det regner forhelvet "Nochi"

Nochi blev overrasket over at Bones kom ud af skabet. Det var tydeligt på hans ansigtudtryk. Han log i sin seng med en af hans hvideskjorter og nogle sorte fløjlsbukser. Han havde ingen sko eller strømper på. Men de log foldet sammen, sammen med hans blazer jakke på gulvet. Der var en lille lampe på siden af bordet som den eneste lyskilde tændt i lokalet. Nochi så svagt Bones komme ud af skabet. Men han gik ind i lyset sådan at han kunne se ham ordenligt og det var nemmere for dem at have en sammentale.

"En interessant bog om Samurai Sværdets Kunst. Den beskriver meget godt hvordan man bruger et sværd. Jeg kan selv huske mine mange timers træning jeg fik som barn i at bruge flere forskellige våben og kampteknikker. Men det er desvære for længst glemt. En af de mange ting jeg har mistet med mit tidsrejse..." Sagde Nochi bedrøvet, da han sad og mindes om de gode tider i familiens skod. De mange timer han havde brugt sammen med sin far på at træne. Men et falsk smil kom hurtigt op på hans ansigt.
"Men det mest interessante er den historie bag sværdets kunst som også bliver beskrevet" Sagde han for at skifte emne.

Han satte en lille lap papir i bogen, og lukkede den. Det var tydeligt at det var en forholdsvis tyk bog med omkring de 300 sider. Men alligevel var Nochi nået et godt stykke ind i den på forholdsvis kort tid. Han lagde den på bordet ved siden af ham og satte sig op.
"Men hvad bringer dig hid gamle dreng?" Sagde Nochi med et skævt smil imens han så på Bones.

bones spilet øjne op ved Nochi forklaring på bogen han lage ansigtet i dybe folder de blå øjne så opgivende på Nochi han andet ikke at han have en ægte Samurai kriger sovende en som var elve hos en af de støre smede en som kunne kunsten til det perfekte.
hans stemme lød tænksom da ordne kom ud.

"Nochi ved du hvem Selena er og hvad hun enlig laver her ude. jeg må sige hun ikke bare blev jagtet af vampyrer hun har en helt anden grund til og være her også"

de blå øjne smilet til Nochi og han forsatte
"ikke noget der bringer dig i problemer men hun søger en savnet og hævn over nogen her fra og tro mig den er voldsom"

han tænkte på hele hendes historie hun have fortalt ham den gang han have redet hende fra en vred engel som ville dræbe hende i racens navn men han have lavet en aftale om at selena aldrig ville skade nogle.

bones kigget på Nochi igen og nu med et spørgerne blik.
"jeg tvang os den her vej da jeg mener at i bland dine bør findes der noget vi har brug for noget der kan betyde liv og død for os alle men især for selena og tror du har den bog"

Nochi så på Bones undrene. "Nej, selvfølgelig kender jeg hende ikke. Hun er stadig en tilfældig kvinde der pludselig er dukket op i mit hus." Sagde Nochi imens han så på bones.
Det blev ikke bedre da han begyndte at snakke om en bedstemt bog. En bog med bestemte kræfter som åbenbart kunne betyder liv eller død for mange. Det var ihvertfald det Nochi forstod. Og ud fra det svarede han.

"Det er en mulighed. I denne bygning er der kun det bibliotek som i har set. Hvis den ikke er der, har jeg ingen ide om hvor den skulle være. Men som jeg har sagt før, så har jeg ikke udforsket særlig meget af selve huset og dens hemmeligheder. Og derfor er der en stor chance for at den kunne være i et hemmeligt rum, i en af de mange gange, i nogle rum under jorden i tunnelerne eller i nogle af de andre bygninger. Men igen at denne bog lige skulle være her er meget uvist. Chancen er der, men den nok ikke stor. Men igen det kan jeg ikke 100% udtale mig om. Da jeg først kom her til for nogle måneder siden. Selv ved jeg ikke hvad der gemmer sig i dette gamle hus. Det fik vi vidst også bevidst tidligere med vore sammentale om de mange vampyrer. Men hvis i hjælper mig med at undersøge dette med vampyrene til bunds, så skal jeg med glæde hjælpe jer med at finde denne bog."

Sagde Nochi imens han så ind i Bones blå øjne.

Bones smil var stort da Nichi ikke bekræftet han ikke andet hvem selena var de blå øjne smilet til Nochi og mod bogen som var stor og tyg bogen om handlet de gamle kunster med sværdet som samuraierne have lært fra lærer til lærling i mange 1000 år siden solens rige blev født og før det.
Store navne på smede kriger familie konger kriger og helte var nævnt i bogen.
have Nochi bare en ide om om hvad ægte samurai våben var ville han kende Tuhkan navnet verdens smukkeste skarpeste farligste og mest dyrebar sværd kom fra denne gamle familie.
historier om hvordan konger have angrebet lande bare for at få et af disse gamle sværd i fortiden var ikke unormalt.

en old gammel sang med navn blod river omhandlet en kejser der have slagtet et helt lands første fødte bare for at få lavet et middel modigt sværd af denne familie.
men han ville også vide at den sidste Tuhnkan smed blev dræbt af en vred rusisk soldat efter have mistet hans dødere og 3 verdens krig brød ud.
det optog der have været i Japan den gang da liget landet i hans hjemland var kolosalt på trods af landet var i krig 10.000 mænd med trommer have hamret løs i gaderne og flere shows var lavet til ærer for den sidste Samurai. jo navnet var stort og måtte Nochi vide enden fra bogen eller hans lange liv.

Bones stemme lød.
"hun er født Baranaton men skiftet navn da hendes mor og far døde og hendes mors søster to sig af hende og hendes søster hendes plage mor var gift med en ikke ukendt berømthed inden for samuraiernes kunst nemlig Tuhnkan familiens sidste mand.
han nægtet mange år men til sidst to han pigen der ligger længere nede af i lærer han trænet hende fra hun var omkring 6-7 til hun var 13-14 år og han opgav faktisk og lærer hende mere ved 12 års alderen hun var den bedste elev familie n have haft sagde han"

de 9 haler fløj let bag ham mens han så tænksomt på Nochi der fik muligheden for at sluge de ord og fordøje dem som ulven lige have sagt Nochi ville nok ikke tro det men bare det hun have 3 sværd fra ham var et bevis nok familien lavet kun et sæt til deres lærlingene når de var i stand til og lærer fra sig.

hans stemme lød igen men dog mere alvorlig
"ja Nochi en bog en bog om ondskab underverden og handel ser du Selena er ikke en dæmon hun er født menneske men indgik en pagt med Satan og har en dæmon fanget i sig med voldsome kræfter Dæmonen er en af selveste Satans sønner og skal beherske jorden den dag helvet bryder ud på hvor jord jeg er nød til og lærer de tegn på halsen og kende de er en lås en dame med navn Kanon forsejlet væsnet men Selena er nød til og kunne kontrolere det. som du nok kan regne ud vil det kun være et spøgersmål om tid før hun fjerner sejlet i hendes indrer og dæmonen igen for frit løb bare meget stærkere"

regnen slog mod ruderne og skabte en trygget stemning nærmest som på en kirkegår det var just ikke det der hjalp på ordne der kom ud af bones mund som han forklaret til den gamle vampyr.
Mange have forsøgt og fange dæmoner i menneske kroppe og nogle var det lykkes for og ja en ren dæmon fra helvede var meget stærkere end normale Dæmoner som var født på land jorden men at have en dæmon som var i direkte afstamning fra Djævlen selv var noget ingen nogen sinde have tænkt muligt en sådan handel krævet mod sind syge vilje styrke og ikke mindst et mål.
hvad have Selena som mål for handel med selvste underverdens skaber

Nochi satte sig op i senge, det var en del der skulle tænkes over. Han hørte vært ord, og sad og nikkede stille. Det virkede som om at han forstod det. Også selvom han måske ikke gjorde det alligevel. Han havde tros alt kun levet i denne tid i nogle år nu. Så det var stadig begrænset hvad han vidste. Dog vidste han stadig en del på grund af hans lyst til at søge viden. Men det var tit inde for bestemte emner. Da Bones var færdig sad han stadig og tænkte, men det endte med at der kom en lille kommentar ud.

