans verden og følelser ville nok blive slået fuldstændigt ud af kurs. I toiletdøren stod en sortklædt skikkelse, hvor hætten dækkede langt over ansigtet således, at man intet kunne se andet end de glødende øjne. Kuuma kunne ikke andet end at genkende hende, da deres tætte kontakt, som Nikita havde bundet imellem dem, gjorde, at Kuuma ville altid kunne genkende hende. Dog var hun ikke sit normale jeg, faktisk langt fra. Hele hendes følelseshav bølgede over ham, hvor den tætte psykiske kontakt ville endnu mere understrege de vredes følelser som udstrålede fra de smukke og forskellig farvet øjne. Nikita var vred! Så vred, at der intet skulle til, før hendes kødelige legemer ville bryde fra hinanden og hendes indre bæst ville bryde ud. Både det blå øje og det gyldne slangeøje glødede begge lige skræmmende meget.
For Kuumas indre blik kunne han næsten se, hvordan Nikita genoplevede alle de mange gange, hvor hun selv var blevet voldtaget pga hendes mærkelige og anderledes udseende.
Skyggerne op langs væggen syntes at have en underlig form, hvor de kun var blevet større og større. Det, som knap de færreste vidste, og som de begge desværre ikke kunne se, så var det, at når hun var i denne sindstilstand, hvor hun var så tæt på sit rigtige jeg end hun normalt plejede, så ville hendes skygge kaste en afbildning af det, som hun rigtigt er. Men desværre fyldte hendes skygge så meget, at man ikke kunne se, hvad det forstillede.
Hele hendes meget radikalt anderledes aura buldrede, hvor det næsten føltes som om den blev udsendt bølger.
For Payne ville hun nok gevaldigt undre sig over den kvinde, da hendes aura var af noget, som hun aldrig havde mødt før, hendes sjæl var også så meget anderledes. Man kunne let mærke som en sjælefølende væsen, at hun var meget gammel faktisk næsten lige så gammel som Vladimir, men også at hendes sjæl var helt anderledes bygget op i forhold til almindelige væsner og mennesker. Som succubus, hvis Payne følte efter hende, så
Ikke nok med hendes underlige udstråling, så var rummet fysisk forandret, da Kuuma og Payne kunne begge mærke tydeligt, hvordan luften omkring dem skiftede fra varm og kold, faktisk som om der var kolde og varme vinde.
Faktisk krævede dette meget energi for hende, men nu hvor hun var så tæt på sit indre væsen, så kunne hun tage mere energi fra hendes næsten utømmelige kilder, som faktisk lå i hende, som det væsen hun var, men som hun normalt ikke havde adgang til.

Inden Nikita overhovedet var trådt ind i toilettet, faktisk langt over en halv time siden havde nikita befundet sig i en helt anden tilstand. Nogle kilometer væk fra byen havde hun ene og alene siddet og have haft nydt aften midt i den store ørken. På det tidspunkt havde hun så følt noget underligt, noget som knugede i hendes bryst, men som ikke kom fra hende af, nej det kom fra Kuuma af. Hele dagen havde hun haft denne underlige fornemmelse af, at Kuumas indre dyr var ekstra fremme i dag, og således havde Nikita over mange kilometers afstand fulgt Kuuma bare for en sikkerheds skyld, da hun ikke ville have, at der skete noget med hendes kære ven. Hun havde jo en gang reddet ham før, da Medusa havde haft fået kløerne fat i ham, fordi han havde været så dum at deltage i hendes russiske roulette.
Nikita kunne stadigvæk huske det tydeligt, hvor hun tog sig over brystet og mærkede det lille ar, hvor Medusas hale, som var blevet brugt som et spyd, havde boret sig igennem hendes bryst, da hun havde angrebet hendes folk i hendes rigtige form.
Dog vidste Nikita faktisk ikke, at det var Medusa, og hun vidste ikke, hvem det var, som havde taget hendes kære Kuuma, da det havde ikke interesseret hende, da alt hendes fokus dengang havde kun været på at redde ham. Således vidste hun heller ikke, hvem der havde kastet spyddet.
Pludseligt havde hun følte Kuumas galskab flammer op som en helvedes brand, og hvor hendes tætte psykiske kontakt med ham, da hun havde bundet ham til sig i en special magisk kontrakt, så havde hun kunne fornemme tydeligt alle hans følelser, som var så stærke, at de havde malet et tydeligt billede for, hvad han havde gang i nemlig voldtægt.
Hvis der var noget, som Nikita hadede mere end hendes egen ensomhed og de mennesker, som har gjort hende ondt, så var det voldtægt.
Alt for mange gange igennem tiden var hendes krop blevet besudlet af et mandeligt kønsdel, og hun vidste intet bedre end Payne lige nu, hvordan det var at være magtesløs og blive gennemtævet, således at man ingengang kunne forsvare sig selv.
Straks havde Nikita taget sit køretøj og var henne ved Kuuma og Payne.