"Hun må være en hårdfør pige, det lyder som om hun har haft et hårdt liv. Hård træning fra sådan en ung alder... Det må havde haft nogle bivirkninger. Og så med de mange ting hun sikkert har oplevet i hendes lange liv har nok heller ikke gjort det bedre. For denne verden er barsk, en som hende har sikkert oplevet en del. Ligesom de fleste andre jeg har mødt, har de alle hver deres historie. Som for det meste er endt med noget tragisk..."

Det sidste sagde han lidt underligt, han hviskede ikke, men fik ikke sagt ordet helt færdigt. Han sagde det imens han stadig sad og tænkte. Og derfor sad han stadig og så ned i gulvet. Det var tydeligt at hans hjerne arbejdede på højtryk. Han tænkte og tænkte. Og han fortsatte sådan også efter bones var begyndt at snakke igen.

Nochi så ikke op da Bones havde fortalte resten. Men selvom at han så ned i gulvet, kunne Bones tydeligt se at hans ansigtsudtryk blev underligt. Da Bones var nået halvvejs, vendte han blikket mod Bones, med et seriøst blik. Det var en blanding af frygt og vrede. Han lod Bones blive færdig, og tænkte kort over det han sagde. Men det så ud til at der var noget han ikke brød sig om...

"Du siger at Selena har en af Satans sønner i sig? Hvis dette passer, så kan det kun gå for langsomt med at finde denne bog. Fordi, hvis han bare få lidt kontrol over Selena er det over for os. Og hvordan i alverden har en normal kvinde kunne forsegle ham i hende? Det giver ingen mening? En Dæmon stærk nok til at udslette hele den kendte verden med nogle få bevægelser. Dæmoner som bliver sat som herskere over verdener befolket af det mest grusomme væsner. Er blevet forseglet af en enkel kvinde... "

Der var en lille pause, hvor Nochi så ned i gulvet og rystede på hoved. Han sad og tænkte lidt. Men efter kort tid begyndte han at fortælle en kort historie.

"Lidt før min tid, havde vi også et menneske som lavede en pagt med en af Satans sønner. Han blev uovervindelig, i bytte for at Dæmonen, fik hans krop. Han brugte 3 dage på at udslette et helt kontinent. Hvor efter hans far Satan blandede sig, og stoppede ham. Ingen ved hvorfor Satan stoppede ham. Men manden fik kontrollen over sin krop igen. Men nu med en enorm styrke, Og hurtigt blev han en af de ledende Dæmoner."

Da han var færdig, så han på Bones for at sikrede sig at han havde hørt og forstået hvad han sagde.

"Der hvor jeg vil hen er at, vi skal gøre alt for at han ingen kontrol får. For hvis han bare for lidt. Kan det være dødeligt. Både for Selena men også os... Og igen tænker jeg, hvordan har en normal kvinde kunne forsegle ham? Der må have været mere til det end bare det. Der må have været nogle kæfte udefra som har hjulpet. Jeg nægter at tro at der folk som bare lige uden videre kan forsegler satans søn, uden nogen form for bivirkning."

Nochi rejste sig op og endte med at gå lidt rundt i rummet imens han tog sig til hagen og tænke. Men kunne så hvordan han var spekulerende på hans ansigtsudtryk. Han tænkte og tænkte, men han sagde intet.

Bones nikket og så Nochi rejse sig og tænkte især hans ord om Selena's hårdere liv ramte ham dybt og et lille smil kom frem og hans stemme lød spøgeende til Nochi mens de blå øjne kigget på ham med et smerteligt udtryk.
"men Nochi du ved som mig at Tuhkan familiens sidste medlem døde ved 3 verdens krig det alligevel omkring 1400-1500 siden har det ikke skælnet dig en enste tanke om hvordan Selena kunne overleve så længe når hun ikke er født dæmon men menneske du ved som mig de kun bliver omkring 70 år når de lever virkelig godt"

Bones kigget på Nochi og forsatte nu med og fortælle Selena's livs historie og hvordan hun have holdt sig i live så længe.
"ser du for mange mange år siden kørte et top hemmeligt Supersoldat program ledet af en computer med navn MOM Via Nano robotter skabte man supper soldater problemet var bare at voksne døde i forsøgende man skulle gøre det mens kroppen udviklet sig så de brugte børn til det mange børn.
Selena og hendes søster Maria var en dag alene hjemme og jeg fatter ikke hvordan men de soldater der brød ind troede kun Maria var hjemme Selena var nok den gang 14 og hendes forældre var ude soldaterne forsøgte og bortføre Maria men som du ved have Selena lært alt og hun have fået hendes sværd og hun brugte dem godt hun dræbte 4 fuldvoksene trænet soldater som fik selv de bedste kendte soldater til og ligene amatør men prisen var høj"

han nærmest forvrænget ansigtet ved mindet om Selena's fortælling og alt den smerte hun have oplevet i de underjordiske basser som forsøgs kanin.

"ser du Selena blev et forsøgs dyr og den eneste der overlevet Nano robotternes forvandling af menneske kroppen til super soldat hun fortalte en gang at ham der forvandlet hende en gang gav hende 7 indsprøjtninger og smerterende begyndte stærkt og komme pluslig kastet hun op og så hendes egne lunger ligge på gulvet lysende mærkelig farver med tråde som ikke var naturlige for levende væsner alt i mens hun så synet og have ufattelig smerter sparket manden der skabte hende til hende og hånet hende"

han kigget på Nochi med et blik der sagde regn resten af livet ud for Selena.

"pluslig en dag fik hun fri vilje en kortslutning lige som hendes søster og som have flygtet lang tid i forvejen efter turbolæns mødte hun nogle der hjælp hende hun forlod hvor efter hun fandt Makuro og fik store følelser for ham desværre viste det sig at en af de engle som have lavet arne på Makuros krop da han var barn viste sig og være Selenas plage mor alså hendes mors søster Makuro fik et flip svag som Selena var efter flere gifte på grund af de var endt i et militær anlæg med nogle mærkelig væsner som gjorde folk syge opdaget hun Makuros angreb og stoppet ham de kæmpet lidt men resultatet var at Makuro boret hans sværd igennem hjertet på Selena som døde i hendes menneske form. men hun var fast besluttet på og finde Maria hendes søster og leve med Makuro så hun indgik en pagt med djævlen for komme tilbage"

de blå øjne så på Nochi mens ulvens haler fløj bag ham Selena have haft et hårdt liv der ville kunne bryde de fleste ned men Selena stod i nu som hun var.
"vi ander ikke hvem kvinden var men jeg så hende smelte sammen med Selena på en mærkelig måde og mærkende på halsen ændrer sig men andet ved jeg ikke"

en pluslig lyd kom inde fra Selena som var begyndt og drømme eller måske mere precist sagt vandret i sindet og stod foran Dæmonen ordne var tydelig hun talte i søvne men de kunne sagtens høre dem

"hvad fanden vil du mig.......... nej jeg er ligeglad med hvad du kan give af kræfter jeg er.......... men du ved ik..........."

igen lød hendes tunge åndedrat roligt hun var kommet tilbage til søvnen det lød som om dæmonen inden i hende prøvede på og lokke hende til og åbne for dens port.

Nochi stoppede op og så på Bones, og begyndte at tale

"Altså som jeg tidligere har nævnt, så vågnede jeg først op for nogle år siden. Kan ikke rigtig huske hvor mange, har ikke rigtigt taget tid til at tælle, men vil gætte på 3-5 år. Men derfor har jeg haft ingen anelse om hvad der var sket med verden. Dog har jeg gjort en stor indsats i at lære en masse om verden. Altså undersøge sprog, normalviden, fakta om de nye teknologier, dyr, folk. Generelt en masse om verden. Og er i den forbindelse, kommet fordi bøger og andre tekster som har indholdt informationer og historier om hendes familie. Men hvad der skete de sidste år og hvornår de sidste år var. Har jeg ingen anelse om. Men som du selv siger, husker jeg også at mennesker har et begrænset antal leve år. Så det giver mening at der har været et eller andet indeover, som har hjulpet hende til at leve længere. Og at det er resultatet af Nano robotternes forandringer. Er der en stor sensynlighad for.