Militærstøvlerne lød hårdt imod gulvet, mens hun næsten trampede gulvet i stykker af vrede. Kuuma, som sikkert ville være overrasket og stå stille som en statue, mærkede tydeligt et hårdt greb i hans skuldre. Godt nok havde hun ikke flere fysiske kræfter end et almindeligt menneske, men alt i hendes kropssprog og udstråling ville nok kunne få Kuuma til at blive flyttet med hendes arm, hvor hun ville rive ham væk fra Payne. Den store hættetrøje dækkede for alt, det som hun gemte på, hvor hun kun havde en sort rygsæk og sin shotgun på ryggen. Masken under hendes hætte var stadigvæk skjult og øjnene glødede hårdt. Det eneste som Payne måske ville bide mærke i, hvis hun var meget observerende, så var det, at hendes højre hånd var dækket ind i bandage.
Hurtigt stod hun med ryggen til Payne imod Kuuma, hvor der var ingen tvivl om, at hun virkede beskyttende ligesom en hyrde var overfor sine elskede får og dyrebare får, selvom det hun stod overfor var noget af en stor hulebjørnsløve. Men Nikita nægtede, at der skal ske mere voldtægt eller andet med dette pigebarn fra Kuumas side af.
Nu hvor Nikita stod tæt på dæmonen, så kunne hun føle noget underligt. Med hendes ekstra fintfølende sanser, som kommer fra hendes racelig herkomst, kunne hun føle, at der var noget underligt med denne dæmon, som hun ikke lige kunne placere end finger på. Men hun tog just ikke videre Notits af det, da hun havde kuuma at deale med.

Payne var skam også trænet. Ikke på samme måde som Kuuma selvfølgelig. Hendes træning havde varet gennem det meste af livet, fra hendes vekslende barndom, til her hvor hun stod nu. Man blev aldrig færdig med at lærer - I hvert fald ikke i følge Payne. Hun trænede så ofte, som hun kunne komme til det blandt The Leones, da hun aldrig ønskede at mangel på det ene eller det andet, skulle gå hen og få hendes mission til at kikse. Men selvom Payne trænede hårdt og effektivt mange timer hver uge, så ville hun aldrig nå op på Kuumas imponerende råstyrke og figur. Hendes krop skulle også være indbydende, og det var sjælendt, at hun direkte trænede kamp. Payne var trods alt oplært på en anden vis, men det krævede også sine evner at følge med hende, på de punkter, hvor hun greb fat. Men hendes manglende fysiske styrke havde faktisk voldt hende problemer før, og i aften lod ikke til at blive anderledes.

"En lærestreg! Jeg skal fileme!.."

Payne fik blot lov til at sprutte videre i fred. Hunden var jo gal. Hun følte sig groft udnyttet, af en succubus at være. Det var slet ikke sådan her det skulle gå, og hun fornemmede, dybt, dybt inde i Kuumas sind, hvor hun grådigt sugede til sig og mæskede sig med sjælens rene form, hvordan vreden og mistroen steg i takt. Payne vred sig også ivrigt, da han først satte tænderne i hende. Men selvom han faktisk forsøgte at genoprette sin bevidsthed, og endte med at kæmpe bragt, så havde Payne stadigvæk grebet i ham. Det var måske svært at mærke til sidst, da hendes forbindelse var svag, men da Kuuma stadigvæk var intimt i gang med hende, så var han stadigvæk "blottet" nok for hendes vedkommende. Hun greb de sidste dyrebare stykker, som tiden nu tillod hende, da hun mærkede, at Kuuma blev færdig i hende.

Great..

"Du er en meget dum vovse, hvis du tror, at du er den eneste her, som blev vred!"

Payne's stemme var nu ikke blid, den var ikke hvæsende og den var bestemt ikke trist. Den brølede. Hun var arrig. Kroppen var så akavet placeret, at det ikke tillod hende mange handlinger. Men alligevel kunne man fornemme, hvordan kroppen summede af urgammel "magi" og kræfter, hvori man skulle tænke, at hun jo netop var en dæmon. Payne's dæmoniske skikkelse var for sig ikke noget at råbe hurra for, men hendes tænder og negle var tydeligt blottede i arrigskab, imens hendes øjne var mørke, som natten selv. Dog fik man ikke lov til at se dem an ret længe, da hendes ansigt hurtigt blev knaldet ind i spejlet foran hende, hvorefter hun kort efter lå nede på jorden, og forsøgte at finde rundt på, hvor i kroppen, hun skulle bevæge sig mindst.

Da Kuuma så valgte at hive hende op igen, var hun overraskende hurtigt og blottede tandsættet i et dybt hvæs, hvor hun så flåede ham henover kinden med kløerne, som en anden hidsig hundkat. Selvom hans hud var harsk, som var det dyriske kløer, og ville sagtens kunne mærkes, og ikke mindst ses. Men Payne nåede ikke at reagerer ret meget mere, før hun fandt sig selv flyvende igennem lokalet. Op til flere gange kunne man hører tydeligt, hvordan metallet i hendes krop blev hamret på eller stødte på ukendte overflader, som det ikke ret godt kunne lide. Da Kuuma så løftede hendes allerede halvslappe krop op, var hendes første reaktion blev at rette på kæben, med et bestemt klang, hvorefter hun så ham dødt i øjnene. Frygt var ikke noget hun kendte til her. Smerten var her, ja, men hun frygtede ikke for sit liv. Måske døde hun.. Men fandeme nej, om det skulle være til sådan en køter, og så på et wc endda!

"Køter.. Du vil lide en grusom skæbne, hvis du tror, at det her stopper mig."

Payne fornemmede tydeligt hans galskab, hvilket faktisk hylede hende en smule ud af den, da hun ikke anede, hvordan man skulle kontrollerer det hele. Hun var stadigvæk ikke bange, men hendes krop var begyndt at advare om, at det bestemt ikke var sundt, med den omgang høvl hun modtog nu. Derfor tilbragte Payne de næste 20 min med at skrige, som en gal, mest på grund af smerten og arrigheden, hvor hendes kraftløse forsøg på modstand gang på gang blev slået tilbage. Til sidst var hun nærmest blot en kludedukke, som krummede sig sammen, med hendes efterhånden bulede mekaniske dele, som efterhånden klynkede mere end de knagede. Nu var det slut. Hun var færdig... Payne havde aldrig haft den tanke være. Her virkede det blot ynkeligt, da hun havde befundet sig i langt farligere situationer før, men hendes krop skreg af alle de fysiske skader, som efterhånden var begyndt at smerte ret alvorligt. Forvirringen i hendes hoved var så stor, at hun efterhånden ikke kunne følge med mere, hvad der skete omkring hende. Først da Kuuma endelig lod til at være færdig, og gav sig til at prikke til hende, med en knippel, vågnede hun rimelig omtumlet op igen. Payne havde faktisk slet ikke noteret sig, at der havde været musik. En skræmmende detalje.