Og jeg må sige at det er imponerende at hun klarede sig så godt. Men det er vel kun forventet af den familie. Men så kan jeg så spørger. Har Selena nogen sinde overvejet at opsøge MOM? Eller nogle af deres hovedkvarter? De har 100% også et her i Amerika! Det er nok forsent for hende at finde dem som gjorde det mod hende. Men måske ville det ikke skade at få lavet en sammenhæng i det hele. For eksempel, om hvorfor de gjorde det, om der var en større mening med det. Om der var andre overlevene, fra projektet og sådan noget. Men igen det grever nok noget psykisk styrke at være et sted som har påført hende så meget skade. Også selvom det ikke direkte er det sted, men det er stadig relateret til det. "

Sagde Nochi. Det var en del han sagde, så imens han snakkede havde han igen fundet sig selv til rette, dog nu i en stol.

"Men jeg er ked af at høre at det endte sådan mellem dem. Men sådan er skæbnen underlig nogle gange. Men det ser ud til at de begge har det godt idag selvom det endte som det gjorde... Hmm det er en skam du ikke ved mere om hende. Du kunne ellers have været interessant at opsøge denne kvinde en dag."

Nochi havde snakket en del, og sad nu og overvejede hvad han selv havde sagt, og hvad Bones have fortalt ham. Han lænede sig tilbage i stolen, og så tomt ud i luften. Imens han sad der kunne han høre Selena, og derpå vendte han sin fulde opmærksomhed over til hendes stemme.

Han så på Bones og sagde "Noget vi burde være navøse over eller? Det er dig der er vant til at have hende i dit nærvær."

Bones rystet svagt på hovedet og så opgivende på Nochi det var tydeligt at Nochi ikke forstod hvad Mom programet gik ud på og hvordan det forløb hans stemme lød forklarende mens han så med urolige øjne mod gangen der førte ud til Selena's værelse.

"Nochi så nemt er det ikke med MOM forstår du det er et gammelt militær forsvars Program som blev selvstændigt for mange år siden forstår du MOM lever i nu og i bedste velgående det jeg fortæller dig nu må på ingen måde komme ud til om verden da det vil skabe kaos over alt"

bones lage sig til ratte dette vil komme til og tage lang tid kunne man se men de have hele natten mens Selena kom til kræfter. bones så med tænkende øjne på Nochi mens han tænkte hvor han skulle starte med og forklare hvad og hvem MOM var alt det Selena have af Data tegninger og gamle kort i tasken til den dag hun ville tage sin hævn have han set hun have fortalt ham alt og nu skulle Nochi have samme omgang.

"i 2013 blev et hemmeligt Program startet op i USA projektet gik ud på og skabe Super soldater til både angreb og forsvar Programmet blev først kaldt arken men i år 2015 skiftet det Navn til MOM da en ny computer/robot kom til. en fransk forsker have knækket koden for selvtænkende Robotter alså med alt du kan forstille dig den have følelser Robotten betegnet sig selv som en kvinde og derfor skiftet Programmet navn til MOM"

han trak vejret og et lyn slog ned og oplyste værelset i et blåligt lys mens han forsatte.

"Mom programmet blev fokuseret på Nano robotter efter man så muligheden for øge ydeevnen ved dyr voldsomt ved og sprøjte disse små robotter ind i blodet og lade dem gå i et med kroppen. desværre kunne man kun dette ved børn da voksenes krop var for udviklet og kæmpet mod robotterne og det resulteret de døde af det. så systematisk indfanget man børn og begyndte forvandlingen på dem omkring 900 børn blev indsamlet der i blandt Selena og hendes lille søster.
Selena blev sparket ydmyget toturet og en gang forsøgt voldtaget hvor hun knækket nakken på manden i en alder af 17 år"

han sukket og forsatte mens hans øjne blev triste ved og fortælle videre.

"men programmet kostet meget og i slutningen af krigen ville de lukke det ned i håbet om at kunne vinde krigen dog have Mom andre planer. du kender robotter normalt kan de ikke ændre i deres grund programmering men det kunne MOM da de forsøgte og lukke programmet viste hun at hun have ændret store dele af hendes grund programmering simpelthen ved og dræbe hendes overordnet og fører programmet videre dog skaffet hun nu selv pengene hun planet et net af små fisk som skaffet penge på forskellige måder så de aldrig kunne spores til hende og hun gør det den dag i dag.
hun søger efter Selena desperat for ikke at blive opdaget da hun ved at alle vil have de teknologier hun har og derfor skyer hun ingen midler for kunne dræbe Selena om nødvendigt problemet er hun tror Selena er død da hun blev forvandlet til dæmon faldt alt af det mekaniske sammen i hende og robotterne forlod kroppen.
har tænkt over det før men det vil svarer til og gå lige oven på en landmine og opsøge nogle af basserne de er fuld bemandet alle sammen og der med for farlige."

det var mere end tydeligt at det bones sagde kun skulle være mellem ham og Nochi

"men den bog må vi prøve og finde og jeg ved du ikke kender meget til stedet men har du nogen ider om stedet her eller du helt blank gamle" han smilet venligt til Nochi

Nochi sad i stolen tænkende og lyttede til Bones ord. Han begyndte at få dannet sig et billed af MOM. Han virkede til at forstå det. Også selvom at han ikke var fra denne tid og havde samme forståelse som dem. Men Nochi forstod at et computerprogram var blevet selvstændigt. Selvstændig som et menneske. Og derved stadig levede. Han var ikke helt med på nogle af de mere tekniske ting. Men helt generelt forstod han det. Nochi kiggede ud af vinduet da lynet slog ned. Man kunne se at Nochi lyttede efter. Han vidste ikke hvorfor. Det havde han bare altid gjort når der kom store brag. Så havde han nærmest brug for at sikre sig. Sikre sig at det var sikkert. Måske noget der var tilbage fra de krige han havde været i. Det var både godt og skidt.

Nochi lyttede interesseret efter da Bones fortsatte. Og blev ret overrasket over Bones ord. ”Så hvis jeg har forstået det rigtigt. Så er dette MOM program, nu selvkørende, selvforsynende og den er efter Selena? Det kunne godt give problemer. Men man må da håbe at i har ret i at den ikke længere jagter hende. Men jeg vil sige at desto før i få lukket den computer ned, desto bedre. Men måske er det nok også bedst at vente indtil at Selena er klar til det. Tror ikke hun er klar til at stå ansigt til ansigt med den historie hun har med MOM.”

Sagde Nochi roligt, dog så han ud til at være lidt bekymret. Han følte at det var synd for Selena at skulle gennemgå alt dette. Det var der ikke nogen der havde fortjent. Han sad igen og tænkte. Det var efterhånden blevet det han gjorde mest under den sammentale. Men der var også meget der skulle overvejes.

Bones bragt bogen op igen. Og man kunne se at Nochi nikkede stille og tænkte. Han sad i omkring i 1 minut før han rejste sig op. Og gik over til et skrivebord som stod over i hjørnet. Tog et stykke papir og en blyant og gik tilbage i sin stol. Han satte papiret foran ham og papiret begyndte at flyve. Som om det var helt normalt. Men det var det også for Nochi. For det var han anden medfødte evne. Den var blevet meget svag på grund af at han havde ligget i dvale. Men han havde fået den til at blive stærk nok til at gøre små ting igen.

Han sad og tænkte lidt også begyndte han at tegne nogle skitser på papiret.
”Som jeg husker det, er der kun 2 steder her i huset hvor den kan være. Også er der kælderen som jeg ikke har været i. Også de andre huse. Hvis den skulle være her i huset. Skulle det være i kontoret, eller i biblioteket. Dog syntes jeg selv at jeg efterhånden har været hele biblioteket igennem. Men tror nu at en bog med den værdi ligger gemt et sted. Og det sted er nok under jorden i kælderen. Et sted hvor den er beskyttet fra krigen og alt andet der er forgået her oppe på jorden.”

Langsomt begyndte øjne og vibrere og det sløret syn blev mere skarpt for Selena. Men med et skar en smerte igennem hende og hun to sig til halsen ved det mærke der mindet hende om hvad der var sket mentalt. Hun skar ansigt og rystet væsnet i hende have forhandlet mere og mere med hende og begyndt og gå hende rat meget på der ud over var hun sulten ikke efter fast føde men sjæle siden hun var blevet dæmon have hun ikke spist før det var stængt nødvendigt så hun var altid på sulte grænsen.