Payne daskede slapt til kniplen, og spyttede en blodklat ud på gulvet, før hun så hårdt på Kuuma. Hendes ansigt og krop var yderst forslået, og rigtig nok kunne man allerede flere steder ane mærker, som havde dannet sig. Men hendes øjne var skræmmende klare, og havde ikke forandret sig den mindste smule, siden Kuuma begyndte. De var hårde som stål, og virkede nærmest fastfrosne, uden tegn på frygt.

"Occulta personen rager mig sådan ingenting, hund... Han var uden for min interesse."

Hun sendte ham et køligt smil, inden hun brat tog endnu en anstrengt og dyb indånding.

".. Og mit navn er Nina, som jeg allerede har fortalt dig. Jeg ved ikke, om du allerede var væk der, men som sagt, var han blot min partner for i aften. Han havde lovet mig lidt af hvert... Er du så færdig, vovse?"

Hun lagde hovedet på skrå, og stirrede hadsk op på Kuuma, lige inden hun hørte en fremmede stemme i døren. Payne krøb automatisk sammen, da hendes hoved smertede, og den høje lyd, sammen med den kraftfulde energi, som strømmede fra Nikita, var hende overvældende i øjeblikket. Sjælen var gammel og yderst magtfuldt, men Paynes indre blik var skræmmende slørret lige nu, hvilket faktisk fik hende fysisk til at knibe øjnene sammen i forvirring op mod Nikita. Kendte de hinanden?.. Nej.. Dette var en komplet fremmede. En yderst magtfuld en af slagsen... Som faktisk kendte denne Kuuma? Dette skulle nok blive interessant. Nikita havde et specielt udseende, og sløret eller ej, så opsnappede Payne hver en detalje om hende. Især det specielle som bandagen. Hvem VAR hun?? Payne sanser var irriterede, da skyggen fra Nikiats hætte, gjorde hende umulig at undersøge.

Da først Nikita stillede sig i vejen mellem hende og Payne, gjorde Payne et bravt forsøg på at sætte sig helt op. Man kunne sagtens hører det, da der pludseligt skar nogle skræmmende klikkende lyde gennem lokalet. Paynes krop var ilde tilredt. Mekanikken trængte helt klart til en opstramning, og Payne trængte til at komme væk herfra. Hun tog træt hånden op til næsen, hvor hun tørrede det værste blod væk, og forsøgte at rette lidt på den, imens hun interesseret fulgte "kampen" mellem den fremmede og Kuuma.

Kuuma havde hørt succubussen sige hun skulle et eller andet, og han klukkedet muntert da hun spruttedet videre i fred, dog havde han stadig mærket den underlige sugende fornemmelse, han så hende vride sig da han smagte på hende's blod, som fik ham til og hamre en knytnæve ind i hende's ribben, og da han havde kæmpet i sit indre, dog følte han sig underligt, tom, da han havde tømt sig i hende, og han havde husket sin træning, som var årsag til han's vrede, dog hørte han sige han var dum og han svarede muntert.

''giver jeg dig ret i.. jeg er dum, og det gør mig.. farlig''

Han kunne høre hun var vred, men han lød selv munter, dog fornemmedet han forandringerne hos succubussen, han bemærkedet hurtigt tænderne og kløerne, dog så det kun ud til og more ham, dog havde han bevidst beskyttet hende's øjne, så hun kunne se hvad da skete med hende, selv om hun nok osse kunne føle det.

Kuuma hørte hende's hvæs så vel som da hun rev ham hen over kinden med sine klør, som en vred lille kat, hvilket fik ham til og klukke, selv om han blødte ned af kinden, dog så det kun ud til at opmuntre ham til sin sindsyge forhøring's leg, og han havde muntert set på hende imens han havde givet hende de første lag tæsk, og han så roligt på hende da hun så ham dødt i øjnene, han så stadig ud til og more sig, dog da han kunne se hun ikke var bange, gjorde det kun sjovere, dog hørte han hende's ord, og han svarede med en lav, munter sindsyg hvisken, imens han stoppedet sine tæsk.