Langsomt rejste hun sig og uden en lyd så de 2 talende væsner ved siden af ikke ville opdag noget. Med lette skridt gik hun hen til spejlet og to nat kjolen af man så svagt hun var blevet tyndere siden hendes forvanling men hun trak på skulderen og gik hen til hendes tøj og udstyr og taske og lynet tasken op.
hun fandt en ren kampdragt og iførte sig den lydløst.
Selena have ikke tænkt sig og vente hun var blevet nysgerrig på hvad fanden dette hus indeholdt hun lyttede i mens hun iførte sig vesten og hørte noget om hemmelig gange under jorden og smilet måske skulle man udforske det. Hun fandt hendes sværd og spændte det fast og smed en M9 Barata i dens hylster på dragten og begyndte og spænde andre ting fast af udstyr før hun iførte sig hendes højhælet støvler. Hun satte det lange hår op i en heste hale så det ikke kom i vejen og tjekket alt efter før hun foldet hænderne og begyndte og bevæge dem i et underlydt mønster langsomt dannet hun en kugle af Aura som hun lage på sengen den ville snyde de 2 væsner og ikke opdage hun var væk.

Lydløst gik hun med bestemte skridt ud af døren iført hendes udstyr og på egen hånd.
hun gik lidt rundt i huset før hun så ud af et vindue et kort lysglimt inde fra et af de mindre nabo huse
Mærkeligt tænkte hun og kiggede nærmer noget var der inde huset lå så Bones og den sjove vampyr ikke kunne se det og Selena blev enig med sig selv om at komme der hen. Med stærke skridt gik hun mod hoved døren mens hun så langs gangene og kom endelig til den dør hun selv have fået op.
Hun åbnet den og meget svag knirkene lyd kom fra den men resten af huset ville overdøve den da alderen ville få alt til og knirke en gang i mellem.
Regnen slog nådeløst hende i ansigt mens hun mere end lydløst gik over den store går og passeret det sted hvor Bones og Nochi ville kunne se Selena hun smilet op mod det venlige lys og forsatte mod den bygning som var gæste huset hun have udset sig.

Hun kom hen til døren og fisket noget op fra en bryst lomme og smilet og smed i låsen en lille lyd kom fra låsen efter fuldt af et klik og hun smilet og åbnet døren. Hun greb i siden og fandt en lomme lygte frem og tændte den og begyndte og gå ind i huset i modsætning til de andet hus var dette falde færdigt og utroligt rodet. Det gøs svagt i hende det var som om de døde levet her.
Hun gik ned langs hoved gangen hun have set skyggen og lyset og stoppede brat ved en smaskende lyd. Hun peget lommelygten ned og fik øje på noget brunt med nogle klumper i mellem som så ud til og have en hinde og svagt begyndte de kvalmske lugt af råddenskab at springe frem. Selena med Afsky satte sig på hug og lugten skar i næsen hun snuste ind og mumlet svagt for sig selv.
”7 dage gammelt hmm” hun lyste længere ned af gangen og de brune Pletter var overalt det lignet der var nogle der have været i gang med en systematisk slagtning i gangen hun sank svagt en klump og rejste sig.

Modstræbende gik hun ned af gangen og drejet ind i et rum tæt på hvor hun have set skyggen og begyndte og tænke tilbage på for noget tid siden lidt efter hun have splittet sin vej med Makuro og have fundet ud af hun kunne nogle tekniker med Aura bones var blevet mere en gal over det da Auraen kunne snyde om hvor hun var men også var utrolig destruktiv og kunne gøre stor skade på den som den ramte for den angreb.


Alt i mens Selena sne sig rundt i huset forsatte ulven med og tale med Nochi ulven kiggede med store øjne på Nochi og stillede ham et mærkeligt spørgsmål måske men Nochi ville måske kende til den gamle og forbudte angrebs form der bestod i og samle den energi som Auraen var til en fysik form teknikken var udviklet af de gamle Japaner og de brugte et af kroppens spirituelle systemer de kaldte Chakra til fører Aura igennem Chakra systemet så den voldsomme ellers ubrugelige energi kunne bruges til kamp.

” Nochi jeg ved ikke om du kender Zampona Kamptekniken den med at få Aura fra spirituel form til fast fysisk energi til angreb”

bones så mere end urolig på Nochi mens regnen slog mod roden. Han stolede nok på Nochi til og spøger ham og hvis Nochi ikke kendte den ville han forklare vampyren om den og spøger ham til råds han have ikke kunne forhindre selena i og træne teknikken hun have fundet hos en afdød man.
et lyn flænget himlen igen og med et opløste Selenas Aura kugle der have snydt de 2 væsner eller i hvert ifald bones og afsløret at Selena ikke længere var i huset Bones spilet øjne op og så med skræk på Nochi

Nochi sad og snakkede med Bones, han havde taget et glas vin. Da sammentalen så ud til at tag længere tid end forventet. Han sad i sin stol og så intens på Bones og lyttede på hans ord. De snakkede om alverdens ting. Men Nochi blev først rigtig overrasket da Bones bragte emnet om Aura op. Nochi vidste noget om Aura. Men han havde selv ikke evnen til at mærke Aura. Ved mindre den var så stærk at alle andre også ville kunne mærke den. Men til kendgæl kendte han godt til det med at styre den. Da han selv også til tide havde problemer. Men han havde aldrig kunne bruge den som Selena. Han havde kunne styre den lidt, da han var yngre. Og han havde også kunne mærke den.  Men ikke mere, da han havde mistet den, på grund af hans lange dvale.

”Jeg kender til det, men jeg kan ikke bruge det selv. Jeg har oplevet flere der mestede det. Yderst effektivt i kamp. Men til tider også havde sin ulemper. Da det kan slide hårdt på kroppen. Men selvfølgelig ved jeg noget om det. Spørgsmålet er bare, hvad vil du gerne vide?”

Sagde Nochi og undrener på Bones. Han tog en tår af sit glas. Og så på Bones samtidig. Men han var ved at få det galt i halsen da han så Bones skramte ansigts udtryk.

” Hvad er der galt Bones? Det ligner du har set et spøgelse ?” Sagde Nochi skramt, og så Bones ind i øjne.


// Sorry den korte længde. Men kan først reagere på at Selena er borte, når Nochi får det at vide af Bones.

Bones øjne udvidet sig voldsomt ende i et blik der sagde ser det sådan ud han krammede poterne så kløerne kom frem og skar over gulvet i en rivende lyd de blå øjne stirrede på vampyren for an ham og med en hviskende stemme krøb ordene sig ud af munden på ham "hun er væk nochi selena er væk hendes aura er væk hun er ikke i denne bygning"

Alt i mens Bones frygt blev tydelig for vampyren sneg selena sig rundt hun var kommet ned af den mørke gang hvor hun have drejet til højere ned af en anden gang hun tænkte hendes chakra bold snart måtte opløse og der med gøre det synligt for Bones at hun ikke længere sov. Hendes hjerte banket voldsomt da hun kom til en trappe lyset fra lygten var for svagt til og lyse enden af trappen op så noget var tydeligt. Selena lage langsomt and til og skulle gå ned Af trappen af noget fløj bag hende og i farten skubbede til hende så hun mistede fodfæstet et lille gisp lød fra hende da hun faldt for over og blev slået ud af slaget pistolen glæd ud Af hendes hånd og landet for an trappen som det eneste tegn på hun have været der.

Alt i mens dette skete så Bones på nochi og begyndte og forklare stadig med frygt i ansigtet
"forstår du selena har leget med nogle tekniker der gør hende i stand til og smide dele af hendes aura i små bolde der gør at væsner som kan føle den slags bliver snydt om at hun er der og det har hun gjort nu" Bones rejste sig og begynde og gå mod døren i forventningen om at nochi forstod alvoren i dette. Han drejet til siden og kom i farten til og vælte selenas rygsæk uden tage sig af det forsatte han flere kort kugler og andet lå rundt omkring men en gammel indbundet bog med navnet amafront lå på gulvet støvet var nærmest groet fast til den Bones stod allerede ude i gåren og så sig omkring efter en mulighed for hvor selena var gået hen han ventede utålmodigt på nochi som virkede til og tage sig god tid

Nochi blev overrasket over at Bones begyndte at gå væk. Han så med store øjne og et undrende blik på Bones. Han kunne mærke at der var noget galt, og det gjorde ham lidt nervøs da han ikke følte han havde kontrol over hvad der skete. Han hørte Bones sige at Selene var væk. Og blev nu bange for at der var sket hende noget. Man kunne måske se, hvis man kiggede godt efter, kunne man se lidt frygt i Nochi’s øjne. Hvad nu hvis der rent faktisk var sket noget med hende! ”Så må vi jo finde hende, der må ikke ske hende noget!” Sagde han og flugte efter Bones ud af døren.