''jeg ville elske og lide en grusom skæbne, et fængsel, en pinefuld død, jeg er ligeglad, jeg lider allerede en grusom skæbne at være fuld kommen syg i hovedet, og jeg har ikke mere medicin.. jeg har den dejlige skæbne at være fuld kommen psykisk ustabil, så at lide en grusom skæbne, lyder bedre end livet, vil du osse have en pistol til og skyde mig mellem øjnene, lille succubus?''

ved sine sidste ord havde han grint og var gået igang med at lege med den lille succubus, han hørte hende's krig, dog at hun ikke var bange, han kunne dog mærker på hende's bygning, at hun var lavet meget af metal, og han kunne mærke det da han ikke hørte nogle knæk lyde fra knogler, men simpelt metal, jern, stål eller andet da knagede og bøjedet, hvilket kun gjorde ham meget mere muntert, han vidste dog ikke hvad han ville gøre hvis hun ikke svarede, og han havde grint og sunget med ved tanken, dog da han var færdig, så han hende vågne lidt op, han klukkedet stille og muntert.

Han så succubussen daske slapt til kniplen, han så hende spytte blod, og se på ham hårdt, som kun moredet ham, han elskedet udfordringer, han så stille og roligt på hende, dybt i hende's øjne som var klare, dog så det ikke ud til og skræmme ham, men more ham meget, og han smiledet roligt ved hende's ord, han sagde muntert.

''hmmm jeg tror ikke rigtig på dig, lille succubus, i er godt til løgn og skarn, men sjæle øjne aldrig holde for nar''

han klukkedet muntert ved sine ord, og da han hørte hende, sukkedet han muntert.

''hmmm, du ser ud til og holde fast ved det samme, men hvis da ikke er noget du kan gøre, så det vel nat nat tid, hehe''

Han så hende lægge hovedet på skrå og se hadsk på ham, han løftede sin tunge stål knippel, for at, efter tegnene, ville slå hende i hovedet, hårdt nok til og flække hende's kranie og dræbe hende øjeblikkeligt, og han svang den imod hende, for at stoppe nogle få cm fra hende's hoved med et hårdt ryk, alt var stoppet for ham, han var fuld kommen stille, han's øjne tomme, helt væk, som om han ikke var til stede, da han fik Nikita's sinds lussing, han kunne fornemme hende's vrede, og så det hele for sit indre øje, lagde mærke til hver en detajle, hvilket så osse gjorde han ikke var i kontakt med den anden verden, den levede, på en måde, og han rejste sig op, havde fuld kommen glemt succubussen, og han så stille på Nikita, kvinden han følger, og kvinden han elsker, det var tydeligt at sindsygen var forsvundet som dug for solen, og da stod en da følte sig meget, meget lille, og meget, meget, sårbar, da han havde gjort kvinden han følger, vred, og han så ikke op på hende, men det var tydeligt han forsøgte og holde tårene tilbage, da han's rigtige jeg kom tilbage til virkeligheden, og blev bevidst om sine handlinger, han hørte Nikita's hårde trampen i gulvet, men det var tydeligt han var bange for og bevæge sig, for og gøre hende mere vred, men han kunne fornemme hende's vrede, og det var tydeligt, da han's normale kære jeg, var kommet til sig selv, og sindsygen var forsvundet i han's sind, dog var da kun enorm sorg, had imod sig selv, vrede til sig selv, kærlighed til Nikita, alle tegn på lysten til og sætte en pistol til hovedet og trykke aftrækkeren, og da han's sorg blev for meget, da Nikita trak ham væk, ham væk og han så ikke engang ud til og ville kæmpe imod, han var alt fortabt i sin sorg og had imod sig selv, sin lyst til og dø men osse at han følte han havde svigtet det eneste væsen da nogen sinde havde ville tage sig af ham.