Han så Bones gå forbi tasken, og at han fik skubbet til den. Her lagde han mærke til bogen, bogen som så old gammel ud. Hvad er det for en bog? Og hvorfor ser den så gammel ud? Men det var det han skulle læse for dem? Han stoppede op og så ned på den ”Amafront?” Stod der på bogen? [color=red”Hmmmmm”[/color] Sagde Nochi til sig selv imens han så på bogen. Burde han samle den op? Ja, hvorfor ik. Han tog bogen op og så på forsiden. ´Amafront? Hvad betød det?´ Stod Nochi og tænkte. Han slog hurtigt op på den første side og begyndte at læse. Heldigt at Nochi læste ekstremt hurtigt. Det var et old gammelt sprog som Nochi havde glemt navnet op. Men heldigt nok kunne han stadig læse dette. Det var ikke det ældste sprog han kunne. Men han var virkelig rusten i det her så det tog en del ekstra tid at kæmpe sig igennem siderne! Men efter han havde læst de første 137 sider, de første 4 ud af 7 kapitler. Tog ham omkring 1 timer! Man tiden forsvandt bare for ham. Tænkte slet ikke over tiden, han læse bare. Men han fattede meningen… Denne amafront var en dæmon som var beskrevet i bogen. Om hans historie og hvordan han var blevet til det han var nu. Men mere nåede han ikke at læse, fordi han kom i tanke om Selena og bones! Han havde fuldstændigt glemt dem! Men han lagde ikke bogen tilbage. Han lagde den ind i inderlommen i jakken og løb hurtigt ud til Bones.

Man kunne se Nochi komme løbende ud af hovedbygningen og ned i gården. Han var utrolig hurtig, men det er vel kun af at forvente af en vampyr. Han sprang ned af de mange trappe , som alligevel var rat mange af for at komme ned i gården. Han landede uden besvær ved siden af Bones og sagde ”Bones, hvor skal vi hen? Hvor er Selena?” Sagde han da han stilled sig op efter sin landing. Han kunne mærke lidt på stemningen at Bones var lettere irriteret, eller bare meget utålmodig. Han vidste det ikke helt. Men ihvertfald kunne han se at en undskyldning var på sin plads… ”Undskyld Bones… Jeg burde ikke have ladet dig vente så længe, det undskylder jeg meget for. MEN, så kan du vel forklarer mig en ting. Hvem er denne Amafront? Hmmmmm?!” Sagde Nochi og så ned på Bones. Man kunne se at Nochi ikke var helt tilfreds men ikke sur. Måske bare lidt skuffet.

Bones øjne blev mere rolig da nochi kom ud fra det store hus. Regnen slog hårdt mod hans ansigt mens han så på nochi der snart ville blive gennemblødt. Et lyn skar over den mørke himmel. Bones lyttede god til nochi ord og nikkede pænt over hans undskyldning hans undskyldning Han begynde og snuse efter selenas lugt som var meget svag dog udvidet hans øjne da nochi begyndte og tale om denne amafront. Regnen have stort set skyllede selena's lugt væk og regnen have næsten udvisket hendes de fodspor der var blevet lagt i mudderet. Bones kiggede over på nochi og et mere tænksom ansigt hans øjne boret sig ind og var sværer og læse og hans stemme lød mere undersøgende. End forklarende.
"hvor kender du denne amafront fra nochi" han forstatte over gårdspladsen mens han kiggede efter et spor der kunne sige hvor selena var men uden det store hel.

Bones gik forbi den store bygning selena var gået ind i. et utroligt svagt næsten ikke ses bart lys i et af vinduerne der dog blev fjernet Da noget løbforan lyset så der kom er stort blink fra lyset.
Bones mørket en utrolig mørk AURA der fik ham til og stoppe op og kigge med frygt over mod huset han vende sig om og gik tættere på nochi
"har du været der inde nochi" hans ansigt var mere urolig for det svar nochi ville give.

Selena vågnet med vanddråber der slog mod hendes ansigt og en underlig susen i ørene. Hun ømede sig meget mens hun rejste sig op og blikket langsomt kom tilbage dog ikke for enden ved trappen men i en gammel hule. De grønne øjne så ud i mørket med en udvidet frygt for hvad hun skulle støde på noget have slæbt hende herhen. Hun kiggede rundt og på højere side af foden fandt hun noget i det meget svage lys der næsten ikke var en blank overflade. Hun satte sig på hug og nikkede et metal rør gav nogle klarer klunkende lyde. Hun rejste sig og begynde og gå i modsatte retning hun var vågnet i. Mørket blev mere og mere klæbende og hun begynde og overveje bare vente men hun slog tanken væk.

Nochi stod og så underligt på Bones. ”Tja, jeg faldt over noget inde i huset… EN lille bog som beskriver en hvis Amafront ret godt. Kom bare til at tænke på hvorfor i løber rundt med sådan en bog? Den var ret gammel, og så ud til at have en hvis værdi. Såååå hvad skal i bruge den til?” Sagde han forundret, imens han så på Bones! Han kunne mærke hvordan han allerede var blevet ret våd. Og han havde ikke jakken på. Så skjorten begyndte at klaprer sig ind ti kroppen. Håret hang ned langs hans ansigt, han så ikke helt glad ud. Men regnen rørte ham ikke. Da han tros alt var en vampyr. Men hans letter irriterede ansigt kunne Bones måske misforstår som om det var til ham.

Nochi så det bange blik i hans øjne. Han blev lidt grebet af frygt, for hvad havde skræmt ham så meget? Var det måske den ting som havde skræmt de andre vampyrer væk? ”Nej jeg har ikke været der inde i nu. Har kun hurtigt undersøgt området og tjekket der ikke var nogen. Også flyttede jeg ind i selve hovedbygningen. Hvad så du?” Sagde han lidt bange, men fik holdt det inde sådan at Bones ikke lagde mærke til det.

// Sorry for korte længde :3

Bones kiggede med mere end bare vrede øjne på nochi hans tænder kom frem i en snerrende lyd da hans ord fløj ud af munden dog var det tydeligt dette ikke var en bevist handling fra hans side den ellers så kontrolleret bones var lige nu i hans dårlige humør og hans stemme lød til nochi.
”læste du i bogen du af alle burde ikke læse i bogen” hans tunge porter slog mod sneen i hans øjne var der en blanding af frygt og vrede. Hans krop var en stor kampvogn som minde om de stærkeste varulve i deres ulve forme og blodåren var tydelig hans stemme lød igen.
”hvis du vil krumme et hår Selena’s hoved vil jeg skille dit fra..” bones fik ikke fuldført hans sætning før lyden af knust glas lød bag dem begge og en sort skygge faret ud fra vinduet i et tude ligne brøl der blev besvaret inde fra skoven. 2 mørke gule øjne så mod de to væsner før kroppen der var slank og lang bygget fløj ind i skovens mørke det sidste de kunne nå og se var enden af den lange hale der fløj bag dyret før det nærmest forsvandt i mørket som en skyggedæmon.

Bones stod lammet men chokket have fået ham kølet ned de blå øjne så på nochi og med en dyb nærmest opgivende lyd så han på den gennembløde vampyr hans stemme lød undskyldende.
”undskyld jeg skal forklarer dig hva jeg ved mens vi går hva end det var er jeg ikke glad for selena er alene med det da det ser ud til og kunne springe i skyggeverden”
bones krop vende sig mod trappen og begynde og gå op han forventede nochi ville følge efter og begynde og snakke.
”ser du nochi Selena er ikke født dæmon men menneske hun døde men indgik en handel med djævlen som sagt” han åbnede døren Selena var gået ind af lugten af gammel død var tydelig for ham og nochi ville måske fornæmme det gamle blod der var i bygningen som om dette var en spisesalg for nogle væsner.
Bones gik langs gangen i stilhed og kiggede på de gamle blodsting over alt på væggene nogle have virkelig kæmpet for livet her over for noget der kunne minde om gale raptor.

Bones stemme forsatte mens han gik ned af gangen.
”ser du jeg troede ikke denne dæmon er en selvtænkende dæmon den er et væsen i sig selv som bor i Selena en aften hun lå og sov og pluslig rejeste hun sig op men det var ikke Selena det var denne dæmon Amafront han talte med foragt mod mig men som han sagde kunne han ikke tillade og slå mig ihjel og vi have en samtale jeg ikke vil komme ind på men vi fandt bogen og jeg søger en som forstår sproget. Det var ikke meningen du skulle opdage den da jeg troede du ville blive hadefuld overfor Selena det nemlig den dæmon der bor i hende og han vil foragte dig derfor var jeg bange for han ville komme frem og du vil forsøge og dræbe hende”

bones var tydelig bevist om at han smed alt på bordet og han håbet nochi ville tage den med et gram salt pluslig stoppede bones op og så mod lyset der kom fra den lomme lygte der var faldet ud af Selenas hånd da hun faldt ned af trappen. Han sprang frem og stoppede og spilet øjne op. Selenas lygte lå på gulvet peget mod gangen og lyste op pistolen lå længere væk som om hun have tabt den. Der var friske blodstink han kunne lugte det men han ville have brug for nochi viden om blod. Han kiggede ned med skræk af trappen med tanken om Selena måske var gået der ned.

Nochi så på Bones, og nikkede svagt. ”Ja det gjorde jeg… Jeg læste i bogen, og jeg vil gerne vide hvor i har den her bog?!” Sagde han lidt rapkæftet. Han så på Bones med store øjne og forventede lidt at han blev sur på ham. Og det gjorde han også?! Han kunne se vreden i hans øjne, og kunne mærke gyset gå ned af ryggen på ham. Det var ikke tid eller stedet at blive fjerner og specielt ikke når de skulle finde og hjælpe Selena. Nochi stod lidt skræmt af den ni halet ulv. Men Bones fik ikke gjort sin sætning færdig. For noget kom og afbrød ham? Nochi så denne skikkelse og blev ærligt talt bange. Men hurtigt stillede hans sig klar i kamp position og så din i de gule øjne. Men hvad forbløffede ham var at den ikke angreb men i stedet løb dens vej. Men den tavshed monstede efterlod brød Bones og Nochi svarede ”Du behøver ikke at undskylde gamle ven. Men ja vi må finde Selena også kan du forklare på vejen” Sagde han roligt da han var faldet ned igen. Han fulgte glædeligt efter Bones, og hørte hans snakken på vejen.

Nochi så blodbadet der havde sket i dette hus. Nochi vidste at der var noget groligt galt her. Nogen eller noget havde gået ret meget amok her. Nogen eller noget havde slået adskillige forskellige væsner ihjel her. Nochi så skræmt på blodet. Hurtige flashbacks kom flyvinde ind i hans hoved. Om de hundredevis af gange han havde været smurt ind i blod på slagmarken. De gange han selv havde været taget til fange og selv måtte kæmpe for livet. Hvordan det var at stå med sine venners blod ud over sig. Hvordan det var at se så meget død, som han overhovedet ikke havde kontrol over… Nochi stod stille i gangen. Han havde en hånd mod væggen for at støtte sig selv op af den. Det hele gik så stærkt. Han var helt fråsset. Men Bones lagde ikke mærke til Nochi’s underlige opførsel. Men da han begyndte at snakke videre snappede Nochi ud af det, og kom tilbage til sig selv. Han så helt bestemt ikke glad ud. Men faktisk vred ud. Han var fast besluttet på at hvad end der havde gjort det her skulle betale for det!

Nochi gik lige bag Bones. Han hørte hvert et ord han sagde. `Så giver det hele mening`, tænkte Nochi. Og rystede på hovedet. `Så denne Dæmon havde slået så mange vampyrer ihjel? Og nu var den i Selena?` Tænkte han også. Nochi sagde intet til at starte med, han gik bare eftertænksom. Men da de have gået lidt længere ind svarede han. ”Nå, så giver det bedre mening, Men jeg kan så sige at jeg kan forstå sproget. Jeg kan både tale, læse og skrive det. Og nej du skal ikke være bange for jeg gør Selena noget. Eller i hvert fald ikke nu hvor jeg kender sandheden. Hvis jeg ikke vidste det og han besluttede sig for at angribe, havde jeg jo troede det var Selena og forsvaret mig selv! Så det er nok godt at jeg ved det nu… Men man kan da se på den lyse side. Så er der da nogen som passer på hende!” Det sidste sagde han med et skævt smil. Han vidste godt det måske var lettere upassende. Men han sagde det alligevel, for det kunne der da ikke ske noget ved vel?

Nochi skyndte sig over til Bones. Han så blodet og lygten. Samt pistolen længerer nede af gangen. ”Hvad er der dog sket? Hun må have været overfaldet!” Sagde han overrasket, da han nu indså at hun nok var i problemer. Og derfor kunne man fornemme en andeles frygt i stemmen da han sagde det. Nochi kunne ikke meget med blodet. Han kunne bestemme præcist hvor lang tid siden det var at de havde forladt Selenas krop. Og han kunne tvinge den del af hendes Aura ud som var i det. Men det var også alt.

”Blodet er 1 time og 27 minutter gammelt. Men der er ikke meget blod. Så det kan ikke have været så slemt et slag. Heldigvis….” Sagde han først meget analyserende, men stemmen mistede lidt autoritet til sidst. Nochi så ned af trappen. ”Hun er nok taget der ned, ellers havde vi set hende… Såååå vi burde nok bare se at komme videre…” Sagde han lettere irriteret. Han havde ikke lyst til at begynde at kravle rundt i kældre og grotter. Det var han ikke i humør til. Men han gjorde det alligevel, for Selena og Bones havde brug for ham. Så han begyndte at gå der ned af med forsigtige skridt...

Bones så på Nochi med et spørgerne blik da han nævnte hvor gammel blodet var og med en tænkende stemme mens han øjne så på Nochi.
”tror du der tid nok i nu” hans øjne var tænksomme og fyldt med frygt Selena kunne sagtens forsvarer sig selv men et slag i hovedet kunne gøre en ukampdygtig flere timer og dermed til et let offer for ja hvem ved.
Bones begyndte og gå ned af trappen og håbet på nochi to lommelygten med ned i kælderen.
En lang gang blev synlig for hans øjne i det svage lys. Lyden af vand der dryppet for taget hørtes tydeligt i hans hoved. Han tænkte lidt men stoppede op da hele kælderen begyndte og genlyde af de samme skrigende brøl som var kommet fra det væsen der have sprunget ud af vinduet lidt for inden.
Bones stoppede op og hans stemme lød svagt til hans sidemand.
”hvad fanden er det for nogle skabninger” som svar sprang en ud af væggen og stod i sin fulde størrelse tydelig for dem. lidt under 2 meter stod et sort væsen med syret røde øjne og stirret på dem de blanke hvide tænder veste af dem fra et hoved der mindet om en form for dæmonisk rap tor dyret var omkring
4-5 meter i længden og have en sort flækket hud hvor tydelig sår var skabt fra andre væsner. Dyret var svært og tyde i skyggerne. Bones øjne udvidet sig ved skriget fra væsnet der faret mod dem med hvidt åben gab med en voldsom fart og lammet af frygt stod bones. Fra andres blik ville det ligne hans skygge boblede som en varm pyt og dyrets hoved var nu foran bones før en anden af disse væsners hoved sprang frem fra bones skygge og smed dens tygge kæber rundt om hovedet på den der forsvandt ned i bones skygge med et skrig og bold sprøjtende ud fra hele kroppen dette skete på få sekunder og bones var i et mindre chok over dette væsen som have forsøgt og angribe.

han så på nochi og med skræk i stemme kom det fra ham ”hvad er det”

sorry det korte svar ^^

Nochi så på Bones der gik ned af trapperne. Han brugte sin telekinese til at få lommelygten til at følge efter dem ned i kælderen. Han gad ikke at gå over og hente den, så den svævede nu ved siden af ham. Han kom ned i kælderen og brugte lygten til at lyse rundt. Gangen blev synlig for Nochi, og ligesom Bones kunne Nochi også høre skrigende fra tidligere. Bones spurte om noget men inden Nochi nået at svarer sprang en frem fra væggen. Nochi tog med det samme og øgede energitilførelsen til hans telekinese. Således at han nu kunne samle tunge sten og andet op fra jorden, klar til kamp. Han havde samlet en masse forskellige sten op of forskellige størrelser. Søm og skrue, en gammel handske, en kniv, 1 lille skovl, 2 stykker træ og en sikkerhedshjelm. Alt klar til at blive smidt med fuld kræft med monsteret. Da det begyndte at løbe imod Bones, Nochi kastede det hele i hoved på den, enden undveget den det, ellers tog den ikke slagende særligt tungt. Den kom lige i mod Bones, man kunne se at kniven havde sat sig i siden på den. Og det var det sidste Nochi nåede at se af den. Pludselig var der blod, et skrig og Bones der stod som et spørgsmålstegn.