da han så Nikita stille sig imellem succubussen og ham, rørte han sig ikke, det var tydeligt Nikita beskyttede succubussen, men det var osse tydeligt, at Kuuma's sorg var på randen til og løbe over, og det endte med han bare satte sig ned, som et lille barn, og græd stille så tårene løb ned af han's kinder, det var ikke en høj gråd, men bare en stille en som fra en da følte han havde svigtet den eneste da nogen sinde havde holdt af ham, og alle han's tanker fløj rundt, forude han's følelser, som Nikita burde kunne mærke, at han følte stor skam ved sine handlinger, men osse at han ikke kunne gøre for det, simpelt på grund af sin sindsyge, og han så ikke op på hende, sad bare og græd fortvivlet med et tavst ønske, næsten bedende, at Nikita ville tage sit våben og trykke ham en serie bly kugler for hovedet, han sagde intet, men bare det bånd de havde, måtte fortælle han's enorme had til sig selv, sin lyst til døden, følelserne af at have svigtet den kvinde han elsker, følte ikke han fortjente tilgivelse, kun en ensom skæbne, han så heller ikke ud til og vide hvad han skulle gøre af sig selv, han så ud til og håbe at Nikita ville forstå ham, trøste ham, et eller andet, dog vidste han ikke hvad hun ville gøre, og han rejste sig stille op og gik uden et ord sin vej, på vej imod udgangen, og han så sig ikke tilbage, var ligeglad med folk så ham græde, og han gik stille over, satte sig på sin motorcykel, satte nøglerne i, og drejedet den om så den startede, og han så sig kort tilbage, usikker på om han skulle gå sin vej, fra kvinden han følger, og kvinden han elsker, dog vidste han heller ikke om hun ville tage sig af succubussen, om hun ville hade ham i al evighed, om hun ville tilgive ham, om hun nogen sinde ville elske ham, og han følte igen den enorme sorg, og han valgte og køre sin vej, forbi Nikita's hjulli, og ud imod ørkenen.

da han havde kørt i noget tid, og endelig ikke kunne mere da han var blændet af tårer, stoppedet han sin motorcykel, for at sætte støttebenet til, og han rejste sig stille op, så stille op på månen med tårene løbende ned af kinderne i stride strømme, og han satte sig ned på knæ og så sig omkring i det øde landskab, han havde svigtet nikita, kvinden han fulgte, kvinden han elsker, og han begyndte stille og nynne en trøste sang for sig selv, imens han tørre snot og tårer væk fra sit ansigt, alene, i ørkenen, og han rejste sig stille, gik over imod sin motorcykel, og tog sit tæppe, som han stadig kunne dufte Nikita svagt i, og han satte sig på samme sted, lagde sig til sidst ned med et dunk, og trak tæppet over sig, med et tavst ønske om at dø, dog så han stille op på månen, og sang stille videre for sig selv i ensomheden, han havde lukket fuld kommen af i sit sind, tømte sig fuld kommen for alt andet, end den tanke at have svigtet Nikita, sin elskedet Nikita, og han snøftedet stille, og nynnedet stille videre for sig selv, i ensomhed og sorg.