”Jeg har ingen ide… Men det var ikke normalt…” Sagde Nochi og rystede på hovedet. Men alligevel kunne han ikke lade vær med at tænke til sig selv ’Det var faktisk ret awesome! Glæder mig til at kæmpe mod dem’ Der var måske gået for meget barn i ham lige nu. Måske var det adrenalinen. Han vidste det ikke selv. Dog vidste han at han ikke måtte lade det tag overhånd sådan at han ville lave dumme fejl, der kunne skade Bones og Selena. Han tog og sendte lommelygten et par meter foran ham og Bones. For at lyse det hele op foran dem. Også begyndte Nochi at gå. Det var en forholdsvis lang gang, eller det syntes Nochi det var. Faktisk en ret kedelig gang… Men han tog sig sammen og tog det som en mand og ikke et barn. Men alligevel gik han i sine egne tanker og tænke på hvordan han skulle bekæmpe disse monstre. Men efter et par minutter gik det fra at være realistisk til at han var superhelt og bankede dem alle helt alene, meget heroisk. Det resulteret i at han gik og smilte og smågrinte for sig selv. Men det stoppede da de nåede til at meget lige stykke hvor der var lys for enden. ”Se! Dernede!” Sagde Nochi højlydt. Glæden over at endelig at havde fundet noget tog over…

Bones så lettere surt på Nochi da det var tydeligt han stod og dagdrømte og bones stemme lød højt.
”hvad fanden tænker du på Notchi siden du har det fedtet smil på læberne” Bones syntes Nohci virkede en smule barnlig når man først lærde ham kende og i modsætning hvad man skulle tro kunne Bones faktisk læse tanker vilkede han bare aldrig typisk gjorde men over Nochis smil have han set hans drømme om at banke væsnerne og det gjorde ham mere urolig over hvad han kunne finde på af dumheder. De gik lidt hen af hulen end til Nochi pluslig rådt højt så Bones gav et hop tilbage og blottede tænder klar til kamp før han fik øje på lyset og hans øjne udvidet sig nu have han snart fået nok af Nochi og bones Stemme brølede igennem hulen til vampyren der stod foran ham med ryggen til.
”du burde fandme til og tage dig sammen du ældre end mange jeg har mødt og afligevel er der denne udmodenhed som kun unge væsner bærer du råber op efter eet angreb fra disse mystiske væsner uden tænke over din larm kunne tiltrække flere af dem eller hvad varer er måske bringe Selena i livsfarer tænker du på mulige rystelser eller på tiltrækning af rovdyrne kan få dem til og løbe ind i hende” hans porter løftede over jorden og bones svæget svagt mod Nochi mens han forsatte med hans mindre udbrud

”dette sted siger du har tilhørt din familie så hvad fanden er dette sted brugt til og ved du noget om disse væsner og hvad er det her for et gammelt sted hvis de ikke var der den gang kunne du måske huske noget der kunne fremkalde dem de lader til og være stærke og i Selena’s tilstand er hun ikke klar til og kæmpe mod alt for mange af dem så alt der kan tænkes og bruges mod dem kan bruges. Din mangel på forståelse af farer og din store overvudering af egne emner er hvad jeg foragter ved levende væsner og døde for den sagsskyld i dagdrømmer uden tænke over hvad virkeligheden byder jer og ofrer jer selv for magt penge og berømelse men med magten fører i aldrig noget godt andet end for jeres nærmeste ynekelig gruppe” Boens stoppede op landet ved siden af Notchi og gik i stilheden og det var tydelig at svarer igen ikke førte noget med sig et opgivende ansigt gik han mod lyset. Da han kom hen til kilden kiggede han op i luftet i en grotte hvor store krystaler lyste op og afsløret en smuk grotte fyldt med masser farvet klippe blomster. En vidunderlig parfymeret duft ramte hans næsebord hulen delte sig i omkring 8 tundler og Selena kunne være i en af dem og bones stoppede op og prøvede fange hendes duft men det var svært i alle disse skønne dufte fra blomsterne. Et brøl lød fra en af tundlerne som et svar på det lille skænderig bones have haft med Nochi et varsel om at døden kun var et par skridt fra dem og Bones opfanget en stærk Aura plusligt og hans øjne spilet op mens han kiggede tilbage på Nothci og hans stemme lød mere end forskræmt og forviret over det han lige have opfanget.

”notchi vi ikke alene her nede og jeg taler ikke om Selena” hans øjne var tænksomme og dybe mens han så på ham hvad end Notchi kunne huske fra dette sted måtte han til og finde frem da dette bones have fyldt var mere end frygtet over den kræft der var.

Nochi stod med et skævt flavet smil på munden og hvad et glimt i øjet ”Jo jeg ved godt det er dumt, men hvem er det der står og råber nu” Sagde han og blinkede til Bones. Imens han gik lidt længere fremad.

”Nej jeg ved intet om stedet eller om disse væsner. Men ved min familie var gode summoners. Vi brugte magiske dyr og væsner til at vogte ting og til at gå i krig med! Du skulle prøve at sidde på ryggen af en 30 meter høj sten golem! Det er fandme en oplevelse i sig selv!” Sagde Nochi med et smil, imens han tænkte højt… ”Altså det er muligt at de har hentet dem ned for at beskytte noget, måske dem? Men da de forsvandt var der ingen til at styre dem. Og nu løber de bare vildt rundt. Så enden skal vi fjerne dem, altså sende dem tilbage. Ellers skal vi igen tag kontrollen over dem. Hvis det altså er muligt. Det kan være de er blevet så stærke at det ikke længere er muligt for nogen på vores Niveau… ” Sagde Nochi imens han gik videre sammen med Bones.

Nochi så rundt med store øjne da han så de mange blomster ”OMG! Det er dragetand! Oooog der er der er sølvrosen! Det her er blomster som er uddøde!!! Blomster fra min tid! Min familie må have holdt dem i live i alle disse år! Dog er der også nogen jeg ikke kender? Sikkert nogen fra denne tid, eller tiden imellem.” Sagde Nochi imens han gik rundt og kiggede på blomsterne. Imens han havde ryggen til bones, hørte han hans stemme. Og svarede ”Altså hvis dette er en af stederne min familie prøvede at beskytte, skal vi passe på. For min familie er ret specielle i forhold til hvad i er vant til” Sagde han med et stort smil og fortsatte. ”Tror i ville kalde min familie for psykotiske. Vi har altid godt kunne lide at lege med ikke blot andres liv, men også vores eget. Altid levet på kanten af vores grav. Det er sådan man har det sjovest!” Sagde han med glad og gik over ved siden af Bones. ”Så ja, vi skal nok passe godt på fra nu af, for min familie har det med at overdrive! De kunne godt finde på at sætte en lille hær til at bevogte sådan et sted her. Eller noget der er ligeså stærk som en hær. Kan stadig huske da min onkel fyldte hele min fars kontor med Drage Skopioner. Han var nød til at slå dem alle ihjel for at kunne komme til sine papir, han kom alvorligt til skade, men alligevel grinte alle bare af det. Enlig nogle syge jokes vi lavede med hinanden. Men sådan var vi, var vel også grunden til vi var nogle af de stærkeste på det tidspunkt. Bare det at være hjemme var en kamp!” Det sidste sagde han med et lille grin, Nochi stod og smilede over alle minderne der kom flyvende tilbage til ham. Han vidste ikke hvad det var, men han vidste at hvis de ikke passede på ville de dø meget hurtigere end de kunne nå at opfatte det. ”Hvad syntes du vi skal gøre? Et forkert skridt og vi ender med lort til halsen?”