Alle de blandede følelser strømmede og oversvømmede den psykiske tunnel mellem dem. Men det var først, da Kuuma havde løbet væk, at hele hendes helvedsildhav var blevet slukket af alle de oversvømmende våde og triste følelser.
Skyggen krympede sig hurtigt ind og alt det, som havde været så stort var nu så småt. Kvinden foran Payne stod stadigvæk med ryggen til, mens hun gjorde alt på at ikke lade vær med at ryste. Hun vidste det! Hun vidste det, som om det var hendes egen smerte! hvordan hun havde såret Kuuma, hvordan hun sådan set havde flået hele hans hjerte ud og forkullede det i hendes had. Hvordan han selv var bare et bæst som hende, som bar på så meget...
"Forbistrede menneskelige væsner"
Sagde hun lavmælt for sig selv, mens hun var totalt delt i to lejre. På den ene side var hun ramt så hårdt af hans reaktion, at hendes eget hjerte kunne kun bløde med ham, mens på den anden side hadede hun for hans sårbarhed og sådan en svagpisser, som han var. Han burde da kunne kontrollere sig!
Men nej undskyldingerne, argumenterne og så videre fløj frem og tilbage i hendes hoved, og det endte med en konklusion. Hun måtte ud til ham!
Et par skridt kom hun før hun vendte sig om imod kvinden, som hun havde reddet, og før her lagde hun virkeligt mærke til noget. De tofarvede øjne lyste stadigvæk op, men glødede absolut ikke som før. Nikitas aura var meget mild, men det var stadigvæk tydeligt, at den var eksotisk. Som Payne måske kunne have haft opsnappet før, så var det som om, at hendes aura og sjæl havde været bundet af noget, og nu syntes de at være bag tremmer som før, tremmer som ikke var naturlige og ikke opstået fra hendes mentalitet.
Hovedet gled let på skrå, som afslørede noget af det lange ravnesorte hår.
"Hvad er du?"
Men den nærende følelse af hendes kære fik overvundet hendes nysgerrighed, så den kvindelige skikkelse af Nikita rendte straks ud derfra imod Kuuma. Imens hun nærmede sig ham, tænkte hun lige over det, som hun havde observeret. Nikita vidste, at den kvinde var en succubus, det var der ingen tvivl om, men der var noget, som stak dybt og var radikalt anderledes i forhold til alle andre succubusser. Et væsen som Nikita var langt mere fintfølende, når det kom til andres sjæle osv. Da hun var oprindeligt af et væsen med et langt bedre sans på det område.
Hun var nysgerrig og hun håbede på, at hun ville møde denne blonde kvinde igen i fremtiden. I hendes ønske fik hun en knugende og underlig fornemmelse i brystet, noget hun kun meget få gange havde oplevet før. Det kunne ikke være sandt? Er hun en vigtig brik i naturen af denne verden?

//Out :D Jeg kommer bare ud og trøster dig Kuuma og forklarer, hvordan alt skal nok blive i orden osv :) og at hun ikke mente det så slemt osv og forklarer, at hun selv har været brugt så mange gange før :) //

Payne nægtede at tro sine øjne. Om det var smerterne eller mulige hjerneskader, som fik hende til at hallucinere var en mulighed, men gråden virkede nu rigtig nok. Pludselig ramte en underlig trang til at grine sig halv fordærvet hende, som en sky fra en klar himmel... Desværre virkede hendes ribben ikke lige til at være med på den, da de stadigvæk smertede voldsomt, som så meget andet i hendes krop efterhånden gjorde. Desuden virkede hendes mystiske redningskvinde også rimelig påvirket, og Payne havde ikke brug for flere tæsk. I stedet krøb hun sig mere sammen, og hostede en enkelt gang.

"Menneskelig, ja..."

Mumlede hun slukørt. Sikke en skod mission! The Leones ville ikke blive glade for, at Kuuma var løbet flæbende afsted med deres vigtige dokumenter, men i øjeblikket var Payne mere end ligeglad med de åndsvage dokumenter. Hvis de ville have dem, så måtte de fileme selv tage dem! Et dybt suk kom helt nedefra, da hun så op på Nikitas besynderlige udseende, med trætte, hævede øjne og forvilet, blodigt hår, imens hun trak på skuldrene.

"Noget gætter jeg vel på..."

Men inden damen overhovedet havde hørt hendes svar, så var hun væk igen. Spørgsmålet var mere: Hvem var DET? Eller hvad? Efter mange minutters selvklynkeri fik Payne endelig stablet sig selv på benene, og fik skaffet noget transport, via. en rimelig simpel kommunikator i hendes tanke. Denne dag ville blive husket, Kuuma!

//Outer også lige :3