Bones sokkede af Nochi da det lykkedes ham at pisse ham af og forsatte ind i grotten han mobede selv over de mange blomster. Da nochi begyndte og fortælle om dem kiggede Bones på Nochi med et opgivende blik.
”nochi jeg er født af naturens ånd jeg kender hver blomst her og ja de uddøde for i denne verden men ikke uddrydet som skov ånd ved jeg når racer uddør og det bringer mig meget smerte men et sted i verden ligger der nogle frø nok til og starte racen igen som er tøret og mulige og dyrke kan dog ikke sige dig hvor” Bones talte den halve sandhed for nochi men kun for mundrer ham lidt op sandheden var at skovånderne aldrig lod nogle planter uddø men høstede store mængder frø når de var på vej til og forsvinde for verden. Og nogle gange førte dem tilbage til den fysiske verden som symboler på håb eller andet.
bones gik rundt mens han lyttede til Nochi. Om hans families joke med døds fæller og lukkede øjne og rystede på hovedet. Ulve kroppen var just ikke det praktisk her. Da nochi spurgte bones om hva de skulle åbnede han øjnenede igen. En mystisk sølv farvet røg kom ud fra alle gangende og fløj i stråler over jorden igennem blomsterne og fik dem til og forstærke det mærkelig lys der var i hulen. Bones rejste sig op på bagbenene mens røgen snoet sig om ham. Synet var noget der ikke mindet om varulves forvandling. Bones pels begyndte og lyse op i et stærkt skær nærmest hvidt. Pelsen på hovedet trak sig sammen nærmest som om det blev til hår hos et menneske. Røgen slugte bones ind før Nochi kunne gøre noget og rørte Nochi ved røgen ville han se hans hånd ældes inde i røgen som han var menneske der fløj igennem tiden huden ville rynke på ham og knoglerne blive tydelige men når han trak den ud ville alt være normalt igen. Flere ånderlig knæk lød inde fra skyen som ikke var til og se igennem nærmest som lyden af kngoler der blev knust og en underlig flydene lyd blande sig. Røgen blev tykkere og tykkere og udvidet sig så Nochi ville blive nød til og bakke for ikke blive fanget eller berørt af den. Lydene stod på nogle minutter hvor efter en pluslig varme steg frem i nærheden af skyen og glimtet af en flamme kom før den nærmest sprang i luften inde i skyen og røgen røg ud over hele hulen og faldt til jorden som en tyk toge der frem hævede de selv lysende blomster og krystaler. Bones var ikke længere at se der hvor han have stået stod nu en underlig skiggelse der mindet om selenea 9 haler fløj bag ved en menneske krop men halerne var sne hvide og langt rener i farven end selena’s menneske kroppen tilhørte hellere ikke en kvinde men noget der mindet om en meget ung dreng omkring 16-19 år gammel med halv langt pjusket hvidt hår. Han var iført en snehvid kimono og med et stort sværd på ryggen der sad i en rosen træs skæde. Drengen vendte sig om og smilede til Nochi nogle velkendte blå vise øjne kiggede på ham mens en velkendt stemme lød fra Bones der have afsløret hans menneskelig og der med mest kødelig form for Nochi.
”nå håber ikke du blev forskrækket mener det langt fra en varulvs brutale måde og forvandle sig på og mange væsner husker ikke længere hvordan det ser ud når ånder bliver fysiske til jeres kødelig verden” han smilede mens han kløet sig bag øret.

Bones kiggede på Nochi mens han snakkede videre. ”altså vi skal videre men hva vi gør ved jeg ikke så snart jeg blev fysisk kunne jeg mærke de kødelig væsner bedere og der noget her nede jeg ikke bryder mig om men fik også et glimt af Selena så jeg ved hun er i live” bones begyndte og gå mens han kiggede rundt i hulen og foran sig. Pluslig lød hans stemme.
”nochi nu ved jeg ikke så voldsom meget om din familie så tænkte om du kunne fortælle lidt om din familie og hvad du endlig husker fra din tid plus måske ja du virker ikke som en der van til den her tidsalder du virker langt ældere ud fra din måde og opførrer dig på over for teknologi men du virker for ung til og være født i den her tid”

Nochi stod og så hvordan forvandlingen skete, han havde set noget ligne får. Men langt fra præcist dette. Men han bakkede et par skridt tilbage og stod med store øjne på forvandlingen. Det var længe siden han havde set noget ligne. Han kunne knap nok huske hvad det var. Efter forvandlingen Stod Nochi og smilede da røgen begyndte at lette. Og personen som stod foran ham kunne han hurtigt regne ud var Bones. Eller det var i hvert fald hans gæt så han var ikke bange. Og da bones begyndte at snakke lyttede han glædeligt efter. Nochi valgte ikke at sige noget til det første han sagde. Men lyttede efter imens han kiggede på blomsterne, da de mindede ham om hans barndom. Hans tidligere liv. Og da bones spurte videre ind til hans liv, vidste han ikke hvor han skulle begynde?
 

”Altså nu er der ret meget at fortælle! Sååååå tror jeg skære det meste fra. Men hvis man tænker på de nok har lavet et sted som dette. Eller i hvert fald har fundet det. Så må de havde haft lavet en base her. Hvilket vil sige at der nok er meget mere end øjet lige ser. Da de nok ikke var alene, men nok havde en mindre hær med sig. Min familie har altid været de fødte ledere. Og siden vi altid har været store tilhængere af det overnaturlige og magi, er der stor chance for alt kan ske ud af ingen ting. Hemmelige rum, fælder og meget andet. Men husk lige at det er mere end 800 genrationer siden. Så hvad jeg ved er nok ikke meget. Men bare husk at de er nogle syge væsner som ville gå langt for lidt. Væsner som brugte magi, på højeste niveau, og ville gå længere hvis de kunne.” Sagde han og gik op på siden af Bones. Og så på ham, men imens jan gjorde det kiggede han også bag ham og se vejen videre. Hvorefter han nikkede den vej og sagde ”Men hvad med vi fortsætter? Tænker det ikke nytter noget at blive her”

Bones lyttede til nochi med et lyttende blik mens han bukkede sig ned og plukkede en blomst han undersøgte nøje mens han lyttede til nochi’s forklaring om familie. Efter nochi var færdig stod han lidt og tænkte over tingende før han svaret. ”det du fortæller mig er at de ville ødelægge alt for forsvarer det de elsker sjov måde at forsvarer ting på” bones kiggede ud i den store hule med masser af gange som førte lang ned under jorden mens andre ville stoppe blindt og andre op til overfalden. Han hævede hånden og ordne ”Rartimara Tynaina oftumus” lød fra hans mund. i noget tid skete der ikke noget og det så bare ud til han hævede hånden og rakte den frem med den falde side op af mod gangende til ingen verdens nytte. Men hvis Nochi kiggede ned på Bones føder, ville han opdage at en lille cirkel af jorden rundt om bones føder boblede som om jorden var ved at smelte ved en høj temperatur. Med et sprang en af de bobler jorden dannede og en slags hvid røg rundt om bones hånd. Den fløj svagt rundt om hånden lidt tid før et svagt ”bum” som fra en stor tromme under vandet lød. Røgen begyndte langsom og forme sig lidt. Pluslig gik det stærkt og for fødderne af bones dannede sig en slange krop af røgen som gyngede svagt fra side til side mens den så på Nochi og nærmest med et sulten blik kiggede på ham. Bones lavede nogle hånd bevægelser ”Tomatika” stemmen var klar men lav og slangen åbnede munden for an Nochi og lignet den ville til og æde ham. Pluslig røg det ud med 1000vis af små slanger ud af munden som fløj mod Nochi hele luften var dækket af dem og Nochi kunne ikke undgå at blive ramt af dem. Med en høj fart var de for næsen af Nochi og fløj lige igennem ham. Lage nochi mærke til deres øjne have de en lysende hvid farve som spøgelser have om natten klare lysende hvide øjne der så på Nochi med et sulten blik. Et var alle slangerne fløjet igennem ham og ud i hulerne. Bones stod Alene men dog ændret han have selv samme lysende øjne som slangerne som fjernet stor del af muligheden for aflæse hans ansigt. Med rolig skridt gik han hen til Nochi og stoppede op foran ham. Pluslig begyndte brøl over det hele og lyde da de mystiske væsner så slangerne der faret rundt der inde. Bones talte roligt til Nochi ”vi finder hende hurtigere sådan her ” han stod lidt før han lukkede øjne og hans blå øjne kom tilbage da han åbende dem igen.

”denne vej” han peget på en lille åbning og begyndte og løbe med høj fart før han sprang op i luften og greb fat i en sten og begyndte og svinge sig fra klippe væg til klippe væg. En måde man aldrig kunne tænke sig i nochi’s tid. Han for modet den store vampyr fulgte med ham uden problemer.